Cirkulære om beskatning af goodwill mv.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om beskatning af goodwill mv.
Indholdsfortegnelse:
1. Indledning
2. De omhandlede formuegoder
2.1. Goodwill
2.2. Tidsbegrænsede rettigheder mv.
2.3. Retten ifølge udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt
2.4. Agentur eller lignende
2.5. Konkurrenceklausuler
2.6. Ikrafttræden
3. Afskrivning
3.1. Goodwill
3.2. Tidsbegrænsede rettigheder mv. samt udbytte-, forpagtnings-
og lejekontrakt
3.3. Agentur og konkurrenceklausuler
3.4. Afskrivningsform mv.
3.5. Interesseforbundne parter
3.6. Ikrafttræden
4. Forhold der sidestilles med køb og salg
4.1. Erstatning mv.
4.2. Gaver og arveforskud
4.3. Overførsel til udlandet
5. Opgørelse af fortjeneste og tab
5.1. Delafståelse, hvor sælger har både eget oparbejdet goodwill
og tilkøbt goodwill
5.2. Særregler for visse afståelser mv.
5.2.1. Næring og spekulation
5.2.2. Ligningslovens § 8 L
5.2.3. Ligningslovens § 27 A
5.3. Ikrafttræden
Læs alt
5.4. Overgangsregler
5.4.1. Goodwill - beskatning og afskrivningsgrundlag
5.4.2. Afskrivning efter tidligere regler
5.4.3. Goodwill - vederlag bindende fastsat
6. Goodwill - skattefri virksomhedsomdannelse, succession ved
familieoverdragelse samt succession efter fusionsskatteloven
6.1. Skattefri virksomhedsomdannelse
6.2. Succession ved familieoverdragelse
6.3. Succession efter fusionsskatteloven
7. Goodwill - virksomhedsskatteloven
7.1. Ikrafttræden
7.2. Overgangsregler
7.2.1. Goodwill erhvervet før den 19. maj 1993
7.2.2. Goodwill erhvervet i perioden 19. maj 1993 - 1. januar 1996
7.2.3. Goodwill - vederlag bindende fastsat
Bilag Eksempler
1. Indledning.
I dette cirkulære omtales de ændringer, der er gennemført ved lov nr. 428
af 25. juni 1993 om ændring af forskellige skattelove (Beskatning af goodwill
mv.) og en række ændringer, der er gennemført ved lov nr. 1117 af 22.
december 1993 (Justeringer af skatteomlægningen).
Det drejer sig om følgende ændringer:
- Genindførsel af beskatningen ved afståelse mv. af goodwill og i
tilknytning hertil adgang til afskrivning på anskaffelsessummen.
- Genindførsel af hjemlen til beskatning af fortjeneste og fradrag for tab
ved afståelse af know-how, som vedrører opfindelser, der er skabt af
afhænderen selv.
- En ændring af beskatningsformen for fortjeneste og tab ved afståelse mv.
af tidsbegrænsede rettigheder mv. og retten ifølge en udbytte-, forpagtnings-
eller lejekontrakt, godtgørelse for opgivelse af agentur og vederlag for
påtagelse af konkurrenceklausuler.
2. De omhandlede formuegoder (ligningslovens § 16 E,
stk. 1, nr. 1-5).
2.1. Goodwill.
Efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1, skal fortjeneste eller
tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af den til en
erhvervsvirksomhed knyttede goodwill medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst - for personer som personlig indkomst, jf.
personskattelovens § 3.
Ved goodwill forstås i skattemæssig henseende den til en
erhvervsvirksomhed knyttede kundekreds, forretningsforbindelse eller
lignende.
Der er ikke ved genindførelsen af goodwillbeskatningen sket ændringer i
det skatteretlige goodwill-begreb. Den hidtidige retspraksis vedrørende
forståelsen af begrebet goodwill har derfor fortsat gyldighed.
Af definitionen følger, at goodwill kun kan være knyttet til
en virksomhed og ikke til personer. Det forhold, at en person, der
besidder særlige kvalifikationer, fortsætter i den overdragne virksomhed, har
dermed ikke i sig selv betydning for afgørelsen af, om der i skattemæssig
henseende foreligger goodwill.
Anvendelse af bestemmelsen betinger, at der er tale om overdragelse af en
erhvervsvirksomhed, idet goodwill ikke kan overdrages særskilt
. Der kan i den forbindelse henvises til Landsskatterettens kendelse af 29.
november 1993, TfS 1994.43 og Østre Landsrets dom af 4. februar 1991, TfS
1991.85.
Landsskatteretskendelsen drejede sig om en vognmand, som i 1982
stiftede et anpartsselskab og herefter bortforpagtede sin virksomhed til
selskabet. Ved forpagtningsforholdets ophør i 1985 solgte han tre biler til
selskabet for 350.000 kr. og modtog i den forbindelse et vederlag på 225.000
kr. for goodwill. Landsskatteretten fandt, at der ikke ved
forpagtningsforholdets ophør kunne antages at være afstået goodwill, da
goodwill er nøje knyttet til virksomhedens drift. Vederlaget på de 225.000
kr. blev anset som maskeret udlodning.
Østre Landsretsdommen drejede sig om en skatteyder, som i 1978
sammen med sine to medinteressenter købte et lejet erhvervslejemål og
samtidig overtog den tidligere indehavers lejemål med udlejeren. Lejemålet
blev fremlejet til et af interessenterne stiftet anpartsselskab, der drev
handel med lædervarer. Da udlejeren i 1981 gik konkurs, købte interessenterne
lejemålet som ejerlejlighed. I 1983 overdrog interessenterne ved købekontrakt
af 28. april erhvervslejemålet (forretningen) til anpartsselskabet for
520.000 kr., herunder goodwill 430.000 kr. Ved lejekontrakt af samme dato
blev lejligheden udlejet til anpartsselskabet. Da der ikke var sket nogen
overdragelse eller opgivelse af forretningen, fandt landsretten, at der ikke
var ført bevis for, at der i forbindelse med købekontraktens indgåelse var
opgivet goodwill knyttet til forretningen. Landsretten fandt heller ikke, at
den omstændighed, at lejekontrakten indrømmede anpartsselskabet en
afståelses- og fremlejeret kunne medføre, at nogen del af købesummen på
520.000 kr. kunne anses for vederlag for goodwill, idet der ikke findes
holdepunkter for at antage, at goodwill kan anses for at være et af
forretningens drift uafhængigt formuegode. Der var heller ikke tale om
afståelse af nogen ret ifølge en lejekontrakt allerede af den grund, at
interessenterne i 1981 var blevet ejere af lejemålet. Som følge heraf blev
vederlaget på de 430.000 kr. anset for en ydelse i lejeforhold, der var
indkomstskattepligtig for skatteyderen efter statsskattelovens § 4.
Bestemmelsen omfatter både den situation, hvor hele virksomheden
afstås mv. og den situation, hvor der er tale om afståelse mv. af en
del af en erhvervsvirksomhed . Der kan i den forbindelse henvises
til Østre Landsrets dom af 6. december 1989, TfS 1990.23.
Østre Landsretsdommen drejede sig om en statsautoriseret revisor
fra Neksø, som i forbindelse med flytning af revisionsvirksomheden til Rønne
udskilte visse arbejdsopgaver til et anpartsselskab, som han selv ejede og
som skulle fortsætte den begrænsede virksomhed i Neksø (filialkontor) med en
nærmere angivet kreds af bogføringsklienter mv. Ved overdragelse af denne del
af virksomheden til anpartsselskabet blev der udarbejdet en specificeret
fortegnelse over de klienter og honorarer, der vedrørte Neksøområdet.
Landsretten lagde til grund, at revisoren ved aftalen med anpartsselskabet
havde foretaget en reel overdragelse af et formuegode i form af en eksklusiv
ret for selskabet til at betjene en række kunder med bogføring og
administration. Landsretten fandt, at hans vederlag herfor skattemæssigt
måtte bedømmes som goodwill.
I definitionen af goodwill ligger endvidere, at der dels skal være tale om
en virksomhed i drift, dels om konkret konstaterbare faktorer, som betinger
forventningerne om den fremtidige indtjeningsevne, som kunde- eller
forretningsforbindelser repræsenterer.
Konkret konstaterbare faktorer er bl.a tilstedeværelsen af en fast
»individualiserbar« kundekreds eller særlige
forretningsforbindelser. Det er således ikke tilstrækkeligt for konstatering
af goodwill i skattemæssig henseende, at der foreligger en indtjeningsevne,
hvis dokumentation for en kundekreds eller særlige forretningsforbindelser
ikke kan frembringes. Der kan i den forbindelse henvises til
Landskatterettens kendelse af 2. september 1991, TfS 1991.507, Østre
Landsrets dom af 25. januar 1990, TfS 1990.119 og Vestre Landsrets dom af 12.
august 1992, TfS 1992.431.
Landsskatteretskendelsen drejede sig om en skatteyder, som i
august 1987 erhvervede en ejendom fra sin fader. Erhvervslokalerne i
ejendommen havde været udlejet til en købmand siden 1961. Lejemålet blev
opsagt af købmanden pr. 1. marts 1988 og lokalerne stod derefter ubenyttede,
indtil de blev udlejet pr. 1. november 1988. Lejeren betalte 108.000 kr.
herfor, der bl.a. omfattede goodwill på 60.000 kr. Landsskatteretten fandt,
at ingen del af beløbet på de 60.000 kr. kunne betragtes som vederlag for
goodwill, da skatteyderen (udlejer) ikke havde afstået nogen kundekreds.
Betalingen på de 60.000 kr. måtte derfor betragtes som en art nøglepenge
eller lejemålsdusør, der var indkomstskattepligtig for skatteyderen efter
statsskattelovens § 4.
Østre Landsretsdommen drejede sig om en forsikringsagents
overdragelse af en del af kundekredsen. Ved en aftale af 7. december 1982
mellem indehaveren af et forsikringsagentur og forsikringsselskabet Kgl.
Brand blev der truffet bestemmelse, dels om forsikringsagentens fremtidige
virke som selvstændig agent for Kgl. Brand, dels om overdragelse til Kgl.
Brand af en nøje opregnet og afgrænset del af den kundekreds, som
forsikringsagenten hidtil inden for det selvstændigt drevne agentur havde
betjent. Ved aftalen fraskrev forsikringsagenten sig mod vederlag adgangen
til at søge indtjening opnået på den overdragne kundekreds. Da denne
kundekreds var så konkret defineret, at de usikkerhedsmomenter, der
almindeligvis foreligger i forbindelse med overdragelse af goodwill, ikke var
tilstede, kunne vederlaget ikke betragtes som vederlag for goodwill. Herefter
blev vederlaget, da overdragelsen måtte anses for opgivelse af agentur, anset
for skattepligtigt i medfør af lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 9 - nu
ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 4, (se afsnit 2.4).
Vestre Landsretsdommen drejede sig om en gårdejer, som pr. 1.
januar 1984 for en købesum på 2.120.396 kr., herunder goodwill 225.000 kr.
overdrog sin svine- og kvægproduktionsvirksomhed til et anpartsselskab, hvori
han selv var hovedanpartshaver. Svineproduktionen udgjorde den største del af
virksomheden og langt den største del af svineproduktionen blev solgt til
slagteri. Da indtjeningen i det væsentlige skete ved salg af slagtesvin og
smågrise til slagteri, fandt landsretten, at der ikke var knyttet nogen
goodwill til overdragelse af virksomheden. Beløbet på de 225.000 kr. blev
anset som en udlodning fra selskabet til gårdejeren (hovedanpartshaveren).
Der antages ikke at foreligge goodwill, hvor virksomheden drives gennem
personlig arbejdsindsats for en enkelt arbejdsgiver eller hvor virksomheden
overdrages inden for et økonomisk eller personligt interessefællesskab,
medmindre eksistensen af goodwill kan knyttes til andre særlige
omstændigheder. Der kan i den forbindelse henvises til Landsskatterettens
kendelse af 24. maj 1991, TfS 1991.346.
Landsskatteretskendelsen drejede sig om overdragelse af en
datavirksomhed til et aktieselskab. En revisions- og datavirksomhed var
tidligere drevet i interessentskabsform. I 1985 omdannede de to interessenter
revisionsvirksomheden til et aktieselskab med de to hidtidige interessenter
som eneaktionærer. De ønskede på et senere tidspunkt at overdrage
datavirksomheden til selskabet. Datavirksomhedens eneste aktivitet var
edb-behandling for selskabet som kunde og arbejdet blev udført af de to
interessenter uden lønnet medhjælp. Landsskatteretten fandt, at der som følge
af personsammenfaldet mellem virksomheden og kunden ikke kunne indgå goodwill
i købesummen, uanset at der blev afstået en hel virksomhed, der tidligere
havde haft mere end en kunde.
Den » rene beliggenhedsgoodwill » er ikke omfattet af det
skattemæssige goodwill-begreb. Der kan i den forbindelse henvises til den
ovenfor omtalte Østre Landsrets dom af 4. februar 1991, TfS 1991.85.
Endvidere kan henvises til Østre Landsrets dom af 3. december 1990, TfS
1991.2 og Vestre Landsrets dom af 21. december 1992, TfS 1993.32.
Østre Landsretsdommen drejede sig om en skotøjshandler, der i 1975
havde indgået et lejemål om lokaler i et butikscenter. Lejemålet var fra
udlejers side uopsigeligt i 20 år, mens skotøjshandleren kunne opsige
lejemålet med 6 måneders varsel. Ved fraflytning havde skotøjshandleren ret
til selv at finde en ny lejer. I 1985 overdrog skotøjshandleren lejemålet til
Irma A/S for 200.000 kr. Skotøjshandleren flyttede til andre lokaler i
nærheden uden for butikscentret. Landsretten fandt, at selvom det muligvis
var aftalt mellem parterne, at der var tale om overdragelse af goodwill
(»beliggenhedsgoodwill«), var der ikke ført bevis for, at
skotøjshandleren havde mistet goodwill, da virksomheden fortsatte på næsten
samme sted med uændret varesortiment og uden væsentlig omsætningstilbagegang.
Herefter blev vederlaget på de 200.000 kr., da overdragelsen måtte anses for
afståelse af retten ifølge en lejekontrakt, anset for skattepligtigt i medfør
af lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 5 - nu ligningslovens § 16 E, stk.
1, nr. 3, (se afsnit 2.3).
Vestre Landsretsdommen drejede sig om et anpartsselskab, der drev
forretning med damekonfektion. I 1984 flyttede anpartsselskabet ind i egen
ejendom efter hidtil at have haft forretning i lejede lokaler i to ejendomme.
Anpartsselskabet havde uopsigelig lejeret til lejemålene. Ejeren af den ene
ejendom, et forsikringsselskab, ønskede selv at overtage lejemålet og
udbetalte anpartsselskabet 250.000 kr. for at afstå lejemålet. Beløbet blev
af parterne benævnt vederlag for overdragelse af lejemålet. Det andet lejemål
blev overtaget af et hvidevarefirma for 55.000 kr., idet beløbet efter
købekontrakten udgjorde vederlag for goodwill knyttet til lokalerne.
Anpartsselskabets nye lokaler lå i nærheden af de tidligere lokaler og
virksomheden fortsatte i uændret omfang. Begge købere havde forpligtet sig
til ikke på ny at udleje lokalerne til manufakturforretninger. Landsretten
fandt, at aftalerne var indgået mellem parter med modstridende interesser, og
at deres kvalifikation af vederlag normalt ikke kan anfægtes. Da
anpartsselskabet imidlertid fortsatte virksomheden i nye lokaler i nærheden
og de tidligere lokaler blev benyttet til andre formål, fandt landsretten, at
skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage en selvstændig
vurdering. Landsretten udtalte, at goodwill skattemæssigt knytter sig til
kundekreds, forretningsforbindelser mv., og fandt det ikke godtgjort, at
anpartsselskabet ved afståelse af lejemålet havde mistet sådan goodwill. Hele
afståelsessummen på de 305.000 kr. blev herefter anset for vederlag for
afståelse af retten ifølge en lejekontrakt og dermed skattepligtigt i medfør
af lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 5 - nu ligningslovens § 16 E, stk.
1, nr. 3, (se afsnit 2.3).
For så vidt angår afgrænsning mellem goodwill og konkurrenceklausuler
henvises til afsnit 2.5.
2.2. Tidsbegrænsede rettigheder mv.
Efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 2, skal fortjeneste eller
tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af tidsbegrænsede rettigheder
såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende (know-how), patentret,
forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst - for personer som personlig
indkomst, jf. personskattelovens § 3.
Det er ingen betingelse for bestemmelsens anvendelse, at afståelsen mv.
finder sted i forbindelse med erhvervsophør.
Særlig fremstillingsmetode eller lignende (know-how) dækker bl.a.
know-how , som vedrører opfindelser og værker, der er skabt af
afhænderen selv.
Landsskatteretten har ved en kendelse af 30. maj 1989, TfS
1989.482, taget stilling til et spørgsmål om know-how contra goodwill.
Kendelsen drejede sig om et selskab, der drev virksomhed med import af en
vareart til en sammenslutning af lokale andelsforeninger. Sammenslutningen
havde været interesseret i at købe en bestemt type af den pågældende vare,
som stort set kun anvendtes i Danmark. Efter at sammenslutningen forgæves
havde forsøgt at købe produktet direkte i udlandet, solgte selskabet retten
til salg af varearten, kundemasse, kundeliste, arkiver mv. til en af
andelsforeningerne. Selskabet havde ingen leverandøraftaler, men alene en
viden om og kontakter til de udenlandske produktcentre. Landsskatteretten
fandt, at begrebet know-how kunne omfatte viden om, hvorledes produkter mest
hensigtsmæssigt kunne afsættes. Retten fandt imidlertid, at de omhandlede
leverandørkontakter og forretningsforbindelser ikke kunne karakteriseres som
en sådan særlig viden, der naturligt faldt ind under lov om særlig
indkomstskat mv. § 2, nr. 4 - nu ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 2.
Dispositionen måtte i stedet karakteriseres som en samlet overdragelse af
virksomheden værdi, og vederlaget måtte anses som vederlag for goodwill.
Ved forfatter- og kunstnerret forstås rettigheder, der er
beskyttede i henhold til lov om ophavsret. Det vil bl.a. sige forfatterret
til skønlitteratur, videnskabelig eller faglig litteratur, filmrettigheder,
retten til musikværk og retten til edb-programmer.
Ved erhvervelse af rettigheder til nye film, der skal have premiere, og
hvor der er en tidsmæssig sammenhæng mellem erhvervelsestidspunktet og
premieretidspunktet, har der efter praksis været adgang til at behandle
udgiften hertil som en driftsudgift med den virkning, at der kunne ske
periodisering af indtægter og udgifter. Denne praksis er imidlertid blevet
ændret ved en bindende forhåndsbesked af 27. september 1994, TfS 1994.669.
Praksisændringen har virkning fra offentliggørelsen af den bindende
forhåndsbesked den 10. oktober 1994. Det vil sige, at rettighedserhvervelser,
som er baseret på premierefilm, fra og med denne dato - som det er tilfældet
for andre filmrettigheder - skal behandles efter reglerne i ligningslovens §§
16 E og F.
Ligningsrådet har ved en bindende forhåndsbesked af 22.
juni 1988, TfS 1988.445, taget stilling til et spørgsmål vedrørende
overdragelse af retten til et edb-program. Et aktieselskab havde udviklet et
edb softwaresystem, der var beregnet til overvågning, styring og regulering
af energi, forurening og sikkerhed. Aktieselskabet solgte systemet til et
kommanditselskab og påtog sig en konkurrenceklausul, hvorefter selskabet
forpligtede sig til ikke at udvikle et konkurrende system. Systemet kunne
efter Ligningsrådets opfattelse ikke karakteriseres som et driftsmiddel, der
kunne henføres under afskrivningslovens regelsæt, idet det var selve
systemet, som var blevet solgt. Kommanditselskabet blev derimod anset for at
have erhvervet en immateriel rettighed, der kunne henføres til lov om særlig
indkomstskat mv. § 2, nr. 4 - nu ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 2.
Ved mønster forstås forbilledet for en vares udseende eller
ornament og ved varemærker forstås særlige kendetegn for varer eller
tjenesteydelser, som benyttes eller agtes benyttet i en erhvervsvirksomhed.
Bestemmelsen angiver ikke udtømmende arten af de omfattede rettigheder.
Andre rettigheder, der hidrører fra en vis indsats af skabende eller
opfindende karakter, skal således skatteretlig behandles på samme måde som de
i bestemmelsen udtrykkeligt nævnte rettigheder. Det følger heraf, at også
rettigheder, der er under registrering, og rettigheder, der ikke er anmeldt
til registrering, omfattes af bestemmelsen. Endvidere er det efter fast
praksis ikke en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at rettigheden er
tidsbegrænset. Ved en ændring af ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 2, er der
foretaget en præcisering af denne praksis, jf. lov nr. 313 af 17. maj 1995
(Ophævelse af lov om særlig indkomstskat mv. samt konsekvensændringer mv.).
Ved en kendelse af 18. december 1992, TfS 1993.121, har
Landsskatteretten taget stilling til et spørgsmål om
udgiverrettigheder . Kendelsen drejede sig om et selskab, der drev to
distriktsblade og et markedstingsfirma. Selskabet overdrog sin samlede
virksomhed til et andet selskab. Landsskatteretten fandt, at retten til at
udgive distriktsbladene ikke var af en sådan karakter, at den kunne anses for
omfattet af lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 4 - nu ligningslovens §
16 E, stk. 1, nr. 2. Hele vederlaget, der i al væsentlighed var betalt for
kundekreds, abonnenter og annoncører, blev anset som vederlag for goodwill.
Bortset fra den selvskabte know-how svarer bestemmelsen til den tidligere
regel i § 2, stk. 1, nr. 4, i den nu ophævede lov om særlig indkomstskat mv.
2.3. Retten ifølge udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt.
Efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 3, skal fortjeneste eller
tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af retten ifølge en udbytte-,
forpagtnings- eller lejekontrakt medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst - for personer som personlig indkomst, jf.
personskattelovens § 3.
Bestemmelsen finder alene anvendelse for rettigheder ifølge en kontrakt, i
modsætning til forpligtelser. Det er uden betydning for bestemmelsens
anvendelse, hvorvidt der er tale om en tidsbegrænset eller tidsubegrænset
ret.
Ved en udbyttekontrakt forstås enhver kontrakt, der hjemler ret til
løbende indkomst, hvadenten retten hertil er erhvervet i forbindelse med
overdragelse af udnyttelsesretten til et formuegode eller i forbindelse med
afståelse mv. af et sådant.
Kun afståelse mv. af retten i henhold til en bestående udbyttekontrakt er
omfattet af bestemmelsen. Endvidere finder bestemmelsen kun anvendelse for
kontrakter om retten til løbende indkomst, der vedrører uforfaldne beløb.
Overdragelse af retten til forfaldne beløb skal behandles efter samme
regelsæt som anden overdragelse af fordringer, dvs. efter kursgevinstlovens
regler.
Det er uden betydning for bestemmelsens anvendelse om afståelse af retten
ifølge en udbyttekontrakt afregnes kontant eller ved frigørelse af gæld. Der
kan i den forbindelse henvises til Landsskatterettens kendelse af 6. februar
1991, TfS 1991.170.
Landsskatteretskendelsen drejede sig om en civilingeniør, som
tilbagesolgte en udbyttekontrakt til det udstedende kommanditselskab, som han
havde erhvervet udbyttekontrakten af i 1979. Efter tilbagesalgsaftalen, der
blev indgået i januar 1986, var salgssummen ca. 20.000 kr. Han modtog straks
a conto 6.500 kr. og i juni 1986 yderligere 6.300 kr. til foreløbig
afgørelse, ligesom han blev frigjort for gæld til kommanditselskabet på 7.200
kr. Landsskatteretten fandt, at fortjenesten, der var opgjort på dette
grundlag, var skattepligtig særlig indkomst, idet det var uden betydning, om
der var afregnet kontant eller ved frigørelse af gæld.
Ved udbyttekontrakt forstås ikke kun kontrakter om ret til overskudsandel.
Som eksempel på aftaler, der kan falde ind under begrebet udbyttekontrakt,
kan nævnes aftaler om retten til licens, aftaler om retten til at
administrere faste ejendomme, aftaler om en afløsningssum for løbende ydelser
samt bedækningsbeviser med ret til vederlagsfri bedækning.
En opfinder havde overdraget retten til at udnytte en af ham gjort og
patenteret opfindelse mod afgift (licens) sat i forhold til virksomhedens
produktion. Ved et senere salg af rettighederne i henhold til licensaftalen,
blev han anset for skattepligtig af fortjenesten efter lov om særlig
indkomstskat mv. § 2, nr. 5 - nu ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 3.
Et vederlag for overdragelse af retten til at administrere nogle faste
ejendomme blev anset som et vederlag for afståelse af retten ifølge en
udbyttekontrakt og dermed omfattet af lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr.
5 - nu ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 3.
En indehaver af et firma, der drev assurancevirksomhed, afgik ved døden.
Et forsikringsselskab overtog virksomheden, i hvilken forbindelse
indehaverens enke for livstid blev sikret en årlig ydelse på 10 pct. af visse
forsikringspræmier og 5 pct. af andre præmier, der indkasseredes af
selskabet, dog mindst 30.000 kr. årligt. Ved enkens død skulle 3/4 af de
nævnte ydelser tilfalde hendes tre børn med 1/3 til hver dog længst indtil
1973. Efter enkens død ønskede forsikringsselskabet at komme ud af forholdet
ved at betale en afløsningssum en gang for alle. Den ret, der tilkom
arvingerne blev anset for at være en ret i henhold til en udbyttekontrakt af
den i lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 5, (nu ligningslovens § 16 E,
stk. 1, nr. 3) nævnte art.
I en bindende forhåndsbesked fra 12. december 1988, TfS 1989.64, fandt
Ligningsrådet på baggrund af de foreliggende oplysninger, at overdragelsen af
et bedækningsbevis, der gav ret til vederlagsfrit at få en hoppe bedækket
årligt, så længe hingsten var avlsdygtig, måtte anses som en rettighed ifølge
en udbyttekontrakt, jf. lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 5 - nu
ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 3.
En testamentarisk ret til udbytte kan ikke anses for en rettighed ifølge
en udbyttekontrakt. Landsskatteretten har i en kendelse af 28. maj 1982, LSRM
1982.102 taget stilling til dette spørgsmål. Sagen drejede sig om en enke,
som efter sin ægtefælles død - i overensstemmelse med et af ægtefællerne
oprettet fælles testamente - havde arvet en livsvarig personlig ret til
udbyttet af boets beholdning af aktier i A/S B. Af testamentet fremgik det
endvidere, at enken havde givet afkald på arv i sin afdøde ægtefælles særbo,
for så vidt angik de aktier, der var udlagt til B fond, bl.a. på vilkår, at
enken for sin livstid skulle oppebære udbytte af den nævnte aktiepost. Efter
det oplyste fandt Landsskatteretten, at enkens udbytte af de omhandlede
aktier, der var til udbetaling i enkens restlevetid, ikke var tillagt hende
ved en udbyttekontrakt, men ved et gensidigt testamente og dispositionen
kunne derfor ikke anses for at være en af de i § 2, nr. 5, i lov om særlig
indkomstskat mv. (nu ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 3) omhandlede
rettigheder.
Af andre former, der falder uden for begrebet udbyttekontrakt, kan nævnes
retten til arbejdsindtægt eller en interessents ret til overskudsandel i
interessentskabet. Tilsvarende gælder, at pensionsaftaler mellem arbejdsgiver
og arbejdstager ikke anses for udbyttekontrakter.
Ved forpagtnings- og lejekontrakt forstås enhver kontrakt, hvor
ejeren af et formuegode mod vederlag overdrager brugs- eller
udnyttelsesretten hertil. Forpagtning adskiller sig fra leje ved, at
forpagtningsaftaler typisk også omfatter den til formuegodet knyttede
erhvervsvirksomhed.
Der er intet krav om, at det bortforpagtede eller udlejede formuegode har
karakter af fast ejendom eller løsøre. Også retten til at indtræde i en
kontrakt som lejer eller forpagter, såvel som retten til at fortsætte et
lejemål er omfattet af bestemmelsen.
Kontrakter om private beboelseslejemål anses efter praksis for at falde
uden for bestemmelsens anvendelsesområde. Det vil sige, at godtgørelser for
opgivelse eller afståelse af private lejemål er skattefri. Dette gælder
uanset om godtgørelsen for opgivelse mv. af lejemålet berigtiges kontant
eller eksempelvis ved salg af en ejerlejlighed til under markedspris.
Landsskatteretten har ved en kendelse af 18. december 1985, TfS 1986.136,
taget stilling til spørgsmålet om beskatning af godtgørelser vedrørende
private lejemål. Kendelsen drejede sig om en person, der havde en lejlighed
til disposition i et kloster. Hun indgik på klosterets foranledning en
aftale, hvorefter hun skulle fraflytte lejligheden bl.a. på vilkår, at hun på
livstid skulle have udbetalt en delvis pristalsreguleret månedlig ydelse på
4.000 kr., samt have tilbagebetalt et indskud på 10.000 kr. og udbetalt et
yderligere beløb på 10.000 kr. til dækning af flytteomkostninger.
Landsskatteretten fandt, at det udbetalte beløb på 20.000 kr. måtte anses for
en skattefri kompensation for opgivelse af privat lejemål.
Bestemmelsen finder ikke anvendelse på engangsydelser fra lejeren
eller forpagteren i anledning af indgåelse af kontrakt . Et
engangsvederlag, der i forbindelse med en lejekontrakts indgåelse ydes af
lejeren til udlejer som tillæg til den i kontrakten fastsatte leje, vil
således falde uden for bestemmelsens anvendelsesområde og skal behandles
efter reglerne i statsskattelovens §§ 4-6.
En erstatning fra lejeren i anledning af lejerens
fraflytning i uopsigelighedsperioden anses derimod for omfattet af
bestemmelsen. Der kan i den forbindelse henvises til Landsskatterettens
kendelse af 15. april 1986, TfS 1986.362.
Landsskatteretskendelsen drejede sig om en arkitekt, der i 1982
modtog en erstatning fra en lejer i anledning af lejerens ophævelse af et
indgået erhvervslejemål, som var uopsigeligt fra lejers og udlejers side
indtil 1987. Landsskatteretten fandt, at erstatningen måtte anses for
omfattet af lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 5, (nu ligningslovens §
16 E, stk. 1, nr. 3), da erstatningen måtte betragtes som betaling for
lejemålets ophævelse i utide, uden at der ved fastsættelsen af erstatningen
var henset til størrelsen af bestemte konkrete fremtidige lejeindtægter.
Bestemmelsen svarer til den tidligere regel i § 2, stk. 1, nr. 5, i den nu
ophævede lov om særlig indkomstskat mv.
2.4. Agentur eller lignende.
Efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 4, skal godtgørelse i
anledning af opgivelse af agentur eller lignende medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst - for personer som personlig indkomst, jf.
personskattelovens § 3.
Ud over egentlige agenturer er også tilsvarende forhold såsom
eneforhandlingsrettigheder, forhandlerprivilegier og lignende omfattet af
bestemmelsen.
Det er ingen betingelse for bestemmelsens anvendelse, at modtageren har
haft et egentligt krav på ydelsen. Godtgørelser ydet ud fra en
billighedsbetragtning er også omfattet.
Det er heller ikke en betingelse, at ydelsen erlægges som en
engangsydelse. Der kan i den forbindelse henvises til Landsskatterettens
kendelse af 26. februar 1992, TfS 1993.198.
Landsskatteretskendelsen drejede sig om indehaveren af en
assuranceforretning med tilhørende agentur, som afhændede sin virksomhed til
et forsikringsselskab, for hvilket hans firma i en lang årrække havde været
forsikringsagent. Vederlaget bestod af et engangsbeløb på 500.000 kr., et
fast garanteret beløb på 1,6 mio. kr., der skulle afdrages over 5 år med lige
store årlige afdrag på 320.000 kr. samt en livsbetinget løbende ydelse på
320.000 kr., der påbegyndtes efter 5-års-periodens udløb. Landsskatteretten
fandt, at vederlaget dels vedrørte goodwill (engangsbeløbet på de 500.000
kr.), dels opgivelse af agenturet. Den del af vederlaget, der vedrørte
opgivelse af agenturet, skulle kapitaliseres og beskattes i medfør af lov om
særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 9, (nu ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr.
4).
Ved bedømmelsen af, om der foreligger opgivelse af agentur eller lignende,
har det betydning, hvorvidt indehaveren af agenturet eller
eneforhandlingsretten har ret til at afstå retten til en uafhængig
trediemand. Hvis der kan ske overdragelse til en uafhængig trediemand, kan
det således indebære, at vederlaget eller en del af vederlaget i stedet må
kvalificeres som vederlag for goodwill (se afsnit 2.1). Der kan henvises til
Østre Landsrets dom af 10. oktober 1994, TfS 1994.719, der angik spørgsmålet
om, hvorvidt vederlaget skulle anses for betaling for goodwill eller betaling
for opgivelse af agentur.
Østre Landsretsdommen drejede sig om en depotindehaver, der i
forbindelse med et bryggeris omlægning af depoter, fik udbetalt en
godtgørelse på 212.000 kr. Depotindehaveren anså beløbet for at være betaling
for goodwill, mens skattemyndighederne fandt, at der var tale om godtgørelse
for opgivelse af en eneforhandlingsret. Landsretten fandt, at det efter
bevisførelsen, herunder særligt bestemmelserne i forhandlerkontrakten, måtte
lægges til grund, at kundekredsen knyttet til depotindehaverens øldepot havde
tilhørt bryggeriet, og at depotindehaveren således ikke havde afståelsesret.
Da det skattemæssige goodwill-begreb er knyttet til afståelse af en
kundekreds, kunne godtgørelsen derfor ikke anses for vederlag for goodwill,
men måtte behandles som godtgørelse for ophør af depotindehaverens
eneforhandlingsret til bryggeriets produkter. Godtgørelsen var herefter
omfattet af lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 9, (nu ligningslovens §
16 E, stk. 1, nr. 4).
Bestemmelsen svarer til den tidligere regel i § 2, stk. 1, nr. 9, i den nu
ophævede lov om særlig indkomstskat mv.
2.5. Konkurrenceklausuler.
Efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 5, skal vederlag for
påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse
(konkurrenceklausuler) medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst - for personer som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3,
når vederlaget ydes en gang for alle. Løbende ydelser behandles efter
reglerne i statsskattelovens §§ 4-6.
Ved konkurrenceklausul forstås en klausul, som går ud på at afskære den
ene part i aftalen, ofte en arbejdstager, fra at udøve virksomhed, der på en
nærmere bestemt måde konkurrerer med den anden parts virksomhed.
I tilfælde, hvor der ydes et samlet vederlag for goodwill og påtagelse af
en konkurrenceklausul, som efter en konkret vurdering må anses for at være i
balance med virksomhedens indtjeningsevne, kan det være vanskeligt at
adskille goodwill-delen og konkurrenceklausul-delen. Landsskatteretten har i
disse tilfælde tilkendegivet, at der ikke er grundlag for at henføre nogen
del af vederlaget til konkurrenceklausulen. Der kan i den forbindelse
henvises til Landsskatterettens kendelse af 12. februar 1990, TfS 1990.192
samt Landsskatterettens kendelse af 4. marts 1991, TfS 1991.133. Det skal
bemærkes, at såfremt der omvendt er tale om, at vederlaget ikke står i
rimeligt forhold til virksomhedens indtjeningsevne, må det anses som udtryk
for, at der er ydet betaling for påtagelse af en konkurrenceklausul.
Landsskatteretskendelsen fra 1990 angik en skatteyder, der havde
drevet selvstændig virksomhed som depotindehaver. Han indgik i september 1980
en kontrakt med et olieselskab, hvorefter han dels skulle udøve
salgsaktivitet for olieselskabets regning, dels som distributør skulle udøve
distribution for egen regning af olieselskabets produkter i det i kontrakten
nærmere angivne salgsdistrikt og til herom nærmere angivne kundegrupper.
Kontrakten indeholdt en fortegnelse over den tidligere depotindehavers egne
kunder, som han medtog fra sin tidligere virksomhed. Disse kunder kunne han
ved kontraktens ophør medtage og overdrage. Kontrakten indeholdt endvidere en
konkurrenceklausul. I forbindelse med udløbet af kontrakten fra september
1980 og oprettelse af en ny kontrakt ville olieselskabet købe kundekredsen
for 1,6 mio. kr. Ligningsrådet havde afgivet en bindende forhåndsbesked,
hvorefter kun 500.000 kr. kunne anses for betaling for goodwill, mens de
resterende 1,1 mio. kr. blev anset for vederlag for påtagelse af en
konkurrenceklausul. Landsskatteretten fandt, at hele overdragelsessummen
vedrørte goodwill, idet der under hensyntagen til konkurrenceklausulens nære
tilknytning til goodwill-begrebet og afgørende betydning for goodwill-værdien
ikke var tilstrækkeligt grundlag for at udskille en del af vederlaget som
særskilt betaling for påtagelse af konkurrenceklausulen.
Landsskatteretskendelsen fra 1991 drejede sig om et
ejendomsmæglerfirma, der overdrog en del af virksomheden til en
ejendomsmæglerkæde. Som led i overdragelsen indgik ejendomsmæglerne samtidig
en franchiseaftale med ejendomsmæglerkæden, idet de som franchisetagere
skulle drive virksomheden på nærmere angivne vilkår. Franchisetagerne skulle
drive virksomheden for egen regning og risiko og kunne ikke uden skriftlig
aftale med franchisegiveren overdrage rettighederne efter aftalen til andre.
Aftalen indeholdt endvidere en 5-årig konkurrenceklausul. Franchiseaftalen
var uopsigelig i 4 år og kunne derefter opsiges af begge parter.
Overdragelsessummen udgjorde 2 mio. kr., hvoraf 1.750.000 kr. for goodwill og
250.000 kr. for inventar og maskiner. Ligningsrådet havde ikke anset det
aftalte vederlag for at vedrøre goodwill, men anså beløbet for vederlag for
påtagelse af en konkurrenceklausul og eventuelt som vederlag for overdragelse
af retten ifølge en lejekontrakt. Landsskatteretten fandt, at
franchiseaftalen ikke gav grundlag for at antage, at der alene forelå en
aftale om et samarbejde. Retten lagde herved afgørende vægt på, at
franchisegiver efter aftalen, når uopsigelighedsperioden udløb, kunne opsige
aftalen uden vederlag. Under disse omstændigheder fandt retten, at der var
tale om en overdragelse af virksomheden. Landsskatteretten erklærede sig
endvidere enig i det synspunkt, at der efter praksis normalt ikke bliver
udskilt nogen del af en betaling for goodwill som særskilt vederlag for
påtagelse af en konkurrenceklausul. Hele vederlaget på 1.750.000 kr. skulle
herefter anses som betaling for goodwill.
Bestemmelsen svarer til den tidligere regel i § 2, stk. 1, nr. 14, i den
nu ophævede lov om særlig indkomstskat mv.
2.6. Ikrafttræden.
Reglerne i ligningslovens § 16 E, stk. 1, har virkning for formuegoder,
der afstås mv. den 19. maj 1993 eller senere. Det er uden betydning for
anvendelsen af reglen i § 16 E, stk. 1, nr. 1, om den goodwill, der afstås
mv., er optjent eller erhvervet før den 19. maj 1993.
Afgørende for, hvornår reglerne finder anvendelse, er det tidspunkt, hvor
selve aftalen om overdragelse af det pågældende formuegode er indgået.
Betalingstidspunktet og tidspunktet for den faktiske overtagelse af
formuegodet er således uden betydning.
3. Afskrivning (ligningslovens § 16 F).
3.1. Goodwill.
Den, der erhverver en goodwill, kan efter bestemmelsen i ligningslovens
§ 16 F, stk. 1, afskrive det ydede vederlag i sin skattepligtige
indkomst (for personer - i den personlige indkomst) over en periode af 10 år
med 10 pct. årligt.
3.2. Tidsbegrænsede rettigheder mv. samt udbytte-, forpagtnings- og
lejekontrakt.
Den, der erhverver en tidsbegrænset rettighed mv. eller en ret ifølge en
udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt, er efter bestemmelsen i
ligningslovens § 16 F, stk. 2, berettiget til at afskrive det ydede
vederlag i sin skattepligtige indkomst (for personer - i den personlige
indkomst) med lige store årlige beløb over et til rettigheden svarende åremål
eller - såfremt rettigheden er tidsubegrænset - over en periode af 10 år med
10 pct. årligt.
For så vidt angår tidsbegrænsede rettigheder skal bemærkes, at det
tidsbegrænsede går på den periode, som rettigheden er beskyttet - det være
sig efter ophavsretsloven, patentloven, lov om mønster o.s.v. Kan der ikke
opgøres nogen præcis beskyttelsesperiode, f.eks. fordi det drejer sig om
overdragelse af en forfatterret på et tidspunkt, hvor ophavsmanden endnu er i
live, så skal vederlaget afskrives efter reglen om tidsubegrænsede
rettigheder, dvs. over 10 år.
Den, der erhverver know-how eller patentrettigheder i tilknytning til sit
erhverv, kan som et alternativ til afskrivning efter ligningslovens § 16 F,
stk. 2, i stedet vælge at straksafskrive den kontantomregnede
anskaffelsesudgift efter reglerne i ligningslovens § 8 L (se afsnit 5.2.2).
3.3. Agentur og konkurrenceklausuler.
Godtgørelse for opgivelse af agentur eller lignende og vederlag for
påtagelse af en konkurrenceklausul afskrives efter bestemmelsen i
ligningslovens § 16 F, stk. 3, i yderens skattepligtige indkomst (for
personer - i den personlige indkomst) over en periode af 10 år.
Hvis ydelser af denne art tilsammen med vederlag for afløsning af
pensionstilsagn, der ikke har været omfattet af lov om tilsyn med
pensionskasser, udgør under 5 pct. af den samlede lønudgift i yderens
virksomhed i det pågældende indkomstår, fradrages de dog fuldt ud ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst (for personer - i den personlige
indkomst) for dette indkomstår.
Adgangen til straksfradrag er betinget af, at de pågældende ydelser ikke
udgør mere end 5 pct. af lønudgiften. Hvis en virksomhed har afholdt udgifter
af denne art på f.eks. 8 pct. af den samlede lønudgift det pågældende
indkomstår, skal således hele den afholdte udgift afskrives over en periode
på 10 år.
3.4. Afskrivningsform mv.
Der er tale om pro anno afskrivninger. I anskaffelses- og afståelsesåret
skal afskrivninger således medregnes i forhold til den tid,
erhverver/overdrager har ejet formuegodet i det pågældende indkomstår. Der er
endvidere tale om bundne afskrivninger, dvs. at afskrivningsperioden ikke
forlænges, selv om afskrivning undlades i et eller flere år. Erhververen kan
påbegynde afskrivning fra det tidspunkt, hvor der er indgået aftale om
overdragelsen. Overdrageren kan afskrive indtil tidspunktet for aftalens
indgåelse.
Afskrivning foretages på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til
kontantværdi efter reglerne i bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj 1994 om
kontantværdiansættelse af overdragelsessummer efter afskrivningsloven og
ligningsloven og om oplysningspligt efter afskrivningsloven.
Afskrivning eller fradrag vedrørende godtgørelse for opgivelse af agentur
eller lignende og vederlag for påtagelse af en konkurrenceklausul foretages
ligeledes på grundlag af ydelsen omregnet til kontantværdi efter reglerne i
bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj 1994.
De omkostninger, der har været forbundet med erhvervelsen af formuegodet,
som f.eks. udgift til advokat, revisor og lignende, indgår i
afskrivningsgrundlaget.
3.5. Interesseforbundne parter.
Efter ligningslovens § 16 F, stk. 4, nedsættes erhververens
afskrivningsgrundlag til et beløb svarende til overdragerens skattepligtige
fortjeneste, når der er tale om overdragelse mellem interesseforbundne parter
af formuegoder omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1-3, (goodwill,
tidsbegrænsede rettigheder mv. samt retten ifølge udbytte-, forpagtnings-
eller lejekontrakt).
Bestemmelsen omfatter overdragelser mellem en person og et selskab mv. som
nævnt i selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller fondsbeskatningslovens § 1 eller
mellem sådanne selskaber indbyrdes, forudsat at den ene af parterne i
overdragelsen på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller
fælles ledelse har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde.
Overdragelser mellem personer er således ikke omfattet af bestemmelsen.
Kategorien af selskaber mv., der er omfattet af bestemmelsen, er fastlagt
ved en henvisning til selskabsskattelovens §§ 1 og 2 samt
fondsbeskatningslovens § 1. Selskabstyper mv., der er omfattet af
bestemmelsen, er eksempelvis aktie- og anpartsselskaber og erhvervsdrivende
fonde.
Bestemmende indflydelse vil f.eks. foreligge, hvor den ene part direkte
eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen hos den anden part.
Ved indirekte ejerskab forstås ejerskab via andre selskaber mv., hvori den
pågældende part ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen.
Ved afgørelsen af, om der foreligger bestemmende indflydelse, er alene den
direkte implicerede parts forhold afgørende. Hvor den ene part i
overdragelsen er en person, vil det således være afgørende, om personen selv
ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen, råder over mere end 50 pct. af
stemmeværdien o.s.v. Begrebet bestemmende indflydelse er således afgrænset
snævrere end hovedaktionærbegrebet i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,
hvor også aktiekapital og stemmeværdi tilhørende ægtefælle, forældre,
bedsteforældre, børn og børnebørn mv. har betydning.
Hvis der eksempelvis er tale om en situation, hvor en gruppe på ti
personer vælger fremover at drive virksomhed i selskabsform, og i den
forbindelse overdrager goodwill til et nystiftet aktieselskab med de ti
personer som aktionærer og i øvrigt lige rettigheder, vil overdragelsen falde
uden for bestemmelsens anvendelsesområde, idet ingen af de ti personer hver
især opfylder betingelsen om bestemmende indflydelse.
Som et eksempel på overdragelser, der vil falde ind under bestemmelsens
anvendelsesområde, kan nævnes overdragelser mellem moder- og datterselskaber,
hvor moderselskabet ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i
datterselskabet. Endvidere vil overdragelser mellem søsterselskaber kunne
være omfattet. Foreligger der eksempelvis en situation, hvor selskab A råder
over 51 pct. af stemmerne i henholdsvis selskab B og C (søsterselskaber), vil
en overdragelse fra selskab B til selskab C være omfattet af bestemmelsen,
idet selskab B på grund af fælles ledelse (selskab A) må anses for at have
bestemmende indflydelse på selskab C's handlemåde.
3.6. Ikrafttræden.
Reglerne i ligningslovens § 16 F, stk. 1 og 2, har virkning for
formuegoder, der erhverves den 19. maj 1993 eller senere.
Reglerne i ligningslovens § 16 F, stk. 3, har virkning for godtgørelser og
vederlag, der ydes den 19. maj 1993 eller senere. Dog har reglen i
ligningslovens § 16 F, stk. 3, sidste pkt., om kontantomregning først
virkning for godtgørelser og vederlag, der ydes den 18. november 1993 eller
senere.
Reglen i ligningslovens § 16 F, stk. 4, har virkning for formuegoder, der
afstås mv. den 18. juni 1993 eller senere.
Formuegoderne anses for erhvervet/ydet på aftaletidspunktet, jf. afsnit
2.6.
4. Forhold der sidestilles med køb og salg.
4.1. Erstatning mv.
Erstatnings- og forsikringssummer, der udredes i anledning af tab eller
forringelse af et af de i ligningslovens § 16 E, stk. 1, omhandlede
formuegoder sidestilles med afståelsessummer.
4.2. Gaver og arveforskud.
Afståelse af de i ligningslovens § 16 E, stk. 1, nævnte formuegoder som
gave eller arveforskud sidestilles med salg. Tilsvarende sidestilles
erhvervelse af de omhandlede formuegoder ved gave eller arveforskud med køb.
Ved afståelse af et formuegode, der er erhvervet som gave eller
arveforskud, benyttes den værdi, der er lagt til grund ved beregning af
gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen som anskaffelsessum. Har
erhvervelsen ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, anses værdien i
handel og vandel på erhvervelsestidspunktet som anskaffelsessum.
Hvor afståelsen sker ved gave eller arveforskud, betragtes den
værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat
i forbindelse med overdragelsen som afståelsessum. Er overdragelsen hverken
afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes værdien i handel og vandel på
overdragelsestidspunktet som afståelsessum.
Reglerne svarer til de tidligere regler i § 4, stk. 2 og 3, samt § 5 i den
nu ophævede lov om særlig indkomstskat mv.
4.3. Overførsel til udlandet.
Efter selskabsskattelovens § 7 A og kildeskattelovens § 8 A sidestilles
overførelse af formuegoder som nævnt i ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr.
1-3, (goodwill, tidsbegrænsede rettigheder mv. samt retten ifølge udbytte-,
forpagtnings- eller lejekontrakt) til benyttelse i udlandet med et salg.
Bestemmelserne omfatter dels den situation, hvor en fuldt skattepligtig
overfører de pågældende formuegoder samtidig med, at den danske skattepligt
ophører, dels hvor en begrænset skattepligtig overfører formuegoder, der er
knyttet til en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet.
Som afståelsessum betragtes værdien i handel og vandel på
overførselstidspunktet.
5. Opgørelse af fortjeneste og tab.
Fortjeneste og tab ved afståelse mv. af de i ligningslovens § 16 E, stk.
1, nr. 1-3, omhandlede formuegoder opgøres som forskellen mellem
afståelsessummen omregnet til kontantværdi efter reglerne i bekendtgørelse
nr. 486 af 31. maj 1994 og den kontantomregnede anskaffelsessum med fradrag
af afskrivninger efter ligningslovens § 16 F.
Ved afståelse mv. af optjent goodwill eller tidsbegrænsede rettigheder
mv., der er skabt af afhænderen selv, kan fortjenesten dog opgøres som et
beløb svarende til den kontantomregnede afståelsessum, idet
anskaffelsessummen i disse situationer vil udgøre 0 kr.
Fortjeneste og tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
- for personer som personlig indkomst - for det indkomstår, hvori aftale om
formuegodets overdragelse er indgået.
5.1. Delafståelse, hvor sælger har både eget oparbejdet goodwill og
tilkøbt goodwill.
I forbindelse med udvidelse af ejerkredsen i en virksomhed kan der blive
tale om afståelse af en del af virksomhedens goodwill til den nytilkomne
ejer. Hvis sælger både har eget oparbejdet goodwill og tilkøbt goodwill, er
det nødvendigt at få fastslået, hvilken del af virksomhedens goodwill, der
skal anses for afstået, idet dette har betydning for fastsættelse af
anskaffelsessummen og i forlængelse heraf opgørelse af fortjeneste eller tab
ved afståelsen.
Problemet kan f.eks. opstå ved optagelse af interessenter i en hidtidig
enkeltmandsvirksomhed eller i et allerede bestående interessentskab, idet en
sådan optagelse i relation til de hidtidige indehavere betragtes som salg af
en ideel anpart af virksomheden og for de indtrædende som køb af den
overtagne anpart af virksomhedens formue.
Når der er tale om delafståelse af en virksomhed, hvor der indgår både
eget oparbejdet goodwill og tilkøbt goodwill, skal den solgte goodwill anses
for at hidrøre fra såvel virksomhedens tilkøbte som fra den eget oparbejdede
goodwill. Hvis f.eks. en trediedel af virksomheden med tilhørende goodwill
overdrages, udgør den solgte goodwill en trediedel af virksomhedens samlede
tilkøbte goodwill og en trediedel af virksomhedens samlede oparbejdede
goodwill.
5.2. Særregler for visse afståelser mv.
5.2.1. Næring og spekulation.
Ved afståelse mv. af formuegoder som nævnt i ligningslovens § 16 E, stk.
1, nr. 1-3, der er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej eller i
spekulationsøjemed, skal fortjeneste og tab efter praksis som hidtil
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i
statsskattelovens §§ 4-6.
5.2.2. Ligningslovens § 8 L.
Ved erhvervelse af know-how eller patentrettigheder kan erhververen
efter reglerne i ligningslovens § 8 L, stk. 1, vælge enten at fradrage den
kontantomregnede anskaffelsesudgift fuldt ud i det indkomstår, hvori udgiften
blev afholdt eller at afskrive den kontantomregnede anskaffelsesudgift efter
reglerne i ligningslovens § 16 F, stk. 2. Valgfriheden mellem
straksafskrivning og afskrivning efter ligningslovens § 16 F, stk. 2, er
betinget af, at der er tale om know-how eller patentrettigheder, der
erhverves i tilknytning til den pågældende købers erhverv.
Ved afståelse mv. af know-how eller patentrettigheder, hvor afhænderen har
straksafskrevet den kontantomregnede anskaffelsesudgift, skal afhænderen
medregne hele den kontantomregnede afhændelses- eller afståelsessum
ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori afhændelsen eller afståelsen
finder sted, jf. ligningslovens § 8 L, stk. 2.
Ved lov nr. 428 af 25. juni 1993 blev der foretaget en række
konsekvensrettelser af ligningslovens § 8 L og ved lov nr. 1117 af 22.
december 1993 blev reglerne om kontantomregning af anskaffelsesudgift og
afståelses- eller afhændelsessum indsat.
For en nærmere beskrivelse af ligningslovens § 8 L kan henvises til afsnit
11.11 i cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993 om ligningsloven.
5.2.3. Ligningslovens § 27 A.
Ved afståelse mv. af en særlig fremstillingsmetode eller lignende
(know-how), patentret, ophavsret til litterære og kunstneriske værker, ret
til mønster eller varemærke eller lignende tidsbegrænsede rettigheder, kan
afhænderen, såfremt det er aftalt, at hele vederlaget ikke skal betales på en
gang i afhændelsesåret, vælge i dette og senere indkomstår at indtægtsføre de
vederlag, som efter de oprindeligt aftalte vilkår kunne kræves betalt i det
pågældende år. Beløbene skal dog senest tages til indtægt i det år, hvori de
faktisk betales.
Reglerne gælder for selskabers og foreningers afhændelse af de pågældende
rettigheder, jf. ligningslovens § 27 A, stk. 2.
For personer finder reglerne kun anvendelse ved afhændelse af rettigheder
mv., som personen er ophavsmand til eller som er erhvervet som led i
personens næringsvej eller i spekulationsøjemed.
Ved lov nr. 428 af 25. juni 1993 blev bestemmelsen konsekvensrettet med
det formål at sikre, at bestemmelsen for personer fortsat kun finder
anvendelse i forhold til rettigheder mv., som personen er ophavsmand til
eller som er erhvervet som led i personens næringsvej eller i
spekulationsøjemed.
For en nærmere beskrivelse af ligningslovens § 27 A kan henvises til
afsnit 6.1 i cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993 om ligningsloven.
5.3. Ikrafttræden.
Reglerne om opgørelse af fortjeneste og tab ved afståelse mv. af de i
ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1-3, omhandlede formuegoder, har som nævnt
i afsnit 2.6 og 3.6 virkning for afståelser mv., der finder sted den 19. maj
1993 eller senere. Formuegoderne anses for afstået mv. på aftaletidspunktet.
De foretagne konsekvensændringer i ligningslovens §§ 8 L og 27 A har
virkning for rettigheder mv., der erhverves eller afstås mv. den 19. maj 1993
eller senere. Dog har reglerne i ligningslovens § 8 L om kontantomregning
først virkning for know-how og patentrettigheder, der erhverves eller afstås
mv. den 18. november 1993 eller senere.
5.4. Overgangsregler.
5.4.1. Goodwill - beskatning og afskrivningsgrundlag.
Ved afståelse mv. i perioden 19. maj 1993 - 31. december 1993 (inkl.)
medregnes 25 pct. af den skattepligtige fortjeneste/det fradragsberettigede
tab ved indkomstopgørelsen. Ved afståelse mv. i 1994 medregnes 50 pct. af den
skattepligtige fortjeneste/det fradragsberettigede tab og ved afståelse mv. i
1995 medregnes 75 pct. af den skattepligtige fortjeneste/det
fradragsberettigede tab ved indkomstopgørelsen.
Tilsvarende udgør erhververens afskrivningsgrundlag ved erhvervelse i den
pågældende periode henholdsvis 25 pct., 50 pct. og 75 pct. af den
kontantomregnede anskaffelsessum.
Afgørende for hvilken procentsats, der skal benyttes under
overgangsordningen, er tidspunktet for indgåelse af aftale om overdragelse af
det pågældende formuegode. Indgås der eksempelvis den 1. maj 1995 en aftale,
hvori indgår overdragelse af goodwill, med aftalt overtagelsestidspunkt den
1. november 1994, er det procentsatsen for 1995, dvs. de 75 pct., som finder
anvendelse ved opgørelse af afskrivningsgrundlag og skattepligtig
fortjeneste/fradragsberettiget tab.
Overgangsreglens anvendelse er illustreret i bilagets eksempel 4, 5 og 6.
Overgangsreglen finder også anvendelse, hvor der er tale om overdragelse
mellem interesseforbundne parter. Det vil sige, at ved overdragelse mellem
interesseforbundne parter i perioden 18. juni 1993 - 1. januar 1996 nedsættes
erhververens afskrivningsgrundlag til et beløb svarende til overdragerens
skattepligtige fortjeneste som opgjort efter nedslaget i henhold til
overgangsreglen.
Overgangsreglens anvendelse ved overdragelse mellem interesseforbundne
parter er illustreret i bilagets eksempel 7.
5.4.2. Afskrivning efter tidligere regler.
For formuegoder omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 2-5, der er
erhvervet før den 19. maj 1993, foretages afskrivning for den resterende
periode på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum uden kontantomregning
med de i ligningslovens § 16 F indeholdte satser. Ved afståelse mv. af
sådanne formuegoder, hvor afskrivningen er påbegyndt efter de tidligere
regler i § 15 i den nu ophævede lov om særlig indkomstskat mv., benyttes den
således nedskrevne værdi (uden kontantomregning) som anskaffelsessum.
For goodwill, der er erhvervet før den 19. maj 1993, og hvorpå der har
kunnet afskrives efter tidligere gældende regler, foretages afskrivning for
den resterende del af perioden efter de dagældende regler på grundlag af den
oprindelige anskaffelsessum uden kontantomregning. Ved afståelse mv. af en
sådan goodwill, hvorpå der er foretaget skattemæssige afskrivninger efter
tidligere gældende regler, benyttes den således nedskrevne værdi (uden
kontantomregning) som anskaffelsessum.
Overgangsreglens anvendelse er illustreret i bilagets eksempel 2.
5.4.3. Goodwill - vederlag bindende fastsat.
Ved afståelse mv. af goodwill i perioden 19. maj 1993 - 1. januar 1998,
behandles vederlaget skattemæssigt efter de hidtil gældende regler, såfremt
vederlaget er fastsat i en bindende aftale, som er indgået i perioden 1. juli
1982-19. maj 1993. Erhververen har modsat ingen afskrivningsadgang.
Anvendelse af reglen er betinget af, at Ligningsrådet i henhold til en
anmodning om bindende forhåndsbesked, der er indgivet inden 1. januar 1994,
har godkendt, at der foreligger en bindende aftale om vederlagets
fastsættelse.
Reglens anvendelse er illustreret i bilagets eksempel 3.
6. Goodwill - skattefri virksomhedsomdannelse,
succession ved familieoverdragelse samt succession efter fusionsskatteloven.
6.1. Skattefri virksomhedsomdannelse.
Reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse kan benyttes ved omdannelse af
personligt ejede virksomheder til selskabsform. Ordningen hviler på et
successionsprincip, hvorefter selskabet indtræder i den tidligere ejers sted.
Det betyder, at beskatning af de fortjenester, der i princippet konstateres
ved omdannelsen, finder sted, når den oprindelige ejer af virksomheden afstår
de aktier, der er ydet som vederlag for virksomheden, og når selskabet
afhænder overtagne aktiver, eller afhænder hele virksomheden eller
likviderer.
Ved omdannelse efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse indtræder
der således ikke nogen beskatning hos den oprindelige ejer af fortjeneste på
goodwill, der har kunnet konstateres på omdannelsestidspunktet. Til gengæld
vil selskabet blive beskattet af fortjenesten på goodwill ved en senere
afståelse. Ved selskabets afståelse skal goodwill ved opgørelsen af en
eventuel fortjeneste behandles som om, den var erhvervet af selskabet på det
tidspunkt, hvor den er erhvervet af den oprindelige ejer, og til den
anskaffelsessum, hvortil goodwill er erhvervet af denne. Er der tale om
optjent goodwill vil den oprindelige ejers og dermed selskabets
anskaffelsessum være 0 kr.
Successionsprincippet indebærer, at selskabet ikke i skattemæssig
henseende har købt den goodwill, som følger med ved omdannelsen. Såfremt den
goodwill, der indgår i omdannelsen, er erhvervet af den oprindelige ejer før
den 19. maj 1993, kan selskabet derfor ikke foretage afskrivning herpå i
henhold til ligningslovens § 16 F. Har den oprindelige ejer efter tidligere
gældende regler været berettiget til at foretage skattemæssige afskrivninger
på goodwill, vil selskabet dog kunne fortsætte den oprindelige ejers
afskrivninger i kraft af successionsprincippet.
Hvor den goodwill, som indgår i omdannelsen, er erhvervet af den
oprindelige ejer den 19. maj 1993 eller senere, succederer selskabet i den
oprindelige ejers afskrivninger og afskrivningsgrundlag efter ligningslovens
§ 16 F.
Af foranstående følger, at reglerne i ligningslovens § 16 F, stk. 4, ikke
finder anvendelse i situationer, hvor der er tale om succession efter
virksomhedsomdannelsesloven. Der konstateres ingen »skattepligtig
fortjeneste« og selskabet får ikke tildelt et nyt afskrivningsgrundlag,
jf. virksomhedsomdannelseslovens § 1, stk. 1, § 4, stk. 1, og § 6, stk. 1.
6.2. Succession ved familieoverdragelse.
Efter reglerne i kildeskattelovens § 33 C er der adgang til at vælge
skattemæssig succession ved overdragelse i levende live af en personligt ejet
virksomhed eller en andel heraf til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn
eller søskendes børnebørn. Adoptivforhold og stedbarnsforhold sidestilles med
naturligt slægtskabsforhold.
Reglerne finder også anvendelse på den goodwill, der er tilknyttet
virksomheden, og som overdrages sammen med virksomheden.
Reglerne om succession ved familieoverdragelser følger samme princip, som
reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse. Det vil sige, at en anvendelse
af reglerne indebærer, at der ikke indtræder nogen beskatning hos
overdrageren af fortjeneste på goodwill, der har kunnet konstateres ved
overdragelsen. Erhververen indtræder til gengæld i overdragerens stilling med
hensyn til anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum samt eventuelle
skattemæssige afskrivninger i forhold til den goodwill, der overdrages.
Overtagelse af goodwill efter reglerne om succession ved
familieoverdragelser medfører, at erhververen ikke i skattemæssig henseende
kan anses for at have købt den pågældende goodwill. Såfremt den goodwill, som
indgår i familieoverdragelsen, er erhvervet af overdrageren før den 19. maj
1993, kan erhververen derfor ikke foretage afskrivning herpå i henhold til
ligningslovens § 16 F. Har overdrageren efter tidligere gældende regler været
berettiget til at foretage skattemæssige afskrivninger på goodwill, vil
erhververen dog kunne fortsætte den oprindelige ejers afskrivninger i kraft
af successionsprincippet.
Hvor den goodwill, som indgår i familieoverdragelsen, er erhvervet af
overdrageren den 19. maj 1993 eller senere, succederer erhververen i
overdragernes afskrivninger og afskrivningsgrundlag efter ligningslovens § 16
F.
6.3. Succession efter fusionsskatteloven.
Der er efter reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1, 2 og 3 adgang til
skattefri fusion af selskaber og kooperative virksomheder mv. samt
skattefri fusion med udenlandske selskaber. For så vidt angår en nærmere
beskrivelse af de forskellige kombinationsmuligheder for skattefri fusion,
kan der henvises til fusionsskatteloven.
Fusionsreglerne hviler på et successionsprincip, hvorefter det modtagende
selskab indtræder i det indskydende selskabs retstilling, for så vidt angår
aktiver og passiver, der er i behold hos det indskydende selskab ved
fusionen. Der indtræder dermed ikke nogen beskatning hos det indskydende
selskab af fortjeneste på goodwill, der har kunnet konstateres ved fusionen.
Det modtagende selskab indtræder til gengæld i det indskydende selskabs
stilling med hensyn til anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum samt
eventuelle skattemæssige afskrivninger i forhold til den goodwill, der indgår
i fusionen.
Overtagelse af goodwill efter reglerne om skattefri fusion betyder, at det
modtagende selskab ikke i skattemæssig henseende kan anses for at have købt
den pågældende goodwill. Såfremt den goodwill, der indgår i fusionen, er
erhvervet før den 19. maj 1993, kan det modtagende selskab derfor ikke
foretage afskrivning herpå i henhold til ligningslovens § 16 F. Har det
indskydende selskab efter tidligere gældende regler været berettiget til at
foretage skattemæssige afskrivninger på goodwill, vil det modtagende selskab
dog kunne fortsætte det indskydende selskabs afskrivninger i kraft af
successionsprincippet.
Hvor den goodwill, der indgår i fusionen, er erhvervet af det indskydende
selskab den 19. maj 1993 eller senere, succederer det modtagende selskab i
det indskydende selskabs afskrivninger og afskrivningsgrundlag efter
ligningslovens § 16 F.
Som det er tilfældet ved skattefri virksomhedsomdannelse, finder reglerne
i ligningslovens § 16 F, stk. 4, ikke anvendelse, når der er tale om
succession efter fusionsskatteloven. Også her er situationen den, at der ikke
konstateres nogen »skattepligtig fortjeneste« og det modtagende
selskab får ikke tildelt et nyt afskrivningsgrundlag, jf. fusionsskattelovens
§ 8, stk. 1.
Reglerne om skattemæssig succession ved fusion finder tilsvarende
anvendelse ved spaltning af et selskab, hvor såvel det indskydende som
det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i
artikel 3 i fusionsdirektivet, jf. fusionsskattelovens §§ 15 a og b.
Endvidere finder successionsreglerne tilsvarende anvendelse ved et
selskabs tilførsel af aktiver til et andet selskab, hvor såvel det
indskydende som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en
medlemsstat i artikel 3 i fusionsdirektivet, jf. fusionsskattelovens §§ 15 c
og d.
En tilførsel af aktiver skal omfatte samtlige aktiver og passiver i den
virksomhed eller den gren af en virksomhed, der tilføres til et andet
selskab. Tilførsel af en (gren af en) virksomhed, hvortil der er knyttet
goodwill, skal derfor også omfatte den til (grenen af) virksomheden knyttede
goodwill.
7. Goodwill - virksomhedsskatteloven.
Efter reglerne i virksomhedsskattelovens §§ 3, 8 og 22 a, stk. 5, skal
aktiver, der ikke er formueskattepligtige, ved opgørelsen af henholdsvis
indskudskonto, afkastgrundlag og kapitalafkastgrundlag indgå med
anskaffelsessummen reduceret med skattemæssige afskrivninger. I det omfang
anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, anvendes denne.
Goodwill tilhører den gruppe af aktiver, der kan indgå i
virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Da goodwill ikke er
undergivet formueskattepligt, skal goodwill indgå efter ovennævnte
beregningsprincip. Det vil sige, at goodwill ved opgørelsen af henholdsvis
indskudskonto, afkastgrundlag eller kapitalafkastgrundlag skal indgå med den
efter ligningslovens § 16 E, stk. 6, omregnede anskaffelsessum reduceret med
afskrivninger efter ligningslovens § 16 F.
7.1. Ikrafttræden.
Reglerne har virkning for goodwill, der erhverves den 19. maj 1993 eller
senere. Dog har reglen om, at det er anskaffelsessummen omregnet til
kontantværdi, der skal indgå ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget, jf.
virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 5, først virkning for goodwill, der
erhverves den 18. november 1993 eller senere. Ved erhvervelse i den
mellemliggende periode skal anskaffelsessummen således indgå uden
kontantomregning.
7.2. Overgangsregler.
7.2.1. Goodwill erhvervet før den 19. maj 1993.
Goodwill, der er erhvervet før den 19. maj 1993, indgår ved opgørelsen af
indskudskontoen, afkastgrundlaget og kapitalafkastgrundlaget med
anskaffelsessummen uden kontantomregning. Anskaffelsessummen nedskrives ved
opgørelsen af indskudskontoen, afkastgrundlaget og kapitalafkastgrundlaget
med 15 pct. årligt.
Overgangsreglen indebærer, at de regler, der var gældende før
genindførelsen af goodwillbeskatningen og den tilknyttede afskrivningsadgang,
opretholdes fuldt ud for goodwill, der er erhvervet før den 19. maj 1993.
7.2.2. Goodwill erhvervet i perioden 19. maj 1993 - 1. januar
1996.
Efter overgangsreglen i § 8, stk. 4, i lov nr. 428 af 25. juni 1993 udgør
købers afskrivningsgrundlag ved erhvervelse i årene 1993 - 1995 (for 1993 fra
den 19. maj) henholdsvis 25 pct., 50 pct. og 75 pct. af den kontantomregnede
anskaffelsessum. Ved erhvervelse i 1996 og senere udgør købers
afskrivningsgrundlag hele den kontantomregnede anskaffelsessum.
I forhold til virksomhedsskatteloven har denne overgangsregel alene
betydning for goodwill, der er erhvervet i perioden fra den 19. maj 1993 og
indtil den 18. november 1993. Goodwill, der er erhvervet i den pågældende
periode, indgår ved opgørelsen af indskudskontoen og afkastgrundlaget med den
kontantomregnede anskaffelsessum med fradrag af skattemæssige afskrivninger
og ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget med anskaffelsessummen (uden
kontantomregning) med fradrag af skattemæssige afskrivninger. De
skattemæssige afskrivninger opgøres på grundlag af reglerne i ligningslovens
§ 16 F og overgangsreglen i § 8, stk. 4. Det vil sige, at
afskrivningsgrundlaget udgør 25 pct. af den kontantomregnede anskaffelsessum.
Goodwill, der erhverves i perioden 18. november 1993 - 1. januar 1996,
indgår ved opgørelsen af indskudskontoen, afkastgrundlaget eller
kapitalafkastgrundlaget med den kontantomregnede anskaffelsessum. Den
kontantomregnede anskaffelsessum nedskrives med 10 pct. årligt. Der skal
således ikke foretages nogen reduktion af »afskrivningsgrundlaget«
efter overgangsreglen i § 8, stk. 4.
7.2.3. Goodwill - vederlag bindende fastsat.
Goodwill, der overdrages i perioden 19. maj 1993 til 1. januar 1998, skal
behandles efter de hidtil gældende regler, såfremt vederlaget er fastsat i en
bindende aftale og Ligningsrådet har godkendt, at der foreligger en sådan
bindende aftale om vederlagets fastsættelse.
Det vil sige, at der gælder samme regler som for goodwill erhvervet før
den 19. maj 1993 (se afsnit 7.2.1).
Skatteministeriet, den 26. juni 1995
Peter Loft
/ H. K. Andersen
Bilag
Eksempel 1.
Afståelse af goodwill, der er erhvervet før 19. maj 1993.
Afståelsen sker d. 1. januar 1997, dvs. efter udløbet af overgangsperioden d.
1. januar 1996 (* 1). Der er ikke indgået bindende aftale før 19. maj 1993 om
fastsættelse af vederlaget (* 2).
---------------------------------------------------------------
Afståelsessum (kontantværdi) 1.200.000 kr.
Anskaffelsessum (kontantværdi) 1.000.000 kr.
---------------
Skattepligtig fortjeneste 200.000 kr.
Afskrivningsgrundlag for køber 1.200.000 kr.
---------------------------------------------------------------
Eksempel 2.
Afståelse af goodwill, der er erhvervet før 19. maj 1993.
Afståelsen sker d. 1. juli 1997, dvs. efter udløbet af overgangsperioden d.
1. januar 1996 (* 1). Der er ikke indgået bindende aftale før 19. maj 1993 om
fastsættelse af vederlaget (* 2). Der er foretaget afskrivning efter
tidligere gældende regler (* 3).
---------------------------------------------------------------
Afståelsessum (kontantværdi) 1.200.000 kr.
Anskaffelsessum (nominel værdi) 1.000.000 kr.
Afskrivning 1.000.000 kr. 0 kr.
---------------
Skattepligtig fortjeneste 1.200.000 kr.
Afskrivningsgrundlag for køber 1.200.000 kr.
---------------------------------------------------------------
Eksempel 3.
Afståelse af goodwill, der er erhvervet før 19. maj 1993.
Afståelsen sker d. 1. juli 1997, dvs. efter udløbet af overgangsperioden d.
1. januar 1996 (* 1). Der er indgået bindende aftale før 19. maj 1993 om
fastsættelse af vederlaget (* 2).
---------------------------------------------------------------
Afståelsessum (nominel værdi) 1.200.000 kr.
Anskaffelsessum (nominel værdi) 1.000.000 kr.
---------------
Fortjeneste (fortjenesten er skattefri) 200.000 kr.
Afskrivningsgrundlag for køber 0 kr.
---------------------------------------------------------------
Eksempel 4.
Afståelse af goodwill, der er erhvervet før 19. maj 1993 .
Afståelsen sker d. 1. juli 1995, dvs. inden udløbet af overgangsperioden d.
1. januar 1996 (* 1). Der er ikke indgået bindende aftale før 19. maj 1993 om
fastsættelse af vederlaget (* 2).
---------------------------------------------------------------
Afståelsessum (kontantværdi) 1.200.000 kr.
Anskaffelsessum (kontantværdi) 1.000.000 kr.
---------------
Skattepligtig fortjeneste 200.000 kr.
Til beskatning (75 pct. af fortjenesten) 150.000 kr.
Afskrivningsgrundlag for køber
(75 pct. af anskaffelsessummen) 900.000 kr.
---------------------------------------------------------------
Eksempel 5.
Afståelse af goodwill, der er erhvervet d. 1. juli 1993, dvs.
erhvervelsen er sket efter d. 18. maj 1993, men før udløbet af
overgangsperioden d. 1. januar 1996 (* 1). Der er ikke indgået bindende
aftale før 19. maj 1993 om fastsættelse af vederlaget ved erhvervelsen d. 1.
juli 1993 (* 2). Afståelsen sker d. 1. juli 1997, dvs. efter udløbet af
overgangsperioden d. 1. januar 1996 (* 1).
---------------------------------------------------------------
Afståelsessum (kontantværdi) 750.000 kr.
Anskaffelsessum (kontantværdi) 1.000.000 kr.
Afskrivningsgrundlag (25 pct.
af anskaffelsessum)= 250.000 kr.
Afskrivning 100.000 kr. 900.000 kr.
---------------
Fradragsberettiget tab 150.000 kr.
Afskrivningsgrundlag for køber 750.000 kr.
---------------------------------------------------------------
Eksempel 6.
Afståelse af goodwill, der er erhvervet d. 1. juli 1993. Afståelsen
sker d. 1. juli 1995, dvs. både erhvervelse og afståelse sker efter d. 18.
maj 1993, men før udløbet af overgangsperioden d. 1. januar 1996 (* 1). Der
er ikke indgået bindende aftale før 19. maj 1993 om fastsættelse af
vederlaget ved erhvervelsen d. 1. juli 1993 (* 2).
---------------------------------------------------------------
Afståelsessum (kontantværdi) 1.200.000 kr.
Anskaffelsessum (kontantværdi) 1.000.000 kr.
Afskrivningsgrundlag (25 pct.
af anskaffelsessum)= 250.000 kr.
Afskrivning 50.000 kr. 950.000 kr.
---------------
Skattepligtig fortjeneste før nedslag 250.000 kr.
Til beskatning (75 pct. af fortjenesten) 187.500 kr.
Afskrivningsgrundlag for køber
(75 pct. af anskaffelsessummen) 900.000 kr.
---------------------------------------------------------------
Eksempel 7.
Overdragelse af goodwill mellem interesseforbundne parter (* 4).
Goodwill er erhvervet før 19. maj 1993, og afståelsen sker d. 1. juli
1995, dvs. før udløbet af overgangsperioden d. 1. januar 1996 (* 1).
---------------------------------------------------------------
Afståelsessum (kontantværdi) 1.200.000 kr.
Anskaffelsessum (kontantværdi) 1.000.000 kr.
---------------
Skattepligtig fortjeneste før nedslag 200.000 kr.
Til beskatning (75 pct. af fortjenesten) 150.000 kr.
Afskrivningsgrundlag for køber (=sælgers
skattepligtige fortjeneste efter nedslag) 150.000 kr.
---------------------------------------------------------------
(* 1) Jf. § 8, stk. 4, i lov nr. 428 af 25. juni 1993.
(* 2) Jf. § 8, stk. 9, i lov nr. 428 af 25. juni 1993, som ændret ved lov
nr. 1117 af 22. december 1993.
(* 3) Jf. § 8, stk. 7, i lov nr. 428 af 25. juni 1993, som ændret ved lov
nr. 1117 af 22. december 1993.
(* 4) Jf. ligningslovens § 16 F, stk. 4, sammenholdt med § 8,
stk. 4, i lov nr. 428 af 25. juni 1993.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT EI - AFSTÅELSE AF ERHVERVSVIRKSOMHED, GOODWILL OG IMMATERIELLE RETTIGHEDER MV. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT EI - AFSTÅELSE AF ERHVERVSVIRKSOMHED, GOODWILL OG IMMATERIELLE RETTIGHEDER MV. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT EI - AFSTÅELSE AF ERHVERVSVIRKSOMHED, GOODWILL OG IMMATERIELLE RETTIGHEDER MV. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1994 AFSNIT EI - AFSTÅELSE AF ERHVERVSVIRKSOMHED OG RETTIGHEDER (GOODWILL) MV. Retsinformation · 5. februar 2008
- 1992 LSF 296 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (BESKATNING AF GOODWILL M.V.) Retsinformation · 25. juni 1993
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT EI - AFSTÅELSE AF ERHVERVSVIRKSOMHED OG RETTIGHEDER (GOODWILL) MV. Retsinformation · 5. februar 2008