Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om lov om en børnefamilieydelse

Gældende CIR nr 148 af 17/12/1986CirkulæreSkatte- og Vækstministeriet14. april 1987

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om lov om en børnefamilieydelse

1. Ved lov nr. 147 af 19. marts 1986 er der som led i

skattereformen indført en skattefri børnefamilieydelse på 5.000 kr.

(reguleret) årligt for alle børn under 18. år. Ydelsen opdeles i 4 rater og

udbetales kvartalsvis forud.

I tilslutning til loven har Ministeriet for Skatter og Afgifter udsendt

bekendtgørelse af 17. december 1986 om udbetaling af børnefamilieydelse til

personer, der ikke er fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, m.v.

Administrationen af loven er henlagt dels til SKATTEMYNDIGHEDERNE

(Statsskattedirektoratet og amtsskatteinspektoraterne (i Københavns og

Frederiksberg kommuner skattedirektoraterne)), DELS TIL DE SOCIALE

MYNDIGHEDER (de kommunale sociale udvalg (i byer med godkendt

magistratsordning magistraterne) og amtsankenævnene (den sociale

ankestyrelse)).

Sikringsstyrelsen (Socialministeriet) vejleder kommunerne om

børnefamilieydelsen på de områder, hvor reglerne om børnefamilieydelsen

svarer til reglerne i børnetilskudsloven.

De i det følgende i parentes anførte paragrafhenvisninger er henvisninger

til de enkelte bestemmelser i lov om en børnefamilieydelse.

BETINGELSER

2. Retten til børnefamilieydelsen er knyttet til de

under punkt 3-7 angivne betingelser, (§ 2).

Betingelserne skal være opfyldt ved begyndelsen af det første døgn i det

kvartal, udbetalingen vedrører, (§ 3).

3. Barnet må ikke være fyldt 18 år, (§ 1, stk. 1).

4. Den, der har forældremyndigheden over barnet, skal

være FULDT SKATTEPLIGTIG efter kildeskattelovens § 1, (§ 2, nr. 1).

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige. Også

personer, der ikke har bopæl her i landet, kan i særlige tilfælde være fuldt

skattepligtige. Om eventuelle tvivlsspørgsmål se pkt. 11 nedenfor.

Læs alt

Har begge forældrene del i forældremyndigheden, er det tilstrækkeligt, at

den ene af forældrene er fuldt skattepligtig.

Det er uden betydning, om den eller de pågældende er barnets biologiske

forældre, eller om forældremyndigheden er overført til dem efter

myndighedslovens regler herom.

Personer, der har barnet i pleje med henblik på adoption, sidestilles med

indehavere af forældremyndigheden.

Kravet om fuld skattepligt er fraveget ved EF-forordning nr. 1408/ 71 samt

ved overenskomster med andre stater, se nedenfor punkt 25.

5. Barnet skal have HJEMSTED her i landet, (§ 2, nr.

2).

Dette begreb skal forstås på samme måde som i børnetilskudsloven. Om den

nærmere fortolkning af begrebet »hjemsted« henvises til

Sikringsstyrelsens vejledning af december 1986 om børnetilskud og forskudsvis

udbetaling af børnebidrag, pkt. 3.

Kravet om hjemsted i Danmark er fraveget ved EF-forordning nr. 1408/ 71 og

ved konventioner med andre stater, se nærmere punkt 25 nedenfor.

Ordene »hjemsted her i landet« omfatter ikke Grønland og

Færøerne, (§ 15).

6. Barnet må IKKE HAVE INDGÅET ÆGTESKAB, (§ 2, NR. 3).

7. Barnet må IKKE være anbragt uden for hjemmet af det

offentlige eller i øvrigt være FORSØRGET AF OFFENTLIGE MIDLER, (§ 2, nr. 4).

Der henvises til den praksis, der følges med hensyn til børnetilskud, og som

er beskrevet i Sikringsstyrelsens vejledning af december 1986 om børnetilskud

og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, pkt. 5.

BØRNEFAMILIEYDELSEN

8. Børnefamilieydelsen udgør i 1987 5.000 kr. på

helårsbasis. Heraf kommer kun de 2.500 kr. til udbetaling, idet loven først

har virkning fra 1. juli 1987.

Ydelsen reguleres efter de regler, som er fastsat i § 20 i lov om

indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven), (§ 1, stk.

2). Efter personskattelovens § 20, stk. 1, skal der hvert år fastsættes et

reguleringstal ved lov. Børnefamilieydelsen forhøjes eller nedsættes i årene

efter 1987 med samme procent, som den hvormed årets reguleringstal afviger

fra 100. Beløbet afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med

100.

I personskattelovens § 20, stk. 2, er der fastsat regler for, hvorledes

der skal forholdes, såfremt reguleringstallet for et år ikke er fastsat

senest den 1. juli i det forudgående år. Disse regler gælder også for

regulering af børnefamilieydelsen. Reguleringen foretages af

Statsskattedirektoratet.

UDBETALING AF YDELSEN

9. Udbetaling af ydelserne foretages af

Statsskattedirektoratet og sker kvartalsvis forud, (§ 6, stk. 1 og 2). De

nærmere regler for udbetalingen (begyndelsestidspunkt, ophørstidspunkt m.v.)

er i overensstemmelse med reglerne for udbetaling af børnetilskud, jfr.

Sikringsstyrelsens vejledning af december 1986 om børnetilskud og forskudsvis

udbetaling af børnebidrag.

Personer, der har ret til ydelsen i kraft af EF-forordning nr. 1408/ 71,

se nedenfor punkt 25, har ret til børnefamilieydelse fra den dag, de tager

bopæl her i landet. I sådanne tilfælde udbetales børnefamilieydelse for det

antal dage, der ved tilflytningen er tilbage af et kvartal. Ved fraflytningen

standses udbetalingen fra fraflytningsdatoen. For personer, der tilflytter

fra Tyskland og Nederlandene, udbetales børnefamilieydelse dog først fra

begyndelsen af det kvartal, der følger efter tilflytningsdatoen. Ved

fraflytning fortsættes udbetalingen tilsvarende til udgangen af det kvartal,

hvor fraflytningen sker. Såfremt børnefamilieydelse ved flytning er udbetalt

i Danmark for et tidsrum, hvor betalingen påhviler en anden EF-stat, har

Danmark krav på refusion fra denne stat.

10. Udbetaling sker normalt til moderen, (§ 4, stk.

1).

Hvis kun faderen har forældremyndigheden over barnet, udbetales

børnefamilieydelsen til ham, (§ 4, stk. 2).

Hvis forældremyndigheden tilkommer den ene af forældrene, men den anden af

forældrene godtgør, at barnet bor hos ham eller hende, kan

børnefamilieydelsen efter det sociale udvalgs bestemmelse udbetales til den,

som barnet bor hos, (§ 4, stk. 3).

Hvis forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke lever sammen,

udbetales børnefamilieydelsen til den af forældrene, der har barnet hos sig,

(§ 4, stk. 4, 1. punktum). Bor barnet ikke hos nogen af forældrene, udbetales

ydelsen til den af forældrene, barnet opholder sig mest hos.

Opholder barnet sig lige meget hos begge forældrene, udbetales

børnefamilieydelsen til den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt

folkeregistret, (§ 4, stk. 4, 2. punktum). Efter praksis er et barn normalt

tilmeldt folkeregistret hos en af forældrene, selv om barnet opholder sig på

skole eller lignende.

Børnefamilieydelsen kan efter det sociale udvalgs bestemmelse udbetales

til den, der har taget et barn i privat familiepleje, jfr. bistandslovens §

65. Er barnet i pleje hos et ægtepar, udbetales børnefamilieydelsen til

plejemoderen, (§ 4, stk. 5). Reglen om udbetaling til plejeforældre kommer

ikke til anvendelse i tilfælde, hvor barnet er anbragt i plejehjemmet af det

offentlige, jfr. punkt 7 ovenfor.

Om ansøgning se nedenfor punkt 11.

Hvis det skønnes bedst for barnet, kan det sociale udvalg bestemme, at

børnefamilieydelsen skal udbetales til barnet selv, (§ 4, stk. 6). Dette kan

f.eks. være tilfældet, hvis et større barn bor for sig selv og helt eller

delvis forsørger sig selv.

Børnefamilieydelsen kan kun udbetales til de ovenfor nævnte. Der gælder

således ikke - som for børnetilskuddet - en regel om, at ydelsen kan

udbetales til andre end de i loven udtrykkelig opregnede. Ydelsen kan heller

ikke - modsat børnetilskuddet - udbetales for et kortere tidsrum end et

kvartal, jfr. om børnetilskuddet Sikringsstyrelsens vejledning af december

1986, pkt. 19 og 21.

Skal børnefamilieydelsen efter bestemmelserne i EF-forordning nr. 1408/ 71

udbetales for et barn, som ikke bor her i landet, kan bopælsstedets

institution for administration af familieydelser forlange, at

børnefamilieydelsen udbetales til den, der faktisk forsørger barnet,

(forordningens art. 75). Dette kan ske, såfremt den person, som ydelsen

udbetales til, ikke anvender den til barnets underhold.

ADMINISTRATION

11. Ydelsen UDBETALES AF STATSSKATTEDIREKTORATET, (§

6).

Udbetalingen foretages ved overførsel til konti i pengeinstitutter og

postgirokonti, postgiroanvisning eller ved check.

Mindst eön gang om året, og altid første gang en beløbsmodtager

findes berettiget, gives der beløbsmodtageren meddelelse om udbetalinger.

Meddelelsen indeholder foruden navn, adresse og personnummer på modtageren,

personnumre på de børn, udbetalingen vedrører. På meddelelsen anføres

endvidere betingelserne for udbetaling, og at man forbeholder sig ret til at

genopkræve beløbet, såfremt de anførte betingelser ikke er opfyldt.

Loven er udformet således, at tvivlsspørgsmål om, hvorvidt betingelsen om

FULD SKATTEPLIGT er opfyldt, afgøres af amtsskatteinspektoratet

(skattedirektoratet i Københavns og Frederiksberg kommuner) på det sted, hvor

den pågældende person bor. Disse afgørelser kan påklages til

Statsskattedirektoratet.

Alle ANDRE TVIVLSSPØRGSMÅL, f.eks. spørgsmålet om, hvorvidt barnet har

hjemsted her i landet, hvorvidt der er ret til børnefamilieydelser efter

EF-forordningen eller overenskomster, eller hvem barnet bor hos, afgøres af

de kommunale sociale udvalg (magistraten i kommuner med godkendt

magistratsordning). Disse afgørelser kan påklages til amtsankenævnene (Den

Sociale Ankestyrelse).

Kommunerne varetager i øvrigt administrationen af børnefamilieydelsen,

f.eks. ved indberetning til Statsskattedirektoratets børneydelsesregister,

ved manuelle udbetalinger og genopkrævning ved fejlagtige udbetalinger.

Statsskattedirektoratet foretager udbetaling af ydelsen til barnets moder

på grundlag af de oplysninger, der kan tilvejebringes ved samarbejde med de

sociale myndigheder, folkeregister m.v., (§ 5, stk. 1, 1. punktum).

Ønsker en anden end moderen at få beløbet udbetalt efter reglerne i lovens

§ 4, stk. 2-6, må der første gang indgives ansøgning herom, (§ 5, stk. 1, 2.

punktum). Også moderen må indgive ansøgning, hvis hun ønsker ydelsen udbetalt

i tilfælde, hvor faderen har forældremyndigheden, men barnet mest bor hos

hende.

Udbetaling til modtagere, der bor i udlandet, må ligeledes af praktiske

grunde ske på grundlag af en ansøgning.

Det er ikke altid muligt for Statsskattedirektoratet at skaffe sig

oplysning ved hjælp af centrale registre om, hvem der har forældremyndigheden

specielt i tilfælde af separation, skilsmisse, samlivsophævelse eller død.

Det er derfor indtil videre nødvendigt, at udbetaling til faderen også sker

på grundlag af en anmodning, selv om han har forældremyndigheden eller del i

den. Faderen har imidlertid krav på at få ydelsen udbetalt, og ansøgningen

skal blot ses som en praktisk nødvendighed.

12. Anmodning om udbetaling efter § 4, stk. 2-6, og i

tilfælde, hvor familien/ børnene er bosat i udlandet, skal rettes til det

SOCIALE UDVALG (i kommuner med en godkendt magistratsordning til magistraten)

i den kommune, hvori ANSØGEREN bor eller senest har boet, (§ 5, stk. 1, 2.

punktum, og bekendtgørelsens § 5). Udvalget (magistraten) afgør, om

ansøgningen skal imødekommes, og for hvilket kvartal ydelsen første gang skal

udbetales til ansøgeren, (§ 6, stk. 2).

Udbetaling bør som hovedregel første gang ske for det kvartal, der følger

efter det kvartal, hvori ansøgningen er indgivet. Særlige omstændigheder kan

dog bevirke, at begyndelsestidspunktet bør fastsættes anderledes.

Bor ansøgeren ikke i samme kommune som den, der hidtil har modtaget

ydelsen, bør udvalget (magistraten) træffe sin afgørelse efter samråd med

udvalget (magistraten) i den kommune, hvor den hidtidige modtager bor.

Såfremt udvalget (magistraten) skønner det nødvendigt, skal der inden

afgørelsen gives den hidtidige modtager lejlighed til at udtale sig.

Beslutter udvalget (magistraten), at ansøgningen skal imødekommes, giver

udvalget (magistraten) ansøgeren, den hidtidige modtager,

amtsskatteinspektoratet (skattedirektoratet) på det sted, hvor ansøgeren bor,

og Statsskattedirektoratet underretning herom. Afgørelsen meddeles med den

forudsætning, at den under punkt 4 nævnte betingelse om fuld skattepligt

eller betingelserne for at fravige kravet om fuld skattepligt

(bekendtgørelsen § 1) er opfyldt.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt den, der har forældremyndigheden, er fuldt

skattepligtig, forelægger udvalget (magistraten) spørgsmålet om skattepligten

for det pågældende amtsskatteinspektorat (skattedirektorat), jfr. punkt 15

nedenfor.

13. Foreligger der allerede en afgørelse om, at

ydelsen skal udbetales efter § 4, stk. 2- 6, f.eks. til faderen, og ønsker en

anden, f.eks. moderen, at få ydelsen udbetalt, skal der indgives ansøgning

herom til det sociale udvalg (magistraten) i den kommune, hvori den hidtidige

MODTAGER bor, (§ 5, stk. 3).

Den hidtidige modtager bør have lejlighed til at udtale sig i sagen, inden

afgørelsen træffes.

Om underretning af ansøgeren, den hidtidige modtager,

amtsskatteinspektoratet (skattedirektoratet) og Statsskattedirektoratet og om

fremgangsmåden ved tvivl om skattepligtsbetingelsens opfyldelse gælder det

samme som anført under punkt 12.

14. Bestemmer udvalget (magistraten), at en ansøgning

efter § 4, stk. 2-6, eller en ansøgning fra en familie, der bor i udlandet

eller har børn boende i udlandet, (jfr. punkt 12 og 13 ovenfor) ikke skal

imødekommes, giver udvalget (magistraten) ansøgeren og den eventuelle

hidtidige modtager underretning herom med oplysning om klageadgang.

Afgørelsen kan påklages efter reglerne i børnetilskudsloven og efter de

regler, der er fastsat efter denne lov, (§ 5, stk. 2). Der henvises til

Sikringsstyrelsens vejledning af december 1986 om børnetilskud og forskudsvis

udbetaling af børnebidrag, pkt. 36.

15. Er betingelsen i lovens § 2, nr. 1, om fuld

skattepligt efter amtsskatteinspektoratets (skattedirektoratets) opfattelse

ikke opfyldt, jfr. punkt 12 ovenfor, giver det sociale udvalg (magistraten)

ansøgeren underretning herom.

Underretningen til ansøgeren forsynes med oplysning om klageadgang.

16. Klage over amtsskatteinspektoratets

(skattedirektoratets) afgørelse indgives til det sociale udvalg (magistraten)

inden 4 uger fra afgørelsens dato. Det sociale udvalg (magistraten)

videresender klagen til amtsskatteinspektoratet (skattedirektoratet).

Amtsskatteinspektoratet videresender klagen til Statsskattedirektoratet

forsynet med en udtalelse. Statsskattedirektoratet kan se bort fra

overskridelse af klagefristen, hvis der er særlig grund til det.

Statsskattedirektoratet underretter klageren, det pågældende

amtsskatteinspektorat (skattedirektorat) samt det sociale udvalg (magistrat)

om sin afgørelse.

Statsskattedirektoratets afgørelse kan ikke påklages til anden

administrativ myndighed.

17. Fremkommer der efter Statsskattedirektoratets

opfattelse i forbindelse med udbetalingsproceduren tvivl om, hvorvidt

betingelserne er opfyldt, anmoder Statsskattedirektoratet det pågældende

amtsskatteinspektorat (skattedirektorat) henholdsvis det pågældende sociale

udvalg (magistrat) om at træffe afgørelse i sagen.

Amtsskatteinspektoratet (skattedirektoratet) henholdvis udvalget

(magistraten) underretter Statsskattedirektoratet om sin afgørelse.

18. Mener en person, at der foreligger ret til

børnefamilieydelsen i tilfælde, hvor Statsskattedirektoratet ikke har

udbetalt ydelsen, kan der indgives klage over den manglende udbetaling til

det sociale udvalg (magistraten) i den kommune, hvor klageren bor.

Klagen behandles i overensstemmelse med de regler, der er opstillet under

punkt 12, 14, 15 og 16 for behandling af ansøgning om udbetaling efter lovens

§ 4, stk. 2- 6.

TILBAGEBETALING AF YDELSEN M.V.

19. Den, der mod bedre vidende har modtaget

børnefamilieydelser, som den pågældende ikke er berettiget til, skal

tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette, (§ 7). Om eventuelt

strafansvar henvises til punkt 24.

20. Der kan ikke foretages modregning i krav på

børnefamilieydelsen for uberettiget modtagne børnefamilieydelser. Dette er en

konsekvens af, at der i det hele taget ikke kan ske modregning for eventuelle

offentlige krav mod beløbsmodtageren, (§ 11, stk. 2).

Kravet på ydelsen kan heller ikke gøres til genstand for retsforfølgning,

hverken af offentlige myndigheder eller af private, (§ 11, stk. 1).

Den, der har krav på ydelsen, kan heller ikke selv overdrage dette krav,

(§ 11, stk. 1).

Når der består et tilbagebetalingskrav for uretmæssigt modtaget

børnefamilieydelse, og der ikke tilbagebetales frivilligt, må beløbet

inddrives ved civilt søgsmål.

SOCIALINDKOMST, BØRNETILSKUD M.V.

21. Børnefamilieydelsen skal ikke medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Børnefamilieydelsen indgår derfor ikke i socialindkomsten.

Udbetaling af børnefamilieydelsen får således ikke indflydelse på ydelser,

der udmåles på grundlag af socialindkomsten, f.eks. boligstøtte.

I loven er det endvidere udtrykkeligt fastslået, at børnefamilieydelsen

ikke må indgå i beregningsgrundlaget ved udmåling af ydelser efter den

sociale lovgivning (f.eks. kontanthjælp) eller efter lovgivningen om

uddannelsesstøtte, (§ 10).

22. Ydelsen udbetales ved siden af det ordinære

børnetilskud, det ekstra børnetilskud og det særlige børnetilskud, der alle

udbetales efter lov nr. 350 af 4. juni 1986 om børnetilskud og forskudsvis

udbetaling af børnebidrag.

Det almindelige børnetilskud og ungdomsydelsen, der blev udbetalt efter

den tidligere børnetilskudslov, bortfalder fra og med den 1. juli 1987, dog

gælder der en overgangsordning for ungdomsydelse. Om disse ydelser efter

børnetilskudsloven henvises til Sikringsstyrelsens vejledning af december

1986 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

ANDRE BESTEMMELSER

23. Offentlige myndigheder skal afgive de oplysninger,

som er nødvendige for en sags afgørelse, (§ 8, stk. 1).

24. Loven fastsætter bestemmelser om strafansvar.

Herefter kan der idømmes bøde eller hæfte i tilfælde, hvor der afgives

urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelser efter loven,

(§ 8, stk. 2, nr. 1).

Det samme gælder, såfremt der forties forhold af betydning for en sags

afgørelse, enten i forbindelse med en ansøgning, eller når der afkræves

oplysninger, (§ 8, stk. 2, nr. 2).

Strafansvar kan således pådrages også af andre end ansøgeren.

Er den strafpådragende handling samtidig en overtrædelse af borgerlig

straffelov, straffes der på grundlag af bestemmelserne i denne lov, såfremt

der er forskyldt strengere straf efter disse bestemmelser.

Sag rejses ved indgivelse af politianmeldelse mod den pågældende. De

sociale udvalg (magistrater) og Statsskattedirektoratet er berettigede til at

indgive politianmeldelse.

EF-FORORDNING NR. 1408/ 71

25. EF-forordning nr. 1408/ 71 om anvendelse af de

sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og

deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, omfatter:

Danmark, Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland, Grækenland, Spanien,

Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Portugal og

Storbritannien.

Ved EF-forordningen fraviges børnefamilieydelseslovens regler om fuld

skattepligt og hjemsted.

Loven indeholder derfor i § 13 en bemyndigelse for Ministeren for Skatter

og Afgifter til at fastsætte regler, hvorved der gøres undtagelse fra

reglerne i loven i det omfang, det er nødvendigt til opfyldelse af

internationale forpligtelser.

Skatteog afgiftsministeren har fastsat sådanne regler i bekendtgørelse af

17. december 1986.

En arbejdstager, der er statsborger i en EF-medlemsstat, og som er

beskæftiget i Danmark eller i øvrigt omfattet af dansk lovgivning, har efter

forordningen også ret til børnefamilieydelse fra Danmark til børn, der er

bosat i en anden medlemsstat.

Den samme ret har en arbejdsløs, der modtager arbejdsløshedsunderstøttelse

i Danmark. Derimod giver forordningen ikke en selvstændig erhvervsdrivende

med virksomhed her i landet ret til at få børnefamilieydelse fra Danmark til

børn, som ikke bor her i landet.

Følgende personer, der er bosat i et andet EF-land, kan uanset skattepligt

og reglerne om hjemsted efter reglerne i EF-forordning nr. 1408/ 71 have ret

til børnefamilieydelse fra Danmark:

1) Grænsearbejdere.

2) Tjenestemænd og dermed ligestillede personer, som er udsendt fra

Danmark til tjeneste i et andet EF-land, jfr. forordningens art. 13, stk. 2

d).

3) Arbejdere, der er udstationeret i et andet EF-land, jfr. forordningens

art. 14 og 17.

4) Lokalt ansat personale ved danske diplomatiske repræsentationer eller

konsulater i andre EF-lande, når de har valgt at være omfattet af dansk

lovgivning om socialsikring, jfr. forordningens art. 16, stk. 2.

5) Personer, som står i privat tjeneste hos embedsmænd ved

repræsentationer eller konsulater, når de har valgt at være omfattet af dansk

lovgivning om social sikring, jfr. forordningens art. 16, stk. 2.

6) Personer, der er bosat i et andet EF-land, og som er beskæftiget om

bord på et skib, der fører dansk flag, jfr. forordningens artikel 13, stk. 2

c).

7) Personer, der har lønnet beskæftigelse i 2 eller flere medlemsstater,

men ikke er omfattet af bopælsstatens lovgivning, jfr. art. 14, stk. 2.

8) Børn af pensionister og børn, der har mistet begge forældre eller en

af dem, jfr. forordningens art. 77 og 78. Der kan således udbetales

børnefamilieydelse til børn af en pensionist, som alene har ret til en social

pension fra Danmark, og til børn af en afdød arbejdstager eller selvstændig

erhvervsdrivende, som kun har været omfattet af dansk lovgivning om social

sikring.

I visse tilfælde skal der fra Danmark udbetales en supplerende ydelse (et

tillæg) til børn af pensionister eller afdøde arbejdstagere, selv om børnene

efter EF-regler modtager en tilsvarende ydelse fra en anden medlemsstat, og

selv om de ikke bor her i landet, jfr. Sikringsstyrelsens vejledning af 26.

juni 1986 om fortolkning af visse bestemmelser om børnetilskud i

EF-forordning nr. 1408/ 71 (Den administrative Kommissions afgørelse nr.

129).

Efter § 3 i bekendtgørelsen skal børnefamilieydelsen for personer med

bopæl her i landet, når de samtidig modtager børnetilskud eller

familieydelser for samme barn/ børn efter en anden medlemsstats lovgivning,

nedsættes med et beløb svarende til den anden stats ydelse.

Kommunens sociale udvalg må, når det bliver bekendt med, at en person

modtager børnetilskud eller familieydelser fra en anden stat, underrette

modtageren af børnefamilieydelsen om, at der skal gives oplysning om

størrelsen af de udenlandske ydelser. Den danske børnefamilieydelse vil

herefter kun blive udbetalt med det beløb, hvormed den overstiger den

udenlandske ydelse til samme barn. Ydes der foruden børnefamilieydelse

ordinært, ekstra eller særligt børnetilskud til et barn, sammenlægges disse

ydelser, forinden der sker fradrag af den udenlandske ydelse.

Hvis der til et barn er udbetalt børnetilskud eller familieydelser fra en

anden EF-stat, uden at dette er fradraget i den danske børnefamilieydelse

eller de danske børnetilskud for samme barn, må det afgøres ud fra en konkret

vurdering, om det for meget udbetalte kan kræves tilbage, se herom også

ovenfor pkt. 19.

Der henvises i øvrigt til Sikringsstyrelsens vejledning af december 1986,

pkt. 34.

KONVENTIONER OM SOCIAL SIKRING

Danmark har indgået en række konventioner om social sikring med andre

lande, hvorved lovens regler om fuld skattepligt og hjemsted er fraveget. Det

gælder i situationer, hvor personer under ophold i et andet konventionsland

efter regler i konventionen kan forblive omfattet af dansk lovgivning om

social sikring.

Personer, der opfylder betingelserne i lov om en børnefamilieydelse, kan

ikke få udbetalt ydelser, hvis de efter en konvention med et andet land er

omfattet af dette lands lovgivning om social sikring, jfr. § 4 i

bekendtgørelsen. Der henvises til Sikringsstyrelsens vejledning af december

1986, punkt 35, hvor konventionerne er nævnt.

SKATTEDEPARTEMENTET, DEN 17. DECEMBER

1986

JENS ROSMAN

/Gitte Skouby

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter