Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager

BKI nr 41 af 07/04/1994Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet20. april 1994

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af

den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i

straffesager

I tilslutning til Udenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 18 af 17. juli

1963, nr. 32 af 26. april 1973 og nr. 62 af 15. august 1986, Lovtidende C,

meddeles det, at yderligere følgende lande med virkning fra de anførte datoer

har ratificeret eller tiltrådt den europæiske konvention af 20. april 1959 om

gensidig retshjælp i straffesager.

Det forenede Kongerige Storbritannien

og Nordirland ........................... 29. august 1991

Tjekkoslovakiet ......................... 15. april 1992

(Fra 1. januar 1993 er såvel Den Tjekkiske Republik som Den Slovakiske

Republik succederet i aftalen).

Nedennævnte lande har ved ratifikationen eller tiltrædelsen taget

forbehold eller afgivet erklæringer som følger:

Storbritannien

Forbehold

ad artikel 2

Storbritannien forbeholder sig ret til at afslå retshjælp, hvis den

person, der gøres til genstand for en anmodning om retshjælp, er blevet dømt

eller frifundet i Storbritannien eller i en tredie stat for en forbrydelse,

der hidrører fra den samme handling, som den der har givet anledning til

retsforfølgning af vedkommende person i den begærende stat.

ad artikel 3

Storbritannien forbeholder sig ret til at undlade at indhente vidneudsagn

eller forlange fremskaffelse af akter eller andre dokumenter, hvis dets

lovgivning i tilknytning hertil anerkender fritagelse for at afgive

vidneudsagn.

ad artikel 5, (1)

Storbritannien forbeholder sig ret til at gøre efterkommelsen af

Læs alt

retsanmodninger om ransagning og beslaglæggelse afhængig af følgende

betingelser:

a. at den forbrydelse, som har givet anledning til retsanmodningen, er

strafbar efter såvel den begærende stats som Storbritanniens lovgivning;

b. at efterkommelsen af retsanmodninger er forenelig med Storbritanniens

lovgivning.

ad artikel 11, (2)

Storbritannien er ikke i stand til at efterkomme retsanmodninger fremsat i

henhold til artikel 11, stk. 2, om at tillade, at en frihedsberøvet person

føres gennem dets territorium.

ad artikel 12

Storbritannien vil kun overveje at yde immunitet i henhold til artikel 12,

når dette udtrykkeligt begæres af den person, som immunitet ville omfatte,

eller af de pågældende myndigheder hos den stat, fra hvilken retshjælp

begæres. En begæring om immunitet vil ikke blive imødekommet, såfremt

Storbritanniens lovgivende myndigheder finder, at imødekommelse heraf ikke

ville være i det offentliges interesse.

ad artikel 21

Storbritannien forbeholder sig ret til ikke at bringe artikel 21 i

anvendelse.

Erklæringer

1.

ad artikel 15 (1)

Begæringer til »Justitsministeriet« skal i henhold til artikel

11, stk. 2, artikel 15, stk. 1, 3 og 6, og artikel 21, stk. 1, og artikel 22

sendes til Home Office.

2.

ad artikel 16 (2)

Storbritannien forbeholder sig ret til at kræve, at begæringer og

tilhørende dokumenter skal være ledsaget af en oversættelse til engelsk.

3.

ad artikel 24

Storbritannien betragter for så vidt angår nærværende konvention følgende

myndigheder som judicielle:

Authorities:

- Magistrates' courts, the Crown Court and the High Court;

- the Attorney General for England andWales;

- the Director of Public Prosecutions and any Crown Prosecutor;

- the Director and any designated member of the Serious Fraud Office;

- the Secretary of State for Trade and Industry in respect of his function

of investigating and procecuting offences;

- any Assistant Secretary (Legal) in charge of Prosecution Division of HM

Customs and Excise;

- District Courts and Sheriff Courts and the High Court of Justiciary;

- the Lord Advocate;

- any Procurator Fiscal;

- the Attorney General for Northern Ireland;

- the Director of Public Prosecutions in Northern Ireland.

Tjekkoslovakiet

Under henvisning til artikel 5, stk. 1, litra (a) og (c), vil

efterkommelsen af retsanmodninger om ransagninger eller beslaglæggelse blive

gjort betinget af, at den forbrydelse, som har givet anledning til

retsanmodningen, er strafbar efter såvel den begærende parts som Den

Tjekkiske Republiks og Den Slovakiske Republiks lovgivning, og at

efterkommelsen af retsanmodningen er forenelig med Den Tjekkiske Republiks og

Den Slovakiske Republiks lovgivning.

Under henvisning til art. 15, stk. 6, erklærer Tjekkoslovakiet, at

retsanmodninger skal adresseres til den tjekkiske og slovakiske

anklagemyndighed, før sagen bringes for retten og til det respektive

justitsministerium, efter at sagen er bragt for retten.

Stævninger, der skal forkyndes mod en tiltalt, som opholder sig på Den

Tjekkiske Republiks eller Den Slovakiske Republiks territorium, skal

overleveres til den respektive stats myndigheder mindst 30 dage før den for

fremmødet fastsatte dato.

Tjekkoslovakiet betragter som judicielle myndigheder Den Tjekkiske

Republiks og Den Slovakiske Republiks anklagemyndighed og Den Tjekkiske

Republiks og Den Slovakiske Republiks justitsministerium.

Sverige har trukket sit tidligere afgivne generelle forbehold

vedrørende artikel 11 tilbage (jf. bekendtgørelse nr. 62 af 15. august 1986),

idet det dog kræves, at der, jf. forbeholdet ad artikel 2, er tale om en

forbrydelse efter svensk lov. De nærmere betingelser for nægtelse af

overførsel er indeholdt i en erklæring, som Sverige har afgivet den 28. april

1992.

Udenrigsministeriet, den 7. april 1994

F.M.

H. Wøhlk

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter