Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af Overenskomst af 2. december 1988 mellem Kongeriget Danmark og Folkerepublikken Bulgarien til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter

BKI nr 100 af 11/09/1989Bekendtgørelse (international)Skatte- og Vækstministeriet4. oktober 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af Overenskomst af 2. december

1988 mellem Kongeriget Danmark og Folkerepublikken Bulgarien til undgåelse af

dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter

Den 2. december 1988 undertegnedes i København en overenskomst

mellem Danmark og Bulgarien til undgåelse af dobbeltbeskatning for

så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Overenskomsten har følgende ordlyd:

O V E R E N S K O M S T

mellem

Kongeriget Danmark og Folkerepublikken Bulgarien til undgåelse af

dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter

Kongeriget Danmark og Folkerepublikken Bulgarien, som erkender de

principper, der er indeholdt i Slutakten for Konferencen om Sikkerhed og

Samarbejde i Europa, og som ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse

af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter, er blevet

enige om følgende bestemmelser:

Artikel 1

De af overenskomsten omfattede personer

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende

i en af eller begge de kontraherende stater.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på

indkomst- og formueskatter, der pålignes på en kontraherende stats, dens

politiske underafdelingers eller dens lokale myndigheders vegne, uden hensyn

til hvorledes de opkræves.

2. Som indkomst- og formueskatter skal anses alle

skatter, der pålignes hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomsten

eller formuen, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af rørlig

formue eller fast ejendom, skatter der pålignes den samlede lønsum, der

Læs alt

udbetales af foretagender, såvel som skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal

finde anvendelse, er især:

a) For Bulgariens vedkommende:

1) indkomstskatten (danakat varho obshtia dohod);

2) skatten af ugifte personer, personer i enkestand, skilte personer og

ægtefæller uden børn (danakat varho neomajenite, neojenenite, ovdovelite,

razvedenite i semeinite bez detza;

3) skatten af fortjeneste (danakat varho pechalbata);

4) skatten af bygninger (danakat varho zgradite);

(herefter omtalt som "bulgarsk skat").

b) For Danmarks vedkommende:

1) indkomstskatten til staten;

2) den kommunale indkomstskat;

3) den amtskommunale indkomstskat;

4) sømandsskatten;

5) den særlige indkomstskat;

6) kirkeskatten;

7) udbytteskatten;

8) renteskatten;

9) royaltyskatten;

10) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;

11) formueskatten til staten;

(herefter omtalt som "dansk skat").

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle

skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts

undertegnelse pålignes som tillæg til eller istedet for de gældende skatter.

Ved udgangen af hvert år skal de kompetente myndigheder i de kontraherende

stater give hinanden underretning om væsentlige ændringer, som er foretaget i

deres respektive skattelove.

Artikel 3

Almindelige definitioner

Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne overenskomst følgende

udtryk den nedenfor angivne betydning:

a) udtrykkene "en kontraherende stat" og "den anden

kontraherende stat" betyder Bulgarien eller Danmark alt efter

sammenhængen,

b) udtrykket "Bulgarien" betyder Folkerepublikken Bulgarien, og

ved anvendelse i geografisk betydning det område, inden for hvilket

Folkerepublikken Bulgarien udøver sin statslige suverænitet, såvel som

kontinentalsoklen og den eksklusive økonomiske zone, inden for hvilken

Folkerepublikken Bulgarien udøver suverænitetsrettigheder i overensstemmelse

med international ret,

c) udtrykket "Danmark" betyder Kongeriget Danmark, herunder

ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som ifølge dansk

lovgivning og i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte

blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve

suverænitetsrettigheder med hensyn til udforskning og udnyttelse af

naturforekomster på havbunden og i dens undergrund; udtrykket omfatter ikke

Færøerne og Grønland,

d) udtrykket »person« betyder en fysisk person, og:

i) for så vidt angår Danmark, en juridisk person, herunder et selskab

eller enhver anden sammenslutning, som i skattemæssig henseende behandles som

en juridisk person, og enhver anden sammenslutning af personer;

ii) for så vidt angår Bulgarien, en juridisk person eller et hvilket som

helst joint venture (sdrujenie) oprettet i overensstemmelse med bulgarsk

lovgivning og enhver anden sammenslutning af personer,

e) udtrykkene "foretagende i en kontraherende stat" og

"foretagende i den anden kontraherende stat" betyder henholdsvis et

foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den

anden kontraherende stat,

f) udtrykket "international trafik" betyder enhver transport

med et skib, luftfartøj, eller køretøj til jernbane- eller vejtransport, der

anvendes af et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en

kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor sådan transport udelukkende

foregår mellem pladser i den anden kontraherende stat,

g) udtrykket "kompetent myndighed" betyder:

1) i Bulgarien, finansministeren eller hans befuldmægtigede

stedfortræder,

2) i Danmark, skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en

kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert

udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i

denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder

anvendelse.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "en

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat":

a) for så vidt angår Danmark, enhver person, som i henhold til dansk

lovgivning er skattepligtig i Danmark på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens

sæde eller ethvert andet lignende kriterium;

b) for så vidt angår Bulgarien, enhver fysisk person, som er bulgarsk

statsborger, og enhver juridisk person, som har sit hovedkontor i Bulgarien

eller er registreret der.

2. a) I tilfælde, hvor en fysisk person efter

bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel er hjemmehørende i begge de

kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i

hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt

for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine

livsinteresser, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater

afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter

bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater,

skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige

ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast

driftssted" et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes

virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket "fast driftssted" omfatter

navnlig:

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted, og

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller et hvert andet

sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. Et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør

kun et fast driftssted, hvis det varer mere end 12 måneder.

4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel

skal udtrykket "fast driftssted" anses for ikke at omfatte:

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling

eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende

til oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende

til bearbejdelse hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage

indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;

e) et varelager, som udstilles af foretagendet på en prøvemesse eller

udstilling, og som sælges efter lukningen af prøvemessen eller udstillingen;

f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve

enhver anden virksomhed for foretagendet, der er af forberedende eller

hjælpende karakter;

g) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig

udøvelse af flere af de i punkt a) - f) nævnte virksomheder, forudsat, at det

faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af

forberedende eller hjælpende karakter.

5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal et

foretagende - i tilfælde hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig

repræsentant, som omhandles i stykke 6, handler på foretagendets vegne og har

og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå

aftaler i foretagendets navn - anses for at have et fast driftssted i denne

stat med hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for

foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne

forhold, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis de var udøvet gennem et fast

forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast

driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.

6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast

driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed

i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig

repræsentant, forudsat at disse personer handler inden for deres sædvanlige

erhvervsvirksomheds rammer.

7. Den omstændighed, at et selskab, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, har andel i et selskab, der er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast

driftssted eller på anden måde) udøver erhvervsvirksomhed i denne anden stat,

skal ikke i sig selv medføre, at et af de to selskaber anses for et fast

driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land-

eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan

beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket "fast ejendom" skal tillægges

den betydning,som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori

ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til

fast ejendom, husdyrbesætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug,

rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse,

brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til varierende eller

faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte

mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe og luftfartøjer

skal ikke anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på

indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden

form for benyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde

anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på

indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en

kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet

driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der

beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed,

kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun for så vidt angår

den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal

der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver

erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende

fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted

henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis

det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme

eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under

fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis

faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds

fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt

for det faste driftssted, herunder generalomkostninger til ledelse og

administration, hvad enten de er afholdt i den stat, hvori det faste

driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende

stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted,

på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets

forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne kontraherende

stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan

sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være

sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er

fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast

driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer

for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den

fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme

metode hvert år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende

en anden fremgangsmåde.

7. I tilfælde, hvor en fortjeneste omfatter

indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst,

skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i

denne artikel.

Artikel 8

Transportforetagender

1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed

eller virksomhed med køretøjer til jernbane- eller vejtransport i

international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori

foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

2. Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende,

der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal

foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken

skibet har sit hjemsted, eller, såfremt et sådant hjemsted ikke findes, i den

kontraherende stat, i hvilken skibets reder er hjemmehørende.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde

anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i

en international driftsorganisation.

4. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det

danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System

(SAS), skal bestemmelserne i stykke 1 kun finde anvendelse på den del af

fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet, der ejes af den danske

partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det Danske Luftfartselskab

(DDL).

Artikel 9

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i

den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den

kontraherende stat, hvori det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, og i

henhold til lovgivningen i denne stat, men såfremt modtageren er udbyttets

retmæssige ejer, må den skat der pålignes ikke overstige:

a) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et

selskab (bortset fra et interessentskab og et kommanditselskab), der direkte

ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab;

b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale

fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den

fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt

3. Udtrykket "udbytte" betyder i denne

artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er

gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst

af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige

behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i

hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

Fortjeneste, der erhverves af deltagere i joint ventures, oprettet i

henhold til bulgarsk lovgivning, skal ikke anses for at være udbytte.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, i hvilken det

udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem

et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden

stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til

grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast

driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i

artikel 7 eller artikel 13 finde anvendelse.

5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden

kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte,

som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der

er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger

til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast

driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller

undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet

fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede

fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende

fra denne anden stat.

Artikel 10

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og

betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,

kan kun beskattes i denne anden stat, hvis denne person er den retmæssige

ejer af renterne.

2. Udtrykket "renter" betyder i denne

artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede

ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til

andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af

statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder

agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser,

obligationer eller forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling

skal ikke anses for renter i denne artikel.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse, såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne

hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted

eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast

sted,og den fordring, som ligger til grund for de udbetalte renter, har

direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald

skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 13 finde

anvendelse.

Artikel 11

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat

og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende

stat, kan kun beskattes i denne anden stat, hvis denne person er den

retmæssige ejer af royaltybeløbet.

2. Udtrykket "royalties" betyder i denne

artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen

af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk

eller videnskabeligt arbejde herunder spillefilm, ethvert patent (bevis for

opfindelse), varemærke, oprindelsesbetegnelse, mønster eller model, tegning,

hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller

retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr,

eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige

erfaringer.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde

anvendelse, såfremt royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet

hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted

eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted,

og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte

royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast

sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel

13 finde anvendelse.

Artikel 12

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom som omhandlet

i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan

beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der

udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en

kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse

af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit

erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved

afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele

foretagendet) eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe, luftfartøjer

eller køretøjer til jernbane- eller vejtransport, der anvendes i

international trafik, eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af

sådanne transportmidler, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori

foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

4. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver

end de i stykke 1, 2 og 3 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende

stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

Artikel 13

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde

af selvstændig karakter, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre han har et

fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden

kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed. Såfremt han

har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i den anden stat, men kun

for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til dette faste sted.

2. Udtrykket "frit erhverv" omfatter især

selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller

undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat,

ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 14

Gage, løn og andet lignende vederlag

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 15, 17 og 18

ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt

arbejde i tjenesteforhold, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er

udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det

vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som

en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for

personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat,

kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en periode eller i

perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende kalenderår,

og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er

hjemmehørende i den anden stat, og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som

arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. a) Uanset de foranstående bestemmelser i denne

artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om

bord på et skib, luftfartøj eller køretøj til jernbane- eller vejtransport,

der anvendes i international trafik, beskattes i den kontraherende stat, i

hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

b) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, modtager

vederlag for personligt arbejde udført på et af Scandinavian Airlines System

(SAS) i international trafik drevet luftfartøj, kan et sådant vederlag kun

beskattes i Danmark.

Artikel 15

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der

er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af

bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende

stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 16

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 13 og 14 kan

indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,

oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller

fjernsynskunstner, eller musiker, eller som sportsmand, ved hans virksomhed,

udøvet i denne egenskab i den anden kontraherende stat, beskattes i denne

anden stat.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som

udøves af en optrædende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som

sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden

person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 13 og 14,

beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens

virksomhed udøves.

3. Indkomst, der hidrører fra sådan virksomhed udøvet

inden for rammerne af kulturaftaler, som er indgået mellem de kontraherende

stater, kan kun beskattes i udsenderstaten.

Artikel 17

Pensioner og betalinger i henhold til sociale sikringsordninger

Enhver pension, herunder betalinger, foretaget i henhold til den

offentlige sociale sikringsordning i en kontraherende stat og betalt til en

person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun

beskattes i den førstnævnte stat.

Artikel 18

Offentlige hverv

1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af

en kontraherende stat, dens politiske underafdelinger eller lokale

myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, dens

underafdelinger eller myndigheder, kan kun beskattes i denne stat.

b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende

stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne

stat hjemmehørende person, som

(i) er statsborger i denne stat; eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre

hvervet.

2. Bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 skal finde

anvendelse på vederlag, bortset fra pensioner, der udbetales for hverv i

forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, dens

politiske underafdelinger eller lokale myndigheder. Dette stykke skal ikke

indvirke på anvendelsen af stykke 1 vedrørende vederlag, der modtages af

ansatte i foretagender, institutioner og organisationer i en kontraherende

stat, som sendes til den anden kontraherende stat, for udførelse af hverv for

sådanne foretagender, institutioner og organisationer, forudsat at sådanne

ansatte opholder sig i den anden kontraherende stat udelukkende med det

formål at udføre sådant hverv, og forudsat at sådant vederlag betales af

kilder, som befinder sig i den førstnævnte stat.

Artikel 19

Studerende

Beløb, som en studerende eller en erhvervspraktikant, der er, eller som,

umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var hjemmehørende i den

anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat

udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold,

sit studium eller sin uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under

forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.

Artikel 20

Andre indkomster

Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende

person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne

overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

Artikel 21

Formue

1. Fast ejendom, omhandlet i artikel 6, som ejes af en

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i

den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen

i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den

anden kontraherende stat, eller rørlig formue, der hører til et fast sted,

som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed

til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, kan beskattes i

denne anden stat.

3. Skibe, luftfartøjer eller køretøjer til jernbane-

eller vejtransport, der anvendes i international trafik, og rørlig formue,

som er knyttet til driften af sådanne transportmidler, kan kun beskattes i

den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

4. Al anden formue tilhørende en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

Artikel 22

Ophævelse af dobbeltbeskatning

1. For så vidt angår Danmark, skal dobbeltbeskatning

undgås således:

a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer

indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst

kan beskattes i Bulgarien, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i punkt c)

medfører andet,

(i) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb

svarende til den indkomstskat, som er betalt i Bulgarien;

(ii) indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb

svarende til den formueskat, som er betalt i Bulgarien;

b) Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige

den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet uden sådant fradrag,

der svarer til den indkomst, henholdsvis formue, som kan beskattes i

Bulgarien.

c) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer

indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst

kun kan beskattes i Bulgarien, kan Danmark medregne denne indkomst eller

formue i beskatningsgrundlaget, men skal i skatten af indkomsten eller

formuen fradrage den del af indkomstskatten, henholdsvis formueskatten, som

svarer til den indkomst, der hidrører fra Bulgarien, eller den formue, der

ejes i Bulgarien.

2. For så vidt angår Bulgarien, skal dobbeltbeskatning

undgås således:

a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Bulgarien,

oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne

overenskomst, kan beskattes i Danmark, skal Bulgarien, medmindre

bestemmelserne i dette stykkes punkt b) og c) medfører andet, fritage sådan

indkomst eller formue fra beskatning.

b) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Bulgarien,

oppebærer udbytte, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomsts artikel 9

kan beskattes i Danmark, skal Bulgarien indrømme fradrag i denne persons skat

af udbyttet med et beløb svarende til den betalte skat i Danmark. Et sådant

fradrag skal imidlertid ikke overstige den del af skatten, beregnet uden

sådant fradrag, der svarer til sådant udbytte oppebåret fra Danmark.

c) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Bulgarien,

oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne

overenskomst er fritaget for beskatning i Bulgarien, kan Bulgarien ikke desto

mindre tage hensyn til den fritagne indkomst eller formue ved

skatteberegningen af den pågældende persons øvrige indkomst eller formue.

3. Ved anvendelsen af stykke 1 skal udtrykket

"indkomstskat, som er betalt i Bulgarien" for så vidt angår

indkomst erhvervet af joint ventures, der er hjemmehørende i Bulgarien, anses

for at svare til den bulgarske skat, som skulle have været betalt, såfremt

der ikke i Bulgarien var gennemført særlige skattebegunstigelser i medfør af

bestemmelserne om økonomisk samarbejde mellem bulgarske, juridiske personer

og udenlandske, juridiske og fysiske personer.

Den bulgarske skat, som nævnt ovenfor i dette stykke, skal imidlertid i

intet tilfælde blive beregnet til en sats, der overstiger 45 pct. Denne

bestemmelse skal kun finde anvendelse, såfremt den danske deltager i det

pågældende joint venture ejer mere end 10 pct. af kapitalen i dette joint

venture.

Artikel 23

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i

den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed

forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og

dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme

forhold er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1

skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er

hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

2. Ved anvendelsen af denne artikel betyder udtrykket

"statsborgere":

a) alle fysiske personer, der har statsborgerret i en kontraherende stat;

b) alle juridiske personer, interessentskaber, joint ventures og andre

personsammenslutninger, der består i kraft af den i en kontraherende stat

gældende lovgivning.

3. Beskatningen af et fast driftssted, som et

foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må

ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af

foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed. Denne

bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat

til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende

stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser,

som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for

familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

4. Medmindre bestemmelserne i protokollens stykke 1

finder anvendelse, skal renter, royalties og andre betalinger, der udredes af

et foretagende i en kontraherende stat til en person hjemmehørende i den

anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant

foretagendes skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis

betalingerne var sket til en person hjemmehørende i den førstnævnte stat. På

samme måde skal enhver gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har

til en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes

ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme

betingelser, som hvis gælden var blevet stiftet over for en person

hjemmehørende i den førstnævnte stat.

5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue

helt eller delvis ejes, direkte eller indirekte, af en eller flere personer,

der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den

førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne

krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed

forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er

eller måtte blive undergivet.

6. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal

bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og

betegnelse.

Artikel 24

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. I tilfælde, hvor en person mener, at

foranstaltninger, truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for

ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse

med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler

der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag

for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er

hjemmehørende eller, såfremt tilfældet er omfattet af artikel 23, stykke 1,

for den kompetente myndighed i den af de kontraherende stater, i hvilken han

er statsborger. Sagen skal forelægges inden tre år fra den dag, hvor der er

givet ham den første underretning om den foranstaltning, der medfører en

beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i

overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen

synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en

tilfredsstillende løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den

kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå

en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater

skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål,

der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af

overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i

tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan

træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler

i overensstemmelse med de foranstående stykker. Når det for tilvejebringelsen

af en aftale skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig forhandling sted,

kan en sådan finde sted i et udvalg bestående af repræsentanter for de

kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

Artikel 25

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder

skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre

bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne

lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang

denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger

er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en

kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som

oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må

kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og

forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning,

inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i forbindelse med de

skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller

myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele

oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde

kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den

anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller

den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,

forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller

nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville

stride mod almene interesser (ordre public).

Artikel 26

Medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som

medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft

af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 27

Territorial udvidelse

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med

de nødvendige ændringer udvides til enhver del af det til de kontraherende

stater hørende område, som specielt er holdt uden for denne overenskomsts

anvendelse, og som påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter,

overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have

virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og

betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive

fastsat mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad

diplomatisk vej, eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med

deres forfatningsmæssige regler.

2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet,

skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 29 også

- på den måde, som er angivet i nævnte artikel - bringe anvendelsen af

overenskomsten til ophør på enhver del af det til de kontraherende stater

hørende område, til hvilken den er blevet udvidet i henhold til denne

artikel.

Artikel 28

Ikrafttræden

1. De kontraherende staters regeringer skal give

hinanden underretning, når de forfatningsmæssige betingelser for

overenskomstens ikrafttræden er opfyldt.

2. Overenskomsten skal træde i kraft den dag,

udvekslingen af den sidste af de i stykke 1 omhandlede underretninger sker,

og dens bestemmelser skal have virkning for så vidt angår alle skatter for

det indkomstår, som falder sammen med eller træder i stedet for det

kalenderår, som følger umiddelbart efter det kalenderår, i hvilket

overenskomsten træder i kraft, og følgende indkomstår.

3. Protokollen om gensidig fritagelse for beskatning

af bulgarske og danske statsborgere, som under ophold i det ene land modtager

indkomst fra ansættelse i det andet lands foretagender, institutioner eller

organisationer, hvilken protokol er indgået mellem Folkerepublikken

Bulgariens regering og Kongeriget Danmarks regering den 24. november 1977,

skal ophøre med at have virkning fra den dato, hvor nærværende overenskomst

får virkning.

Artikel 29

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en

kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten

ved ad diplomatisk vej at give skriftlig meddelelse om opsigelsen den 30.

juni eller tidligere i ethvert kalenderår, som følger efter et tidsrum af 5

år fra det år, i hvilket overenskomsten er trådt ikraft. I så fald skal

overenskomsten ophøre at have virkning for så vidt angår alle skatter for

indkomstår, som falder sammen med eller træder i stedet for det kalenderår,

som følger umiddelbart efter det kalenderår, i hvilket meddelelsen om

opsigelsen er givet, og følgende indkomstår.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt

befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i København, den 2. december

1988 i to eksemplarer på

engelsk.

For Kongeriget Danmark

Anders Fogh Rasmussen

For Folkerepublikken Bulgarien

Ivan D. Spassov

P R O T O K O L

Til overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Folkerepublikken Bulgarien

til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og

formueskatter

Ved undertegnelsen af den overenskomst, som i dag er indgået mellem

Kongeriget Danmark og Folkerepublikken Bulgarien til undgåelse af

dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter, har

undertegnede truffet aftale om følgende tillægsbestemmelser, som skal udgøre

en integrerende del af overenskomsten.

Der er enighed om følgende:

1) Intet i denne overenskomst skal forhindre de to kontraherende stater i

at udøve den skattemæssige kontrol, som er hjemlet i deres respektive

lovgivning. Navnlig skal bestemmelserne i artikel 10 og 11 i denne

overenskomst ikke finde anvendelse på beløb, som overstiger sådanne rente- og

royaltybeløb, som sædvanligvis aftales mellem foretagender. I et sådant

tilfælde skal de overskydende beløb beskattes i overensstemmelse med

lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de

øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

2) For så vidt angår artikel 19, skal med hensyn til betalinger modtaget

for udførelse af hverv i den kontraherende stat, i hvilken en studerende

opholder sig i studie- eller uddannelsesøjemed, skattelovgivningen i denne

stat finde anvendelse. Betalinger, som en sådan studerende modtager fra

udlandet, skal ikke medregnes til den pågældendes skattepligtige indkomst.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede

underskrevet denne Protokol.

Udfærdiget i København, den 2. december

1988 i to eksemplarer på

engelsk.

For Kongeriget Danmark

Anders Fogh Rasmussen

For Folkerepublikken Bulgarien

Ivan D. Spassov

Overenskomsten, der ikke omfatter Færøerne og Grønland, trådte i medfør af

artikel 28 i kraft den 27. marts 1989.

Skatteministeriet, den 11. september

1989

Anders Fogh Rasmussen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter