Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af den af De forenede Nationer vedtagne konvention af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet. (* 1)

BKI nr 49 af 24/08/1962Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet31. januar 1963

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af den af De forenede Nationer

vedtagne konvention af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i

udlandet. (* 1)

Ved kgl. resolution af 15. maj 1959 har Danmark ratificeret den på De

forenede Nationers konference i New York den 20. juni 1956 vedtagne

konvention om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet.

Konventionens ordlyd er som følger (den spanske, russiske og kinesiske

tekst udelades her):

KONVENTION OM INDDRIVELSE AF UNDERHOLDSBIDRAG I UDLANDET

Præambel

I betragtning af at det er nødvendigt at løse det humanitære

problem, der opstår, når trængende personer til deres underhold er afhængige

af personer i udlandet,

I betragtning af at retsforfølgning eller tvangsinddrivelse af

underholdsbidrag i udlandet giver anledning til alvorlige juridiske og

praktiske vanskeligheder, og

Besluttede på at tilvejebringe et middel til at løse sådanne

problemer og overvinde sådanne vanskeligheder,

er de kontraherende parter blevet enige om følgende:

Artikel 1

Konventionens formål

1. Denne konventions formål er at lette inddrivelsen

af underholdsbidrag, som en person, herefter kaldet bidragsberettigede, der

befinder sig på en af de kontraherende parters territorium, påstår at være

berettiget til fra en anden person, herefter kaldet den bidragspligtige, der

er underkastet en anden kontraherende parts jurisdiktion. Dette formål skal

nås gennem organer, der herefter kaldes det fremsendende og det modtagende

organ.

2. De i denne konvention tilvejebragte retsmidler skal

supplere, men ikke erstatte de retsmidler, der er til rådighed i henhold til

Læs alt

national eller international ret.

Artikel 2

Udpegning af organer

1. Hver af de kontraherende parter skal samtidig med

deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument udpege en

eller flere judicielle eller administrative myndigheder, der på dens

territorium skal virke som formidlende organ.

2. Hver af de kontraherende parter skal samtidig med

deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument udpege en

offentlig eller privat institution, der på dens territorium skal virke som

modtagende organ.

3. Hver af de kontraherende parter skal straks

underrette De forenede Nationers generalsekretær om, hvilke organer der i

overensstemmelse med stk. 1 og 2 er blevet udpeget samt om enhver ændring

heri.

4. De formidlende og modtagende organer kan direkte

træde i forbindelse med andre kontraherende parters formidlende og modtagende

organer.

Artikel 3

Ansøgning til det formidlende organ

1. Når en bidragsberettige befinder sig på en

kontraherende parts territorium, herefter kaldet den bidragsberettigedes

stat, og den bidragspligtige er underkastet en anden kontraherende parts

jurisdiktion, herefter kaldet den bidragspligtiges stat, kan den

bidragsberettigede til et formidlende organ i bidragsberettigedes stat

indgive ansøgning om inddrivelse af underholdsbidrag hos den bidragspligtige.

2. Enhver af de kontraherende parter skal underrette

De forenede Nationers generalsekretær om, hvilke bevisligheder der i henhold

til lovgivningen i det modtagende organs stat i almindelighed kræves for at

underbygge et krav på underholdsbidrag, om den form under hvilken sådanne

bevisligheder skal fremlægges, og om, hvilke krav der iøvrigt stilles i

henhold til den pågældende lovgivning.

3. Ansøgningen skal være vedlagt alle dokumenter sagen

vedrørende, herunder eventuelt en fuldmagt, der bemyndiger det modtagende

organ til selv at optræde eller bemyndige en anden til at optræde på den

bidragsberettigedes vegne. Den skal ligeledes være ledsaget af et fotografi

af den bidragsberettigede og såfremt det er muligt et fotografi af den

bidragspligtige.

4. Det formidlende organ skal træffe alle rimelige

forholdsregler for at sikre at forskrifterne i lovgivningen i det modtagende

organs land er fulgt, og ansøgningen skal under iagttagelse af forskrifterne

i en sådan lovgivning indeholde:

a) Den bidragsberettigedes fulde navn, adresse, fødselsdato, nationalitet

og beskæftigelse samt navn og adresse på en eventuel juridisk repræsentant.

b) Den bidragspligtiges fulde navn og, såfremt den bidragsberettigede har

kendskab dertil, hans adresse de sidste 5 år, hans fødselsdato, nationalitet

og beskæftigelse;

c) Udførlig redegørelse for de forhold, ved hvilke ansøgningen begrundes,

for det underhold, der andrages om, samt alle andre oplysninger sagen

vedrørende, herunder den bidragsberettigedes og den bidragspligtiges

økonomiske stilling og familieforhold.

Artikel 4

Oversendelse af dokumenter

1. Det formidlende organ skal, såfremt det ikke findes

åbenbart, at ansøgningen ikke er fremsat i god tro, oversende dokumenterne

til det modtagende organ i den bidragspligtiges stat.

2. Før oversendelsen af sådanne dokumenter skal det

formidlende organ forvisse sig om, at de opfylder de formelle krav, som

lovgivningen i den bidragspligtiges stat stiller.

3. Det formidlende organ kan meddele det modtagende

organ sit syn på ansøgningens berettigelse og anbefale, at den

bidragsberettigede får bevilget fri proces og afgiftsfrihed.

Artikel 5

Oversendelse af domme og andre retlige dokumenter

1. Det formidlende organ skal på begæring af den

bidragsberettigede og i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 4

oversende enhver endelig eller foreløbig retsafgørelse og ethvert andet

retligt dokument vedrørende betaling af underholdsbidrag, som den

bidragsberettigede har opnået ved en kompetent domstol hos en af de

kontraherende parter, og, såfremt det er nødvendigt og muligt, tillige en

udskrift af de retsforhandlinger, hvorunder den pågældende afgørelse blev

truffet.

2. De i foranstående stykke omhandlede retsafgørelser

og retlige dokumenter kan oversendes i stedet for eller i forbindelse med de

i artikel 3 omhandlede dokumenter.

3. De i artikel 6 omhandlede foranstaltninger kan i

overensstemmelse med lovgivningen i den bidragspligtiges stat omfatte

eksekvatur eller registrering eller anlæggelse af retssag på grundlag af det

i henhold til stykke 1 oversendte dokument.

Artikel 6

Det modtagende organs opgaver

1. Det modtagende organ skal inden for rammerne af den

af den bidragsberettigede givne bemyndigelse på den bidragsberettigedes vegne

tage alle nødvendige skridt til inddrivelse af underholdsbidrag, herunder

søge gennemført en frivillig ordning, samt om fornødent, indlede og

gennemføre en bidragssag og eksekvere enhver retsafgørelse eller andet

retligt dokument vedrørende betaling af underholdsbidrag.

2. Det modtagende organ skal holde det formidlende

organ løbende underrettet. Hvis det modtagende organ intet kan foretage sig i

sagen, skal det underrette det formidlende organ om grunden dertil og

tilbagesende kokumenterne.

3. Uanset denne konventions bestemmelser skal den

lovgivning, der finder anvendelse ved afgørelsen af alle spørgsmål, der

opstår i forbindelse med gennemførelsen af en sådan sag, være lovgivningen i

den bidragspligtiges stat, herunder dennes internationale privatret.

Artikel 7

Retsanmodninger

Såfremt de to kontraherende parters lovgivning indeholder hjemmel for

retsanmodninger, vil følgende regler være at anvende:

a) Den domstol, som behandler et spørgsmål om underholdsbidrag, kan frem

sende retsanmodninger om yderligere skriftligt eller an det bevismateriale

til den kompetente domstol i den anden kontraherende stat eller til en

hvilkensomhelst anden myndighed eller institution, som den kontraherende

part, på hvis territorium anmodningen skal fremmes, har udpeget hertil.

b) For at give parterne lejlighed til at være til stede eller til at lade

sig repræsentere, skal den myndighed, til hvilken en retsanmodning rettes,

give det modtagende og det formidlende organ samt den bidragspligtige

underretning om tid og sted for bevisoptagelsen.

c) Retsanmodninger skal fremmes hurtigst muligt; dersom de ikke fremmes

inden 4 måneder efter at de er modtaget af den myndighed, til hvilken de er

stilet, skal underretning om årsagerne til denne ikke-gennemførelse eller

forsinkelse meddeles den myndighed, der har fremsat retsanmodningen.

d) Fremme af retsanmodninger skal ikke kunne give anledning til refusion

af gebyrer eller omkostninger af nogen art.

e) Fremme af retsanmodninger kan kun nægtes:

1. Hvis retsanmodningens ægthed ikke er fastslået;

2. Hvis den kontraherende part, på hvis territorium

retsanmodningen skal nyde fremme, finder, at der derved ville blive gjort

indgreb i dens suverænitet eller sikkerhed.

Artikel 8

Ændring af afgørelser

Denne konventions bestemmelser finder også anvendelse på ansøgninger om

ændring af retsafgørelser vedrørende underholdsbidrag.

Artikel 9

Afgiftsfrihed og lettelser

1. Ved foranstaltninger i henhold til denne konvention

skal bidragsberettigede tilstås samme behandling og samme fritagelser for

omkostninger og afgifter som personer, der er bosiddende eller statsborgere i

den stat, hvor sagerne verserer.

2. Der skal ikke af bidragsberettigede på grund af

disses status som udlændinge eller som ikke fast bosiddende kunne kræves

nogen form for sikkerhedsstillelse, betaling eller depositum til sikkerhed

for omkostninger eller andet.

3. De formidlende og de modtagende organer skal ikke

kunne kræves gebyrer for handlinger udført i henhold til denne konvention.

Artikel 10

Overførsel af betalingsmidler

En kontraherende part, hvis lovgivning begrænser overførsler af

betalingsmidler til udlandet, skal indrømme den videst mulige

fortrinsstilling til overførsel af betalingsmidler, der skyldes som

underholdsbidrag eller skal tjene til dækning af omkostninger ved

foranstaltninger i henhold til denne konvention.

Artikel 11

Forbehold med hensyn til forbundsstater

For forbundsstater eller stater, der ikke er enhedsstater, skal følgende

bestemmelser gælde:

a) Med hensyn til de artikler i denne konvention, der falder ind under

forbundsstatens lovgivende myndigheds lovgivningsområde, skal

forbundsregeringen have samme forpligtelser som de parter, der ikke er

forbundsstater;

b) Med hensyn til de artikler i denne konvention, der falder ind under

enkeltstaters, provinsers eller kantoners lovgivningsområde uden at disse, i

henhold til forbundets forfatningssystem, er forpligtet til at lovgive, skal

forbundsregeringen snarest muligt og med sin anbefaling gøre vedkommende

myndigheder i enkeltstaterne, provinserne og kantonerne bekendt med disse

artikler;

c) En forbundsstat, som har tiltrådt denne konvention, skal på en gennem

generalsekretæren fremsendt begæring fra en anden kontraherende part afgive

en redegørelse for den i forbundsstaten og i dennes enkeltstater, provinser

og kantoner gældende lovgivning og praksis med hensyn til enhver nærmere

angiven bestemmelse i konventionen med oplysninger om, i hvilket omfang den

pågældende bestemmelse er iværksat ved lovgivning eller på anden måde.

Artikel 12

Territorial anvendelse

Bestemmelserne i denne konvention skal ligeledes udstrækkes til eller

finde anvendelse på alle ikke-selvstyrende, mandat- eller andre områder, hvis

internationale forbindelser varetages af en kontraherende part, medmindre

denne ved sin ratifikation eller tiltrædelse af denne konvention har meddelt,

at konventionen ikke skal finde anvendelse på et eller flere sådanne områder.

Enhver kontraherende part, der afgiver en sådan erklæring, kan på et hvilket

som helst senere tidspunkt ved meddelelse til generalsekretæren udvide

konventionens anvendelsesområde til et enkelt eller til alle sådanne områder.

Artikel 13

Undertegnelse, ratifikation og tiltrædelse

1. Denne konvention er åben for undertegnelse indtil

31. december 1956 for ethvert medlem af De forenede Nationer, for enhver

ikke-medlemsstat, der har tiltrådt Den mellemfolkelige Domstols statutter

eller er medlem af en særorganisation samt for enhver anden ikkemedlemsstat,

der er blevet opfordret dertil af Det økonomiske og sociale Råd.

2. Denne konvention skal ratificeres.

Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos generalsekretæren.

3. Denne konvention kan til enhver tid tiltrædes af en

hvilken som helst af de stater,der henvises til i denne artikels 1. stykke.

Tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres hos generalsekretæren.

Artikel 14

Ikrafttrædelse

1. Denne konvention skal træde i kraft på den tredivte

dag efter den dag på hvilken det tredje ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrument er blevet deponeret i overensstemmelse med artikel 13.

2. For hver stat, der ratificerer eller tiltræder

konventionen efter deponeringen af det tredje ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrument, skal konventionen træde i kraft på den tredivte dag

efter den dag, på hvilken den pågældende stat har deponeret sit

ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 15

Opsigelse

1. Enhver kontraherende part kan opsige denne

konvention ved meddelelse her om til generalsekretæren. En sådan opsigelse

kan også omfatte visse af eller alle de i artikel 12 omhandlede områder.

2. Opsigelsen får virkning et år efter den dag, på

hvilken generalsekretæren har modtaget meddelelsen herom. Opsigelsen skal dog

ikke kunne få indflydelse på sager, der er under behandling på det tidspunkt,

da opsigelsen får virkning.

Artikel 16

Bilæggelse af tvister

Såfremt der opstår en tvist mellem kontraherende parter vedrørende denne

konventions fortolkning eller anvendelse, og såfremt tvisten ikke bilægges på

anden måde, skal den henvises til Den mellemfolkelige Domstol.

Tvisten skal indbringes for domstolen enten ved en meddelelse om en herom

truffet særlig aftale eller ved en ensidig ansøgning fra den ene af de

stridende parter.

Artikel 17

Forbehold

1. I tilfælde af at en stat ved sin ratifikation eller

tiltrædelse tager forbehold med hensyn til nogen af denne konventions

artikler, skal generalsekretæren give meddelelse om forbeholdets ordlyd til

alle stater, som er deltagere i denne konvention, og til de andre i artikel

13 omhandlede stater. Enhver kontraherende part, der modsætter sig

forbeholdet, kan inden halvfems dage efter datoen for meddelelsen herom

meddele generalsekretæren, at den ikke godkender forbeholdet, og konventionen

træder derefter ikke i kraft mellem den stat, der rejser indvendig og den

stat, der har taget forbeholdet. Enhver stat, som senere tiltræder

konventionen, kan give en sådan meddelelse samtidig med tiltrædelsen.

2. En kontraherende part kan til enhver tid

tilbagekalde et tidligere taget forbehold og skal underrette

generalsekretæren herom.

Artikel 18

Gensidighed

En kontraherende part kan ikke over for andre kontraherende parter

påberåbe sig denne konvention i videre omfang end den selv er bundet af den.

Artikel 19

Meddelelser fra generalsekretæren

1. Generalsekretæren skal underrette alle medlemmer af

De forenede Nationer og de i artikel 13 omhandlede ikke-medlemsstater om:

a) meddelelser i henhold til artikel 2, stk. 3;

b) oplysninger som modtages i henhold til artikel 3, stk. 2;

c) erklæringer og meddelelser afgivet i henhold til artikel 12,;

d) underskrifter, ratifikationer og tiltrædelser i henhold til artikel

13;

e) datoen for konventionens ikrafttrædelse i henhold til artikel 14, stk.

1;

f) opsigelser i henhold til artikel 15, stk. 1;

g) forbehold og meddelelser i henhold til artikel 17.

2. Generalsekretæren skal også underrette alle

kontraherende parter om anmodninger om revision og om svar herpå modtaget i

henhold til artikel 20.

Artikel 20

Revision

1. Enhver kontraherende part kan til enhver tid ved en

meddelelse til generalsekretæren anmode om revision af denne konvention.

2. Generalsekretæren skal videresende en sådan

meddelelse til enhver kontraherende part med anmodning om inden 4 måneder at

måtte modtage svar på, om den ønsker en konference indkaldt til overvejelse

af den foreslåede revision. Hvis et flertal af de kontraherende parter ønsker

en konference indkaldt skal dette gøres af generalsekretæren.

Artikel 21

Konventionens sprog og deponering

Det originale eksemplar af denne konvention, hvis engelske, franske,

kinesiske, russiske og spanske tekster har samme gyldighed, skal deponeres

hos generalsekretæren, der skal fremsende bekræftede kopier til alle de i

artikel 13 omhandlede stater.

Danmarks ratifikationsinstrument blev den 22. juni 1959 deponeret hos De

forenede Nationers generalsekretær, og konventionen er herefter i medfør af

bestemmelsen i artikel 14, stk. 2, for Danmarks vedkommende trådt i kraft den

22. juli 1959.

Konventionen er foruden af Danmark blevet ratificeret af Brasilien,

Ceylon, Frankrig, Guatemala, Haiti, Israel, Italien, Jugoslavien, Kina,

Monaco, Sverige og Forbundsrepublikken Tyskland. Konventionen er desuden

tiltrådt af Chile, Czekoslovakiet, Marokko, Norge, Pakistan, Polen og Ungarn.

Israel og Sverige har af interne grunde taget forbehold over for enkelte af

konventionens bestemmelser. Endvidere har Frankrig i medfør af konventionens

artikel 12 notificeret, at konventionens gyldighed er udvidet til at omfatte

visse nærmere opregnede under Frankrig hørende landområder, samt at

konventionen ved senere notifikation vil kunne udvides til andre franske

områder.

Sverige har ved sin ratifikation af konventionen taget følgende forbehold:

ad artikel 1.

Sverige forbeholder sig adgang til i givet fald at afslå anmodninger om

retlig bistand til indrivelse af underholdsbidrag hos personer, der er

ankommet til Sverige som politiske flygtninge.

ad artikel 9.

Med hensyn til de i konventionens artikel 9 stykke 1 og 2 foreskrevne

afgiftsfritagelser og lettelser vil disse forsåvidt en sag behandles i

Sverige kun blive ydet personer, der er statsborgere i eller statsløse med

fast ophold i et af konventionens medlemslande eller til personer, som

allerede ville nyde sådanne fordele i henhold til en aftale indgået med det

land, i hvilket den pågældende er statsborger.

Israel har ved sin ratifikation af konventionen taget følgende forbehold:

ad artikel 10.

Israel forbeholder sig ret til

a) at tage de fornødne forholdsregler for at forhindre overførsel af

midler i henhold til denne artikel udover de tilfælde, hvor der er tale om

bonafide opfyldelse af bestående bidragsforpligtelser,

b) at begrænse overførsler i henhold til denne artikel til beløb, der er

nødvendige for den bidragsberettigedes underhold.

Samtidig med ratifikationsinstrumentets deponering er det i

overensstemmelse med konventionens artikel 2, stk. 3, blevet meddelt De

forenede Nationers generalsekretariat, at den danske regering har udpeget

udenrigsministeriet som dansk formidlende og modtagende organ i konventionens

forstand.

Udenrigsministeriet, den 24. august

1962.

J. O. Krag.

Lignende dokumenter