Bekendtgørelse af den af De forenede Nationer vedtagne konvention af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af den af De forenede Nationer
vedtagne konvention af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholdsbidrag i
udlandet. (* 1)
Ved kgl. resolution af 15. maj 1959 har Danmark ratificeret den på De
forenede Nationers konference i New York den 20. juni 1956 vedtagne
konvention om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet.
Konventionens ordlyd er som følger (den spanske, russiske og kinesiske
tekst udelades her):
KONVENTION OM INDDRIVELSE AF UNDERHOLDSBIDRAG I UDLANDET
Præambel
I betragtning af at det er nødvendigt at løse det humanitære
problem, der opstår, når trængende personer til deres underhold er afhængige
af personer i udlandet,
I betragtning af at retsforfølgning eller tvangsinddrivelse af
underholdsbidrag i udlandet giver anledning til alvorlige juridiske og
praktiske vanskeligheder, og
Besluttede på at tilvejebringe et middel til at løse sådanne
problemer og overvinde sådanne vanskeligheder,
er de kontraherende parter blevet enige om følgende:
Artikel 1
Konventionens formål
1. Denne konventions formål er at lette inddrivelsen
af underholdsbidrag, som en person, herefter kaldet bidragsberettigede, der
befinder sig på en af de kontraherende parters territorium, påstår at være
berettiget til fra en anden person, herefter kaldet den bidragspligtige, der
er underkastet en anden kontraherende parts jurisdiktion. Dette formål skal
nås gennem organer, der herefter kaldes det fremsendende og det modtagende
organ.
2. De i denne konvention tilvejebragte retsmidler skal
supplere, men ikke erstatte de retsmidler, der er til rådighed i henhold til
Læs alt
national eller international ret.
Artikel 2
Udpegning af organer
1. Hver af de kontraherende parter skal samtidig med
deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument udpege en
eller flere judicielle eller administrative myndigheder, der på dens
territorium skal virke som formidlende organ.
2. Hver af de kontraherende parter skal samtidig med
deponeringen af sit ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument udpege en
offentlig eller privat institution, der på dens territorium skal virke som
modtagende organ.
3. Hver af de kontraherende parter skal straks
underrette De forenede Nationers generalsekretær om, hvilke organer der i
overensstemmelse med stk. 1 og 2 er blevet udpeget samt om enhver ændring
heri.
4. De formidlende og modtagende organer kan direkte
træde i forbindelse med andre kontraherende parters formidlende og modtagende
organer.
Artikel 3
Ansøgning til det formidlende organ
1. Når en bidragsberettige befinder sig på en
kontraherende parts territorium, herefter kaldet den bidragsberettigedes
stat, og den bidragspligtige er underkastet en anden kontraherende parts
jurisdiktion, herefter kaldet den bidragspligtiges stat, kan den
bidragsberettigede til et formidlende organ i bidragsberettigedes stat
indgive ansøgning om inddrivelse af underholdsbidrag hos den bidragspligtige.
2. Enhver af de kontraherende parter skal underrette
De forenede Nationers generalsekretær om, hvilke bevisligheder der i henhold
til lovgivningen i det modtagende organs stat i almindelighed kræves for at
underbygge et krav på underholdsbidrag, om den form under hvilken sådanne
bevisligheder skal fremlægges, og om, hvilke krav der iøvrigt stilles i
henhold til den pågældende lovgivning.
3. Ansøgningen skal være vedlagt alle dokumenter sagen
vedrørende, herunder eventuelt en fuldmagt, der bemyndiger det modtagende
organ til selv at optræde eller bemyndige en anden til at optræde på den
bidragsberettigedes vegne. Den skal ligeledes være ledsaget af et fotografi
af den bidragsberettigede og såfremt det er muligt et fotografi af den
bidragspligtige.
4. Det formidlende organ skal træffe alle rimelige
forholdsregler for at sikre at forskrifterne i lovgivningen i det modtagende
organs land er fulgt, og ansøgningen skal under iagttagelse af forskrifterne
i en sådan lovgivning indeholde:
a) Den bidragsberettigedes fulde navn, adresse, fødselsdato, nationalitet
og beskæftigelse samt navn og adresse på en eventuel juridisk repræsentant.
b) Den bidragspligtiges fulde navn og, såfremt den bidragsberettigede har
kendskab dertil, hans adresse de sidste 5 år, hans fødselsdato, nationalitet
og beskæftigelse;
c) Udførlig redegørelse for de forhold, ved hvilke ansøgningen begrundes,
for det underhold, der andrages om, samt alle andre oplysninger sagen
vedrørende, herunder den bidragsberettigedes og den bidragspligtiges
økonomiske stilling og familieforhold.
Artikel 4
Oversendelse af dokumenter
1. Det formidlende organ skal, såfremt det ikke findes
åbenbart, at ansøgningen ikke er fremsat i god tro, oversende dokumenterne
til det modtagende organ i den bidragspligtiges stat.
2. Før oversendelsen af sådanne dokumenter skal det
formidlende organ forvisse sig om, at de opfylder de formelle krav, som
lovgivningen i den bidragspligtiges stat stiller.
3. Det formidlende organ kan meddele det modtagende
organ sit syn på ansøgningens berettigelse og anbefale, at den
bidragsberettigede får bevilget fri proces og afgiftsfrihed.
Artikel 5
Oversendelse af domme og andre retlige dokumenter
1. Det formidlende organ skal på begæring af den
bidragsberettigede og i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 4
oversende enhver endelig eller foreløbig retsafgørelse og ethvert andet
retligt dokument vedrørende betaling af underholdsbidrag, som den
bidragsberettigede har opnået ved en kompetent domstol hos en af de
kontraherende parter, og, såfremt det er nødvendigt og muligt, tillige en
udskrift af de retsforhandlinger, hvorunder den pågældende afgørelse blev
truffet.
2. De i foranstående stykke omhandlede retsafgørelser
og retlige dokumenter kan oversendes i stedet for eller i forbindelse med de
i artikel 3 omhandlede dokumenter.
3. De i artikel 6 omhandlede foranstaltninger kan i
overensstemmelse med lovgivningen i den bidragspligtiges stat omfatte
eksekvatur eller registrering eller anlæggelse af retssag på grundlag af det
i henhold til stykke 1 oversendte dokument.
Artikel 6
Det modtagende organs opgaver
1. Det modtagende organ skal inden for rammerne af den
af den bidragsberettigede givne bemyndigelse på den bidragsberettigedes vegne
tage alle nødvendige skridt til inddrivelse af underholdsbidrag, herunder
søge gennemført en frivillig ordning, samt om fornødent, indlede og
gennemføre en bidragssag og eksekvere enhver retsafgørelse eller andet
retligt dokument vedrørende betaling af underholdsbidrag.
2. Det modtagende organ skal holde det formidlende
organ løbende underrettet. Hvis det modtagende organ intet kan foretage sig i
sagen, skal det underrette det formidlende organ om grunden dertil og
tilbagesende kokumenterne.
3. Uanset denne konventions bestemmelser skal den
lovgivning, der finder anvendelse ved afgørelsen af alle spørgsmål, der
opstår i forbindelse med gennemførelsen af en sådan sag, være lovgivningen i
den bidragspligtiges stat, herunder dennes internationale privatret.
Artikel 7
Retsanmodninger
Såfremt de to kontraherende parters lovgivning indeholder hjemmel for
retsanmodninger, vil følgende regler være at anvende:
a) Den domstol, som behandler et spørgsmål om underholdsbidrag, kan frem
sende retsanmodninger om yderligere skriftligt eller an det bevismateriale
til den kompetente domstol i den anden kontraherende stat eller til en
hvilkensomhelst anden myndighed eller institution, som den kontraherende
part, på hvis territorium anmodningen skal fremmes, har udpeget hertil.
b) For at give parterne lejlighed til at være til stede eller til at lade
sig repræsentere, skal den myndighed, til hvilken en retsanmodning rettes,
give det modtagende og det formidlende organ samt den bidragspligtige
underretning om tid og sted for bevisoptagelsen.
c) Retsanmodninger skal fremmes hurtigst muligt; dersom de ikke fremmes
inden 4 måneder efter at de er modtaget af den myndighed, til hvilken de er
stilet, skal underretning om årsagerne til denne ikke-gennemførelse eller
forsinkelse meddeles den myndighed, der har fremsat retsanmodningen.
d) Fremme af retsanmodninger skal ikke kunne give anledning til refusion
af gebyrer eller omkostninger af nogen art.
e) Fremme af retsanmodninger kan kun nægtes:
1. Hvis retsanmodningens ægthed ikke er fastslået;
2. Hvis den kontraherende part, på hvis territorium
retsanmodningen skal nyde fremme, finder, at der derved ville blive gjort
indgreb i dens suverænitet eller sikkerhed.
Artikel 8
Ændring af afgørelser
Denne konventions bestemmelser finder også anvendelse på ansøgninger om
ændring af retsafgørelser vedrørende underholdsbidrag.
Artikel 9
Afgiftsfrihed og lettelser
1. Ved foranstaltninger i henhold til denne konvention
skal bidragsberettigede tilstås samme behandling og samme fritagelser for
omkostninger og afgifter som personer, der er bosiddende eller statsborgere i
den stat, hvor sagerne verserer.
2. Der skal ikke af bidragsberettigede på grund af
disses status som udlændinge eller som ikke fast bosiddende kunne kræves
nogen form for sikkerhedsstillelse, betaling eller depositum til sikkerhed
for omkostninger eller andet.
3. De formidlende og de modtagende organer skal ikke
kunne kræves gebyrer for handlinger udført i henhold til denne konvention.
Artikel 10
Overførsel af betalingsmidler
En kontraherende part, hvis lovgivning begrænser overførsler af
betalingsmidler til udlandet, skal indrømme den videst mulige
fortrinsstilling til overførsel af betalingsmidler, der skyldes som
underholdsbidrag eller skal tjene til dækning af omkostninger ved
foranstaltninger i henhold til denne konvention.
Artikel 11
Forbehold med hensyn til forbundsstater
For forbundsstater eller stater, der ikke er enhedsstater, skal følgende
bestemmelser gælde:
a) Med hensyn til de artikler i denne konvention, der falder ind under
forbundsstatens lovgivende myndigheds lovgivningsområde, skal
forbundsregeringen have samme forpligtelser som de parter, der ikke er
forbundsstater;
b) Med hensyn til de artikler i denne konvention, der falder ind under
enkeltstaters, provinsers eller kantoners lovgivningsområde uden at disse, i
henhold til forbundets forfatningssystem, er forpligtet til at lovgive, skal
forbundsregeringen snarest muligt og med sin anbefaling gøre vedkommende
myndigheder i enkeltstaterne, provinserne og kantonerne bekendt med disse
artikler;
c) En forbundsstat, som har tiltrådt denne konvention, skal på en gennem
generalsekretæren fremsendt begæring fra en anden kontraherende part afgive
en redegørelse for den i forbundsstaten og i dennes enkeltstater, provinser
og kantoner gældende lovgivning og praksis med hensyn til enhver nærmere
angiven bestemmelse i konventionen med oplysninger om, i hvilket omfang den
pågældende bestemmelse er iværksat ved lovgivning eller på anden måde.
Artikel 12
Territorial anvendelse
Bestemmelserne i denne konvention skal ligeledes udstrækkes til eller
finde anvendelse på alle ikke-selvstyrende, mandat- eller andre områder, hvis
internationale forbindelser varetages af en kontraherende part, medmindre
denne ved sin ratifikation eller tiltrædelse af denne konvention har meddelt,
at konventionen ikke skal finde anvendelse på et eller flere sådanne områder.
Enhver kontraherende part, der afgiver en sådan erklæring, kan på et hvilket
som helst senere tidspunkt ved meddelelse til generalsekretæren udvide
konventionens anvendelsesområde til et enkelt eller til alle sådanne områder.
Artikel 13
Undertegnelse, ratifikation og tiltrædelse
1. Denne konvention er åben for undertegnelse indtil
31. december 1956 for ethvert medlem af De forenede Nationer, for enhver
ikke-medlemsstat, der har tiltrådt Den mellemfolkelige Domstols statutter
eller er medlem af en særorganisation samt for enhver anden ikkemedlemsstat,
der er blevet opfordret dertil af Det økonomiske og sociale Råd.
2. Denne konvention skal ratificeres.
Ratifikationsinstrumenterne skal deponeres hos generalsekretæren.
3. Denne konvention kan til enhver tid tiltrædes af en
hvilken som helst af de stater,der henvises til i denne artikels 1. stykke.
Tiltrædelsesinstrumenterne skal deponeres hos generalsekretæren.
Artikel 14
Ikrafttrædelse
1. Denne konvention skal træde i kraft på den tredivte
dag efter den dag på hvilken det tredje ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument er blevet deponeret i overensstemmelse med artikel 13.
2. For hver stat, der ratificerer eller tiltræder
konventionen efter deponeringen af det tredje ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument, skal konventionen træde i kraft på den tredivte dag
efter den dag, på hvilken den pågældende stat har deponeret sit
ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.
Artikel 15
Opsigelse
1. Enhver kontraherende part kan opsige denne
konvention ved meddelelse her om til generalsekretæren. En sådan opsigelse
kan også omfatte visse af eller alle de i artikel 12 omhandlede områder.
2. Opsigelsen får virkning et år efter den dag, på
hvilken generalsekretæren har modtaget meddelelsen herom. Opsigelsen skal dog
ikke kunne få indflydelse på sager, der er under behandling på det tidspunkt,
da opsigelsen får virkning.
Artikel 16
Bilæggelse af tvister
Såfremt der opstår en tvist mellem kontraherende parter vedrørende denne
konventions fortolkning eller anvendelse, og såfremt tvisten ikke bilægges på
anden måde, skal den henvises til Den mellemfolkelige Domstol.
Tvisten skal indbringes for domstolen enten ved en meddelelse om en herom
truffet særlig aftale eller ved en ensidig ansøgning fra den ene af de
stridende parter.
Artikel 17
Forbehold
1. I tilfælde af at en stat ved sin ratifikation eller
tiltrædelse tager forbehold med hensyn til nogen af denne konventions
artikler, skal generalsekretæren give meddelelse om forbeholdets ordlyd til
alle stater, som er deltagere i denne konvention, og til de andre i artikel
13 omhandlede stater. Enhver kontraherende part, der modsætter sig
forbeholdet, kan inden halvfems dage efter datoen for meddelelsen herom
meddele generalsekretæren, at den ikke godkender forbeholdet, og konventionen
træder derefter ikke i kraft mellem den stat, der rejser indvendig og den
stat, der har taget forbeholdet. Enhver stat, som senere tiltræder
konventionen, kan give en sådan meddelelse samtidig med tiltrædelsen.
2. En kontraherende part kan til enhver tid
tilbagekalde et tidligere taget forbehold og skal underrette
generalsekretæren herom.
Artikel 18
Gensidighed
En kontraherende part kan ikke over for andre kontraherende parter
påberåbe sig denne konvention i videre omfang end den selv er bundet af den.
Artikel 19
Meddelelser fra generalsekretæren
1. Generalsekretæren skal underrette alle medlemmer af
De forenede Nationer og de i artikel 13 omhandlede ikke-medlemsstater om:
a) meddelelser i henhold til artikel 2, stk. 3;
b) oplysninger som modtages i henhold til artikel 3, stk. 2;
c) erklæringer og meddelelser afgivet i henhold til artikel 12,;
d) underskrifter, ratifikationer og tiltrædelser i henhold til artikel
13;
e) datoen for konventionens ikrafttrædelse i henhold til artikel 14, stk.
1;
f) opsigelser i henhold til artikel 15, stk. 1;
g) forbehold og meddelelser i henhold til artikel 17.
2. Generalsekretæren skal også underrette alle
kontraherende parter om anmodninger om revision og om svar herpå modtaget i
henhold til artikel 20.
Artikel 20
Revision
1. Enhver kontraherende part kan til enhver tid ved en
meddelelse til generalsekretæren anmode om revision af denne konvention.
2. Generalsekretæren skal videresende en sådan
meddelelse til enhver kontraherende part med anmodning om inden 4 måneder at
måtte modtage svar på, om den ønsker en konference indkaldt til overvejelse
af den foreslåede revision. Hvis et flertal af de kontraherende parter ønsker
en konference indkaldt skal dette gøres af generalsekretæren.
Artikel 21
Konventionens sprog og deponering
Det originale eksemplar af denne konvention, hvis engelske, franske,
kinesiske, russiske og spanske tekster har samme gyldighed, skal deponeres
hos generalsekretæren, der skal fremsende bekræftede kopier til alle de i
artikel 13 omhandlede stater.
Danmarks ratifikationsinstrument blev den 22. juni 1959 deponeret hos De
forenede Nationers generalsekretær, og konventionen er herefter i medfør af
bestemmelsen i artikel 14, stk. 2, for Danmarks vedkommende trådt i kraft den
22. juli 1959.
Konventionen er foruden af Danmark blevet ratificeret af Brasilien,
Ceylon, Frankrig, Guatemala, Haiti, Israel, Italien, Jugoslavien, Kina,
Monaco, Sverige og Forbundsrepublikken Tyskland. Konventionen er desuden
tiltrådt af Chile, Czekoslovakiet, Marokko, Norge, Pakistan, Polen og Ungarn.
Israel og Sverige har af interne grunde taget forbehold over for enkelte af
konventionens bestemmelser. Endvidere har Frankrig i medfør af konventionens
artikel 12 notificeret, at konventionens gyldighed er udvidet til at omfatte
visse nærmere opregnede under Frankrig hørende landområder, samt at
konventionen ved senere notifikation vil kunne udvides til andre franske
områder.
Sverige har ved sin ratifikation af konventionen taget følgende forbehold:
ad artikel 1.
Sverige forbeholder sig adgang til i givet fald at afslå anmodninger om
retlig bistand til indrivelse af underholdsbidrag hos personer, der er
ankommet til Sverige som politiske flygtninge.
ad artikel 9.
Med hensyn til de i konventionens artikel 9 stykke 1 og 2 foreskrevne
afgiftsfritagelser og lettelser vil disse forsåvidt en sag behandles i
Sverige kun blive ydet personer, der er statsborgere i eller statsløse med
fast ophold i et af konventionens medlemslande eller til personer, som
allerede ville nyde sådanne fordele i henhold til en aftale indgået med det
land, i hvilket den pågældende er statsborger.
Israel har ved sin ratifikation af konventionen taget følgende forbehold:
ad artikel 10.
Israel forbeholder sig ret til
a) at tage de fornødne forholdsregler for at forhindre overførsel af
midler i henhold til denne artikel udover de tilfælde, hvor der er tale om
bonafide opfyldelse af bestående bidragsforpligtelser,
b) at begrænse overførsler i henhold til denne artikel til beløb, der er
nødvendige for den bidragsberettigedes underhold.
Samtidig med ratifikationsinstrumentets deponering er det i
overensstemmelse med konventionens artikel 2, stk. 3, blevet meddelt De
forenede Nationers generalsekretariat, at den danske regering har udpeget
udenrigsministeriet som dansk formidlende og modtagende organ i konventionens
forstand.
Udenrigsministeriet, den 24. august
1962.
J. O. Krag.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af De Forenede Nationer konvention af 7. november 1962 om samtykke til ægteskab, mindstealder for ægteskab og registrering af ægteskaber (* 1) Retsinformation · 27. august 1965
- Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i New York den 20. oktober 1947 af De Forenede Nationers Plenarforsamling godkendte protokol om ændring af den i Geneve den 30. september 1921 afsluttede konvention til bekæmpelse af handel med kvinder og børn og om ændring af den i Geneve den 11. oktober 1933 afsluttede konvention til bekæmpelse af handel med voksne kvinder (* 1) Retsinformation · 17. oktober 1950
- Bekendtgørelse om Danmarks undertegnelse af den i New York den 26. oktober 1953 af De forenede Nationers generalforsamling godkendte protokol om ændring af konventionen af 25. september 1926 angående slaveri (* 1) Retsinformation · 31. januar 1955
- Konvention af 8. juli 1965 om indlandsstaters transithandelsrettigheder. Retsinformation · 7. oktober 1969
- G.A.3.6.3.2 Inddrivelse af udenlandske underholdsbidrag i Danmark Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- G.A.3.6.2.4 Inddrivelse af danske fordringer på børne- og ægtefællebidrag i udlandet Den juridiske vejledning · 1. juli 2026