Cirkulære om indskud på etableringskonto
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om indskud på etableringskonto
A. Indledende bemærkninger
1. Etableringskontoloven er senest ændret ved lov nr.
576 af 15. december 1983 om ændring af afskrivningsloven og forskellige andre
skattelove (Begrænsning af fradragsretten i visse lejeforhold (leasing)) og
ved lov nr. 208 af 16. maj 1984 om ændring af lov om indskud på
etableringskonto (Ændring af administrationen).
Etableringskontoloven er med de seneste ændringer optrykt som
lovbekendtgørelse nr. 439 af 18. august 1984.
I forbindelse med lovændringerne af 16. maj 1984 er der udsendt
bekendtgørelse nr. 319 af 13. juni 1984 om indskud på etableringskonto.
Samtidig med dennes ikrafttræden den 1. oktober 1984 ophævedes bekendtgørelse
nr. 350 af 10. september 1965 om pengeinstitutternes medvirken ved oprettelse
af etableringskonti og bekendtgørelse nr. 67 af 28. februar 1966 om
frigivelse af indskud på etableringskonto.
Den 11. oktober 1984 er der udsendt bekendtgørelse nr. 524 om henlæggelse
af visse beføjelser til statsskattedirektoratet, amtsskatteinspektoraterne,
sømandsskattekontoret og de kommunale skattemyndigheder. Efter denne
bemyndiges amtsskatteinspektoraterne og ligningskommissionerne
(skattedirektoraterne i København og på Frederiksberg) til bl.a. at træffe
afgørelse i medfør af en række bestemmelser i etableringskontoloven. Samtidig
med denne bekendtgørelses ikrafttræden ophævedes bekendtgørelse nr. 67 af 28.
februar 1978 (som ændret ved bekendtgørelse nr. 458 af 16. august 1982) om
henlæggelse af visse beføjelser til statsskattedirektoratet og bekendtgørelse
nr. 394 af 22. juli 1981 (som ændret ved bekendtgørelse nr. 459 af 16. august
1982) om henlæggelse af visse beføjelser til amtsskatteinspektoraterne. Efter
bekendtgørelse nr. 523 af 11. oktober 1984 om henlæggelse af visse beføjelser
til statsskattedirektoratet bemyndiges statsskattedirektoratet til at træffe
de nævnte afgørelser, når den skattepligtige er omfattet af
kulbrinteskatteloven.
Læs alt
2. Ændringslovene indeholder følgende ændringer af
etableringskontoloven:
1) Anskaffelse af aktiver, der er omfattet af afskrivningslovens afsnit V
A (leasing), anses ikke som etablering, og etableringskontomidler kan ikke
anvendes til forlods afskrivning på disse aktiver (punkt 32).
2) Indskudsåret er ændret til perioden 16. februar i indkomståret
(fradragsåret) til 15. februar i det efterfølgende år (punkt 10).
3) Mindstegrænsen for det årlige indskud er sat op til 5.000 kr. (punkt
11).
4) En skatteyder kan i særlige tilfælde få fradrag i indkomsten for
indskud på etableringskonto, selv om han ikke har indskudt penge i et
pengeinstitut. Dette gælder, når skatteyderen har etableret sig senest den
15. februar i året efter det år, hvori fradrag er foretaget (punkt 20-21).
5) Etableringskontohavere kan selv hæve beløb på deres konti til forlods
afskrivning, når de har etableret sig. Kontohaveren skal ikke have en
forudgående godkendelse i amtsskatteinspektoratet (punkt 17).
6) Reglen om, at etableringskontomidler kun kan anvendes til forlods
afskrivning på aktiver i en virksomhed, hvor kontohaveren deltager med
personlig arbejdsindsats i ikke uvæsentligt omfang, er præciseret således, at
arbejdskravet skal være opfyldt i det indkomstår, hvori midlerne hæves, samt
i det efterfølgende indkomstår (punkt 27).
7) Kravet om personlig arbejdsindsats bortfalder ved uarbejdsdygtighed
som følge af alvorlig sygdom eller invaliditet samt ved død, konkurs eller
virksomhedsophør (punkt 27).
8) Der er givet adgang til at dispensere fra 100.000 kr.-kravet og fra
kravet om personlig arbejdsindsats efter lovens § 5, stk. 2, såfremt midlerne
er indskudt på en etableringskonto inden 17. maj 1983 (punkt 25 og 28).
9) Hvis etableringskontomidler ikke anvendes inden de fastsatte frister,
eller hvis de anvendes i strid med reglerne, skal de som ny hovedregel
efterbeskattes i de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, med et 5 pct.
årligt tillæg. Efterbeskatningen med et 5 pct. årligt tillæg gælder også ved
død eller konkurs (punkt 40-41, 44 og 48-49).
3. Dette cirkulære træder i stedet for
skattedepartementets cirkulære nr. 44 af 28. februar 1966, cirkulære nr. 168
af 9. juli 1968, cirkulære nr. 9 af 30. januar 1970, cirkulære nr. 9 af 11.
januar 1980, cirkulære nr. 118 af 29. juni 1982 og cirkulære nr. 163 af 17.
oktober 1983. De nævnte cirkulærer ophæves.
Cirkulæret indeholder følgende afsnit:
A. Indledende bemærkninger (punkt 1-3).
B. Etableringskontoordningen i hovedtræk (punkt 4-8).
C. Skattepligtige, der kan foretage indskud (punkt 9).
D. Indskudsår (punkt 10).
E. Indskuddets størrelse (punkt 11-13).
F. Indskud på etableringskonto (punkt 14-16).
G. Hævning fra etableringskonto (punkt 17-19).
H. Fradrag uden indskud på en etableringskonto (punkt 20-21).
I. Pengeinstitutternes indberetningspligt (punkt 22).
J. Etablering (punkt 23-33).
K. Forlods afskrivning (punkt 34-39).
L. Efterbeskatning m.v. (punkt 40-50).
M. Klageadgang og ikrafttræden (punkt 51-52).
En beskrivelse af de tidligere regler og overgangssituationer, der er
opstået før gennemførelsen af de seneste lovændringer, findes i de tidligere
udsendte cirkulærer til etableringskontoloven.
B. Etableringskontoordningen i hovedtræk
4. Etableringskontoloven giver lønmodtagere, der er
fuldt skattepligtige her til landet, adgang til at indskyde en del af
lønindtægten i et pengeinstitut med henblik på senere etablering af
selvstændig virksomhed her i landet. Ordningen minder på væsentlige punkter
om investeringsfondsordningen, hvorefter selvstændige erhvervsdrivende og
selskaber m.v. kan henlægge en vis del af overskuddet til senere anskaffelser
i virksomheden. Efter begge ordninger gives der fradrag for indskuddet,
henholdsvis henlæggelsen, i den skattepligtige indkomst. Når der senere i
forbindelse med etableringen anskaffes et aktiv, hvorpå der kan afskrives
efter afskrivningsloven, kan henlæggelsen eller indskuddet benyttes til en
såkaldt forlods afskrivning. Det betyder, at den afskrivningsberettigede
anskaffelsessum bliver nedsat med et beløb, der afskrives forlods. Den
forlods afskrivning fradrages ikke i den skattepligtige indkomst.
5. Efter etableringskontoloven kan lønmodtagere under
40 år årligt indskyde højst 20 pct. af nettolønindtægten på en særlig konto i
et dansk pengeinstitut. Det årlige indskud skal dog mindst være 5.000 kr.
(1984 500 kr.). Indskuddet fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for indkomståret. Indskuddet skal foretages i tiden 16. februar i
indkomståret til 15. februar efter indkomstårets udløb (indskudsåret).
6. Indskud kan hæves, når den skattepligtige etablerer
sig med selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet. Etablering skal ske
inden 10 år, idet fristen dog forlænges til udgangen af det år, hvori
kontohaveren fylder 40 år. Etablering er sket, når der er erhvervet
erhvervsmæssige aktiver til et samlet beløb af 100.000 kr.
(pristalsreguleret). Aktiver, der er anskaffet mere end 3 år før
etableringsåret, medregnes ikke. Deltagelse i en virksomhed som kommanditist
anses ikke som etablering. Endvidere skal kontohaveren eller dennes ægtefælle
udføre et ikke uvæsentligt personligt arbejde i virksomheden, og virksomheden
må højst have 10 ejere. Der kan dispenseres fra kravet om, at der højst må
være 10 ejere. Der gælder endvidere særlige overgangsregler om beløbsgrænsen
på 100.000 kr. og kravet om personlig arbejdsindsats.
Når etablering således er sket, kan kontohaveren hæve
etableringskontoindskud i det omfang, de anvendes til forlods afskrivning på
virksomhedens aktiver. Kredsen af aktiver, der berettiger til at hæve
indskud, er snævrere end den kreds af aktiver, der medregnes ved afgørelsen
af, om der er sket etablering. Der kan kun afskrives forlods på aktiver, der
er erhvervet indenfor de seneste 3 år. Der kan ikke hæves indskud til forlods
afskrivning på småaktiver m.v., hvis anskaffelsessum straks fratrækkes fuldt
ud i indkomsten. Der kan heller ikke hæves indskud til forlods afskrivning på
biler, der er indregistreret til privat personbefordring eller til udlejning
uden fører, eller på aktiver, der er omfattet af de særlige regler om
leasing.
7. Hvis etablering ikke er sket inden fristens udløb,
medregnes indskuddene, med et årligt tillæg på 5 pct. indtil fristens udløb,
i den skattepligtige indkomst for de år, hvori indskuddene er fratrukket. Der
kan gives tilladelse til, at indskud hæves før fristens udløb, selv om
etablering ikke er sket. I så fald beregnes det årlige tillæg, der indgår i
efterbeskatningen for fradragsåret, kun indtil udløbet af det indkomstår,
hvori ansøgning om efterbeskatning af indskud indgives.
Når etablering er sket, efterbeskattes de indskudsbeløb, der ikke i løbet
af etableringsåret eller de to følgende indkomstår anvendes til forlods
afskrivning.
Efter nærmere regler efterbeskattes ikke-anvendte indskud, hvis
kontohaveren dør eller går konkurs, eller hvis erhvervsvirksomheden afhændes
eller ophører. Der efterbeskattes også, hvis kontohaverens skattepligt her i
landet ophører. Hvis kontohaveren dør, kan en efterlevende ægtefælle dog
overtage etableringskontoindskud på de betingelser, der gjaldt for den
afdøde.
Indskudsbeløbene tjener til sikkerhed for eventuelle efterbeskatningskrav.
8. Udbetaling af etableringskontoindskud, efter at
kontohaveren har etableret sig, sker på grundlag af skemaer, som kontohaveren
udfylder og afleverer i pengeinstituttet. Oplysningerne afgives under
strafansvar.
C. Skattepligtige, der kan foretage indskud
9. Adgangen til at foretage indskud på
etableringskonto gælder for lønmodtagere, der ønsker at etablere en
selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet. Indskuddet kan fradrages ved
indkomstopgørelsen.
Efter lovens § 2 er det en betingelse, at lønmodtageren er under 40 år og
fuldt skattepligtig her i landet. Personen skal have haft lønindtægt i det
pågældende indkomstår. Adgangen til at foretage indskud bortfalder ikke,
fordi den skattepligtige også har indtægt af egen erhvervsvirksomhed. Det er
således ikke udelukket, at en skatteyder for samme indkomstår kan fradrage
indskud på etableringskonto (der beregnes af lønindtægten) og henlæggelse til
investeringsfond (der beregnes af erhvervsindtægten).
D. Indskudsår
10. Fradrag for et givet indkomstår indrømmes efter
lovens § 1, stk. 2, for indskud foretaget i tiden fra den 16. februar i
indkomståret til den nærmest efterfølgende 15. februar (indskudsåret). For
indkomståret 1985 kan der således indrømmes fradrag for indskud, der er
foretaget i perioden 16. februar 1985-15. februar 1986. Fristen forlænges
ikke, selv om skatteyderen får udsættelse med indgivelse af selvangivelse.
Indtil 1. oktober 1984 var indskudsåret 1. februar-31. januar. Der gælder
derfor den overgangsregel, at indskudsåret for indkomståret 1984 løber fra 1.
februar 1984-15. februar 1985.
Der kan ikke opnås fradrag for det indkomstår, hvori etablering finder
sted. Der kan heller ikke opnås fradrag for de efterfølgende indkomstår, hvis
der står beløb på kontoen, som er indskudt før etableringen.
Hvis en ægtefælles etableringskontomidler anvendes i den anden ægtefælles
virksomhed, anses begge ægtefæller for etablerede, og ingen af ægtefællerne
kan opnå fradrag for nye indskud i etableringsåret eller i de efterfølgende
indkomstår, hvis der står beløb på kontoen, som er indskudt før etableringen,
jfr. § 1, stk. 3.
E. Indskuddets størrelse
11. Indskuddet skal efter lovens § 3, stk. 1, udgøre
mindst 5.000 kr. for det enkelte indskudsår. Til og med indkomståret 1984
gælder dog, at indskuddet kun skal udgøre mindst 500 kr.
Indskuddet kan højst udgøre 20 pct. af indskyderens nettolønindtægt i
indkomståret. Til lønindtægten henregnes den kontante løn med tillæg af den
skattemæssige værdi af frit ophold og andre goder, som lønmodtageren har
modtaget i kraft af arbejdsforholdet, samt beløb, som arbejdsgiveren har
betalt som godtgørelse for udgifter, der påføres lønmodtageren som følge af
arbejdet. Det gælder også godtgørelse for udgifter til rejse, ophold og
fortæring under rejse - dog ikke dagpenge og rejsegodtgørelser, der efter
statsskattelovens § 5 d ikke skal medregnes i indkomsten. Bidrag til
pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens kapitel 1 kan ikke medregnes.
Ved nettolønindtægtens beregning fradrages de i ligningslovens §§ 9 - 9 D,
jfr. kildeskattelovens §§ 24 - 25, nævnte fradrag (udgifter i forbindelse med
lønarbejdet, befordringsfradrag, lønmodtagerfradrag). Udgifter til
pensionsbidrag, forsikringsudgifter og lignende efter
pensionsbeskatningslovens afsnit II skal derimod ikke fradrages ved
opgørelsen af nettolønindtægten. Der kan foretages etableringskontoindskud på
grundlag af udenlandsk lønindkomst, uanset hvilken skattemæssig behandling
den er undergivet her i landet. De herved beregnede indskud kan fradrages i
den skattepligtige indkomst her i landet.
12. Hvis den skattepligtige i indskudsåret
forskudsafskriver på et kontraheret skib efter § 14 i afskrivningsloven, skal
det beregnede indskud nedsættes med forskudsafskrivningens beløb efter lovens
§ 3, stk. 2.
Bestemmelsen om, at indskuddet mindst skal andrage 5.000 kr., gælder også
i dette tilfælde. Der kan altså ikke foretages noget indskud for det
pågældende indkomstår, hvis det beregnede indskudsbeløb bliver mindre end
5.000 kr. (for 1984 500 kr.), når forskudsafskrivningen trækkes fra.
13. Det foretagne indskud kan efter lovens § 1, stk.
1, fradrages i den skattepligtige indkomst. Hvis ligningsmyndigheden forhøjer
den selvangivne lønindtægt, giver det ikke lønmodtageren ret til at forøge
indskuddet. Derimod kan en nedsættelse af den selvangivne lønindkomst medføre
en nedsættelse af indskuddet. Det afhænger af, om der efter nedsættelsen er
plads til det foretagne indskud. Statsskattedirektoratet giver i så fald
pengeinstituttet meddelelse, når det overskydende beløb kan hæves på kontoen.
F. Indskud på etableringskonto
14. Indskuddet skal efter lovens § 4, stk. 1,
foretages på en særlig konto i en dansk bank eller sparekasse eller i en
andelskasse. Det er en betingelse, at andelskassen er medlem af Foreningen af
Danske Andelskasser, og at den deltager i en gensidig garanti for
etableringskonti i andelskasser. Kontoen skal betegnes
"etableringskonto" og bære påtegning om den skattepligtiges navn,
CPR-nr. og adresse.
Der kan kun oprettes en konto for hvert indskudsår, men konti for
forskellige indskudsår behøver ikke at være oprettet i samme pengeinstitut.
Der kan efter etableringskontobekendtgørelsens § 1 foretages indskud for
flere indkomstår på samme konto, hvis det klart fremgår, hvilke indskudsår de
enkelte indskud vedrører. Kontohaveren kan foretage indskud på sin konto i
løbet af indkomståret. Kontohaveren kan hæve indskud på sin konto efter
reglerne i punkt 17-19.
En kontohaver kan overføre en etableringskonto fra et pengeinstitut til et
andet. I så fald skal såvel det afgivende som det modtagende pengeinstitut
foretage indberetning herom til statsskattedirektoratet.
15. Ifølge lovens § 13 kan indskud på etableringskonto
ikke gøres til genstand for overdragelse, pantsætning eller andre
retshandler, ligesom de ikke kan gøres til genstand for kreditorforfølgning.
I tilfælde af kontohaverens død eller konkurs samt ved virksomhedsophør og
ophør med skattepligt tjener kontoens indestående efter nærmere regler i
lovens §§ 9 og 11 til sikkerhed for eventuelle skatteefterbetalingskrav m.v.
I tilfælde af kontohavers død kan en efterlevende ægtefælle dog overtage
en etableringskonto på de betingelser, der gjaldt for den afdøde.
16. Renterne af en etableringskonto kan efter lovens §
14 hæves i overensstemmelse med de regler, der er fastsat af
pengeinstituttet. Renterne er indkomstskattepligtige, hvad enten de hæves
eller ej. Renter, der henstår på en konto, kan ikke betragtes som indskud og
giver derfor ikke adgang til fradrag i indkomsten.
Det på kontoen indestående beløb skal efter lovens § 14 medregnes ved
opgørelsen af kontohaverens skattepligtige formue.
G. Hævning fra etableringskonto
17. Når en skattepligtig har etableret sig og
anskaffet aktiver, der giver ret til forlods afskrivning, kan denne efter
lovens § 5 hæve det beløb, der svarer til forlods afskrivningen, på
etableringskontoen.
Ved hævningen skal den skattepligtige aflevere et udfyldt skema i
pengeinstituttet i henhold til lovens § 5, stk. 1, og
etableringskontobekendtgørelsens § 3. På dette skema (S 463) skal den
skattepligtige erklære, at der er sket etablering og anskaffet aktiver, der
giver ret til forlods afskrivning i overensstemmelse med loven. Skemaet kan
fås i pengeinstituttet.
Det påhviler pengeinstituttet at påse, at alle rubrikker på skemaet er
udfyldt. Pengeinstituttet må kun udbetale penge fra en etableringskonto, hvis
dette krav er opfyldt. Pengeinstituttet må derudover udbetale penge fra en
konto, når det får meddelelse herom fra statsskattedirektoratet.
18. Der kan forekomme tilfælde, hvor der hæves midler
fra en etableringskonto, før ligningsmyndighederne har efterprøvet de
skattemæssige fradrag for indskuddene. Efterprøvelsen kan medføre, at et
indskud, hvoraf der allerede er hævet beløb, senere nedsættes. En nedsættelse
af indskuddet skal i størst muligt omfang henføres til den del af indskuddet,
der eventuelt endnu ikke er hævet.
Dette kan belyses med følgende eksempel:
1. En skattepligtig med kalenderårsregnskab
fradrager for år 1 10.000 kr.
-----------
Den 17. januar i år 2 indskyder den skattepligtige
efter § 1, stk. 2, på en etableringskonto
i et pengeinstitut 10.000 kr.
-----------
2. Den 15. juni i år 2 hæver den skattepligtige 5.000 kr. og anvender
beløbet til forlods afskrivning på en maskine, der blev anskaffet
den 14. juni i år 2.
3. I år 3 nedsætter ligningsmyndigheden den skattepligtige indkomst
for år 1 således, at der kun kan fradrages 6.000 kr.
-----------
Den skattepligtiges ikke-anvendte indskud (10.0005.000)
5.000 kr.
skal herefter nedsættes med 4.000 kr.
-----------
Tilbage af godkendt ikke-hævet indskud 1.000 kr.
-----------
Den skattepligtige kan herefter hæve 4.000 kr.
-----------
Statsskattedirektoratet giver meddelelse til pengeinstituttet, når den
skattepligtige kan hæve beløbet på kontoen.
I det omfang nedsættelsen kommer til at omfatte en del af indskuddet, der
er hævet, formindskes det beløb, der skal afskrives forlods på de pågældende
anskaffelsesudgifter, tilsvarende. Der skal endvidere ske regulering af de
skattemæssige afskrivninger i det pågældende år. Det samme gælder tilfælde,
hvor der er foretaget fradrag uden indskud på en etableringskonto, jfr.
nedenfor punkt 20.
19. Hvis den skattepligtige forsætligt eller ved grov
uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger ved hævningen, kan
vedkommende straffes efter lovens §§ 11B-C, jfr. nedenfor i punkt 50.
Pengeinstituttet har efter § 3, stk. 3, i bekendtgørelse om indskud på
etableringskonto pligt til at opbevare de indleverede skemaer i mindst 5 år
efter udløbet af det kalenderår, hvori beløbet er hævet. Pengeinstituttet
skal endvidere på begæring udlevere skemaerne til de skattelignende
myndigheder.
H. Fradrag uden indskud på en etableringskonto
20. Lovens § 4, stk. 2, indeholder en særlig regel for
skattepligtige, der etablerer sig i perioden 1. januar-15. februar i året
efter det år, hvori fradrag for etableringskontoindskud ønskes foretaget. Det
vil sige skattepligtige, der etablerer sig efter indkomstårets
(fradragsårets) udløb, men inden indskudsårets udløb (jfr. ovenfor punkt 10).
Disse skattepligtige kan undlade at indskyde penge på en etableringskonto,
hvis de inden den nævnte frist har anskaffet aktiver, der berettiger til
forlods afskrivning. Det er en forudsætning, at forlods afskrivningen
foretages på de aktiver, der er anskaffet inden indskudsårets udløb.
Hvis det fradrag, der er foretaget, er større end anskaffelsesprisen for
de aktiver, der anskaffes inden 15. februar i året efter fradragsåret, skal
det overskydende beløb indsættes på en etableringskonto, jfr. ovenfor punkt
14.
Hvis den skattepligtige har foretaget indskud for tidligere år, kan reglen
om, at indskud helt eller delvis kan undlades, kun anvendes, hvis den
skattepligtige anskaffer aktiver, der både berettiger til forlods afskrivning
af de tidligere foretagne indskud og af det nye beløb, der undlades indskudt.
Det skyldes reglen i § 7, stk. 6, hvorefter indskud vedrørende et givet
indkomstår først kan benyttes, når tidligere indskud er benyttet fuldt ud.
Det skal fremgå af selvangivelsen for det indkomstår, hvori indskuddet er
fradraget, at der før indskudsårets udløb er anskaffet aktiver, der giver ret
til forlods afskrivning.
Hvis en skattepligtig, der har anvendt reglen i § 4, stk. 2, ikke
anskaffer aktiver, der giver ret til forlods afskrivning inden den nævnte
frist, kan ligningsmyndigheden ikke godkende indskuddet og fradraget for
dette, jfr. ovenfor punkt 10. Der er endvidere tale om urigtig selvangivelse,
som eventuelt kan straffes efter skattekontrolloven.
21. Selv om der efter lovens § 4, stk. 2, ikke
foretages indskud på en konto, behandles det beløb, der fradrages i
indkomsten, på samme måde som indskud. Det betyder f.eks., at
efterbeskatningsbestemmelserne m.v. i § 11A anvendes, hvis forudsætningerne
for forlods afskrivningen bortfalder i tiden efter indskudsårets udløb, jfr.
nedenfor punkt 48-49.
I. Pengeinstitutternes indberetningspligt
22. Pengeinstitutterne skal hvert år senest den 1.
marts indberette de indskud og hævninger, der er foretaget på
etableringskonti i det foregående indskudsår (16. februar - 15. februar).
Indberetningen skal for hver kontohaver omfatte oplysning om kontonummer,
CPR-nummer, indskudsdatoer og hvert enkelt indskuds størrelse.
Pengeinstitutterne skal samtidig indberette de beløb, der er hævet på
etableringskonti. Indberetningen skal for hver kontohaver omfatte oplysning
om kontonummer, CPR-nummer, hævedatoer, hver enkelt hævnings størrelse og
anskaffelsesdatoer for de aktiver, der berettiger til forlods afskrivning.
De nævnte indberetninger skal indgives på edb-medium til
statsskattedirektoratet. Indberetningerne kan dog i stedet foretages på
skemaer, der udarbejdes af statsskattedirektoratet.
Da renter af indskud ikke betragtes som fradragsberettigede indskud, må de
ikke medtages i indberetningerne. Derimod skal renterne indberettes på
sædvanlig måde til statsskattedirektoratet efter skattekontrollovens § 8 H.
Hvis en kontohaver overfører en etableringskonto fra et pengeinstitut til
et andet, skal såvel det afgivende som det modtagende pengeinstitut
indberette dette til statsskattedirektoratet. Indberetningen skal omfatte
oplysning om kontonummer, CPR-nummer og overførselsdato og beløb.
De nævnte indberetninger skal foretages første gang senest den 1. marts
1985. Denne indberetning skal omfatte indskud, hævninger og overførsler i
perioden 1. oktober 1984 - 15. februar 1985. Beløb, der er indskudt, overført
eller hævet før den 1. oktober 1984, skal ikke indberettes til
statsskattedirektoratet.
Reglerne om indberetning findes i §§ 2, 4 og 5 i bekendtgørelsen om
indskud på etableringskonto.
J. Etablering
23. Etablering anses efter lovens § 5, stk. 2, at have
fundet sted, når den samlede anskaffelsessum for de til brug for virksomheden
anskaffede formuegoder overstiger en beløbsgrænse, der i 1983 var 100.000 kr.
Selv om kontohaveren har erhvervet formuegoder for 100.000 kr. (reguleret),
berettiger det dog ikke skattemyndighederne til at anse kontohaveren for
etableret, hvis denne ikke selv ønsker at anses for etableret.
Efter § 5, stk. 5, skal denne beløbsgrænse fra og med indkomståret 1984
reguleres efter reguleringspristallet, der har januar 1980 = 100.
Reguleringen foretages på grundlag af pristallet for oktober måned i året
forud for indkomståret. Beløbet skal forhøjes eller nedsættes med samme
procent som den, hvormed reguleringspristallet er ændret i forhold til et
pristal på 127,5. Den nævnte procentvise ændring beregnes med en decimal. De
efter procentregulering fremkomne beløb skal afrundes opad til nærmeste
kronebeløb, der kan deles med 100. Statsskattedirektoratet offentliggør
pristalsreguleringen hvert år. For 1984 er beløbsgrænsen på 106.300 kr.
Der kan i visse tilfælde dispenseres fra beløbsgrænsen, jfr. nedenfor i
punkt 25.
Loven finder kun anvendelse, hvis virksomheden etableres her i landet.
24. Ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum, som
skal overstige 100.000 kr., gælder følgende regler:
Kravet til en etableringssum på over 100.000 kr. gælder hver enkelt
kontohaver, der etablerer sig. Hvis der er flere ejere af en virksomhed,
anses den enkelte ejer for etableret, når dennes andel af de samlede aktiver
når op over 100.000 kr. For ægtefæller er det dog tilstrækkeligt, at de
tilsammen etablerer sig for over 100.000 kr.
Moms, der godtgøres som indgående afgift, kan ikke medregnes til
etableringsbeløbet.
Hæftelser, f.eks. prioritetsgæld, der eventuelt påhviler det pågældende
formuegode, skal ikke fradrages.
Den selvstændige virksomhed kan enten være en virksomhed, som indskyderen
selv starter, eller en bestående virksomhed, som overtages. Etablering kan
også ske ved, at en mindre virksomhed udvides, således at anskaffelsessummen
for virksomhedens aktiver kommer op over 100.000 kr.
Formuegoder, som er anskaffet tidligere end 3 år før begyndelsen af
etableringsåret, dvs. det indkomstår, hvori etableringsbeløbet når op over
100.000 kr., kan ikke medregnes ved opgørelsen af anskaffelsessummen.
Ministeren for skatter og afgifter kan efter lovens § 5, stk. 6, i særlige
tilfælde dispensere herfra.
Denne dispensationsbeføjelse er ved bekendtgørelse nr. 524 af 11. oktober
1984 henlagt til ligningskommissionen (for Københavns og Frederiksberg
kommuner dog det pågældende skattedirektorat).
Der skal bortses fra formuegoder, som er afhændet eller udskilt af driften
før etableringsårets begyndelse, medmindre der dispenseres herfra.
De formuegoder, hvis værdi indskyderen er berettiget til at medregne til
etableringsbeløbet, er i første række de forlods afskrivningsberettigede
aktiver, som er opregnet i § 7, stk. 1 3, jfr. nærmere nedenfor i afsnit K.
Aktiver, som er anskaffet før etableringsåret (men inden for 3-årsfristen),
medregnes med deres fulde anskaffelsessum, selv om der er afskrevet på
aktiverne i årene før etableringsåret.
I etableringsbeløbet kan dog også medregnes visse formuegoder til brug for
virksomheden, selv om der ikke kan forlods afskrives på dem.
Ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum kan anskaffelsessummen for
det varelager, der er anskaffet ved etableringen, medregnes. I stedet for det
varelager, der blev anskaffet ved etableringen, kan kontohaveren medregne
værdien af varelageret ved etableringsårets udgang opgjort til fakturapris
eller dagspris.
Kontohaveren er endvidere berettiget til at medregne maskiner, inventar og
lignende driftsmidler, der anvendes både til erhvervsmæssige og til private
formål (jfr. afskrivningslovens afsnit II), men kun for så vidt angår en til
den erhvervsmæssige benyttelse svarende del af anskaffelsessummen.
Ved beregningen af etableringsbeløbet kan kontohaveren medregne
anskaffelsessummen for goodwill, udbyttekontrakter og biler, der er
indregistreret til privat personbefordring, til udlejning uden fører eller
som last- og varemotorkøretøjer, der er berigtiget med halv omsætningsafgift.
Dette gælder, selv om der ikke længere kan forlods afskrives på de nævnte
aktiver.
Anskaffelsessummen for bygninger m.v. skal omregnes til kontantværdi efter
afskrivningslovens § 19A.
Anskaffelsessummen for en ejendom, der skal anvendes til skatteyderens
erhvervsvirksomhed, kan medregnes, uanset om der kan afskrives på den efter
afskrivningslovens § 18. Benyttes ejendommen delvis til private formål, kan
kun en til den erhvervsmæssige anvendelse svarende del af anskaffelsessummen
medregnes.
25. Efter lovens § 5, stk. 4, kan beløbsgrænsen på
100.000 kr. (pristalsreguleret) fraviges, når særlige omstændigheder taler
derfor, og indskud på etableringskonto er sket inden 17. maj 1983.
Adgangen til at dispensere efter denne bestemmelse er ved bekendtgørelse
nr. 524 af 11. oktober 1984 henlagt til amtsskatteinspektoraterne (for
Københavns og Frederiksberg kommuner dog det pågældende skattedirektorat).
Denne dispensationsmulighed tænkes anvendt over for kontohavere, der med
henblik på senere etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed har indskudt
midler på konti på et tidspunkt, hvor beløbsgrænsen for etablering var 30.000
kr. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis kontohaveren har indskudt midler for
senere at indtræde som kompagnon i en mindre igangværende virksomhed.
Dispensation kan endvidere gives, hvis kontohaveren etablerer en virksomhed,
hvortil der ikke er behov for en samlet etablering på 100.000 kr.
Det er dog en betingelse for dispensation, at den samlede etableringssum
overstiger 30.000 kr.
26. Lovens § 5, stk. 2, indeholder to yderligere
betingelser for, at etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed kan anses at
have fundet sted. For det første må antallet af ejere i virksomheden højst
være 10. For det andet skal kontohaveren eller dennes ægtefælle deltage i
driften af virksomheden i ikke uvæsentligt omfang.
Afgørelsen af, om den skattepligtiges deltagelse i virksomhedens drift har
været af ikke uvæsentligt omfang, må bero på en konkret bedømmelse af
samtlige omstændigheder i det enkelte tilfælde. Ved denne afgørelse kan man
som en vejledende norm lægge vægt på, om arbejdsindsatsen udgør mindst 50
timer månedlig. Kravet om en ikke uvæsentlig arbejdsindsats gælder også ved
anskaffelse af fast ejendom. Består virksomheden alene i udlejning af en
afskrivningsberettiget ejendom eller afskrivningsberettigede driftsmidler,
vil der normalt være tale om en så passiv form for virksomhed, at
arbejdskravet ikke kan være opfyldt.
Kravet om en ikke uvæsentlig arbejdsindsats betyder normalt, at
kontohaveren eller dennes ægtefælle skal yde en arbejdsindsats på 12*50
timer, i alt 600 timer om året. Er der tale om en virksomhed, der er i drift
hele året, og hvori kontohaveren udøver en personlig arbejdsindsats, kan
arbejdskravet anses for opfyldt, selv om der i perioder af året kun ydes en
ringe arbejdsindsats. Dette gælder f.eks. korndyrkende landbrug og
planteskoler. Er der tale om en sæsonbetonet virksomhed, der kun er i drift
f.eks. 3 måneder om året, vil kontohaveren eller dennes ægtefælle opfylde
kravet om en ikke uvæsentlig arbejdsindsats, såfremt arbejdsindsatsen er på
mindst 50 timer månedligt i de 3 måneder, sæsonen varer, i alt 150 timer.
Arbejdskravet gælder alle former for selvstændig erhvervsvirksomhed,
herunder enkeltmandsvirksomheder. Arbejdskravet skal være opfyldt af alle de
ejere af en fælles virksomhed, der ønsker at anse sig for etableret. Det er
ikke tilstrækkeligt, at andre ejere deltager i virksomheden i væsentligt
omfang. På den anden side er det ikke til hinder for anvendelse af
etableringskontomidler for en af ejerne, at andre af ejerne ikke opfylder
kravet om en personlig arbejdsindsats. Det er tilstrækkeligt, at
kontohaveren, dennes ægtefælle eller begge ægtefæller i forening opfylder
arbejdskravet.
27. Efter lovens § 5, stk. 3, skal kravet om en ikke
uvæsentlig arbejdsindsats være opfyldt for det indkomstår, hvori indskud
anvendes til forlods afskrivning, og for det følgende indkomstår. Ved
uarbejdsdygtighed som følge af alvorlig sygdom eller invaliditet, der
indtræffer efter, at midler er hævet og anvendt til forlods afskrivning,
bortfalder arbejdskravet for resten af perioden. Hvis en virksomhed drives af
ægtefæller i forening, bortfalder arbejdskravet, hvis blot en af ægtefællerne
bliver uarbejdsdygtig. På samme måde bortfalder kravet om personlig
arbejdsindsats ved død, konkurs eller virksomhedsophør. Det indebærer, at
død, konkurs eller virksomhedsophør i året efter forlods afskrivningsåret
ikke medfører efterbeskatning på grund af arbejdskravet. Død, konkurs og
virksomhedsophør kan derimod føre til efterbeskatning efter de regler, der er
omtalt i punkt 44 45. Der kan ikke forlods afskrives i døds-, konkurs- eller
ophørsåret.
Viser det sig, at kravet om personlig arbejdsindsats ikke opfyldes,
således at der ikke kan forlods afskrives, skal der efterbeskattes m.v. efter
§ 11A, jfr. nedenfor punkt 48 - 49.
Om virksomhedsbegrebet i forhold til de omtalte krav til antal ejere og
arbejdsindsats henvises der til punkt 33.
28. Efter lovens § 5, stk. 4, kan ministeren for
skatter og afgifter dispensere fra kravet om personlig arbejdsindsats, når
særlige omstændigheder taler derfor, og indskud på etableringskonto er sket
inden 17. maj 1983.
Adgangen til at dispensere efter denne bestemmelse er ved bekendtgørelse
nr. 524 af 11. oktober 1984 henlagt til amtsskatteinspektoratet (for
Københavns og Frederiksberg kommuner dog det pågældende skattedirektorat). Om
klageadgang henvises der til punkt 51.
Dispensation vil i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret bedømmelse af
ansøgerens forhold og virksomhedens karakter.
Som en generel vejledning kan der peges på, at dispensationsadgangen kan
anvendes i tilfælde, hvor kontohaveren udfører en vis aktiv og personlig
arbejdsindsats i en personligt ejet virksomhed. Dispensationsadgangen kan
endvidere anvendes, når kontohaveren er aktivt og direkte økonomisk engageret
i en sådan virksomhed. Omvendt vil der ikke være grundlag for dispensation,
når kontohaveren ikke yder nogen arbejdsindsats, og virksomheden ejes som led
i en passiv kapitalanbringelse.
Dispensationsadgangen kan endvidere anvendes i situationer, hvor
virksomheden består i udlejning af aktiver til en anden virksomhed, som
drives af et selskab, som den skattepligtige helt eller delvist ejer.
Kontohaveren, dennes ægtefælle eller ægtefællerne tilsammen må dog have en
bestemmende indflydelse i selskabet, for at dispensation kan gives.
Endvidere kan dispensation fra arbejdskravet gives i tilfælde, hvor
virksomheden er meget lille og derfor meget lidt arbejdskrævende, eller at
virksomhedens ansatte klarer den største del af arbejdsbyrden.
Hvis aktiverne lejes ud på en sådan måde, at udlejningsvirksomheden er
omfattet af leasingindgrebet i afskrivningslovens afsnit V A, kan der ikke
dispenseres fra arbejdskravet. Det skyldes, at der efter lovens § 7 B, stk.
2, ikke kan forlods afskrives på aktiver, der er omfattet af
leasingindgrebet, jfr. punkt 32.
29. Skattepligtige personer kan efter lovens § 5, stk.
2, ikke anvende etableringskontoindskud til etablering af en virksomhed med
mere end 10 ejere. Dette gælder, hvad enten de øvrige ejere er personer eller
selskaber m.v. Ministeren for skatter og afgifter kan dog tillade, at indskud
på etableringskonto anvendes til forlods afskrivning, selv om antallet af
ejere i den selvstændige virksomhed overstiger 10, når særlige forhold taler
derfor.
Adgangen til at dispensere efter denne bestemmelse er ved bekendtgørelse
nr. 524 af 11. oktober 1984 henlagt til amtsskatteinspektoratet (for
Københavns og Frederiksberg kommuner dog det pågældende skattedirektorat). Om
klageadgang henvises der til punkt 51.
Dispensation kan særlig komme på tale i tilfælde, hvor en ansat ønsker at
indtræde i en virksomhed som kompagnon, eller hvor antallet af ejere af en
virksomhed vokser i forbindelse med et generationsskifte.
Dispensation kan også komme på tale inden for erhvervsgrene, hvor
virksomheden typisk er organiseret med et stort antal interessenter, der alle
udfører en aktiv og personlig arbejdsindsats i virksomheden.
Den skattepligtige skal tillige opfylde de øvrige krav, herunder
arbejdskravet. Det er dog ikke til hinder for dispensation fra reglen om 10
ejere, at nogle af de andre interessenter ikke opfylder arbejdskravet.
30. Kravet til antal ejere, kravet om personlig
arbejdsindsats og forhøjelsen af beløbsgrænsen efter § 5, stk. 2, finder ikke
anvendelse, når den skattepligtige inden den 17. maj 1983 har foretaget
anskaffelser, som efter § 5, stk. 2 - 4, i lovbekendtgørelse nr. 466 af 13.
august 1982 giver den skattepligtige ret til at anse sig som etableret. Det
er i denne forbindelse tilstrækkeligt, at den skattepligtige har indgået
aftale om køb af aktiver inden den 17. maj 1983. Dispensationsbestemmelserne
har virkning fra og med 17. maj 1983.
31. Efter lovens § 7 B, stk. 1, kan deltagelse i en
virksomhed som kommanditist ikke anses som etablering. Kommanditisten kan
derfor ikke medregne anskaffelse af aktiver, der er omfattet af hans anpart,
ved etablering.
32. Efter lovens § 7 B, stk. 2, kan anskaffelse af
aktiver, der er omfattet af afskrivningslovens afsnit V A, ikke anses som
etablering. Det drejer sig om aktiver, der udlejes (leasing), og som ikke
berettiger til løbende pristalsregulerede afskrivninger efter
afskrivningsloven. Skattepligtige kan derfor ikke medregne anskaffelse af de
nævnte aktiver ved etablering.
Reglerne er nærmere beskrevet i cirkulære af 2. april 1984 om ændring af
afskrivningsloven (leasing). Anskaffelse af de nævnte aktiver anses dog for
etablering, hvis der er indgået skriftlig aftale om erhvervelsen før den 30.
november 1983. Forbedringsudgifter vedrørende aktiver, der er anskaffet før
den 30. november 1983, kan ligeledes medregnes ved etablering, selv om
udgifterne er afholdt efter den 30. november 1983.
Hvis der efter afskrivningslovens § 34 B, stk. 3, dispenseres fra
leasingreglerne, finder de almindelige regler om forlods afskrivning med
etableringskontomidler anvendelse på disse aktiver.
33. Efter etableringskontoloven skal indskuddene
anvendes til forlods afskrivning på aktiver, der anskaffes i forbindelse med
etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet. Den skattepligtige
kan enten etablere sig som eneindehaver af den selvstændige virksomhed eller
eje den sammen med andre. Der må dog som tidligere omtalt højst være 10 ejere
af virksomheden, og den skattepligtiges etableringssum skal være over 100.000
kr.
Den skattepligtige kan på den anden side eje eller være medejer af flere
virksomheder. Selv om den skattepligtige tidligere har etableret sig, kan
etableringsindskud senere anvendes ved etablering af en ny virksomhed.
Skatteyderen kan således efter den første etablering have haft lønindkomst,
der giver ret til indskud på etableringskonto. Skatteyderen kan endvidere
efter den første etablering have haft ikke-anvendte indskud tilbage på
kontoen, som inden for 3 år kan anvendes enten i den allerede etablerede
virksomhed eller til nyetablering.
Det kan i visse tilfælde få betydning, om der foreligger en eller flere
virksomheder, selv om de ikke fuldt ud har samme ejer. Hvis virksomhederne
anses som en erhvervsmæssig enhed, er det tilstrækkeligt, at der i alt
anskaffes aktiver for mere end 100.000 kr. Det er ligeledes tilstrækkeligt,
at kravet om en ikke uvæsentlig arbejdsindsats er opfyldt i en af
virksomhederne. Det kan især være et problem at afgøre, om der foreligger en
eller flere virksomheder, hvor der etableres interessentskaber, hvis
virksomhed består i at eje nogle aktiver, som benyttes i et andet
interessentskab eller i en enkeltmandsvirksomhed, hvor produktion foregår.
Det må bero på en konkret afgørelse, om der er tale om en eller flere
virksomheder. Hvis ejerkredsen er forskellig for de forskellige virksomheder,
må det lægges til grund, at der efter etableringskontoloven foreligger flere
virksomheder, idet der dog eventuelt kan bortses fra uvæsentlige forskelle i
sammensætningen af ejerkredsen. Også i tilfælde, hvor den ene virksomhed
drives som personlig virksomhed, og den eller de øvrige virksomheder drives
som aktie- eller anpartsselskab, vil der - selv om de personlige ejere og
aktionærerne (anpartshaverkredsen) er identiske - foreligge flere
virksomheder. Der vil også foreligge flere virksomheder, hvis
interessenternes andel i virksomhedernes aktiver er forskelige i de to
interessentskaber. Hvis der således foreligger flere virksomheder, må den
skattepligtiges etableringssum vedrørende den enkelte virksomhed udgøre over
100.000 kr., og den skattepligtige må i denne virksomhed opfylde
arbejdskravet ved etableringen. Deltagerantallet må tilsvarende bedømmes for
hver virksomhed for sig.
Hvis der foreligger identitet med hensyn til ejerkredsen, således at det
er den samme ejer, der driver flere personlige virksomheder, må de efter
omstændighederne kunne behandles som en enhed. Det gælder også, hvis flere
ejere driver virksomhed, når anpartsforholdene er de samme i disse, f.eks.
således, at en interessent ejer halvdelen af hver virksomhed og to andre
interessenter hver en fjerdedel af hver af disse. Dette gælder især, hvis
virksomhederne er af beslægtet karakter eller i øvrigt udgør et naturligt
fællesskab.
De krav, der stilles til etableringen, må, hvor der må antages at
foreligge en erhvervsmæssig enhed, gælde virksomhederne under et.
K. Forlods afskrivning
34. Når etablering har fundet sted, skal
etableringskontoindskud efter lovens § 7 anvendes til forlods afskrivning på
anskaffelsessummen for følgende afskrivningsberettigede aktiver:
a) Maskiner, inventar o.lign. driftsmidler, der udelukkende anvendes
erhvervsmæssigt.
Driftsmidler, hvis levealder ikke overstiger 3 år, eller hvis
anskaffelsespris er under 3.800 kr. (1984), berettiger ikke til forlods
afskrivning, hvis den skattepligtige efter afskrivningslovens § 3, stk. 1
eller 2, vælger fuldt ud at fradrage anskaffelsessummen i den skattepligtige
indkomst for anskaffelsesåret. Der kan heller ikke forlods afskrives på
biler, som er indregistreret til privat personbefordring, til udlejning uden
fører eller som last- og varemotorkøretøjer, der er berigtiget med halv
omsætningsafgift. Last- og varemotorkøretøjer, der er berigtiget med halv
omsætningsafgift, er biler på de såkaldte "papegøjeplader", som
ikke har kunnet nyindregistreres siden 1971. Der kan ikke forlods afskrives
på driftsmidler m.v., der både anvendes privat og erhvervsmæssigt.
b) Skibe til erhvervsmæssig brug.
c) Bygninger, hvorpå skattemæssig afskrivning kan foretages efter
afskrivningslovens § 18, og særlige installationer i sådanne bygninger.
Der kan derimod ikke forlods afskrives på særlige installationer i
ikke-afskrivningsberettigede bygninger. Der kan heller ikke forlods afskrives
på bygninger på lejet grund samt fast ejendom, hvorpå der hviler
hjemfaldsforpligtelse eller anden lignende forpligtelse, såfremt de afskrives
efter de særlige regler, som omtales i afskrivningslovens § 29C. Hvor kun en
del af en bygning kan gøres til genstand for skattemæssige afskrivninger, kan
forlods afskrivning ved benyttelse af henlæggelser foretages på en
tilsvarende del af anskaffelsessummen.
d) Tidsbegrænsede rettigheder såsom patentret, forfatter- og kunstnerret
samt ret til mønster eller varemærke.
e) Retten ifølge en forpagtnings- eller lejekontrakt.
f) Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter.
g) Goodwill, der er erhvervet før den 1. juli 1982.
Dette gælder også, hvis vederlaget for overdragelsen af goodwill er
fastsat i en bindende aftale, der er indgået inden den 1. juni 1982, selv om
overdragelsen først sker senere, dog senest den 1. januar 1987.
Ifølge § 19A i afskrivningsloven skal anskaffelsessummen for bygninger og
installationer i afskrivningsberettigede bygninger omregnes til kontantværdi.
Det samme gælder efter afskrivningslovens § 29S dræningsanlæg på
jordbrugsbedrifter. Forlods afskrivning på disse aktiver skal foretages på
den kontantomregnede anskaffelsessum.
Der kan forlods afskrives på udgifter til forbedring eller ombygning af de
nævnte aktiver. Der kan dog ikke forlods afskrives på ombygnings- og
forbedringsudgifter vedrørende bygninger, hvis den skattepligtige har valgt
at straksafskrive udgiften efter afskrivningslovens § 21, stk. 2 - 3.
De af etableringskontoloven omfattede aktiver er i en række tilfælde de
samme, som kan gøres til genstand for skattemæssig afskrivning i henhold til
afsnit I, III, IV og IV B i afskrivningsloven. Der kan herom henvises til
skattedepartementets cirkulære af 22. november 1983 om afskrivningsloven.
Den anskaffelsessum, hvorpå der kan forlods afskrives, opgøres efter
reglerne i afskrivningsloven. Det betyder blandt andet, at moms, der
godtgøres som indgående afgift, ikke medregnes til anskaffelsessummen, jfr.
afskrivningslovens § 30 A som nærmere beskrevet i afskrivningscirkulærets
punkt 177 - 184.
Hævning af etableringskontoindskud kan efter lovens § 5, stk. 7, ske, hvad
enten kontohaveren selv, dennes ægtefælle eller begge ægtefæller i forening
agter at drive virksomheden. De aktiver, der skal bruges i virksomheden, kan
ejes enten af manden eller hustruen eller af begge ægtefæller, jfr.
kildeskattelovens § 26 A, stk. 1. Den forlods afskrivning foretages af den af
ægtefællerne, der driver virksomheden, selv om den anden ægtefælles
etableringskontomidler anvendes.
35. Der kan ikke forlods afskrives på aktiver, der
anskaffes til en virksomhed, hvori kontohaveren er kommanditist, jfr. ovenfor
punkt 31. Der kan heller ikke forlods afskrives på aktiver, der er omfattet
af afskrivningslovens afsnit V A (leasing), jfr. ovenfor punkt 32. Der kan
endelig heller ikke forlods afskrives på aktiver, der anskaffes til en
virksomhed, hvor antallet af ejere er højere end 10, eller hvori kontohaveren
eller dennes ægtefælle ikke opfylder kravet om en ikke uvæsentlig
arbejdsindsats, jfr. ovenfor punkt 26.
36. Når et indskud hæves, skal det anvendes til
forlods afskrivning på de ovenfor i punkt 34 under a - g nævnte aktiver.
Afskrivninger efter skattelovgivningens øvrige regler kan kun foretages på
anskaffelsessummen reduceret med det forlods afskrevne beløb, jfr. lovens §
7, stk. 4. Maskiner, inventar o.lign. driftsmidler, der udelukkende benyttes
erhvervsmæssigt, samt skibe til erhvervsmæssig brug skal herefter indgå i
afskrivningslovens saldoafskrivning med anskaffelsessummen efter fradrag af
de benyttede indskud. Afskrivning på driftsbygninger skal ligeledes ske på
grundlag af den kontantomregnede erhvervelsessum efter fradrag af de
foretagne forlods afskrivninger.
Overførsel af driftsmidler fra blandet eller privat benyttelse til
udelukkende erhvervsmæssig benyttelse anses i relation til
etableringskontoloven for anskaffelse. Det samme gælder, hvis en bygning
overføres fra ikke afskrivningsberettiget benyttelse til
afskrivningsberettiget benyttelse.
Indskud kan anvendes til forlods afskrivning på driftsmidler, der er
erhvervet ved gave eller arv. Ved arv gælder dette dog ikke, hvis arvingen
har succederet i afdødes skattemæssige stilling.
Der kan ikke forlods afskrives på aktiver, der afhændes allerede i
anskaffelsesåret.
37. Indskuddene kan hæves til forlods afskrivning, så
snart etablering har fundet sted, og de skal hæves inden for etableringsåret
eller de to følgende indkomstår.
Afgørelsen af, hvornår et aktiv anses for anskaffet og berettiget til
forlods afskrivning, træffes efter de samme regler, som gælder for
afskrivninger i øvrigt, jfr. afskrivningslovens §§ 7 og 22. For maskiner,
inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt,
samt for skibe betyder det, at etableringskontoindskud kan hæves, når aktivet
er leveret, således at risikoen for aktivets hændelige undergang er overgået
til erhververen. For bygninger og installationer i bygninger betyder det, at
etableringskontomidler kan hæves, når en bygning eller installation er
erhvervet eller fuldført og taget i brug til et afskrivningsberettiget
formål.
Indskud vedrørende et givet indkomstår kan efter lovens § 7, stk. 6, først
hæves, når tidligere indskud er hævet fuldt ud.
Inden for de således fastsatte rammer kan den skattepligtige selv
bestemme, hvornår et indskud skal hæves. Den skattepligtige kan hæve et
indskud for et enkelt indskudsår over flere indkomstår og kan omvendt hæve
indskud for flere indskudsår inden for et enkelt indkomstår.
Et indskud for indkomståret 1984, for hvilket etableringskontoindskud er
foretaget den 15. februar 1985, kan hæves i indkomståret 1985, hvis
etablering da finder sted. Er etablering sket i 1985, skal indskuddet være
benyttet senest 31. december 1987, hvis efterbeskatning skal undgås.
Hvis et indskud hæves i 1985, kan det kun anvendes til forlods afskrivning
på maskiner, inventar og lignende driftsmidler eller skibe, der leveres,
eller på bygninger og installationer, der er erhvervet eller fuldført og
taget i brug i dette indkomstår eller i et af de forudgående 3 indkomstår,
jfr. § 7, stk. 1. Hvis indskuddet hæves i et af de 2 år efter etableringen,
kan det på tilsvarende måde kun anvendes til forlods afskrivning på aktiver,
der anskaffes (fuldføres) i det pågældende indkomstår.
Etableringskontoindskud, der ikke anvendes inden den nævnte frist, skal
efterbeskattes, jfr. nedenfor punkt 43. Hvis en kontohaver med
etableringskontoindskud på 300.000 kr. forlods afskriver med 150.000 kr. i
1985, skal restbeløbet på 150.000 kr. altså anvendes inden udgangen af 1987.
Kontohaveren kan i indkomstårene 1986 og 1987 anvende restbeløbet til
yderligere forlods afskrivninger i den allerede etablerede virksomhed eller
til etablering af en ny virksomhed. En ny etablering medfører dog ikke en
forlængelse af fristen for indskuddenes anvendelse. Anvender kontohaveren
yderligere 120.000 kr. til forlods afskrivning i 1986 og 1987, skal de
resterende 30.000 kr. altså efterbeskattes i 1987.
38. Forlods afskrivning ved benyttelse af indskud kan
omfatte et aktivs fulde anskaffelsessum eller en del af denne. Forlods
afskrivning sidestilles i øvrigt med skattemæssige afskrivninger.
Indskud kan ikke benyttes til forlods afskrivning på den aftalte eller
beregnede anskaffelsessum for aktiver, der ikke er leveret eller fuldført.
Sådanne kontrakter kan derimod forskudsafskrives efter afskrivningslovens
afsnit III og IV A. Når et aktiv, på hvilket forskudsafskrivning er
foretaget, bliver leveret, kan der derimod foretages forlods afskrivning på
anskaffelsessummen med fradrag af det forskudsafskrevne beløb.
Det er uden betydning for adgangen til at benytte indskud til forlods
afskrivning, hvornår de pågældende maskiner og skibe m.v. er bestilt, eller
de pågældende bygninger og installationer er påbegyndt.
Det anføres udtrykkeligt i lovens § 7, stk. 7, at de foretagne forlods
afskrivninger ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for det år, hvori indskuddene anvendes. Beløbet er trukket fra i
indskudsåret.
Når etablering er sket, jfr. afsnit J, og den skattepligtige ønsker at
benytte sin etableringskonto, kan indskuddene hæves i det omfang, den
skattepligtige efter det foran anførte er berettiget hertil.
Hvis den skattepligtige har både investeringsfonds- og etableringskonti
for samme indkomstår, skal etableringskontomidler anvendes til forlods
afskrivning, før eventuelle investeringsfondshenlæggelser anvendes, jfr.
lovens § 7, stk. 8.
Afskrivningslovens regler om den skattemæssige behandling af avance ved
salg m.v. gælder også, hvis aktiverne ved anskaffelsen har været genstand for
forlods afskrivning ved brug af etableringskontoindskud. Dette hænger sammen
med, at forlods afskrivning reducerer aktivernes skattemæssige
anskaffelsessum. Dette gælder også, hvor forlods afskrivning alene er
foretaget på den oprindelige anskaffelsessum, men ikke på senere afholdte
forbedrings- eller ombygningsudgifter, eller der alene er forlods afskrevet
på en efter anskaffelsen afholdt forbedrings- eller ombygningsudgift.
39. Etablering skal efter § 8, stk. 1, være sket inden
10 år efter udløbet af det indkomstår, hvori indskuddet er fradraget. Er
kontohaveren ikke på dette tidspunkt fyldt 40 år, forlænges fristen til
udgangen af det år, hvori kontohaveren når denne alder.
Ministeren for skatter og afgifter kan dog efter lovens § 8, stk. 2,
forlænge denne frist, hvis kontohaveren dokumenterer, at det skyldes ham
utilregnelige årsager, at etablering ikke har fundet sted inden fristens
udløb.
Adgangen til at forlænge fristen er ved bekendtgørelse nr. 524 af 11.
oktober 1984 henlagt til ligningskommissionen (for Københavns og
Frederiksberg kommuner dog det pågældende skattedirektorat). Om klageadgang
henvises til punkt 51.
Der vil normalt ikke være grundlag for at forlænge fristen, hvis
forsinkelsen med etableringen skyldes kontohaverens egne forhold, f.eks.
fordi kontohaveren eller dennes rådgiver har glemt, at de indskudte midler
skulle anvendes, eller fordi der på grund af skrivefejl i regnskab eller
lignende er anført forkerte oplysninger om tidspunktet for fristens udløb.
Skyldes forsinkelsen ikke kontohaverens egne forhold, kan der indrømmes
fristforlængelse, såfremt kontohaveren inden fristens udløb har købt et
aktiv, som dog ikke leveres inden fristens udløb. Det er imidlertid en
forudsætning, at forsinkelsen skyldes forhold, som kontohaveren ikke har
indflydelse på, og som denne heller ikke kunne forudse.
L. Efterbeskatning m.v.
40. I det omfang etablering ikke er sket rettidigt,
skal de ikke anvendte indskud efter § 9, stk. 1, medregnes i den
skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget,
med tillæg af 5 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori
indskuddene er fradraget, og indtil fristens udløb. Der er ikke tale om en
renteberegning, men om et tillæg til den skattepligtige indkomst.
41. Efter lovens § 9, stk. 2, kan ministeren for
skatter og afgifter, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at et
indskud hæves og efterbeskattes inden udløbet af 10-års fristen, uanset at
etablering ikke har fundet sted.
Adgangen til at tillade efterbeskatning før fristens udløb er ved
bekendtgørelse nr. 524 af 11. oktober 1984 henlagt til ligningskommissionen
(for Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende dog det pågældende
skattedirektorat). Om klageadgang henvises der til punkt 51.
Dispensationsbestemmelsen tager sigte på tilfælde, hvor det efter
indskuddets foretagelse viser sig, at indskyderen ikke vil have mulighed for
at anvende indskuddet til etableringsformål.
Reglen kan anvendes i tilfælde, hvor en kontohaver i en årrække efter
indskuddets foretagelse ikke har kunnet finde anvendelse for
etableringskontomidlerne til etablering. Tilladelsen bør dog kun gives, hvis
kontohaveren ikke i de sidste 3 år har foretaget indskud på
etableringskontoen. Denne frist regnes altid fra udløbet af det indkomstår,
for hvilket skatteyderen sidst har foretaget indskud.
Ved anvendelsen af bestemmelsen lægges vægt på:
- at kontohaveren kan antages at have haft alvorlige planer om
etablering, som er blevet forhindret ved uforudsete begivenheder,
- at hindringen ikke kan tilregnes kontohaver, og
- at hindringerne varigt udelukker etableringskontomidlernes
anvendelse til etableringsformål.
Efterbeskatning før fristens udløb tillades normalt ikke, når anmodningen
er begrundet i kontohavers dårlige økonomi. Der tillades normalt heller ikke
en sådan efterbeskatning, hvis anmodningen er begrundet i, at kontohaveren
etablerer virksomhed i aktieselskabsform eller anpartsselskabsform, der
medfører, at kontohaveren ikke kan anvende sine indskud. Langvarig sygdom kan
begrunde en tilladelse efter § 9, stk. 2. Det er dog en forudsætning, at
sygdommen er opstået, efter at der er foretaget indskud på etableringskonto.
Skilsmisse kan efter omstændighederne også begrunde efterbeskatning, hvis det
godtgøres, at ægtefællerne havde planlagt at etablere virksomhed i
fællesskab, og denne virksomhed nu ikke realiseres på grund af skilsmissen.
Det samme gælder ved ophævelse af samlivsforhold, der har bestået gennem en
årrække.
Som følge af de fra og med 17. maj 1983 gennemførte indskrænkninger i
anvendelsesmulighederne for etableringskontoindskud er det besluttet, at
dispensationsbestemmelsen i § 9, stk. 2, skal administreres lempeligere i en
overgangsperiode. Hvis en skattepligtig inden den 17. maj 1983 har foretaget
indskud på etableringskonto med henblik på etablering efter de hidtil
gældende regler, kan en ansøgning efter § 9, stk. 2, normalt forventes
imødekommet, selv om der ikke i øvrigt foreligger særlige omstændigheder.
Tilladelse til efterbeskatning efter denne lempeligere praksis kan kun ventes
givet, når ansøgningen indgives inden udgangen af 1984.
Når etableringskontoindskud herefter tillades efterbeskattet inden
fristens udløb, skal de ikke anvendte indskud medregnes i den skattepligtige
indkomst for de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget - med tillæg af 5
pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori indskuddene er
fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori ansøgningen indgives.
For ansøgninger indgivet inden 1. oktober 1984 gælder de regler, der er
omtalt nedenfor i punkt 42.
42. Efterbeskatning af ikke anvendte
etableringskontoindskud, for hvilke fristen for anvendelse efter § 8 udløber
inden den 1. oktober 1984, eller for hvilke der er indgivet ansøgning efter §
9, stk. 2, inden 1. oktober 1984, sker efter reglerne i lovbekendtgørelse nr.
400 af 16. august 1983, § 9, stk. 1 - 3. Efterbeskatning kan i disse tilfælde
ske i det indkomstår, hvori fristen udløber henholdsvis ansøgning indgives,
eller i indskudsårene.
43. Når etablering har fundet sted, skal indskud, der
ikke er anvendt til forlods afskrivning i etableringsåret eller noget af de
to efterfølgende indkomstår efter de i punkt 37 anførte regler, medregnes til
den skattepligtige indkomst for det andet indkomstår efter etableringsåret,
jfr. lovens § 10, stk. 1. Det betyder, at hvis etablering f.eks. sker i 1985,
og indskyderen i årene 1985 87 kun har hævet 110.000 kr. af et samlet indskud
på 150.000 kr., skal de resterende 40.000 kr. medregnes til den
skattepligtige indkomst for indkomståret 1987. Indskudsbeløbet kan dog efter
§ 10, stk. 2, hæves allerede i etableringsåret eller det følgende indkomstår,
f.eks. fordi kontohaveren indser, at der ikke i de nærmeste år vil være brug
for at anskaffe yderligere aktiver. Beløbet skal i så fald medregnes til den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori beløbet hæves. De nævnte
efterbeskatninger foretages uden tillæg af 5 pct. pr. år.
44. Efter lovens § 11, stk. 1, skal der ved en
kontohavers død eller konkurs foretages efterbeskatning af ikke hævede
indskud. Efterbeskatningen sker ved forhøjelse af den skattepligtige indkomst
for de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget. Ved efterbeskatningen
tillægges indskuddene 5 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori
indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af døds- eller konkursåret.
Der skal foretages efterbeskatning på samme måde efter lovens § 11, stk.
2, hvis kontohaverens fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører.
Hvis etablering har fundet sted, skal der dog ikke efterbeskattes, så længe
kontohaveren er begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1,
litra d, af indkomsten fra virksomheden. Hvis skattepligten kun er
midlertidigt ophørt inden etableringen, kan ministeren for skatter og
afgifter efter lovens § 11, stk. 2, indrømme udsættelse med efterbeskatningen
i op til 3 år. Efterbeskatning kan undlades, hvis kontohaveren igen bliver
skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 inden udløbet af den 3-årige
periode. Efterbeskatning kan dog ikke udsættes til et tidspunkt, der ligger
efter udløbet af fristen for etablering.
Adgangen til at give denne udsættelse er ved bekendtgørelse nr. 524 af 11.
oktober 1984 henlagt til ligningskommissionen (for Københavns og
Frederiksberg kommuner dog det pågældende skattedirektorat). Om klageadgang
henvises der til punkt 51.
I tilfælde af kontohaverens død - hvad enten den indtræffer før eller
efter etableringen - er den efterlevende ægtefælle efter lovens § 11, stk. 4,
berettiget til at overtage indskuddet på etableringskonto på de betingelser,
som gjaldt for afdøde. Ægtefællen skal således etablere sig inden den frist,
som gjaldt for afdøde. Der er ikke i loven hjemmel til at overføre
etableringskontoindskud til andre.
45. Hvis erhvervsvirksomheden ophører eller afhændes
inden udløbet af det andet indkomstår efter etableringsåret, skal indskud,
der enten ikke er hævet, eller som først er hævet i det indkomstår, hvori
virksomheden er ophørt eller afhændet, medregnes til den skattepligtige
indkomst for ophørs- eller afhændelsesåret efter lovens § 11, stk. 3.
Dette kan belyses med følgende eksempel:
1. En skattepligtig med kalenderårsregnskab fradrager
for år 1 10.000 kr.
---------
Den 17. januar i år 2 indskyder den skattepligtige efter
§ 1, stk. 2,på en etableringskonto
i et pengeinstitut 10.000 kr.
----------
2. Den 15. juni i år 3 etablerer den skattepligtige sig
for 200.000 kr. og hæver 5.000 kr. på kontoen til
forlods afskrivning på en maskine, der er anskaffet
den 14. juni i år 3 for 60.000 kr.
3. Virksomheden ophører senere i år 3.
4. Indskuddet skal herefter efterbeskattes i år 3.
Ikke hævet indskud 5.000 kr.
Hævet indskud 5.000 kr.
----------
Samlet forhøjelse af skattepligtig indkomst i år 3 10.000 kr.
----------
Hvor erhvervsvirksomheden afhændes eller ophører, kan ministeren for
skatter og afgifter tillade, at de ikke hævede indskud opretholdes på de
oprindelige vilkår, såfremt den skattepligtige inden 1 år efter afhændelsen
eller ophøret på ny etablerer selvstændig virksomhed, jfr. lovens § 5.
Den omstændighed, at en skatteyder allerede driver en anden virksomhed end
den etablerede, hvormed han ophører, kan ikke sidestilles med anskaffelse af
virksomhed inden for 1-årsfristen i § 11, stk. 3.
Adgangen til at give den nævnte tilladelse er ved bekendtgørelse nr. 524
af 11. oktober 1984 henlagt til ligningskommissionen (for Københavns og
Frederiksberg kommuner dog det pågældende skattedirektorat). Om klageadgang
henvises til punkt 51.
46. Etableringskontoindskuddet tjener til sikkerhed
for skattekrav, og de indsatte beløb kan i de i punkt 40- 41 og 43- 45 nævnte
tilfælde ikke forlanges udbetalt, før skattekravet er fyldestgjort, jfr.
lovens § 9, stk. 3, sammenholdt med § 10, stk. 3, og § 11, stk. 1 og 3. I de
tilfælde, hvor der kan gå længere tid, før skattekravet er opgjort, kan
kontohaveren eventuelt få udbetalt et a conto beløb af indskuddet.
Pengeinstituttet må i de nævnte tilfælde først udbetale fra en konto, når
det har modtaget meddelelse herom fra statsskattedirektoratet, jfr. § 6 i
bekendtgørelse om indskud på etableringskonto. Pengeinstituttet har pligt til
at indbetale den del af beløbet, der efter meddelelse fra
statsskattedirektoratet svarer til skatten. Beløbet skal indbetales til
statsskattedirektoratet, med oplysning om kontohavers CPR-nr., senest 10
ekspeditionsdage efter modtagelsen af statsskattedirektoratets meddelelse.
Ved efterbeskatning af indskud, der er foretaget for indkomstår forud for
1970 (dvs. før kildeskattelovens ikrafttræden), beregnes 5 pct. - tillægget
fra udgangen af det skatteår, som efterbeskatningen vedrører.
I de tilfælde, hvor der ved efterbeskatning af ikke anvendte
etableringskontoindskud bliver tale om restskat, skal der endvidere betales
et tillæg til restskatten på 7 eller 8 pct. efter kildeskattelovens § 61.
Reglerne i kildeskattelovens § 62A, stk. 2, om nedsættelse eller bortfald af
overskydende skat finder ligeledes anvendelse. Hvis det opgjorte
skatteefterkrav ikke betales rettidigt, skal der betales morarenter efter de
sædvanlige regler.
47. Ved dødsfald, konkurs eller fraflytning til
udlandet før den 1. oktober 1984 anvendes efterbeskatningsreglerne i
lovbekendtgørelse nr. 400 af 16. august 1983, § 11. Ved fraflytning til
udlandet efter etablering samt ved død eller konkurs sker der efter disse
regler efterbeskatning uden tillæg.
48. Hvis en skattepligtig hæver beløb på en
etableringskonto, og det viser sig, at der ikke kan forlods afskrives, skal
de hævede indskud efterbeskattes efter lovens § 11A, stk. 1.
Årsagen til, at der ikke kan foretages en forlods afskrivning, kan f.eks.
være, at den skattepligtige ikke opfylder arbejdskravet.
Der skal også efterbeskattes, hvis kun en del af det hævede indskud kan
forlods afskrives. Det kan f.eks. forekomme, hvis afskrivningsgrundlaget
nedsættes ved ligningen. I så fald skal kun den del af indskuddet, der ikke
kan forlods afskrives, efterbeskattes.
Efterbeskatningen sker gennem en forhøjelse af den skattepligtige indkomst
for de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget. Forhøjelsen omfatter det
hævede indskud eller den del af dette, der ikke anvendes til forlods
afskrivning, samt 5 pct. tillæg pr. år fra udløbet af de år, hvori
indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori de
indskudte beløb er hævet. Der regnes kun med hele år.
Dette kan illustreres ved følgende eksempel:
1. En skattepligtig med kalenderårsregnskab
fradrager for år 1 10.000 kr.
-----------
Den 17. januar i år 2 indskyder den
skattepligtige efter § 1, stk. 2, på en
etableringskonto i et pengeinstitut 10.000 kr.
----------
2. Den 15. juni i år 5 hæver den skattepligtige
hele indskuddet på 10.000 kr. og anvender
det til forlods afskrivning på en maskine,
der er anskaffet den 14. juni i år 5 for 60.000 kr.
Anskaffelsessummen fratrukket forlods
afskrivningen føres i år 5 på
afskrivningssaldoen 50.000 kr.
I år 5 foretages der maksimal afskrivning med
25 pct. (5/6-reglen) 12.500 kr.
-----------
Saldoværdi efter afskrivning overføres til år 6 37.500 kr.
----------
3. Den skattepligtige opfylder ikke arbejdskravet i år 6.
4. Indskuddet skal herefter efterbeskattes i år 1.
Uberettiget anvendt indskud 10.000 kr.
5 pct. tillæg fra 31. december i år 1 - 31.
december i år 5 = 20 pct. af 10.000 kr. = 2.000 kr.
----------
Samlet forhøjelse af skattepligtig indkomst i år 1 12.000 kr.
----------
5. Herudover skal afskrivningerne i år 5 reguleres som følge af den
uberettigede forlods afskrivning.
Anskaffelsessum 60.000 kr.
Maksimal afskrivning 25 pct. (5/6-reglen) 15.000 kr.
----------
Saldoværdi efter afskrivning overføres til år 6 45.000 kr.
----------
Tidligere godkendte afskrivninger 12.500 kr.
ændres herefter til 15.000 kr.
----------
hvorefter den skattepligtige indkomst i år 5
nedsættes med 2.500 kr.
----------
I de tilfælde, hvor der ved efterbeskatning bliver tale om restskat, skal
der endvidere betales et tillæg til restskatten på 7 eller 8 pct. efter
kildeskattelovens § 61. Reglerne om nedsættelse eller bortfald af
overskydende skat i kildeskattelovens § 62A, stk. 2, finder ligeledes
anvendelse. Hvis det opgjorte skatteefterkrav ikke betales rettidigt, skal
der betales morarenter efter de sædvanlige regler.
49. Den skattepligtige har dog efter lovens § 11A,
stk. 2, mulighed for at undgå efterbeskatning ved at foretage forlods
afskrivning på andre aktiver, der berettiger til forlods afskrivning efter
etableringskontoloven. Det er en forudsætning, at forlods afskrivning
foretages senest i det indkomstår, der følger efter det indkomstår, hvori
midlerne er hævet. Bortset herfra gælder der ingen særlige tidsfrister. Hvis
en skattepligtig således får afvist en forlods afskrivning ved ligningen for
indkomståret 1985, kan den pågældende vælge at overføre det ikke-anvendte
etableringskontoindskud til forlods afskrivning på andre aktiver senest for
indkomståret 1986. Overførslen kan foretages inden for skattestyrelseslovens
frister for ændring af ansættelser for tidligere indkomstår.
Hvis en skattepligtig, der har valgt at overføre forlods afskrivninger til
andre aktiver, som opfylder betingelserne efter etableringskontoloven,
alligevel ikke anskaffer sådanne aktiver, skal der efter lovens § 11A, stk.
3, ske efterbeskatning. I så fald skal tillæg beregnes til udløbet af det
indkomstår, der følger efter det år, hvori beløbet er hævet.
Anskaffer kontohaveren aktiver, der berettiger til forlods afskrivning
efter etableringskontoloven, skal det ikke anvendte indskud benyttes til
forlods afskrivning på disse aktiver, indtil hele indskuddet er anvendt.
Reglen kan illustreres ved følgende eksempel:
1. En skattepligtig med kalenderårsregnskab
fradrager for år 1 10.000 kr.
----------
Den 17. januar i år 2 indskyder den skattepligtige
efter § 1, stk. 2, på en etableringskonto
i et pengeinstitut 10.000 kr.
----------
2. Den 15. juni i år 5 hæver den skattepligtige
hele indskuddet på 10.000 kr. til forlods
afskrivning på en maskine, der blev anskaffet
den 14. juni i år 5, men maskinen sælges
igen allerede i år 5. Der kan derfor ikke
forlods afskrives i år 5.
3. Den skattepligtige vælger at overføre
henlæggelsen til år 6 10.000 kr.
I år 6 anskaffes en afskrivningsberettiget maskine
til 8.000 kr., som forlods afskrives 8.000 kr.
----------
Herefter er der tilbage af ikke-anvendt indskud 2.000 kr.
----------
4. Det ikke-anvendte indskud beskattes i år 1 ved
en forhøjelse afden skattepligtige indkomst med 2.000 kr.
hertil lægges 5 pct. pr. år fra 31. december i år 1
til 31. december i år 6 = 25 pct. af 2.000 kr. = 500 kr.
---------
Samlet forhøjelse af skattepligtig indkomst i år 1 2.500 kr.
----------
50. Efter straffebestemmelserne i lovens § 11B kan en
skattepligtig straffes med bøde, hvis vedkommende forsætligt eller groft
uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i det skema, der
indleveres i pengeinstituttet i forbindelse med en hævning. Hvis
overtrædelsen begås med forsæt til skatteunddragelse, kan der straffes med
bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.
Aktieselskaber, andelsselskaber og lignende kan efter lovens § 11B, stk.
4, pålægges bødeansvar for overtrædelse af loven.
Straffebestemmelserne kan anvendes, hvis en skattepligtig hæver beløb på
en konto uden at have anskaffet et aktiv, som kan afskrives med et
tilsvarende beløb. Bestemmelsen kan endvidere anvendes, hvis den
skattepligtige anvender det hævede beløb til ikke-forlods
afskrivningsberettigede formål i modstrid med oplysningerne på det
indleverede hæveskema.
Det er endvidere fastsat i § 11C, at en lovovertrædelse kan afgøres
udenretligt ved bødeforlæg. Såfremt en overtrædelse skønnes ikke at ville
medføre højere straf end bøde, kan statsskattedirektoratet meddele den
skattepligtige, at sagen kan afgøres uden at komme for en domstol. Det er en
forudsætning, at den skattepligtige erkender sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist at betale en bøde,
der er angivet i meddelelsen fra statsskattedirektoratet. Den angivne frist
kan forlænges efter begæring.
Det er bestemt i lov nr. 209 af 16. maj 1984, at der under en
administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag efter etableringskontoloven er
adgang til forsvarerbistand efter lov nr. 625 af 21. december 1983. Reglerne
fremgår af lovbekendtgørelse nr. 489 af 19. september 1984 om adgang til
forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag.
M. Klageadgang og ikrafttræden
51. En række dispensationsbeføjelser efter
etableringskontoloven er ved bekendtgørelse nr. 524 af 11. oktober 1984
henlagt til amtsskatteinspektoraterne, ligningskommissionerne og Københavns
og Frederiksberg skattedirektorater.
Afgørelser, der er truffet af ligningskommissionen, kan efter
bekendtgørelsens § 5 påklages til amtsskatteinspektoratet, hvis afgørelse kan
påklages til statsskattedirektoratet. Statsskattedirektoratets afgørelse kan
påklages til ministeren for skatter og afgifter.
Afgørelser, der er truffet af amtsskatteinspektoratet og Københavns og
Frederiksberg skattedirektorater, kan efter bekendtgørelsens § 5 påklages til
statsskattedirektoratet. Statsskattedirektoratets afgørelse kan påklages til
ministeren for skatter og afgifter.
For skattepligtige, der er omfattet af kulbrinteskatteloven, er de
ovennævnte dispensationsbeføjelser efter bekendtgørelse nr. 523 af 11.
oktober 1984 henlagt til statsskattedirektoratet. Statsskattedirektoratets
afgørelse kan påklages til ministeren for skatter og afgifter.
Kontrollen med fradrag for indskud på etableringskonto og med forlods
afskrivninger er derimod et led i den almindelige ligning. Afgørelser, som
træffes af ligningskommissionen vedrørende disse forhold, sker ved
skatteansættelsen. Denne ansættelse kan i modsætning til afgørelser om
dispensation påklages til skatterådet og derfra videre til landsskatteretten
efter reglerne i skattestyrelsesloven.
52. De nye regler trådte i kraft 1. oktober 1984.
Visse ændringer i etableringskontoloven har dog virkning fra tidligere
tidspunkter.
Om de væsentligste ikrafttrædelsesregler skal bemærkes:
a. De nye regler om etableringsbeløb, personlig arbejdsindsats og
deltagerantal har virkning fra den 17. maj 1983. De nye regler finder således
ikke anvendelse, hvis den skattepligtige anses som etableret inden denne dato
efter de tidligere regler. Selv om etablering først sker senere, er der dog
en særlig adgang til dispensation fra de nye regler om etableringsbeløb og
personlig arbejdsindsats, hvis indskud er foretaget før den 17. maj 1983. Der
kan endvidere dispenseres fra reglen om deltagerantal, uanset hvornår
indskuddene er foretaget.
b. Fremgangsmåden ved anvendelse af indskudsbeløb til forlods afskrivning
ved etablering er forenklet, således at der ikke kræves forudgående
godkendelse. Disse regler har virkning, når beløbet hæves den 1. oktober 1984
eller senere.
c. Reglerne om efterbeskatning af indskud, der ikke anvendes til forlods
afskrivning, således at indskudsbeløbet med et årligt tillæg på 5 pct.
medregnes i den skattepligtige indkomst for fradragsåret, har virkning fra
den 1. oktober 1984. Hvis 10-års fristen udløber før den 1. oktober 1984,
eller hvis anmodning om efterbeskatning før fristens udløb indgives før denne
dato, gælder de tidligere regler. Det samme gælder ved konkurs eller død før
den 1. oktober 1984.
d. De nye regler om fordelingen af kompetencen til at dispensere fra
lovens regler, jfr. bekendtgørelse nr. 524 af 11. oktober 1984, har virkning
for anmodninger om dispensation, der indgives den 15. oktober 1984 eller
senere.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i de enkelte afsnit.
Skattedepartementet, den 30. oktober
1984
Jens Rosman
/ Jens Drejer
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Fradrag for indskud på etableringskonto uden indskud Landsskatteretten · 3. marts 2011
- Cirkulære om skibsværftsaftalen m.v. Retsinformation · 29. januar 1988
- Fradrag for indskud på etableringskonto i 2017 Landsskatteretten · 1. juni 2022
- Forlods afskrivninger med etableringskontomidler Landsskatteretten · 7. januar 2026
- LIGNINGSINSTRUKTIONEN 1984 LIGNINGSINSTRUKTIONEN FOR 1984 Retsinformation · 5. februar 2008
- SKAT har for skatteansættelsen i 2013 givet klageren afslag på fradrag uden indskud, jf. etableringskontolovens § 4, stk. 2, på i alt 647.200 kr Landsskatteretten · 23. januar 2019