Bekendtgørelse af toldkonvention af 11. juni 1968 om midlertidig indførsel af videnskabeligt udstyr. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af toldkonvention af 11. juni
1968 om midlertidig indførsel af videnskabeligt udstyr. (* 1)
Danmark har den 5. juni 1969 i Bruxelles uden ratifikationsforbehold
undertegnet den under 11. juni 1968 samme sted vedtagne toldkonvention om
midlertidig indførsel af videnskabeligt udstyr.
Konventionen har følgende ordlyd:
TOLDKONVENTION om midlertidig indførsel af videnskabeligt udstyr.
PRÆAMBEL
De kontraherende parter i denne konvention, som er indgået under
toldsamarbejdets auspicier i samråd med De forenede Nationers Organisation
for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO), er
i betragtning af, at udviklingen inden for videnskabelig forskning og
uddannelse er af livsvigtig betydning for økonomisk og social fremgang,
i forvisning om, at vedtagelsen af almindelige lettelser for midlertidig
told- og afgiftsfri indførsel af udstyr til videnskabelig forskning og til
undervisning kan udgøre et effektivt bidrag til dette formål,
blevet enige om følgende:
KAPITEL I
Definitioner
Artikel 1.
I denne konvention betyder:
(a) udtrykket »videnskabeligt udstyr« instrumenter, apparater,
maskiner og disses tilbehør, der anvendes til videnskabelig forskning eller
undervisning;
(b) udtrykket »indførselsafgifter«, toldafgifter og alle andre
afgifter, skatter, gebyrer eller lignende, som opkræves ved eller i
forbindelse med indførsel af varer, men derimod ikke gebyrer og afgifter, som
i beløb nogenlunde modsvarer omkostningerne ved ydede tjenester;
(c) udtrykket »midlertidig toldfrihed«, midlertidig indførsel
fri for indførselstold og -afgifter og fri for indførselsforbud og
Læs alt
-begrænsninger på betingelse af genudførsel;
(d) udtrykket »godkendte institutioner« offentlige eller
private videnskabelige institutioner eller undervisningsanstalter med
almennyttigt formål, og som er godkendt af importlandets kompetente
myndigheder til midlertidig toldfri at modtage videnskabeligt udstyr;
(e) udtrykket »ratifikation« ratifikation, godkendelse eller
tiltrædelse;
(f) udtrykket »rådet« den organisation, der er oprettet ved den
i Bruxelles den 15. december 1950 vedtagne konvention om toldsamarbejdsrådet.
KAPITEL II
Anvendelsesområde
Artikel 2.
Enhver kontraherende part forpligter sig til at indrømme midlertidig
toldfrihed for:
(a) videnskabeligt udstyr, der inden for dens territorium udelukkende
skal anvendes til videnskabelig forskning eller undervisning.
(b) reservedele til videnskabeligt udstyr, for hvilket der i henhold til
punkt (a) i denne artikel indrømmes midlertidig toldfrihed;
(c) redskaber, specielt beregnet til vedligeholdelse, kontrol, justering
eller reparation af videnskabeligt udstyr, som inden for dens territorium
anvendes udelukkende til videnskabelig forskning eller undervisning.
Artikel 3.
Midlertidig toldfrihed for videnskabeligt udstyr, reservedele og redskaber
er underkastet følgende betingelser:
(a) at de indføres af godkendte institutioner og anvendes under disses
kontrol og ansvar:
(b) at de anvendes til ikke kommercielle formål i indførselslandet;
(c) at de indføres i et med hensyn til indførselsformålet rimeligt
kvantum;
(d) at de kan identificeres ved genudførslen;
(e) at de, så længe de er i indførselslandet, ejes af en fysisk person
bosiddende i udlandet eller af en juridisk person, der har sit hjemsted i
udlandet.
Artikel 4.
Enhver kontraherende part kan helt eller delvis suspendere sine
forpligtelser i denne konvention i tilfælde, hvor artikler af tilsvarende
videnskabelig værdi som det videnskabelige udstyr eller reservedele, for
hvilke der er søgt om midlertidig toldfrihed, fremstilles og er til rådighed
i indførselslandet.
KAPITEL III
Særlige bestemmelser
Artikel 5.
Enhver kontraherende part forpligter sig til i alle tilfælde, hvor den
anser det for muligt, at afstå fra at kræve sikkerhedsstillelse for told- og
afgiftsbeløbet, men erklære sig tilfreds med en skriftlig forpligtelse. En
sådan forpligtelse kan kræves ved hver indførsel eller generelt for en
nærmere angiven periode, eller hvor det er muligt, for den periode
godkendelsen af institutionen er gældende.
Artikel 6.
1. Videnskabeligt udstyr, der er indrømmet midlertidig
toldfrihed, skal genudføres inden seks måneder fra indførelsesdatoen.
Toldmyndighederne i det land, hvor den midlertidige indførsel finder sted,
kan dog kræve varerne genudført inden for en kortere periode, der anses for
at være tilstrækkelig til, at formålet med den midlertidige indførsel er
tilgodeset.
2. Når særlige grunde taler derfor, kan
indførselslandets toldmyndigheder enten indrømme en længere periode eller
forlænge den oprindelige periode.
3. Når alt eller en del af det videnskabelige udstyr,
for hvilket der er indrømmet midlertidig toldfrihed, ikke kan genudføres på
grund af beslaglæggelse - bortset fra beslaglæggelse foretaget på begæring af
private personer - skal kravet om genudførsel stilles i bero, så længe
beslaglæggelsen varer.
Artikel 7.
Videnskabeligt udstyr, der er indrømmet midlertidig toldfrihed, kan
genudføres i en eller flere forsendelser over ethvert toldsted, der kan
foretage sådanne toldforretninger, selv om dette måtte være et andet end
indførselstoldstedet.
Artikel 8.
Over videnskabeligt udstyr, som midlertidigt er indført toldfrit, kan der
disponeres på anden måde end ved genudførsel, herunder ved indenlandsk
forbrug, når dette sker i overensstemmelse med de for direkte indførsel af
sådanne varer gældende vilkår og formaliteter fastsat i medfør af love og
bestemmelser i det land, hvortil udstyret er midlertidigt indført.
Artikel 9.
Uanset den forpligtelse til genudførsel, der er fastsat i denne
konvention, skal der ikke kræves hel eller delvis genudførsel af
videnskabeligt udstyr, der behørigt godtgøres at være blevet svært
beskadiget, forudsat at udstyret efter toldmyndighedernes bestemmelse:
(a) told- og afgiftsberigtiges, eller
(b) uden nogen udgift overlades til statskassen i det land, hvortil det
midlertidigt er indført, eller
(c) tilintetgøres under offentlig kontrol uden udgifter for statskassen i
det land, hvortil det midlertidigt er indført:
Artikel 10.
Bestemmelserne i artikel 9 ovenfor finder tillige anvendelse på dele, som
i det land, der har indrømmet midlertidig toldfri indførsel, er blevet
udskiftet ved reparationer eller ændringer af det videnskabelige udstyr.
Artikel 11.
Bestemmelserne i artiklerne 6, 7, 8 og 9 finder tillige anvendelse op de i
artikel 2 nævnte reservedele og redskaber.
KAPITEL IV
Forskellige bestemmelser
Artikel 12.
1. Hver kontraherende part skal indskrænke de
toldformaliteter, der kræves i forbindelse med de ved denne konvention
hjemlede lettelser, til det mindst mulige. Alle bestemmelser vedrørende
sådanne formaliteter skal bekendtgøres snarest muligt.
2. Ved indførsel og genudførsel af videnskabeligt
udstyr, skal toldbehandlingen, i det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt,
foretages på stedet for udstyrets anvendelse.
Artikel 13.
Bestemmelserne i denne konvention indeholder de mindstelettelser, der skal
indrømmes, og skal ikke være til hinder for sådanne yderligere lettelser, som
kontraherende parter indrømmer eller fremtidig måtte indrømme ved ensidige
bestemmelser eller i medfør af to- eller flersidige aftaler.
Artikel 14.
For denne konventions formål kan de landområder, som tilhører
kontraherende parter, der opretter en toldunion eller økonomisk union, anses
for at udgøre et enkelt landområde.
Artikel 15.
Bestemmelserne i denne konvention skal ikke hindre anvendelsen af forbud
eller begrænsninger i henhold til nationale love eller bestemmelser, som er
begrundet i hensyn til den offentlige moral eller orden, den offentlige
sikkerhed, hygiejne eller sundhed eller som vedrører beskyttelse af patenter
og varemærker.
Artikel 16.
Ethvert brud på denne konventions bestemmelser, ethvert svigagtigt
forhold, enhver urigtig angivelse eller handling, der har til følge, at en
person (fysisk eller juridisk) eller udstyr med urette nyder fordel af de ved
denne konvention hjemlede lettelser, vil i det land, hvor overtrædelsen er
begået, kunne medføre, at den skyldige ifalder straf i henhold til det
pågældende lands love og bestemmelser og bliver pligtig at betale skyldig
indførselstold og -afgifter.
KAPITEL V
Slutbestemmelser.
Artikel 17.
1. De kontraherende parter skal afholde møde, når det
findes påkrævet, for at tage stilling til denne konventions gennemførelse og
i særdeleshed til foranstaltninger for at sikre ensartethed i dens
fortolkning og anvendelse.
2. Sådanne møder skal indkaldes af rådets
generalsekretær på begæring af enhver af de kontraherende parter. Medmindre
de kontraherende parter bestemmer andet, skal møderne holdes i rådets
hovedsæde.
3. De kontraherende parter skal fastsætte
forretningsordenen for deres møder. De kontraherende parters beslutninger
skal træffes af et flertal på mindst to tredjedele af de tilstedeværende
kontraherende parter.
4. De kontraherende parter er ikke beslutningsdygtige,
medmindre over halvdelen af den er til stede.
Artikel 18.
1. Enhver tvist mellem kontraherende parter angående
denne konventions fortolkning eller anvendelse skal så vidt muligt afgøres
ved forhandling mellem parterne.
2. Enhver tvist, som ikke bilægges ved forhandling,
skal af de stridende kontraherende parter henvises til et af de kontraherende
parter i overensstemmelse med artikel 17 i denne konvention afholdt møde, som
derpå skal behandle tvisten og afgive indstilling om dens bilæggelse.
3. De stridende kontraherende parter kan på forhånd
vedtage at underkaste sig de kontraherende parters indstilling som bindende.
Artikel 19.
1. Enhver stat, der er medlem af rådet, og enhver
stat, der er medlem af De forenede Nationer eller af FN's særorganisationer,
kan blive kontraherende part i denne konvention:
(a) ved at undertegne den uden ratifikationsforbehold,
(b) ved at deponere et ratifikationsinstrument efter at have undertegnet
den med ratifikationsforbehold eller
(c) ved at tiltræde den.
2. Denne konvention skal være åben for undertegnelse
indtil den 30. juni 1969 ved rådets hovedsæde i Bruxelles af de i stk. 1 i
denne artikel omhandlede stater. Den skal derefter stå åben for deres
tiltrædelse.
3. Enhver stat, der ikke er medlem af de i denne
artikels stk. 1 omhandlede organisationer, men som fra rådets generalsekretær
efter opfordring fra de kontraherende parter har modtaget en indbydelse til
at blive kontraherende part ved at tiltræde konventionen efter dens
ikrafttræden, kan blive kontraherende part i denne konvention.
4. Ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenterne
skal deponeres hos rådets generalsekretær.
Artikel 20.
1. Denne konvention træder i kraft tre måneder efter,
at fem af de i artikel 19, stk. 1, omhandlede stater har undertegnet den uden
ratifikationsforbehold eller har deponeret deres ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrumenter.
2. For enhver stat, der undertegner uden
ratifikationsforbehold, ratificerer eller tiltræder denne konvention, efter
at fem stater har undertegnet den uden ratifikationsforbehold eller har
deponeret deres ratifikations- eller tiltrædelsesinstrumenter, skal denne
konvention træde i kraft tre måneder efter, at den nævnte stat har
undertegnet uden ratifikationsforbehold eller har deponeret sit
ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.
Artikel 21.
1. Denne konvention er af ubegrænset varighed, men
enhver kontraherende part kan opsige den på et hvilket som helst tidspunkt
efter, at den er trådt i kraft i henhold til artikel 20.
2. Opsigelsen skal afgives skriftligt og deponeres hos
rådets generalsekretær.
3. Opsigelsen skal træde i kraft seks måneder efter,
at rådets generalsekretær har modtaget den.
Artikel 22.
1. De kontraherende parter kan på møder, der afholdes
i overensstemmelse med artikel 17 i denne konvention, anbefale ændringer i
denne.
2. Teksten til de således anbefalede ændringer skal af
rådets generalsekretær bekendtgøres for alle kontraherende parter og for alle
andre stater, der har undertegnet konventionen, for De forenede Nationers
generalsekretær og for generaldirektøren for De forenede Nationers
Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO).
3. Inden seks måneder fra bekendtgørelsen af den
anbefalede ændring kan enhver kontraherende part meddele rådets
generalsekretær:
(a) at den har indvendinger mod den anbefalede ændring, eller
(b) at den har til hensigt at godkende den anbefalede ændring, men at
betingelserne for at kunne gøre dette endnu ikke er opfyldt i det pågældende
land.
4. hvis en kontraherende part sender rådets
generalsekretær en meddelelse i henhold til denne artikels stk. 3 (b), kan
vedkommende part, så længe den endnu ikke har meddelt generalsekretæren sin
godkendelse af den anbefalede ændring, fremsætte en indvending mod ændringen
inden for en frist på ni måneder efter udløbet af den i denne artikels stk. 3
omhandlede frist på seks måneder.
5. hvis der fremsættes en indvending mod den
anbefalede ændring i overensstemmelse med forskrifterne i denne artikels stk.
3 og 4, skal ændringen anses for ikke at være godkendt og får ingen virkning.
6. Hvis der ikke fremsættes nogen indvending mod den
anbefalede ændring i overensstemmelse med denne artikels stk. 3 og 4, skal
ændringen anses for godkendt fra den nedenfor angivne dato:
(a) hvis der ikke fra nogen af de kontraherende parter er fremsendt en
meddelelse i overensstemmelse med denne artikels stk. 3 (b), ved udløbet af
den i stk. 3 omhandlede frist på seks måneder;
(b) hvis der fra nogen af de kontraherende parter er fremsendt en
meddelelse i overensstemmelse med denne artikels stk. 3 (b), fra den første
af følgende to datoer:
(i) den dato, da alle de kontraherende parter, som har fremsendt sådanne
meddelelser, har underrettet rådets generalsekretær om deres godkendelse af
den anbefalede ændring; såfremt alle godkendelserne er blevet meddelt
generalsekretæren før udløbet af den i denne artikels stk. 3 omhandlede frist
på seks måneder, skal denne dato dog anses for at være udløbsdatoen for
forannævnte seks måneders frist;
(ii)udløbsdatoen for den i denne artikels stk. 4 omhandlede frist på ni
måneder.
7. Enhver ændring, der anses for godkendt, skal træde
i kraft seks måneder efter den dato, da den er blevet anset for godkendt.
8. Rådets generalsekretær skal snarest muligt
underrette alle kontraherende parter og andre signatarstater om enhver
indvending mod en anbefalet ændring, som er fremsat i overensstemmelse med
stk. 3 (a), og om enhver meddelelse, der er modtaget i overensstemmelse med
stk. 3 (b) i denne artikel. Han skal senere underrette alle de kontraherende
parter og andre signatarstater om, hvorvidt den eller de kontraherende
parter, der har fremsendt sådanne meddelelser, rejser indvendinger mod den
anbefalede ændring eller godkender den.
9. Enhver stat, der ratificerer eller tiltræder denne
konvention, skal anses for at have godkendt enhver ændring til denne, som er
trådt i kraft på den dato, da deponeringen af dens ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument finder sted.
Artikel 23.
1. Enhver stat kan ved sin undertegnelse af denne
konvention uden ratifikationsforbehold eller ved deponeringen af sit
ratifiktions- eller tiltrædelsesinstrument eller på et hvilket som helst
senere tidspunkt ved meddelelse herom til rådets generalsekretær erklære, at
denne konvention skal finde anvendelse på eet af eller samtlige de
landområder, for hvis internationale forbindelser den er ansvarlig eller for
hvilke, den påtager sig internationalt ansvar. En sådan meddelelse skal træde
i kraft tre måneder efter den dato, da rådets generalsekretær har modtaget
denne, dog således at konventionen ikke finger anvendelse på de i meddelelsen
anførte landområder, før konventionen er trådt i kraft for den pågældende
stats vedkommende.
2. Enhver stat, der har afgivet en erklæring i henhold
til denne artikels stk. 1 om, at denne konvention finder anvendelse på et
landområde, for hvis internationale forbindelser den er ansvarlig, eller for
hvilke den påtager sig internationalt ansvar, kan i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne konventions artikel 21 meddele rådets generalsekretær,
at konventionen ikke længere skal finde anvendelse på det pågældende
landområde.
Artikel 24.
Forbehold over for denne konvention er ikke tilladt.
Artikel 25.
Rådets generalsekretær skal underrette alle kontraherende parter, andre
stater, der har undertegnet konventionen, De forenede Nationers
generalsekretær og generaldirektøren for De forenede nationers Organisation
for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) om:
(a) undertegnelser, ratifikationer og tiltrædelser og erklæringer i
medfør af denne konventions artikel 19;
(b) ikrafttrædelsesdatoen for denne konvention i overensstemmelse med
artikel 20;
(c) enhver i medfør af artikel 21;
(d) enhver ændring, der anses for godkendt i overensstemmelse med artikel
22, samt datoen for dens ikrafttræden;
(e) meddelelser, som er modtaget i overensstemmelse med artikel 23.
Artikel 26.
I overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers pagt skal denne
konvention registreres i De forenede Nationers sekretariat på begæring af
rådets generalsekretær.
Til bekræftelse heraf har undertegnede, behørigt befuldmægtigede
underskrevet denne konvention.
Udfærdiget i Bruxelles den 11. juni 1968 på det engelsk og franske sprog,
idet begge tekster har samme gyldighed, i een original, der deponeres hos
rådets generalsekretær, som skal fremsende bekræftede genparter til samtlige
de i denne konventions artikel 19, stk. 1, omhandlede stater.
(Underskrifter).
I medfør af artikel 20 trådte konventionen i kraft den 5. september 1969
for følgende fem lande:
Dahomey
Danmark
Frankrig
Ghana
Niger.
Ved undertegnelsen erklærede Danmark, at konventionen ikke får virkning
for Færøerne og Grønland.
Konventionen er endvidere trådt i kraft, respektive træder i kraft, for
følgende lande på de vedføjede datoer:
Algeriet ............................. 5. november 1969
Den forenede arabiske Republik ....... 26. august 1970
Australien ........................... 30. september 1969
(fra 10. december 1969 tillige omfattende Papua, Norfolkøen,
Juleøen, Kokos (Keeling)-øerne og Ny Guenea)
Cameroun ............................. 5. marts 1970
Chile ................................ 3. juli 1970
Equador .............................. 23. december 1969
Gabon ................................ 25. november 1969
Iran ................................. 21. april 1970
Israel ............................... 5. februar 1971
Libyen ............................... 18. september 1969
Nederlandene ......................... 20. januar 1971
Singapore ............................ 8. december 1969
Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland... 30. september (fra
15. marts 1970 tillige omfattende Guernsey og Man, fra 16. april 1970 Jersey
og fra 4. december 1970 Bermuda, Britisk Honduras, Gibraltar, Pitcairn,
Seychellerne, St. Helena, Gilbert og Elliceøerne, Britiske Salomonøer,
Montserrat og Jomfruøerne)
Tchad ................................ 30. september 1969
Thailand ............................. 16. januar 1971
Tjekkoslovakiet ...................... 4. maj 1970
Forbundsrepublikken Tyskland
(inkl. Land Berlin) .................. 10. september 1969.
Udenrigsministeriet, den 27. januar
1971.
Poul Hartling.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af toldkonvention af 6. december 1961 vedrørende A.T.A. carnet for midlertidig indførsel af varer. Nr. 97 af 30/09/1965 BKG i LT C: 08/11/1965 Retsinformation · 8. november 1965
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af toldkonvention af 11. juni 1968 om midlertidig indførsel af videnskabeligt udstyr Retsinformation · 14. juni 1972
- Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af De forenede Nationers organisation for undervisningsmæssige, videnskabelige og kulturelle spørgsmål (UNESCO) den 10. december 1948 godkendte overenskomst til lettelse af den internationale udveksling af synlige og hørbare materialer af undervisningsmæssig, videnskabelig og kulturel karakter med dertil hørende underskriftsprotokol. (* 2) Retsinformation · 8. marts 1956
- Bekendtgørelse af protokol af 26. november 1976 til UNESCO-overenskomsten af 22. november 1950 om indførsel af uddannelsesmæssigt, videnskabeligt og kulturelt materiale. (* 1) Retsinformation · 14. februar 1985
- Bekendtgørelse af international konvention af 18. maj 1973 om forenkling og harmonisering af regler om toldbehandling Retsinformation · 7. april 1975
- TOLDVEJLEDNING 2000 A.16 MIDLERTIDIG INDFØRSEL AF ANDRE VARER END TRANSPORTMIDLER Retsinformation · 5. februar 2008