AIDS-personalepolitik
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
AIDS-personalepolitik
Kriminalforsorgens anstalter, afdelinger, pensioner og arrestinspektører
samt Kriminalforsorgens Uddannelsescenter
Sundhedsstyrelsen har opfordret alle virksomheder og institutioner til at
formulere en AIDS-politik og at gøre den til en bevidst del af
personalepolitikken.
På denne baggrund har spørgsmålet om formulering af en AIDS-politik
overfor kriminalforsorgens medarbejdere været drøftet i AIDS-arbejdsgruppen
og Det Centrale Samarbejdsudvalg, som har tiltrådt vedlagte notat om
kriminalforsorgens AIDS-politik.
Direktoratet skal anmode om, at AIDS-politikken drøftes i det lokale
samarbejdsudvalg eller på lignende måde.
Man skal i den forbimdelse henlede opmærksomheden på den under punkt 8
omtalte video, som skulle være tilgået samtlige tjenestesteder.
Der vedlægges endvidere et eksemplar af »Ekstra Avisen« samt
juridisk responsum udgivet af Sundhedsstyrelsen vedrørende HIV/AIDS-smittede
på arbejdspladsen.
Anders Troldborg
AIDS-politik over for kriminalforsorgens medarbejdere.
1. Smitterisiko.
Det er vigtigt, at alle medarbejdere ved, at arbejdspladserne som sådan
ikke udgør nogen smitterisiko. Nysen, spyt, insektbid, almindelig hudkontakt
(håndtryk f.eks), fælles brug af kantinefaciliteter, toiletter, sæbe, bad
m.v. rummer ingen fare for smitteoverførsel. Sundhedsstyrelsen har endvidere
udtalt, at de særlige fængselsmæssige forhold ikke kan begrunde, at en
medarbejder med HIV/AIDS ikke skal udføre tjeneste i kriminalforsorgen på
linie med ikke smittede medarbejdere.
2. Behandles som andre sygdomme.
Smitte med HIV og udvikling af AIDS sidestilles og behandles som andre
former for kroniske og livstruende lidelser som for eksempel sukkersyge,
Læs alt
kræft og hjertesygdomme. Ansatte med disse lidelser kan derfor fortsætte i
ansættelsesforholdet og i deres normale arbejdsaktiviteter, sålænge helbredet
tillader det. HIV-smitte er ikke i sig selv nogen sygdom, og ikke alle med
diagnosen AIDS er syge.
3. Nedsat arbejdsevne.
Skønner en HIV-smittet eller AIDS-syg medarbejder, at sygdommen nedsætter
evnen til at bestride jobbet, kan medarbejderen frit og fortroligt henvende
sig til ledelsen, således at arbejdsforholdene kan søges tilpasset den
enkeltes erhvervsevne. Såfremt en HIV-smittet eller AIDS-syg medarbejder i
øvrigt ønsker at drøfte sin situation, kan han naturligvis på tilsvarende
fortrolige måde henvende sig til ledelsen, kolleger, den lokale faglige
Organisationsrepræsentant eller en eventuel AIDS-nøgleperson.
4. Tavhedspligt.
Det skal understreges, at oplysninger om, at en medarbejder er HIV-smittet
eller AIDS-syg, er undergivet tavshedspligten. Videregivelse af disse
oplysninger kan kun ske med den pågældendes klare samtykke.
5. Afskedigelse.
HIV og AIDS kan som hovedregel kun medføre afskedigelse, når den forringer
vedkommendes erhvervsevne i en sådan grad, at tilsvarende forringelse på
grund af anden sygdom også ville medføre afskedigelse.
6. Sygefravær.
Såfremt en medarbejder med HIV/AIDS får et forøget sygefravær, og
sygdommen kan danne grundlag for indgåelse af en aftale i henhold til
Dagpengelovens § 28, har medarbejderen oplysningspligt overfor
arbejdsgiveren. Indgåelse af en sådan § 28-aftale sikrer, at
kriminalforsorgen kan få refusion af sygedagpenge for de første 2 uger af en
sygeperiode.
7. Støtte fra ledelse og kolleger.
Opstår der som følge af et sygdomstilfælde eller rygter herom reaktioner
fra medarbejdere m.v., skal uhensigtsmæssige reaktioner søges imødegået ved
oplysning.
Der kan i den forbindelse rettes henvendelse til f.eks. den lokale
embedslæge, de amtslige og kommunale AIDS-nøglepersoner, kriminalforsorgens
almenlægelige og hygiejniske konsulent, kriminalforsorgens AIDS-konsulent og
kriminalforsorgens AIDS-nøglepersoner med henblik på aflæggelse af besøg i
institutioner.
Kolleger forudsættes at møde den smittede/syge med hjælpsomhed og
fordomsfrihed. Arbejdsværing m.v. blandt den HIV-smittedes eller AIDS-syges
kolleger kan udgøre misligholdelse af ansættelsesforholdet.
8. Yderligere information.
Sundhedsstyrelsen har produceret en video (»og hvad gør man
så«), der viser 4 forskellige arbejdsmæssige situationer som eksempler
på holdninger og reaktioner, der kommer frem, når en institution kommer i
kontakt med en medarbejder med HIV eller AIDS.
Direktoratet skal anbefale, at videoen benyttes som debatoplæg i
forbindelse med, at der informeres om kriminalforsorgens AIDS-politik.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Skrivelse om udsendelse af det centrale samarbejdsudvalg for fængselsvæsenets mødenotater. Retsinformation · 25. september 1997
- Skrivelse om AIDS. Retsinformation · 25. september 1997
- Cirkulæreskrivelse om organisationsplan for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Retsinformation · 7. marts 2001
- Skrivelse om orientering til kriminalforsorgens Peersonale om Hiv og AIDS Retsinformation · 25. september 1997
- Skrivelse om retningslinier vedrørende ansættelse og afskedigelse med videre af overenskomstansat kontorpersonale (HK) i kriminalforsorgen. Retsinformation · 25. september 1997
- Retningslinier for tilrettelæggelsen af arbejdstidsnedsættelsen pr. 1. januar 1987 for kriminalforsorgens personale. Retsinformation · 25. september 1997