Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af toldkonvention af 11. juni 1968 om midlertidig indførsel af videnskabeligt udstyr. (* 1)

BKI nr 7 af 27/01/1971Bekendtgørelse (international)Skatte- og Vækstministeriet5. marts 1971

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af toldkonvention af 11. juni

1968 om midlertidig indførsel af videnskabeligt udstyr. (* 1)

Danmark har den 5. juni 1969 i Bruxelles uden ratifikationsforbehold

undertegnet den under 11. juni 1968 samme sted vedtagne toldkonvention om

midlertidig indførsel af videnskabeligt udstyr.

Konventionen har følgende ordlyd:

TOLDKONVENTION om midlertidig indførsel af videnskabeligt udstyr.

PRÆAMBEL

De kontraherende parter i denne konvention, som er indgået under

toldsamarbejdets auspicier i samråd med De forenede Nationers Organisation

for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO), er

i betragtning af, at udviklingen inden for videnskabelig forskning og

uddannelse er af livsvigtig betydning for økonomisk og social fremgang,

i forvisning om, at vedtagelsen af almindelige lettelser for midlertidig

told- og afgiftsfri indførsel af udstyr til videnskabelig forskning og til

undervisning kan udgøre et effektivt bidrag til dette formål,

blevet enige om følgende:

KAPITEL I

Definitioner

Artikel 1.

I denne konvention betyder:

(a) udtrykket »videnskabeligt udstyr« instrumenter, apparater,

maskiner og disses tilbehør, der anvendes til videnskabelig forskning eller

undervisning;

(b) udtrykket »indførselsafgifter«, toldafgifter og alle andre

afgifter, skatter, gebyrer eller lignende, som opkræves ved eller i

forbindelse med indførsel af varer, men derimod ikke gebyrer og afgifter, som

i beløb nogenlunde modsvarer omkostningerne ved ydede tjenester;

(c) udtrykket »midlertidig toldfrihed«, midlertidig indførsel

fri for indførselstold og -afgifter og fri for indførselsforbud og

Læs alt

-begrænsninger på betingelse af genudførsel;

(d) udtrykket »godkendte institutioner« offentlige eller

private videnskabelige institutioner eller undervisningsanstalter med

almennyttigt formål, og som er godkendt af importlandets kompetente

myndigheder til midlertidig toldfri at modtage videnskabeligt udstyr;

(e) udtrykket »ratifikation« ratifikation, godkendelse eller

tiltrædelse;

(f) udtrykket »rådet« den organisation, der er oprettet ved den

i Bruxelles den 15. december 1950 vedtagne konvention om toldsamarbejdsrådet.

KAPITEL II

Anvendelsesområde

Artikel 2.

Enhver kontraherende part forpligter sig til at indrømme midlertidig

toldfrihed for:

(a) videnskabeligt udstyr, der inden for dens territorium udelukkende

skal anvendes til videnskabelig forskning eller undervisning.

(b) reservedele til videnskabeligt udstyr, for hvilket der i henhold til

punkt (a) i denne artikel indrømmes midlertidig toldfrihed;

(c) redskaber, specielt beregnet til vedligeholdelse, kontrol, justering

eller reparation af videnskabeligt udstyr, som inden for dens territorium

anvendes udelukkende til videnskabelig forskning eller undervisning.

Artikel 3.

Midlertidig toldfrihed for videnskabeligt udstyr, reservedele og redskaber

er underkastet følgende betingelser:

(a) at de indføres af godkendte institutioner og anvendes under disses

kontrol og ansvar:

(b) at de anvendes til ikke kommercielle formål i indførselslandet;

(c) at de indføres i et med hensyn til indførselsformålet rimeligt

kvantum;

(d) at de kan identificeres ved genudførslen;

(e) at de, så længe de er i indførselslandet, ejes af en fysisk person

bosiddende i udlandet eller af en juridisk person, der har sit hjemsted i

udlandet.

Artikel 4.

Enhver kontraherende part kan helt eller delvis suspendere sine

forpligtelser i denne konvention i tilfælde, hvor artikler af tilsvarende

videnskabelig værdi som det videnskabelige udstyr eller reservedele, for

hvilke der er søgt om midlertidig toldfrihed, fremstilles og er til rådighed

i indførselslandet.

KAPITEL III

Særlige bestemmelser

Artikel 5.

Enhver kontraherende part forpligter sig til i alle tilfælde, hvor den

anser det for muligt, at afstå fra at kræve sikkerhedsstillelse for told- og

afgiftsbeløbet, men erklære sig tilfreds med en skriftlig forpligtelse. En

sådan forpligtelse kan kræves ved hver indførsel eller generelt for en

nærmere angiven periode, eller hvor det er muligt, for den periode

godkendelsen af institutionen er gældende.

Artikel 6.

1. Videnskabeligt udstyr, der er indrømmet midlertidig

toldfrihed, skal genudføres inden seks måneder fra indførelsesdatoen.

Toldmyndighederne i det land, hvor den midlertidige indførsel finder sted,

kan dog kræve varerne genudført inden for en kortere periode, der anses for

at være tilstrækkelig til, at formålet med den midlertidige indførsel er

tilgodeset.

2. Når særlige grunde taler derfor, kan

indførselslandets toldmyndigheder enten indrømme en længere periode eller

forlænge den oprindelige periode.

3. Når alt eller en del af det videnskabelige udstyr,

for hvilket der er indrømmet midlertidig toldfrihed, ikke kan genudføres på

grund af beslaglæggelse - bortset fra beslaglæggelse foretaget på begæring af

private personer - skal kravet om genudførsel stilles i bero, så længe

beslaglæggelsen varer.

Artikel 7.

Videnskabeligt udstyr, der er indrømmet midlertidig toldfrihed, kan

genudføres i en eller flere forsendelser over ethvert toldsted, der kan

foretage sådanne toldforretninger, selv om dette måtte være et andet end

indførselstoldstedet.

Artikel 8.

Over videnskabeligt udstyr, som midlertidigt er indført toldfrit, kan der

disponeres på anden måde end ved genudførsel, herunder ved indenlandsk

forbrug, når dette sker i overensstemmelse med de for direkte indførsel af

sådanne varer gældende vilkår og formaliteter fastsat i medfør af love og

bestemmelser i det land, hvortil udstyret er midlertidigt indført.

Artikel 9.

Uanset den forpligtelse til genudførsel, der er fastsat i denne

konvention, skal der ikke kræves hel eller delvis genudførsel af

videnskabeligt udstyr, der behørigt godtgøres at være blevet svært

beskadiget, forudsat at udstyret efter toldmyndighedernes bestemmelse:

(a) told- og afgiftsberigtiges, eller

(b) uden nogen udgift overlades til statskassen i det land, hvortil det

midlertidigt er indført, eller

(c) tilintetgøres under offentlig kontrol uden udgifter for statskassen i

det land, hvortil det midlertidigt er indført:

Artikel 10.

Bestemmelserne i artikel 9 ovenfor finder tillige anvendelse på dele, som

i det land, der har indrømmet midlertidig toldfri indførsel, er blevet

udskiftet ved reparationer eller ændringer af det videnskabelige udstyr.

Artikel 11.

Bestemmelserne i artiklerne 6, 7, 8 og 9 finder tillige anvendelse op de i

artikel 2 nævnte reservedele og redskaber.

KAPITEL IV

Forskellige bestemmelser

Artikel 12.

1. Hver kontraherende part skal indskrænke de

toldformaliteter, der kræves i forbindelse med de ved denne konvention

hjemlede lettelser, til det mindst mulige. Alle bestemmelser vedrørende

sådanne formaliteter skal bekendtgøres snarest muligt.

2. Ved indførsel og genudførsel af videnskabeligt

udstyr, skal toldbehandlingen, i det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt,

foretages på stedet for udstyrets anvendelse.

Artikel 13.

Bestemmelserne i denne konvention indeholder de mindstelettelser, der skal

indrømmes, og skal ikke være til hinder for sådanne yderligere lettelser, som

kontraherende parter indrømmer eller fremtidig måtte indrømme ved ensidige

bestemmelser eller i medfør af to- eller flersidige aftaler.

Artikel 14.

For denne konventions formål kan de landområder, som tilhører

kontraherende parter, der opretter en toldunion eller økonomisk union, anses

for at udgøre et enkelt landområde.

Artikel 15.

Bestemmelserne i denne konvention skal ikke hindre anvendelsen af forbud

eller begrænsninger i henhold til nationale love eller bestemmelser, som er

begrundet i hensyn til den offentlige moral eller orden, den offentlige

sikkerhed, hygiejne eller sundhed eller som vedrører beskyttelse af patenter

og varemærker.

Artikel 16.

Ethvert brud på denne konventions bestemmelser, ethvert svigagtigt

forhold, enhver urigtig angivelse eller handling, der har til følge, at en

person (fysisk eller juridisk) eller udstyr med urette nyder fordel af de ved

denne konvention hjemlede lettelser, vil i det land, hvor overtrædelsen er

begået, kunne medføre, at den skyldige ifalder straf i henhold til det

pågældende lands love og bestemmelser og bliver pligtig at betale skyldig

indførselstold og -afgifter.

KAPITEL V

Slutbestemmelser.

Artikel 17.

1. De kontraherende parter skal afholde møde, når det

findes påkrævet, for at tage stilling til denne konventions gennemførelse og

i særdeleshed til foranstaltninger for at sikre ensartethed i dens

fortolkning og anvendelse.

2. Sådanne møder skal indkaldes af rådets

generalsekretær på begæring af enhver af de kontraherende parter. Medmindre

de kontraherende parter bestemmer andet, skal møderne holdes i rådets

hovedsæde.

3. De kontraherende parter skal fastsætte

forretningsordenen for deres møder. De kontraherende parters beslutninger

skal træffes af et flertal på mindst to tredjedele af de tilstedeværende

kontraherende parter.

4. De kontraherende parter er ikke beslutningsdygtige,

medmindre over halvdelen af den er til stede.

Artikel 18.

1. Enhver tvist mellem kontraherende parter angående

denne konventions fortolkning eller anvendelse skal så vidt muligt afgøres

ved forhandling mellem parterne.

2. Enhver tvist, som ikke bilægges ved forhandling,

skal af de stridende kontraherende parter henvises til et af de kontraherende

parter i overensstemmelse med artikel 17 i denne konvention afholdt møde, som

derpå skal behandle tvisten og afgive indstilling om dens bilæggelse.

3. De stridende kontraherende parter kan på forhånd

vedtage at underkaste sig de kontraherende parters indstilling som bindende.

Artikel 19.

1. Enhver stat, der er medlem af rådet, og enhver

stat, der er medlem af De forenede Nationer eller af FN's særorganisationer,

kan blive kontraherende part i denne konvention:

(a) ved at undertegne den uden ratifikationsforbehold,

(b) ved at deponere et ratifikationsinstrument efter at have undertegnet

den med ratifikationsforbehold eller

(c) ved at tiltræde den.

2. Denne konvention skal være åben for undertegnelse

indtil den 30. juni 1969 ved rådets hovedsæde i Bruxelles af de i stk. 1 i

denne artikel omhandlede stater. Den skal derefter stå åben for deres

tiltrædelse.

3. Enhver stat, der ikke er medlem af de i denne

artikels stk. 1 omhandlede organisationer, men som fra rådets generalsekretær

efter opfordring fra de kontraherende parter har modtaget en indbydelse til

at blive kontraherende part ved at tiltræde konventionen efter dens

ikrafttræden, kan blive kontraherende part i denne konvention.

4. Ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenterne

skal deponeres hos rådets generalsekretær.

Artikel 20.

1. Denne konvention træder i kraft tre måneder efter,

at fem af de i artikel 19, stk. 1, omhandlede stater har undertegnet den uden

ratifikationsforbehold eller har deponeret deres ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrumenter.

2. For enhver stat, der undertegner uden

ratifikationsforbehold, ratificerer eller tiltræder denne konvention, efter

at fem stater har undertegnet den uden ratifikationsforbehold eller har

deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter, skal denne

konvention træde i kraft tre måneder efter, at den nævnte stat har

undertegnet uden ratifikationsforbehold eller har deponeret sit

ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 21.

1. Denne konvention er af ubegrænset varighed, men

enhver kontraherende part kan opsige den på et hvilket som helst tidspunkt

efter, at den er trådt i kraft i henhold til artikel 20.

2. Opsigelsen skal afgives skriftligt og deponeres hos

rådets generalsekretær.

3. Opsigelsen skal træde i kraft seks måneder efter,

at rådets generalsekretær har modtaget den.

Artikel 22.

1. De kontraherende parter kan på møder, der afholdes

i overensstemmelse med artikel 17 i denne konvention, anbefale ændringer i

denne.

2. Teksten til de således anbefalede ændringer skal af

rådets generalsekretær bekendtgøres for alle kontraherende parter og for alle

andre stater, der har undertegnet konventionen, for De forenede Nationers

generalsekretær og for generaldirektøren for De forenede Nationers

Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO).

3. Inden seks måneder fra bekendtgørelsen af den

anbefalede ændring kan enhver kontraherende part meddele rådets

generalsekretær:

(a) at den har indvendinger mod den anbefalede ændring, eller

(b) at den har til hensigt at godkende den anbefalede ændring, men at

betingelserne for at kunne gøre dette endnu ikke er opfyldt i det pågældende

land.

4. hvis en kontraherende part sender rådets

generalsekretær en meddelelse i henhold til denne artikels stk. 3 (b), kan

vedkommende part, så længe den endnu ikke har meddelt generalsekretæren sin

godkendelse af den anbefalede ændring, fremsætte en indvending mod ændringen

inden for en frist på ni måneder efter udløbet af den i denne artikels stk. 3

omhandlede frist på seks måneder.

5. hvis der fremsættes en indvending mod den

anbefalede ændring i overensstemmelse med forskrifterne i denne artikels stk.

3 og 4, skal ændringen anses for ikke at være godkendt og får ingen virkning.

6. Hvis der ikke fremsættes nogen indvending mod den

anbefalede ændring i overensstemmelse med denne artikels stk. 3 og 4, skal

ændringen anses for godkendt fra den nedenfor angivne dato:

(a) hvis der ikke fra nogen af de kontraherende parter er fremsendt en

meddelelse i overensstemmelse med denne artikels stk. 3 (b), ved udløbet af

den i stk. 3 omhandlede frist på seks måneder;

(b) hvis der fra nogen af de kontraherende parter er fremsendt en

meddelelse i overensstemmelse med denne artikels stk. 3 (b), fra den første

af følgende to datoer:

(i) den dato, da alle de kontraherende parter, som har fremsendt sådanne

meddelelser, har underrettet rådets generalsekretær om deres godkendelse af

den anbefalede ændring; såfremt alle godkendelserne er blevet meddelt

generalsekretæren før udløbet af den i denne artikels stk. 3 omhandlede frist

på seks måneder, skal denne dato dog anses for at være udløbsdatoen for

forannævnte seks måneders frist;

(ii)udløbsdatoen for den i denne artikels stk. 4 omhandlede frist på ni

måneder.

7. Enhver ændring, der anses for godkendt, skal træde

i kraft seks måneder efter den dato, da den er blevet anset for godkendt.

8. Rådets generalsekretær skal snarest muligt

underrette alle kontraherende parter og andre signatarstater om enhver

indvending mod en anbefalet ændring, som er fremsat i overensstemmelse med

stk. 3 (a), og om enhver meddelelse, der er modtaget i overensstemmelse med

stk. 3 (b) i denne artikel. Han skal senere underrette alle de kontraherende

parter og andre signatarstater om, hvorvidt den eller de kontraherende

parter, der har fremsendt sådanne meddelelser, rejser indvendinger mod den

anbefalede ændring eller godkender den.

9. Enhver stat, der ratificerer eller tiltræder denne

konvention, skal anses for at have godkendt enhver ændring til denne, som er

trådt i kraft på den dato, da deponeringen af dens ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrument finder sted.

Artikel 23.

1. Enhver stat kan ved sin undertegnelse af denne

konvention uden ratifikationsforbehold eller ved deponeringen af sit

ratifiktions- eller tiltrædelsesinstrument eller på et hvilket som helst

senere tidspunkt ved meddelelse herom til rådets generalsekretær erklære, at

denne konvention skal finde anvendelse på eet af eller samtlige de

landområder, for hvis internationale forbindelser den er ansvarlig eller for

hvilke, den påtager sig internationalt ansvar. En sådan meddelelse skal træde

i kraft tre måneder efter den dato, da rådets generalsekretær har modtaget

denne, dog således at konventionen ikke finger anvendelse på de i meddelelsen

anførte landområder, før konventionen er trådt i kraft for den pågældende

stats vedkommende.

2. Enhver stat, der har afgivet en erklæring i henhold

til denne artikels stk. 1 om, at denne konvention finder anvendelse på et

landområde, for hvis internationale forbindelser den er ansvarlig, eller for

hvilke den påtager sig internationalt ansvar, kan i overensstemmelse med

bestemmelserne i denne konventions artikel 21 meddele rådets generalsekretær,

at konventionen ikke længere skal finde anvendelse på det pågældende

landområde.

Artikel 24.

Forbehold over for denne konvention er ikke tilladt.

Artikel 25.

Rådets generalsekretær skal underrette alle kontraherende parter, andre

stater, der har undertegnet konventionen, De forenede Nationers

generalsekretær og generaldirektøren for De forenede nationers Organisation

for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) om:

(a) undertegnelser, ratifikationer og tiltrædelser og erklæringer i

medfør af denne konventions artikel 19;

(b) ikrafttrædelsesdatoen for denne konvention i overensstemmelse med

artikel 20;

(c) enhver i medfør af artikel 21;

(d) enhver ændring, der anses for godkendt i overensstemmelse med artikel

22, samt datoen for dens ikrafttræden;

(e) meddelelser, som er modtaget i overensstemmelse med artikel 23.

Artikel 26.

I overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers pagt skal denne

konvention registreres i De forenede Nationers sekretariat på begæring af

rådets generalsekretær.

Til bekræftelse heraf har undertegnede, behørigt befuldmægtigede

underskrevet denne konvention.

Udfærdiget i Bruxelles den 11. juni 1968 på det engelsk og franske sprog,

idet begge tekster har samme gyldighed, i een original, der deponeres hos

rådets generalsekretær, som skal fremsende bekræftede genparter til samtlige

de i denne konventions artikel 19, stk. 1, omhandlede stater.

(Underskrifter).

I medfør af artikel 20 trådte konventionen i kraft den 5. september 1969

for følgende fem lande:

Dahomey

Danmark

Frankrig

Ghana

Niger.

Ved undertegnelsen erklærede Danmark, at konventionen ikke får virkning

for Færøerne og Grønland.

Konventionen er endvidere trådt i kraft, respektive træder i kraft, for

følgende lande på de vedføjede datoer:

Algeriet ............................. 5. november 1969

Den forenede arabiske Republik ....... 26. august 1970

Australien ........................... 30. september 1969

(fra 10. december 1969 tillige omfattende Papua, Norfolkøen,

Juleøen, Kokos (Keeling)-øerne og Ny Guenea)

Cameroun ............................. 5. marts 1970

Chile ................................ 3. juli 1970

Equador .............................. 23. december 1969

Gabon ................................ 25. november 1969

Iran ................................. 21. april 1970

Israel ............................... 5. februar 1971

Libyen ............................... 18. september 1969

Nederlandene ......................... 20. januar 1971

Singapore ............................ 8. december 1969

Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland... 30. september (fra

15. marts 1970 tillige omfattende Guernsey og Man, fra 16. april 1970 Jersey

og fra 4. december 1970 Bermuda, Britisk Honduras, Gibraltar, Pitcairn,

Seychellerne, St. Helena, Gilbert og Elliceøerne, Britiske Salomonøer,

Montserrat og Jomfruøerne)

Tchad ................................ 30. september 1969

Thailand ............................. 16. januar 1971

Tjekkoslovakiet ...................... 4. maj 1970

Forbundsrepublikken Tyskland

(inkl. Land Berlin) .................. 10. september 1969.

Udenrigsministeriet, den 27. januar

1971.

Poul Hartling.

Lignende dokumenter