Bekendtgørelse af Overenskomst af 2. december 1988 mellem Kongeriget Danmark og Folkerepublikken Bulgarien til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af Overenskomst af 2. december
1988 mellem Kongeriget Danmark og Folkerepublikken Bulgarien til undgåelse af
dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter
Den 2. december 1988 undertegnedes i København en overenskomst
mellem Danmark og Bulgarien til undgåelse af dobbeltbeskatning for
så vidt angår indkomst- og formueskatter.
Overenskomsten har følgende ordlyd:
O V E R E N S K O M S T
mellem
Kongeriget Danmark og Folkerepublikken Bulgarien til undgåelse af
dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter
Kongeriget Danmark og Folkerepublikken Bulgarien, som erkender de
principper, der er indeholdt i Slutakten for Konferencen om Sikkerhed og
Samarbejde i Europa, og som ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse
af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter, er blevet
enige om følgende bestemmelser:
Artikel 1
De af overenskomsten omfattede personer
Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende
i en af eller begge de kontraherende stater.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter
1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på
indkomst- og formueskatter, der pålignes på en kontraherende stats, dens
politiske underafdelingers eller dens lokale myndigheders vegne, uden hensyn
til hvorledes de opkræves.
2. Som indkomst- og formueskatter skal anses alle
skatter, der pålignes hele indkomsten, hele formuen eller dele af indkomsten
eller formuen, herunder skatter på fortjeneste ved afhændelse af rørlig
formue eller fast ejendom, skatter der pålignes den samlede lønsum, der
Læs alt
udbetales af foretagender, såvel som skatter på formueforøgelse.
3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal
finde anvendelse, er især:
a) For Bulgariens vedkommende:
1) indkomstskatten (danakat varho obshtia dohod);
2) skatten af ugifte personer, personer i enkestand, skilte personer og
ægtefæller uden børn (danakat varho neomajenite, neojenenite, ovdovelite,
razvedenite i semeinite bez detza;
3) skatten af fortjeneste (danakat varho pechalbata);
4) skatten af bygninger (danakat varho zgradite);
(herefter omtalt som "bulgarsk skat").
b) For Danmarks vedkommende:
1) indkomstskatten til staten;
2) den kommunale indkomstskat;
3) den amtskommunale indkomstskat;
4) sømandsskatten;
5) den særlige indkomstskat;
6) kirkeskatten;
7) udbytteskatten;
8) renteskatten;
9) royaltyskatten;
10) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;
11) formueskatten til staten;
(herefter omtalt som "dansk skat").
4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle
skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts
undertegnelse pålignes som tillæg til eller istedet for de gældende skatter.
Ved udgangen af hvert år skal de kompetente myndigheder i de kontraherende
stater give hinanden underretning om væsentlige ændringer, som er foretaget i
deres respektive skattelove.
Artikel 3
Almindelige definitioner
Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne overenskomst følgende
udtryk den nedenfor angivne betydning:
a) udtrykkene "en kontraherende stat" og "den anden
kontraherende stat" betyder Bulgarien eller Danmark alt efter
sammenhængen,
b) udtrykket "Bulgarien" betyder Folkerepublikken Bulgarien, og
ved anvendelse i geografisk betydning det område, inden for hvilket
Folkerepublikken Bulgarien udøver sin statslige suverænitet, såvel som
kontinentalsoklen og den eksklusive økonomiske zone, inden for hvilken
Folkerepublikken Bulgarien udøver suverænitetsrettigheder i overensstemmelse
med international ret,
c) udtrykket "Danmark" betyder Kongeriget Danmark, herunder
ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som ifølge dansk
lovgivning og i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte
blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve
suverænitetsrettigheder med hensyn til udforskning og udnyttelse af
naturforekomster på havbunden og i dens undergrund; udtrykket omfatter ikke
Færøerne og Grønland,
d) udtrykket »person« betyder en fysisk person, og:
i) for så vidt angår Danmark, en juridisk person, herunder et selskab
eller enhver anden sammenslutning, som i skattemæssig henseende behandles som
en juridisk person, og enhver anden sammenslutning af personer;
ii) for så vidt angår Bulgarien, en juridisk person eller et hvilket som
helst joint venture (sdrujenie) oprettet i overensstemmelse med bulgarsk
lovgivning og enhver anden sammenslutning af personer,
e) udtrykkene "foretagende i en kontraherende stat" og
"foretagende i den anden kontraherende stat" betyder henholdsvis et
foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den
anden kontraherende stat,
f) udtrykket "international trafik" betyder enhver transport
med et skib, luftfartøj, eller køretøj til jernbane- eller vejtransport, der
anvendes af et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en
kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor sådan transport udelukkende
foregår mellem pladser i den anden kontraherende stat,
g) udtrykket "kompetent myndighed" betyder:
1) i Bulgarien, finansministeren eller hans befuldmægtigede
stedfortræder,
2) i Danmark, skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder.
2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en
kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert
udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i
denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder
anvendelse.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket "en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat":
a) for så vidt angår Danmark, enhver person, som i henhold til dansk
lovgivning er skattepligtig i Danmark på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens
sæde eller ethvert andet lignende kriterium;
b) for så vidt angår Bulgarien, enhver fysisk person, som er bulgarsk
statsborger, og enhver juridisk person, som har sit hovedkontor i Bulgarien
eller er registreret der.
2. a) I tilfælde, hvor en fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel er hjemmehørende i begge de
kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i
hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt
for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine
livsinteresser, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater
afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater,
skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige
ledelse har sit sæde.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast
driftssted" et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes
virksomhed helt eller delvis udøves.
2. Udtrykket "fast driftssted" omfatter
navnlig:
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted, og
f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller et hvert andet
sted, hvor naturforekomster udvindes.
3. Et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør
kun et fast driftssted, hvis det varer mere end 12 måneder.
4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel
skal udtrykket "fast driftssted" anses for ikke at omfatte:
a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling
eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til oplagring, udstilling eller udlevering;
c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til bearbejdelse hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage
indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
e) et varelager, som udstilles af foretagendet på en prøvemesse eller
udstilling, og som sælges efter lukningen af prøvemessen eller udstillingen;
f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve
enhver anden virksomhed for foretagendet, der er af forberedende eller
hjælpende karakter;
g) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig
udøvelse af flere af de i punkt a) - f) nævnte virksomheder, forudsat, at det
faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af
forberedende eller hjælpende karakter.
5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal et
foretagende - i tilfælde hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig
repræsentant, som omhandles i stykke 6, handler på foretagendets vegne og har
og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå
aftaler i foretagendets navn - anses for at have et fast driftssted i denne
stat med hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for
foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne
forhold, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis de var udøvet gennem et fast
forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast
driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.
6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast
driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed
i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig
repræsentant, forudsat at disse personer handler inden for deres sædvanlige
erhvervsvirksomheds rammer.
7. Den omstændighed, at et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, har andel i et selskab, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast
driftssted eller på anden måde) udøver erhvervsvirksomhed i denne anden stat,
skal ikke i sig selv medføre, at et af de to selskaber anses for et fast
driftssted for det andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land-
eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket "fast ejendom" skal tillægges
den betydning,som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori
ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til
fast ejendom, husdyrbesætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug,
rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse,
brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til varierende eller
faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte
mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe og luftfartøjer
skal ikke anses for fast ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på
indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden
form for benyttelse af fast ejendom.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde
anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på
indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en
kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet
driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der
beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed,
kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun for så vidt angår
den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.
2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal
der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende
fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted
henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis
det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme
eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under
fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis
faste driftssted det er.
3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds
fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt
for det faste driftssted, herunder generalomkostninger til ledelse og
administration, hvad enten de er afholdt i den stat, hvori det faste
driftssted er beliggende, eller andre steder.
4. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende
stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted,
på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets
forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne kontraherende
stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan
sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være
sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er
fastlagt i denne artikel.
5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast
driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer
for foretagendet.
6. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den
fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme
metode hvert år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende
en anden fremgangsmåde.
7. I tilfælde, hvor en fortjeneste omfatter
indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst,
skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i
denne artikel.
Artikel 8
Transportforetagender
1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed
eller virksomhed med køretøjer til jernbane- eller vejtransport i
international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori
foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
2. Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende,
der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal
foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken
skibet har sit hjemsted, eller, såfremt et sådant hjemsted ikke findes, i den
kontraherende stat, i hvilken skibets reder er hjemmehørende.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde
anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i
en international driftsorganisation.
4. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det
danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System
(SAS), skal bestemmelserne i stykke 1 kun finde anvendelse på den del af
fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet, der ejes af den danske
partner i Scandinavian Airlines System (SAS), Det Danske Luftfartselskab
(DDL).
Artikel 9
Udbytte
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i
den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den
kontraherende stat, hvori det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, og i
henhold til lovgivningen i denne stat, men såfremt modtageren er udbyttets
retmæssige ejer, må den skat der pålignes ikke overstige:
a) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et
selskab (bortset fra et interessentskab og et kommanditselskab), der direkte
ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab;
b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.
De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale
fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.
Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den
fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt
3. Udtrykket "udbytte" betyder i denne
artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er
gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst
af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige
behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i
hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.
Fortjeneste, der erhverves af deltagere i joint ventures, oprettet i
henhold til bulgarsk lovgivning, skal ikke anses for at være udbytte.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, i hvilken det
udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem
et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden
stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til
grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast
driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i
artikel 7 eller artikel 13 finde anvendelse.
5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden
kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte,
som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der
er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger
til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast
driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller
undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet
fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede
fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende
fra denne anden stat.
Artikel 10
Renter
1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og
betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
kan kun beskattes i denne anden stat, hvis denne person er den retmæssige
ejer af renterne.
2. Udtrykket "renter" betyder i denne
artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede
ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til
andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af
statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder
agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser,
obligationer eller forskrivninger. Straftillæg som følge af for sen betaling
skal ikke anses for renter i denne artikel.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne
hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted
eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast
sted,og den fordring, som ligger til grund for de udbetalte renter, har
direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald
skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 13 finde
anvendelse.
Artikel 11
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat
og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kan kun beskattes i denne anden stat, hvis denne person er den
retmæssige ejer af royaltybeløbet.
2. Udtrykket "royalties" betyder i denne
artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen
af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk
eller videnskabeligt arbejde herunder spillefilm, ethvert patent (bevis for
opfindelse), varemærke, oprindelsesbetegnelse, mønster eller model, tegning,
hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af eller
retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr,
eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige
erfaringer.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde
anvendelse, såfremt royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet
hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted
eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted,
og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte
royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast
sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel
13 finde anvendelse.
Artikel 12
Kapitalgevinster
1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom som omhandlet
i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der
udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en
kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse
af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit
erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved
afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele
foretagendet) eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.
3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe, luftfartøjer
eller køretøjer til jernbane- eller vejtransport, der anvendes i
international trafik, eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af
sådanne transportmidler, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori
foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
4. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver
end de i stykke 1, 2 og 3 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende
stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.
Artikel 13
Frit erhverv
1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde
af selvstændig karakter, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre han har et
fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden
kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed. Såfremt han
har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i den anden stat, men kun
for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til dette faste sted.
2. Udtrykket "frit erhverv" omfatter især
selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller
undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat,
ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.
Artikel 14
Gage, løn og andet lignende vederlag
1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 15, 17 og 18
ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt
arbejde i tjenesteforhold, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er
udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det
vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som
en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for
personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat,
kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:
a) modtageren opholder sig i den anden stat i en periode eller i
perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende kalenderår,
og
b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i den anden stat, og
c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som
arbejdsgiveren har i den anden stat.
3. a) Uanset de foranstående bestemmelser i denne
artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om
bord på et skib, luftfartøj eller køretøj til jernbane- eller vejtransport,
der anvendes i international trafik, beskattes i den kontraherende stat, i
hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
b) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, modtager
vederlag for personligt arbejde udført på et af Scandinavian Airlines System
(SAS) i international trafik drevet luftfartøj, kan et sådant vederlag kun
beskattes i Danmark.
Artikel 15
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af
bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 16
Kunstnere og sportsfolk
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 13 og 14 kan
indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,
oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller
fjernsynskunstner, eller musiker, eller som sportsmand, ved hans virksomhed,
udøvet i denne egenskab i den anden kontraherende stat, beskattes i denne
anden stat.
2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som
udøves af en optrædende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som
sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden
person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 13 og 14,
beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens
virksomhed udøves.
3. Indkomst, der hidrører fra sådan virksomhed udøvet
inden for rammerne af kulturaftaler, som er indgået mellem de kontraherende
stater, kan kun beskattes i udsenderstaten.
Artikel 17
Pensioner og betalinger i henhold til sociale sikringsordninger
Enhver pension, herunder betalinger, foretaget i henhold til den
offentlige sociale sikringsordning i en kontraherende stat og betalt til en
person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun
beskattes i den førstnævnte stat.
Artikel 18
Offentlige hverv
1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af
en kontraherende stat, dens politiske underafdelinger eller lokale
myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, dens
underafdelinger eller myndigheder, kan kun beskattes i denne stat.
b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende
stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne
stat hjemmehørende person, som
(i) er statsborger i denne stat; eller
(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre
hvervet.
2. Bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 skal finde
anvendelse på vederlag, bortset fra pensioner, der udbetales for hverv i
forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, dens
politiske underafdelinger eller lokale myndigheder. Dette stykke skal ikke
indvirke på anvendelsen af stykke 1 vedrørende vederlag, der modtages af
ansatte i foretagender, institutioner og organisationer i en kontraherende
stat, som sendes til den anden kontraherende stat, for udførelse af hverv for
sådanne foretagender, institutioner og organisationer, forudsat at sådanne
ansatte opholder sig i den anden kontraherende stat udelukkende med det
formål at udføre sådant hverv, og forudsat at sådant vederlag betales af
kilder, som befinder sig i den førstnævnte stat.
Artikel 19
Studerende
Beløb, som en studerende eller en erhvervspraktikant, der er, eller som,
umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var hjemmehørende i den
anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat
udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold,
sit studium eller sin uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under
forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.
Artikel 20
Andre indkomster
Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende
person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne
overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.
Artikel 21
Formue
1. Fast ejendom, omhandlet i artikel 6, som ejes af en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i
den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen
i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den
anden kontraherende stat, eller rørlig formue, der hører til et fast sted,
som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed
til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, kan beskattes i
denne anden stat.
3. Skibe, luftfartøjer eller køretøjer til jernbane-
eller vejtransport, der anvendes i international trafik, og rørlig formue,
som er knyttet til driften af sådanne transportmidler, kan kun beskattes i
den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
4. Al anden formue tilhørende en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.
Artikel 22
Ophævelse af dobbeltbeskatning
1. For så vidt angår Danmark, skal dobbeltbeskatning
undgås således:
a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer
indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst
kan beskattes i Bulgarien, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i punkt c)
medfører andet,
(i) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb
svarende til den indkomstskat, som er betalt i Bulgarien;
(ii) indrømme fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb
svarende til den formueskat, som er betalt i Bulgarien;
b) Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige
den del af indkomstskatten eller formueskatten, beregnet uden sådant fradrag,
der svarer til den indkomst, henholdsvis formue, som kan beskattes i
Bulgarien.
c) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer
indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst
kun kan beskattes i Bulgarien, kan Danmark medregne denne indkomst eller
formue i beskatningsgrundlaget, men skal i skatten af indkomsten eller
formuen fradrage den del af indkomstskatten, henholdsvis formueskatten, som
svarer til den indkomst, der hidrører fra Bulgarien, eller den formue, der
ejes i Bulgarien.
2. For så vidt angår Bulgarien, skal dobbeltbeskatning
undgås således:
a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Bulgarien,
oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne
overenskomst, kan beskattes i Danmark, skal Bulgarien, medmindre
bestemmelserne i dette stykkes punkt b) og c) medfører andet, fritage sådan
indkomst eller formue fra beskatning.
b) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Bulgarien,
oppebærer udbytte, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomsts artikel 9
kan beskattes i Danmark, skal Bulgarien indrømme fradrag i denne persons skat
af udbyttet med et beløb svarende til den betalte skat i Danmark. Et sådant
fradrag skal imidlertid ikke overstige den del af skatten, beregnet uden
sådant fradrag, der svarer til sådant udbytte oppebåret fra Danmark.
c) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Bulgarien,
oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne
overenskomst er fritaget for beskatning i Bulgarien, kan Bulgarien ikke desto
mindre tage hensyn til den fritagne indkomst eller formue ved
skatteberegningen af den pågældende persons øvrige indkomst eller formue.
3. Ved anvendelsen af stykke 1 skal udtrykket
"indkomstskat, som er betalt i Bulgarien" for så vidt angår
indkomst erhvervet af joint ventures, der er hjemmehørende i Bulgarien, anses
for at svare til den bulgarske skat, som skulle have været betalt, såfremt
der ikke i Bulgarien var gennemført særlige skattebegunstigelser i medfør af
bestemmelserne om økonomisk samarbejde mellem bulgarske, juridiske personer
og udenlandske, juridiske og fysiske personer.
Den bulgarske skat, som nævnt ovenfor i dette stykke, skal imidlertid i
intet tilfælde blive beregnet til en sats, der overstiger 45 pct. Denne
bestemmelse skal kun finde anvendelse, såfremt den danske deltager i det
pågældende joint venture ejer mere end 10 pct. af kapitalen i dette joint
venture.
Artikel 23
Ikke-diskriminering
1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i
den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og
dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme
forhold er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1
skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er
hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.
2. Ved anvendelsen af denne artikel betyder udtrykket
"statsborgere":
a) alle fysiske personer, der har statsborgerret i en kontraherende stat;
b) alle juridiske personer, interessentskaber, joint ventures og andre
personsammenslutninger, der består i kraft af den i en kontraherende stat
gældende lovgivning.
3. Beskatningen af et fast driftssted, som et
foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må
ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af
foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed. Denne
bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat
til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser,
som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for
familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.
4. Medmindre bestemmelserne i protokollens stykke 1
finder anvendelse, skal renter, royalties og andre betalinger, der udredes af
et foretagende i en kontraherende stat til en person hjemmehørende i den
anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant
foretagendes skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis
betalingerne var sket til en person hjemmehørende i den førstnævnte stat. På
samme måde skal enhver gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har
til en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes
ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme
betingelser, som hvis gælden var blevet stiftet over for en person
hjemmehørende i den førstnævnte stat.
5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue
helt eller delvis ejes, direkte eller indirekte, af en eller flere personer,
der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den
førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne
krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed
forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er
eller måtte blive undergivet.
6. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal
bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og
betegnelse.
Artikel 24
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
1. I tilfælde, hvor en person mener, at
foranstaltninger, truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for
ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse
med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler
der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag
for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er
hjemmehørende eller, såfremt tilfældet er omfattet af artikel 23, stykke 1,
for den kompetente myndighed i den af de kontraherende stater, i hvilken han
er statsborger. Sagen skal forelægges inden tre år fra den dag, hvor der er
givet ham den første underretning om den foranstaltning, der medfører en
beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i
overenskomsten.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen
synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en
tilfredsstillende løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den
kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå
en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.
3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater
skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål,
der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af
overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i
tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan
træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler
i overensstemmelse med de foranstående stykker. Når det for tilvejebringelsen
af en aftale skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig forhandling sted,
kan en sådan finde sted i et udvalg bestående af repræsentanter for de
kompetente myndigheder i de kontraherende stater.
Artikel 25
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder
skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre
bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne
lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang
denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger
er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en
kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som
oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må
kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og
forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning,
inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i forbindelse med de
skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller
myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele
oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde
kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:
a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den
anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller
den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;
c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller
nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville
stride mod almene interesser (ordre public).
Artikel 26
Medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer
Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som
medlemmer af diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft
af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.
Artikel 27
Territorial udvidelse
1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med
de nødvendige ændringer udvides til enhver del af det til de kontraherende
stater hørende område, som specielt er holdt uden for denne overenskomsts
anvendelse, og som påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter,
overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have
virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og
betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive
fastsat mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad
diplomatisk vej, eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med
deres forfatningsmæssige regler.
2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet,
skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 29 også
- på den måde, som er angivet i nævnte artikel - bringe anvendelsen af
overenskomsten til ophør på enhver del af det til de kontraherende stater
hørende område, til hvilken den er blevet udvidet i henhold til denne
artikel.
Artikel 28
Ikrafttræden
1. De kontraherende staters regeringer skal give
hinanden underretning, når de forfatningsmæssige betingelser for
overenskomstens ikrafttræden er opfyldt.
2. Overenskomsten skal træde i kraft den dag,
udvekslingen af den sidste af de i stykke 1 omhandlede underretninger sker,
og dens bestemmelser skal have virkning for så vidt angår alle skatter for
det indkomstår, som falder sammen med eller træder i stedet for det
kalenderår, som følger umiddelbart efter det kalenderår, i hvilket
overenskomsten træder i kraft, og følgende indkomstår.
3. Protokollen om gensidig fritagelse for beskatning
af bulgarske og danske statsborgere, som under ophold i det ene land modtager
indkomst fra ansættelse i det andet lands foretagender, institutioner eller
organisationer, hvilken protokol er indgået mellem Folkerepublikken
Bulgariens regering og Kongeriget Danmarks regering den 24. november 1977,
skal ophøre med at have virkning fra den dato, hvor nærværende overenskomst
får virkning.
Artikel 29
Opsigelse
Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en
kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten
ved ad diplomatisk vej at give skriftlig meddelelse om opsigelsen den 30.
juni eller tidligere i ethvert kalenderår, som følger efter et tidsrum af 5
år fra det år, i hvilket overenskomsten er trådt ikraft. I så fald skal
overenskomsten ophøre at have virkning for så vidt angår alle skatter for
indkomstår, som falder sammen med eller træder i stedet for det kalenderår,
som følger umiddelbart efter det kalenderår, i hvilket meddelelsen om
opsigelsen er givet, og følgende indkomstår.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt
befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i København, den 2. december
1988 i to eksemplarer på
engelsk.
For Kongeriget Danmark
Anders Fogh Rasmussen
For Folkerepublikken Bulgarien
Ivan D. Spassov
P R O T O K O L
Til overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Folkerepublikken Bulgarien
til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og
formueskatter
Ved undertegnelsen af den overenskomst, som i dag er indgået mellem
Kongeriget Danmark og Folkerepublikken Bulgarien til undgåelse af
dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter, har
undertegnede truffet aftale om følgende tillægsbestemmelser, som skal udgøre
en integrerende del af overenskomsten.
Der er enighed om følgende:
1) Intet i denne overenskomst skal forhindre de to kontraherende stater i
at udøve den skattemæssige kontrol, som er hjemlet i deres respektive
lovgivning. Navnlig skal bestemmelserne i artikel 10 og 11 i denne
overenskomst ikke finde anvendelse på beløb, som overstiger sådanne rente- og
royaltybeløb, som sædvanligvis aftales mellem foretagender. I et sådant
tilfælde skal de overskydende beløb beskattes i overensstemmelse med
lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de
øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
2) For så vidt angår artikel 19, skal med hensyn til betalinger modtaget
for udførelse af hverv i den kontraherende stat, i hvilken en studerende
opholder sig i studie- eller uddannelsesøjemed, skattelovgivningen i denne
stat finde anvendelse. Betalinger, som en sådan studerende modtager fra
udlandet, skal ikke medregnes til den pågældendes skattepligtige indkomst.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede
underskrevet denne Protokol.
Udfærdiget i København, den 2. december
1988 i to eksemplarer på
engelsk.
For Kongeriget Danmark
Anders Fogh Rasmussen
For Folkerepublikken Bulgarien
Ivan D. Spassov
Overenskomsten, der ikke omfatter Færøerne og Grønland, trådte i medfør af
artikel 28 i kraft den 27. marts 1989.
Skatteministeriet, den 11. september
1989
Anders Fogh Rasmussen
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af protokol af 24. november 1977 med Bulgarien om gensidig skattefritagelse for danske og bulgarske statsborgere. Retsinformation · 26. oktober 1978
- Bekendtgørelse om noteveksling af 14. og 17. marts 2000 med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om succession i visse aftaler indgået med Den Socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien samt dennes forgængere i perioden 1909-1988 Retsinformation · 20. december 2000
- Bekendtgørelse om noteveksling af 3. december 2004 og 4. januar 2005 med Bosnien-Herzegovina om succession i visse aftaler indgået med Den Socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien samt dennes forgængere i perioden 1909-1988 Retsinformation · 11. maj 2005
- Bekendtgørelse om noteveksling af 27. april og 4. maj 1998 med Kroatien om succession i visse aftaler indgået med Den Socialistiske Forbundsrepublik Jugoslavien i perioden 1909-1988 Retsinformation · 12. maj 1999
- Bekendtgørelse af overenskomst af 24. oktober 1978 med Ungarn til undgåelse af dobbeltbeskatning. Retsinformation · 21. februar 1980
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026