Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om indskud på etableringskonto

Gældende CIR nr 167 af 30/10/1984CirkulæreSkatte- og Vækstministeriet19. februar 1985

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om indskud på etableringskonto

A. Indledende bemærkninger

1. Etableringskontoloven er senest ændret ved lov nr.

576 af 15. december 1983 om ændring af afskrivningsloven og forskellige andre

skattelove (Begrænsning af fradragsretten i visse lejeforhold (leasing)) og

ved lov nr. 208 af 16. maj 1984 om ændring af lov om indskud på

etableringskonto (Ændring af administrationen).

Etableringskontoloven er med de seneste ændringer optrykt som

lovbekendtgørelse nr. 439 af 18. august 1984.

I forbindelse med lovændringerne af 16. maj 1984 er der udsendt

bekendtgørelse nr. 319 af 13. juni 1984 om indskud på etableringskonto.

Samtidig med dennes ikrafttræden den 1. oktober 1984 ophævedes bekendtgørelse

nr. 350 af 10. september 1965 om pengeinstitutternes medvirken ved oprettelse

af etableringskonti og bekendtgørelse nr. 67 af 28. februar 1966 om

frigivelse af indskud på etableringskonto.

Den 11. oktober 1984 er der udsendt bekendtgørelse nr. 524 om henlæggelse

af visse beføjelser til statsskattedirektoratet, amtsskatteinspektoraterne,

sømandsskattekontoret og de kommunale skattemyndigheder. Efter denne

bemyndiges amtsskatteinspektoraterne og ligningskommissionerne

(skattedirektoraterne i København og på Frederiksberg) til bl.a. at træffe

afgørelse i medfør af en række bestemmelser i etableringskontoloven. Samtidig

med denne bekendtgørelses ikrafttræden ophævedes bekendtgørelse nr. 67 af 28.

februar 1978 (som ændret ved bekendtgørelse nr. 458 af 16. august 1982) om

henlæggelse af visse beføjelser til statsskattedirektoratet og bekendtgørelse

nr. 394 af 22. juli 1981 (som ændret ved bekendtgørelse nr. 459 af 16. august

1982) om henlæggelse af visse beføjelser til amtsskatteinspektoraterne. Efter

bekendtgørelse nr. 523 af 11. oktober 1984 om henlæggelse af visse beføjelser

til statsskattedirektoratet bemyndiges statsskattedirektoratet til at træffe

de nævnte afgørelser, når den skattepligtige er omfattet af

kulbrinteskatteloven.

Læs alt

2. Ændringslovene indeholder følgende ændringer af

etableringskontoloven:

1) Anskaffelse af aktiver, der er omfattet af afskrivningslovens afsnit V

A (leasing), anses ikke som etablering, og etableringskontomidler kan ikke

anvendes til forlods afskrivning på disse aktiver (punkt 32).

2) Indskudsåret er ændret til perioden 16. februar i indkomståret

(fradragsåret) til 15. februar i det efterfølgende år (punkt 10).

3) Mindstegrænsen for det årlige indskud er sat op til 5.000 kr. (punkt

11).

4) En skatteyder kan i særlige tilfælde få fradrag i indkomsten for

indskud på etableringskonto, selv om han ikke har indskudt penge i et

pengeinstitut. Dette gælder, når skatteyderen har etableret sig senest den

15. februar i året efter det år, hvori fradrag er foretaget (punkt 20-21).

5) Etableringskontohavere kan selv hæve beløb på deres konti til forlods

afskrivning, når de har etableret sig. Kontohaveren skal ikke have en

forudgående godkendelse i amtsskatteinspektoratet (punkt 17).

6) Reglen om, at etableringskontomidler kun kan anvendes til forlods

afskrivning på aktiver i en virksomhed, hvor kontohaveren deltager med

personlig arbejdsindsats i ikke uvæsentligt omfang, er præciseret således, at

arbejdskravet skal være opfyldt i det indkomstår, hvori midlerne hæves, samt

i det efterfølgende indkomstår (punkt 27).

7) Kravet om personlig arbejdsindsats bortfalder ved uarbejdsdygtighed

som følge af alvorlig sygdom eller invaliditet samt ved død, konkurs eller

virksomhedsophør (punkt 27).

8) Der er givet adgang til at dispensere fra 100.000 kr.-kravet og fra

kravet om personlig arbejdsindsats efter lovens § 5, stk. 2, såfremt midlerne

er indskudt på en etableringskonto inden 17. maj 1983 (punkt 25 og 28).

9) Hvis etableringskontomidler ikke anvendes inden de fastsatte frister,

eller hvis de anvendes i strid med reglerne, skal de som ny hovedregel

efterbeskattes i de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, med et 5 pct.

årligt tillæg. Efterbeskatningen med et 5 pct. årligt tillæg gælder også ved

død eller konkurs (punkt 40-41, 44 og 48-49).

3. Dette cirkulære træder i stedet for

skattedepartementets cirkulære nr. 44 af 28. februar 1966, cirkulære nr. 168

af 9. juli 1968, cirkulære nr. 9 af 30. januar 1970, cirkulære nr. 9 af 11.

januar 1980, cirkulære nr. 118 af 29. juni 1982 og cirkulære nr. 163 af 17.

oktober 1983. De nævnte cirkulærer ophæves.

Cirkulæret indeholder følgende afsnit:

A. Indledende bemærkninger (punkt 1-3).

B. Etableringskontoordningen i hovedtræk (punkt 4-8).

C. Skattepligtige, der kan foretage indskud (punkt 9).

D. Indskudsår (punkt 10).

E. Indskuddets størrelse (punkt 11-13).

F. Indskud på etableringskonto (punkt 14-16).

G. Hævning fra etableringskonto (punkt 17-19).

H. Fradrag uden indskud på en etableringskonto (punkt 20-21).

I. Pengeinstitutternes indberetningspligt (punkt 22).

J. Etablering (punkt 23-33).

K. Forlods afskrivning (punkt 34-39).

L. Efterbeskatning m.v. (punkt 40-50).

M. Klageadgang og ikrafttræden (punkt 51-52).

En beskrivelse af de tidligere regler og overgangssituationer, der er

opstået før gennemførelsen af de seneste lovændringer, findes i de tidligere

udsendte cirkulærer til etableringskontoloven.

B. Etableringskontoordningen i hovedtræk

4. Etableringskontoloven giver lønmodtagere, der er

fuldt skattepligtige her til landet, adgang til at indskyde en del af

lønindtægten i et pengeinstitut med henblik på senere etablering af

selvstændig virksomhed her i landet. Ordningen minder på væsentlige punkter

om investeringsfondsordningen, hvorefter selvstændige erhvervsdrivende og

selskaber m.v. kan henlægge en vis del af overskuddet til senere anskaffelser

i virksomheden. Efter begge ordninger gives der fradrag for indskuddet,

henholdsvis henlæggelsen, i den skattepligtige indkomst. Når der senere i

forbindelse med etableringen anskaffes et aktiv, hvorpå der kan afskrives

efter afskrivningsloven, kan henlæggelsen eller indskuddet benyttes til en

såkaldt forlods afskrivning. Det betyder, at den afskrivningsberettigede

anskaffelsessum bliver nedsat med et beløb, der afskrives forlods. Den

forlods afskrivning fradrages ikke i den skattepligtige indkomst.

5. Efter etableringskontoloven kan lønmodtagere under

40 år årligt indskyde højst 20 pct. af nettolønindtægten på en særlig konto i

et dansk pengeinstitut. Det årlige indskud skal dog mindst være 5.000 kr.

(1984 500 kr.). Indskuddet fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for indkomståret. Indskuddet skal foretages i tiden 16. februar i

indkomståret til 15. februar efter indkomstårets udløb (indskudsåret).

6. Indskud kan hæves, når den skattepligtige etablerer

sig med selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet. Etablering skal ske

inden 10 år, idet fristen dog forlænges til udgangen af det år, hvori

kontohaveren fylder 40 år. Etablering er sket, når der er erhvervet

erhvervsmæssige aktiver til et samlet beløb af 100.000 kr.

(pristalsreguleret). Aktiver, der er anskaffet mere end 3 år før

etableringsåret, medregnes ikke. Deltagelse i en virksomhed som kommanditist

anses ikke som etablering. Endvidere skal kontohaveren eller dennes ægtefælle

udføre et ikke uvæsentligt personligt arbejde i virksomheden, og virksomheden

må højst have 10 ejere. Der kan dispenseres fra kravet om, at der højst må

være 10 ejere. Der gælder endvidere særlige overgangsregler om beløbsgrænsen

på 100.000 kr. og kravet om personlig arbejdsindsats.

Når etablering således er sket, kan kontohaveren hæve

etableringskontoindskud i det omfang, de anvendes til forlods afskrivning på

virksomhedens aktiver. Kredsen af aktiver, der berettiger til at hæve

indskud, er snævrere end den kreds af aktiver, der medregnes ved afgørelsen

af, om der er sket etablering. Der kan kun afskrives forlods på aktiver, der

er erhvervet indenfor de seneste 3 år. Der kan ikke hæves indskud til forlods

afskrivning på småaktiver m.v., hvis anskaffelsessum straks fratrækkes fuldt

ud i indkomsten. Der kan heller ikke hæves indskud til forlods afskrivning på

biler, der er indregistreret til privat personbefordring eller til udlejning

uden fører, eller på aktiver, der er omfattet af de særlige regler om

leasing.

7. Hvis etablering ikke er sket inden fristens udløb,

medregnes indskuddene, med et årligt tillæg på 5 pct. indtil fristens udløb,

i den skattepligtige indkomst for de år, hvori indskuddene er fratrukket. Der

kan gives tilladelse til, at indskud hæves før fristens udløb, selv om

etablering ikke er sket. I så fald beregnes det årlige tillæg, der indgår i

efterbeskatningen for fradragsåret, kun indtil udløbet af det indkomstår,

hvori ansøgning om efterbeskatning af indskud indgives.

Når etablering er sket, efterbeskattes de indskudsbeløb, der ikke i løbet

af etableringsåret eller de to følgende indkomstår anvendes til forlods

afskrivning.

Efter nærmere regler efterbeskattes ikke-anvendte indskud, hvis

kontohaveren dør eller går konkurs, eller hvis erhvervsvirksomheden afhændes

eller ophører. Der efterbeskattes også, hvis kontohaverens skattepligt her i

landet ophører. Hvis kontohaveren dør, kan en efterlevende ægtefælle dog

overtage etableringskontoindskud på de betingelser, der gjaldt for den

afdøde.

Indskudsbeløbene tjener til sikkerhed for eventuelle efterbeskatningskrav.

8. Udbetaling af etableringskontoindskud, efter at

kontohaveren har etableret sig, sker på grundlag af skemaer, som kontohaveren

udfylder og afleverer i pengeinstituttet. Oplysningerne afgives under

strafansvar.

C. Skattepligtige, der kan foretage indskud

9. Adgangen til at foretage indskud på

etableringskonto gælder for lønmodtagere, der ønsker at etablere en

selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet. Indskuddet kan fradrages ved

indkomstopgørelsen.

Efter lovens § 2 er det en betingelse, at lønmodtageren er under 40 år og

fuldt skattepligtig her i landet. Personen skal have haft lønindtægt i det

pågældende indkomstår. Adgangen til at foretage indskud bortfalder ikke,

fordi den skattepligtige også har indtægt af egen erhvervsvirksomhed. Det er

således ikke udelukket, at en skatteyder for samme indkomstår kan fradrage

indskud på etableringskonto (der beregnes af lønindtægten) og henlæggelse til

investeringsfond (der beregnes af erhvervsindtægten).

D. Indskudsår

10. Fradrag for et givet indkomstår indrømmes efter

lovens § 1, stk. 2, for indskud foretaget i tiden fra den 16. februar i

indkomståret til den nærmest efterfølgende 15. februar (indskudsåret). For

indkomståret 1985 kan der således indrømmes fradrag for indskud, der er

foretaget i perioden 16. februar 1985-15. februar 1986. Fristen forlænges

ikke, selv om skatteyderen får udsættelse med indgivelse af selvangivelse.

Indtil 1. oktober 1984 var indskudsåret 1. februar-31. januar. Der gælder

derfor den overgangsregel, at indskudsåret for indkomståret 1984 løber fra 1.

februar 1984-15. februar 1985.

Der kan ikke opnås fradrag for det indkomstår, hvori etablering finder

sted. Der kan heller ikke opnås fradrag for de efterfølgende indkomstår, hvis

der står beløb på kontoen, som er indskudt før etableringen.

Hvis en ægtefælles etableringskontomidler anvendes i den anden ægtefælles

virksomhed, anses begge ægtefæller for etablerede, og ingen af ægtefællerne

kan opnå fradrag for nye indskud i etableringsåret eller i de efterfølgende

indkomstår, hvis der står beløb på kontoen, som er indskudt før etableringen,

jfr. § 1, stk. 3.

E. Indskuddets størrelse

11. Indskuddet skal efter lovens § 3, stk. 1, udgøre

mindst 5.000 kr. for det enkelte indskudsår. Til og med indkomståret 1984

gælder dog, at indskuddet kun skal udgøre mindst 500 kr.

Indskuddet kan højst udgøre 20 pct. af indskyderens nettolønindtægt i

indkomståret. Til lønindtægten henregnes den kontante løn med tillæg af den

skattemæssige værdi af frit ophold og andre goder, som lønmodtageren har

modtaget i kraft af arbejdsforholdet, samt beløb, som arbejdsgiveren har

betalt som godtgørelse for udgifter, der påføres lønmodtageren som følge af

arbejdet. Det gælder også godtgørelse for udgifter til rejse, ophold og

fortæring under rejse - dog ikke dagpenge og rejsegodtgørelser, der efter

statsskattelovens § 5 d ikke skal medregnes i indkomsten. Bidrag til

pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens kapitel 1 kan ikke medregnes.

Ved nettolønindtægtens beregning fradrages de i ligningslovens §§ 9 - 9 D,

jfr. kildeskattelovens §§ 24 - 25, nævnte fradrag (udgifter i forbindelse med

lønarbejdet, befordringsfradrag, lønmodtagerfradrag). Udgifter til

pensionsbidrag, forsikringsudgifter og lignende efter

pensionsbeskatningslovens afsnit II skal derimod ikke fradrages ved

opgørelsen af nettolønindtægten. Der kan foretages etableringskontoindskud på

grundlag af udenlandsk lønindkomst, uanset hvilken skattemæssig behandling

den er undergivet her i landet. De herved beregnede indskud kan fradrages i

den skattepligtige indkomst her i landet.

12. Hvis den skattepligtige i indskudsåret

forskudsafskriver på et kontraheret skib efter § 14 i afskrivningsloven, skal

det beregnede indskud nedsættes med forskudsafskrivningens beløb efter lovens

§ 3, stk. 2.

Bestemmelsen om, at indskuddet mindst skal andrage 5.000 kr., gælder også

i dette tilfælde. Der kan altså ikke foretages noget indskud for det

pågældende indkomstår, hvis det beregnede indskudsbeløb bliver mindre end

5.000 kr. (for 1984 500 kr.), når forskudsafskrivningen trækkes fra.

13. Det foretagne indskud kan efter lovens § 1, stk.

1, fradrages i den skattepligtige indkomst. Hvis ligningsmyndigheden forhøjer

den selvangivne lønindtægt, giver det ikke lønmodtageren ret til at forøge

indskuddet. Derimod kan en nedsættelse af den selvangivne lønindkomst medføre

en nedsættelse af indskuddet. Det afhænger af, om der efter nedsættelsen er

plads til det foretagne indskud. Statsskattedirektoratet giver i så fald

pengeinstituttet meddelelse, når det overskydende beløb kan hæves på kontoen.

F. Indskud på etableringskonto

14. Indskuddet skal efter lovens § 4, stk. 1,

foretages på en særlig konto i en dansk bank eller sparekasse eller i en

andelskasse. Det er en betingelse, at andelskassen er medlem af Foreningen af

Danske Andelskasser, og at den deltager i en gensidig garanti for

etableringskonti i andelskasser. Kontoen skal betegnes

"etableringskonto" og bære påtegning om den skattepligtiges navn,

CPR-nr. og adresse.

Der kan kun oprettes en konto for hvert indskudsår, men konti for

forskellige indskudsår behøver ikke at være oprettet i samme pengeinstitut.

Der kan efter etableringskontobekendtgørelsens § 1 foretages indskud for

flere indkomstår på samme konto, hvis det klart fremgår, hvilke indskudsår de

enkelte indskud vedrører. Kontohaveren kan foretage indskud på sin konto i

løbet af indkomståret. Kontohaveren kan hæve indskud på sin konto efter

reglerne i punkt 17-19.

En kontohaver kan overføre en etableringskonto fra et pengeinstitut til et

andet. I så fald skal såvel det afgivende som det modtagende pengeinstitut

foretage indberetning herom til statsskattedirektoratet.

15. Ifølge lovens § 13 kan indskud på etableringskonto

ikke gøres til genstand for overdragelse, pantsætning eller andre

retshandler, ligesom de ikke kan gøres til genstand for kreditorforfølgning.

I tilfælde af kontohaverens død eller konkurs samt ved virksomhedsophør og

ophør med skattepligt tjener kontoens indestående efter nærmere regler i

lovens §§ 9 og 11 til sikkerhed for eventuelle skatteefterbetalingskrav m.v.

I tilfælde af kontohavers død kan en efterlevende ægtefælle dog overtage

en etableringskonto på de betingelser, der gjaldt for den afdøde.

16. Renterne af en etableringskonto kan efter lovens §

14 hæves i overensstemmelse med de regler, der er fastsat af

pengeinstituttet. Renterne er indkomstskattepligtige, hvad enten de hæves

eller ej. Renter, der henstår på en konto, kan ikke betragtes som indskud og

giver derfor ikke adgang til fradrag i indkomsten.

Det på kontoen indestående beløb skal efter lovens § 14 medregnes ved

opgørelsen af kontohaverens skattepligtige formue.

G. Hævning fra etableringskonto

17. Når en skattepligtig har etableret sig og

anskaffet aktiver, der giver ret til forlods afskrivning, kan denne efter

lovens § 5 hæve det beløb, der svarer til forlods afskrivningen, på

etableringskontoen.

Ved hævningen skal den skattepligtige aflevere et udfyldt skema i

pengeinstituttet i henhold til lovens § 5, stk. 1, og

etableringskontobekendtgørelsens § 3. På dette skema (S 463) skal den

skattepligtige erklære, at der er sket etablering og anskaffet aktiver, der

giver ret til forlods afskrivning i overensstemmelse med loven. Skemaet kan

fås i pengeinstituttet.

Det påhviler pengeinstituttet at påse, at alle rubrikker på skemaet er

udfyldt. Pengeinstituttet må kun udbetale penge fra en etableringskonto, hvis

dette krav er opfyldt. Pengeinstituttet må derudover udbetale penge fra en

konto, når det får meddelelse herom fra statsskattedirektoratet.

18. Der kan forekomme tilfælde, hvor der hæves midler

fra en etableringskonto, før ligningsmyndighederne har efterprøvet de

skattemæssige fradrag for indskuddene. Efterprøvelsen kan medføre, at et

indskud, hvoraf der allerede er hævet beløb, senere nedsættes. En nedsættelse

af indskuddet skal i størst muligt omfang henføres til den del af indskuddet,

der eventuelt endnu ikke er hævet.

Dette kan belyses med følgende eksempel:

1. En skattepligtig med kalenderårsregnskab

fradrager for år 1 10.000 kr.

-----------

Den 17. januar i år 2 indskyder den skattepligtige

efter § 1, stk. 2, på en etableringskonto

i et pengeinstitut 10.000 kr.

-----------

2. Den 15. juni i år 2 hæver den skattepligtige 5.000 kr. og anvender

beløbet til forlods afskrivning på en maskine, der blev anskaffet

den 14. juni i år 2.

3. I år 3 nedsætter ligningsmyndigheden den skattepligtige indkomst

for år 1 således, at der kun kan fradrages 6.000 kr.

-----------

Den skattepligtiges ikke-anvendte indskud (10.0005.000)

5.000 kr.

skal herefter nedsættes med 4.000 kr.

-----------

Tilbage af godkendt ikke-hævet indskud 1.000 kr.

-----------

Den skattepligtige kan herefter hæve 4.000 kr.

-----------

Statsskattedirektoratet giver meddelelse til pengeinstituttet, når den

skattepligtige kan hæve beløbet på kontoen.

I det omfang nedsættelsen kommer til at omfatte en del af indskuddet, der

er hævet, formindskes det beløb, der skal afskrives forlods på de pågældende

anskaffelsesudgifter, tilsvarende. Der skal endvidere ske regulering af de

skattemæssige afskrivninger i det pågældende år. Det samme gælder tilfælde,

hvor der er foretaget fradrag uden indskud på en etableringskonto, jfr.

nedenfor punkt 20.

19. Hvis den skattepligtige forsætligt eller ved grov

uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger ved hævningen, kan

vedkommende straffes efter lovens §§ 11B-C, jfr. nedenfor i punkt 50.

Pengeinstituttet har efter § 3, stk. 3, i bekendtgørelse om indskud på

etableringskonto pligt til at opbevare de indleverede skemaer i mindst 5 år

efter udløbet af det kalenderår, hvori beløbet er hævet. Pengeinstituttet

skal endvidere på begæring udlevere skemaerne til de skattelignende

myndigheder.

H. Fradrag uden indskud på en etableringskonto

20. Lovens § 4, stk. 2, indeholder en særlig regel for

skattepligtige, der etablerer sig i perioden 1. januar-15. februar i året

efter det år, hvori fradrag for etableringskontoindskud ønskes foretaget. Det

vil sige skattepligtige, der etablerer sig efter indkomstårets

(fradragsårets) udløb, men inden indskudsårets udløb (jfr. ovenfor punkt 10).

Disse skattepligtige kan undlade at indskyde penge på en etableringskonto,

hvis de inden den nævnte frist har anskaffet aktiver, der berettiger til

forlods afskrivning. Det er en forudsætning, at forlods afskrivningen

foretages på de aktiver, der er anskaffet inden indskudsårets udløb.

Hvis det fradrag, der er foretaget, er større end anskaffelsesprisen for

de aktiver, der anskaffes inden 15. februar i året efter fradragsåret, skal

det overskydende beløb indsættes på en etableringskonto, jfr. ovenfor punkt

14.

Hvis den skattepligtige har foretaget indskud for tidligere år, kan reglen

om, at indskud helt eller delvis kan undlades, kun anvendes, hvis den

skattepligtige anskaffer aktiver, der både berettiger til forlods afskrivning

af de tidligere foretagne indskud og af det nye beløb, der undlades indskudt.

Det skyldes reglen i § 7, stk. 6, hvorefter indskud vedrørende et givet

indkomstår først kan benyttes, når tidligere indskud er benyttet fuldt ud.

Det skal fremgå af selvangivelsen for det indkomstår, hvori indskuddet er

fradraget, at der før indskudsårets udløb er anskaffet aktiver, der giver ret

til forlods afskrivning.

Hvis en skattepligtig, der har anvendt reglen i § 4, stk. 2, ikke

anskaffer aktiver, der giver ret til forlods afskrivning inden den nævnte

frist, kan ligningsmyndigheden ikke godkende indskuddet og fradraget for

dette, jfr. ovenfor punkt 10. Der er endvidere tale om urigtig selvangivelse,

som eventuelt kan straffes efter skattekontrolloven.

21. Selv om der efter lovens § 4, stk. 2, ikke

foretages indskud på en konto, behandles det beløb, der fradrages i

indkomsten, på samme måde som indskud. Det betyder f.eks., at

efterbeskatningsbestemmelserne m.v. i § 11A anvendes, hvis forudsætningerne

for forlods afskrivningen bortfalder i tiden efter indskudsårets udløb, jfr.

nedenfor punkt 48-49.

I. Pengeinstitutternes indberetningspligt

22. Pengeinstitutterne skal hvert år senest den 1.

marts indberette de indskud og hævninger, der er foretaget på

etableringskonti i det foregående indskudsår (16. februar - 15. februar).

Indberetningen skal for hver kontohaver omfatte oplysning om kontonummer,

CPR-nummer, indskudsdatoer og hvert enkelt indskuds størrelse.

Pengeinstitutterne skal samtidig indberette de beløb, der er hævet på

etableringskonti. Indberetningen skal for hver kontohaver omfatte oplysning

om kontonummer, CPR-nummer, hævedatoer, hver enkelt hævnings størrelse og

anskaffelsesdatoer for de aktiver, der berettiger til forlods afskrivning.

De nævnte indberetninger skal indgives på edb-medium til

statsskattedirektoratet. Indberetningerne kan dog i stedet foretages på

skemaer, der udarbejdes af statsskattedirektoratet.

Da renter af indskud ikke betragtes som fradragsberettigede indskud, må de

ikke medtages i indberetningerne. Derimod skal renterne indberettes på

sædvanlig måde til statsskattedirektoratet efter skattekontrollovens § 8 H.

Hvis en kontohaver overfører en etableringskonto fra et pengeinstitut til

et andet, skal såvel det afgivende som det modtagende pengeinstitut

indberette dette til statsskattedirektoratet. Indberetningen skal omfatte

oplysning om kontonummer, CPR-nummer og overførselsdato og beløb.

De nævnte indberetninger skal foretages første gang senest den 1. marts

1985. Denne indberetning skal omfatte indskud, hævninger og overførsler i

perioden 1. oktober 1984 - 15. februar 1985. Beløb, der er indskudt, overført

eller hævet før den 1. oktober 1984, skal ikke indberettes til

statsskattedirektoratet.

Reglerne om indberetning findes i §§ 2, 4 og 5 i bekendtgørelsen om

indskud på etableringskonto.

J. Etablering

23. Etablering anses efter lovens § 5, stk. 2, at have

fundet sted, når den samlede anskaffelsessum for de til brug for virksomheden

anskaffede formuegoder overstiger en beløbsgrænse, der i 1983 var 100.000 kr.

Selv om kontohaveren har erhvervet formuegoder for 100.000 kr. (reguleret),

berettiger det dog ikke skattemyndighederne til at anse kontohaveren for

etableret, hvis denne ikke selv ønsker at anses for etableret.

Efter § 5, stk. 5, skal denne beløbsgrænse fra og med indkomståret 1984

reguleres efter reguleringspristallet, der har januar 1980 = 100.

Reguleringen foretages på grundlag af pristallet for oktober måned i året

forud for indkomståret. Beløbet skal forhøjes eller nedsættes med samme

procent som den, hvormed reguleringspristallet er ændret i forhold til et

pristal på 127,5. Den nævnte procentvise ændring beregnes med en decimal. De

efter procentregulering fremkomne beløb skal afrundes opad til nærmeste

kronebeløb, der kan deles med 100. Statsskattedirektoratet offentliggør

pristalsreguleringen hvert år. For 1984 er beløbsgrænsen på 106.300 kr.

Der kan i visse tilfælde dispenseres fra beløbsgrænsen, jfr. nedenfor i

punkt 25.

Loven finder kun anvendelse, hvis virksomheden etableres her i landet.

24. Ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum, som

skal overstige 100.000 kr., gælder følgende regler:

Kravet til en etableringssum på over 100.000 kr. gælder hver enkelt

kontohaver, der etablerer sig. Hvis der er flere ejere af en virksomhed,

anses den enkelte ejer for etableret, når dennes andel af de samlede aktiver

når op over 100.000 kr. For ægtefæller er det dog tilstrækkeligt, at de

tilsammen etablerer sig for over 100.000 kr.

Moms, der godtgøres som indgående afgift, kan ikke medregnes til

etableringsbeløbet.

Hæftelser, f.eks. prioritetsgæld, der eventuelt påhviler det pågældende

formuegode, skal ikke fradrages.

Den selvstændige virksomhed kan enten være en virksomhed, som indskyderen

selv starter, eller en bestående virksomhed, som overtages. Etablering kan

også ske ved, at en mindre virksomhed udvides, således at anskaffelsessummen

for virksomhedens aktiver kommer op over 100.000 kr.

Formuegoder, som er anskaffet tidligere end 3 år før begyndelsen af

etableringsåret, dvs. det indkomstår, hvori etableringsbeløbet når op over

100.000 kr., kan ikke medregnes ved opgørelsen af anskaffelsessummen.

Ministeren for skatter og afgifter kan efter lovens § 5, stk. 6, i særlige

tilfælde dispensere herfra.

Denne dispensationsbeføjelse er ved bekendtgørelse nr. 524 af 11. oktober

1984 henlagt til ligningskommissionen (for Københavns og Frederiksberg

kommuner dog det pågældende skattedirektorat).

Der skal bortses fra formuegoder, som er afhændet eller udskilt af driften

før etableringsårets begyndelse, medmindre der dispenseres herfra.

De formuegoder, hvis værdi indskyderen er berettiget til at medregne til

etableringsbeløbet, er i første række de forlods afskrivningsberettigede

aktiver, som er opregnet i § 7, stk. 1 3, jfr. nærmere nedenfor i afsnit K.

Aktiver, som er anskaffet før etableringsåret (men inden for 3-årsfristen),

medregnes med deres fulde anskaffelsessum, selv om der er afskrevet på

aktiverne i årene før etableringsåret.

I etableringsbeløbet kan dog også medregnes visse formuegoder til brug for

virksomheden, selv om der ikke kan forlods afskrives på dem.

Ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum kan anskaffelsessummen for

det varelager, der er anskaffet ved etableringen, medregnes. I stedet for det

varelager, der blev anskaffet ved etableringen, kan kontohaveren medregne

værdien af varelageret ved etableringsårets udgang opgjort til fakturapris

eller dagspris.

Kontohaveren er endvidere berettiget til at medregne maskiner, inventar og

lignende driftsmidler, der anvendes både til erhvervsmæssige og til private

formål (jfr. afskrivningslovens afsnit II), men kun for så vidt angår en til

den erhvervsmæssige benyttelse svarende del af anskaffelsessummen.

Ved beregningen af etableringsbeløbet kan kontohaveren medregne

anskaffelsessummen for goodwill, udbyttekontrakter og biler, der er

indregistreret til privat personbefordring, til udlejning uden fører eller

som last- og varemotorkøretøjer, der er berigtiget med halv omsætningsafgift.

Dette gælder, selv om der ikke længere kan forlods afskrives på de nævnte

aktiver.

Anskaffelsessummen for bygninger m.v. skal omregnes til kontantværdi efter

afskrivningslovens § 19A.

Anskaffelsessummen for en ejendom, der skal anvendes til skatteyderens

erhvervsvirksomhed, kan medregnes, uanset om der kan afskrives på den efter

afskrivningslovens § 18. Benyttes ejendommen delvis til private formål, kan

kun en til den erhvervsmæssige anvendelse svarende del af anskaffelsessummen

medregnes.

25. Efter lovens § 5, stk. 4, kan beløbsgrænsen på

100.000 kr. (pristalsreguleret) fraviges, når særlige omstændigheder taler

derfor, og indskud på etableringskonto er sket inden 17. maj 1983.

Adgangen til at dispensere efter denne bestemmelse er ved bekendtgørelse

nr. 524 af 11. oktober 1984 henlagt til amtsskatteinspektoraterne (for

Københavns og Frederiksberg kommuner dog det pågældende skattedirektorat).

Denne dispensationsmulighed tænkes anvendt over for kontohavere, der med

henblik på senere etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed har indskudt

midler på konti på et tidspunkt, hvor beløbsgrænsen for etablering var 30.000

kr. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis kontohaveren har indskudt midler for

senere at indtræde som kompagnon i en mindre igangværende virksomhed.

Dispensation kan endvidere gives, hvis kontohaveren etablerer en virksomhed,

hvortil der ikke er behov for en samlet etablering på 100.000 kr.

Det er dog en betingelse for dispensation, at den samlede etableringssum

overstiger 30.000 kr.

26. Lovens § 5, stk. 2, indeholder to yderligere

betingelser for, at etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed kan anses at

have fundet sted. For det første må antallet af ejere i virksomheden højst

være 10. For det andet skal kontohaveren eller dennes ægtefælle deltage i

driften af virksomheden i ikke uvæsentligt omfang.

Afgørelsen af, om den skattepligtiges deltagelse i virksomhedens drift har

været af ikke uvæsentligt omfang, må bero på en konkret bedømmelse af

samtlige omstændigheder i det enkelte tilfælde. Ved denne afgørelse kan man

som en vejledende norm lægge vægt på, om arbejdsindsatsen udgør mindst 50

timer månedlig. Kravet om en ikke uvæsentlig arbejdsindsats gælder også ved

anskaffelse af fast ejendom. Består virksomheden alene i udlejning af en

afskrivningsberettiget ejendom eller afskrivningsberettigede driftsmidler,

vil der normalt være tale om en så passiv form for virksomhed, at

arbejdskravet ikke kan være opfyldt.

Kravet om en ikke uvæsentlig arbejdsindsats betyder normalt, at

kontohaveren eller dennes ægtefælle skal yde en arbejdsindsats på 12*50

timer, i alt 600 timer om året. Er der tale om en virksomhed, der er i drift

hele året, og hvori kontohaveren udøver en personlig arbejdsindsats, kan

arbejdskravet anses for opfyldt, selv om der i perioder af året kun ydes en

ringe arbejdsindsats. Dette gælder f.eks. korndyrkende landbrug og

planteskoler. Er der tale om en sæsonbetonet virksomhed, der kun er i drift

f.eks. 3 måneder om året, vil kontohaveren eller dennes ægtefælle opfylde

kravet om en ikke uvæsentlig arbejdsindsats, såfremt arbejdsindsatsen er på

mindst 50 timer månedligt i de 3 måneder, sæsonen varer, i alt 150 timer.

Arbejdskravet gælder alle former for selvstændig erhvervsvirksomhed,

herunder enkeltmandsvirksomheder. Arbejdskravet skal være opfyldt af alle de

ejere af en fælles virksomhed, der ønsker at anse sig for etableret. Det er

ikke tilstrækkeligt, at andre ejere deltager i virksomheden i væsentligt

omfang. På den anden side er det ikke til hinder for anvendelse af

etableringskontomidler for en af ejerne, at andre af ejerne ikke opfylder

kravet om en personlig arbejdsindsats. Det er tilstrækkeligt, at

kontohaveren, dennes ægtefælle eller begge ægtefæller i forening opfylder

arbejdskravet.

27. Efter lovens § 5, stk. 3, skal kravet om en ikke

uvæsentlig arbejdsindsats være opfyldt for det indkomstår, hvori indskud

anvendes til forlods afskrivning, og for det følgende indkomstår. Ved

uarbejdsdygtighed som følge af alvorlig sygdom eller invaliditet, der

indtræffer efter, at midler er hævet og anvendt til forlods afskrivning,

bortfalder arbejdskravet for resten af perioden. Hvis en virksomhed drives af

ægtefæller i forening, bortfalder arbejdskravet, hvis blot en af ægtefællerne

bliver uarbejdsdygtig. På samme måde bortfalder kravet om personlig

arbejdsindsats ved død, konkurs eller virksomhedsophør. Det indebærer, at

død, konkurs eller virksomhedsophør i året efter forlods afskrivningsåret

ikke medfører efterbeskatning på grund af arbejdskravet. Død, konkurs og

virksomhedsophør kan derimod føre til efterbeskatning efter de regler, der er

omtalt i punkt 44 45. Der kan ikke forlods afskrives i døds-, konkurs- eller

ophørsåret.

Viser det sig, at kravet om personlig arbejdsindsats ikke opfyldes,

således at der ikke kan forlods afskrives, skal der efterbeskattes m.v. efter

§ 11A, jfr. nedenfor punkt 48 - 49.

Om virksomhedsbegrebet i forhold til de omtalte krav til antal ejere og

arbejdsindsats henvises der til punkt 33.

28. Efter lovens § 5, stk. 4, kan ministeren for

skatter og afgifter dispensere fra kravet om personlig arbejdsindsats, når

særlige omstændigheder taler derfor, og indskud på etableringskonto er sket

inden 17. maj 1983.

Adgangen til at dispensere efter denne bestemmelse er ved bekendtgørelse

nr. 524 af 11. oktober 1984 henlagt til amtsskatteinspektoratet (for

Københavns og Frederiksberg kommuner dog det pågældende skattedirektorat). Om

klageadgang henvises der til punkt 51.

Dispensation vil i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret bedømmelse af

ansøgerens forhold og virksomhedens karakter.

Som en generel vejledning kan der peges på, at dispensationsadgangen kan

anvendes i tilfælde, hvor kontohaveren udfører en vis aktiv og personlig

arbejdsindsats i en personligt ejet virksomhed. Dispensationsadgangen kan

endvidere anvendes, når kontohaveren er aktivt og direkte økonomisk engageret

i en sådan virksomhed. Omvendt vil der ikke være grundlag for dispensation,

når kontohaveren ikke yder nogen arbejdsindsats, og virksomheden ejes som led

i en passiv kapitalanbringelse.

Dispensationsadgangen kan endvidere anvendes i situationer, hvor

virksomheden består i udlejning af aktiver til en anden virksomhed, som

drives af et selskab, som den skattepligtige helt eller delvist ejer.

Kontohaveren, dennes ægtefælle eller ægtefællerne tilsammen må dog have en

bestemmende indflydelse i selskabet, for at dispensation kan gives.

Endvidere kan dispensation fra arbejdskravet gives i tilfælde, hvor

virksomheden er meget lille og derfor meget lidt arbejdskrævende, eller at

virksomhedens ansatte klarer den største del af arbejdsbyrden.

Hvis aktiverne lejes ud på en sådan måde, at udlejningsvirksomheden er

omfattet af leasingindgrebet i afskrivningslovens afsnit V A, kan der ikke

dispenseres fra arbejdskravet. Det skyldes, at der efter lovens § 7 B, stk.

2, ikke kan forlods afskrives på aktiver, der er omfattet af

leasingindgrebet, jfr. punkt 32.

29. Skattepligtige personer kan efter lovens § 5, stk.

2, ikke anvende etableringskontoindskud til etablering af en virksomhed med

mere end 10 ejere. Dette gælder, hvad enten de øvrige ejere er personer eller

selskaber m.v. Ministeren for skatter og afgifter kan dog tillade, at indskud

på etableringskonto anvendes til forlods afskrivning, selv om antallet af

ejere i den selvstændige virksomhed overstiger 10, når særlige forhold taler

derfor.

Adgangen til at dispensere efter denne bestemmelse er ved bekendtgørelse

nr. 524 af 11. oktober 1984 henlagt til amtsskatteinspektoratet (for

Københavns og Frederiksberg kommuner dog det pågældende skattedirektorat). Om

klageadgang henvises der til punkt 51.

Dispensation kan særlig komme på tale i tilfælde, hvor en ansat ønsker at

indtræde i en virksomhed som kompagnon, eller hvor antallet af ejere af en

virksomhed vokser i forbindelse med et generationsskifte.

Dispensation kan også komme på tale inden for erhvervsgrene, hvor

virksomheden typisk er organiseret med et stort antal interessenter, der alle

udfører en aktiv og personlig arbejdsindsats i virksomheden.

Den skattepligtige skal tillige opfylde de øvrige krav, herunder

arbejdskravet. Det er dog ikke til hinder for dispensation fra reglen om 10

ejere, at nogle af de andre interessenter ikke opfylder arbejdskravet.

30. Kravet til antal ejere, kravet om personlig

arbejdsindsats og forhøjelsen af beløbsgrænsen efter § 5, stk. 2, finder ikke

anvendelse, når den skattepligtige inden den 17. maj 1983 har foretaget

anskaffelser, som efter § 5, stk. 2 - 4, i lovbekendtgørelse nr. 466 af 13.

august 1982 giver den skattepligtige ret til at anse sig som etableret. Det

er i denne forbindelse tilstrækkeligt, at den skattepligtige har indgået

aftale om køb af aktiver inden den 17. maj 1983. Dispensationsbestemmelserne

har virkning fra og med 17. maj 1983.

31. Efter lovens § 7 B, stk. 1, kan deltagelse i en

virksomhed som kommanditist ikke anses som etablering. Kommanditisten kan

derfor ikke medregne anskaffelse af aktiver, der er omfattet af hans anpart,

ved etablering.

32. Efter lovens § 7 B, stk. 2, kan anskaffelse af

aktiver, der er omfattet af afskrivningslovens afsnit V A, ikke anses som

etablering. Det drejer sig om aktiver, der udlejes (leasing), og som ikke

berettiger til løbende pristalsregulerede afskrivninger efter

afskrivningsloven. Skattepligtige kan derfor ikke medregne anskaffelse af de

nævnte aktiver ved etablering.

Reglerne er nærmere beskrevet i cirkulære af 2. april 1984 om ændring af

afskrivningsloven (leasing). Anskaffelse af de nævnte aktiver anses dog for

etablering, hvis der er indgået skriftlig aftale om erhvervelsen før den 30.

november 1983. Forbedringsudgifter vedrørende aktiver, der er anskaffet før

den 30. november 1983, kan ligeledes medregnes ved etablering, selv om

udgifterne er afholdt efter den 30. november 1983.

Hvis der efter afskrivningslovens § 34 B, stk. 3, dispenseres fra

leasingreglerne, finder de almindelige regler om forlods afskrivning med

etableringskontomidler anvendelse på disse aktiver.

33. Efter etableringskontoloven skal indskuddene

anvendes til forlods afskrivning på aktiver, der anskaffes i forbindelse med

etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet. Den skattepligtige

kan enten etablere sig som eneindehaver af den selvstændige virksomhed eller

eje den sammen med andre. Der må dog som tidligere omtalt højst være 10 ejere

af virksomheden, og den skattepligtiges etableringssum skal være over 100.000

kr.

Den skattepligtige kan på den anden side eje eller være medejer af flere

virksomheder. Selv om den skattepligtige tidligere har etableret sig, kan

etableringsindskud senere anvendes ved etablering af en ny virksomhed.

Skatteyderen kan således efter den første etablering have haft lønindkomst,

der giver ret til indskud på etableringskonto. Skatteyderen kan endvidere

efter den første etablering have haft ikke-anvendte indskud tilbage på

kontoen, som inden for 3 år kan anvendes enten i den allerede etablerede

virksomhed eller til nyetablering.

Det kan i visse tilfælde få betydning, om der foreligger en eller flere

virksomheder, selv om de ikke fuldt ud har samme ejer. Hvis virksomhederne

anses som en erhvervsmæssig enhed, er det tilstrækkeligt, at der i alt

anskaffes aktiver for mere end 100.000 kr. Det er ligeledes tilstrækkeligt,

at kravet om en ikke uvæsentlig arbejdsindsats er opfyldt i en af

virksomhederne. Det kan især være et problem at afgøre, om der foreligger en

eller flere virksomheder, hvor der etableres interessentskaber, hvis

virksomhed består i at eje nogle aktiver, som benyttes i et andet

interessentskab eller i en enkeltmandsvirksomhed, hvor produktion foregår.

Det må bero på en konkret afgørelse, om der er tale om en eller flere

virksomheder. Hvis ejerkredsen er forskellig for de forskellige virksomheder,

må det lægges til grund, at der efter etableringskontoloven foreligger flere

virksomheder, idet der dog eventuelt kan bortses fra uvæsentlige forskelle i

sammensætningen af ejerkredsen. Også i tilfælde, hvor den ene virksomhed

drives som personlig virksomhed, og den eller de øvrige virksomheder drives

som aktie- eller anpartsselskab, vil der - selv om de personlige ejere og

aktionærerne (anpartshaverkredsen) er identiske - foreligge flere

virksomheder. Der vil også foreligge flere virksomheder, hvis

interessenternes andel i virksomhedernes aktiver er forskelige i de to

interessentskaber. Hvis der således foreligger flere virksomheder, må den

skattepligtiges etableringssum vedrørende den enkelte virksomhed udgøre over

100.000 kr., og den skattepligtige må i denne virksomhed opfylde

arbejdskravet ved etableringen. Deltagerantallet må tilsvarende bedømmes for

hver virksomhed for sig.

Hvis der foreligger identitet med hensyn til ejerkredsen, således at det

er den samme ejer, der driver flere personlige virksomheder, må de efter

omstændighederne kunne behandles som en enhed. Det gælder også, hvis flere

ejere driver virksomhed, når anpartsforholdene er de samme i disse, f.eks.

således, at en interessent ejer halvdelen af hver virksomhed og to andre

interessenter hver en fjerdedel af hver af disse. Dette gælder især, hvis

virksomhederne er af beslægtet karakter eller i øvrigt udgør et naturligt

fællesskab.

De krav, der stilles til etableringen, må, hvor der må antages at

foreligge en erhvervsmæssig enhed, gælde virksomhederne under et.

K. Forlods afskrivning

34. Når etablering har fundet sted, skal

etableringskontoindskud efter lovens § 7 anvendes til forlods afskrivning på

anskaffelsessummen for følgende afskrivningsberettigede aktiver:

a) Maskiner, inventar o.lign. driftsmidler, der udelukkende anvendes

erhvervsmæssigt.

Driftsmidler, hvis levealder ikke overstiger 3 år, eller hvis

anskaffelsespris er under 3.800 kr. (1984), berettiger ikke til forlods

afskrivning, hvis den skattepligtige efter afskrivningslovens § 3, stk. 1

eller 2, vælger fuldt ud at fradrage anskaffelsessummen i den skattepligtige

indkomst for anskaffelsesåret. Der kan heller ikke forlods afskrives på

biler, som er indregistreret til privat personbefordring, til udlejning uden

fører eller som last- og varemotorkøretøjer, der er berigtiget med halv

omsætningsafgift. Last- og varemotorkøretøjer, der er berigtiget med halv

omsætningsafgift, er biler på de såkaldte "papegøjeplader", som

ikke har kunnet nyindregistreres siden 1971. Der kan ikke forlods afskrives

på driftsmidler m.v., der både anvendes privat og erhvervsmæssigt.

b) Skibe til erhvervsmæssig brug.

c) Bygninger, hvorpå skattemæssig afskrivning kan foretages efter

afskrivningslovens § 18, og særlige installationer i sådanne bygninger.

Der kan derimod ikke forlods afskrives på særlige installationer i

ikke-afskrivningsberettigede bygninger. Der kan heller ikke forlods afskrives

på bygninger på lejet grund samt fast ejendom, hvorpå der hviler

hjemfaldsforpligtelse eller anden lignende forpligtelse, såfremt de afskrives

efter de særlige regler, som omtales i afskrivningslovens § 29C. Hvor kun en

del af en bygning kan gøres til genstand for skattemæssige afskrivninger, kan

forlods afskrivning ved benyttelse af henlæggelser foretages på en

tilsvarende del af anskaffelsessummen.

d) Tidsbegrænsede rettigheder såsom patentret, forfatter- og kunstnerret

samt ret til mønster eller varemærke.

e) Retten ifølge en forpagtnings- eller lejekontrakt.

f) Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter.

g) Goodwill, der er erhvervet før den 1. juli 1982.

Dette gælder også, hvis vederlaget for overdragelsen af goodwill er

fastsat i en bindende aftale, der er indgået inden den 1. juni 1982, selv om

overdragelsen først sker senere, dog senest den 1. januar 1987.

Ifølge § 19A i afskrivningsloven skal anskaffelsessummen for bygninger og

installationer i afskrivningsberettigede bygninger omregnes til kontantværdi.

Det samme gælder efter afskrivningslovens § 29S dræningsanlæg på

jordbrugsbedrifter. Forlods afskrivning på disse aktiver skal foretages på

den kontantomregnede anskaffelsessum.

Der kan forlods afskrives på udgifter til forbedring eller ombygning af de

nævnte aktiver. Der kan dog ikke forlods afskrives på ombygnings- og

forbedringsudgifter vedrørende bygninger, hvis den skattepligtige har valgt

at straksafskrive udgiften efter afskrivningslovens § 21, stk. 2 - 3.

De af etableringskontoloven omfattede aktiver er i en række tilfælde de

samme, som kan gøres til genstand for skattemæssig afskrivning i henhold til

afsnit I, III, IV og IV B i afskrivningsloven. Der kan herom henvises til

skattedepartementets cirkulære af 22. november 1983 om afskrivningsloven.

Den anskaffelsessum, hvorpå der kan forlods afskrives, opgøres efter

reglerne i afskrivningsloven. Det betyder blandt andet, at moms, der

godtgøres som indgående afgift, ikke medregnes til anskaffelsessummen, jfr.

afskrivningslovens § 30 A som nærmere beskrevet i afskrivningscirkulærets

punkt 177 - 184.

Hævning af etableringskontoindskud kan efter lovens § 5, stk. 7, ske, hvad

enten kontohaveren selv, dennes ægtefælle eller begge ægtefæller i forening

agter at drive virksomheden. De aktiver, der skal bruges i virksomheden, kan

ejes enten af manden eller hustruen eller af begge ægtefæller, jfr.

kildeskattelovens § 26 A, stk. 1. Den forlods afskrivning foretages af den af

ægtefællerne, der driver virksomheden, selv om den anden ægtefælles

etableringskontomidler anvendes.

35. Der kan ikke forlods afskrives på aktiver, der

anskaffes til en virksomhed, hvori kontohaveren er kommanditist, jfr. ovenfor

punkt 31. Der kan heller ikke forlods afskrives på aktiver, der er omfattet

af afskrivningslovens afsnit V A (leasing), jfr. ovenfor punkt 32. Der kan

endelig heller ikke forlods afskrives på aktiver, der anskaffes til en

virksomhed, hvor antallet af ejere er højere end 10, eller hvori kontohaveren

eller dennes ægtefælle ikke opfylder kravet om en ikke uvæsentlig

arbejdsindsats, jfr. ovenfor punkt 26.

36. Når et indskud hæves, skal det anvendes til

forlods afskrivning på de ovenfor i punkt 34 under a - g nævnte aktiver.

Afskrivninger efter skattelovgivningens øvrige regler kan kun foretages på

anskaffelsessummen reduceret med det forlods afskrevne beløb, jfr. lovens §

7, stk. 4. Maskiner, inventar o.lign. driftsmidler, der udelukkende benyttes

erhvervsmæssigt, samt skibe til erhvervsmæssig brug skal herefter indgå i

afskrivningslovens saldoafskrivning med anskaffelsessummen efter fradrag af

de benyttede indskud. Afskrivning på driftsbygninger skal ligeledes ske på

grundlag af den kontantomregnede erhvervelsessum efter fradrag af de

foretagne forlods afskrivninger.

Overførsel af driftsmidler fra blandet eller privat benyttelse til

udelukkende erhvervsmæssig benyttelse anses i relation til

etableringskontoloven for anskaffelse. Det samme gælder, hvis en bygning

overføres fra ikke afskrivningsberettiget benyttelse til

afskrivningsberettiget benyttelse.

Indskud kan anvendes til forlods afskrivning på driftsmidler, der er

erhvervet ved gave eller arv. Ved arv gælder dette dog ikke, hvis arvingen

har succederet i afdødes skattemæssige stilling.

Der kan ikke forlods afskrives på aktiver, der afhændes allerede i

anskaffelsesåret.

37. Indskuddene kan hæves til forlods afskrivning, så

snart etablering har fundet sted, og de skal hæves inden for etableringsåret

eller de to følgende indkomstår.

Afgørelsen af, hvornår et aktiv anses for anskaffet og berettiget til

forlods afskrivning, træffes efter de samme regler, som gælder for

afskrivninger i øvrigt, jfr. afskrivningslovens §§ 7 og 22. For maskiner,

inventar og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt,

samt for skibe betyder det, at etableringskontoindskud kan hæves, når aktivet

er leveret, således at risikoen for aktivets hændelige undergang er overgået

til erhververen. For bygninger og installationer i bygninger betyder det, at

etableringskontomidler kan hæves, når en bygning eller installation er

erhvervet eller fuldført og taget i brug til et afskrivningsberettiget

formål.

Indskud vedrørende et givet indkomstår kan efter lovens § 7, stk. 6, først

hæves, når tidligere indskud er hævet fuldt ud.

Inden for de således fastsatte rammer kan den skattepligtige selv

bestemme, hvornår et indskud skal hæves. Den skattepligtige kan hæve et

indskud for et enkelt indskudsår over flere indkomstår og kan omvendt hæve

indskud for flere indskudsår inden for et enkelt indkomstår.

Et indskud for indkomståret 1984, for hvilket etableringskontoindskud er

foretaget den 15. februar 1985, kan hæves i indkomståret 1985, hvis

etablering da finder sted. Er etablering sket i 1985, skal indskuddet være

benyttet senest 31. december 1987, hvis efterbeskatning skal undgås.

Hvis et indskud hæves i 1985, kan det kun anvendes til forlods afskrivning

på maskiner, inventar og lignende driftsmidler eller skibe, der leveres,

eller på bygninger og installationer, der er erhvervet eller fuldført og

taget i brug i dette indkomstår eller i et af de forudgående 3 indkomstår,

jfr. § 7, stk. 1. Hvis indskuddet hæves i et af de 2 år efter etableringen,

kan det på tilsvarende måde kun anvendes til forlods afskrivning på aktiver,

der anskaffes (fuldføres) i det pågældende indkomstår.

Etableringskontoindskud, der ikke anvendes inden den nævnte frist, skal

efterbeskattes, jfr. nedenfor punkt 43. Hvis en kontohaver med

etableringskontoindskud på 300.000 kr. forlods afskriver med 150.000 kr. i

1985, skal restbeløbet på 150.000 kr. altså anvendes inden udgangen af 1987.

Kontohaveren kan i indkomstårene 1986 og 1987 anvende restbeløbet til

yderligere forlods afskrivninger i den allerede etablerede virksomhed eller

til etablering af en ny virksomhed. En ny etablering medfører dog ikke en

forlængelse af fristen for indskuddenes anvendelse. Anvender kontohaveren

yderligere 120.000 kr. til forlods afskrivning i 1986 og 1987, skal de

resterende 30.000 kr. altså efterbeskattes i 1987.

38. Forlods afskrivning ved benyttelse af indskud kan

omfatte et aktivs fulde anskaffelsessum eller en del af denne. Forlods

afskrivning sidestilles i øvrigt med skattemæssige afskrivninger.

Indskud kan ikke benyttes til forlods afskrivning på den aftalte eller

beregnede anskaffelsessum for aktiver, der ikke er leveret eller fuldført.

Sådanne kontrakter kan derimod forskudsafskrives efter afskrivningslovens

afsnit III og IV A. Når et aktiv, på hvilket forskudsafskrivning er

foretaget, bliver leveret, kan der derimod foretages forlods afskrivning på

anskaffelsessummen med fradrag af det forskudsafskrevne beløb.

Det er uden betydning for adgangen til at benytte indskud til forlods

afskrivning, hvornår de pågældende maskiner og skibe m.v. er bestilt, eller

de pågældende bygninger og installationer er påbegyndt.

Det anføres udtrykkeligt i lovens § 7, stk. 7, at de foretagne forlods

afskrivninger ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for det år, hvori indskuddene anvendes. Beløbet er trukket fra i

indskudsåret.

Når etablering er sket, jfr. afsnit J, og den skattepligtige ønsker at

benytte sin etableringskonto, kan indskuddene hæves i det omfang, den

skattepligtige efter det foran anførte er berettiget hertil.

Hvis den skattepligtige har både investeringsfonds- og etableringskonti

for samme indkomstår, skal etableringskontomidler anvendes til forlods

afskrivning, før eventuelle investeringsfondshenlæggelser anvendes, jfr.

lovens § 7, stk. 8.

Afskrivningslovens regler om den skattemæssige behandling af avance ved

salg m.v. gælder også, hvis aktiverne ved anskaffelsen har været genstand for

forlods afskrivning ved brug af etableringskontoindskud. Dette hænger sammen

med, at forlods afskrivning reducerer aktivernes skattemæssige

anskaffelsessum. Dette gælder også, hvor forlods afskrivning alene er

foretaget på den oprindelige anskaffelsessum, men ikke på senere afholdte

forbedrings- eller ombygningsudgifter, eller der alene er forlods afskrevet

på en efter anskaffelsen afholdt forbedrings- eller ombygningsudgift.

39. Etablering skal efter § 8, stk. 1, være sket inden

10 år efter udløbet af det indkomstår, hvori indskuddet er fradraget. Er

kontohaveren ikke på dette tidspunkt fyldt 40 år, forlænges fristen til

udgangen af det år, hvori kontohaveren når denne alder.

Ministeren for skatter og afgifter kan dog efter lovens § 8, stk. 2,

forlænge denne frist, hvis kontohaveren dokumenterer, at det skyldes ham

utilregnelige årsager, at etablering ikke har fundet sted inden fristens

udløb.

Adgangen til at forlænge fristen er ved bekendtgørelse nr. 524 af 11.

oktober 1984 henlagt til ligningskommissionen (for Københavns og

Frederiksberg kommuner dog det pågældende skattedirektorat). Om klageadgang

henvises til punkt 51.

Der vil normalt ikke være grundlag for at forlænge fristen, hvis

forsinkelsen med etableringen skyldes kontohaverens egne forhold, f.eks.

fordi kontohaveren eller dennes rådgiver har glemt, at de indskudte midler

skulle anvendes, eller fordi der på grund af skrivefejl i regnskab eller

lignende er anført forkerte oplysninger om tidspunktet for fristens udløb.

Skyldes forsinkelsen ikke kontohaverens egne forhold, kan der indrømmes

fristforlængelse, såfremt kontohaveren inden fristens udløb har købt et

aktiv, som dog ikke leveres inden fristens udløb. Det er imidlertid en

forudsætning, at forsinkelsen skyldes forhold, som kontohaveren ikke har

indflydelse på, og som denne heller ikke kunne forudse.

L. Efterbeskatning m.v.

40. I det omfang etablering ikke er sket rettidigt,

skal de ikke anvendte indskud efter § 9, stk. 1, medregnes i den

skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget,

med tillæg af 5 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori

indskuddene er fradraget, og indtil fristens udløb. Der er ikke tale om en

renteberegning, men om et tillæg til den skattepligtige indkomst.

41. Efter lovens § 9, stk. 2, kan ministeren for

skatter og afgifter, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at et

indskud hæves og efterbeskattes inden udløbet af 10-års fristen, uanset at

etablering ikke har fundet sted.

Adgangen til at tillade efterbeskatning før fristens udløb er ved

bekendtgørelse nr. 524 af 11. oktober 1984 henlagt til ligningskommissionen

(for Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende dog det pågældende

skattedirektorat). Om klageadgang henvises der til punkt 51.

Dispensationsbestemmelsen tager sigte på tilfælde, hvor det efter

indskuddets foretagelse viser sig, at indskyderen ikke vil have mulighed for

at anvende indskuddet til etableringsformål.

Reglen kan anvendes i tilfælde, hvor en kontohaver i en årrække efter

indskuddets foretagelse ikke har kunnet finde anvendelse for

etableringskontomidlerne til etablering. Tilladelsen bør dog kun gives, hvis

kontohaveren ikke i de sidste 3 år har foretaget indskud på

etableringskontoen. Denne frist regnes altid fra udløbet af det indkomstår,

for hvilket skatteyderen sidst har foretaget indskud.

Ved anvendelsen af bestemmelsen lægges vægt på:

- at kontohaveren kan antages at have haft alvorlige planer om

etablering, som er blevet forhindret ved uforudsete begivenheder,

- at hindringen ikke kan tilregnes kontohaver, og

- at hindringerne varigt udelukker etableringskontomidlernes

anvendelse til etableringsformål.

Efterbeskatning før fristens udløb tillades normalt ikke, når anmodningen

er begrundet i kontohavers dårlige økonomi. Der tillades normalt heller ikke

en sådan efterbeskatning, hvis anmodningen er begrundet i, at kontohaveren

etablerer virksomhed i aktieselskabsform eller anpartsselskabsform, der

medfører, at kontohaveren ikke kan anvende sine indskud. Langvarig sygdom kan

begrunde en tilladelse efter § 9, stk. 2. Det er dog en forudsætning, at

sygdommen er opstået, efter at der er foretaget indskud på etableringskonto.

Skilsmisse kan efter omstændighederne også begrunde efterbeskatning, hvis det

godtgøres, at ægtefællerne havde planlagt at etablere virksomhed i

fællesskab, og denne virksomhed nu ikke realiseres på grund af skilsmissen.

Det samme gælder ved ophævelse af samlivsforhold, der har bestået gennem en

årrække.

Som følge af de fra og med 17. maj 1983 gennemførte indskrænkninger i

anvendelsesmulighederne for etableringskontoindskud er det besluttet, at

dispensationsbestemmelsen i § 9, stk. 2, skal administreres lempeligere i en

overgangsperiode. Hvis en skattepligtig inden den 17. maj 1983 har foretaget

indskud på etableringskonto med henblik på etablering efter de hidtil

gældende regler, kan en ansøgning efter § 9, stk. 2, normalt forventes

imødekommet, selv om der ikke i øvrigt foreligger særlige omstændigheder.

Tilladelse til efterbeskatning efter denne lempeligere praksis kan kun ventes

givet, når ansøgningen indgives inden udgangen af 1984.

Når etableringskontoindskud herefter tillades efterbeskattet inden

fristens udløb, skal de ikke anvendte indskud medregnes i den skattepligtige

indkomst for de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget - med tillæg af 5

pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori indskuddene er

fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori ansøgningen indgives.

For ansøgninger indgivet inden 1. oktober 1984 gælder de regler, der er

omtalt nedenfor i punkt 42.

42. Efterbeskatning af ikke anvendte

etableringskontoindskud, for hvilke fristen for anvendelse efter § 8 udløber

inden den 1. oktober 1984, eller for hvilke der er indgivet ansøgning efter §

9, stk. 2, inden 1. oktober 1984, sker efter reglerne i lovbekendtgørelse nr.

400 af 16. august 1983, § 9, stk. 1 - 3. Efterbeskatning kan i disse tilfælde

ske i det indkomstår, hvori fristen udløber henholdsvis ansøgning indgives,

eller i indskudsårene.

43. Når etablering har fundet sted, skal indskud, der

ikke er anvendt til forlods afskrivning i etableringsåret eller noget af de

to efterfølgende indkomstår efter de i punkt 37 anførte regler, medregnes til

den skattepligtige indkomst for det andet indkomstår efter etableringsåret,

jfr. lovens § 10, stk. 1. Det betyder, at hvis etablering f.eks. sker i 1985,

og indskyderen i årene 1985 87 kun har hævet 110.000 kr. af et samlet indskud

på 150.000 kr., skal de resterende 40.000 kr. medregnes til den

skattepligtige indkomst for indkomståret 1987. Indskudsbeløbet kan dog efter

§ 10, stk. 2, hæves allerede i etableringsåret eller det følgende indkomstår,

f.eks. fordi kontohaveren indser, at der ikke i de nærmeste år vil være brug

for at anskaffe yderligere aktiver. Beløbet skal i så fald medregnes til den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori beløbet hæves. De nævnte

efterbeskatninger foretages uden tillæg af 5 pct. pr. år.

44. Efter lovens § 11, stk. 1, skal der ved en

kontohavers død eller konkurs foretages efterbeskatning af ikke hævede

indskud. Efterbeskatningen sker ved forhøjelse af den skattepligtige indkomst

for de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget. Ved efterbeskatningen

tillægges indskuddene 5 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori

indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af døds- eller konkursåret.

Der skal foretages efterbeskatning på samme måde efter lovens § 11, stk.

2, hvis kontohaverens fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1 ophører.

Hvis etablering har fundet sted, skal der dog ikke efterbeskattes, så længe

kontohaveren er begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1,

litra d, af indkomsten fra virksomheden. Hvis skattepligten kun er

midlertidigt ophørt inden etableringen, kan ministeren for skatter og

afgifter efter lovens § 11, stk. 2, indrømme udsættelse med efterbeskatningen

i op til 3 år. Efterbeskatning kan undlades, hvis kontohaveren igen bliver

skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 inden udløbet af den 3-årige

periode. Efterbeskatning kan dog ikke udsættes til et tidspunkt, der ligger

efter udløbet af fristen for etablering.

Adgangen til at give denne udsættelse er ved bekendtgørelse nr. 524 af 11.

oktober 1984 henlagt til ligningskommissionen (for Københavns og

Frederiksberg kommuner dog det pågældende skattedirektorat). Om klageadgang

henvises der til punkt 51.

I tilfælde af kontohaverens død - hvad enten den indtræffer før eller

efter etableringen - er den efterlevende ægtefælle efter lovens § 11, stk. 4,

berettiget til at overtage indskuddet på etableringskonto på de betingelser,

som gjaldt for afdøde. Ægtefællen skal således etablere sig inden den frist,

som gjaldt for afdøde. Der er ikke i loven hjemmel til at overføre

etableringskontoindskud til andre.

45. Hvis erhvervsvirksomheden ophører eller afhændes

inden udløbet af det andet indkomstår efter etableringsåret, skal indskud,

der enten ikke er hævet, eller som først er hævet i det indkomstår, hvori

virksomheden er ophørt eller afhændet, medregnes til den skattepligtige

indkomst for ophørs- eller afhændelsesåret efter lovens § 11, stk. 3.

Dette kan belyses med følgende eksempel:

1. En skattepligtig med kalenderårsregnskab fradrager

for år 1 10.000 kr.

---------

Den 17. januar i år 2 indskyder den skattepligtige efter

§ 1, stk. 2,på en etableringskonto

i et pengeinstitut 10.000 kr.

----------

2. Den 15. juni i år 3 etablerer den skattepligtige sig

for 200.000 kr. og hæver 5.000 kr. på kontoen til

forlods afskrivning på en maskine, der er anskaffet

den 14. juni i år 3 for 60.000 kr.

3. Virksomheden ophører senere i år 3.

4. Indskuddet skal herefter efterbeskattes i år 3.

Ikke hævet indskud 5.000 kr.

Hævet indskud 5.000 kr.

----------

Samlet forhøjelse af skattepligtig indkomst i år 3 10.000 kr.

----------

Hvor erhvervsvirksomheden afhændes eller ophører, kan ministeren for

skatter og afgifter tillade, at de ikke hævede indskud opretholdes på de

oprindelige vilkår, såfremt den skattepligtige inden 1 år efter afhændelsen

eller ophøret på ny etablerer selvstændig virksomhed, jfr. lovens § 5.

Den omstændighed, at en skatteyder allerede driver en anden virksomhed end

den etablerede, hvormed han ophører, kan ikke sidestilles med anskaffelse af

virksomhed inden for 1-årsfristen i § 11, stk. 3.

Adgangen til at give den nævnte tilladelse er ved bekendtgørelse nr. 524

af 11. oktober 1984 henlagt til ligningskommissionen (for Københavns og

Frederiksberg kommuner dog det pågældende skattedirektorat). Om klageadgang

henvises til punkt 51.

46. Etableringskontoindskuddet tjener til sikkerhed

for skattekrav, og de indsatte beløb kan i de i punkt 40- 41 og 43- 45 nævnte

tilfælde ikke forlanges udbetalt, før skattekravet er fyldestgjort, jfr.

lovens § 9, stk. 3, sammenholdt med § 10, stk. 3, og § 11, stk. 1 og 3. I de

tilfælde, hvor der kan gå længere tid, før skattekravet er opgjort, kan

kontohaveren eventuelt få udbetalt et a conto beløb af indskuddet.

Pengeinstituttet må i de nævnte tilfælde først udbetale fra en konto, når

det har modtaget meddelelse herom fra statsskattedirektoratet, jfr. § 6 i

bekendtgørelse om indskud på etableringskonto. Pengeinstituttet har pligt til

at indbetale den del af beløbet, der efter meddelelse fra

statsskattedirektoratet svarer til skatten. Beløbet skal indbetales til

statsskattedirektoratet, med oplysning om kontohavers CPR-nr., senest 10

ekspeditionsdage efter modtagelsen af statsskattedirektoratets meddelelse.

Ved efterbeskatning af indskud, der er foretaget for indkomstår forud for

1970 (dvs. før kildeskattelovens ikrafttræden), beregnes 5 pct. - tillægget

fra udgangen af det skatteår, som efterbeskatningen vedrører.

I de tilfælde, hvor der ved efterbeskatning af ikke anvendte

etableringskontoindskud bliver tale om restskat, skal der endvidere betales

et tillæg til restskatten på 7 eller 8 pct. efter kildeskattelovens § 61.

Reglerne i kildeskattelovens § 62A, stk. 2, om nedsættelse eller bortfald af

overskydende skat finder ligeledes anvendelse. Hvis det opgjorte

skatteefterkrav ikke betales rettidigt, skal der betales morarenter efter de

sædvanlige regler.

47. Ved dødsfald, konkurs eller fraflytning til

udlandet før den 1. oktober 1984 anvendes efterbeskatningsreglerne i

lovbekendtgørelse nr. 400 af 16. august 1983, § 11. Ved fraflytning til

udlandet efter etablering samt ved død eller konkurs sker der efter disse

regler efterbeskatning uden tillæg.

48. Hvis en skattepligtig hæver beløb på en

etableringskonto, og det viser sig, at der ikke kan forlods afskrives, skal

de hævede indskud efterbeskattes efter lovens § 11A, stk. 1.

Årsagen til, at der ikke kan foretages en forlods afskrivning, kan f.eks.

være, at den skattepligtige ikke opfylder arbejdskravet.

Der skal også efterbeskattes, hvis kun en del af det hævede indskud kan

forlods afskrives. Det kan f.eks. forekomme, hvis afskrivningsgrundlaget

nedsættes ved ligningen. I så fald skal kun den del af indskuddet, der ikke

kan forlods afskrives, efterbeskattes.

Efterbeskatningen sker gennem en forhøjelse af den skattepligtige indkomst

for de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget. Forhøjelsen omfatter det

hævede indskud eller den del af dette, der ikke anvendes til forlods

afskrivning, samt 5 pct. tillæg pr. år fra udløbet af de år, hvori

indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori de

indskudte beløb er hævet. Der regnes kun med hele år.

Dette kan illustreres ved følgende eksempel:

1. En skattepligtig med kalenderårsregnskab

fradrager for år 1 10.000 kr.

-----------

Den 17. januar i år 2 indskyder den

skattepligtige efter § 1, stk. 2, på en

etableringskonto i et pengeinstitut 10.000 kr.

----------

2. Den 15. juni i år 5 hæver den skattepligtige

hele indskuddet på 10.000 kr. og anvender

det til forlods afskrivning på en maskine,

der er anskaffet den 14. juni i år 5 for 60.000 kr.

Anskaffelsessummen fratrukket forlods

afskrivningen føres i år 5 på

afskrivningssaldoen 50.000 kr.

I år 5 foretages der maksimal afskrivning med

25 pct. (5/6-reglen) 12.500 kr.

-----------

Saldoværdi efter afskrivning overføres til år 6 37.500 kr.

----------

3. Den skattepligtige opfylder ikke arbejdskravet i år 6.

4. Indskuddet skal herefter efterbeskattes i år 1.

Uberettiget anvendt indskud 10.000 kr.

5 pct. tillæg fra 31. december i år 1 - 31.

december i år 5 = 20 pct. af 10.000 kr. = 2.000 kr.

----------

Samlet forhøjelse af skattepligtig indkomst i år 1 12.000 kr.

----------

5. Herudover skal afskrivningerne i år 5 reguleres som følge af den

uberettigede forlods afskrivning.

Anskaffelsessum 60.000 kr.

Maksimal afskrivning 25 pct. (5/6-reglen) 15.000 kr.

----------

Saldoværdi efter afskrivning overføres til år 6 45.000 kr.

----------

Tidligere godkendte afskrivninger 12.500 kr.

ændres herefter til 15.000 kr.

----------

hvorefter den skattepligtige indkomst i år 5

nedsættes med 2.500 kr.

----------

I de tilfælde, hvor der ved efterbeskatning bliver tale om restskat, skal

der endvidere betales et tillæg til restskatten på 7 eller 8 pct. efter

kildeskattelovens § 61. Reglerne om nedsættelse eller bortfald af

overskydende skat i kildeskattelovens § 62A, stk. 2, finder ligeledes

anvendelse. Hvis det opgjorte skatteefterkrav ikke betales rettidigt, skal

der betales morarenter efter de sædvanlige regler.

49. Den skattepligtige har dog efter lovens § 11A,

stk. 2, mulighed for at undgå efterbeskatning ved at foretage forlods

afskrivning på andre aktiver, der berettiger til forlods afskrivning efter

etableringskontoloven. Det er en forudsætning, at forlods afskrivning

foretages senest i det indkomstår, der følger efter det indkomstår, hvori

midlerne er hævet. Bortset herfra gælder der ingen særlige tidsfrister. Hvis

en skattepligtig således får afvist en forlods afskrivning ved ligningen for

indkomståret 1985, kan den pågældende vælge at overføre det ikke-anvendte

etableringskontoindskud til forlods afskrivning på andre aktiver senest for

indkomståret 1986. Overførslen kan foretages inden for skattestyrelseslovens

frister for ændring af ansættelser for tidligere indkomstår.

Hvis en skattepligtig, der har valgt at overføre forlods afskrivninger til

andre aktiver, som opfylder betingelserne efter etableringskontoloven,

alligevel ikke anskaffer sådanne aktiver, skal der efter lovens § 11A, stk.

3, ske efterbeskatning. I så fald skal tillæg beregnes til udløbet af det

indkomstår, der følger efter det år, hvori beløbet er hævet.

Anskaffer kontohaveren aktiver, der berettiger til forlods afskrivning

efter etableringskontoloven, skal det ikke anvendte indskud benyttes til

forlods afskrivning på disse aktiver, indtil hele indskuddet er anvendt.

Reglen kan illustreres ved følgende eksempel:

1. En skattepligtig med kalenderårsregnskab

fradrager for år 1 10.000 kr.

----------

Den 17. januar i år 2 indskyder den skattepligtige

efter § 1, stk. 2, på en etableringskonto

i et pengeinstitut 10.000 kr.

----------

2. Den 15. juni i år 5 hæver den skattepligtige

hele indskuddet på 10.000 kr. til forlods

afskrivning på en maskine, der blev anskaffet

den 14. juni i år 5, men maskinen sælges

igen allerede i år 5. Der kan derfor ikke

forlods afskrives i år 5.

3. Den skattepligtige vælger at overføre

henlæggelsen til år 6 10.000 kr.

I år 6 anskaffes en afskrivningsberettiget maskine

til 8.000 kr., som forlods afskrives 8.000 kr.

----------

Herefter er der tilbage af ikke-anvendt indskud 2.000 kr.

----------

4. Det ikke-anvendte indskud beskattes i år 1 ved

en forhøjelse afden skattepligtige indkomst med 2.000 kr.

hertil lægges 5 pct. pr. år fra 31. december i år 1

til 31. december i år 6 = 25 pct. af 2.000 kr. = 500 kr.

---------

Samlet forhøjelse af skattepligtig indkomst i år 1 2.500 kr.

----------

50. Efter straffebestemmelserne i lovens § 11B kan en

skattepligtig straffes med bøde, hvis vedkommende forsætligt eller groft

uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i det skema, der

indleveres i pengeinstituttet i forbindelse med en hævning. Hvis

overtrædelsen begås med forsæt til skatteunddragelse, kan der straffes med

bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Aktieselskaber, andelsselskaber og lignende kan efter lovens § 11B, stk.

4, pålægges bødeansvar for overtrædelse af loven.

Straffebestemmelserne kan anvendes, hvis en skattepligtig hæver beløb på

en konto uden at have anskaffet et aktiv, som kan afskrives med et

tilsvarende beløb. Bestemmelsen kan endvidere anvendes, hvis den

skattepligtige anvender det hævede beløb til ikke-forlods

afskrivningsberettigede formål i modstrid med oplysningerne på det

indleverede hæveskema.

Det er endvidere fastsat i § 11C, at en lovovertrædelse kan afgøres

udenretligt ved bødeforlæg. Såfremt en overtrædelse skønnes ikke at ville

medføre højere straf end bøde, kan statsskattedirektoratet meddele den

skattepligtige, at sagen kan afgøres uden at komme for en domstol. Det er en

forudsætning, at den skattepligtige erkender sig skyldig i overtrædelsen og

erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist at betale en bøde,

der er angivet i meddelelsen fra statsskattedirektoratet. Den angivne frist

kan forlænges efter begæring.

Det er bestemt i lov nr. 209 af 16. maj 1984, at der under en

administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag efter etableringskontoloven er

adgang til forsvarerbistand efter lov nr. 625 af 21. december 1983. Reglerne

fremgår af lovbekendtgørelse nr. 489 af 19. september 1984 om adgang til

forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag.

M. Klageadgang og ikrafttræden

51. En række dispensationsbeføjelser efter

etableringskontoloven er ved bekendtgørelse nr. 524 af 11. oktober 1984

henlagt til amtsskatteinspektoraterne, ligningskommissionerne og Københavns

og Frederiksberg skattedirektorater.

Afgørelser, der er truffet af ligningskommissionen, kan efter

bekendtgørelsens § 5 påklages til amtsskatteinspektoratet, hvis afgørelse kan

påklages til statsskattedirektoratet. Statsskattedirektoratets afgørelse kan

påklages til ministeren for skatter og afgifter.

Afgørelser, der er truffet af amtsskatteinspektoratet og Københavns og

Frederiksberg skattedirektorater, kan efter bekendtgørelsens § 5 påklages til

statsskattedirektoratet. Statsskattedirektoratets afgørelse kan påklages til

ministeren for skatter og afgifter.

For skattepligtige, der er omfattet af kulbrinteskatteloven, er de

ovennævnte dispensationsbeføjelser efter bekendtgørelse nr. 523 af 11.

oktober 1984 henlagt til statsskattedirektoratet. Statsskattedirektoratets

afgørelse kan påklages til ministeren for skatter og afgifter.

Kontrollen med fradrag for indskud på etableringskonto og med forlods

afskrivninger er derimod et led i den almindelige ligning. Afgørelser, som

træffes af ligningskommissionen vedrørende disse forhold, sker ved

skatteansættelsen. Denne ansættelse kan i modsætning til afgørelser om

dispensation påklages til skatterådet og derfra videre til landsskatteretten

efter reglerne i skattestyrelsesloven.

52. De nye regler trådte i kraft 1. oktober 1984.

Visse ændringer i etableringskontoloven har dog virkning fra tidligere

tidspunkter.

Om de væsentligste ikrafttrædelsesregler skal bemærkes:

a. De nye regler om etableringsbeløb, personlig arbejdsindsats og

deltagerantal har virkning fra den 17. maj 1983. De nye regler finder således

ikke anvendelse, hvis den skattepligtige anses som etableret inden denne dato

efter de tidligere regler. Selv om etablering først sker senere, er der dog

en særlig adgang til dispensation fra de nye regler om etableringsbeløb og

personlig arbejdsindsats, hvis indskud er foretaget før den 17. maj 1983. Der

kan endvidere dispenseres fra reglen om deltagerantal, uanset hvornår

indskuddene er foretaget.

b. Fremgangsmåden ved anvendelse af indskudsbeløb til forlods afskrivning

ved etablering er forenklet, således at der ikke kræves forudgående

godkendelse. Disse regler har virkning, når beløbet hæves den 1. oktober 1984

eller senere.

c. Reglerne om efterbeskatning af indskud, der ikke anvendes til forlods

afskrivning, således at indskudsbeløbet med et årligt tillæg på 5 pct.

medregnes i den skattepligtige indkomst for fradragsåret, har virkning fra

den 1. oktober 1984. Hvis 10-års fristen udløber før den 1. oktober 1984,

eller hvis anmodning om efterbeskatning før fristens udløb indgives før denne

dato, gælder de tidligere regler. Det samme gælder ved konkurs eller død før

den 1. oktober 1984.

d. De nye regler om fordelingen af kompetencen til at dispensere fra

lovens regler, jfr. bekendtgørelse nr. 524 af 11. oktober 1984, har virkning

for anmodninger om dispensation, der indgives den 15. oktober 1984 eller

senere.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i de enkelte afsnit.

Skattedepartementet, den 30. oktober

1984

Jens Rosman

/ Jens Drejer

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter