Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af international konvention af 16. december 1966 om borgerlige og politiske rettigheder med tilhørende valgfri protokol (* 1)

BKI nr 30 af 29/03/1976Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet4. juni 1976

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af international konvention af

16. december 1966 om borgerlige og politiske rettigheder med tilhørende

valgfri protokol (* 1)

Ved kgl. resolution af 14. december 1971, og efter at folketinget den 4.

juni 1971 havde meddelt sit samtykke dertil, har Danmark ratificeret den i

New York den 20. marts 1968 undertegnede internationale konvention om

borgerlige og politiske rettigheder med tilhørende valgfri protokol.

Konventionen og protokollen har følgende ordlyd (den kinesiske, russiske

og spanske tekst er udeladt her):

INTERNATIONAL KONVENTION OM BORGERLIGE OG POLITISKE RETTIGHEDER

De i denne konvention deltagende stater, som

finder - i overensstemmelse med de i De Forenede Nationers pagt

erklærede principper - at anerkendelsen af menneskets naturlige værdighed og

af hele menneskehedens lige og umistelige rettigheder danner grundlaget for

frihed, retfærdighed og fred i verden

anerkender, at disse rettigheder hidrører fra det enkelte

menneskes naturlige værdighed,

anerkender - i overensstemmelse med verdenserklæringerne om

menneskerettighederne - at idealet om frie mennesker, der nyder borgerlig og

politisk frihed samt frihed for frygt og nød, kun kan opnås, såfremt der

skabes sådanne vilkår, at enhver kan nyde såvel sine borgerlige og politiske

rettigheder som sine økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,

erkender, at De forenede Nationers pagt pålægger staterne at

fremme den almindelige respekt for og overholdelse af menneskerettigheder og

frihedsrettigheder,

erkender, at det er det enkelte menneskes skyldighed, i kraft af

dets forpligtelser over for sine medmennesker og over for det samfund, det

tilhører, at søge de i denne konvention anerkendte rettigheder fremmet og

overholdt,

er blevet enige om følgende artikler:

Læs alt

Afsnit I

Artikel 1

1. Alle folk har selvbestemmelsesret. I kraft af denne

kan de frit bestemme deres politiske stilling og frit varetage deres egen

økonomiske, sociale og kulturelle udvikling.

2. Alle folk kan til deres egne formål disponere frit

over deres naturgivne rigdomskilder og ressourcer uden derved at gøre indgreb

i forpligtelser hidrørende fra internationalt økonomisk samarbejde, der er

baseret på princippet om gensidig fordel i folkeretten. Et folk må aldrig

berøves sine eksistensmuligheder.

3. De i denne konvention deltagende stater, herunder

sådanne som har ansvaret for forvaltningen af ikke-selvstyrende områder eller

formynderskabsområder, skal medvirke til selvbestemmelsesrettens

gennemførelse og respektere denne rettighed i overensstemmelse med

bestemmelserne i De forenede Nationers pagt.

Afsnit II

Artikel 2

1. Enhver i denne konvention deltagende stat

forpligter sig til at respektere og tilsikre alle personer, der befinder sig

inden for dens område og er undergivet dens jurisdiktion, de i denne

konvention anerkendte rettigheder uden forskelsbehandling af nogen art,

herunder som følge af race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller

anden anskuelse, national eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller

anden stilling.

2. Enhver i denne konvention deltagende stat

forpligter sig til i overensstemmelse med sin forfatning og med denne

konventions bestemmelser at træffe de fornødne foranstaltninger til ad

lovgivningens vej eller på anden måde at tilsikre de i denne konvention

anerkendte rettigheder, dersom disse ikke allerede er gennemført.

3. Enhver i denne konvention deltagende stat

forpligter sig til:

a) at sikre enhver, hvis rettigheder eller friheder efter denne

konvention krænkes, adgang til effektive retsmidler herimod, uanset om de

personer, der har begået krænkelsen, har handlet i embeds medfør;

b) at sikre enhver, der gør krav på sådanne retsmidler, adgang til at få

sin ret til disse afgjort af kompetente judicielle, administrative eller

lovgivende myndigheder eller af anden i henhold til den pågældende stats

retsordning kompetent myndighed samt at videreudvikle mulighederne for at

anvende judicielle retsmidler;

c) at sikre, at de kompetente myndigheder tager en klage til følge, når

den er fundet berettiget.

Artikel 3

De i denne konvention deltagende stater forpligter sig til at sikre mænds

og kvinders lige ret til at nyde alle de i denne konvention anførte

borgerlige og politiske rettigheder.

Artikel 4

1. I en offentlig nødstilstand, som truer nationens

beståen, og som officielt proklameres som en sådan, kan de i denne konvention

deltagende stater træffe foranstaltninger, hvorved deres forpligtelser i

henhold til konventionen fraviges i det omfang, sådanne foranstaltninger er

absolut nødvendige i den givne situation, og forudsat, at de ikke er

uforenelige med statens øvrige forpligtelser i henhold til folkeretten og

ikke indebærer forskelsbehandling alene på grund af race, hudfarve, køn,

sprog, religion eller social herkomst.

2. Foranstående bestemmelse hjemler ikke fravigelser

af artikel 6, 7, 8 (stk. 1 og 2), 11, 15, 16 og 18.

3. Enhver i denne konvention deltagende stat, der

benytter sig af retten til at fravige konventionens bestemmelser, skal

omgående gennem De forenede Nationers generalsekretær underrette de øvrige i

konventionen deltagende stater om de bestemmelser, den har fraveget, og om

begrundelsen herfor. Den pågældende stat skal give en yderligere meddelelse

ad samme vej den dag, den bringer sådanne fravigelser til ophør.

Artikel 5

1. Intet i denne konvention må fortolkes som

medførende nogen ret for en stat, gruppe eller person til at udøve nogen

virksomhed eller foretage nogen handling, der tager sigte på at tilintetgøre

nogen af de heri anerkendte rettigheder eller friheder eller på at begrænse

disse i videre omfang, end denne konvention hjemler.

2. Grundlæggende menneskerettigheder, der i medfør af

lov, konventioner, administrative bestemmelser eller sædvane anerkendes eller

består i en i denne konvention deltagende stat, må ikke begrænses eller

fraviges under foregivende af, at denne konvention ikke anerkender sådanne

rettigheder eller kun anerkender dem i mindre udstrækning.

Afsnit III

Artikel 6

1. Ethvert menneske har en naturgiven ret til livet.

Denne ret skal beskyttes ved lov. Ingen må vilkårligt berøves livet.

2. I lande, som ikke har afskaffet dødsstraffen, må en

dødsdom kun idømmes for de groveste forbrydelser i overensstemmelse med den

lovgivning, som var gældende på det tidspunkt, da forbrydelsen blev begået,

og som ikke må være i strid med bestemmelserne i denne konvention eller med

konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab. Dødsstraf kan kun

fuldbyrdes i henhold til en endelig dom afsagt af en kompetent domstol.

3. Når berøvelse af livet er ensbetydende med

folkedrab, skal intet i denne artikel berettige en i denne konvention

deltagende stat til på nogen måde at fravige forpligtelser, den har påtaget

sig i henhold til bestemmelserne i konventionen om forebyggelse af og straf

for folkedrab.

4. Enhver dødsdømt skal have ret til at søge benådning

eller forvandling af straffen. Amnesti, benådning eller forvandling af

dødsstraffen skal kunne tilstås i alle tilfælde.

5. Dødsstraf må ikke idømmes for forbrydelser begået

af personer under 18 år og må ikke fuldbyrdes over for gravide kvinder.

6. Intet i denne artikel skal kunne påberåbes for at

forsinke eller forhindre afskaffelse af dødsstraffen i en i denne konvention

deltagende stat.

Artikel 7

Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende

behandling eller straf. I særdeleshed må ingen uden sit frit afgivne samtykke

underkastes medicinske eller videnskabelige eksperimenter.

Artikel 8

1. Ingen må holdes i slaveri; slaveri og slavehandel

under enhver form skal være forbudt.

2. Ingen må holdes i trældom.

3. a) Ingen må beordres til at udføre tvangs- eller

andet pligtarbejde;

b) I lande, hvor frihedsberøvelse med strafarbejde kan idømmes som straf

for en forbrydelse, skal bestemmelsen i stk. 3 a) ikke være til hinder for at

lade nogen udføre strafarbejde i henhold til en herom af en kompetent domstol

afsagt dom;

c) I denne bestemmelse omfatter udtrykket »tvangs- eller

pligtarbejde« ikke:

i) arbejde eller tjeneste, som ikke er nævnt i litra b) ovenfor, men som

normalt kræves af en person, der er berøvet sin frihed som følge af en lovlig

retsafgørelse, eller af en person, der på betingelser er løsladt fra sådan

frihedsberøvelse;

ii) tjeneste af militærkarakter og - i lande, hvor militærnægtelse

anerkendes - samfundstjeneste, der i henhold til lov kræves udført af

militærnægtere;

iii) tjeneste, der kræves i en nødstilstand eller under katastrofer, der

truer samfundets liv eller velfærd;

iv) arbejde eller tjeneste, der er et led i normale borgerpligter.

Artikel 9

1. Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed.

Ingen må underkastes vilkårlig arrest eller frihedsberøvelse. Ingen må

berøves sin frihed undtagen af sådanne grunde, og i overensstemmelse med

sådanne fremgangsmåder, som er fastsat ved lov.

2. Enhver, der arresteres, skal ved arrestationen

oplyses om grundene hertil og straks underrettes om eventuelle sigtelser mod

ham.

3. Enhver, der arresteres eller tilbageholdes som

sigtet for et strafbart forhold, skal ufortøvet fremstilles for en dommer

eller anden øvrighedsperson, der ved lov er bemyndiget til at udøve

domsmyndighed, og skal have ret til rettergang inden for en rimelig frist

eller til løsladelse. Det skal ikke være den almindelige regel, at personer,

som afventer rettergang, hensættes i varetægtsarrest, men deres løsladelse

kan gøres betinget af garantier for, at de giver møde under rettergangen på

ethvert andet stadium af processen og i givet fald til dommens fuldbyrdelse.

4. Enhver, der berøves sin frihed ved arrestation

eller anden tilbageholdelse, skal have ret til at indbringe sagen for en

domstol, for at denne uden ophold kan træffe afgørelse om lovligheden af hans

tilbageholdelse og beordre ham løsladt, hvis tilbageholdelsen ikke er lovlig.

5. Enhver, der har været offer for ulovlig arrestation

eller anden tilbageholdelse, skal have ret til erstatning.

Artikel 10

1. Alle, der berøves deres frihed, skal behandles

humant og med respekt for menneskets naturlige værdighed.

2. a) Tiltalte personer skal, hvis der ikke foreligger

ganske særlige omstændigheder, holdes adskilt fra domfældte personer og skal

undergives særskilt behandling svarende til deres stilling som ikke

domfældte;

b) tiltalte unge mennesker skal holdes adskilt fra voksne, og sagerne mod

den skal afgøres så hurtigt som muligt.

3. Straffesystemet skal omfatte en fangebehandling,

hvis vigtigste formål skal være fangernes forbedring og resocialisering. Unge

lovovertrædere skal holdes adskilt fra voksne og gives en behandling svarende

til deres alder og retslige stilling.

Artikel 11

Ingen må anbringes i fængsel alene på grund af manglende evne til at

opfylde en kontraktlig forpligtelse.

Artikel 12

1. Enhver, der lovligt befinder sig på en stats

område, skal inden for dette have ret til at færdes frit og til frit at vælge

sit opholdssted.

2. Enhver skal have ret til at forlade et hvilket som

helst land, herunder sit eget.

3. Ovennævnte rettigheder må ikke underkastes andre

begrænsninger end sådanne, som er fastsat ved lov og er nødvendige for at

beskytte statens sikkerhed, den offentlige orden (ordre public) , den

offentlige sundhed eller sædelighed eller andres rettigheder og friheder, og

som er forenelige med de øvrige i denne konvention anerkendte rettigheder.

4. Ingen må vilkårligt berøves retten til at indrejse

i sit egen land.

Artikel 13

En udlænding, som lovligt befinder sig på en i denne konvention deltagende

stats område, kan kun udvises i henhold til en afgørelse, der er truffet i

overensstemmelse med lov, og skal, medmindre tvingende hensyn til statens

sikkerhed er til hinder derfor, have adgang til at fremføre de grunde, der

taler imod hans udvisning, til at få sin sag undergivet fornyet prøvelse hos

og til i dette øjemed at være repræsenteret over for vedkommende myndighed

eller een eller flere af vedkommende myndighed særligt udpegede personer.

Artikel 14

1. Alle skal være lige for domstolene. Enhver skal ved

afgørelsen vedrørende en anklage mod ham for et strafbart forhold eller

vedrørende hans rettigheder og forpligtelser i et søgsmål være berettiget til

retfærdig og offentlig rettergang for en kompetent, uafhængig og upartisk

domstol, der er oprettet ved lov. Pressen og offentligheden kan udelukkes fra

hele rettergangen eller fra dele af denne af hensyn til sædeligheden, den

offentlige orden (ordre public) eller statens sikkerhed i et

demokratisk samfund, eller hvor hensynet til parternes privatliv kræver det,

eller i det omfang retten finder absolut nødvendigt, når offentlighed på

grund af særlige omstændigheder ville skade retfærdighedens interesser; dog

skal enhver dom, der afsiges i en straffesag eller i et søgsmål

offentliggøres, medmindre hensynet til unge mennesker taler herimod, eller

det drejer sig om ægteskabssager eller sager om forældremyndighed eller

værgemål for børn.

2. Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, har

ret til at blive anset for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i

overensstemmelse med loven.

3. Enhver skal ved afgørelsen af en anklage mod ham

for et strafbart forhold være berettiget til følgende minimumsgarantier i

fuld lighed:

a) at blive underrettet ufortøvet og udførligt i et sprog, han forstar,

om indholdet af og årsagen til den anklage, der er rejst mod ham;

b) at få tilstrækkelig tid til og mulighed for at forberede sit forsvar

og til at stå i forbindelse med en advokat, han selv har valgt;

c) at få sin sag pådømt uden unødigt ophold;

d) at få sagen pådømt i sin nærværelse og at forsvare sig personligt

eller ved hjælp af en forsvarer, som han selv har valgt, at blive oplyst om

sin ret til juridisk bistand, såfremt han ikke allerede har en sådan bistand,

og til at få beskikket en forsvarer, når hensynet til retfærdigheden kræver

det, og i så fald uden udgift for ham, hvis han ikke har tilstrækkelige

midler til at afholde udgifterne herved;

e) at afhøre eller lade vidnerne imod ham afhøre og at få vidner i sin

interesse tilsagt og afhørt på samme betingelser som vidner imod ham;

f) at få gratis bistand af en tolk, hvis han ikke forstår eller taler det

sprog, der anvendes i retten;

g) ikke at blive tvunget til at vidne imod sig selv eller erkende sig

skyldig.

4. I sager mod unge mennesker skal rettergangen

gennemføres under hensyntagen til de pågældendes alder og ønskeligheden af at

fremme deres resocialisering.

5. Enhver, der er domfældt for en forbrydelse har ret

til at få domfældelsen og fastsættelsen af retsfølgen prøvet af en højere

domstol i overensstemmelse med loven.

6. Når en person ved endelig dom er domfældt for en

strafbar handling, og når hans dom senere er blevet omstødt, eller han er

blevet benådet som følge af, at en ny eller nyopdaget omstændighed på

afgørende måde viser, at domfældelsen var fejlagtig, skal der tillægges den,

som har udstået straf som følge af en sådan domfældelse, erstatning efter

loven, medmindre det godtgøres, at det helt eller delvis kan tilskrives ham

selv, at den ukendte omstændighed ikke kom for dagen i rette tid.

7. Ingen må på ny tiltales eller straffes for en

lovovertrædelse, for hvilken han allerede er blevet endelig domfældt eller

frifundet i overensstemmelse med det enkelte lands lovgivning og

strafferetspleje.

Artikel 15

1. Ingen kan findes skyldig i et strafbart forhold på

grund af en handling eller undladelse, som efter det pågældende lands ret

eller efter folkeretten ikke var strafbar på det tidspunkt, da den blev

begået. der kan heller ikke pålægges strengere straf end den, der var

anvendelig på det tidspunkt, da lovovertrædelsen blev begået. Hvis der efter

at lovovertrædelsen er begået ved lov fastsættes en mildere straf, skal dette

komme lovovertræderen til gode.

2. Intet i denne artikel skal være til hinder for, at

en person domfældes og straffes for en handling eller undladelse, som på det

tidspunkt, da den blev begået, var strafbar efter de almindelige af det

internationale samfund anerkendte retsprincipper.

Artikel 16

Enhver har ret til overalt at blive anerkendt som havende retsevne.

Artikel 17

1. Ingen må udsættes for vilkårlig eller ulovlig

indblanding i sit privatliv eller familieliv, sit hjem eller sin

brevveksling, eller for ulovlige angreb på sin ære og sit omdømme.

2. Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan

indblanding eller sådanne angreb.

Artikel 18

1. Enhver har ret til at tænke frit og til

samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret skal omfatte frihed til at

bekende sig til eller antage en religion eller tro efter eget valg samt

frihed til, alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at give

udtryk for sin religion eller tro ved gudsdyrkelse, udførelse af rituelle

handlinger, overholdelse af religiøse sædvaner samt undervisning.

2. Ingen må underkastes tvang, der kan begrænse hans

frihed til at bekende sig til eller antage en religion eller tro efter eget

valg.

3. Friheden til at give udtryk for en religion eller

tro må kun underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og

er nødvendige af hensyn til den offentlige sikkerhed, orden, sundhed eller

sædelighed eller andres grundlæggende rettigheder og friheder.

4. De i denne konvention deltagende stater forpligter

sig til at respektere forældres og i givet fald værgers frihed til at sikre

omsorg for deres børns religionsundervisning og moralske opdragelse i

overensstemmelse med deres egen overbevisning.

Artikel 19

1. Enhver har ret til meningsfrihed uden indblanding.

2. Enhver har ret til til ytringsfrihed; denne ret

skal omfatte frihed til at søge, modtage og meddele oplysninger og tanker af

enhver art uden hensyn til landegrænser, i mundtlig, skriftlig eller trykt

form, i form af kunst eller ved andre midler efter eget valg.

3. Udøvelsen af de ved denne artikels stk. 2 hjemlede

rettigheder medfører særlige forpligtelser og et særligt ansvar. Den kan

derfor undergives visse begrænsninger, men dog kun sådanne som er hjemlet ved

lov og er nødvendige:

a) af hensyn til respekten for andres rettigheder eller omdømme;

b) af hensyn til statens sikkerhed, den offentlige orden (ordre

public) , sundhed eller sædelighed.

Artikel 20

1. Al propaganda for krig skal være forbudt ved lov.

2. Enhver tilskyndelse til nationalt had, racehad

eller religiøst had, som ophidser til forskelsbehandling, fjendtlighed eller

vold, skal være forbudt ved lov.

Artikel 21

Retten til at deltage i fredelige forsamlinger skal anerkendes. Udøvelsen

af denne ret må ikke underkastes andre begrænsninger end sådanne, som

fastsættes i overensstemmelse med loven og er nødvendige i et demokratisk

samfund af hensyn til statens sikkerhed eller den offentlige sikker, den

offentlige orden (ordre public) , beskyttelsen af den offentlige

sundhed eller sædelighed eller beskyttelsen af andres rettigheder og

friheder.

Artikel 22

1. Enhver har ret til foreningsfrihed, herunder ret

til at oprette og indmelde sig i fagforeninger til beskyttelse af sine

interesser.

2. Udøvelsen af denne ret må ikke underkastes andre

begrænsninger end sådanne, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et

demokratisk samfund af hensyn til statens sikkerhed eller den offentlige

sikkerhed, den offentlige orden (ordre public) , beskyttelsen af den

offentlige sundhed eller sædelighed eller beskyttelsen af andres ret og

frihed. Denne artikel skal ikke være til hinder for, at der pålægges

medlemmer af de væbnede styrker og af politiet lovlige begrænsninger i deres

udøvelse af denne ret.

3. Intet i denne artikel berettiger stater, der er

deltagere i Den internationale Arbejdsorganisations konvention af 1948 om

foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig, til at træffe

lovgivningsmæssige foranstaltninger, som ville begrænse de garantier, der er

fastsat i den pågældende konvention, eller til at anvende loven på en måde,

som ville begrænse disse garantier.

Artikel 23

1. Familien er samfundets naturlige og grundlæggende

gruppeenhed og har ret til samfundets og statens beskyttelse.

2. Giftefærdige mænds og kvinders ret til at indgå

ægteskab og stifte familie skal anerkendes.

3. Intet ægteskab må indgås uden de vordende

ægtefællers frie og uforbeholdne samtykke.

4. De i denne konvention deltagende stater skal tage

passende skridt til at sikre ægtefællernes ligestilling med hensyn til

rettigheder og forpligtelser ved ægteskabets indgåelse, under ægteskabet og

ved dets opløsning. I tilfælde af ægteskabets opløsning skal der drages

omsorg for fornøden beskyttelse af eventuelle børn.

Artikel 24

1. Ethvert barn har uden forskelsbehandling på

grundlag af race, hudfarve, køn, sprog, religion, national eller social

herkomst, formueforhold eller fødsel, ret til de beskyttelsesforanstaltninger

fra familiens, samfundets og statens side, som dets stilling som mindreårig

kræver.

2. Ethvert barn skal registreres umiddelbart efter

fødslen og have et navn.

3. Ethvert barn har ret til at erhverve et

statsborgerskab.

Artikel 25

Enhver borger skal uden nogen af de i artikel 2 omhandlede former for

forskelsbehandling og uden urimelige begrænsninger have ret til og mulighed

for:

a) at deltage, direkte eller gennem frit valgte repræsentanter, i

varetagelsen af offentlige anliggender;

b) at stemme og modtage valg ved reelt gennemførte periodiske valg på

grundlag af almindelig og lige stemmeret og hemmelig afstemning, der sikrer,

at vælgernes vilje frit kommer til udtryk;

c) at have adgang til offentlig tjeneste i sit land på grundlag af

almindelig ligestilling.

Artikel 26

Alle mennesker er lige for loven og er berettigede til lovens ligelige

beskyttelse uden nogen forskelsbehandling. I denne henseende skal loven

forbyde enhver forskelsbehandling og sikre alle ligelig og effektiv

beskyttelse imod forskelsbehandling af nogen grund, herunder race, hudfarve,

køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social

herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling.

Artikel 27

I de stater, hvor der findes etniske, religiøse eller sproglige mindretal,

må personer, der tilhører sådanne mindretal, ikke forholdes retten til i

fællesskab med de øvrige medlemmer af deres gruppe at leve deres eget

kulturliv, at bekende sig til og udøve deres egen religion eller at benytte

deres eget sprog.

Afsnit IV

Artikel 28

1. Der oprettes en menneskerettighedskomitee (herefter

betegnet komiteen). Den skal bestå af 18 medlemmer og varetage de nedenfor

fastsatte opgaver.

2. Komiteen skal bestå af statsborgere fra de i denne

konvention deltagende stater og medlemmerne skal være personer af høj moralsk

kvalitet og have anerkendt sagkundskab med hensyn til menneskerettigheder.

Der skal tages hensyn til fordelen ved, at nogle af komiteens medlemmer har

juridisk erfaring.

3. Komiteens medlemmer vælges og virker i deres

personlige egenskab.

Artikel 29

1. Komiteens medlemmer vælges med hemmelig afstemning

på grundlag af en fortegnelse over personer, der besidder de i artikel 28

foreskrevne kvalifikationer, og som er indstillet hertil af de i denne

konvention deltagende stater.

2. Enhver i denne konvention deltagende stat kan højst

indstille to personer. Disse skal være statsborgere i den stat, der

indstiller dem.

3. En person kan indstilles flere gange.

Artikel 30

1. Det første valg finder sted senest seks måneder

efter denne konventions ikrafttrædelsesdato.

2. Mindst fire måneder før tidspunktet for hvert valg

til komiteen, bortset fra valg til besættelse af en plads, som er blevet

erklæret ledig i overensstemmelse med artikel 34, anmoder De forenede

Nationers generalsekretær skriftligt de i denne konvention deltagende stater

om inden tre måneder at foreslå kandidater til komiteen.

3. De forenede Nationers generalsekretær udarbejder en

alfabetisk fortegnelse over samtlige således foreslåede personer med

angivelse af de deltagerstater, der har indstillet dem, og fremsender

fortegnelsen til de i denne konvention deltagende stater, senest en måned før

datoen for hvert valg.

4. Valg af komiteens medlemmer finder sted på et af De

forenede nationers generalsekretær indkaldt møde ved De forenede Nationers

hovedsæde mellem de i denne konvention deltagende stater. Ved dette møde, der

for at være beslutningsdygtigt kræver deltagelse af to tredjedele af de i

denne konvention deltagende stater, indvælges i komiteen de kandidater, der

opnår flest stemmer og et absolut flertal af de stemmer, der afgives af de

tilstedeværende og stemmeafgivende repræsentanter for deltagerstaterne.

Artikel 31

1. Komiteen må ikke omfatte flere end een statsborger

fra samme stat.

2. Ved valg til komiteen skal hensyn tages til en

rimelig geografisk fordeling af medlemskredsen og til repræsentation af de

forskellige kulturformer og de vigtigste retssystemer.

Artikel 32

1. Komiteens medlemmer vælges for et tidsrum af fire

år. De kan genvælges, såfremt de genindstilles. Funktionstiden for ni af de

medlemmer, der vælges ved det første valg, udløber dog efter to års forløb;

straks efter det første valg udpeges disse ni medlemmer ved lodtrækning

foretaget af dirigenten for det i artikel 30, stk. 4, nævnte møde.

2. Valg afholdes ved udløbet af en funktionsperiode i

overensstemmelse med de foregående artikler i dette afsnit af konventionen.

Artikel 33

1. Hvis et komitemedlem efter de øvrige medlemmers

enstemmige opfattelse er ophørt med at udøve sine funktioner af anden grund

end midlertidigt fravær, underretter komiteens formand De forenede Nationers

generalsekretær, som derpå erklærer det pågældende medlems plads for ledig.

2. I tilfælde af et komitemedlems død eller

tilbagetræden underretter formanden straks De forenede Nationers

generalsekretær, som erklærer pladsen for ledig fra datoen for dødsfaldet

eller fra den dato, det pågældende medlem træder tilbage.

Artikel 34

1. Når en plads i komiteen er erklæret ledig i henhold

til artikel 33, og det tidligere medlems funktionsperiode ikke udløber inden

seks måneder fra det tidspunkt, da pladsen blev erklæret ledig, giver De

forenede Nationers generalsekretær meddelelse herom til de i denne konvention

deltagende stater, som inden to måneder kan afgive indstillinger i henhold

til artikel 29 med henblik på besættelse af den ledige plads.

2. De forenede Nationers generalsekretær udarbejder en

alfabetisk fortegnelse over de således indstillede personer og fremsender

denne til de i denne konvention deltagende stater. Valg til besættelse af den

ledige plads finder derefter sted i overensstemmelse med de herom gældende

bestemmelser i dette afsnit af konventionen.

3. Et komitemedlem, der vælges til en plads, der er

erklæret ledig i henhold til artikel 33, varetager hvervet i den resterende

del af funktionsperioden for det medlem, hvis plads i komiteen blev ledig i

henhold til bestemmelserne i den nævnte artikel.

Artikel 35

Komiteens medlemmer modtager, med godkendelse af De forenede Nationers

generalforsamling, vederlag af De forenede Nationers midler på sådanne vilkår

og betingelser, som generalforsamlingen måtte fastsætte under hensyntagen til

betydningen af komiteens opgaver.

Artikel 36

De forenede Nationers generalsekretær stiller personale og øvrige

hjælpemidler til rådighed for komiteen i det omfang, det er nødvendigt, for

at komiteen effektivt kan udøve sine funktioner i henhold til denne

konvention.

Artikel 37

1. De forenede Nationers generalsekretær indkalder

komiteen til dens første møde ved De forenede Nationers hovedsæde.

2. Senere møder afholdes på tidspunkter, der

fastsættes i komiteens forretningsorden.

3. Komiteen afholder som regel sine møder ved De

forenede Nationers hovedsæde eller ved De forenede Nationers kontor i Geneve.

Artikel 38

Ethvert medlem af komiteen afgiver, før han tiltræder sit hverv, i et

åbent komitemøde en højtidelig erklæring om, at han vil varetage sit hverv

upartisk og samvittighedsfuldt.

Artikel 39

1. Komiteen vælger personer til at beklæde

tillidsposter i komiteen for et tidsrum af to år. De kan genvælges.

2. Komiteen fastsætter selv sin forretningsorden, som

bl.a. skal indeholde bestemmelser om at:

a) komiteen er beslutningsdygtig, når tolv medlemmer er til stede;

b) komiteens beslutninger skal træffes med et flertal af de

tilstedeværende medlemmers stemmer.

Artikel 40

1. De i denne konvention deltagende stater forpligter

sig til at afgive beretninger om de foranstaltninger, de har truffet til

gennemførelse af de heri anerkendte rettigheder, og om de fremskridt, der er

gjort med hensyn til disse rettigheders udnyttelse:

a) inden et år fra konventionens ikrafttræden for de pågældende

deltagerstater;

b) derefter når som helst komiteen fremsætter anmodning derom.

2. Alle beretninger fremsendes til De forenede

Nationers generalsekretær, som videresender dem til komiteen til behandling.

I beretningerne angives de forhold og vanskeligheder, der måtte have været af

betydning for denne konventions iværksættelse.

3. De forenede Nationers generalsekretær kan efter

samråd med komiteen oversende genparter til De forenede Nationers

særorganisationer af de dele af beretningerne, som henhører under deres

respektive forretningsområder.

4. Komiteen gennemgår de beretninger, som afgives af

de i denne konvention deltagende stater. Den fremsender sine egne beretninger

til deltagerstaterne tillige med sådanne almindelige kommentarer, som den

måtte finde anledning til at fremsætte. Komiteen kan endvidere fremsende

disse kommentarer til Det økonomiske og sociale Råd tillige med genparter af

de beretninger, som er modtaget fra de i denne konvention deltagende stater.

5. De i denne konvention deltagende stater kan

tilstille komiteen eventuelle bemærkninger til kommentarer, som måtte være

fremsat i henhold til stk. 4 i denne artikel.

Artikel 41

1. En i denne konvention deltagende stat kan når som

helst erklære i henhold til denne artikel, at den anerkender komiteens

kompetence til at modtage og behandle henvendelser, hvorved en deltagerstat

hævder, at en anden deltagerstat ikke opfylder sine forpligtelser i henhold

til denne konvention. Henvendelser i henhold til denne artikel kan kun

modtages og behandles, hvis de hidrører fra en deltagerstat, som har afgivet

en erklæring om, at den for sit vedkommende anerkender komiteens kompetence.

Komiteen må ikke modtage nogen henvendelse, der vedrører en deltagerstat, som

ikke har afgivet en sådan erklæring. Henvendelser, der modtages i henhold til

denne artikel, behandles i overensstemmelse med følgende regler:

a) Hvis en i denne konvention deltagende stat finder, at en anden

deltagerstat ikke opfylder bestemmelserne i denne konvention, kan den ved

skriftlig henvendelse gøre den anden deltagerstat opmærksom herpå. Inden tre

måneder efter modtagelsen af henvendelsen skal den modtagende stat give den

stat, som har fremsendt henvendelsen, en redegørelse eller anden skriftlig

udtalelse, der belyser sagen, og som i det omfang, det er muligt og sagligt

motiveret, angiver de interne regler og retsmidler, der har været anvendt, er

under anvendelse eller vil kunne anvendes i sagen.

b) Såfremt sagen ikke er bilagt til begge staters tilfredshed inden seks

måneder efter, at den modtagende stat har fået den oprindelige henvendelse,

har hver af staterne ret til at indbringe sagen for komiteen ved meddelelse

til denne samt til den anden stat.

c) Komiteen må først behandle en sag, der er indbragt for den, når den

har sikret sig, at alle de retsmidler, der er til rådighed i den pågældende

stat, er anvendt og udtømt i overensstemmelse med de i folkeretten

almindeligt anerkendte principper. Dette gælder ikke, hvor anvendelsen af

retsmidlerne trækker urimeligt i langdrag.

d) Komiteen træder sammen for lukkede døre, når den behandler

henvendelser i henhold til denne artikel.

e) Med forbehold at bestemmelser i litra c) skal komiteen tilbyde

de pågældende deltagerstater sin bistand med benblik på en mindelig afgørelse

af sagen på grundlag af respekt for menneskerettigheder og grundlæggende

frihedsrettigheder, således som disse er anerkendt i denne konvention.

f) I enhver sag, der indbringes for komiteen, kan denne anmode de i litra

b) omhandlede deltagerstater om at tilvejebringe enhver oplysning af

betydning for sagen.

g) De i litra b) omhandlede deltagerstater har ret til at lade sig

repræsentere, når sagen behandles i komiteen, og til at fremkomme med

mundtlige og/eller skriftlige indlæg.

h) Komiteen afgiver inden tolv måneder efter datoen for modtagelsen af en

meddelelse i henhold til litra b) beretning:

i) hvis der er opnået en afgørelse efter bestemmelserne i litra e)

, begrænser komiteen sin beretning til en kort redegørelse for de faktiske

omstændigheder og den opnåede løsning;

ii) hvis der ikke er opnået en løsning efter bestemmelserne i litra

e) , begrænser komiteen sin beretning til en kort redegørelse for de

faktiske omstændigheder; de skriftlige indlæg samt en gengivelse af de

pågældende deltagerstaters mundtlige indlæg vedføjes beretningen.

Beretningen fremsendes i alle tilfælde til de pågældende deltagerstater.

2. Bestemmelserne i denne artikel træder i kraft, når

ti af de i denne konvention deltagende stater har afgivet erklæring i henhold

til stk. 1 i denne artikel.

Sådanne erklæringer deponeres af deltagerstaterne hos De forenede

Nationers generalsekretær, som fremsender genparter deraf til de øvrige

deltagerstater. En erklæring kan når som helst trækkes tilbage ved en

meddelelse til generalsekretæren. En sådan tilbagetrækning berører ikke

behandlingen af en sag, hvorom henvendelse allerede er sket i henhold til

denne artikel. Efter at meddelelsen om erklæringens tilbagetrækning er

modtaget af generalsekretæren, må yderligere henvendelser ikke modtages fra

nogen deltagerstat, medmindre den pågældende deltagerstat har afgivet en ny

erklæring.

Artikel 42

1 a) Hvis en sag, som indbringes for komiteen i overensstemmelse med

artikel 41, ikke afgøres til de pågældende deltagerstaters tilfredshed, kan

komiteen med de pågældende deltagerstaters forudgående samtykke nedsætte en

ad hoc mæglingskommission (herefter benævnt kommissionen). Denne

stiller sin bistand til rådighed for de pågældende deltagerstater med henblik

på en mindelig afgørelse af sagen på grundlag af respekt for denne

konvention.

b) Kommissionen består af fem personer, der kan godkendes af de

pågældende deltagerstater. Såfremt de pågældende deltagerstater ikke inden

tre måneder når til fuld enighed om kommissionens sammensætning, vælges de

kommissionsmedlemmer, om hvem der ikke er opnået enighed, med to tredjedels

flertal ved hemmelig afstemning i komiteen blandt dens egne medlemmer.

2. Kommissionens medlemmer virker i deres personlige

egenskab. De må ikke være statsborgere i de pågældende deltagerstater eller i

en stat, der ikke er deltager i denne konvention, eller i en deltagerstat,

som ikke har afgivet erklæring i henhold til artikel 41.

3. Kommissionen vælger selv sin formand og vedtager

selv sin forretningsorden.

4. Kommissionens møder afholdes som regel ved De

forenede Nationers hovedsæde eller ved De forenede Nationers kontor i Geneve.

De kan dog afholdes på sådanne andre egnede steder, som kommissionen måtte

bestemme i samråd med De forenede Nationers generalsekretær og de pågældende

deltagerstater.

5. Det sekretariat, som stilles til rådighed i

overensstemmelse med artikel 36 betjener også de kommissioner, som nedsættes

i henhold til denne artikel.

6. De oplysninger, som modtages og sammenholdes af

komiteen stilles til rådighed for kommissionen, og kommissionen kan anmode de

pågældende deltagerstater om at meddele andre oplysninger af betydning for

sagen.

7. Når kommissionen har færdigbehandlet sagen, dog i

intet tilfælde senere end tolv måneder efter, at den har modtaget denne,

afgiver den en beretning til komiteens formand til videresendelse til de

pågældende deltagerstater:

a) hvis kommissionen ikke er i stand til at afslutte sin behandling af

sagen inden tolv måneder, begrænser den sin beretning til en kort redegørelse

for sagens hidtidige behandling;

b) hvis der opnås en mindelig afgørelse af sagen på grundlag af respekt

for menneskerettighederne som anerkendt i denne konvention, begrænser

kommissionen sin beretning til en kort redegørelse for de faktiske

omstændigheder og den opnåede løsning;

c) hvis der ikke opnås en løsning i henhold til bestemmelserne i litra

b) , indeholder kommissionens beretning en redegørelse for

resultaterne af dens undersøgelse af alle faktiske omstændigheder af

betydning for de pågældende deltagerstaters mellemværende samt for dens

vurdering af mulighederne for en mindelig afgørelse af sagen. Denne beretning

indeholder endvidere de pågældende deltagerstaters skriftlige indlæg samt en

gengivelse af deres mundtlige indlæg;

d) hvis kommissionens beretning afgives i henhold til litra c)

skal de pågældende deltagerstater inden tre måneder efter dens modtagelse

meddele komiteens formand, hvorvidt de godtager indholdet af kommissionens

beretning.

8. Bestemmelserne i denne artikel berører ikke

komiteens pligter i henhold til artikel 41.

9. De pågældende deltagerstater deler

kommissionsmedlemmernes udgifter ligeligt imellem sig i henhold til

beregninger, der tilvejebringes af De forenede Nationers generalsekretær.

10. De forenede Nationers generalsekretær er

bemyndiget til om nødvendigt at dække kommissionsmedlemmernes udgifter, før

disse refunderes af de pågældende deltagerstater i overensstemmelse med stk.

9 i denne artikel.

Artikel 43

Medlemmerne af komiteen og af de ad hoc mæglingskommissioner, der

måtte blive nedsat i henhold til artikel 42, er berettigede til de samme

lettelser, rettigheder og immuniteter, som tilkommer De forenede Nationers

udsendte eksperter i henhold til herom gældende bestemmelser i konventionen

om De forenede Nationers rettigheder og immuniteter.

Artikel 44

Denne konventions gennemførelsesbestemmelser berører ikke de

fremgangsmåder, der er foreskrevet med hensyn til gennemførelsen af

menneskerettigheder i eller i medfør af De forenede Nationers og

særorganisationernes statutter og konventioner, og forhindrer ikke de i denne

konvention deltagende stater i at benytte andre fremgangsmåder til bilæggelse

af en tvist i overensstemmelse med almindelige eller særlige mellem den

gældende internationale overenskomster.

Artikel 45

Komiteen afgiver gennem Det økonomiske og sociale Råd en årlig beretning

om sin virksomhed til De forenede Nationers generalforsamling.

Afsnit V

Artikel 46

Intet i denne konvention må fortolkes som en indskrænkning i de

bestemmelser i de De forenede Nationers pagt og særorganisationernes

statutter, der nærmere angiver det ansvar, som De forenede Nationers

forskellige organer og særorganisationerne hver især har, for såvidt angår de

i denne konvention omhandlede spørgsmål.

Artikel 47

Intet i denne konvention må fortolkes som en indskrænkning i alle folks

naturlige ret til fuld og fri nydelse og udnyttelse af deres naturgivne

rigdomskilder og ressourcer.

Afsnit VI

Artikel 48

1. Denne konvention kan undertegnes af enhver

medlemsstat i De forenede Nationer eller ethvert medlem af en af

særorganisationerne af enhver stat, der har tilsluttet sig Den internationale

Domstols statut og enhver anden stat, der af De forenede Nationers

generalforsamling er blevet opfordret til at deltage i denne konvention.

2. Denne konvention skal ratificeres.

Ratifikationsinstrumenter skal deponeres hos De forenede Nationers

generalsekretær.

3. Denne konvention kan tiltrædes af enhver af de i

stk. 1 i denne artikel nævnte stater.

4. Tiltrædelse sker ved deponering af et

tiltrædelsesinstrument hos De forenede Nationers generalsekretær.

5. De forenede Nationers generalsekretær underretter

alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt denne konvention, om

deponeringen at ethvert ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 49

1. Denne konvention træder i kraft tre måneder efter

datoen for deponeringen af det femogtredivte ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrument hos De forenede Nationers generalsekretær.

2. For enhver stat, der ratificerer eller tiltræder

denne konvention efter deponeringen af det femogtredivte ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrument, træder konventionen i kraft tre måneder efter datoen

for deponeringen af dens eget ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 50

Bestemmelserne i denne konvention finder uden begrænsning eller undtagelse

anvendelse på alle dele af forbundsstater.

Artikel 51

1. Enhver i denne konvention deltagende stat kan

stille ændringsforslag og indsende dem til De forenede Nationers

generalsekretær. Denne skal derefter give meddelelse om de foreslåede

ændringer til de i konventionen deltagende stater med anmodning om at blive

underrettet. Såfremt deltagerstaterne ønsker en konference med det formål at

behandle og stemme om forslagene. Hvis mindst en tredjedel af

deltagerstaterne ønsker en sådan konference, skal generalsekretæren

sammenkalde konferencen under De forenede Nationers auspicier. Enhver

ændring, der vedtages af et flertal af de stater, der er til stede og afgiver

deres stemme ved konferencen, skal forelægges De forenede Nationers

generalforsamling til godkendelse.

2. Ændringer træder i kraft, når de er godkendt af De

forenede Nationers generalforsamling og vedtaget med to tredjedels flertal af

de i denne konvention deltagende stater i overensstemmelse med deres

respektive forfatningsmæssige regler.

3. Når ændringer træder i kraft, er de bindende for de

deltagerstater, som har godkendt dem, medens de øvrige deltagerstater stadig

er bundet af bestemmelserne i denne konvention og eventuelle tidligere

ændringer, som de har godkendt.

Artikel 52

Uanset de meddelelser, der afgives i henhold til artikel 48, stk. 5,

underretter Den forenede Nationers generalsekretær alle de i stk. 1 i samme

artikel omhandlede stater om:

a) undertegnelser, ratifikationer og tiltrædelser i henhold til artikel

48;

b) datoen for denne konventions ikrafttræden i henhold til artikel 49,

samt datoen for enhver ændrings ikrafttræden i henhold til artikel 51.

Artikel 53

1. Denne konvention, hvis engelske, franske,

kinesiske, russiske og spanske tekst har samme gyldighed, skal deponeres i De

forenede Nationers arkiv.

2. De forenede Nationers generalsekretær skal

fremsende bekræftede genparter af denne konvention til samtlige de i artikel

48 omhandlede stater.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som af deres respektive regeringer

er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne konvention, åbnet for

undertegnelse i New York den nittende december nitten hundrede og seksogtres.

(Underskrifter) Oversættelse.

VALGFRI PROTOKOL TIL DEN INTERNATIONALE KONVENTION OM BORGERLIGE OG

POLITISKE RETTIGHEDER

De i denne protokol deltagende stater, som

finder , at det for yderligere at fremme formålene med

konventionen om borgerlige og politiske rettigheder (herefter benævnt

konventionen) og gennemførelsen af dens bestemmelser ville være

formålstjenligt at gøre det muligt for den i medfør af konventionens afsnit

IV oprettede menneskerettighedskomite (herefter benævnt komiteen) i

overensstemmelse med denne protokol at modtage og behandle henvendelser fra

enkeltpersoner, der hævder at være ofre for krænkelse af nogen af de i

konventionen anførte rettigheder,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

En i konventionen deltagende stat, som tilslutter sig denne protokol,

anerkender komiteens kompetence til at modtage og behandle henvendelser fra

enkeltpersoner, som er undergivet dens jurisdiktion, og som hævder at være

ofre for krænkelse fra den pågældende deltagerstats side af nogen af de i

konventionen nævnte rettigheder. Komiteen kan ikke modtage henvendelser, der

vedrører en stat, som er deltager i konventionen, men ikke har tilsluttet sig

denne protokol.

Artikel 2

Med forbehold af bestemmelserne i artikel 1 kan enkeltpersoner, der

hævder, at nogen af deres i konventionen opregnede rettigheder er blevet

krænket, og som har udtømt alle de retsmidler, der står til rådighed i deres

hjemland, indgive en skriftlig henvendelse til behandling i komiteen.

Artikel 3

Komiteen skal afvise enhver henvendelse i henhold til denne protokol, når

henvendelsen er anonym, eller når komiteen anser den for at være et misbrug

af retten til at foretage sådanne henvendelser eller for at være uforenelig

med konventionens bestemmelser.

Artikel 4

1. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 3 skal

komiteen gøre den deltagerstat, som hævdes at krænke en bestemmelse i

konventionen, bekendt med henvendelsen, som komiteen modtager i henhold til

denne protokol.

2. Inden seks måneder skal den pågældende stat

tilstille komiteen en skriftlig redegørelse eller udtalelse, som belyser

sagen og angiver de eventuelle foranstaltninger, staten måtte have truffet.

Artikel 5

1. Komiteen skal behandle henvendelser, der modtages i

henhold til denne protokol, under hensyntagen til alle skriftlige

oplysninger, som klageren og den pågældende deltagerstat har stillet til dens

rådighed.

2. Komiteen må ikke behandle en henvendelse fra en

enkeltperson, medmindre den har sikret sig:

a) at samme sag ikke er genstand for behandling efter andre regler om

international undersøgelse eller bilæggelse;

b) at den pågældende har udtømt alle de retsmidler, der står til rådighed

i hjemlandet. Dette gælder dog ikke, hvor anvendelsen af retsmidlerne trækker

urimeligt i langdrag.

3. Komiteen træder sammen for lukkede døre, når den

behandler henvendelser i henhold til denne protokol.

4. Komiteen underretter den pågældende deltagerstat og

klageren om sine synspunkter.

Artikel 6

komiteen medtager i sin årlige beretning i henhold til konventionens

artikel 45 en oversigt over sin virksomhed i henhold til denne protokol.

Artikel 7

Indtil opnåelsen af de mål, som er opstillet i den på De forenede

Nationers generalforsamling den 14. december 1960 vedtagne resolution 1514

(XV), og som angår erklæringen om tilståelse af uafhængighed til kolonier og

kolonibefolkninger, begrænser denne protokols bestemmelser på ingen måde den

klageret, der er indrømmet disse befolkninger i De forenede Nationers pagt og

i andre internationale konventioner og dokumenter, som henhører under De

forenede Nationer og særorganisationerne.

Artikel 8

1. Denne protokol kan undertegnes af enhver stat, som

har undertegnet konventionen.

2. Denne protokol kan ratificeres af enhver stat, som

har ratificeret eller tiltrådt konventionen. Ratifikationsinstrumenter

deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær.

3. Denne protokol kan tiltrædes af enhver stat, som

har ratificeret eller tiltrådt konventionen.

4. Tiltrædelse sker ved deponering af et

tiltrædelsesinstrument hos De forenede Nationers generalsekretær.

5. De forenede Nationers generalsekretær underretter

samtlige stater, som har undertegnet eller tiltrådt denne protokol, om

deponeringen af ethvert ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.

Artikel 9

1. Under forbehold af konventionens ikrafttræden

træder denne protokol i kraft tre måneder efter, at det tiende ratifikations-

eller tiltrædelsesinstrument er deponeret hos De forenede Nationers

generalsekretær.

2. For enhver stat, der ratificerer eller tiltræder

denne protokol efter deponeringen af det tiende ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrument, træder denne protokol i kraft tre måneder efter

datoen for deponeringen af dens eget ratifikations- eller

tiltrædelsesinstrument.

Artikel 10

Denne protokols bestemmelser finder uden nogen begrænsning eller

undtagelse anvendelse på alle dele af forbundsstater.

Artikel 11

1. Enhver i denne protokol deltagende stat kan stille

ændringsforslag og indsende dem til De forenede Nationers generalsekretær.

Denne skal derefter give meddelelse om de foreslåede ændringer til de i

protokollen deltagende stater med anmodning om at blive underrettet, såfremt

staterne ønsker en konference af deltagerstaterne med det formål at behandle

og stemme om forslagene. Hvis mindst en tredjedel af deltagerstaterne ønsker

en sådan konference, skal generalsekretæren sammenkalde konferencen under De

forenede Nationers auspicier. Enhver ændring, der vedtages af et flertal af

de deltagerstater, der er tilstede og afgiver deres stemme ved konferencen,

skal forelægges De forenede Nationers generalforsamling til godkendelse.

2. Ændringer træder i kraft, når de er godkendt af De

forenede Nationers generalforsamling og vedtaget med to tredjedels flertal af

deltagerne i denne protokol i overensstemmelse med deres respektive

forfatningsmæssige regler.

3. Når ændringer træder i kraft, er de bindende for de

deltagerstater, som har godkendt dem, medens de øvrige deltagerstater stadig

er bundet af bestemmelserne i denne protokol og eventuelle tidligere

ændringer, som de har godkendt.

Artikel 12

1. Enhver deltagerstat kan når som helst opsige denne

protokol ved en skriftlig meddelelse stilet til De forenede Nationers

generalsekretær. Opsigelsen træder i kraft tre måneder efter, at

generalsekretæren har modtaget meddelelsen.

2. En opsigelse har ingen indflydelse på den fortsatte

anvendelse af denne protokols bestemmelser på enhver henvendelse, der

foretages i henhold til artikel 2, før opsigelsen træder i kraft.

Artikel 13

Foruden at udsende meddelelser i henhold til denne protokols artikel 8,

stk. 5, underretter De forenede Nationers generalsekretær samtlige de i

konventionens artikel 48, stk. 1, omhandlede stater om:

a) undertegnelser, ratifikationer og tiltrædelser i henhold til artikel

8;

b) datoen for denne protokols ikrafttræden i henhold til artikel 9 samt

datoen for eventuelle ændringers ikrafttræden i henhold til artikel 11;

c) opsigelser i henhold til artikel 12.

Artikel 14

1. Denne protokol, hvis engelske, franske, kinesiske,

russiske og spanske tekst har samme gyldighed, deponeres i De forenede

Nationers arkiv.

2. De forenede Nationers generalsekretær fremsender

bekræftede genparter af denne protokol til samtlige de i konventionens

artikel 48 omhandlede stater.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som af deres respektive regeringer

er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne protokol, åbnet for

undertegnelse i New York den nittende december nitten hundrede og seksogtres.

(Underskrifter)

Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 6. januar 1972 hos De

forenede Nationers generalsekretær, og konventionen trådte i medfør af

artikel 49, stk. 1 i kraft for Danmark og følgende lande den 23. marts 1976:

Barbados, Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik, Bulgarien,

Chile, Columbia, Costa Rica, Cypern, Ecuador, Finland, Irak, Iran, Jamaica,

Jordan, Jugoslavien, Kenya, Libanon, Libyen, Madagascar, Mali, Mauritius, Den

mongolske Folkerepublik, Norge, Rumænien, Rwanda, De socialistiske

Sovjetrepublikkers Union, Sverige, Syrien, Tjekkoslovakiet, Tunesien, Den

tyske demokratiske Republik, Forbundsrepublikken Tyskland (incl. Land

Berlin), Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik, Ungarn og Uruguay.

Der er ved ratifikationen eller tiltrædelsen taget forbehold og afgivet

erklæringer som følger:

Danmark: Forbehold over for kravet i artikel 10, stk. 3, 2.

punktum, om at unge lovovertrædere skal holdes adskilt fra voksne, artikel

14, stk. 1, vedrørende offentlig rettergang, artikel 14, stk. 5, vedrørende

fornyet prøvelse af domfældelse og retsfølge i straffesager, artikel 14, stk.

7, vedrørende genoptagelse af straffesager, der er endt med frifindende dom,

samt artikel 20, stk. 1, vedrørende forbud mod propaganda for krig. Erklæring

i henhold til artikel 41 om, at Danmark for en toårig periode regnet fra

konventionens ikrafttrædelsesdato anerkender den i artiklen nævnte

menneskerettighedskomites kompetence til at behandle klager fra en

deltagerstat mod en anden.

Barbados: Forbehold om indtil videre ikke fuldt ud at opfylde

artikel 14, stk. 3 d), vedrørende gratis juridisk bistand for tiltalte i

straffesager.

Finland: Forbehold over for artikel 9, stk. 3, vedrørende

forpligtelsen til ufortøvet at fremstille en arresteret eller en person, der

tilbageholdes som sigtet, for en dommer, artikel 10, stk. 2 b) og stk. 3,

vedrørende forpligtelsen til at holde unge tiltalte og lovovertrædere adskilt

fra voksne, artikel 13 vedrørende udlændinges retsstilling i forbindelse med

udvisning, artikel 14, stk. 1, vedrørende forpligtelsen til at offentliggøre

enhver dom, artikel 14, stk. 3 d), vedrørende en tiltalts ret til juridisk

bistand, artikel 14, stk. 7, vedrørende genoptagelse af straffesager til

skade for domfældte personer samt artikel 20, stk. 1, vedrørende forbud mod

propaganda for krig. Erklæring i henhold til artikel 41 om, at Finland

anerkender menneskerettighedskomiteens kompetence til at behandle klager fra

en deltagerstat mod en anden.

Norge: Forbehold over artikel 6, stk. 4, vedrørende enhver

dødsdømts ret til at søge benådning eller forvandling af straffen, artikel

10, stk. 2 b) og stk. 3, vedrørende forpligtelsen til at holde unge tiltalte

og lovovertrædere adskilt fra voksne, artikel 14, stk. 5 og 7, vedrørende

diverse retssikkerhedsgarantier samt artikel 20, stk. 1, vedrørende forbud

mod propaganda for krig. Erklæring i henhold til artikel 41 om, at Norge

anerkender menneskerettighedskomiteens kompetence til at behandle klager fra

en deltagerstat mod en anden.

Sverige: Forbehold over for artikel 10, stk. 3, vedrørende

forpligtelsen til at holde unge lovovertrædere adskilt fra voksne, artikel

14, stk. 7, vedrørende genoptagelse af straffesager samt artikel 20, stk. 1,

vedrørende forbud mod propaganda for krig. Erklæring i henhold til artikel 41

om, at Sverige anerkender menneskerettighedskomiteens kompetence til behandle

klager fra en deltagerstat mod en anden.

Forbundsrepublikken Tyskland: Fortolkningserklæring vedrørende

artiklerne 19, 21 og 22 sammenholdt med artikel 2, stk. 1. Forbehold over for

artikel 14, stk. 3 d), vedrørende en tiltalts ret til at være til stede ved

pådømmelsen i højere instans, artikel 14, stk. 5, vedrørende fornyet prøvelse

af domfældelse og retsfølge i straffesager samt artikel 15, stk. 1,

vedrørende straf i tilfælde, hvor der efter lovovertrædelsens begåelse er

fastsat en mildere straf.

Bestemmelserne i konventionens artikel 41 vedrørende

menneskerettighedskomiteens kompetence til at behandle klager fra en

deltagerstat mod en anden træder i kraft, når ti af de i konventionen

deltagende stater har afgivet erklæring i henhold til artiklens stk. 1.

Den tilhørende valgfri protokol om menneskerettighedskomiteens kompetence

til at behandle henvendelser fra enkeltpersoner er foruden af Danmark blevet

ratificeret eller tiltrådt af følgende lande:

Barbados, Columbia, Costa Rica, Ecuador, Finland, Jamaica, Madagascar,

Mauritius, Norge, Sverige og Uruguay.

Protokollen trådte i medfør af dens artikel 9, stk. 1, i kraft for Danmark

og nævnte lande samtidig med konventionen den 23. marts 1976.

Danmark, Norge og Sverige har ratificeret protokollen med det forbehold,

at bestemmelserne i artikel 5, stk. 2 a), skal forstås således, at den i

medfør af konventionens artikel 28 forudsete komitee ej heller må behandle en

henvendelse fra en enkeltperson, medmindre komiteen har sikret sig, at den

samme sag ikke har været genstand for behandling efter andre regler om

international undersøgelse eller bilæggelse.

Udenrigsministeriet, den 29. marts 1976.

K. B. Andersen.

Lignende dokumenter