Bekendtgørelse af overenskomst af 28. december 1985 med Indonesien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af overenskomst af 28. december
1985 med Indonesien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter
Den 28. december 1985 undertegnedes i Jakarta en overenskomst mellem
Danmark og Indonesien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter.
Overenskomsten har følgende ordlyd:
Oversættelse
OVERENSKOMST
mellem Kongeriget Danmarks regering og Republikken Indonesiens regering
til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så
vidt angår indkomstskatter
Kongeriget Danmarks regering og Republikken Indonesiens regering,
der ønsker at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter,
er blevet enige om følgende bestemmelser:
Artikel 1
DE AF OVERENSKOMSTEN OMFATTEDE PERSONER
Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende
i en af eller begge de kontraherende stater.
Artikel 2
DE AF OVERENSKOMSTEN OMFATTEDE SKATTER
1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på
indkomstskatter, der pålignes på hver af de kontraherende staters, dens
politiske underafdelingers eller dens lokale myndigheders vegne, uden hensyn
til hvorledes de opkræves.
2. Som indkomstskatter skal anses alle skatter, der
pålignes hele indkomsten eller dele af indkomsten, herunder skatter af
fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue eller fast ejendom, skatter der
pålignes den samlede lønsum, der udbetales af foretagender, såvel som skatter
Læs alt
på formueforøgelse.
3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal
finde anvendelse, er især:
a) I Danmark:
(i) indkomstskatten til staten;
(ii) den kommunale indkomstskat;
(iii) den amtskommunale indkomstskat;
(iv) folkepensionsbidraget;
(v) sømandsskatten;
(vi) den særlige indkomstskat;
(vii) kirkeskatten;
(viii) udbytteskatten;
(ix) bidrag til dagpengefonden;
(x) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;
(herefter omtalt som »dansk skat«).
b) I Indonesien:
Den indkomstskat, som pålægges i medfør af Undang-undang Pajak Penghasilan
1984 (lov nr. 7 af 1983), og i det omfang, det er fastsat i den pågældende
indkomstskattelov,
den selskabsskat, som pålægges i medfør af Ordonansi Pajak Perseroan 1925
(State Gazette nr. 319 af 1925 som senest ændret ved lov nr. 8 af 1970), samt
den skat, som pålægges i medfør af Undang-undang Pajak atas Bunga, Dividen
dan Royalty 1970 (lov nr. 10 af 1970);
(herefter omtalt som »indonesisk skat«).
4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle
skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts
underskrivelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende
skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give
hinanden underretning om alle væsentlige ændringer, som er foretaget i deres
respektive skattelove.
Artikel 3
ALMINDELIGE DEFINITIONER
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i
denne overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:
a) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden
kontraherende stat« betyder Danmark eller Indonesien alt efter
sammenhængen;
b) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder
ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som ifølge dansk
lovgivning og i overensstemmelse med international ret er betegnet som et
område, inden for hvilket Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med
hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden og i
dens undergrund; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;
c) udtrykket »Indonesien« omfatter Republikken Indonesiens
territorium som defineret i Republikkens love samt de dele af
kontinentalsoklen og tilstødende havområder, hvorover Republikken Indonesien
har suverænitet, henholdsvis udøver suverænitetsrettigheder eller andre
rettigheder i overensstemmelse med international ret;
d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og
enhver anden sammenslutning af personer;
e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller
enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person;
f) udtrykket »skat« betyder dansk skat eller indonesisk skat
alt efter sammenhængen;
g) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og
»foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et
foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den
anden kontraherende stat;
h) udtrykkene »statsborgere« betyder:
1) alle fysiske personer, som har statsborgerskab i en kontraherende
stat;
2) alle juridiske personer, interessentskaber og sammenslutninger, som
opnår deres status som sådanne i medfør af den lovgivning, som er gældende i
en kontraherende stat;
i) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport
med et skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende i en
kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet
udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;
j) udtrykket »kompetente myndighed« betyder:
1) for så vidt angår Danmark, ministeren for skatter og afgifter eller
hans befuldmægtigede stedfortræder;
2) for så vidt angår Indonesien, finansministeren eller hans
befuldmægtigede stedfortræder.
2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en
kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert
udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i
denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder
anvendelse.
Artikel 4
SKATTEMÆSSIGT HJEMSTED
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som
i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af
hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Dette
udtryk omfatter dog ikke en person, hvis skattepligt i denne kontraherende
stat er begrænset til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende
formue.
2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater,
bestemmes hans status efter følgende regler:
a) han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i
hvilken han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig
til sin rådighed i begge de kontraherende stater, skal han anses for at være
hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste
personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken kontraherende stat han har
midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til
sin rådighed i nogen af de kontraherende stater, skal han anses for at være
hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis har
ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge de kontraherende stater,
eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal de kompetente
myndigheder i de to kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig
aftale.
3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater,
skal den anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken
dens virkelige ledelse har sit sæde. Hvis sædet for dens virkelige ledelse
anses for beliggende i begge de kontraherende stater, skal de kontraherende
staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
Artikel 5
FAST DRIFTSSTED
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast
driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes
virksomhed helt eller delvis udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« skal navnlig
omfatte:
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted; og
f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet
sted, hvor naturforekomster udvindes.
3. Udtrykket »fast driftssted« omfatter
endvidere:
a) Et bygnings- eller anlægsarbejde eller tilsynsførende virksomhed i
forbindelse dermed, hvor et sådant bygnings- eller anlægsarbejde eller
virksomhed vedvarer i mere end 6 måneder;
b) Et samle- eller monteringsarbejde, som foregår i mere end 3 måneder;
c) Et foretagendes levering af tjenesteydelser, herunder tjenesteydelser
af rådgivende art, gennem ansatte eller andet personale, som er antaget af
foretagendet til det formål, men kun, hvor virksomhed af den omhandlede art
vedvarer (i forbindelse med samme eller et dermed forbundet projekt) i det
pågældende land i en eller flere perioder, som tilsammen overstiger 3 måneder
inden for en 12-måneders-periode.
4. Udtrykket »fast driftssted« anses for
ikke at omfatte:
a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring eller udstilling
af varer tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til oplagring eller udstilling;
c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til bearbejdelse hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage
indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på
at gøre reklame, at give oplysninger, at drive videnskabelig forskning eller
at udføre lignende virksomhed, som er af forberedende eller hjælpende
karakter for foretagendet.
5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, litra a-f,
skal et foretagende, i tilfælde hvor en person, der ikke er en sådan
uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 6, handler i en kontraherende
stat på vegne et foretagende i den anden kontraherende stat, anses for at
have et fast driftssted i den førstnævnte kontraherende stat med hensyn til
hele den virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, hvis
denne person:
a) har og sædvanligvis udøver i denne stat en fuldmagt til at indgå
aftaler i foretagendets navn, medmindre denne persons virksomhed er begrænset
til sådanne forhold, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis de var udøvet
gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted
til et fast driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke; eller
b) ikke har nogen sådan fuldmagt, men sædvanligvis opretholder i den
førstnævnte stat et varelager, hvorfra han regelmæssigt leverer varer på
foretagendets vegne.
6. Et foretagende i en kontraherende stat skal ikke
anses for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, blot
fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat gennem en mægler,
kommissionær eller anden uafhængig repræsentant, når disse personer handler
inden for deres sædvanlige erhvervsvirksomheds rammer.
Såfremt en sådan repræsentants arbejde imidlertid udelukkende, eller
næsten udelukkende, anvendes på foretagendets virksomhed, skal han ikke anses
som uafhængig repræsentant i dette stykkes forstand.
7. Et forsikringsforetagende i en kontraherende stat
skal, undtagen for så vidt angår genforsikring, anses for at have et fast
driftssted i den anden kontraherende stat, hvis foretagendet opkræver præmier
på denne anden stats område eller forsikrer risici der gennem en arbejdstager
eller gennem en repræsentant, som ikke er en uafhængig repræsentant som
omhandlet i stykke 6.
8. Den omstændighed, at et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et
selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som
(enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver
erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af
de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.
Artikel 6
INDKOMST AF FAST EJENDOM
1. Indkomst, som oppebæres af fast ejendom, herunder
indkomst af land- eller skovbrug, en farm eller plantage, kan beskattes i den
kontraherende stat, i hvilken sådan ejendom er beliggende.
2. Udtrykket »fast ejendom« skal defineres i
overensstemmelse med lovgivningen i den kontraherende stat, hvori ejendommen
er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast
ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug,
rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse,
brugsrettigheder til fast ejendom, rettigheder til at efterforske eller til
at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster samt
rettigheder til beløb, som udregnes under henvisning til mængden eller
værdien af produktionen fra sådanne forekomster; skibe og luftfartøjer skal
ikke anses for fast ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på
indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller fra enhver anden
form for benyttelse af fast ejendom.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde
anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på
indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.
Artikel 7
FORTJENESTE VED ERHVERVSVIRKSOMHED
1. Fortjeneste indvundet af et foretagende i en
kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet
driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der
beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed,
kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt
angår den del deraf, som kan henføres til:
a) dette faste driftssted;
b) salg i denne anden stat af varer af samme eller lignende art som dem,
der sælges gennem dette faste driftssted; eller
c) anden erhvervsvirksomhed, der udøves i denne anden stat af samme eller
lignende art som den, der udøves gennem dette faste driftssted.
2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal
der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende
fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted
henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis
det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme
eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under
fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis
faste driftssted det er.
3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds
fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt
for det faste driftssted, herunder generalomkostninger til ledelse og
administration, hvad enten de er afholdt i den stat, hvori det faste
driftssted er beliggende, eller andre steder.
4. Såfremt det har været sædvane i en kontraherende
stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted,
på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets
forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne kontraherende
stat fra at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan
sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være
sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er
fastlagt i denne artikel.
5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast
driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer
alene for foretagendet.
Artikel 8
SKIBS- OG LUFTFART
1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i
international trafik, som drives af et foretagende i en kontraherende stat,
kan kun beskattes i denne stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde
anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, i et konsortium eller i
en international driftsorganisation.
3. Med hensyn til fortjeneste oppebåret af det danske,
norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS) skal
bestemmelserne i stykke 1 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten,
som svarer til den andel i konsortiet, der ejes af den danske partner i
Scandinavian Airlines System (SAS), Det Danske Luftfartselskab (DDL).
Artikel 9
INDBYRDES FORBUNDNE FORETAGENDER
1. I tilfælde, hvor
a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del
i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden
kontraherende stat, eller
b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af,
kontrollen af eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat
som et foretagende i den anden kontraherende stat,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller
fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser,
der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige
foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde
foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund
af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes
fortjeneste og beskattes i overenstemmelse hermed.
2. I tilfælde, hvor fortjeneste, som et foretagende i
en kontraherende stat er blevet beskattet af i denne stat, også medregnes i
fortjenesten af et foretagende i den anden kontraherende stat og beskattes i
overensstemmelse hermed, og den således medregnede fortjeneste er
fortjeneste, som ville være tilfaldet dette foretagende i den anden stat,
hvis vilkårene mellem foretagenderne havde været de samme, som ville være
blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, skal den førstnævnte stat
foretage en dertil svarende regulering af det skattebeløb, som er beregnet i
den førstnævnte stat af fortjenesten. Ved reguleringen skal der tages hensyn
til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst vedrørende indkomstens art,
og de kontraherende staters kompetente myndigheder skal med henblik herpå om
nødvendigt rådføre sig med hinanden.
Artikel 10
UDBYTTE
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i
den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådant udbytte kan imidlertid beskattes i den
kontraherende stat, hvori det selskab, der betaler udbyttet, er
hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat der
pålignes må, såfremt modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige:
a) 10 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis modtageren af udbyttet er
et selskab (bortset fra et interessentskab og et kommanditselskab), der
direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler
udbyttet;
b) 20 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.
De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale
fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne begrænsning.
Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den
fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne
artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er
gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst
af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige
behandling som indkomst af aktier i henhold til skattelovgivningen i den
stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, såfremt udbyttets modtager, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab,
der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et
der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i den anden stat fra
et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for
udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast
driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i
artikel 7 eller i artikel 14 finde anvendelse.
5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden
kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte,
som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der
er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger
til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast
driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller
undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet
fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede
fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende
fra denne anden stat.
6. I tilfælde, hvor et selskab, som er hjemmehørende i
en kontraherende stat, har et fast driftssted i den anden kontraherende stat,
skal dette faste driftssteds fortjeneste, efter at have være undergivet
selskabsskatten, pålægges en skat, hvis sats ikke må overstige 15 procent, i
overensstemmelse med lovgivningen i denne anden kontraherende stat.
7. Bestemmelsen i stykke 6 i denne artikel skal ikke
berøre bestemmelser, som er fastsat i nogen produktionsdelingskontrakt eller
arbejdskontrakt (eller nogen anden lignende kontrakt), som vedrører olie- og
gassektoren eller anden minedriftssektor, når en sådan kontrakt er indgået
den 31. december 1983 eller tidligere mellem den indonesiske regering, en af
dens underafdelinger, dens relevante statslige olie- og gasselskab eller
noget andet af dens organer og en person, som er hjemmehørende i Danmark.
Artikel 11
RENTER
1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og
betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådan rente kan imidlertid også beskattes i den
kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med
lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren
er rentebeløbets retmæssige ejer, ikke overstige 10 pct. af renten. De
kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale
fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne begrænsning.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 2 skal rente, der
hidrører fra en kontraherende stat, og som betales til regeringen i den anden
kontraherende stat eller til en af dens stedlige myndigheder, til
nationalbanken i denne anden kontraherende stat eller til noget organ, som i
det hele ejes af denne regering eller dens stedlige myndighed, være fritaget
for beskatning i den førstnævnte kontraherende stat. Der er enighed om, at
dette stykke finder anvendelse på følgende danske institutioner:
1) Danmarks Nationalbank;
2) Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene;
3) Eksportkreditrådet (Danmark);
4) Dansk Eksportfinansieringsfond;
5) Danmarks Skibskreditfond,
for så vidt angår lån, som er ydet, eller kreditter, som er indrømmet med
samtykke fra den minister, som har ansvaret for finansielle anliggender eller
for planlægning i Indonesien. De kompetente myndigheder i de kontraherende
stater kan ved gensidig aftale bestemme, på hvilke andre
regeringsinstitutioner dette stykke skal finde anvendelse.
4. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel
indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant
i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i
skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og
indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og
gevinster, der knytter sig til obligationer eller forskrivninger.
5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, såfremt modtageren af renterne, som er hjemmehørende i en
kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne
hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted
eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted,
og den fordring, som ligger til grund for den udbetalte rente, har direkte
forbindelse med (a) et sådant fast driftssted eller fast sted eller med (b)
erhvervsvirksomhed, som omhandlet i artikel 7, stykke 1, c).
I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14
finde anvendelse.
6. Renter skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, af en af dens
politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, eller af en person, der
er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler
renten, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej,
imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat,
i forbindelse med hvilket den gæld, hvoraf renten betales, er stiftet, og
sådan rente afholdes af dette faste driftssted eller faste sted, skal sådan
rente anses for at hidrøre fra den stat, hvori det faste driftssted eller det
faste sted er beliggende.
7. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,
der betaler renten, og den, som modtager renten, eller mellem disse og en
tredje person, har bevirket, at renten set i forhold til den gældsfordring,
for hvilken den er betalt, overstiger, af hvilken grund det end måtte være,
det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den, som
modtager renten, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal
bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte
beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i
overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under
hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 12
ROYALTIES
1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat
og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådan royalty kan imidlertid også beskattes i den
kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med
lovgivningen i denne stat; men såfremt modtageren er royaltybeløbets
retmæssige ejer, må den skat, der pålignes, ikke overstige 15 pct. af
bruttobeløbet af den omhandlede royalty.
3. Udtrykket »royalties« betyder i denne
artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen
af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk
eller videnskabeligt arbejde herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke,
mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode,
eller for anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt
eller videnskabeligt udstyr, eller for oplysninger om industrielle,
kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, såfremt royaltybeløbets modtager, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet
hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted
eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted,
og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for de udbetalte
royalties, har direkte forbindelse med (a) et sådant fast driftssted eller
fast sted eller med (b) erhvervsvirksomhed, som omhandlet i artikel 7, stykke
1, c). I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel
14 finde anvendelse.
5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, hvis de betales af denne stat selv, af en af dens
politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, eller af en person, der
er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler
royalties, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej,
imidlertid har et fast driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat,
i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale royalties er påtaget,
og sådanne royalties afholdes af dette faste driftssted eller faste sted,
skal sådanne royalties anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, hvori
det faste driftssted er beliggende.
6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den,
der betaler royalties, og den, som modtager royalties, eller mellem disse og
en tredje person, har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til
den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt,
overstiger, af hvilken grund det end måtte være, det beløb, som ville være
blevet aftalt mellem skyldneren og modtageren, såfremt den nævnte forbindelse
ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde
anvendelse på det sidstnævnte beløb.
I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse
med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de
øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 13
KAPITALGEVINSTER
1. Fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom som
defineret i artikel 6, stykke 2, kan beskattes i den kontraherende stat, i
hvilken ejendommen er beliggende.
2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, der
udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en
kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse
af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit
erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved
afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele
foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden
stat.
3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller
luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue,
som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun
beskattes i den kontraherende stat, hvori det foretagende, som driver skibene
eller luftfartøjerne, er hjemmehørende.
4. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver
end de i stykke 1, 2 og 3 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende
stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.
Artikel 14
FRIT ERHVERV
1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde
af selvstændig karakter oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, undtagen under følgende
omstændigheder, hvor indkomsten også kan beskattes i den anden kontraherende
stat:
a) hvis han har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham
i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed; i
så fald kan indkomsten alene i det omfang, den kan henføres til dette faste
sted, beskattes i denne anden kontraherende stat;
b) hvis han opholder sig i den anden kontraherende stat i en eller flere
perioder, der tilsammen udgør eller overstiger 91 dage inden for en
12-måneders-periode; i så fald kan indkomsten alene i det omfang, den
hidrører fra den af ham i denne anden stat udøvede virksomhed, beskattes i
denne anden stat.
2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især
selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller
undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat,
ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.
Artikel 15
PERSONLIGT ARBEJDE I TJENESTEFORHOLD
1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19
ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt
arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført
i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som
oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som
en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for
personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat,
kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:
a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder,
der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for en 12-måneders-periode, og
b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i den anden stat, og
c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som
arbejdsgiveren har i den anden stat.
3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel
kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på
et skib eller luftfartøj i international trafik, beskattes i den
kontraherende stat, i hvilken det foretagende, som driver skibet eller
luftfartøjet, er hjemmehørende.
Artikel 16
BESTYRELSESHONORARER
Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af
bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat.
Artikel 17
KUNSTNERE OG SPORTSFOLK
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan
indkomst, som oppebæres af optrædende kunstnere, såsom teater-, film-, radio-
eller fjernsynskunstnere, og musikere samt af sportsfolk ved deres i denne
egenskab udøvede virksomhed, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken
denne virksomhed udøves.
2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som
udøves af en optrædende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som
sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden
person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15,
beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens
virksomhed udøves.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag eller
fortjeneste og løn, gage og anden lignende indkomst, som oppebæres af
optrædende kunstnere og sportsfolk ved deres i denne egenskab i en
kontraherende stat udøvede virksomhed, kun beskattes i den anden
kontraherende stat, hvis de pågældende personers besøg i den førstnævnte
kontraherende stat i væsentligt omfang støttes af offentlige midler fra denne
anden kontraherende stat, en af dens politiske underafdelinger eller lokale
myndigheder eller fra et af denne anden stats offentlige organer.
4. Uanset bestemmelserne i stykke 2 kan i tilfælde,
hvor indkomst ved den virksomhed, som udøves af optrædende kunstnere og
sportsfolk i deres egenskab som sådanne i en kontraherende stat, ikke
tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, denne
indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, kun beskattes i den
anden kontraherende stat, hvis den pågældende person i væsentligt omfang
støttes af offentlige midler fra denne anden kontraherende stat, en af dens
politiske underafdelinger eller lokale myndigheder eller fra et af denne
anden stats offentlige organer.
Artikel 18
PENSIONER, SOCIALE SIKRINGSYDELSER, LIVRENTER OG UNDERHOLDSBIDRAG
1. Pensioner, livrenter og sociale sikringsydelser,
der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i den
førstnævnte stat.
2. Underholdsbidrag og andre tilsvarende ydelser, der
hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er
hjemmehørende og skattepligtig af ydelserne i den anden kontraherende stat,
kan kun beskattes i denne anden stat.
Artikel 19
OFFENTLIGE HVERV
1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af
en kontraherende stat, dens politiske underafdelinger eller lokale
myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, dens
underafdelinger eller myndigheder, kan kun beskattes i denne stat.
b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende
stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne
stat hjemmehørende person, som
(i) er statsborger i denne stat; eller
(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre
hvervet.
2. Bestemmelserne i artiklerne 15 og 16 skal finde
anvendelse på vederlag, der udbetales for hverv i forbindelse med
erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, dens politiske
underafdelinger eller lokale myndigheder.
Artikel 20
STUDERENDE
1. Beløb, som en studerende eller en
erhvervspraktikant, der er, eller som, umiddelbart før han besøger en
kontraherende stat, var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som
opholder sig i den førstnævnte kontraherende stat udelukkende i studie- eller
uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold, sit studium eller sin
uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under forudsætning af, at
sådanne beløb ydes ham fra kilder uden for denne stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 skal vederlag, som
en studerende eller en erhvervspraktikant, der er eller tidligere var
hjemmehørende i en kontraherende stat, og som opholder sig i den anden
kontraherende stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, oppebærer
for udførelse af hverv i denne anden stat, ikke beskattes i denne anden stat,
såfremt hvervet står i forbindelse med hans studium eller uddannelse, eller
vederlaget for udførelsen af hvervet er nødvendigt for at supplere de midler,
som står til rådighed for ham til hans underhold.
Artikel 21
LÆRERE OG FORSKERE
1. En professor eller lærer, som besøger en
kontraherende stat i et tidsrum, der ikke overstiger 2 år, for at undervise
eller drive forskning ved et universitet, kollegium, skole eller
undervisningsanstalt i denne kontraherende stat, og som er eller umiddelbart
før et sådant besøg var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal
være fritaget for beskatning i den førstnævnte kontraherende stat af ethvert
vederlag for sådan undervisning eller forskning, som han beskattes af i den
anden kontraherende stat.
2. Denne artikel skal ikke finde anvendelse på
indkomst fra forskning, hvis den omhandlede forskning ikke drives i
almenvellets interesse, men hovedsageligt til privat fordel for en eller
flere bestemte personer.
Artikel 22
ANDRE INDKOMSTER
1. Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende
stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående
artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes
i denne stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde
anvendelse på anden indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i
artikel 6, stykke 2, såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende
modtager af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden
kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver
frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den
rettighed eller ejendom, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har
direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald
skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller i artikel 14 finde
anvendelse.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan
indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person,
og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, og
som hidrører fra den anden kontraherende stat, også beskattes i denne anden
stat.
Artikel 23
OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNING
1. Lovgivningen i hver af de kontraherende stater skal
fortsat være bestemmende for beskatningen af indkomst, hvad enten denne
hidrører fra den pågældende kontraherende stat eller ikke, medmindre der i
denne overenskomst udtrykkeligt er truffet anden bestemmelse. I tilfælde,
hvor indkomst hidrørende fra en kontraherende stat er undergivet beskatning i
begge de kontraherende stater, skal dobbeltbeskatning af sådan indkomst
lempes i overensstemmelse med følgende bestemmelser i denne artikel.
2. I Indonesien skal dobbeltbeskatning undgås således:
a) Når Indonesien pålægger personer, som er hjemmehørende i Indonesien,
skat, kan Indonesien i det grundlag, på hvilket skatten pålægges, medregne
indkomster, som kan beskattes i Danmark i overensstemmelse med bestemmelserne
i denne overenskomst;
b) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Indonesien,
oppebærer indkomst fra Danmark, og sådan indkomst kan beskattes i Danmark i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, skal det danske
skattebeløb, som skal betales af denne indkomst, tillades fradraget i den
indonesiske skat, som pålægges denne person. Fradragsbeløbet skal dog ikke
overstige den del af den indonesiske skat, som forholdsmæssigt falder på
indkomsten.
3. I Danmark skal dobbeltbeskatning undgås således:
a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer
indkomst, som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst kan
beskattes i Indonesien, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i punkt c)
medfører andet, indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et
beløb lig med den indkomstskat, som er betalt i Indonesien.
b) Fradragsbeløbet skal imidlertid ikke kunne overstige den del af
indkomstskatten, beregnet uden sådant fradrag, der forholdsmæssigt falder på
den indkomst, som kan beskattes i Indonesien.
c) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer
indkomst, som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst kun
kan beskattes i Indonesien, kan Danmark medregne denne indkomst i
beskatningsgrundlaget, men skal i skatten af indkomsten fradrage den del af
indkomstskatten, som forholdsmæssigt falder på den indkomst, der hidrører fra
Indonesien.
d) I tilfælde, hvor den indonesiske skat, som opkræves af udbytte,
nedsættes til lavere skattesatser end de, der er fastsat i artikel 10, stykke
2, med hensyn til udbyttebeløb, ved særlig stimulerende foranstaltning i
henhold til den indonesiske lov nr. 1 af 1967 om udenlandske
kapitalinvesteringer, for så vidt disse regler var gældende på datoen for
undertegnelsen af denne overenskomst og ikke senere er blevet ændret eller
kun er ændret i så uvæsentligt omfang, at de ikke har ændret karakter
generelt, skal der i den danske indkomstskat af sådanne udbytter tillades
fradraget et beløb svarende til den skattesats, som er fastsat i de foran
anførte bestemmelser i denne overenskomst. Det fradrag, som indrømmes i
medfør af den foregående sætning, skal imidlertid ikke kunne overstige den
indonesiske skat, som skulle have været betalt bortset fra en sådan
nedsættelse. Denne bestemmelse skal ophøre med at have virkning efter den 31.
december 1992.
Artikel 24
IKKE-DISKRIMINERING
1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i
den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og
dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme
forhold er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1
skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er
hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.
2. Beskatningen af et fast driftssted, som et
foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må
ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af
foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed.
Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en
kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og
nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt
over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget
område.
3. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue
helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en
eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
skal ikke i den førstnævnte kontraherende stat kunne undergives nogen
beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere
byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende
foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.
4. I denne artikel betyder udtrykket
»beskatning« de skatter, som er omfattet af denne overenskomst.
Artikel 25
FREMGANGSMÅDEN VED INDGÅELSE AF GENSIDIGE AFTALER
1. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, mener, at foranstaltninger, truffet af en af eller
begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en
beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne
overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i
disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente
myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende, eller,
såfremt tilfældet er omfattet af artikel 24, stykke 1, for den kompetente
myndighed i den af de kontraherende stater, i hvilken han er statsborger.
Sagen skal forelægges inden tre år fra den dag, hvor der givet ham
underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i
overensstemmelse med overenskomsten.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen
synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning,
søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den
anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i
overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres
uden hensyn til frister, der måtte gælde ifølge de kontraherende staters
interne lovgivning.
3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater
skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål,
der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af
overenskomsten.
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan
træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler
i overensstemmelse med de foranstående stykker. Når det for tilvejebringelsen
af en aftale skønnes ønskeligt, at der finder en mundtlig forhandling sted,
kan en sådan finde sted i et udvalg bestående af repræsentanter for de
kompetente myndigheder i de kontraherende stater.
Artikel 26
UDVEKSLING AF OPLYSNINGER
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder
skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre
bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne
lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af denne overenskomst, i det
omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af
oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af
en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som
oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må
kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og
forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning,
inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i forbindelse med de
skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller
myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De pågældende
personer eller myndigheder kan meddele oplysningerne under offentlige
retshandlinger eller i retsafgørelser.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde
kunne fortolkes således, at der pålægges en af de kontraherende stater pligt
til:
a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den
anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller
den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;
c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller
nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse vil
stride mod almene interesser (ordre public).
Artikel 27
PERSONER ANSAT VED DIPLOMATISKE OG KONSULÆRE REPRÆSENTATIONER
Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som
ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft
af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.
Artikel 28
TERRITORIAL UDVIDELSE
Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de nødvendige
ændringer udvides til enhver del af det til Danmark hørende område, som
specielt er holdt uden for denne overenskomsts anvendelse, og som påligner
skatter af væsentlig samme art som de skatter, overenskomsten finder
anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og
være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser
vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat mellem de kontraherende stater
i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej.
Artikel 29
IKRAFTTRÆDEN
1. De kontraherende staters regeringer skal give
hinanden underretning om, at de forfatningsmæssige betingelser for
overenskomstens ikrafttræden er opfyldt.
2. Overenskomsten skal træde i kraft på datoen for
afgivelsen af den sidste af de i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens
bestemmelser skal have virkning for så vidt angår skatter for det indkomstår,
som falder sammen med eller træder i stedet for det kalenderår, som følger
umiddelbart efter det kalenderår, i hvilket overenskomsten træder i kraft, og
følgende indkomstår.
Artikel 30
OPSIGELSE
Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en
kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan ad diplomatisk vej
opsige overenskomsten ved at give skriftlig underretning om opsigelsen den
30. juni eller tidligere i ethvert kalenderår, som følger efter en periode på
5 år fra det år, i hvilket overenskomsten er trådt i kraft. I så fald skal
overenskomsten ophøre at have virkning for så vidt angår skatter for det
indkomstår, som falder sammen med eller træder i stedet for det kalenderår,
som følger umiddelbart efter det kalenderår, i hvilket underretningen om
opsigelsen er givet, og følgende indkomstår.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, af deres respektive regeringer
dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne overenskomst.
UDFÆRDIGET i to eksemplarer i Jakarta den 28. december 1985 på engelsk.
For Kongeriget Danmarks regering:
Anders Brandstrup
For Republikken Indonesiens regering:
Atmono Suryo
PROTOKOL
Ved underskrivelsen af overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og
Republikken Indonesien til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter er undertegnede blevet
enige om, at følgende bestemmelser skal udgøre en integrerende del af den
omhandlede overenskomst:
Ad Artikel 5, stykke 1:
Uanset artikel 5, stykke 1, er der enighed om, at virksomhed, der består i
forundersøgelser eller efterforskning efter kulbrinter, som udøves med skibe,
borerigge og installationer, udgør et fast driftssted.
Ad Artikel 5, stykke 3:
Der er enighed om, at tidsbegrænsningen på seks måneder skal finde
anvendelse på et samle- eller monteringsarbejde, som udføres af
hovedentreprenøren i forbindelse med et bygnings- eller anlægsarbejde.
Ad Artikel 15, stykke 3:
Der er enighed om, at i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Danmark, oppebærer vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som
udføres om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik af
konsortiet Scandinavian Airlines System (SAS), kan et sådant vederlag kun
beskattes i Danmark.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, af deres respektive regeringer
dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne protokol.
UDFÆRDIGET i to eksemplarer i Jakarta den 28. december 1985 på engelsk.
For Kongeriget Danmarks regering:
Anders Brandstrup
For Republikken Indonesiens regering:
Atmono Suryo
Aftalen, der ikke omfatter Færøerne og Grønland, trådte i medfør af
artikel 29, stykke 2, i kraft den 29. april 1986.
MINISTERIET FOR SKATTER OG AFGIFTER, DEN
30. JANUAR 1987.
ISI FOIGHEL
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Sagen om, hvorvidt Danmark har beskatningsretten i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien Domsdatabasen
- Bekendtgørelse af protokol af 2. maj 2002 (Protokol-2) til overenskomst af 22. oktober 1987 mellem Kongeriget Danmark og Den Islamiske Republik Pakistan til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter Retsinformation · 29. januar 2003
- Bekendtgørelse af multilateral konvention til gennemførelse af tiltag i dobbeltbeskatningsoverenskomster til forhindring af skatteudhuling og overskudsflytning Retsinformation · 8. december 2023
- Forslag til Lov om indgåelse af protokol til ændring af den dansk- pakistanske dobbeltbeskatningsoverenskomst Retsinformation · 14. november 2002
- Lov om indgåelse af protokol til ændring af den dansk- pakistanske dobbeltbeskatningsoverenskomst Retsinformation · 5. december 2002