Cirkulære om lov om en børnefamilieydelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om lov om en børnefamilieydelse
1. Ved lov nr. 147 af 19. marts 1986 er der som led i
skattereformen indført en skattefri børnefamilieydelse på 5.000 kr.
(reguleret) årligt for alle børn under 18. år. Ydelsen opdeles i 4 rater og
udbetales kvartalsvis forud.
I tilslutning til loven har Ministeriet for Skatter og Afgifter udsendt
bekendtgørelse af 17. december 1986 om udbetaling af børnefamilieydelse til
personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, m.v.
Administrationen af loven er henlagt dels til SKATTEMYNDIGHEDERNE
(Statsskattedirektoratet og amtsskatteinspektoraterne (i Københavns og
Frederiksberg kommuner skattedirektoraterne)), DELS TIL DE SOCIALE
MYNDIGHEDER (de kommunale sociale udvalg (i byer med godkendt
magistratsordning magistraterne) og amtsankenævnene (den sociale
ankestyrelse)).
Sikringsstyrelsen (Socialministeriet) vejleder kommunerne om
børnefamilieydelsen på de områder, hvor reglerne om børnefamilieydelsen
svarer til reglerne i børnetilskudsloven.
De i det følgende i parentes anførte paragrafhenvisninger er henvisninger
til de enkelte bestemmelser i lov om en børnefamilieydelse.
BETINGELSER
2. Retten til børnefamilieydelsen er knyttet til de
under punkt 3-7 angivne betingelser, (§ 2).
Betingelserne skal være opfyldt ved begyndelsen af det første døgn i det
kvartal, udbetalingen vedrører, (§ 3).
3. Barnet må ikke være fyldt 18 år, (§ 1, stk. 1).
4. Den, der har forældremyndigheden over barnet, skal
være FULDT SKATTEPLIGTIG efter kildeskattelovens § 1, (§ 2, nr. 1).
Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige. Også
personer, der ikke har bopæl her i landet, kan i særlige tilfælde være fuldt
skattepligtige. Om eventuelle tvivlsspørgsmål se pkt. 11 nedenfor.
Læs alt
Har begge forældrene del i forældremyndigheden, er det tilstrækkeligt, at
den ene af forældrene er fuldt skattepligtig.
Det er uden betydning, om den eller de pågældende er barnets biologiske
forældre, eller om forældremyndigheden er overført til dem efter
myndighedslovens regler herom.
Personer, der har barnet i pleje med henblik på adoption, sidestilles med
indehavere af forældremyndigheden.
Kravet om fuld skattepligt er fraveget ved EF-forordning nr. 1408/ 71 samt
ved overenskomster med andre stater, se nedenfor punkt 25.
5. Barnet skal have HJEMSTED her i landet, (§ 2, nr.
2).
Dette begreb skal forstås på samme måde som i børnetilskudsloven. Om den
nærmere fortolkning af begrebet »hjemsted« henvises til
Sikringsstyrelsens vejledning af december 1986 om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, pkt. 3.
Kravet om hjemsted i Danmark er fraveget ved EF-forordning nr. 1408/ 71 og
ved konventioner med andre stater, se nærmere punkt 25 nedenfor.
Ordene »hjemsted her i landet« omfatter ikke Grønland og
Færøerne, (§ 15).
6. Barnet må IKKE HAVE INDGÅET ÆGTESKAB, (§ 2, NR. 3).
7. Barnet må IKKE være anbragt uden for hjemmet af det
offentlige eller i øvrigt være FORSØRGET AF OFFENTLIGE MIDLER, (§ 2, nr. 4).
Der henvises til den praksis, der følges med hensyn til børnetilskud, og som
er beskrevet i Sikringsstyrelsens vejledning af december 1986 om børnetilskud
og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, pkt. 5.
BØRNEFAMILIEYDELSEN
8. Børnefamilieydelsen udgør i 1987 5.000 kr. på
helårsbasis. Heraf kommer kun de 2.500 kr. til udbetaling, idet loven først
har virkning fra 1. juli 1987.
Ydelsen reguleres efter de regler, som er fastsat i § 20 i lov om
indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), (§ 1, stk.
2). Efter personskattelovens § 20, stk. 1, skal der hvert år fastsættes et
reguleringstal ved lov. Børnefamilieydelsen forhøjes eller nedsættes i årene
efter 1987 med samme procent, som den hvormed årets reguleringstal afviger
fra 100. Beløbet afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med
100.
I personskattelovens § 20, stk. 2, er der fastsat regler for, hvorledes
der skal forholdes, såfremt reguleringstallet for et år ikke er fastsat
senest den 1. juli i det forudgående år. Disse regler gælder også for
regulering af børnefamilieydelsen. Reguleringen foretages af
Statsskattedirektoratet.
UDBETALING AF YDELSEN
9. Udbetaling af ydelserne foretages af
Statsskattedirektoratet og sker kvartalsvis forud, (§ 6, stk. 1 og 2). De
nærmere regler for udbetalingen (begyndelsestidspunkt, ophørstidspunkt m.v.)
er i overensstemmelse med reglerne for udbetaling af børnetilskud, jfr.
Sikringsstyrelsens vejledning af december 1986 om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag.
Personer, der har ret til ydelsen i kraft af EF-forordning nr. 1408/ 71,
se nedenfor punkt 25, har ret til børnefamilieydelse fra den dag, de tager
bopæl her i landet. I sådanne tilfælde udbetales børnefamilieydelse for det
antal dage, der ved tilflytningen er tilbage af et kvartal. Ved fraflytningen
standses udbetalingen fra fraflytningsdatoen. For personer, der tilflytter
fra Tyskland og Nederlandene, udbetales børnefamilieydelse dog først fra
begyndelsen af det kvartal, der følger efter tilflytningsdatoen. Ved
fraflytning fortsættes udbetalingen tilsvarende til udgangen af det kvartal,
hvor fraflytningen sker. Såfremt børnefamilieydelse ved flytning er udbetalt
i Danmark for et tidsrum, hvor betalingen påhviler en anden EF-stat, har
Danmark krav på refusion fra denne stat.
10. Udbetaling sker normalt til moderen, (§ 4, stk.
1).
Hvis kun faderen har forældremyndigheden over barnet, udbetales
børnefamilieydelsen til ham, (§ 4, stk. 2).
Hvis forældremyndigheden tilkommer den ene af forældrene, men den anden af
forældrene godtgør, at barnet bor hos ham eller hende, kan
børnefamilieydelsen efter det sociale udvalgs bestemmelse udbetales til den,
som barnet bor hos, (§ 4, stk. 3).
Hvis forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke lever sammen,
udbetales børnefamilieydelsen til den af forældrene, der har barnet hos sig,
(§ 4, stk. 4, 1. punktum). Bor barnet ikke hos nogen af forældrene, udbetales
ydelsen til den af forældrene, barnet opholder sig mest hos.
Opholder barnet sig lige meget hos begge forældrene, udbetales
børnefamilieydelsen til den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt
folkeregistret, (§ 4, stk. 4, 2. punktum). Efter praksis er et barn normalt
tilmeldt folkeregistret hos en af forældrene, selv om barnet opholder sig på
skole eller lignende.
Børnefamilieydelsen kan efter det sociale udvalgs bestemmelse udbetales
til den, der har taget et barn i privat familiepleje, jfr. bistandslovens §
65. Er barnet i pleje hos et ægtepar, udbetales børnefamilieydelsen til
plejemoderen, (§ 4, stk. 5). Reglen om udbetaling til plejeforældre kommer
ikke til anvendelse i tilfælde, hvor barnet er anbragt i plejehjemmet af det
offentlige, jfr. punkt 7 ovenfor.
Om ansøgning se nedenfor punkt 11.
Hvis det skønnes bedst for barnet, kan det sociale udvalg bestemme, at
børnefamilieydelsen skal udbetales til barnet selv, (§ 4, stk. 6). Dette kan
f.eks. være tilfældet, hvis et større barn bor for sig selv og helt eller
delvis forsørger sig selv.
Børnefamilieydelsen kan kun udbetales til de ovenfor nævnte. Der gælder
således ikke - som for børnetilskuddet - en regel om, at ydelsen kan
udbetales til andre end de i loven udtrykkelig opregnede. Ydelsen kan heller
ikke - modsat børnetilskuddet - udbetales for et kortere tidsrum end et
kvartal, jfr. om børnetilskuddet Sikringsstyrelsens vejledning af december
1986, pkt. 19 og 21.
Skal børnefamilieydelsen efter bestemmelserne i EF-forordning nr. 1408/ 71
udbetales for et barn, som ikke bor her i landet, kan bopælsstedets
institution for administration af familieydelser forlange, at
børnefamilieydelsen udbetales til den, der faktisk forsørger barnet,
(forordningens art. 75). Dette kan ske, såfremt den person, som ydelsen
udbetales til, ikke anvender den til barnets underhold.
ADMINISTRATION
11. Ydelsen UDBETALES AF STATSSKATTEDIREKTORATET, (§
6).
Udbetalingen foretages ved overførsel til konti i pengeinstitutter og
postgirokonti, postgiroanvisning eller ved check.
Mindst eön gang om året, og altid første gang en beløbsmodtager
findes berettiget, gives der beløbsmodtageren meddelelse om udbetalinger.
Meddelelsen indeholder foruden navn, adresse og personnummer på modtageren,
personnumre på de børn, udbetalingen vedrører. På meddelelsen anføres
endvidere betingelserne for udbetaling, og at man forbeholder sig ret til at
genopkræve beløbet, såfremt de anførte betingelser ikke er opfyldt.
Loven er udformet således, at tvivlsspørgsmål om, hvorvidt betingelsen om
FULD SKATTEPLIGT er opfyldt, afgøres af amtsskatteinspektoratet
(skattedirektoratet i Københavns og Frederiksberg kommuner) på det sted, hvor
den pågældende person bor. Disse afgørelser kan påklages til
Statsskattedirektoratet.
Alle ANDRE TVIVLSSPØRGSMÅL, f.eks. spørgsmålet om, hvorvidt barnet har
hjemsted her i landet, hvorvidt der er ret til børnefamilieydelser efter
EF-forordningen eller overenskomster, eller hvem barnet bor hos, afgøres af
de kommunale sociale udvalg (magistraten i kommuner med godkendt
magistratsordning). Disse afgørelser kan påklages til amtsankenævnene (Den
Sociale Ankestyrelse).
Kommunerne varetager i øvrigt administrationen af børnefamilieydelsen,
f.eks. ved indberetning til Statsskattedirektoratets børneydelsesregister,
ved manuelle udbetalinger og genopkrævning ved fejlagtige udbetalinger.
Statsskattedirektoratet foretager udbetaling af ydelsen til barnets moder
på grundlag af de oplysninger, der kan tilvejebringes ved samarbejde med de
sociale myndigheder, folkeregister m.v., (§ 5, stk. 1, 1. punktum).
Ønsker en anden end moderen at få beløbet udbetalt efter reglerne i lovens
§ 4, stk. 2-6, må der første gang indgives ansøgning herom, (§ 5, stk. 1, 2.
punktum). Også moderen må indgive ansøgning, hvis hun ønsker ydelsen udbetalt
i tilfælde, hvor faderen har forældremyndigheden, men barnet mest bor hos
hende.
Udbetaling til modtagere, der bor i udlandet, må ligeledes af praktiske
grunde ske på grundlag af en ansøgning.
Det er ikke altid muligt for Statsskattedirektoratet at skaffe sig
oplysning ved hjælp af centrale registre om, hvem der har forældremyndigheden
specielt i tilfælde af separation, skilsmisse, samlivsophævelse eller død.
Det er derfor indtil videre nødvendigt, at udbetaling til faderen også sker
på grundlag af en anmodning, selv om han har forældremyndigheden eller del i
den. Faderen har imidlertid krav på at få ydelsen udbetalt, og ansøgningen
skal blot ses som en praktisk nødvendighed.
12. Anmodning om udbetaling efter § 4, stk. 2-6, og i
tilfælde, hvor familien/ børnene er bosat i udlandet, skal rettes til det
SOCIALE UDVALG (i kommuner med en godkendt magistratsordning til magistraten)
i den kommune, hvori ANSØGEREN bor eller senest har boet, (§ 5, stk. 1, 2.
punktum, og bekendtgørelsens § 5). Udvalget (magistraten) afgør, om
ansøgningen skal imødekommes, og for hvilket kvartal ydelsen første gang skal
udbetales til ansøgeren, (§ 6, stk. 2).
Udbetaling bør som hovedregel første gang ske for det kvartal, der følger
efter det kvartal, hvori ansøgningen er indgivet. Særlige omstændigheder kan
dog bevirke, at begyndelsestidspunktet bør fastsættes anderledes.
Bor ansøgeren ikke i samme kommune som den, der hidtil har modtaget
ydelsen, bør udvalget (magistraten) træffe sin afgørelse efter samråd med
udvalget (magistraten) i den kommune, hvor den hidtidige modtager bor.
Såfremt udvalget (magistraten) skønner det nødvendigt, skal der inden
afgørelsen gives den hidtidige modtager lejlighed til at udtale sig.
Beslutter udvalget (magistraten), at ansøgningen skal imødekommes, giver
udvalget (magistraten) ansøgeren, den hidtidige modtager,
amtsskatteinspektoratet (skattedirektoratet) på det sted, hvor ansøgeren bor,
og Statsskattedirektoratet underretning herom. Afgørelsen meddeles med den
forudsætning, at den under punkt 4 nævnte betingelse om fuld skattepligt
eller betingelserne for at fravige kravet om fuld skattepligt
(bekendtgørelsen § 1) er opfyldt.
Hvis der er tvivl om, hvorvidt den, der har forældremyndigheden, er fuldt
skattepligtig, forelægger udvalget (magistraten) spørgsmålet om skattepligten
for det pågældende amtsskatteinspektorat (skattedirektorat), jfr. punkt 15
nedenfor.
13. Foreligger der allerede en afgørelse om, at
ydelsen skal udbetales efter § 4, stk. 2- 6, f.eks. til faderen, og ønsker en
anden, f.eks. moderen, at få ydelsen udbetalt, skal der indgives ansøgning
herom til det sociale udvalg (magistraten) i den kommune, hvori den hidtidige
MODTAGER bor, (§ 5, stk. 3).
Den hidtidige modtager bør have lejlighed til at udtale sig i sagen, inden
afgørelsen træffes.
Om underretning af ansøgeren, den hidtidige modtager,
amtsskatteinspektoratet (skattedirektoratet) og Statsskattedirektoratet og om
fremgangsmåden ved tvivl om skattepligtsbetingelsens opfyldelse gælder det
samme som anført under punkt 12.
14. Bestemmer udvalget (magistraten), at en ansøgning
efter § 4, stk. 2-6, eller en ansøgning fra en familie, der bor i udlandet
eller har børn boende i udlandet, (jfr. punkt 12 og 13 ovenfor) ikke skal
imødekommes, giver udvalget (magistraten) ansøgeren og den eventuelle
hidtidige modtager underretning herom med oplysning om klageadgang.
Afgørelsen kan påklages efter reglerne i børnetilskudsloven og efter de
regler, der er fastsat efter denne lov, (§ 5, stk. 2). Der henvises til
Sikringsstyrelsens vejledning af december 1986 om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag, pkt. 36.
15. Er betingelsen i lovens § 2, nr. 1, om fuld
skattepligt efter amtsskatteinspektoratets (skattedirektoratets) opfattelse
ikke opfyldt, jfr. punkt 12 ovenfor, giver det sociale udvalg (magistraten)
ansøgeren underretning herom.
Underretningen til ansøgeren forsynes med oplysning om klageadgang.
16. Klage over amtsskatteinspektoratets
(skattedirektoratets) afgørelse indgives til det sociale udvalg (magistraten)
inden 4 uger fra afgørelsens dato. Det sociale udvalg (magistraten)
videresender klagen til amtsskatteinspektoratet (skattedirektoratet).
Amtsskatteinspektoratet videresender klagen til Statsskattedirektoratet
forsynet med en udtalelse. Statsskattedirektoratet kan se bort fra
overskridelse af klagefristen, hvis der er særlig grund til det.
Statsskattedirektoratet underretter klageren, det pågældende
amtsskatteinspektorat (skattedirektorat) samt det sociale udvalg (magistrat)
om sin afgørelse.
Statsskattedirektoratets afgørelse kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
17. Fremkommer der efter Statsskattedirektoratets
opfattelse i forbindelse med udbetalingsproceduren tvivl om, hvorvidt
betingelserne er opfyldt, anmoder Statsskattedirektoratet det pågældende
amtsskatteinspektorat (skattedirektorat) henholdsvis det pågældende sociale
udvalg (magistrat) om at træffe afgørelse i sagen.
Amtsskatteinspektoratet (skattedirektoratet) henholdvis udvalget
(magistraten) underretter Statsskattedirektoratet om sin afgørelse.
18. Mener en person, at der foreligger ret til
børnefamilieydelsen i tilfælde, hvor Statsskattedirektoratet ikke har
udbetalt ydelsen, kan der indgives klage over den manglende udbetaling til
det sociale udvalg (magistraten) i den kommune, hvor klageren bor.
Klagen behandles i overensstemmelse med de regler, der er opstillet under
punkt 12, 14, 15 og 16 for behandling af ansøgning om udbetaling efter lovens
§ 4, stk. 2- 6.
TILBAGEBETALING AF YDELSEN M.V.
19. Den, der mod bedre vidende har modtaget
børnefamilieydelser, som den pågældende ikke er berettiget til, skal
tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette, (§ 7). Om eventuelt
strafansvar henvises til punkt 24.
20. Der kan ikke foretages modregning i krav på
børnefamilieydelsen for uberettiget modtagne børnefamilieydelser. Dette er en
konsekvens af, at der i det hele taget ikke kan ske modregning for eventuelle
offentlige krav mod beløbsmodtageren, (§ 11, stk. 2).
Kravet på ydelsen kan heller ikke gøres til genstand for retsforfølgning,
hverken af offentlige myndigheder eller af private, (§ 11, stk. 1).
Den, der har krav på ydelsen, kan heller ikke selv overdrage dette krav,
(§ 11, stk. 1).
Når der består et tilbagebetalingskrav for uretmæssigt modtaget
børnefamilieydelse, og der ikke tilbagebetales frivilligt, må beløbet
inddrives ved civilt søgsmål.
SOCIALINDKOMST, BØRNETILSKUD M.V.
21. Børnefamilieydelsen skal ikke medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Børnefamilieydelsen indgår derfor ikke i socialindkomsten.
Udbetaling af børnefamilieydelsen får således ikke indflydelse på ydelser,
der udmåles på grundlag af socialindkomsten, f.eks. boligstøtte.
I loven er det endvidere udtrykkeligt fastslået, at børnefamilieydelsen
ikke må indgå i beregningsgrundlaget ved udmåling af ydelser efter den
sociale lovgivning (f.eks. kontanthjælp) eller efter lovgivningen om
uddannelsesstøtte, (§ 10).
22. Ydelsen udbetales ved siden af det ordinære
børnetilskud, det ekstra børnetilskud og det særlige børnetilskud, der alle
udbetales efter lov nr. 350 af 4. juni 1986 om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag.
Det almindelige børnetilskud og ungdomsydelsen, der blev udbetalt efter
den tidligere børnetilskudslov, bortfalder fra og med den 1. juli 1987, dog
gælder der en overgangsordning for ungdomsydelse. Om disse ydelser efter
børnetilskudsloven henvises til Sikringsstyrelsens vejledning af december
1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
ANDRE BESTEMMELSER
23. Offentlige myndigheder skal afgive de oplysninger,
som er nødvendige for en sags afgørelse, (§ 8, stk. 1).
24. Loven fastsætter bestemmelser om strafansvar.
Herefter kan der idømmes bøde eller hæfte i tilfælde, hvor der afgives
urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser efter loven,
(§ 8, stk. 2, nr. 1).
Det samme gælder, såfremt der forties forhold af betydning for en sags
afgørelse, enten i forbindelse med en ansøgning, eller når der afkræves
oplysninger, (§ 8, stk. 2, nr. 2).
Strafansvar kan således pådrages også af andre end ansøgeren.
Er den strafpådragende handling samtidig en overtrædelse af borgerlig
straffelov, straffes der på grundlag af bestemmelserne i denne lov, såfremt
der er forskyldt strengere straf efter disse bestemmelser.
Sag rejses ved indgivelse af politianmeldelse mod den pågældende. De
sociale udvalg (magistrater) og Statsskattedirektoratet er berettigede til at
indgive politianmeldelse.
EF-FORORDNING NR. 1408/ 71
25. EF-forordning nr. 1408/ 71 om anvendelse af de
sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og
deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, omfatter:
Danmark, Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Grækenland, Spanien,
Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og
Storbritannien.
Ved EF-forordningen fraviges børnefamilieydelseslovens regler om fuld
skattepligt og hjemsted.
Loven indeholder derfor i § 13 en bemyndigelse for Ministeren for Skatter
og Afgifter til at fastsætte regler, hvorved der gøres undtagelse fra
reglerne i loven i det omfang, det er nødvendigt til opfyldelse af
internationale forpligtelser.
Skatteog afgiftsministeren har fastsat sådanne regler i bekendtgørelse af
17. december 1986.
En arbejdstager, der er statsborger i en EF-medlemsstat, og som er
beskæftiget i Danmark eller i øvrigt omfattet af dansk lovgivning, har efter
forordningen også ret til børnefamilieydelse fra Danmark til børn, der er
bosat i en anden medlemsstat.
Den samme ret har en arbejdsløs, der modtager arbejdsløshedsunderstøttelse
i Danmark. Derimod giver forordningen ikke en selvstændig erhvervsdrivende
med virksomhed her i landet ret til at få børnefamilieydelse fra Danmark til
børn, som ikke bor her i landet.
Følgende personer, der er bosat i et andet EF-land, kan uanset skattepligt
og reglerne om hjemsted efter reglerne i EF-forordning nr. 1408/ 71 have ret
til børnefamilieydelse fra Danmark:
1) Grænsearbejdere.
2) Tjenestemænd og dermed ligestillede personer, som er udsendt fra
Danmark til tjeneste i et andet EF-land, jfr. forordningens art. 13, stk. 2
d).
3) Arbejdere, der er udstationeret i et andet EF-land, jfr. forordningens
art. 14 og 17.
4) Lokalt ansat personale ved danske diplomatiske repræsentationer eller
konsulater i andre EF-lande, når de har valgt at være omfattet af dansk
lovgivning om socialsikring, jfr. forordningens art. 16, stk. 2.
5) Personer, som står i privat tjeneste hos embedsmænd ved
repræsentationer eller konsulater, når de har valgt at være omfattet af dansk
lovgivning om social sikring, jfr. forordningens art. 16, stk. 2.
6) Personer, der er bosat i et andet EF-land, og som er beskæftiget om
bord på et skib, der fører dansk flag, jfr. forordningens artikel 13, stk. 2
c).
7) Personer, der har lønnet beskæftigelse i 2 eller flere medlemsstater,
men ikke er omfattet af bopælsstatens lovgivning, jfr. art. 14, stk. 2.
8) Børn af pensionister og børn, der har mistet begge forældre eller en
af dem, jfr. forordningens art. 77 og 78. Der kan således udbetales
børnefamilieydelse til børn af en pensionist, som alene har ret til en social
pension fra Danmark, og til børn af en afdød arbejdstager eller selvstændig
erhvervsdrivende, som kun har været omfattet af dansk lovgivning om social
sikring.
I visse tilfælde skal der fra Danmark udbetales en supplerende ydelse (et
tillæg) til børn af pensionister eller afdøde arbejdstagere, selv om børnene
efter EF-regler modtager en tilsvarende ydelse fra en anden medlemsstat, og
selv om de ikke bor her i landet, jfr. Sikringsstyrelsens vejledning af 26.
juni 1986 om fortolkning af visse bestemmelser om børnetilskud i
EF-forordning nr. 1408/ 71 (Den administrative Kommissions afgørelse nr.
129).
Efter § 3 i bekendtgørelsen skal børnefamilieydelsen for personer med
bopæl her i landet, når de samtidig modtager børnetilskud eller
familieydelser for samme barn/ børn efter en anden medlemsstats lovgivning,
nedsættes med et beløb svarende til den anden stats ydelse.
Kommunens sociale udvalg må, når det bliver bekendt med, at en person
modtager børnetilskud eller familieydelser fra en anden stat, underrette
modtageren af børnefamilieydelsen om, at der skal gives oplysning om
størrelsen af de udenlandske ydelser. Den danske børnefamilieydelse vil
herefter kun blive udbetalt med det beløb, hvormed den overstiger den
udenlandske ydelse til samme barn. Ydes der foruden børnefamilieydelse
ordinært, ekstra eller særligt børnetilskud til et barn, sammenlægges disse
ydelser, forinden der sker fradrag af den udenlandske ydelse.
Hvis der til et barn er udbetalt børnetilskud eller familieydelser fra en
anden EF-stat, uden at dette er fradraget i den danske børnefamilieydelse
eller de danske børnetilskud for samme barn, må det afgøres ud fra en konkret
vurdering, om det for meget udbetalte kan kræves tilbage, se herom også
ovenfor pkt. 19.
Der henvises i øvrigt til Sikringsstyrelsens vejledning af december 1986,
pkt. 34.
KONVENTIONER OM SOCIAL SIKRING
Danmark har indgået en række konventioner om social sikring med andre
lande, hvorved lovens regler om fuld skattepligt og hjemsted er fraveget. Det
gælder i situationer, hvor personer under ophold i et andet konventionsland
efter regler i konventionen kan forblive omfattet af dansk lovgivning om
social sikring.
Personer, der opfylder betingelserne i lov om en børnefamilieydelse, kan
ikke få udbetalt ydelser, hvis de efter en konvention med et andet land er
omfattet af dette lands lovgivning om social sikring, jfr. § 4 i
bekendtgørelsen. Der henvises til Sikringsstyrelsens vejledning af december
1986, punkt 35, hvor konventionerne er nævnt.
SKATTEDEPARTEMENTET, DEN 17. DECEMBER
1986
JENS ROSMAN
/Gitte Skouby
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1985 LSF 110 FORSLAG TIL LOV OM EN BØRNEFAMILIEYDELSE Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 LSF 18 FORSLAG TIL LOV OM SÆRLIG UDBETALING TIL BØRNEFAMILIER I 1986 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 LSF 256 FORSLAG TIL LOV OM BØRNETILSKUD OG FORSKUDSVIS UDBETALING AF BØRNEBIDRAG Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 BTL 110 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM EN BØRNEFAMILIEYDELSE NR L 110 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 567 Retsinformation · 21. maj 1988
- 1988 LSF 188 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF DEN SOCIALE STYRELSESLOV SAMT FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER OM DET SOCIALE UDVALG (OPHÆVELSE AF DET SOCIALE UDVALGS SELVSTÆNDIGE KOMPETENCE M.V.) Retsinformation · 9. juni 1989
- 1985 BTL 106 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM INDKOMSTSKAT OG FORMUESKAT FOR PERSONER M.V. (PERSONSKATTELOVEN) NR L 106 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 573 Retsinformation · 21. maj 1988