Bekendtgørelse af international konvention af 16. december 1966 om borgerlige og politiske rettigheder med tilhørende valgfri protokol (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af international konvention af
16. december 1966 om borgerlige og politiske rettigheder med tilhørende
valgfri protokol (* 1)
Ved kgl. resolution af 14. december 1971, og efter at folketinget den 4.
juni 1971 havde meddelt sit samtykke dertil, har Danmark ratificeret den i
New York den 20. marts 1968 undertegnede internationale konvention om
borgerlige og politiske rettigheder med tilhørende valgfri protokol.
Konventionen og protokollen har følgende ordlyd (den kinesiske, russiske
og spanske tekst er udeladt her):
INTERNATIONAL KONVENTION OM BORGERLIGE OG POLITISKE RETTIGHEDER
De i denne konvention deltagende stater, som
finder - i overensstemmelse med de i De Forenede Nationers pagt
erklærede principper - at anerkendelsen af menneskets naturlige værdighed og
af hele menneskehedens lige og umistelige rettigheder danner grundlaget for
frihed, retfærdighed og fred i verden
anerkender, at disse rettigheder hidrører fra det enkelte
menneskes naturlige værdighed,
anerkender - i overensstemmelse med verdenserklæringerne om
menneskerettighederne - at idealet om frie mennesker, der nyder borgerlig og
politisk frihed samt frihed for frygt og nød, kun kan opnås, såfremt der
skabes sådanne vilkår, at enhver kan nyde såvel sine borgerlige og politiske
rettigheder som sine økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,
erkender, at De forenede Nationers pagt pålægger staterne at
fremme den almindelige respekt for og overholdelse af menneskerettigheder og
frihedsrettigheder,
erkender, at det er det enkelte menneskes skyldighed, i kraft af
dets forpligtelser over for sine medmennesker og over for det samfund, det
tilhører, at søge de i denne konvention anerkendte rettigheder fremmet og
overholdt,
er blevet enige om følgende artikler:
Læs alt
Afsnit I
Artikel 1
1. Alle folk har selvbestemmelsesret. I kraft af denne
kan de frit bestemme deres politiske stilling og frit varetage deres egen
økonomiske, sociale og kulturelle udvikling.
2. Alle folk kan til deres egne formål disponere frit
over deres naturgivne rigdomskilder og ressourcer uden derved at gøre indgreb
i forpligtelser hidrørende fra internationalt økonomisk samarbejde, der er
baseret på princippet om gensidig fordel i folkeretten. Et folk må aldrig
berøves sine eksistensmuligheder.
3. De i denne konvention deltagende stater, herunder
sådanne som har ansvaret for forvaltningen af ikke-selvstyrende områder eller
formynderskabsområder, skal medvirke til selvbestemmelsesrettens
gennemførelse og respektere denne rettighed i overensstemmelse med
bestemmelserne i De forenede Nationers pagt.
Afsnit II
Artikel 2
1. Enhver i denne konvention deltagende stat
forpligter sig til at respektere og tilsikre alle personer, der befinder sig
inden for dens område og er undergivet dens jurisdiktion, de i denne
konvention anerkendte rettigheder uden forskelsbehandling af nogen art,
herunder som følge af race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller
anden anskuelse, national eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller
anden stilling.
2. Enhver i denne konvention deltagende stat
forpligter sig til i overensstemmelse med sin forfatning og med denne
konventions bestemmelser at træffe de fornødne foranstaltninger til ad
lovgivningens vej eller på anden måde at tilsikre de i denne konvention
anerkendte rettigheder, dersom disse ikke allerede er gennemført.
3. Enhver i denne konvention deltagende stat
forpligter sig til:
a) at sikre enhver, hvis rettigheder eller friheder efter denne
konvention krænkes, adgang til effektive retsmidler herimod, uanset om de
personer, der har begået krænkelsen, har handlet i embeds medfør;
b) at sikre enhver, der gør krav på sådanne retsmidler, adgang til at få
sin ret til disse afgjort af kompetente judicielle, administrative eller
lovgivende myndigheder eller af anden i henhold til den pågældende stats
retsordning kompetent myndighed samt at videreudvikle mulighederne for at
anvende judicielle retsmidler;
c) at sikre, at de kompetente myndigheder tager en klage til følge, når
den er fundet berettiget.
Artikel 3
De i denne konvention deltagende stater forpligter sig til at sikre mænds
og kvinders lige ret til at nyde alle de i denne konvention anførte
borgerlige og politiske rettigheder.
Artikel 4
1. I en offentlig nødstilstand, som truer nationens
beståen, og som officielt proklameres som en sådan, kan de i denne konvention
deltagende stater træffe foranstaltninger, hvorved deres forpligtelser i
henhold til konventionen fraviges i det omfang, sådanne foranstaltninger er
absolut nødvendige i den givne situation, og forudsat, at de ikke er
uforenelige med statens øvrige forpligtelser i henhold til folkeretten og
ikke indebærer forskelsbehandling alene på grund af race, hudfarve, køn,
sprog, religion eller social herkomst.
2. Foranstående bestemmelse hjemler ikke fravigelser
af artikel 6, 7, 8 (stk. 1 og 2), 11, 15, 16 og 18.
3. Enhver i denne konvention deltagende stat, der
benytter sig af retten til at fravige konventionens bestemmelser, skal
omgående gennem De forenede Nationers generalsekretær underrette de øvrige i
konventionen deltagende stater om de bestemmelser, den har fraveget, og om
begrundelsen herfor. Den pågældende stat skal give en yderligere meddelelse
ad samme vej den dag, den bringer sådanne fravigelser til ophør.
Artikel 5
1. Intet i denne konvention må fortolkes som
medførende nogen ret for en stat, gruppe eller person til at udøve nogen
virksomhed eller foretage nogen handling, der tager sigte på at tilintetgøre
nogen af de heri anerkendte rettigheder eller friheder eller på at begrænse
disse i videre omfang, end denne konvention hjemler.
2. Grundlæggende menneskerettigheder, der i medfør af
lov, konventioner, administrative bestemmelser eller sædvane anerkendes eller
består i en i denne konvention deltagende stat, må ikke begrænses eller
fraviges under foregivende af, at denne konvention ikke anerkender sådanne
rettigheder eller kun anerkender dem i mindre udstrækning.
Afsnit III
Artikel 6
1. Ethvert menneske har en naturgiven ret til livet.
Denne ret skal beskyttes ved lov. Ingen må vilkårligt berøves livet.
2. I lande, som ikke har afskaffet dødsstraffen, må en
dødsdom kun idømmes for de groveste forbrydelser i overensstemmelse med den
lovgivning, som var gældende på det tidspunkt, da forbrydelsen blev begået,
og som ikke må være i strid med bestemmelserne i denne konvention eller med
konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab. Dødsstraf kan kun
fuldbyrdes i henhold til en endelig dom afsagt af en kompetent domstol.
3. Når berøvelse af livet er ensbetydende med
folkedrab, skal intet i denne artikel berettige en i denne konvention
deltagende stat til på nogen måde at fravige forpligtelser, den har påtaget
sig i henhold til bestemmelserne i konventionen om forebyggelse af og straf
for folkedrab.
4. Enhver dødsdømt skal have ret til at søge benådning
eller forvandling af straffen. Amnesti, benådning eller forvandling af
dødsstraffen skal kunne tilstås i alle tilfælde.
5. Dødsstraf må ikke idømmes for forbrydelser begået
af personer under 18 år og må ikke fuldbyrdes over for gravide kvinder.
6. Intet i denne artikel skal kunne påberåbes for at
forsinke eller forhindre afskaffelse af dødsstraffen i en i denne konvention
deltagende stat.
Artikel 7
Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf. I særdeleshed må ingen uden sit frit afgivne samtykke
underkastes medicinske eller videnskabelige eksperimenter.
Artikel 8
1. Ingen må holdes i slaveri; slaveri og slavehandel
under enhver form skal være forbudt.
2. Ingen må holdes i trældom.
3. a) Ingen må beordres til at udføre tvangs- eller
andet pligtarbejde;
b) I lande, hvor frihedsberøvelse med strafarbejde kan idømmes som straf
for en forbrydelse, skal bestemmelsen i stk. 3 a) ikke være til hinder for at
lade nogen udføre strafarbejde i henhold til en herom af en kompetent domstol
afsagt dom;
c) I denne bestemmelse omfatter udtrykket »tvangs- eller
pligtarbejde« ikke:
i) arbejde eller tjeneste, som ikke er nævnt i litra b) ovenfor, men som
normalt kræves af en person, der er berøvet sin frihed som følge af en lovlig
retsafgørelse, eller af en person, der på betingelser er løsladt fra sådan
frihedsberøvelse;
ii) tjeneste af militærkarakter og - i lande, hvor militærnægtelse
anerkendes - samfundstjeneste, der i henhold til lov kræves udført af
militærnægtere;
iii) tjeneste, der kræves i en nødstilstand eller under katastrofer, der
truer samfundets liv eller velfærd;
iv) arbejde eller tjeneste, der er et led i normale borgerpligter.
Artikel 9
1. Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed.
Ingen må underkastes vilkårlig arrest eller frihedsberøvelse. Ingen må
berøves sin frihed undtagen af sådanne grunde, og i overensstemmelse med
sådanne fremgangsmåder, som er fastsat ved lov.
2. Enhver, der arresteres, skal ved arrestationen
oplyses om grundene hertil og straks underrettes om eventuelle sigtelser mod
ham.
3. Enhver, der arresteres eller tilbageholdes som
sigtet for et strafbart forhold, skal ufortøvet fremstilles for en dommer
eller anden øvrighedsperson, der ved lov er bemyndiget til at udøve
domsmyndighed, og skal have ret til rettergang inden for en rimelig frist
eller til løsladelse. Det skal ikke være den almindelige regel, at personer,
som afventer rettergang, hensættes i varetægtsarrest, men deres løsladelse
kan gøres betinget af garantier for, at de giver møde under rettergangen på
ethvert andet stadium af processen og i givet fald til dommens fuldbyrdelse.
4. Enhver, der berøves sin frihed ved arrestation
eller anden tilbageholdelse, skal have ret til at indbringe sagen for en
domstol, for at denne uden ophold kan træffe afgørelse om lovligheden af hans
tilbageholdelse og beordre ham løsladt, hvis tilbageholdelsen ikke er lovlig.
5. Enhver, der har været offer for ulovlig arrestation
eller anden tilbageholdelse, skal have ret til erstatning.
Artikel 10
1. Alle, der berøves deres frihed, skal behandles
humant og med respekt for menneskets naturlige værdighed.
2. a) Tiltalte personer skal, hvis der ikke foreligger
ganske særlige omstændigheder, holdes adskilt fra domfældte personer og skal
undergives særskilt behandling svarende til deres stilling som ikke
domfældte;
b) tiltalte unge mennesker skal holdes adskilt fra voksne, og sagerne mod
den skal afgøres så hurtigt som muligt.
3. Straffesystemet skal omfatte en fangebehandling,
hvis vigtigste formål skal være fangernes forbedring og resocialisering. Unge
lovovertrædere skal holdes adskilt fra voksne og gives en behandling svarende
til deres alder og retslige stilling.
Artikel 11
Ingen må anbringes i fængsel alene på grund af manglende evne til at
opfylde en kontraktlig forpligtelse.
Artikel 12
1. Enhver, der lovligt befinder sig på en stats
område, skal inden for dette have ret til at færdes frit og til frit at vælge
sit opholdssted.
2. Enhver skal have ret til at forlade et hvilket som
helst land, herunder sit eget.
3. Ovennævnte rettigheder må ikke underkastes andre
begrænsninger end sådanne, som er fastsat ved lov og er nødvendige for at
beskytte statens sikkerhed, den offentlige orden (ordre public) , den
offentlige sundhed eller sædelighed eller andres rettigheder og friheder, og
som er forenelige med de øvrige i denne konvention anerkendte rettigheder.
4. Ingen må vilkårligt berøves retten til at indrejse
i sit egen land.
Artikel 13
En udlænding, som lovligt befinder sig på en i denne konvention deltagende
stats område, kan kun udvises i henhold til en afgørelse, der er truffet i
overensstemmelse med lov, og skal, medmindre tvingende hensyn til statens
sikkerhed er til hinder derfor, have adgang til at fremføre de grunde, der
taler imod hans udvisning, til at få sin sag undergivet fornyet prøvelse hos
og til i dette øjemed at være repræsenteret over for vedkommende myndighed
eller een eller flere af vedkommende myndighed særligt udpegede personer.
Artikel 14
1. Alle skal være lige for domstolene. Enhver skal ved
afgørelsen vedrørende en anklage mod ham for et strafbart forhold eller
vedrørende hans rettigheder og forpligtelser i et søgsmål være berettiget til
retfærdig og offentlig rettergang for en kompetent, uafhængig og upartisk
domstol, der er oprettet ved lov. Pressen og offentligheden kan udelukkes fra
hele rettergangen eller fra dele af denne af hensyn til sædeligheden, den
offentlige orden (ordre public) eller statens sikkerhed i et
demokratisk samfund, eller hvor hensynet til parternes privatliv kræver det,
eller i det omfang retten finder absolut nødvendigt, når offentlighed på
grund af særlige omstændigheder ville skade retfærdighedens interesser; dog
skal enhver dom, der afsiges i en straffesag eller i et søgsmål
offentliggøres, medmindre hensynet til unge mennesker taler herimod, eller
det drejer sig om ægteskabssager eller sager om forældremyndighed eller
værgemål for børn.
2. Enhver, der anklages for en lovovertrædelse, har
ret til at blive anset for uskyldig, indtil hans skyld er bevist i
overensstemmelse med loven.
3. Enhver skal ved afgørelsen af en anklage mod ham
for et strafbart forhold være berettiget til følgende minimumsgarantier i
fuld lighed:
a) at blive underrettet ufortøvet og udførligt i et sprog, han forstar,
om indholdet af og årsagen til den anklage, der er rejst mod ham;
b) at få tilstrækkelig tid til og mulighed for at forberede sit forsvar
og til at stå i forbindelse med en advokat, han selv har valgt;
c) at få sin sag pådømt uden unødigt ophold;
d) at få sagen pådømt i sin nærværelse og at forsvare sig personligt
eller ved hjælp af en forsvarer, som han selv har valgt, at blive oplyst om
sin ret til juridisk bistand, såfremt han ikke allerede har en sådan bistand,
og til at få beskikket en forsvarer, når hensynet til retfærdigheden kræver
det, og i så fald uden udgift for ham, hvis han ikke har tilstrækkelige
midler til at afholde udgifterne herved;
e) at afhøre eller lade vidnerne imod ham afhøre og at få vidner i sin
interesse tilsagt og afhørt på samme betingelser som vidner imod ham;
f) at få gratis bistand af en tolk, hvis han ikke forstår eller taler det
sprog, der anvendes i retten;
g) ikke at blive tvunget til at vidne imod sig selv eller erkende sig
skyldig.
4. I sager mod unge mennesker skal rettergangen
gennemføres under hensyntagen til de pågældendes alder og ønskeligheden af at
fremme deres resocialisering.
5. Enhver, der er domfældt for en forbrydelse har ret
til at få domfældelsen og fastsættelsen af retsfølgen prøvet af en højere
domstol i overensstemmelse med loven.
6. Når en person ved endelig dom er domfældt for en
strafbar handling, og når hans dom senere er blevet omstødt, eller han er
blevet benådet som følge af, at en ny eller nyopdaget omstændighed på
afgørende måde viser, at domfældelsen var fejlagtig, skal der tillægges den,
som har udstået straf som følge af en sådan domfældelse, erstatning efter
loven, medmindre det godtgøres, at det helt eller delvis kan tilskrives ham
selv, at den ukendte omstændighed ikke kom for dagen i rette tid.
7. Ingen må på ny tiltales eller straffes for en
lovovertrædelse, for hvilken han allerede er blevet endelig domfældt eller
frifundet i overensstemmelse med det enkelte lands lovgivning og
strafferetspleje.
Artikel 15
1. Ingen kan findes skyldig i et strafbart forhold på
grund af en handling eller undladelse, som efter det pågældende lands ret
eller efter folkeretten ikke var strafbar på det tidspunkt, da den blev
begået. der kan heller ikke pålægges strengere straf end den, der var
anvendelig på det tidspunkt, da lovovertrædelsen blev begået. Hvis der efter
at lovovertrædelsen er begået ved lov fastsættes en mildere straf, skal dette
komme lovovertræderen til gode.
2. Intet i denne artikel skal være til hinder for, at
en person domfældes og straffes for en handling eller undladelse, som på det
tidspunkt, da den blev begået, var strafbar efter de almindelige af det
internationale samfund anerkendte retsprincipper.
Artikel 16
Enhver har ret til overalt at blive anerkendt som havende retsevne.
Artikel 17
1. Ingen må udsættes for vilkårlig eller ulovlig
indblanding i sit privatliv eller familieliv, sit hjem eller sin
brevveksling, eller for ulovlige angreb på sin ære og sit omdømme.
2. Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan
indblanding eller sådanne angreb.
Artikel 18
1. Enhver har ret til at tænke frit og til
samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret skal omfatte frihed til at
bekende sig til eller antage en religion eller tro efter eget valg samt
frihed til, alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at give
udtryk for sin religion eller tro ved gudsdyrkelse, udførelse af rituelle
handlinger, overholdelse af religiøse sædvaner samt undervisning.
2. Ingen må underkastes tvang, der kan begrænse hans
frihed til at bekende sig til eller antage en religion eller tro efter eget
valg.
3. Friheden til at give udtryk for en religion eller
tro må kun underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og
er nødvendige af hensyn til den offentlige sikkerhed, orden, sundhed eller
sædelighed eller andres grundlæggende rettigheder og friheder.
4. De i denne konvention deltagende stater forpligter
sig til at respektere forældres og i givet fald værgers frihed til at sikre
omsorg for deres børns religionsundervisning og moralske opdragelse i
overensstemmelse med deres egen overbevisning.
Artikel 19
1. Enhver har ret til meningsfrihed uden indblanding.
2. Enhver har ret til til ytringsfrihed; denne ret
skal omfatte frihed til at søge, modtage og meddele oplysninger og tanker af
enhver art uden hensyn til landegrænser, i mundtlig, skriftlig eller trykt
form, i form af kunst eller ved andre midler efter eget valg.
3. Udøvelsen af de ved denne artikels stk. 2 hjemlede
rettigheder medfører særlige forpligtelser og et særligt ansvar. Den kan
derfor undergives visse begrænsninger, men dog kun sådanne som er hjemlet ved
lov og er nødvendige:
a) af hensyn til respekten for andres rettigheder eller omdømme;
b) af hensyn til statens sikkerhed, den offentlige orden (ordre
public) , sundhed eller sædelighed.
Artikel 20
1. Al propaganda for krig skal være forbudt ved lov.
2. Enhver tilskyndelse til nationalt had, racehad
eller religiøst had, som ophidser til forskelsbehandling, fjendtlighed eller
vold, skal være forbudt ved lov.
Artikel 21
Retten til at deltage i fredelige forsamlinger skal anerkendes. Udøvelsen
af denne ret må ikke underkastes andre begrænsninger end sådanne, som
fastsættes i overensstemmelse med loven og er nødvendige i et demokratisk
samfund af hensyn til statens sikkerhed eller den offentlige sikker, den
offentlige orden (ordre public) , beskyttelsen af den offentlige
sundhed eller sædelighed eller beskyttelsen af andres rettigheder og
friheder.
Artikel 22
1. Enhver har ret til foreningsfrihed, herunder ret
til at oprette og indmelde sig i fagforeninger til beskyttelse af sine
interesser.
2. Udøvelsen af denne ret må ikke underkastes andre
begrænsninger end sådanne, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et
demokratisk samfund af hensyn til statens sikkerhed eller den offentlige
sikkerhed, den offentlige orden (ordre public) , beskyttelsen af den
offentlige sundhed eller sædelighed eller beskyttelsen af andres ret og
frihed. Denne artikel skal ikke være til hinder for, at der pålægges
medlemmer af de væbnede styrker og af politiet lovlige begrænsninger i deres
udøvelse af denne ret.
3. Intet i denne artikel berettiger stater, der er
deltagere i Den internationale Arbejdsorganisations konvention af 1948 om
foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig, til at træffe
lovgivningsmæssige foranstaltninger, som ville begrænse de garantier, der er
fastsat i den pågældende konvention, eller til at anvende loven på en måde,
som ville begrænse disse garantier.
Artikel 23
1. Familien er samfundets naturlige og grundlæggende
gruppeenhed og har ret til samfundets og statens beskyttelse.
2. Giftefærdige mænds og kvinders ret til at indgå
ægteskab og stifte familie skal anerkendes.
3. Intet ægteskab må indgås uden de vordende
ægtefællers frie og uforbeholdne samtykke.
4. De i denne konvention deltagende stater skal tage
passende skridt til at sikre ægtefællernes ligestilling med hensyn til
rettigheder og forpligtelser ved ægteskabets indgåelse, under ægteskabet og
ved dets opløsning. I tilfælde af ægteskabets opløsning skal der drages
omsorg for fornøden beskyttelse af eventuelle børn.
Artikel 24
1. Ethvert barn har uden forskelsbehandling på
grundlag af race, hudfarve, køn, sprog, religion, national eller social
herkomst, formueforhold eller fødsel, ret til de beskyttelsesforanstaltninger
fra familiens, samfundets og statens side, som dets stilling som mindreårig
kræver.
2. Ethvert barn skal registreres umiddelbart efter
fødslen og have et navn.
3. Ethvert barn har ret til at erhverve et
statsborgerskab.
Artikel 25
Enhver borger skal uden nogen af de i artikel 2 omhandlede former for
forskelsbehandling og uden urimelige begrænsninger have ret til og mulighed
for:
a) at deltage, direkte eller gennem frit valgte repræsentanter, i
varetagelsen af offentlige anliggender;
b) at stemme og modtage valg ved reelt gennemførte periodiske valg på
grundlag af almindelig og lige stemmeret og hemmelig afstemning, der sikrer,
at vælgernes vilje frit kommer til udtryk;
c) at have adgang til offentlig tjeneste i sit land på grundlag af
almindelig ligestilling.
Artikel 26
Alle mennesker er lige for loven og er berettigede til lovens ligelige
beskyttelse uden nogen forskelsbehandling. I denne henseende skal loven
forbyde enhver forskelsbehandling og sikre alle ligelig og effektiv
beskyttelse imod forskelsbehandling af nogen grund, herunder race, hudfarve,
køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social
herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling.
Artikel 27
I de stater, hvor der findes etniske, religiøse eller sproglige mindretal,
må personer, der tilhører sådanne mindretal, ikke forholdes retten til i
fællesskab med de øvrige medlemmer af deres gruppe at leve deres eget
kulturliv, at bekende sig til og udøve deres egen religion eller at benytte
deres eget sprog.
Afsnit IV
Artikel 28
1. Der oprettes en menneskerettighedskomitee (herefter
betegnet komiteen). Den skal bestå af 18 medlemmer og varetage de nedenfor
fastsatte opgaver.
2. Komiteen skal bestå af statsborgere fra de i denne
konvention deltagende stater og medlemmerne skal være personer af høj moralsk
kvalitet og have anerkendt sagkundskab med hensyn til menneskerettigheder.
Der skal tages hensyn til fordelen ved, at nogle af komiteens medlemmer har
juridisk erfaring.
3. Komiteens medlemmer vælges og virker i deres
personlige egenskab.
Artikel 29
1. Komiteens medlemmer vælges med hemmelig afstemning
på grundlag af en fortegnelse over personer, der besidder de i artikel 28
foreskrevne kvalifikationer, og som er indstillet hertil af de i denne
konvention deltagende stater.
2. Enhver i denne konvention deltagende stat kan højst
indstille to personer. Disse skal være statsborgere i den stat, der
indstiller dem.
3. En person kan indstilles flere gange.
Artikel 30
1. Det første valg finder sted senest seks måneder
efter denne konventions ikrafttrædelsesdato.
2. Mindst fire måneder før tidspunktet for hvert valg
til komiteen, bortset fra valg til besættelse af en plads, som er blevet
erklæret ledig i overensstemmelse med artikel 34, anmoder De forenede
Nationers generalsekretær skriftligt de i denne konvention deltagende stater
om inden tre måneder at foreslå kandidater til komiteen.
3. De forenede Nationers generalsekretær udarbejder en
alfabetisk fortegnelse over samtlige således foreslåede personer med
angivelse af de deltagerstater, der har indstillet dem, og fremsender
fortegnelsen til de i denne konvention deltagende stater, senest en måned før
datoen for hvert valg.
4. Valg af komiteens medlemmer finder sted på et af De
forenede nationers generalsekretær indkaldt møde ved De forenede Nationers
hovedsæde mellem de i denne konvention deltagende stater. Ved dette møde, der
for at være beslutningsdygtigt kræver deltagelse af to tredjedele af de i
denne konvention deltagende stater, indvælges i komiteen de kandidater, der
opnår flest stemmer og et absolut flertal af de stemmer, der afgives af de
tilstedeværende og stemmeafgivende repræsentanter for deltagerstaterne.
Artikel 31
1. Komiteen må ikke omfatte flere end een statsborger
fra samme stat.
2. Ved valg til komiteen skal hensyn tages til en
rimelig geografisk fordeling af medlemskredsen og til repræsentation af de
forskellige kulturformer og de vigtigste retssystemer.
Artikel 32
1. Komiteens medlemmer vælges for et tidsrum af fire
år. De kan genvælges, såfremt de genindstilles. Funktionstiden for ni af de
medlemmer, der vælges ved det første valg, udløber dog efter to års forløb;
straks efter det første valg udpeges disse ni medlemmer ved lodtrækning
foretaget af dirigenten for det i artikel 30, stk. 4, nævnte møde.
2. Valg afholdes ved udløbet af en funktionsperiode i
overensstemmelse med de foregående artikler i dette afsnit af konventionen.
Artikel 33
1. Hvis et komitemedlem efter de øvrige medlemmers
enstemmige opfattelse er ophørt med at udøve sine funktioner af anden grund
end midlertidigt fravær, underretter komiteens formand De forenede Nationers
generalsekretær, som derpå erklærer det pågældende medlems plads for ledig.
2. I tilfælde af et komitemedlems død eller
tilbagetræden underretter formanden straks De forenede Nationers
generalsekretær, som erklærer pladsen for ledig fra datoen for dødsfaldet
eller fra den dato, det pågældende medlem træder tilbage.
Artikel 34
1. Når en plads i komiteen er erklæret ledig i henhold
til artikel 33, og det tidligere medlems funktionsperiode ikke udløber inden
seks måneder fra det tidspunkt, da pladsen blev erklæret ledig, giver De
forenede Nationers generalsekretær meddelelse herom til de i denne konvention
deltagende stater, som inden to måneder kan afgive indstillinger i henhold
til artikel 29 med henblik på besættelse af den ledige plads.
2. De forenede Nationers generalsekretær udarbejder en
alfabetisk fortegnelse over de således indstillede personer og fremsender
denne til de i denne konvention deltagende stater. Valg til besættelse af den
ledige plads finder derefter sted i overensstemmelse med de herom gældende
bestemmelser i dette afsnit af konventionen.
3. Et komitemedlem, der vælges til en plads, der er
erklæret ledig i henhold til artikel 33, varetager hvervet i den resterende
del af funktionsperioden for det medlem, hvis plads i komiteen blev ledig i
henhold til bestemmelserne i den nævnte artikel.
Artikel 35
Komiteens medlemmer modtager, med godkendelse af De forenede Nationers
generalforsamling, vederlag af De forenede Nationers midler på sådanne vilkår
og betingelser, som generalforsamlingen måtte fastsætte under hensyntagen til
betydningen af komiteens opgaver.
Artikel 36
De forenede Nationers generalsekretær stiller personale og øvrige
hjælpemidler til rådighed for komiteen i det omfang, det er nødvendigt, for
at komiteen effektivt kan udøve sine funktioner i henhold til denne
konvention.
Artikel 37
1. De forenede Nationers generalsekretær indkalder
komiteen til dens første møde ved De forenede Nationers hovedsæde.
2. Senere møder afholdes på tidspunkter, der
fastsættes i komiteens forretningsorden.
3. Komiteen afholder som regel sine møder ved De
forenede Nationers hovedsæde eller ved De forenede Nationers kontor i Geneve.
Artikel 38
Ethvert medlem af komiteen afgiver, før han tiltræder sit hverv, i et
åbent komitemøde en højtidelig erklæring om, at han vil varetage sit hverv
upartisk og samvittighedsfuldt.
Artikel 39
1. Komiteen vælger personer til at beklæde
tillidsposter i komiteen for et tidsrum af to år. De kan genvælges.
2. Komiteen fastsætter selv sin forretningsorden, som
bl.a. skal indeholde bestemmelser om at:
a) komiteen er beslutningsdygtig, når tolv medlemmer er til stede;
b) komiteens beslutninger skal træffes med et flertal af de
tilstedeværende medlemmers stemmer.
Artikel 40
1. De i denne konvention deltagende stater forpligter
sig til at afgive beretninger om de foranstaltninger, de har truffet til
gennemførelse af de heri anerkendte rettigheder, og om de fremskridt, der er
gjort med hensyn til disse rettigheders udnyttelse:
a) inden et år fra konventionens ikrafttræden for de pågældende
deltagerstater;
b) derefter når som helst komiteen fremsætter anmodning derom.
2. Alle beretninger fremsendes til De forenede
Nationers generalsekretær, som videresender dem til komiteen til behandling.
I beretningerne angives de forhold og vanskeligheder, der måtte have været af
betydning for denne konventions iværksættelse.
3. De forenede Nationers generalsekretær kan efter
samråd med komiteen oversende genparter til De forenede Nationers
særorganisationer af de dele af beretningerne, som henhører under deres
respektive forretningsområder.
4. Komiteen gennemgår de beretninger, som afgives af
de i denne konvention deltagende stater. Den fremsender sine egne beretninger
til deltagerstaterne tillige med sådanne almindelige kommentarer, som den
måtte finde anledning til at fremsætte. Komiteen kan endvidere fremsende
disse kommentarer til Det økonomiske og sociale Råd tillige med genparter af
de beretninger, som er modtaget fra de i denne konvention deltagende stater.
5. De i denne konvention deltagende stater kan
tilstille komiteen eventuelle bemærkninger til kommentarer, som måtte være
fremsat i henhold til stk. 4 i denne artikel.
Artikel 41
1. En i denne konvention deltagende stat kan når som
helst erklære i henhold til denne artikel, at den anerkender komiteens
kompetence til at modtage og behandle henvendelser, hvorved en deltagerstat
hævder, at en anden deltagerstat ikke opfylder sine forpligtelser i henhold
til denne konvention. Henvendelser i henhold til denne artikel kan kun
modtages og behandles, hvis de hidrører fra en deltagerstat, som har afgivet
en erklæring om, at den for sit vedkommende anerkender komiteens kompetence.
Komiteen må ikke modtage nogen henvendelse, der vedrører en deltagerstat, som
ikke har afgivet en sådan erklæring. Henvendelser, der modtages i henhold til
denne artikel, behandles i overensstemmelse med følgende regler:
a) Hvis en i denne konvention deltagende stat finder, at en anden
deltagerstat ikke opfylder bestemmelserne i denne konvention, kan den ved
skriftlig henvendelse gøre den anden deltagerstat opmærksom herpå. Inden tre
måneder efter modtagelsen af henvendelsen skal den modtagende stat give den
stat, som har fremsendt henvendelsen, en redegørelse eller anden skriftlig
udtalelse, der belyser sagen, og som i det omfang, det er muligt og sagligt
motiveret, angiver de interne regler og retsmidler, der har været anvendt, er
under anvendelse eller vil kunne anvendes i sagen.
b) Såfremt sagen ikke er bilagt til begge staters tilfredshed inden seks
måneder efter, at den modtagende stat har fået den oprindelige henvendelse,
har hver af staterne ret til at indbringe sagen for komiteen ved meddelelse
til denne samt til den anden stat.
c) Komiteen må først behandle en sag, der er indbragt for den, når den
har sikret sig, at alle de retsmidler, der er til rådighed i den pågældende
stat, er anvendt og udtømt i overensstemmelse med de i folkeretten
almindeligt anerkendte principper. Dette gælder ikke, hvor anvendelsen af
retsmidlerne trækker urimeligt i langdrag.
d) Komiteen træder sammen for lukkede døre, når den behandler
henvendelser i henhold til denne artikel.
e) Med forbehold at bestemmelser i litra c) skal komiteen tilbyde
de pågældende deltagerstater sin bistand med benblik på en mindelig afgørelse
af sagen på grundlag af respekt for menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder, således som disse er anerkendt i denne konvention.
f) I enhver sag, der indbringes for komiteen, kan denne anmode de i litra
b) omhandlede deltagerstater om at tilvejebringe enhver oplysning af
betydning for sagen.
g) De i litra b) omhandlede deltagerstater har ret til at lade sig
repræsentere, når sagen behandles i komiteen, og til at fremkomme med
mundtlige og/eller skriftlige indlæg.
h) Komiteen afgiver inden tolv måneder efter datoen for modtagelsen af en
meddelelse i henhold til litra b) beretning:
i) hvis der er opnået en afgørelse efter bestemmelserne i litra e)
, begrænser komiteen sin beretning til en kort redegørelse for de faktiske
omstændigheder og den opnåede løsning;
ii) hvis der ikke er opnået en løsning efter bestemmelserne i litra
e) , begrænser komiteen sin beretning til en kort redegørelse for de
faktiske omstændigheder; de skriftlige indlæg samt en gengivelse af de
pågældende deltagerstaters mundtlige indlæg vedføjes beretningen.
Beretningen fremsendes i alle tilfælde til de pågældende deltagerstater.
2. Bestemmelserne i denne artikel træder i kraft, når
ti af de i denne konvention deltagende stater har afgivet erklæring i henhold
til stk. 1 i denne artikel.
Sådanne erklæringer deponeres af deltagerstaterne hos De forenede
Nationers generalsekretær, som fremsender genparter deraf til de øvrige
deltagerstater. En erklæring kan når som helst trækkes tilbage ved en
meddelelse til generalsekretæren. En sådan tilbagetrækning berører ikke
behandlingen af en sag, hvorom henvendelse allerede er sket i henhold til
denne artikel. Efter at meddelelsen om erklæringens tilbagetrækning er
modtaget af generalsekretæren, må yderligere henvendelser ikke modtages fra
nogen deltagerstat, medmindre den pågældende deltagerstat har afgivet en ny
erklæring.
Artikel 42
1 a) Hvis en sag, som indbringes for komiteen i overensstemmelse med
artikel 41, ikke afgøres til de pågældende deltagerstaters tilfredshed, kan
komiteen med de pågældende deltagerstaters forudgående samtykke nedsætte en
ad hoc mæglingskommission (herefter benævnt kommissionen). Denne
stiller sin bistand til rådighed for de pågældende deltagerstater med henblik
på en mindelig afgørelse af sagen på grundlag af respekt for denne
konvention.
b) Kommissionen består af fem personer, der kan godkendes af de
pågældende deltagerstater. Såfremt de pågældende deltagerstater ikke inden
tre måneder når til fuld enighed om kommissionens sammensætning, vælges de
kommissionsmedlemmer, om hvem der ikke er opnået enighed, med to tredjedels
flertal ved hemmelig afstemning i komiteen blandt dens egne medlemmer.
2. Kommissionens medlemmer virker i deres personlige
egenskab. De må ikke være statsborgere i de pågældende deltagerstater eller i
en stat, der ikke er deltager i denne konvention, eller i en deltagerstat,
som ikke har afgivet erklæring i henhold til artikel 41.
3. Kommissionen vælger selv sin formand og vedtager
selv sin forretningsorden.
4. Kommissionens møder afholdes som regel ved De
forenede Nationers hovedsæde eller ved De forenede Nationers kontor i Geneve.
De kan dog afholdes på sådanne andre egnede steder, som kommissionen måtte
bestemme i samråd med De forenede Nationers generalsekretær og de pågældende
deltagerstater.
5. Det sekretariat, som stilles til rådighed i
overensstemmelse med artikel 36 betjener også de kommissioner, som nedsættes
i henhold til denne artikel.
6. De oplysninger, som modtages og sammenholdes af
komiteen stilles til rådighed for kommissionen, og kommissionen kan anmode de
pågældende deltagerstater om at meddele andre oplysninger af betydning for
sagen.
7. Når kommissionen har færdigbehandlet sagen, dog i
intet tilfælde senere end tolv måneder efter, at den har modtaget denne,
afgiver den en beretning til komiteens formand til videresendelse til de
pågældende deltagerstater:
a) hvis kommissionen ikke er i stand til at afslutte sin behandling af
sagen inden tolv måneder, begrænser den sin beretning til en kort redegørelse
for sagens hidtidige behandling;
b) hvis der opnås en mindelig afgørelse af sagen på grundlag af respekt
for menneskerettighederne som anerkendt i denne konvention, begrænser
kommissionen sin beretning til en kort redegørelse for de faktiske
omstændigheder og den opnåede løsning;
c) hvis der ikke opnås en løsning i henhold til bestemmelserne i litra
b) , indeholder kommissionens beretning en redegørelse for
resultaterne af dens undersøgelse af alle faktiske omstændigheder af
betydning for de pågældende deltagerstaters mellemværende samt for dens
vurdering af mulighederne for en mindelig afgørelse af sagen. Denne beretning
indeholder endvidere de pågældende deltagerstaters skriftlige indlæg samt en
gengivelse af deres mundtlige indlæg;
d) hvis kommissionens beretning afgives i henhold til litra c)
skal de pågældende deltagerstater inden tre måneder efter dens modtagelse
meddele komiteens formand, hvorvidt de godtager indholdet af kommissionens
beretning.
8. Bestemmelserne i denne artikel berører ikke
komiteens pligter i henhold til artikel 41.
9. De pågældende deltagerstater deler
kommissionsmedlemmernes udgifter ligeligt imellem sig i henhold til
beregninger, der tilvejebringes af De forenede Nationers generalsekretær.
10. De forenede Nationers generalsekretær er
bemyndiget til om nødvendigt at dække kommissionsmedlemmernes udgifter, før
disse refunderes af de pågældende deltagerstater i overensstemmelse med stk.
9 i denne artikel.
Artikel 43
Medlemmerne af komiteen og af de ad hoc mæglingskommissioner, der
måtte blive nedsat i henhold til artikel 42, er berettigede til de samme
lettelser, rettigheder og immuniteter, som tilkommer De forenede Nationers
udsendte eksperter i henhold til herom gældende bestemmelser i konventionen
om De forenede Nationers rettigheder og immuniteter.
Artikel 44
Denne konventions gennemførelsesbestemmelser berører ikke de
fremgangsmåder, der er foreskrevet med hensyn til gennemførelsen af
menneskerettigheder i eller i medfør af De forenede Nationers og
særorganisationernes statutter og konventioner, og forhindrer ikke de i denne
konvention deltagende stater i at benytte andre fremgangsmåder til bilæggelse
af en tvist i overensstemmelse med almindelige eller særlige mellem den
gældende internationale overenskomster.
Artikel 45
Komiteen afgiver gennem Det økonomiske og sociale Råd en årlig beretning
om sin virksomhed til De forenede Nationers generalforsamling.
Afsnit V
Artikel 46
Intet i denne konvention må fortolkes som en indskrænkning i de
bestemmelser i de De forenede Nationers pagt og særorganisationernes
statutter, der nærmere angiver det ansvar, som De forenede Nationers
forskellige organer og særorganisationerne hver især har, for såvidt angår de
i denne konvention omhandlede spørgsmål.
Artikel 47
Intet i denne konvention må fortolkes som en indskrænkning i alle folks
naturlige ret til fuld og fri nydelse og udnyttelse af deres naturgivne
rigdomskilder og ressourcer.
Afsnit VI
Artikel 48
1. Denne konvention kan undertegnes af enhver
medlemsstat i De forenede Nationer eller ethvert medlem af en af
særorganisationerne af enhver stat, der har tilsluttet sig Den internationale
Domstols statut og enhver anden stat, der af De forenede Nationers
generalforsamling er blevet opfordret til at deltage i denne konvention.
2. Denne konvention skal ratificeres.
Ratifikationsinstrumenter skal deponeres hos De forenede Nationers
generalsekretær.
3. Denne konvention kan tiltrædes af enhver af de i
stk. 1 i denne artikel nævnte stater.
4. Tiltrædelse sker ved deponering af et
tiltrædelsesinstrument hos De forenede Nationers generalsekretær.
5. De forenede Nationers generalsekretær underretter
alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt denne konvention, om
deponeringen at ethvert ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.
Artikel 49
1. Denne konvention træder i kraft tre måneder efter
datoen for deponeringen af det femogtredivte ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument hos De forenede Nationers generalsekretær.
2. For enhver stat, der ratificerer eller tiltræder
denne konvention efter deponeringen af det femogtredivte ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument, træder konventionen i kraft tre måneder efter datoen
for deponeringen af dens eget ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.
Artikel 50
Bestemmelserne i denne konvention finder uden begrænsning eller undtagelse
anvendelse på alle dele af forbundsstater.
Artikel 51
1. Enhver i denne konvention deltagende stat kan
stille ændringsforslag og indsende dem til De forenede Nationers
generalsekretær. Denne skal derefter give meddelelse om de foreslåede
ændringer til de i konventionen deltagende stater med anmodning om at blive
underrettet. Såfremt deltagerstaterne ønsker en konference med det formål at
behandle og stemme om forslagene. Hvis mindst en tredjedel af
deltagerstaterne ønsker en sådan konference, skal generalsekretæren
sammenkalde konferencen under De forenede Nationers auspicier. Enhver
ændring, der vedtages af et flertal af de stater, der er til stede og afgiver
deres stemme ved konferencen, skal forelægges De forenede Nationers
generalforsamling til godkendelse.
2. Ændringer træder i kraft, når de er godkendt af De
forenede Nationers generalforsamling og vedtaget med to tredjedels flertal af
de i denne konvention deltagende stater i overensstemmelse med deres
respektive forfatningsmæssige regler.
3. Når ændringer træder i kraft, er de bindende for de
deltagerstater, som har godkendt dem, medens de øvrige deltagerstater stadig
er bundet af bestemmelserne i denne konvention og eventuelle tidligere
ændringer, som de har godkendt.
Artikel 52
Uanset de meddelelser, der afgives i henhold til artikel 48, stk. 5,
underretter Den forenede Nationers generalsekretær alle de i stk. 1 i samme
artikel omhandlede stater om:
a) undertegnelser, ratifikationer og tiltrædelser i henhold til artikel
48;
b) datoen for denne konventions ikrafttræden i henhold til artikel 49,
samt datoen for enhver ændrings ikrafttræden i henhold til artikel 51.
Artikel 53
1. Denne konvention, hvis engelske, franske,
kinesiske, russiske og spanske tekst har samme gyldighed, skal deponeres i De
forenede Nationers arkiv.
2. De forenede Nationers generalsekretær skal
fremsende bekræftede genparter af denne konvention til samtlige de i artikel
48 omhandlede stater.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som af deres respektive regeringer
er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne konvention, åbnet for
undertegnelse i New York den nittende december nitten hundrede og seksogtres.
(Underskrifter) Oversættelse.
VALGFRI PROTOKOL TIL DEN INTERNATIONALE KONVENTION OM BORGERLIGE OG
POLITISKE RETTIGHEDER
De i denne protokol deltagende stater, som
finder , at det for yderligere at fremme formålene med
konventionen om borgerlige og politiske rettigheder (herefter benævnt
konventionen) og gennemførelsen af dens bestemmelser ville være
formålstjenligt at gøre det muligt for den i medfør af konventionens afsnit
IV oprettede menneskerettighedskomite (herefter benævnt komiteen) i
overensstemmelse med denne protokol at modtage og behandle henvendelser fra
enkeltpersoner, der hævder at være ofre for krænkelse af nogen af de i
konventionen anførte rettigheder,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
En i konventionen deltagende stat, som tilslutter sig denne protokol,
anerkender komiteens kompetence til at modtage og behandle henvendelser fra
enkeltpersoner, som er undergivet dens jurisdiktion, og som hævder at være
ofre for krænkelse fra den pågældende deltagerstats side af nogen af de i
konventionen nævnte rettigheder. Komiteen kan ikke modtage henvendelser, der
vedrører en stat, som er deltager i konventionen, men ikke har tilsluttet sig
denne protokol.
Artikel 2
Med forbehold af bestemmelserne i artikel 1 kan enkeltpersoner, der
hævder, at nogen af deres i konventionen opregnede rettigheder er blevet
krænket, og som har udtømt alle de retsmidler, der står til rådighed i deres
hjemland, indgive en skriftlig henvendelse til behandling i komiteen.
Artikel 3
Komiteen skal afvise enhver henvendelse i henhold til denne protokol, når
henvendelsen er anonym, eller når komiteen anser den for at være et misbrug
af retten til at foretage sådanne henvendelser eller for at være uforenelig
med konventionens bestemmelser.
Artikel 4
1. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 3 skal
komiteen gøre den deltagerstat, som hævdes at krænke en bestemmelse i
konventionen, bekendt med henvendelsen, som komiteen modtager i henhold til
denne protokol.
2. Inden seks måneder skal den pågældende stat
tilstille komiteen en skriftlig redegørelse eller udtalelse, som belyser
sagen og angiver de eventuelle foranstaltninger, staten måtte have truffet.
Artikel 5
1. Komiteen skal behandle henvendelser, der modtages i
henhold til denne protokol, under hensyntagen til alle skriftlige
oplysninger, som klageren og den pågældende deltagerstat har stillet til dens
rådighed.
2. Komiteen må ikke behandle en henvendelse fra en
enkeltperson, medmindre den har sikret sig:
a) at samme sag ikke er genstand for behandling efter andre regler om
international undersøgelse eller bilæggelse;
b) at den pågældende har udtømt alle de retsmidler, der står til rådighed
i hjemlandet. Dette gælder dog ikke, hvor anvendelsen af retsmidlerne trækker
urimeligt i langdrag.
3. Komiteen træder sammen for lukkede døre, når den
behandler henvendelser i henhold til denne protokol.
4. Komiteen underretter den pågældende deltagerstat og
klageren om sine synspunkter.
Artikel 6
komiteen medtager i sin årlige beretning i henhold til konventionens
artikel 45 en oversigt over sin virksomhed i henhold til denne protokol.
Artikel 7
Indtil opnåelsen af de mål, som er opstillet i den på De forenede
Nationers generalforsamling den 14. december 1960 vedtagne resolution 1514
(XV), og som angår erklæringen om tilståelse af uafhængighed til kolonier og
kolonibefolkninger, begrænser denne protokols bestemmelser på ingen måde den
klageret, der er indrømmet disse befolkninger i De forenede Nationers pagt og
i andre internationale konventioner og dokumenter, som henhører under De
forenede Nationer og særorganisationerne.
Artikel 8
1. Denne protokol kan undertegnes af enhver stat, som
har undertegnet konventionen.
2. Denne protokol kan ratificeres af enhver stat, som
har ratificeret eller tiltrådt konventionen. Ratifikationsinstrumenter
deponeres hos De forenede Nationers generalsekretær.
3. Denne protokol kan tiltrædes af enhver stat, som
har ratificeret eller tiltrådt konventionen.
4. Tiltrædelse sker ved deponering af et
tiltrædelsesinstrument hos De forenede Nationers generalsekretær.
5. De forenede Nationers generalsekretær underretter
samtlige stater, som har undertegnet eller tiltrådt denne protokol, om
deponeringen af ethvert ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.
Artikel 9
1. Under forbehold af konventionens ikrafttræden
træder denne protokol i kraft tre måneder efter, at det tiende ratifikations-
eller tiltrædelsesinstrument er deponeret hos De forenede Nationers
generalsekretær.
2. For enhver stat, der ratificerer eller tiltræder
denne protokol efter deponeringen af det tiende ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument, træder denne protokol i kraft tre måneder efter
datoen for deponeringen af dens eget ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument.
Artikel 10
Denne protokols bestemmelser finder uden nogen begrænsning eller
undtagelse anvendelse på alle dele af forbundsstater.
Artikel 11
1. Enhver i denne protokol deltagende stat kan stille
ændringsforslag og indsende dem til De forenede Nationers generalsekretær.
Denne skal derefter give meddelelse om de foreslåede ændringer til de i
protokollen deltagende stater med anmodning om at blive underrettet, såfremt
staterne ønsker en konference af deltagerstaterne med det formål at behandle
og stemme om forslagene. Hvis mindst en tredjedel af deltagerstaterne ønsker
en sådan konference, skal generalsekretæren sammenkalde konferencen under De
forenede Nationers auspicier. Enhver ændring, der vedtages af et flertal af
de deltagerstater, der er tilstede og afgiver deres stemme ved konferencen,
skal forelægges De forenede Nationers generalforsamling til godkendelse.
2. Ændringer træder i kraft, når de er godkendt af De
forenede Nationers generalforsamling og vedtaget med to tredjedels flertal af
deltagerne i denne protokol i overensstemmelse med deres respektive
forfatningsmæssige regler.
3. Når ændringer træder i kraft, er de bindende for de
deltagerstater, som har godkendt dem, medens de øvrige deltagerstater stadig
er bundet af bestemmelserne i denne protokol og eventuelle tidligere
ændringer, som de har godkendt.
Artikel 12
1. Enhver deltagerstat kan når som helst opsige denne
protokol ved en skriftlig meddelelse stilet til De forenede Nationers
generalsekretær. Opsigelsen træder i kraft tre måneder efter, at
generalsekretæren har modtaget meddelelsen.
2. En opsigelse har ingen indflydelse på den fortsatte
anvendelse af denne protokols bestemmelser på enhver henvendelse, der
foretages i henhold til artikel 2, før opsigelsen træder i kraft.
Artikel 13
Foruden at udsende meddelelser i henhold til denne protokols artikel 8,
stk. 5, underretter De forenede Nationers generalsekretær samtlige de i
konventionens artikel 48, stk. 1, omhandlede stater om:
a) undertegnelser, ratifikationer og tiltrædelser i henhold til artikel
8;
b) datoen for denne protokols ikrafttræden i henhold til artikel 9 samt
datoen for eventuelle ændringers ikrafttræden i henhold til artikel 11;
c) opsigelser i henhold til artikel 12.
Artikel 14
1. Denne protokol, hvis engelske, franske, kinesiske,
russiske og spanske tekst har samme gyldighed, deponeres i De forenede
Nationers arkiv.
2. De forenede Nationers generalsekretær fremsender
bekræftede genparter af denne protokol til samtlige de i konventionens
artikel 48 omhandlede stater.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som af deres respektive regeringer
er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne protokol, åbnet for
undertegnelse i New York den nittende december nitten hundrede og seksogtres.
(Underskrifter)
Danmarks ratifikationsinstrument deponeredes den 6. januar 1972 hos De
forenede Nationers generalsekretær, og konventionen trådte i medfør af
artikel 49, stk. 1 i kraft for Danmark og følgende lande den 23. marts 1976:
Barbados, Den bjelorussiske socialistiske Sovjetrepublik, Bulgarien,
Chile, Columbia, Costa Rica, Cypern, Ecuador, Finland, Irak, Iran, Jamaica,
Jordan, Jugoslavien, Kenya, Libanon, Libyen, Madagascar, Mali, Mauritius, Den
mongolske Folkerepublik, Norge, Rumænien, Rwanda, De socialistiske
Sovjetrepublikkers Union, Sverige, Syrien, Tjekkoslovakiet, Tunesien, Den
tyske demokratiske Republik, Forbundsrepublikken Tyskland (incl. Land
Berlin), Den ukrainske socialistiske Sovjetrepublik, Ungarn og Uruguay.
Der er ved ratifikationen eller tiltrædelsen taget forbehold og afgivet
erklæringer som følger:
Danmark: Forbehold over for kravet i artikel 10, stk. 3, 2.
punktum, om at unge lovovertrædere skal holdes adskilt fra voksne, artikel
14, stk. 1, vedrørende offentlig rettergang, artikel 14, stk. 5, vedrørende
fornyet prøvelse af domfældelse og retsfølge i straffesager, artikel 14, stk.
7, vedrørende genoptagelse af straffesager, der er endt med frifindende dom,
samt artikel 20, stk. 1, vedrørende forbud mod propaganda for krig. Erklæring
i henhold til artikel 41 om, at Danmark for en toårig periode regnet fra
konventionens ikrafttrædelsesdato anerkender den i artiklen nævnte
menneskerettighedskomites kompetence til at behandle klager fra en
deltagerstat mod en anden.
Barbados: Forbehold om indtil videre ikke fuldt ud at opfylde
artikel 14, stk. 3 d), vedrørende gratis juridisk bistand for tiltalte i
straffesager.
Finland: Forbehold over for artikel 9, stk. 3, vedrørende
forpligtelsen til ufortøvet at fremstille en arresteret eller en person, der
tilbageholdes som sigtet, for en dommer, artikel 10, stk. 2 b) og stk. 3,
vedrørende forpligtelsen til at holde unge tiltalte og lovovertrædere adskilt
fra voksne, artikel 13 vedrørende udlændinges retsstilling i forbindelse med
udvisning, artikel 14, stk. 1, vedrørende forpligtelsen til at offentliggøre
enhver dom, artikel 14, stk. 3 d), vedrørende en tiltalts ret til juridisk
bistand, artikel 14, stk. 7, vedrørende genoptagelse af straffesager til
skade for domfældte personer samt artikel 20, stk. 1, vedrørende forbud mod
propaganda for krig. Erklæring i henhold til artikel 41 om, at Finland
anerkender menneskerettighedskomiteens kompetence til at behandle klager fra
en deltagerstat mod en anden.
Norge: Forbehold over artikel 6, stk. 4, vedrørende enhver
dødsdømts ret til at søge benådning eller forvandling af straffen, artikel
10, stk. 2 b) og stk. 3, vedrørende forpligtelsen til at holde unge tiltalte
og lovovertrædere adskilt fra voksne, artikel 14, stk. 5 og 7, vedrørende
diverse retssikkerhedsgarantier samt artikel 20, stk. 1, vedrørende forbud
mod propaganda for krig. Erklæring i henhold til artikel 41 om, at Norge
anerkender menneskerettighedskomiteens kompetence til at behandle klager fra
en deltagerstat mod en anden.
Sverige: Forbehold over for artikel 10, stk. 3, vedrørende
forpligtelsen til at holde unge lovovertrædere adskilt fra voksne, artikel
14, stk. 7, vedrørende genoptagelse af straffesager samt artikel 20, stk. 1,
vedrørende forbud mod propaganda for krig. Erklæring i henhold til artikel 41
om, at Sverige anerkender menneskerettighedskomiteens kompetence til behandle
klager fra en deltagerstat mod en anden.
Forbundsrepublikken Tyskland: Fortolkningserklæring vedrørende
artiklerne 19, 21 og 22 sammenholdt med artikel 2, stk. 1. Forbehold over for
artikel 14, stk. 3 d), vedrørende en tiltalts ret til at være til stede ved
pådømmelsen i højere instans, artikel 14, stk. 5, vedrørende fornyet prøvelse
af domfældelse og retsfølge i straffesager samt artikel 15, stk. 1,
vedrørende straf i tilfælde, hvor der efter lovovertrædelsens begåelse er
fastsat en mildere straf.
Bestemmelserne i konventionens artikel 41 vedrørende
menneskerettighedskomiteens kompetence til at behandle klager fra en
deltagerstat mod en anden træder i kraft, når ti af de i konventionen
deltagende stater har afgivet erklæring i henhold til artiklens stk. 1.
Den tilhørende valgfri protokol om menneskerettighedskomiteens kompetence
til at behandle henvendelser fra enkeltpersoner er foruden af Danmark blevet
ratificeret eller tiltrådt af følgende lande:
Barbados, Columbia, Costa Rica, Ecuador, Finland, Jamaica, Madagascar,
Mauritius, Norge, Sverige og Uruguay.
Protokollen trådte i medfør af dens artikel 9, stk. 1, i kraft for Danmark
og nævnte lande samtidig med konventionen den 23. marts 1976.
Danmark, Norge og Sverige har ratificeret protokollen med det forbehold,
at bestemmelserne i artikel 5, stk. 2 a), skal forstås således, at den i
medfør af konventionens artikel 28 forudsete komitee ej heller må behandle en
henvendelse fra en enkeltperson, medmindre komiteen har sikret sig, at den
samme sag ikke har været genstand for behandling efter andre regler om
international undersøgelse eller bilæggelse.
Udenrigsministeriet, den 29. marts 1976.
K. B. Andersen.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af anden valgfri protokol af 15. december 1989 til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, der sigter mod afskaffelse af dødsstraf Retsinformation · 22. februar 1995
- Bekendtgørelse af international konvention af 16. december 1966 om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (* 1) Retsinformation · 8. april 1976
- Bekendtgørelse af international konvention imod gidseltagning af 17. december 1979 (* 1) (Gidselkonventionen) Retsinformation · 14. december 1987
- Bekendtgørelse af valgfri protokol af 25. maj 2000 til FN-konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Retsinformation · 11. december 2002
- Bekendtgørelse af Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser samt de dertil knyttede to fakultative protokoller af samme dato om erhvervelse af statsborgerret og om tvungen bilæggelse af tvistigheder Retsinformation · 11. november 1968
- Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 6. oktober 1999 til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder Retsinformation · 1. marts 2000