Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om beskatning af goodwill mv.

Gældende CIR nr 97 af 26/06/1995CirkulæreSkatte- og Vækstministeriet6. juli 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om beskatning af goodwill mv.

Indholdsfortegnelse:

1. Indledning

2. De omhandlede formuegoder

2.1. Goodwill

2.2. Tidsbegrænsede rettigheder mv.

2.3. Retten ifølge udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt

2.4. Agentur eller lignende

2.5. Konkurrenceklausuler

2.6. Ikrafttræden

3. Afskrivning

3.1. Goodwill

3.2. Tidsbegrænsede rettigheder mv. samt udbytte-, forpagtnings-

og lejekontrakt

3.3. Agentur og konkurrenceklausuler

3.4. Afskrivningsform mv.

3.5. Interesseforbundne parter

3.6. Ikrafttræden

4. Forhold der sidestilles med køb og salg

4.1. Erstatning mv.

4.2. Gaver og arveforskud

4.3. Overførsel til udlandet

5. Opgørelse af fortjeneste og tab

5.1. Delafståelse, hvor sælger har både eget oparbejdet goodwill

og tilkøbt goodwill

5.2. Særregler for visse afståelser mv.

5.2.1. Næring og spekulation

5.2.2. Ligningslovens § 8 L

5.2.3. Ligningslovens § 27 A

5.3. Ikrafttræden

Læs alt

5.4. Overgangsregler

5.4.1. Goodwill - beskatning og afskrivningsgrundlag

5.4.2. Afskrivning efter tidligere regler

5.4.3. Goodwill - vederlag bindende fastsat

6. Goodwill - skattefri virksomhedsomdannelse, succession ved

familieoverdragelse samt succession efter fusionsskatteloven

6.1. Skattefri virksomhedsomdannelse

6.2. Succession ved familieoverdragelse

6.3. Succession efter fusionsskatteloven

7. Goodwill - virksomhedsskatteloven

7.1. Ikrafttræden

7.2. Overgangsregler

7.2.1. Goodwill erhvervet før den 19. maj 1993

7.2.2. Goodwill erhvervet i perioden 19. maj 1993 - 1. januar 1996

7.2.3. Goodwill - vederlag bindende fastsat

Bilag Eksempler

1. Indledning.

I dette cirkulære omtales de ændringer, der er gennemført ved lov nr. 428

af 25. juni 1993 om ændring af forskellige skattelove (Beskatning af goodwill

mv.) og en række ændringer, der er gennemført ved lov nr. 1117 af 22.

december 1993 (Justeringer af skatteomlægningen).

Det drejer sig om følgende ændringer:

- Genindførsel af beskatningen ved afståelse mv. af goodwill og i

tilknytning hertil adgang til afskrivning på anskaffelsessummen.

- Genindførsel af hjemlen til beskatning af fortjeneste og fradrag for tab

ved afståelse af know-how, som vedrører opfindelser, der er skabt af

afhænderen selv.

- En ændring af beskatningsformen for fortjeneste og tab ved afståelse mv.

af tidsbegrænsede rettigheder mv. og retten ifølge en udbytte-, forpagtnings-

eller lejekontrakt, godtgørelse for opgivelse af agentur og vederlag for

påtagelse af konkurrenceklausuler.

2. De omhandlede formuegoder (ligningslovens § 16 E,

stk. 1, nr. 1-5).

2.1. Goodwill.

Efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1, skal fortjeneste eller

tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af den til en

erhvervsvirksomhed knyttede goodwill medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst - for personer som personlig indkomst, jf.

personskattelovens § 3.

Ved goodwill forstås i skattemæssig henseende den til en

erhvervsvirksomhed knyttede kundekreds, forretningsforbindelse eller

lignende.

Der er ikke ved genindførelsen af goodwillbeskatningen sket ændringer i

det skatteretlige goodwill-begreb. Den hidtidige retspraksis vedrørende

forståelsen af begrebet goodwill har derfor fortsat gyldighed.

Af definitionen følger, at goodwill kun kan være knyttet til

en virksomhed og ikke til personer. Det forhold, at en person, der

besidder særlige kvalifikationer, fortsætter i den overdragne virksomhed, har

dermed ikke i sig selv betydning for afgørelsen af, om der i skattemæssig

henseende foreligger goodwill.

Anvendelse af bestemmelsen betinger, at der er tale om overdragelse af en

erhvervsvirksomhed, idet goodwill ikke kan overdrages særskilt

. Der kan i den forbindelse henvises til Landsskatterettens kendelse af 29.

november 1993, TfS 1994.43 og Østre Landsrets dom af 4. februar 1991, TfS

1991.85.

Landsskatteretskendelsen drejede sig om en vognmand, som i 1982

stiftede et anpartsselskab og herefter bortforpagtede sin virksomhed til

selskabet. Ved forpagtningsforholdets ophør i 1985 solgte han tre biler til

selskabet for 350.000 kr. og modtog i den forbindelse et vederlag på 225.000

kr. for goodwill. Landsskatteretten fandt, at der ikke ved

forpagtningsforholdets ophør kunne antages at være afstået goodwill, da

goodwill er nøje knyttet til virksomhedens drift. Vederlaget på de 225.000

kr. blev anset som maskeret udlodning.

Østre Landsretsdommen drejede sig om en skatteyder, som i 1978

sammen med sine to medinteressenter købte et lejet erhvervslejemål og

samtidig overtog den tidligere indehavers lejemål med udlejeren. Lejemålet

blev fremlejet til et af interessenterne stiftet anpartsselskab, der drev

handel med lædervarer. Da udlejeren i 1981 gik konkurs, købte interessenterne

lejemålet som ejerlejlighed. I 1983 overdrog interessenterne ved købekontrakt

af 28. april erhvervslejemålet (forretningen) til anpartsselskabet for

520.000 kr., herunder goodwill 430.000 kr. Ved lejekontrakt af samme dato

blev lejligheden udlejet til anpartsselskabet. Da der ikke var sket nogen

overdragelse eller opgivelse af forretningen, fandt landsretten, at der ikke

var ført bevis for, at der i forbindelse med købekontraktens indgåelse var

opgivet goodwill knyttet til forretningen. Landsretten fandt heller ikke, at

den omstændighed, at lejekontrakten indrømmede anpartsselskabet en

afståelses- og fremlejeret kunne medføre, at nogen del af købesummen på

520.000 kr. kunne anses for vederlag for goodwill, idet der ikke findes

holdepunkter for at antage, at goodwill kan anses for at være et af

forretningens drift uafhængigt formuegode. Der var heller ikke tale om

afståelse af nogen ret ifølge en lejekontrakt allerede af den grund, at

interessenterne i 1981 var blevet ejere af lejemålet. Som følge heraf blev

vederlaget på de 430.000 kr. anset for en ydelse i lejeforhold, der var

indkomstskattepligtig for skatteyderen efter statsskattelovens § 4.

Bestemmelsen omfatter både den situation, hvor hele virksomheden

afstås mv. og den situation, hvor der er tale om afståelse mv. af en

del af en erhvervsvirksomhed . Der kan i den forbindelse henvises

til Østre Landsrets dom af 6. december 1989, TfS 1990.23.

Østre Landsretsdommen drejede sig om en statsautoriseret revisor

fra Neksø, som i forbindelse med flytning af revisionsvirksomheden til Rønne

udskilte visse arbejdsopgaver til et anpartsselskab, som han selv ejede og

som skulle fortsætte den begrænsede virksomhed i Neksø (filialkontor) med en

nærmere angivet kreds af bogføringsklienter mv. Ved overdragelse af denne del

af virksomheden til anpartsselskabet blev der udarbejdet en specificeret

fortegnelse over de klienter og honorarer, der vedrørte Neksøområdet.

Landsretten lagde til grund, at revisoren ved aftalen med anpartsselskabet

havde foretaget en reel overdragelse af et formuegode i form af en eksklusiv

ret for selskabet til at betjene en række kunder med bogføring og

administration. Landsretten fandt, at hans vederlag herfor skattemæssigt

måtte bedømmes som goodwill.

I definitionen af goodwill ligger endvidere, at der dels skal være tale om

en virksomhed i drift, dels om konkret konstaterbare faktorer, som betinger

forventningerne om den fremtidige indtjeningsevne, som kunde- eller

forretningsforbindelser repræsenterer.

Konkret konstaterbare faktorer er bl.a tilstedeværelsen af en fast

»individualiserbar« kundekreds eller særlige

forretningsforbindelser. Det er således ikke tilstrækkeligt for konstatering

af goodwill i skattemæssig henseende, at der foreligger en indtjeningsevne,

hvis dokumentation for en kundekreds eller særlige forretningsforbindelser

ikke kan frembringes. Der kan i den forbindelse henvises til

Landskatterettens kendelse af 2. september 1991, TfS 1991.507, Østre

Landsrets dom af 25. januar 1990, TfS 1990.119 og Vestre Landsrets dom af 12.

august 1992, TfS 1992.431.

Landsskatteretskendelsen drejede sig om en skatteyder, som i

august 1987 erhvervede en ejendom fra sin fader. Erhvervslokalerne i

ejendommen havde været udlejet til en købmand siden 1961. Lejemålet blev

opsagt af købmanden pr. 1. marts 1988 og lokalerne stod derefter ubenyttede,

indtil de blev udlejet pr. 1. november 1988. Lejeren betalte 108.000 kr.

herfor, der bl.a. omfattede goodwill på 60.000 kr. Landsskatteretten fandt,

at ingen del af beløbet på de 60.000 kr. kunne betragtes som vederlag for

goodwill, da skatteyderen (udlejer) ikke havde afstået nogen kundekreds.

Betalingen på de 60.000 kr. måtte derfor betragtes som en art nøglepenge

eller lejemålsdusør, der var indkomstskattepligtig for skatteyderen efter

statsskattelovens § 4.

Østre Landsretsdommen drejede sig om en forsikringsagents

overdragelse af en del af kundekredsen. Ved en aftale af 7. december 1982

mellem indehaveren af et forsikringsagentur og forsikringsselskabet Kgl.

Brand blev der truffet bestemmelse, dels om forsikringsagentens fremtidige

virke som selvstændig agent for Kgl. Brand, dels om overdragelse til Kgl.

Brand af en nøje opregnet og afgrænset del af den kundekreds, som

forsikringsagenten hidtil inden for det selvstændigt drevne agentur havde

betjent. Ved aftalen fraskrev forsikringsagenten sig mod vederlag adgangen

til at søge indtjening opnået på den overdragne kundekreds. Da denne

kundekreds var så konkret defineret, at de usikkerhedsmomenter, der

almindeligvis foreligger i forbindelse med overdragelse af goodwill, ikke var

tilstede, kunne vederlaget ikke betragtes som vederlag for goodwill. Herefter

blev vederlaget, da overdragelsen måtte anses for opgivelse af agentur, anset

for skattepligtigt i medfør af lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 9 - nu

ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 4, (se afsnit 2.4).

Vestre Landsretsdommen drejede sig om en gårdejer, som pr. 1.

januar 1984 for en købesum på 2.120.396 kr., herunder goodwill 225.000 kr.

overdrog sin svine- og kvægproduktionsvirksomhed til et anpartsselskab, hvori

han selv var hovedanpartshaver. Svineproduktionen udgjorde den største del af

virksomheden og langt den største del af svineproduktionen blev solgt til

slagteri. Da indtjeningen i det væsentlige skete ved salg af slagtesvin og

smågrise til slagteri, fandt landsretten, at der ikke var knyttet nogen

goodwill til overdragelse af virksomheden. Beløbet på de 225.000 kr. blev

anset som en udlodning fra selskabet til gårdejeren (hovedanpartshaveren).

Der antages ikke at foreligge goodwill, hvor virksomheden drives gennem

personlig arbejdsindsats for en enkelt arbejdsgiver eller hvor virksomheden

overdrages inden for et økonomisk eller personligt interessefællesskab,

medmindre eksistensen af goodwill kan knyttes til andre særlige

omstændigheder. Der kan i den forbindelse henvises til Landsskatterettens

kendelse af 24. maj 1991, TfS 1991.346.

Landsskatteretskendelsen drejede sig om overdragelse af en

datavirksomhed til et aktieselskab. En revisions- og datavirksomhed var

tidligere drevet i interessentskabsform. I 1985 omdannede de to interessenter

revisionsvirksomheden til et aktieselskab med de to hidtidige interessenter

som eneaktionærer. De ønskede på et senere tidspunkt at overdrage

datavirksomheden til selskabet. Datavirksomhedens eneste aktivitet var

edb-behandling for selskabet som kunde og arbejdet blev udført af de to

interessenter uden lønnet medhjælp. Landsskatteretten fandt, at der som følge

af personsammenfaldet mellem virksomheden og kunden ikke kunne indgå goodwill

i købesummen, uanset at der blev afstået en hel virksomhed, der tidligere

havde haft mere end en kunde.

Den » rene beliggenhedsgoodwill » er ikke omfattet af det

skattemæssige goodwill-begreb. Der kan i den forbindelse henvises til den

ovenfor omtalte Østre Landsrets dom af 4. februar 1991, TfS 1991.85.

Endvidere kan henvises til Østre Landsrets dom af 3. december 1990, TfS

1991.2 og Vestre Landsrets dom af 21. december 1992, TfS 1993.32.

Østre Landsretsdommen drejede sig om en skotøjshandler, der i 1975

havde indgået et lejemål om lokaler i et butikscenter. Lejemålet var fra

udlejers side uopsigeligt i 20 år, mens skotøjshandleren kunne opsige

lejemålet med 6 måneders varsel. Ved fraflytning havde skotøjshandleren ret

til selv at finde en ny lejer. I 1985 overdrog skotøjshandleren lejemålet til

Irma A/S for 200.000 kr. Skotøjshandleren flyttede til andre lokaler i

nærheden uden for butikscentret. Landsretten fandt, at selvom det muligvis

var aftalt mellem parterne, at der var tale om overdragelse af goodwill

(»beliggenhedsgoodwill«), var der ikke ført bevis for, at

skotøjshandleren havde mistet goodwill, da virksomheden fortsatte på næsten

samme sted med uændret varesortiment og uden væsentlig omsætningstilbagegang.

Herefter blev vederlaget på de 200.000 kr., da overdragelsen måtte anses for

afståelse af retten ifølge en lejekontrakt, anset for skattepligtigt i medfør

af lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 5 - nu ligningslovens § 16 E, stk.

1, nr. 3, (se afsnit 2.3).

Vestre Landsretsdommen drejede sig om et anpartsselskab, der drev

forretning med damekonfektion. I 1984 flyttede anpartsselskabet ind i egen

ejendom efter hidtil at have haft forretning i lejede lokaler i to ejendomme.

Anpartsselskabet havde uopsigelig lejeret til lejemålene. Ejeren af den ene

ejendom, et forsikringsselskab, ønskede selv at overtage lejemålet og

udbetalte anpartsselskabet 250.000 kr. for at afstå lejemålet. Beløbet blev

af parterne benævnt vederlag for overdragelse af lejemålet. Det andet lejemål

blev overtaget af et hvidevarefirma for 55.000 kr., idet beløbet efter

købekontrakten udgjorde vederlag for goodwill knyttet til lokalerne.

Anpartsselskabets nye lokaler lå i nærheden af de tidligere lokaler og

virksomheden fortsatte i uændret omfang. Begge købere havde forpligtet sig

til ikke på ny at udleje lokalerne til manufakturforretninger. Landsretten

fandt, at aftalerne var indgået mellem parter med modstridende interesser, og

at deres kvalifikation af vederlag normalt ikke kan anfægtes. Da

anpartsselskabet imidlertid fortsatte virksomheden i nye lokaler i nærheden

og de tidligere lokaler blev benyttet til andre formål, fandt landsretten, at

skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage en selvstændig

vurdering. Landsretten udtalte, at goodwill skattemæssigt knytter sig til

kundekreds, forretningsforbindelser mv., og fandt det ikke godtgjort, at

anpartsselskabet ved afståelse af lejemålet havde mistet sådan goodwill. Hele

afståelsessummen på de 305.000 kr. blev herefter anset for vederlag for

afståelse af retten ifølge en lejekontrakt og dermed skattepligtigt i medfør

af lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 5 - nu ligningslovens § 16 E, stk.

1, nr. 3, (se afsnit 2.3).

For så vidt angår afgrænsning mellem goodwill og konkurrenceklausuler

henvises til afsnit 2.5.

2.2. Tidsbegrænsede rettigheder mv.

Efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 2, skal fortjeneste eller

tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af tidsbegrænsede rettigheder

såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende (know-how), patentret,

forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst - for personer som personlig

indkomst, jf. personskattelovens § 3.

Det er ingen betingelse for bestemmelsens anvendelse, at afståelsen mv.

finder sted i forbindelse med erhvervsophør.

Særlig fremstillingsmetode eller lignende (know-how) dækker bl.a.

know-how , som vedrører opfindelser og værker, der er skabt af

afhænderen selv.

Landsskatteretten har ved en kendelse af 30. maj 1989, TfS

1989.482, taget stilling til et spørgsmål om know-how contra goodwill.

Kendelsen drejede sig om et selskab, der drev virksomhed med import af en

vareart til en sammenslutning af lokale andelsforeninger. Sammenslutningen

havde været interesseret i at købe en bestemt type af den pågældende vare,

som stort set kun anvendtes i Danmark. Efter at sammenslutningen forgæves

havde forsøgt at købe produktet direkte i udlandet, solgte selskabet retten

til salg af varearten, kundemasse, kundeliste, arkiver mv. til en af

andelsforeningerne. Selskabet havde ingen leverandøraftaler, men alene en

viden om og kontakter til de udenlandske produktcentre. Landsskatteretten

fandt, at begrebet know-how kunne omfatte viden om, hvorledes produkter mest

hensigtsmæssigt kunne afsættes. Retten fandt imidlertid, at de omhandlede

leverandørkontakter og forretningsforbindelser ikke kunne karakteriseres som

en sådan særlig viden, der naturligt faldt ind under lov om særlig

indkomstskat mv. § 2, nr. 4 - nu ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 2.

Dispositionen måtte i stedet karakteriseres som en samlet overdragelse af

virksomheden værdi, og vederlaget måtte anses som vederlag for goodwill.

Ved forfatter- og kunstnerret forstås rettigheder, der er

beskyttede i henhold til lov om ophavsret. Det vil bl.a. sige forfatterret

til skønlitteratur, videnskabelig eller faglig litteratur, filmrettigheder,

retten til musikværk og retten til edb-programmer.

Ved erhvervelse af rettigheder til nye film, der skal have premiere, og

hvor der er en tidsmæssig sammenhæng mellem erhvervelsestidspunktet og

premieretidspunktet, har der efter praksis været adgang til at behandle

udgiften hertil som en driftsudgift med den virkning, at der kunne ske

periodisering af indtægter og udgifter. Denne praksis er imidlertid blevet

ændret ved en bindende forhåndsbesked af 27. september 1994, TfS 1994.669.

Praksisændringen har virkning fra offentliggørelsen af den bindende

forhåndsbesked den 10. oktober 1994. Det vil sige, at rettighedserhvervelser,

som er baseret på premierefilm, fra og med denne dato - som det er tilfældet

for andre filmrettigheder - skal behandles efter reglerne i ligningslovens §§

16 E og F.

Ligningsrådet har ved en bindende forhåndsbesked af 22.

juni 1988, TfS 1988.445, taget stilling til et spørgsmål vedrørende

overdragelse af retten til et edb-program. Et aktieselskab havde udviklet et

edb softwaresystem, der var beregnet til overvågning, styring og regulering

af energi, forurening og sikkerhed. Aktieselskabet solgte systemet til et

kommanditselskab og påtog sig en konkurrenceklausul, hvorefter selskabet

forpligtede sig til ikke at udvikle et konkurrende system. Systemet kunne

efter Ligningsrådets opfattelse ikke karakteriseres som et driftsmiddel, der

kunne henføres under afskrivningslovens regelsæt, idet det var selve

systemet, som var blevet solgt. Kommanditselskabet blev derimod anset for at

have erhvervet en immateriel rettighed, der kunne henføres til lov om særlig

indkomstskat mv. § 2, nr. 4 - nu ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 2.

Ved mønster forstås forbilledet for en vares udseende eller

ornament og ved varemærker forstås særlige kendetegn for varer eller

tjenesteydelser, som benyttes eller agtes benyttet i en erhvervsvirksomhed.

Bestemmelsen angiver ikke udtømmende arten af de omfattede rettigheder.

Andre rettigheder, der hidrører fra en vis indsats af skabende eller

opfindende karakter, skal således skatteretlig behandles på samme måde som de

i bestemmelsen udtrykkeligt nævnte rettigheder. Det følger heraf, at også

rettigheder, der er under registrering, og rettigheder, der ikke er anmeldt

til registrering, omfattes af bestemmelsen. Endvidere er det efter fast

praksis ikke en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at rettigheden er

tidsbegrænset. Ved en ændring af ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 2, er der

foretaget en præcisering af denne praksis, jf. lov nr. 313 af 17. maj 1995

(Ophævelse af lov om særlig indkomstskat mv. samt konsekvensændringer mv.).

Ved en kendelse af 18. december 1992, TfS 1993.121, har

Landsskatteretten taget stilling til et spørgsmål om

udgiverrettigheder . Kendelsen drejede sig om et selskab, der drev to

distriktsblade og et markedstingsfirma. Selskabet overdrog sin samlede

virksomhed til et andet selskab. Landsskatteretten fandt, at retten til at

udgive distriktsbladene ikke var af en sådan karakter, at den kunne anses for

omfattet af lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 4 - nu ligningslovens §

16 E, stk. 1, nr. 2. Hele vederlaget, der i al væsentlighed var betalt for

kundekreds, abonnenter og annoncører, blev anset som vederlag for goodwill.

Bortset fra den selvskabte know-how svarer bestemmelsen til den tidligere

regel i § 2, stk. 1, nr. 4, i den nu ophævede lov om særlig indkomstskat mv.

2.3. Retten ifølge udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt.

Efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 3, skal fortjeneste eller

tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af retten ifølge en udbytte-,

forpagtnings- eller lejekontrakt medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst - for personer som personlig indkomst, jf.

personskattelovens § 3.

Bestemmelsen finder alene anvendelse for rettigheder ifølge en kontrakt, i

modsætning til forpligtelser. Det er uden betydning for bestemmelsens

anvendelse, hvorvidt der er tale om en tidsbegrænset eller tidsubegrænset

ret.

Ved en udbyttekontrakt forstås enhver kontrakt, der hjemler ret til

løbende indkomst, hvadenten retten hertil er erhvervet i forbindelse med

overdragelse af udnyttelsesretten til et formuegode eller i forbindelse med

afståelse mv. af et sådant.

Kun afståelse mv. af retten i henhold til en bestående udbyttekontrakt er

omfattet af bestemmelsen. Endvidere finder bestemmelsen kun anvendelse for

kontrakter om retten til løbende indkomst, der vedrører uforfaldne beløb.

Overdragelse af retten til forfaldne beløb skal behandles efter samme

regelsæt som anden overdragelse af fordringer, dvs. efter kursgevinstlovens

regler.

Det er uden betydning for bestemmelsens anvendelse om afståelse af retten

ifølge en udbyttekontrakt afregnes kontant eller ved frigørelse af gæld. Der

kan i den forbindelse henvises til Landsskatterettens kendelse af 6. februar

1991, TfS 1991.170.

Landsskatteretskendelsen drejede sig om en civilingeniør, som

tilbagesolgte en udbyttekontrakt til det udstedende kommanditselskab, som han

havde erhvervet udbyttekontrakten af i 1979. Efter tilbagesalgsaftalen, der

blev indgået i januar 1986, var salgssummen ca. 20.000 kr. Han modtog straks

a conto 6.500 kr. og i juni 1986 yderligere 6.300 kr. til foreløbig

afgørelse, ligesom han blev frigjort for gæld til kommanditselskabet på 7.200

kr. Landsskatteretten fandt, at fortjenesten, der var opgjort på dette

grundlag, var skattepligtig særlig indkomst, idet det var uden betydning, om

der var afregnet kontant eller ved frigørelse af gæld.

Ved udbyttekontrakt forstås ikke kun kontrakter om ret til overskudsandel.

Som eksempel på aftaler, der kan falde ind under begrebet udbyttekontrakt,

kan nævnes aftaler om retten til licens, aftaler om retten til at

administrere faste ejendomme, aftaler om en afløsningssum for løbende ydelser

samt bedækningsbeviser med ret til vederlagsfri bedækning.

En opfinder havde overdraget retten til at udnytte en af ham gjort og

patenteret opfindelse mod afgift (licens) sat i forhold til virksomhedens

produktion. Ved et senere salg af rettighederne i henhold til licensaftalen,

blev han anset for skattepligtig af fortjenesten efter lov om særlig

indkomstskat mv. § 2, nr. 5 - nu ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 3.

Et vederlag for overdragelse af retten til at administrere nogle faste

ejendomme blev anset som et vederlag for afståelse af retten ifølge en

udbyttekontrakt og dermed omfattet af lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr.

5 - nu ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 3.

En indehaver af et firma, der drev assurancevirksomhed, afgik ved døden.

Et forsikringsselskab overtog virksomheden, i hvilken forbindelse

indehaverens enke for livstid blev sikret en årlig ydelse på 10 pct. af visse

forsikringspræmier og 5 pct. af andre præmier, der indkasseredes af

selskabet, dog mindst 30.000 kr. årligt. Ved enkens død skulle 3/4 af de

nævnte ydelser tilfalde hendes tre børn med 1/3 til hver dog længst indtil

1973. Efter enkens død ønskede forsikringsselskabet at komme ud af forholdet

ved at betale en afløsningssum en gang for alle. Den ret, der tilkom

arvingerne blev anset for at være en ret i henhold til en udbyttekontrakt af

den i lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 5, (nu ligningslovens § 16 E,

stk. 1, nr. 3) nævnte art.

I en bindende forhåndsbesked fra 12. december 1988, TfS 1989.64, fandt

Ligningsrådet på baggrund af de foreliggende oplysninger, at overdragelsen af

et bedækningsbevis, der gav ret til vederlagsfrit at få en hoppe bedækket

årligt, så længe hingsten var avlsdygtig, måtte anses som en rettighed ifølge

en udbyttekontrakt, jf. lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 5 - nu

ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 3.

En testamentarisk ret til udbytte kan ikke anses for en rettighed ifølge

en udbyttekontrakt. Landsskatteretten har i en kendelse af 28. maj 1982, LSRM

1982.102 taget stilling til dette spørgsmål. Sagen drejede sig om en enke,

som efter sin ægtefælles død - i overensstemmelse med et af ægtefællerne

oprettet fælles testamente - havde arvet en livsvarig personlig ret til

udbyttet af boets beholdning af aktier i A/S B. Af testamentet fremgik det

endvidere, at enken havde givet afkald på arv i sin afdøde ægtefælles særbo,

for så vidt angik de aktier, der var udlagt til B fond, bl.a. på vilkår, at

enken for sin livstid skulle oppebære udbytte af den nævnte aktiepost. Efter

det oplyste fandt Landsskatteretten, at enkens udbytte af de omhandlede

aktier, der var til udbetaling i enkens restlevetid, ikke var tillagt hende

ved en udbyttekontrakt, men ved et gensidigt testamente og dispositionen

kunne derfor ikke anses for at være en af de i § 2, nr. 5, i lov om særlig

indkomstskat mv. (nu ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 3) omhandlede

rettigheder.

Af andre former, der falder uden for begrebet udbyttekontrakt, kan nævnes

retten til arbejdsindtægt eller en interessents ret til overskudsandel i

interessentskabet. Tilsvarende gælder, at pensionsaftaler mellem arbejdsgiver

og arbejdstager ikke anses for udbyttekontrakter.

Ved forpagtnings- og lejekontrakt forstås enhver kontrakt, hvor

ejeren af et formuegode mod vederlag overdrager brugs- eller

udnyttelsesretten hertil. Forpagtning adskiller sig fra leje ved, at

forpagtningsaftaler typisk også omfatter den til formuegodet knyttede

erhvervsvirksomhed.

Der er intet krav om, at det bortforpagtede eller udlejede formuegode har

karakter af fast ejendom eller løsøre. Også retten til at indtræde i en

kontrakt som lejer eller forpagter, såvel som retten til at fortsætte et

lejemål er omfattet af bestemmelsen.

Kontrakter om private beboelseslejemål anses efter praksis for at falde

uden for bestemmelsens anvendelsesområde. Det vil sige, at godtgørelser for

opgivelse eller afståelse af private lejemål er skattefri. Dette gælder

uanset om godtgørelsen for opgivelse mv. af lejemålet berigtiges kontant

eller eksempelvis ved salg af en ejerlejlighed til under markedspris.

Landsskatteretten har ved en kendelse af 18. december 1985, TfS 1986.136,

taget stilling til spørgsmålet om beskatning af godtgørelser vedrørende

private lejemål. Kendelsen drejede sig om en person, der havde en lejlighed

til disposition i et kloster. Hun indgik på klosterets foranledning en

aftale, hvorefter hun skulle fraflytte lejligheden bl.a. på vilkår, at hun på

livstid skulle have udbetalt en delvis pristalsreguleret månedlig ydelse på

4.000 kr., samt have tilbagebetalt et indskud på 10.000 kr. og udbetalt et

yderligere beløb på 10.000 kr. til dækning af flytteomkostninger.

Landsskatteretten fandt, at det udbetalte beløb på 20.000 kr. måtte anses for

en skattefri kompensation for opgivelse af privat lejemål.

Bestemmelsen finder ikke anvendelse på engangsydelser fra lejeren

eller forpagteren i anledning af indgåelse af kontrakt . Et

engangsvederlag, der i forbindelse med en lejekontrakts indgåelse ydes af

lejeren til udlejer som tillæg til den i kontrakten fastsatte leje, vil

således falde uden for bestemmelsens anvendelsesområde og skal behandles

efter reglerne i statsskattelovens §§ 4-6.

En erstatning fra lejeren i anledning af lejerens

fraflytning i uopsigelighedsperioden anses derimod for omfattet af

bestemmelsen. Der kan i den forbindelse henvises til Landsskatterettens

kendelse af 15. april 1986, TfS 1986.362.

Landsskatteretskendelsen drejede sig om en arkitekt, der i 1982

modtog en erstatning fra en lejer i anledning af lejerens ophævelse af et

indgået erhvervslejemål, som var uopsigeligt fra lejers og udlejers side

indtil 1987. Landsskatteretten fandt, at erstatningen måtte anses for

omfattet af lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 5, (nu ligningslovens §

16 E, stk. 1, nr. 3), da erstatningen måtte betragtes som betaling for

lejemålets ophævelse i utide, uden at der ved fastsættelsen af erstatningen

var henset til størrelsen af bestemte konkrete fremtidige lejeindtægter.

Bestemmelsen svarer til den tidligere regel i § 2, stk. 1, nr. 5, i den nu

ophævede lov om særlig indkomstskat mv.

2.4. Agentur eller lignende.

Efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 4, skal godtgørelse i

anledning af opgivelse af agentur eller lignende medregnes ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst - for personer som personlig indkomst, jf.

personskattelovens § 3.

Ud over egentlige agenturer er også tilsvarende forhold såsom

eneforhandlingsrettigheder, forhandlerprivilegier og lignende omfattet af

bestemmelsen.

Det er ingen betingelse for bestemmelsens anvendelse, at modtageren har

haft et egentligt krav på ydelsen. Godtgørelser ydet ud fra en

billighedsbetragtning er også omfattet.

Det er heller ikke en betingelse, at ydelsen erlægges som en

engangsydelse. Der kan i den forbindelse henvises til Landsskatterettens

kendelse af 26. februar 1992, TfS 1993.198.

Landsskatteretskendelsen drejede sig om indehaveren af en

assuranceforretning med tilhørende agentur, som afhændede sin virksomhed til

et forsikringsselskab, for hvilket hans firma i en lang årrække havde været

forsikringsagent. Vederlaget bestod af et engangsbeløb på 500.000 kr., et

fast garanteret beløb på 1,6 mio. kr., der skulle afdrages over 5 år med lige

store årlige afdrag på 320.000 kr. samt en livsbetinget løbende ydelse på

320.000 kr., der påbegyndtes efter 5-års-periodens udløb. Landsskatteretten

fandt, at vederlaget dels vedrørte goodwill (engangsbeløbet på de 500.000

kr.), dels opgivelse af agenturet. Den del af vederlaget, der vedrørte

opgivelse af agenturet, skulle kapitaliseres og beskattes i medfør af lov om

særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 9, (nu ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr.

4).

Ved bedømmelsen af, om der foreligger opgivelse af agentur eller lignende,

har det betydning, hvorvidt indehaveren af agenturet eller

eneforhandlingsretten har ret til at afstå retten til en uafhængig

trediemand. Hvis der kan ske overdragelse til en uafhængig trediemand, kan

det således indebære, at vederlaget eller en del af vederlaget i stedet må

kvalificeres som vederlag for goodwill (se afsnit 2.1). Der kan henvises til

Østre Landsrets dom af 10. oktober 1994, TfS 1994.719, der angik spørgsmålet

om, hvorvidt vederlaget skulle anses for betaling for goodwill eller betaling

for opgivelse af agentur.

Østre Landsretsdommen drejede sig om en depotindehaver, der i

forbindelse med et bryggeris omlægning af depoter, fik udbetalt en

godtgørelse på 212.000 kr. Depotindehaveren anså beløbet for at være betaling

for goodwill, mens skattemyndighederne fandt, at der var tale om godtgørelse

for opgivelse af en eneforhandlingsret. Landsretten fandt, at det efter

bevisførelsen, herunder særligt bestemmelserne i forhandlerkontrakten, måtte

lægges til grund, at kundekredsen knyttet til depotindehaverens øldepot havde

tilhørt bryggeriet, og at depotindehaveren således ikke havde afståelsesret.

Da det skattemæssige goodwill-begreb er knyttet til afståelse af en

kundekreds, kunne godtgørelsen derfor ikke anses for vederlag for goodwill,

men måtte behandles som godtgørelse for ophør af depotindehaverens

eneforhandlingsret til bryggeriets produkter. Godtgørelsen var herefter

omfattet af lov om særlig indkomstskat mv. § 2, nr. 9, (nu ligningslovens §

16 E, stk. 1, nr. 4).

Bestemmelsen svarer til den tidligere regel i § 2, stk. 1, nr. 9, i den nu

ophævede lov om særlig indkomstskat mv.

2.5. Konkurrenceklausuler.

Efter ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 5, skal vederlag for

påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse

(konkurrenceklausuler) medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst - for personer som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3,

når vederlaget ydes en gang for alle. Løbende ydelser behandles efter

reglerne i statsskattelovens §§ 4-6.

Ved konkurrenceklausul forstås en klausul, som går ud på at afskære den

ene part i aftalen, ofte en arbejdstager, fra at udøve virksomhed, der på en

nærmere bestemt måde konkurrerer med den anden parts virksomhed.

I tilfælde, hvor der ydes et samlet vederlag for goodwill og påtagelse af

en konkurrenceklausul, som efter en konkret vurdering må anses for at være i

balance med virksomhedens indtjeningsevne, kan det være vanskeligt at

adskille goodwill-delen og konkurrenceklausul-delen. Landsskatteretten har i

disse tilfælde tilkendegivet, at der ikke er grundlag for at henføre nogen

del af vederlaget til konkurrenceklausulen. Der kan i den forbindelse

henvises til Landsskatterettens kendelse af 12. februar 1990, TfS 1990.192

samt Landsskatterettens kendelse af 4. marts 1991, TfS 1991.133. Det skal

bemærkes, at såfremt der omvendt er tale om, at vederlaget ikke står i

rimeligt forhold til virksomhedens indtjeningsevne, må det anses som udtryk

for, at der er ydet betaling for påtagelse af en konkurrenceklausul.

Landsskatteretskendelsen fra 1990 angik en skatteyder, der havde

drevet selvstændig virksomhed som depotindehaver. Han indgik i september 1980

en kontrakt med et olieselskab, hvorefter han dels skulle udøve

salgsaktivitet for olieselskabets regning, dels som distributør skulle udøve

distribution for egen regning af olieselskabets produkter i det i kontrakten

nærmere angivne salgsdistrikt og til herom nærmere angivne kundegrupper.

Kontrakten indeholdt en fortegnelse over den tidligere depotindehavers egne

kunder, som han medtog fra sin tidligere virksomhed. Disse kunder kunne han

ved kontraktens ophør medtage og overdrage. Kontrakten indeholdt endvidere en

konkurrenceklausul. I forbindelse med udløbet af kontrakten fra september

1980 og oprettelse af en ny kontrakt ville olieselskabet købe kundekredsen

for 1,6 mio. kr. Ligningsrådet havde afgivet en bindende forhåndsbesked,

hvorefter kun 500.000 kr. kunne anses for betaling for goodwill, mens de

resterende 1,1 mio. kr. blev anset for vederlag for påtagelse af en

konkurrenceklausul. Landsskatteretten fandt, at hele overdragelsessummen

vedrørte goodwill, idet der under hensyntagen til konkurrenceklausulens nære

tilknytning til goodwill-begrebet og afgørende betydning for goodwill-værdien

ikke var tilstrækkeligt grundlag for at udskille en del af vederlaget som

særskilt betaling for påtagelse af konkurrenceklausulen.

Landsskatteretskendelsen fra 1991 drejede sig om et

ejendomsmæglerfirma, der overdrog en del af virksomheden til en

ejendomsmæglerkæde. Som led i overdragelsen indgik ejendomsmæglerne samtidig

en franchiseaftale med ejendomsmæglerkæden, idet de som franchisetagere

skulle drive virksomheden på nærmere angivne vilkår. Franchisetagerne skulle

drive virksomheden for egen regning og risiko og kunne ikke uden skriftlig

aftale med franchisegiveren overdrage rettighederne efter aftalen til andre.

Aftalen indeholdt endvidere en 5-årig konkurrenceklausul. Franchiseaftalen

var uopsigelig i 4 år og kunne derefter opsiges af begge parter.

Overdragelsessummen udgjorde 2 mio. kr., hvoraf 1.750.000 kr. for goodwill og

250.000 kr. for inventar og maskiner. Ligningsrådet havde ikke anset det

aftalte vederlag for at vedrøre goodwill, men anså beløbet for vederlag for

påtagelse af en konkurrenceklausul og eventuelt som vederlag for overdragelse

af retten ifølge en lejekontrakt. Landsskatteretten fandt, at

franchiseaftalen ikke gav grundlag for at antage, at der alene forelå en

aftale om et samarbejde. Retten lagde herved afgørende vægt på, at

franchisegiver efter aftalen, når uopsigelighedsperioden udløb, kunne opsige

aftalen uden vederlag. Under disse omstændigheder fandt retten, at der var

tale om en overdragelse af virksomheden. Landsskatteretten erklærede sig

endvidere enig i det synspunkt, at der efter praksis normalt ikke bliver

udskilt nogen del af en betaling for goodwill som særskilt vederlag for

påtagelse af en konkurrenceklausul. Hele vederlaget på 1.750.000 kr. skulle

herefter anses som betaling for goodwill.

Bestemmelsen svarer til den tidligere regel i § 2, stk. 1, nr. 14, i den

nu ophævede lov om særlig indkomstskat mv.

2.6. Ikrafttræden.

Reglerne i ligningslovens § 16 E, stk. 1, har virkning for formuegoder,

der afstås mv. den 19. maj 1993 eller senere. Det er uden betydning for

anvendelsen af reglen i § 16 E, stk. 1, nr. 1, om den goodwill, der afstås

mv., er optjent eller erhvervet før den 19. maj 1993.

Afgørende for, hvornår reglerne finder anvendelse, er det tidspunkt, hvor

selve aftalen om overdragelse af det pågældende formuegode er indgået.

Betalingstidspunktet og tidspunktet for den faktiske overtagelse af

formuegodet er således uden betydning.

3. Afskrivning (ligningslovens § 16 F).

3.1. Goodwill.

Den, der erhverver en goodwill, kan efter bestemmelsen i ligningslovens

§ 16 F, stk. 1, afskrive det ydede vederlag i sin skattepligtige

indkomst (for personer - i den personlige indkomst) over en periode af 10 år

med 10 pct. årligt.

3.2. Tidsbegrænsede rettigheder mv. samt udbytte-, forpagtnings- og

lejekontrakt.

Den, der erhverver en tidsbegrænset rettighed mv. eller en ret ifølge en

udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt, er efter bestemmelsen i

ligningslovens § 16 F, stk. 2, berettiget til at afskrive det ydede

vederlag i sin skattepligtige indkomst (for personer - i den personlige

indkomst) med lige store årlige beløb over et til rettigheden svarende åremål

eller - såfremt rettigheden er tidsubegrænset - over en periode af 10 år med

10 pct. årligt.

For så vidt angår tidsbegrænsede rettigheder skal bemærkes, at det

tidsbegrænsede går på den periode, som rettigheden er beskyttet - det være

sig efter ophavsretsloven, patentloven, lov om mønster o.s.v. Kan der ikke

opgøres nogen præcis beskyttelsesperiode, f.eks. fordi det drejer sig om

overdragelse af en forfatterret på et tidspunkt, hvor ophavsmanden endnu er i

live, så skal vederlaget afskrives efter reglen om tidsubegrænsede

rettigheder, dvs. over 10 år.

Den, der erhverver know-how eller patentrettigheder i tilknytning til sit

erhverv, kan som et alternativ til afskrivning efter ligningslovens § 16 F,

stk. 2, i stedet vælge at straksafskrive den kontantomregnede

anskaffelsesudgift efter reglerne i ligningslovens § 8 L (se afsnit 5.2.2).

3.3. Agentur og konkurrenceklausuler.

Godtgørelse for opgivelse af agentur eller lignende og vederlag for

påtagelse af en konkurrenceklausul afskrives efter bestemmelsen i

ligningslovens § 16 F, stk. 3, i yderens skattepligtige indkomst (for

personer - i den personlige indkomst) over en periode af 10 år.

Hvis ydelser af denne art tilsammen med vederlag for afløsning af

pensionstilsagn, der ikke har været omfattet af lov om tilsyn med

pensionskasser, udgør under 5 pct. af den samlede lønudgift i yderens

virksomhed i det pågældende indkomstår, fradrages de dog fuldt ud ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst (for personer - i den personlige

indkomst) for dette indkomstår.

Adgangen til straksfradrag er betinget af, at de pågældende ydelser ikke

udgør mere end 5 pct. af lønudgiften. Hvis en virksomhed har afholdt udgifter

af denne art på f.eks. 8 pct. af den samlede lønudgift det pågældende

indkomstår, skal således hele den afholdte udgift afskrives over en periode

på 10 år.

3.4. Afskrivningsform mv.

Der er tale om pro anno afskrivninger. I anskaffelses- og afståelsesåret

skal afskrivninger således medregnes i forhold til den tid,

erhverver/overdrager har ejet formuegodet i det pågældende indkomstår. Der er

endvidere tale om bundne afskrivninger, dvs. at afskrivningsperioden ikke

forlænges, selv om afskrivning undlades i et eller flere år. Erhververen kan

påbegynde afskrivning fra det tidspunkt, hvor der er indgået aftale om

overdragelsen. Overdrageren kan afskrive indtil tidspunktet for aftalens

indgåelse.

Afskrivning foretages på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til

kontantværdi efter reglerne i bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj 1994 om

kontantværdiansættelse af overdragelsessummer efter afskrivningsloven og

ligningsloven og om oplysningspligt efter afskrivningsloven.

Afskrivning eller fradrag vedrørende godtgørelse for opgivelse af agentur

eller lignende og vederlag for påtagelse af en konkurrenceklausul foretages

ligeledes på grundlag af ydelsen omregnet til kontantværdi efter reglerne i

bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj 1994.

De omkostninger, der har været forbundet med erhvervelsen af formuegodet,

som f.eks. udgift til advokat, revisor og lignende, indgår i

afskrivningsgrundlaget.

3.5. Interesseforbundne parter.

Efter ligningslovens § 16 F, stk. 4, nedsættes erhververens

afskrivningsgrundlag til et beløb svarende til overdragerens skattepligtige

fortjeneste, når der er tale om overdragelse mellem interesseforbundne parter

af formuegoder omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1-3, (goodwill,

tidsbegrænsede rettigheder mv. samt retten ifølge udbytte-, forpagtnings-

eller lejekontrakt).

Bestemmelsen omfatter overdragelser mellem en person og et selskab mv. som

nævnt i selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller fondsbeskatningslovens § 1 eller

mellem sådanne selskaber indbyrdes, forudsat at den ene af parterne i

overdragelsen på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller

fælles ledelse har bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde.

Overdragelser mellem personer er således ikke omfattet af bestemmelsen.

Kategorien af selskaber mv., der er omfattet af bestemmelsen, er fastlagt

ved en henvisning til selskabsskattelovens §§ 1 og 2 samt

fondsbeskatningslovens § 1. Selskabstyper mv., der er omfattet af

bestemmelsen, er eksempelvis aktie- og anpartsselskaber og erhvervsdrivende

fonde.

Bestemmende indflydelse vil f.eks. foreligge, hvor den ene part direkte

eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen hos den anden part.

Ved indirekte ejerskab forstås ejerskab via andre selskaber mv., hvori den

pågældende part ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen.

Ved afgørelsen af, om der foreligger bestemmende indflydelse, er alene den

direkte implicerede parts forhold afgørende. Hvor den ene part i

overdragelsen er en person, vil det således være afgørende, om personen selv

ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen, råder over mere end 50 pct. af

stemmeværdien o.s.v. Begrebet bestemmende indflydelse er således afgrænset

snævrere end hovedaktionærbegrebet i personskattelovens § 19 a, stk. 2-4,

hvor også aktiekapital og stemmeværdi tilhørende ægtefælle, forældre,

bedsteforældre, børn og børnebørn mv. har betydning.

Hvis der eksempelvis er tale om en situation, hvor en gruppe på ti

personer vælger fremover at drive virksomhed i selskabsform, og i den

forbindelse overdrager goodwill til et nystiftet aktieselskab med de ti

personer som aktionærer og i øvrigt lige rettigheder, vil overdragelsen falde

uden for bestemmelsens anvendelsesområde, idet ingen af de ti personer hver

især opfylder betingelsen om bestemmende indflydelse.

Som et eksempel på overdragelser, der vil falde ind under bestemmelsens

anvendelsesområde, kan nævnes overdragelser mellem moder- og datterselskaber,

hvor moderselskabet ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i

datterselskabet. Endvidere vil overdragelser mellem søsterselskaber kunne

være omfattet. Foreligger der eksempelvis en situation, hvor selskab A råder

over 51 pct. af stemmerne i henholdsvis selskab B og C (søsterselskaber), vil

en overdragelse fra selskab B til selskab C være omfattet af bestemmelsen,

idet selskab B på grund af fælles ledelse (selskab A) må anses for at have

bestemmende indflydelse på selskab C's handlemåde.

3.6. Ikrafttræden.

Reglerne i ligningslovens § 16 F, stk. 1 og 2, har virkning for

formuegoder, der erhverves den 19. maj 1993 eller senere.

Reglerne i ligningslovens § 16 F, stk. 3, har virkning for godtgørelser og

vederlag, der ydes den 19. maj 1993 eller senere. Dog har reglen i

ligningslovens § 16 F, stk. 3, sidste pkt., om kontantomregning først

virkning for godtgørelser og vederlag, der ydes den 18. november 1993 eller

senere.

Reglen i ligningslovens § 16 F, stk. 4, har virkning for formuegoder, der

afstås mv. den 18. juni 1993 eller senere.

Formuegoderne anses for erhvervet/ydet på aftaletidspunktet, jf. afsnit

2.6.

4. Forhold der sidestilles med køb og salg.

4.1. Erstatning mv.

Erstatnings- og forsikringssummer, der udredes i anledning af tab eller

forringelse af et af de i ligningslovens § 16 E, stk. 1, omhandlede

formuegoder sidestilles med afståelsessummer.

4.2. Gaver og arveforskud.

Afståelse af de i ligningslovens § 16 E, stk. 1, nævnte formuegoder som

gave eller arveforskud sidestilles med salg. Tilsvarende sidestilles

erhvervelse af de omhandlede formuegoder ved gave eller arveforskud med køb.

Ved afståelse af et formuegode, der er erhvervet som gave eller

arveforskud, benyttes den værdi, der er lagt til grund ved beregning af

gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen som anskaffelsessum. Har

erhvervelsen ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, anses værdien i

handel og vandel på erhvervelsestidspunktet som anskaffelsessum.

Hvor afståelsen sker ved gave eller arveforskud, betragtes den

værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat

i forbindelse med overdragelsen som afståelsessum. Er overdragelsen hverken

afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes værdien i handel og vandel på

overdragelsestidspunktet som afståelsessum.

Reglerne svarer til de tidligere regler i § 4, stk. 2 og 3, samt § 5 i den

nu ophævede lov om særlig indkomstskat mv.

4.3. Overførsel til udlandet.

Efter selskabsskattelovens § 7 A og kildeskattelovens § 8 A sidestilles

overførelse af formuegoder som nævnt i ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr.

1-3, (goodwill, tidsbegrænsede rettigheder mv. samt retten ifølge udbytte-,

forpagtnings- eller lejekontrakt) til benyttelse i udlandet med et salg.

Bestemmelserne omfatter dels den situation, hvor en fuldt skattepligtig

overfører de pågældende formuegoder samtidig med, at den danske skattepligt

ophører, dels hvor en begrænset skattepligtig overfører formuegoder, der er

knyttet til en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet.

Som afståelsessum betragtes værdien i handel og vandel på

overførselstidspunktet.

5. Opgørelse af fortjeneste og tab.

Fortjeneste og tab ved afståelse mv. af de i ligningslovens § 16 E, stk.

1, nr. 1-3, omhandlede formuegoder opgøres som forskellen mellem

afståelsessummen omregnet til kontantværdi efter reglerne i bekendtgørelse

nr. 486 af 31. maj 1994 og den kontantomregnede anskaffelsessum med fradrag

af afskrivninger efter ligningslovens § 16 F.

Ved afståelse mv. af optjent goodwill eller tidsbegrænsede rettigheder

mv., der er skabt af afhænderen selv, kan fortjenesten dog opgøres som et

beløb svarende til den kontantomregnede afståelsessum, idet

anskaffelsessummen i disse situationer vil udgøre 0 kr.

Fortjeneste og tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

- for personer som personlig indkomst - for det indkomstår, hvori aftale om

formuegodets overdragelse er indgået.

5.1. Delafståelse, hvor sælger har både eget oparbejdet goodwill og

tilkøbt goodwill.

I forbindelse med udvidelse af ejerkredsen i en virksomhed kan der blive

tale om afståelse af en del af virksomhedens goodwill til den nytilkomne

ejer. Hvis sælger både har eget oparbejdet goodwill og tilkøbt goodwill, er

det nødvendigt at få fastslået, hvilken del af virksomhedens goodwill, der

skal anses for afstået, idet dette har betydning for fastsættelse af

anskaffelsessummen og i forlængelse heraf opgørelse af fortjeneste eller tab

ved afståelsen.

Problemet kan f.eks. opstå ved optagelse af interessenter i en hidtidig

enkeltmandsvirksomhed eller i et allerede bestående interessentskab, idet en

sådan optagelse i relation til de hidtidige indehavere betragtes som salg af

en ideel anpart af virksomheden og for de indtrædende som køb af den

overtagne anpart af virksomhedens formue.

Når der er tale om delafståelse af en virksomhed, hvor der indgår både

eget oparbejdet goodwill og tilkøbt goodwill, skal den solgte goodwill anses

for at hidrøre fra såvel virksomhedens tilkøbte som fra den eget oparbejdede

goodwill. Hvis f.eks. en trediedel af virksomheden med tilhørende goodwill

overdrages, udgør den solgte goodwill en trediedel af virksomhedens samlede

tilkøbte goodwill og en trediedel af virksomhedens samlede oparbejdede

goodwill.

5.2. Særregler for visse afståelser mv.

5.2.1. Næring og spekulation.

Ved afståelse mv. af formuegoder som nævnt i ligningslovens § 16 E, stk.

1, nr. 1-3, der er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej eller i

spekulationsøjemed, skal fortjeneste og tab efter praksis som hidtil

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i

statsskattelovens §§ 4-6.

5.2.2. Ligningslovens § 8 L.

Ved erhvervelse af know-how eller patentrettigheder kan erhververen

efter reglerne i ligningslovens § 8 L, stk. 1, vælge enten at fradrage den

kontantomregnede anskaffelsesudgift fuldt ud i det indkomstår, hvori udgiften

blev afholdt eller at afskrive den kontantomregnede anskaffelsesudgift efter

reglerne i ligningslovens § 16 F, stk. 2. Valgfriheden mellem

straksafskrivning og afskrivning efter ligningslovens § 16 F, stk. 2, er

betinget af, at der er tale om know-how eller patentrettigheder, der

erhverves i tilknytning til den pågældende købers erhverv.

Ved afståelse mv. af know-how eller patentrettigheder, hvor afhænderen har

straksafskrevet den kontantomregnede anskaffelsesudgift, skal afhænderen

medregne hele den kontantomregnede afhændelses- eller afståelsessum

ved indkomstopgørelsen for det indkomstår, hvori afhændelsen eller afståelsen

finder sted, jf. ligningslovens § 8 L, stk. 2.

Ved lov nr. 428 af 25. juni 1993 blev der foretaget en række

konsekvensrettelser af ligningslovens § 8 L og ved lov nr. 1117 af 22.

december 1993 blev reglerne om kontantomregning af anskaffelsesudgift og

afståelses- eller afhændelsessum indsat.

For en nærmere beskrivelse af ligningslovens § 8 L kan henvises til afsnit

11.11 i cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993 om ligningsloven.

5.2.3. Ligningslovens § 27 A.

Ved afståelse mv. af en særlig fremstillingsmetode eller lignende

(know-how), patentret, ophavsret til litterære og kunstneriske værker, ret

til mønster eller varemærke eller lignende tidsbegrænsede rettigheder, kan

afhænderen, såfremt det er aftalt, at hele vederlaget ikke skal betales på en

gang i afhændelsesåret, vælge i dette og senere indkomstår at indtægtsføre de

vederlag, som efter de oprindeligt aftalte vilkår kunne kræves betalt i det

pågældende år. Beløbene skal dog senest tages til indtægt i det år, hvori de

faktisk betales.

Reglerne gælder for selskabers og foreningers afhændelse af de pågældende

rettigheder, jf. ligningslovens § 27 A, stk. 2.

For personer finder reglerne kun anvendelse ved afhændelse af rettigheder

mv., som personen er ophavsmand til eller som er erhvervet som led i

personens næringsvej eller i spekulationsøjemed.

Ved lov nr. 428 af 25. juni 1993 blev bestemmelsen konsekvensrettet med

det formål at sikre, at bestemmelsen for personer fortsat kun finder

anvendelse i forhold til rettigheder mv., som personen er ophavsmand til

eller som er erhvervet som led i personens næringsvej eller i

spekulationsøjemed.

For en nærmere beskrivelse af ligningslovens § 27 A kan henvises til

afsnit 6.1 i cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993 om ligningsloven.

5.3. Ikrafttræden.

Reglerne om opgørelse af fortjeneste og tab ved afståelse mv. af de i

ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 1-3, omhandlede formuegoder, har som nævnt

i afsnit 2.6 og 3.6 virkning for afståelser mv., der finder sted den 19. maj

1993 eller senere. Formuegoderne anses for afstået mv. på aftaletidspunktet.

De foretagne konsekvensændringer i ligningslovens §§ 8 L og 27 A har

virkning for rettigheder mv., der erhverves eller afstås mv. den 19. maj 1993

eller senere. Dog har reglerne i ligningslovens § 8 L om kontantomregning

først virkning for know-how og patentrettigheder, der erhverves eller afstås

mv. den 18. november 1993 eller senere.

5.4. Overgangsregler.

5.4.1. Goodwill - beskatning og afskrivningsgrundlag.

Ved afståelse mv. i perioden 19. maj 1993 - 31. december 1993 (inkl.)

medregnes 25 pct. af den skattepligtige fortjeneste/det fradragsberettigede

tab ved indkomstopgørelsen. Ved afståelse mv. i 1994 medregnes 50 pct. af den

skattepligtige fortjeneste/det fradragsberettigede tab og ved afståelse mv. i

1995 medregnes 75 pct. af den skattepligtige fortjeneste/det

fradragsberettigede tab ved indkomstopgørelsen.

Tilsvarende udgør erhververens afskrivningsgrundlag ved erhvervelse i den

pågældende periode henholdsvis 25 pct., 50 pct. og 75 pct. af den

kontantomregnede anskaffelsessum.

Afgørende for hvilken procentsats, der skal benyttes under

overgangsordningen, er tidspunktet for indgåelse af aftale om overdragelse af

det pågældende formuegode. Indgås der eksempelvis den 1. maj 1995 en aftale,

hvori indgår overdragelse af goodwill, med aftalt overtagelsestidspunkt den

1. november 1994, er det procentsatsen for 1995, dvs. de 75 pct., som finder

anvendelse ved opgørelse af afskrivningsgrundlag og skattepligtig

fortjeneste/fradragsberettiget tab.

Overgangsreglens anvendelse er illustreret i bilagets eksempel 4, 5 og 6.

Overgangsreglen finder også anvendelse, hvor der er tale om overdragelse

mellem interesseforbundne parter. Det vil sige, at ved overdragelse mellem

interesseforbundne parter i perioden 18. juni 1993 - 1. januar 1996 nedsættes

erhververens afskrivningsgrundlag til et beløb svarende til overdragerens

skattepligtige fortjeneste som opgjort efter nedslaget i henhold til

overgangsreglen.

Overgangsreglens anvendelse ved overdragelse mellem interesseforbundne

parter er illustreret i bilagets eksempel 7.

5.4.2. Afskrivning efter tidligere regler.

For formuegoder omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 2-5, der er

erhvervet før den 19. maj 1993, foretages afskrivning for den resterende

periode på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum uden kontantomregning

med de i ligningslovens § 16 F indeholdte satser. Ved afståelse mv. af

sådanne formuegoder, hvor afskrivningen er påbegyndt efter de tidligere

regler i § 15 i den nu ophævede lov om særlig indkomstskat mv., benyttes den

således nedskrevne værdi (uden kontantomregning) som anskaffelsessum.

For goodwill, der er erhvervet før den 19. maj 1993, og hvorpå der har

kunnet afskrives efter tidligere gældende regler, foretages afskrivning for

den resterende del af perioden efter de dagældende regler på grundlag af den

oprindelige anskaffelsessum uden kontantomregning. Ved afståelse mv. af en

sådan goodwill, hvorpå der er foretaget skattemæssige afskrivninger efter

tidligere gældende regler, benyttes den således nedskrevne værdi (uden

kontantomregning) som anskaffelsessum.

Overgangsreglens anvendelse er illustreret i bilagets eksempel 2.

5.4.3. Goodwill - vederlag bindende fastsat.

Ved afståelse mv. af goodwill i perioden 19. maj 1993 - 1. januar 1998,

behandles vederlaget skattemæssigt efter de hidtil gældende regler, såfremt

vederlaget er fastsat i en bindende aftale, som er indgået i perioden 1. juli

1982-19. maj 1993. Erhververen har modsat ingen afskrivningsadgang.

Anvendelse af reglen er betinget af, at Ligningsrådet i henhold til en

anmodning om bindende forhåndsbesked, der er indgivet inden 1. januar 1994,

har godkendt, at der foreligger en bindende aftale om vederlagets

fastsættelse.

Reglens anvendelse er illustreret i bilagets eksempel 3.

6. Goodwill - skattefri virksomhedsomdannelse,

succession ved familieoverdragelse samt succession efter fusionsskatteloven.

6.1. Skattefri virksomhedsomdannelse.

Reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse kan benyttes ved omdannelse af

personligt ejede virksomheder til selskabsform. Ordningen hviler på et

successionsprincip, hvorefter selskabet indtræder i den tidligere ejers sted.

Det betyder, at beskatning af de fortjenester, der i princippet konstateres

ved omdannelsen, finder sted, når den oprindelige ejer af virksomheden afstår

de aktier, der er ydet som vederlag for virksomheden, og når selskabet

afhænder overtagne aktiver, eller afhænder hele virksomheden eller

likviderer.

Ved omdannelse efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse indtræder

der således ikke nogen beskatning hos den oprindelige ejer af fortjeneste på

goodwill, der har kunnet konstateres på omdannelsestidspunktet. Til gengæld

vil selskabet blive beskattet af fortjenesten på goodwill ved en senere

afståelse. Ved selskabets afståelse skal goodwill ved opgørelsen af en

eventuel fortjeneste behandles som om, den var erhvervet af selskabet på det

tidspunkt, hvor den er erhvervet af den oprindelige ejer, og til den

anskaffelsessum, hvortil goodwill er erhvervet af denne. Er der tale om

optjent goodwill vil den oprindelige ejers og dermed selskabets

anskaffelsessum være 0 kr.

Successionsprincippet indebærer, at selskabet ikke i skattemæssig

henseende har købt den goodwill, som følger med ved omdannelsen. Såfremt den

goodwill, der indgår i omdannelsen, er erhvervet af den oprindelige ejer før

den 19. maj 1993, kan selskabet derfor ikke foretage afskrivning herpå i

henhold til ligningslovens § 16 F. Har den oprindelige ejer efter tidligere

gældende regler været berettiget til at foretage skattemæssige afskrivninger

på goodwill, vil selskabet dog kunne fortsætte den oprindelige ejers

afskrivninger i kraft af successionsprincippet.

Hvor den goodwill, som indgår i omdannelsen, er erhvervet af den

oprindelige ejer den 19. maj 1993 eller senere, succederer selskabet i den

oprindelige ejers afskrivninger og afskrivningsgrundlag efter ligningslovens

§ 16 F.

Af foranstående følger, at reglerne i ligningslovens § 16 F, stk. 4, ikke

finder anvendelse i situationer, hvor der er tale om succession efter

virksomhedsomdannelsesloven. Der konstateres ingen »skattepligtig

fortjeneste« og selskabet får ikke tildelt et nyt afskrivningsgrundlag,

jf. virksomhedsomdannelseslovens § 1, stk. 1, § 4, stk. 1, og § 6, stk. 1.

6.2. Succession ved familieoverdragelse.

Efter reglerne i kildeskattelovens § 33 C er der adgang til at vælge

skattemæssig succession ved overdragelse i levende live af en personligt ejet

virksomhed eller en andel heraf til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn

eller søskendes børnebørn. Adoptivforhold og stedbarnsforhold sidestilles med

naturligt slægtskabsforhold.

Reglerne finder også anvendelse på den goodwill, der er tilknyttet

virksomheden, og som overdrages sammen med virksomheden.

Reglerne om succession ved familieoverdragelser følger samme princip, som

reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse. Det vil sige, at en anvendelse

af reglerne indebærer, at der ikke indtræder nogen beskatning hos

overdrageren af fortjeneste på goodwill, der har kunnet konstateres ved

overdragelsen. Erhververen indtræder til gengæld i overdragerens stilling med

hensyn til anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum samt eventuelle

skattemæssige afskrivninger i forhold til den goodwill, der overdrages.

Overtagelse af goodwill efter reglerne om succession ved

familieoverdragelser medfører, at erhververen ikke i skattemæssig henseende

kan anses for at have købt den pågældende goodwill. Såfremt den goodwill, som

indgår i familieoverdragelsen, er erhvervet af overdrageren før den 19. maj

1993, kan erhververen derfor ikke foretage afskrivning herpå i henhold til

ligningslovens § 16 F. Har overdrageren efter tidligere gældende regler været

berettiget til at foretage skattemæssige afskrivninger på goodwill, vil

erhververen dog kunne fortsætte den oprindelige ejers afskrivninger i kraft

af successionsprincippet.

Hvor den goodwill, som indgår i familieoverdragelsen, er erhvervet af

overdrageren den 19. maj 1993 eller senere, succederer erhververen i

overdragernes afskrivninger og afskrivningsgrundlag efter ligningslovens § 16

F.

6.3. Succession efter fusionsskatteloven.

Der er efter reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1, 2 og 3 adgang til

skattefri fusion af selskaber og kooperative virksomheder mv. samt

skattefri fusion med udenlandske selskaber. For så vidt angår en nærmere

beskrivelse af de forskellige kombinationsmuligheder for skattefri fusion,

kan der henvises til fusionsskatteloven.

Fusionsreglerne hviler på et successionsprincip, hvorefter det modtagende

selskab indtræder i det indskydende selskabs retstilling, for så vidt angår

aktiver og passiver, der er i behold hos det indskydende selskab ved

fusionen. Der indtræder dermed ikke nogen beskatning hos det indskydende

selskab af fortjeneste på goodwill, der har kunnet konstateres ved fusionen.

Det modtagende selskab indtræder til gengæld i det indskydende selskabs

stilling med hensyn til anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum samt

eventuelle skattemæssige afskrivninger i forhold til den goodwill, der indgår

i fusionen.

Overtagelse af goodwill efter reglerne om skattefri fusion betyder, at det

modtagende selskab ikke i skattemæssig henseende kan anses for at have købt

den pågældende goodwill. Såfremt den goodwill, der indgår i fusionen, er

erhvervet før den 19. maj 1993, kan det modtagende selskab derfor ikke

foretage afskrivning herpå i henhold til ligningslovens § 16 F. Har det

indskydende selskab efter tidligere gældende regler været berettiget til at

foretage skattemæssige afskrivninger på goodwill, vil det modtagende selskab

dog kunne fortsætte det indskydende selskabs afskrivninger i kraft af

successionsprincippet.

Hvor den goodwill, der indgår i fusionen, er erhvervet af det indskydende

selskab den 19. maj 1993 eller senere, succederer det modtagende selskab i

det indskydende selskabs afskrivninger og afskrivningsgrundlag efter

ligningslovens § 16 F.

Som det er tilfældet ved skattefri virksomhedsomdannelse, finder reglerne

i ligningslovens § 16 F, stk. 4, ikke anvendelse, når der er tale om

succession efter fusionsskatteloven. Også her er situationen den, at der ikke

konstateres nogen »skattepligtig fortjeneste« og det modtagende

selskab får ikke tildelt et nyt afskrivningsgrundlag, jf. fusionsskattelovens

§ 8, stk. 1.

Reglerne om skattemæssig succession ved fusion finder tilsvarende

anvendelse ved spaltning af et selskab, hvor såvel det indskydende som

det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i

artikel 3 i fusionsdirektivet, jf. fusionsskattelovens §§ 15 a og b.

Endvidere finder successionsreglerne tilsvarende anvendelse ved et

selskabs tilførsel af aktiver til et andet selskab, hvor såvel det

indskydende som det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en

medlemsstat i artikel 3 i fusionsdirektivet, jf. fusionsskattelovens §§ 15 c

og d.

En tilførsel af aktiver skal omfatte samtlige aktiver og passiver i den

virksomhed eller den gren af en virksomhed, der tilføres til et andet

selskab. Tilførsel af en (gren af en) virksomhed, hvortil der er knyttet

goodwill, skal derfor også omfatte den til (grenen af) virksomheden knyttede

goodwill.

7. Goodwill - virksomhedsskatteloven.

Efter reglerne i virksomhedsskattelovens §§ 3, 8 og 22 a, stk. 5, skal

aktiver, der ikke er formueskattepligtige, ved opgørelsen af henholdsvis

indskudskonto, afkastgrundlag og kapitalafkastgrundlag indgå med

anskaffelsessummen reduceret med skattemæssige afskrivninger. I det omfang

anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi, anvendes denne.

Goodwill tilhører den gruppe af aktiver, der kan indgå i

virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Da goodwill ikke er

undergivet formueskattepligt, skal goodwill indgå efter ovennævnte

beregningsprincip. Det vil sige, at goodwill ved opgørelsen af henholdsvis

indskudskonto, afkastgrundlag eller kapitalafkastgrundlag skal indgå med den

efter ligningslovens § 16 E, stk. 6, omregnede anskaffelsessum reduceret med

afskrivninger efter ligningslovens § 16 F.

7.1. Ikrafttræden.

Reglerne har virkning for goodwill, der erhverves den 19. maj 1993 eller

senere. Dog har reglen om, at det er anskaffelsessummen omregnet til

kontantværdi, der skal indgå ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget, jf.

virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 5, først virkning for goodwill, der

erhverves den 18. november 1993 eller senere. Ved erhvervelse i den

mellemliggende periode skal anskaffelsessummen således indgå uden

kontantomregning.

7.2. Overgangsregler.

7.2.1. Goodwill erhvervet før den 19. maj 1993.

Goodwill, der er erhvervet før den 19. maj 1993, indgår ved opgørelsen af

indskudskontoen, afkastgrundlaget og kapitalafkastgrundlaget med

anskaffelsessummen uden kontantomregning. Anskaffelsessummen nedskrives ved

opgørelsen af indskudskontoen, afkastgrundlaget og kapitalafkastgrundlaget

med 15 pct. årligt.

Overgangsreglen indebærer, at de regler, der var gældende før

genindførelsen af goodwillbeskatningen og den tilknyttede afskrivningsadgang,

opretholdes fuldt ud for goodwill, der er erhvervet før den 19. maj 1993.

7.2.2. Goodwill erhvervet i perioden 19. maj 1993 - 1. januar

1996.

Efter overgangsreglen i § 8, stk. 4, i lov nr. 428 af 25. juni 1993 udgør

købers afskrivningsgrundlag ved erhvervelse i årene 1993 - 1995 (for 1993 fra

den 19. maj) henholdsvis 25 pct., 50 pct. og 75 pct. af den kontantomregnede

anskaffelsessum. Ved erhvervelse i 1996 og senere udgør købers

afskrivningsgrundlag hele den kontantomregnede anskaffelsessum.

I forhold til virksomhedsskatteloven har denne overgangsregel alene

betydning for goodwill, der er erhvervet i perioden fra den 19. maj 1993 og

indtil den 18. november 1993. Goodwill, der er erhvervet i den pågældende

periode, indgår ved opgørelsen af indskudskontoen og afkastgrundlaget med den

kontantomregnede anskaffelsessum med fradrag af skattemæssige afskrivninger

og ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget med anskaffelsessummen (uden

kontantomregning) med fradrag af skattemæssige afskrivninger. De

skattemæssige afskrivninger opgøres på grundlag af reglerne i ligningslovens

§ 16 F og overgangsreglen i § 8, stk. 4. Det vil sige, at

afskrivningsgrundlaget udgør 25 pct. af den kontantomregnede anskaffelsessum.

Goodwill, der erhverves i perioden 18. november 1993 - 1. januar 1996,

indgår ved opgørelsen af indskudskontoen, afkastgrundlaget eller

kapitalafkastgrundlaget med den kontantomregnede anskaffelsessum. Den

kontantomregnede anskaffelsessum nedskrives med 10 pct. årligt. Der skal

således ikke foretages nogen reduktion af »afskrivningsgrundlaget«

efter overgangsreglen i § 8, stk. 4.

7.2.3. Goodwill - vederlag bindende fastsat.

Goodwill, der overdrages i perioden 19. maj 1993 til 1. januar 1998, skal

behandles efter de hidtil gældende regler, såfremt vederlaget er fastsat i en

bindende aftale og Ligningsrådet har godkendt, at der foreligger en sådan

bindende aftale om vederlagets fastsættelse.

Det vil sige, at der gælder samme regler som for goodwill erhvervet før

den 19. maj 1993 (se afsnit 7.2.1).

Skatteministeriet, den 26. juni 1995

Peter Loft

/ H. K. Andersen

Bilag

Eksempel 1.

Afståelse af goodwill, der er erhvervet før 19. maj 1993.

Afståelsen sker d. 1. januar 1997, dvs. efter udløbet af overgangsperioden d.

1. januar 1996 (* 1). Der er ikke indgået bindende aftale før 19. maj 1993 om

fastsættelse af vederlaget (* 2).

---------------------------------------------------------------

Afståelsessum (kontantværdi) 1.200.000 kr.

Anskaffelsessum (kontantværdi) 1.000.000 kr.

---------------

Skattepligtig fortjeneste 200.000 kr.

Afskrivningsgrundlag for køber 1.200.000 kr.

---------------------------------------------------------------

Eksempel 2.

Afståelse af goodwill, der er erhvervet før 19. maj 1993.

Afståelsen sker d. 1. juli 1997, dvs. efter udløbet af overgangsperioden d.

1. januar 1996 (* 1). Der er ikke indgået bindende aftale før 19. maj 1993 om

fastsættelse af vederlaget (* 2). Der er foretaget afskrivning efter

tidligere gældende regler (* 3).

---------------------------------------------------------------

Afståelsessum (kontantværdi) 1.200.000 kr.

Anskaffelsessum (nominel værdi) 1.000.000 kr.

Afskrivning 1.000.000 kr. 0 kr.

---------------

Skattepligtig fortjeneste 1.200.000 kr.

Afskrivningsgrundlag for køber 1.200.000 kr.

---------------------------------------------------------------

Eksempel 3.

Afståelse af goodwill, der er erhvervet før 19. maj 1993.

Afståelsen sker d. 1. juli 1997, dvs. efter udløbet af overgangsperioden d.

1. januar 1996 (* 1). Der er indgået bindende aftale før 19. maj 1993 om

fastsættelse af vederlaget (* 2).

---------------------------------------------------------------

Afståelsessum (nominel værdi) 1.200.000 kr.

Anskaffelsessum (nominel værdi) 1.000.000 kr.

---------------

Fortjeneste (fortjenesten er skattefri) 200.000 kr.

Afskrivningsgrundlag for køber 0 kr.

---------------------------------------------------------------

Eksempel 4.

Afståelse af goodwill, der er erhvervet før 19. maj 1993 .

Afståelsen sker d. 1. juli 1995, dvs. inden udløbet af overgangsperioden d.

1. januar 1996 (* 1). Der er ikke indgået bindende aftale før 19. maj 1993 om

fastsættelse af vederlaget (* 2).

---------------------------------------------------------------

Afståelsessum (kontantværdi) 1.200.000 kr.

Anskaffelsessum (kontantværdi) 1.000.000 kr.

---------------

Skattepligtig fortjeneste 200.000 kr.

Til beskatning (75 pct. af fortjenesten) 150.000 kr.

Afskrivningsgrundlag for køber

(75 pct. af anskaffelsessummen) 900.000 kr.

---------------------------------------------------------------

Eksempel 5.

Afståelse af goodwill, der er erhvervet d. 1. juli 1993, dvs.

erhvervelsen er sket efter d. 18. maj 1993, men før udløbet af

overgangsperioden d. 1. januar 1996 (* 1). Der er ikke indgået bindende

aftale før 19. maj 1993 om fastsættelse af vederlaget ved erhvervelsen d. 1.

juli 1993 (* 2). Afståelsen sker d. 1. juli 1997, dvs. efter udløbet af

overgangsperioden d. 1. januar 1996 (* 1).

---------------------------------------------------------------

Afståelsessum (kontantværdi) 750.000 kr.

Anskaffelsessum (kontantværdi) 1.000.000 kr.

Afskrivningsgrundlag (25 pct.

af anskaffelsessum)= 250.000 kr.

Afskrivning 100.000 kr. 900.000 kr.

---------------

Fradragsberettiget tab 150.000 kr.

Afskrivningsgrundlag for køber 750.000 kr.

---------------------------------------------------------------

Eksempel 6.

Afståelse af goodwill, der er erhvervet d. 1. juli 1993. Afståelsen

sker d. 1. juli 1995, dvs. både erhvervelse og afståelse sker efter d. 18.

maj 1993, men før udløbet af overgangsperioden d. 1. januar 1996 (* 1). Der

er ikke indgået bindende aftale før 19. maj 1993 om fastsættelse af

vederlaget ved erhvervelsen d. 1. juli 1993 (* 2).

---------------------------------------------------------------

Afståelsessum (kontantværdi) 1.200.000 kr.

Anskaffelsessum (kontantværdi) 1.000.000 kr.

Afskrivningsgrundlag (25 pct.

af anskaffelsessum)= 250.000 kr.

Afskrivning 50.000 kr. 950.000 kr.

---------------

Skattepligtig fortjeneste før nedslag 250.000 kr.

Til beskatning (75 pct. af fortjenesten) 187.500 kr.

Afskrivningsgrundlag for køber

(75 pct. af anskaffelsessummen) 900.000 kr.

---------------------------------------------------------------

Eksempel 7.

Overdragelse af goodwill mellem interesseforbundne parter (* 4).

Goodwill er erhvervet før 19. maj 1993, og afståelsen sker d. 1. juli

1995, dvs. før udløbet af overgangsperioden d. 1. januar 1996 (* 1).

---------------------------------------------------------------

Afståelsessum (kontantværdi) 1.200.000 kr.

Anskaffelsessum (kontantværdi) 1.000.000 kr.

---------------

Skattepligtig fortjeneste før nedslag 200.000 kr.

Til beskatning (75 pct. af fortjenesten) 150.000 kr.

Afskrivningsgrundlag for køber (=sælgers

skattepligtige fortjeneste efter nedslag) 150.000 kr.

---------------------------------------------------------------

(* 1) Jf. § 8, stk. 4, i lov nr. 428 af 25. juni 1993.

(* 2) Jf. § 8, stk. 9, i lov nr. 428 af 25. juni 1993, som ændret ved lov

nr. 1117 af 22. december 1993.

(* 3) Jf. § 8, stk. 7, i lov nr. 428 af 25. juni 1993, som ændret ved lov

nr. 1117 af 22. december 1993.

(* 4) Jf. ligningslovens § 16 F, stk. 4, sammenholdt med § 8,

stk. 4, i lov nr. 428 af 25. juni 1993.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter