Aftale om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære
om aftale om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med
nye lønsystemer
Generelle bemærkninger
Ved forhandlingerne mellem finansministeren og
Centralorganisationernes Fællesudvalg 2005 blev der opnået enighed om, at
pensionsgivende løn i § 5, stk. 1 i aftale af 19. december 2003 om
pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye
lønsystemer
også omfatter basisløn og intervalløn. Hvis basisløn eller intervalløn derfor
overstiger den tjenestemandspensionsgivende løn på sluttrinnet, indbetales
der
med virkning fra 1. april 2005 pensionsbidrag på 18 pct. af den overskydende
løn til en supplerende pensionsordning.
I forhold til det hidtil gældende cirkulære er der
endvidere foretaget nogle præciseringer samt indarbejdet
cirkulærebemærkninger
fra de supplerende pensionsaftaler.
Aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for
tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer er indgået med
udgangspunkt i bilag M til resultatet af aftale og overenskomstforhandlinger
pr. 1. april 2002 mellem finansministeren og Centralorganisationernes
Fællesudvalg, og er vedlagt som bilag 1 til dette cirkulære.
Aftalen indeholder de generelle principper for
fastlæggelse af det skalatrin, ud fra hvilket den ansattes ret til
tjenestemandspension
bestemmes. Aftalen er baseret på en videreførsel/udbygning af det
”skyggepensionssystem”,
der som midlertidig ordning har været anvendt siden nye lønsystemer blev
taget
Læs alt
i brug for tjenestemandsgrupper o.l. i slutningen af 1990-erne.
Den generelle aftale skal for så vidt angår de lukkede
grupper suppleres med aftaler vedrørende de enkelte gruppers pensionsret. De
supplerende pensionsaftaler er eller vil blive indgået af Finansministeriet
og
vedkommende (central)organisation. Når der foreligger en indgået
pensionsaftale, skal de enkelte ministerier og styrelser med virkning fra
aftalens ikrafttrædelsestidspunkt ændre skalatrinsforløbet for retten til
tjenestemandspension for den enkelte ansatte.
Personer, der er fratrådt med udgangen af marts måned 2003
eller senere for at gå på pension eller rådighedsløn, har ret til at få deres
pension omberegnet, hvis de på fratrædelsestidspunktet var omfattet af et nyt
lønsystem og havde været mindst 2 år på sluttrin i det hidtidige
”skyggepensionsforløb”.
For langt den overvejende del af ansatte, der er omfattet
af denne aftale, er der indgået supplerende pensionsaftaler, der som
udgangspunkt ved aftalefornyelsen 2005 vil indgå som bilag til den enkelte
aftale om nyt lønsystem mv.
De skalatrinsforløb, der er fastlagt i de supplerende
pensionsaftaler, kan
ikke
ændres ved lokal aftale.
Indberetning af ændret pensionsskalatrin
Den supplerende pensionsaftale fastlægger for den enkelte
personalegruppe hhv. enkeltstilling det anciennitetsbetingede
skalatrinsforløb
i relation til ret til tjenestemandspension.
Det påhviler den enkelte ansættelsesmyndighed at
indberette både slutskalatrinnet og det aktuelle skalatrin til SLS.
Ansættelsesmyndigheder, der ikke benytter SLS, skal som
hidtil indberette det aktuelle skalatrin via den statsgaranterede
pensionsordning til PENSAB.
Det påhviler endvidere den enkelte ansættelsesmyndighed,
der ikke selv er pensionsberegnende myndighed, at meddele Økonomistyrelsen,
hvilke pensionerede, der opfylder betingelserne i de supplerende aftaler om
pensionsforhold for at få deres pension omberegnet, og hvilket skalatrin de
med
virkning fra pensioneringstidspunktet skal have deres pension omberegnet til.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1. Dækningsområde
Øvrige ansatte med ret til tjenestemandspension kan være
såvel tjenestemandslignende ansatte (f.eks. lærere på erhvervsskoler) som
overenskomstansatte (f.eks. visse grupper under civilarbejderloven, ansatte i
henhold til ordre Q i DSB og lærere på frie skoler). I det følgende anvendes
betegnelsen ”tjenestemand” som dækkende også øvrige med ret til
tjenestemandspension,
medmindre andet udtrykkeligt er anført.
Der er sammenfald mellem dækningsområdet for nærværende
aftale og rammeaftale om nye lønsystemer, jf. Finansministeriets cirkulære af
19. november 2003, jfr. dog § 1, stk. 3. Aftalen gælder derfor for grupper
mv.,
der er omfattet af Finansministeriets og CFU’s forhandlingskompetence på
lønområdet.
Det betyder, at aftalen f.eks. ikke gælder for
tjenestemænd i ”den lukkede gruppe” i folkeskolen, tidligere
tjenestemænd, der
er overgået til ansættelse i aktieselskaber med bevarelse af
tjenestemandspensionsret
fra staten, medlemmer af Pensionsordningen af 1976 (med enkelte undtagelser)
og
medlemmer af Apotekervæsenets Pensionsordning (med enkelte undtagelser).
Det er uden betydning for at være omfattet af aftalen, om
aftalen om overgang til nyt lønsystem er indgået før, i forbindelse med,
eller
efter overenskomstfornyelsen pr. 1. april 2002. Hvis aftalen om nyt lønsystem
er baseret på frivillig overgang, er alene de ansatte, der overgår til nyt
lønsystem, omfattet af nærværende aftale.
Det er aftalt, at følgende grupper er undtaget fra
aftalen:
Ansatte i Post Danmark generelt (nu ikke længere omfattet
af Finansministeriets og CFU’s forhandlingskompetence).
Ledere ved erhvervsskoler, jf. cirkulære af 3. marts 2004
om lønsystem for ledere ved erhvervsskoler, der er ansat som leder før det
tidspunkt, hvor nærværende aftale implementeres for den pågældende gruppe.
Til § 2. Lukkede og åbne grupper
Afgrænsningen mellem åbne og lukkede grupper foretages for
så vidt angår tjenestemænd på grundlag af cirkulære af 11. december 2000 om
anvendelse af tjenestemandsansættelse i staten og folkekirken, således at de
i
dette cirkulæres §§ 2-3 nævnte stillingskategorier er åbne grupper, og alle
øvrige grupper er lukkede grupper. At der i særlige tilfælde i medfør af
cirkulærets §§ 4-6 kan ske tjenestemandsansættelse i stillinger, der ikke er
omfattet af §§ 2-3, indebærer ikke, at sådanne stillinger henføres til
regelsættet
om åbne grupper.
Ved en tjenestemands overgang til anden stilling er det
således stillingskategorien, som den pågældende kommer til, der er afgørende
for, om tjenestemanden ansættes i en åben eller lukket gruppe.
At ansættelsesformcirkulæret er afgørende for sondringen
mellem åbne og lukkede grupper, indebærer ikke, at anvendelse af
ansættelsesformer og dermed eventuelle ændringer af cirkulæret er aftalestof.
Tilsvarende retningslinjer som anført vedrørende
tjenestemænd gælder for andre medarbejdergrupper med ret til
tjenestemandspension.
Til § 3. Lukkede grupper
Med virkning fra den supplerende pensionsaftales
ikrafttrædelsestidspunkt forlænges de eksisterende anciennitetsbetingede
skalatrinsforløb i relation til ret til tjenestemandspension med 2 skalatrin,
dog maksimalt til skalatrin 48.
Tjenestemandspensionsretten
er udelukkende anciennitetsbaseret. Det betyder på den ene side, at
tjenestemanden pensioneres fra det skalatrin, der er opnået på et givet
afskedigelsestidspunkt, uanset om tjenestemanden ikke har opnået slutløn
eller
de 2 ekstra trin. Det betyder på den anden side, at hvis betingelserne for
opnåelse
af de ekstra 2 trin er opfyldt, lægges det pågældende trin til grund for
pensioneringen, uanset om tjenestemandens opnåede løn er lavere end den
pensionsgivende løn på det pågældende trin. Dette gælder også ved beregning
af
opsat pension.
Et
skalatrinsforløb er som udgangspunkt anciennitetssikret, når oprykning i
forløbet udelukkende er betinget af optjening af den nødvendige anciennitet.
Et
skalatrinsforløb anses dog også for at være anciennitetssikret, selvom
oprykning fra et givet trin til et andet er betinget af en bedømmelse og
konstatering af tilfredsstillende tjenstlige forhold, hvis manglende
oprykning
har ren undtagelseskarakter.
Tjenestemænd, der på tidspunktet for implementering af
denne aftale for den pågældende personalegruppe, har ret til
tjenestemandspension
på skalatrin 49 eller højere, bevarer denne placering.
De 2 hhv. 4 år på hidtidigt sluttrin, der kræves for
opnåelse af de ekstra 2 skalatrin, er uafhængig af, om det hidtidige
skalatrinsforløb
helt eller delvis har været baseret på 1-årige skalatrin. De yderligere trin
opnås efter de 2 hhv. 4 år på hidtidigt sluttrin, uanset om den krævede tid
er
tilbagelagt helt eller delvis før overgangen til nyt lønsystem.
Hvis tjenestemanden fratræder med udgangen af den 24.
måned efter opnåelse af hidtidigt sluttrin eller efter opnåelse af det første
af de 2 ekstra trin, anses betingelsen for tillæggelse af ekstra skalatrin
for
at være opfyldt. Det betyder, at en tjenestemand har opnået ret til ekstra
skalatrin, hvis den pågældende f.eks. har været på sluttrin fra 1. april 2002
og fratræder sin stilling den 31. marts 2004.
Ved optjening af ekstra skalatrin for deltidsansatte
tjenestemænd følges reglerne i aftale om lønanciennitet mv. for tjenestemænd
i
staten. Det betyder, at tjenestemænd med en gennemsnitlig ugentlig
beskæftigelse på mindst 15 timer optjener ekstra skalatrin lige som
fuldtidsbeskæftigede, mens ansættelse på under 15 timer ugentligt indgår
forholdsmæssigt i optjeningen.
Ved avancement til højere stilling inden for samme
ansættelsesområde efter tidspunktet for den supplerende pensionsaftales
ikrafttræden forlænges anciennitetsforløbet med et yderligere skalatrin til i
alt 3 trin, dog maksimalt til skalatrin 48, jf. eksempel 3.
Eksempel 1
Hidtidigt skalatrinsforløb: 16-18-20-22-24
Hvis tjenestemanden på aftalens virkningstidspunkt er på
skalatrin 16, 18, 20 eller 22, fortsætter den pågældende sit hidtidige forløb
indtil skalatrin 24. 2 år herefter opnås skalatrin 26.
Hvis tjenestemanden er på skalatrin 24 på aftalens
virkningstidspunkt, opnås skalatrin 26 efter i alt 2 år på skalatrin 24,
uanset
om tiden på skalatrin 24 helt eller delvis ligger før aftalens
virkningstidspunkt.
Hvis tjenestemanden har været mindst 2 år på skalatrin 24
på aftalens virkningstidspunkt, opnås skalatrin 26 således umiddelbart.
Eksempel 2
Hidtidigt skalatrinsforløb: 20-21-22-23-24
Hvis tjenestemanden er på skalatrin 20, 21, 22 eller 23,
fortsætter den pågældende sit hidtidige forløb indtil skalatrin 24. 2 år
herefter opnås skalatrin 25 og efter yderligere 2 år opnås skalatrin 26.
Hvis tjenestemanden er på skalatrin 24 på aftalens
virkningstidspunkt, opnås skalatrin 25 efter i alt 2 år på skalatrin 24,
uanset
om tiden på skalatrin 24 helt eller delvis ligger før aftalens
virkningstidspunkt.
Efter i alt 4 år på skalatrin 24 opnås skalatrin 26.
Hvis tjenestemanden på virkningstidspunktet har været
mindst 2 år på skalatrin 24, opnås skalatrin 25 umiddelbart, og skalatrin 26
opnås, når tjenestemanden har været mindst 4 år på skalatrin 24.
Har
tjenestemanden på virkningstidspunktet været 4 år på skalatrin 24, opnås
skalatrin 26 således umiddelbart.
Eksempel 3
Hidtidigt skalatrinsforløb: 16-18-20-22-24 (svarende til
eksempel 1)
Mens tjenestemanden er på skalatrin 20 avancerer han inden
for eget ansættelsesområde til et skalatrinsforløb bestående af skalatrinene
25-27-29-31.
På tidspunktet for avancementet oprykkes tjenestemanden
til skalatrin 21 (tillæg af yderligere ét trin), hvilket også vil være
grundlaget for beregning af en eventuel opsat pension. Oprykning sker
herefter
til skalatrin 23 og 25 på det tidspunkt, hvor oprykning til skalatrin 22 og
24
i den hidtidige stilling ville være sket. Oprykning til skalatrin 27 sker
efter
2 år på skalatrin 25.
Den enkelte tjenestemand kan kun opnå ét ekstra skalatrin
i forbindelse med avancement, uanset hvor mange avancementer den pågældende
opnår.
Yderligere avancementer indenfor eller udenfor eget
ansættelsesområde påvirker derfor ikke pensionsretten, i det omfang
ansættelse
sker i en lukket gruppe. I dette eksempel fastlåses
tjenestemandspensionsretten
på skalatrin 27, evt. suppleret med indbetalinger til en pensionsordning.
Ansættelsesområdet for tjenestemænd er vedkommende
ministerium med tilhørende institutioner, medmindre andet er aftalt.
Undtagelsen vedrørende § 1, stk. 3, i aftalen vedrørende ansættelsesområder
betyder, at en administrativt beskæftiget tjenestemand i hovedstadsområdet,
der
opnår avancement i et andet ministeriums departement, ikke får et yderligere
tjenestemandspensionsgivende skalatrin, selvom avancementet sker inden for
den
pågældendes ansættelsesområde.
På en selvejende institution, f.eks. en erhvervsskole
eller en fri skole, udløses et ekstra trin ved avancement på egen skole, men
ikke ved opnåelse af avancement på en anden skole.
Til § 4. Overgang til anden stilling inden for
Finansministeriets og CFU’s forhandlingsområde
De forskellige overgangssituationer er beskrevet skematisk
i bilag 1.1 til dette cirkulære. Situation 1)-5) vedrører § 4, stk. 1,
situationerne 6)-7) vedrører § 4, stk. 2, situationerne 8)-9) vedrører § 4,
stk. 3.
Ved uansøgt overgang til lavere stilling gælder de
almindelige tjenestemands-(pensions)regler.
Til § 5. Indbetaling af pensionsbidrag til
supplerende pensionsordning
Tjenestemanden er altid - under forudsætning af optjening
af den nødvendige anciennitet – sikret pension fra det efter § 3
fastlagte
skalatrinsforløbs sluttrin, jf. den supplerende aftale om pensionsforhold.
Af løntillæg, der på tidspunktet for den supplerende
pensionsaftales ikrafttræden eller senere
overstiger
den tjenestemandspensionsgivende
løn på dette sluttrin,
og
som er eller bliver aftalt pensionsgivende,
indbetales pensionsbidrag med 18 pct. til en supplerende pensionsordning.
I bilag 2 til dette cirkulære er opstillet 2 eksempler med
tekstforklaringer, som viser situationen før og efter implementering af bilag
M
samt en senere udvikling.
Hvis basisløn eller intervalløn
overstiger
den tjenestemandspensionsgivende løn på sluttrinnet,
indbetales der fra det tidspunkt, det er tilfældet, dog tidligst
med virkning fra 1. april 2005
ligeledes
18 pct. pensionsbidrag af den overskydende løn til en supplerende
pensionsordning.
Vurderingen af, om der skal ske indbetaling af 18 pct. til
en supplerende pensionsordning som følge af, at de pensionsgivende løntillæg
overstiger den tjenestemandspensionsgivende løn på slutskalatrinnet,
foretages
på tidspunktet for den supplerende pensionsaftales ikrafttræden, uanset om de
2
ekstra skalatrin på dette tidspunkt i relation til retten til
tjenestemandspension
endnu ikke er opnået.
I vurderingen af, om summen af løn og løntillæg overstiger
den tjenestemandspensionsgivende løn på sluttrinnet, indgår samtlige
kvalifikationstillæg, funktionstillæg og udligningstillæg, dvs. også ikke
pensionsgivende løntillæg.
Løntillæg herunder udligningstillæg, der ikke er aftalt
pensionsgivende, bliver ikke pensionsgivende, selv om de overstiger den
tjenestemandspensionsgivende løn på sluttrinnet.
Af løntillæg, der ligger under den
tjenestemandspensionsgivende løn på sluttrin i det efter § 3 fastlagte
skalatrinsforløb, og som er eller bliver aftalt pensionsgivende, indbetales
pensionsbidrag med den bidragssats, der i øvrigt er aftalt på det pågældende
overenskomst-/aftaleområde eller konkret er aftalt for den pågældende
tjenestemand.
Pensionsbidraget
indbetales af ansættelsesmyndigheden til den for personalegruppen aftalte
supplerende
pensionsordning. Af pensionsbidraget anses 1/3 for at være den ansattes eget
bidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom.
Hvis der indgås aftale om, at ikke pensionsgivende tillæg
eller nye tillæg under slutskalatrinnet for den tjenestemandspensionsgivende
løn skal være pensionsgivende, skal opmærksomheden henledes på, at løn til og
med slutskalatrinnet allerede er pensionsgivende i
tjenestemandspensionssystemet.
En sådan aftale vil derfor betyde, at ansættelsesmyndigheden både skal
indbetale til finanslovens § 36 og til en supplerende pensionsordning.
Det er alene den tjenestemandspensionsgivende del af
lønnen, der kan danne basis for pension efter tjenestemandspensionslovens
regler om udbetaling af aktuel pension før det 60. år.
Til §
6.
Åbne grupper
Ansatte i
åbne grupper indplaceres i pensionsmæssig henseende i det
lønramme-/skalatrinsforløb,
der var gældende forud for overgangen til det nye lønsystem. Dette
”skyggeforløb” lægges til grund for pensionsberegningen.
Som led i
implementeringen af det nye lønsystem bør de lokale parter på grundlag af
gældende klassificeringsaftaler udarbejde en oversigt over den hidtidige
klassificering af de stillinger, der omfattes af det nye lønsystem.
Personlige
klassificeringer markeres med *).
Hvis der i
forbindelse med lønændringer indgås aftale om pensionsmæssig indplacering i
højere lønramme, jf. stk. 3 revideres oversigten i overensstemmelse hermed.
Kompetencen
til – som supplement til tjenestemandspensionsordningen – at aftale
pensionsbidrag
af varige og midlertidige tillæg i det nye lønsystem forudsættes delegeret
til
de lokale aftaleparter.
I forbindelse
med eventuelle overvejelser om indbetaling af pensionsbidrag af midlertidige
tillæg til tjenestemænd, for hvem der ikke i forvejen er oprettet en
forsikringsmæssig pensionsordning, henledes opmærksomheden på, at de hermed
forbundne administrationsomkostninger – specielt for så vidt angår
mindre og
korterevarende tillæg – kan være relativt store i forhold til
pensionsindbetalingens
størrelse og dermed kan reducere pensionsordningens værdi uforholdsmæssigt.
Der kan
aftales pensionsbidrag af varige og midlertidige tillæg. Derudover kan der
aftales pensionsbidrag af dele af udligningstillægget i den udstrækning, det
erstatter tillæg (f.eks. lokallønstillæg), hvoraf der har været indbetalt
pensionsbidrag
til en supplerende pensionsordning.
Efter
bestemmelsen skal der indgås aftale om en justering af en tjenestemands
pensionsmæssige indplacering, hvis der aftales nye/højere tillæg, som i det
hidtidige lønsystem ville have haft karakter af en oprykning til højere
lønramme. Der kan således ikke indgås aftale om ændret
tjenestemandspensionsmæssig
indplacering, uden at dette har baggrund i en ændret lønmæssig placering.
Ikrafttræden
Cirkulæret har virkning fra 1. april 2005. Samtidig
ophæves cirkulære af 21. april 2004 (Perst. nr. 025-04) om pensionsforhold
for
tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer.
Finansministeriet, Personalestyrelsen, den
15. marts 2007
Pia Staniok
Bilag 1
Aftale om pensionsforhold for
tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer
§ 1.
Dækningsområde
Aftalen omfatter tjenestemænd og øvrige ansatte med ret
til tjenestemandspension, for hvilke der indgås eller er indgået aftale om
nye
lønsystemer.
Stk. 2.
Ansatte, der er omfattet af cheflønspuljen, er
undtaget fra aftalen.
Stk. 3.
Det kan mellem Finansministeriet og vedkommende
(central)organisation aftales, at konkrete stillinger/stillingsgrupper
undtages fra aftalen.
§ 2. Lukkede
og åbne grupper
Tjenestemandspensionsforhold for grupper, inden for
hvilke der principielt ikke sker nyansættelse på vilkår, der indebærer ret
til
tjenestemandspension (lukkede grupper), fastlægges i overensstemmelse med
reglerne i §§ 3-5.
Stk. 2.
Tjenestemandspensionsforhold for grupper, inden for
hvilke der fortsat sker nyansættelse på vilkår, der indebærer ret til
tjenestemandspension (åbne grupper), følger bestemmelserne i § 6.
§ 3. Lukkede
grupper
Der aftales for de enkelte grupper hhv. enkeltstillinger
et tjenestemandspensionsforløb svarende til det hidtidige anciennitetssikrede
skalatrinsforløb forlænget med 2 skalatrin, dog maksimalt til skalatrin 48.
Aftale herom for den enkelte gruppe indgås mellem Finansministeriet og
vedkommende forhandlingsberettigede (central)organisation.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte 2 skalatrin opnås efter 2 år på
slutløn i hidtidigt skalatrinsforløb, hvis dette er baseret på løntrin
svarende
til 2 skalatrin. Hvis det er baseret på løntrin svarende til 1 skalatrin,
opnås
det første skalatrin efter 2 år og det andet skalatrin efter 4 år på sluttrin
i
hidtidigt skalatrinsforløb.
Stk. 3.
Hvis det hidtidige skalatrinsforløb ikke entydigt
er baseret på løntrin svarende til 2 eller 1 skalatrin aftales det konkret i
den supplerende aftale i henhold til § 3, hvornår de 2 ekstra skalatrin
opnås.
Stk. 4.
Ved avancement
efter ansøgning til højere stilling inden for samme ansættelsesområde, jf.
stk.
5, forlænges anciennitetsforløbet i henhold til stk. 1 med et yderligere
skalatrin til i alt 3 trin, dog maksimalt til skalatrin 48. På tidspunktet
for
avancementet oprykkes tjenestemanden til nærmeste højere skalatrin med
uændret
dato for oprykning til eventuelle yderligere trin i skalatrinsforløbet.
Tidspunktet for opnåelse af det nye sluttrin fastlægges i øvrigt i
overensstemmelse med principperne i stk. 2 og 3.
Stk. 5.
Avancement til højere stilling i et andet ministeriums
departement, jf. § 1, stk. 3, i aftale af 15. august 1975 om
ansættelsesområder
for varigt ansatte tjenestemænd og tjenestemænd ansat på prøve, anses i denne
sammenhæng ikke for avancement inden for samme ansættelsesområde. For ansatte
på selvejende institutioner o.l. anses institutionen for ansættelsesområde.
§ 4.
Overgang til anden stilling inden for Finansministeriets og CFU’s
forhandlingsområde
For
en
tjenestemand, hvis ret til tjenestemandspension er fastlagt i
overensstemmelse
med reglerne i § 3, gælder den fastlagte ret uændret ved ansøgt overgang til
anden tjenestemandspensionsmæssigt tilsvarende eller højere placeret stilling
i
en lukket gruppe.
Stk. 2.
Ved ansøgt overgang til anden
tjenestemandspensionsmæssigt tilsvarende eller højere placeret stilling i en
åben gruppe, fastlægges pensionsretten i overensstemmelse med de for den nye
stilling gældende regler.
Stk. 3.
Ved ansøgt overgang fra en stilling, der er
omfattet af gammel løn, til en pensionsmæssigt tilsvarende eller højere
placeret
stilling på ny løn i en lukket gruppe, fastlægges pensionsretten i
overensstemmelse med reglerne i § 3 med udgangspunkt i den hidtidige
stillings
skalatrinsforløb.
Stk. 4.
Ved overgang fra en stilling uden for
Finansministeriets og CFU’s forhandlingsområde til en
tjenestemandspensionsmæssigt
tilsvarende eller højere placeret stilling på ny løn i en lukket gruppe inden
for dette område fastlægges pensionsretten på tilsvarende måde som anført i
stk. 3, medmindre andet aftales mellem Finansministeriet og vedkommende
(central)organisation.
Stk. 5.
Ved ansøgt overgang til en
tjenestemandspensionsmæssigt lavere placeret stilling fastlægges
pensionsretten
i overensstemmelse med de regler, der er gældende for den nye stilling,
medmindre
andet følger af aftale om senior- eller retræteordninger.
§ 5.
Indbetaling af pensionsbidrag til supplerende pensionsordning
Hvis den pensionsgivende løn i det nye lønsystem
overstiger den tjenestemandspensionsgivende løn på sluttrinnet i det efter §
3
fastlagte skalatrinsforløb, indbetales der pensionsbidrag af det overskydende
beløb til en supplerende pensionsordning. Pensionsbidraget udgør 18 pct. af
det
overskydende beløb, hvoraf 2/3 anses for arbejdsgiverbidrag og 1/3 anses for
egetbidrag.
Stk. 2.
Løntillæg ud over basisløn er pensionsgivende, hvis
dette aftales mellem de forhandlingsberettigede parter. Løn svarende til den
tjenestemandspensionsgivende løn på sluttrinnet i det efter § 3 fastlagte
skalatrinsforløb anses altid for pensionsgivende i
tjenestemandspensionssystemet.
Stk. 3.
Løntillæg, der på denne aftales virkningstidspunkt,
jfr. § 7 stk. 2, er aftalt pensionsgivende til en supplerende
bidragsdefineret
pensionsordning, bevarer denne status med den bidragssats, der er gældende
for
det pågældende område.
§ 6. Åbne
grupper
Tjenestemænd
og tjenestemandslignende ansatte med statsgaranterede pensionsordninger
indplaceres
i pensionsmæssig henseende i det lønrammeforløb, der var gældende forud for
den
ansattes overgang til det nye lønsystem med oprykning i overensstemmelse med
de
hidtil gældende anciennitetsregler.
Stk. 2.
Ved pensionering beregnes
tjenestemandspensionen herefter på grundlag af den pensionsgivende løn på det
skalatrin, hvorpå den pågældende på pensioneringstidspunktet var indplaceret
i
henhold til stk. 1.
Stk. 3.
Hvis der aftales oprykning til en
højere basisløngruppe eller varige tillæg/tillægsforhøjelser for funktioner
eller kvalifikationer, henholdsvis sker oprykning i lønintervallet, der i det
hidtidige lønsystem ville have haft form af en oprykning til højere lønramme,
indgår parterne samtidig aftale om, at den ansatte i pensionsmæssig henseende
indplaceres i den højere lønramme.
Stk. 4.
Aftaler om individuel omklassificering
af tjenestemænd (i henhold til stk. 3), der er fyldt 60 år på aftalens
ikrafttrædelsestidspunkt,
har virkning for beregning af tjenestemandspension, når der er forløbet 2 år
eller mere mellem aftalens ikrafttrædelsestidspunkt og pensionsbegivenhedens
indtræden.
Stk. 5.
Medmindre stk. 3 finder anvendelse, kan
der som supplement lokalt aftales pensionsbidrag af varige og midlertidige
tillæg, efter § 4, stk. 4 og 5, i rammeaftale af 19. november 2003 om nye
lønsystemer. Evt. pensionsbidrag indbetales efter reglerne i aftale af 22.
april 2002 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om
pensionsbidrag af visse faste tillæg til tjenestemænd.
§ 7.
Ikrafttræden og opsigelse
Denne aftale træder i kraft den 1. oktober 2003.
Stk. 2.
Aftalen har virkning for de enkelte grupper hhv.
enkeltstillinger fra det tidspunkt, der bestemmes i den supplerende aftale om
skalatrinsforløb mv. i henhold til § 3, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
For personer, der er pensioneret i tidsrummet fra
1. april 2003 og indtil det tidspunkt, fra hvilket den supplerende aftale i
henhold til § 3 har virkning, og som på pensioneringstidspunktet opfyldte
betingelserne efter denne aftale for at opnå yderligere
tjenestemandspensionsgivende skalatrin, herunder at de var aflønnet på nyt
lønsystem, omberegnes pensionen på grundlag heraf.
Stk. 4.
Denne aftale kan opsiges skriftligt med 3 måneders
varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2005.
København, den 19. december 2003
Statsansattes Kartel
Peter Waldorff
Statstjenestemændenes
Centralorganisation II
Tommy Agerskov
Thomsen
Lærernes Centralorganisation
Anders Bondo
Chrisstensen
Akademikernes Centralorganisation
Svend M.
Christensen
Finansministeriet
P.M.V.
E.B.
Gorm Neigaard
Bilag 1.1
Ansøgt overgang til anden pensionsmæssigt
tilsvarende eller højere stilling
Fra
Til
Pensionsforhold
1
) Ny løn lukket gruppe (med 2 ekstra trin)
Ny løn lukket gruppe inden for samme ansættelsesområde
a
) Pensionsret som i hidtidig stilling
+ evt. trin 3*
18 pct. derudover af pensionsgivende tillæg
2
) Ny løn lukket gruppe (med 2 ekstra trin)
Ny løn lukket gruppe uden for samme ansættelsesområde
a
) Pensionsret som i hidtidig stilling
18 pct. derudover af pensionsgivende tillæg
3
) Ny løn lukket gruppe (med 2 ekstra trin)
Gammel løn lukket gruppe inden for samme ansættelsesområde
a
) Pensionsret som i hidtidig stilling
+ evt. trin 3*
18 pct. derudover af pensionsgivende tillæg
4
) Ny løn lukket gruppe (med 2 ekstra trin)
Gammel løn lukket gruppe uden for samme ansættelsesområde
a
) Pensionsret som i hidtidig stilling
18 pct. derudover af pensionsgivende tillæg
5
) Ny løn lukket gruppe (med 2 ekstra trin)
Gammel løn lukket gruppe – chefstilling omfattet af
cheflønsaftalen
a
) Pensionsret som i hidtidig stilling
+ evt. trin 3*
18 pct. derudover af pensionsgivende tillæg
6
) Ny løn lukket gruppe (med 2 ekstra trin)
Åben gruppe uanset ny eller gammel løn
b
) Pensionsret efter ny stilling
7)
Gammel løn
Ny løn åben gruppe
b)
Pensionsret efter ny stilling
8
) Gammel løn
Ny løn lukket gruppe inden for samme ansættelsesområde
a
) Pensionsret som i hidtidig stilling
+ evt. 3 trin*
18 pct. derudover af pensionsgivende tillæg
9)
Gammel løn
Ny løn lukket gruppe uden for samme ansættelsesområde
a
) Pensionsret som i hidtidig stilling
+ 2 trin
18 pct. derudover af pensionsgivende tillæg
Konklusion
a)
Ved overgang til
højere stilling i en lukket gruppe bibeholdes pensionsretten i hidtidig
stilling
+ evt. trin 3. Ved overgang fra gammel løn til ny løn i en lukket gruppe + 2
trin evt. + 3. trin.
b)
Ved overgang til
højere stilling i åben gruppe optjenes pensionsret efter ny stilling.
* Et evt. trin 3 forudsætter, at der er tale om overgang
til højere stilling inden for samme ansættelsesområde, jf. aftalens § 3 stk.
4-6, dog maksimalt til skalatrin 48, ligesom det forudsætter, at trin 3 ikke
tidligere er givet.
Bilag 2
Forklaringer til eksempeldiagrammer vedrørende
bilag M
Til venstre for eksemplerne viser den orange søjle den
pensionsgivende løn på det anciennitetssikrede slutskalatrin i
tjenestemandspensionssystemet
efter forhøjelse med skalatrin i henhold til bilag M.
Hvert eksempel består af 6 søjler. I eksempel 1 viser de 2
søjler i venstre side situationen før implementering af bilag M. De 2 søjler
i
midten viser situationen efter implementering af bilag M. De 2 søjler til
højre
viser en senere udvikling, hvor der er sket en forhøjelse af basislønnen.
I eksempel 2 viser de 2 søjler til venstre både
situationen før og efter implementering af bilag M, da situationen er
uforandret.
De 2 søjler i midten viser en senere udvikling, hvor der er aftalt et
pensionsgivende
tillæg. De 2 søjler til højre viser en endnu senere udvikling, hvor der er
sket
en forhøjelse af basislønnen.
De lyserøde søjler viser den tjenestemandspensionsgivende
løn. Den lyserøde søjle til venstre og i midten viser i begge eksempler den
aktuelle tjenestemandspensionsgivende løn. Den lyserøde søjle til højre i
begge
eksempler viser den tjenestemandspensionsgivende løn, når den ansatte er nået
sluttrin efter forhøjelse med ekstra trin. Denne søjle er derfor
sammenfaldende
med den orange.
Blå felter markerer basislønnen i det nye lønsystem.
Gule felter markerer pensionsgivende tillæg, der er aftalt
før implementering af bilag M, og som er pensionsgivende, uanset om de ligger
over eller under det tjenestemandspensionsgivende sluttrin.
Grønne felter markerer tillæg, der er aftalt efter
implementering af bilag M, og for hvilke det er aftalt, at de er
pensionsgivende
med 18 pct. i det omfang, de ligger over det tjenestemandspensionsgivende
sluttrin.
Det grå felt, der er mærket TP, markerer, at den
pågældende løndel ligger inden for det tjenestemandspensionsgivende sluttrin
og
derfor er pensionsgivende i tjenestemandspensionssystemet.
Tillæg, der ikke er eller bliver aftalt pensionsgivende
til en bidragsdefineret pensionsordning, bliver ikke pensionsgivende gennem
bilag M.
Eksempel 1
viser en ansat med et tillæg, der er pensionsgivende med den procentsats, der
er gældende for det pågældende overenskomstområde, og som har en størrelse,
der
bringer den samlede løn op over det tjenestemandspensionsgivende sluttrin.
Efter implementering af bilag M bliver den del af
tillægget, der overstiger det tjenestemandspensionsgivende sluttrin,
pensionsgivende
med 18 pct.
Endelig viser eksemplet, at ved en senere forhøjelse af
basislønnen, bliver en større del af tillægget pensionsgivende med 18 pct.
Eksempel 2
viser en ansat med et pensionsgivende tillæg, der efter implementering af
bilag
M ikke bringer den samlede løn op over det tjenestemandspensionsgivende
sluttrin.
Eksemplet viser endvidere, at på et senere tidspunkt
aftales der et pensionsgivende tillæg, som overstiger det
tjenestemandspensionsgivende
sluttrin, og derfor bliver pensionsgivende med 18 pct. af den overskydende
del.
Den del der ligger under det tjenestemandspensionsgivende
sluttrin er pensionsmæssigt dækket af tjenestemandspensionsretten.
Endelig viser eksemplet, at på et endnu senere tidspunkt
forhøjes basislønnen, hvorved en større del af tillægget bliver
pensionsgivende
med 18 pct.
Lignende dokumenter
- Aftale om pensionsforhold for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler samat forstandere, viceforstandere og lærere ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler med bevaret medlemskab af en statsgaranteret pensionsordning Retsinformation · 21. juni 2004
- Aftale om pensionsforhold for tjenestemandsansatte ernærings- og husholdningsøkonomer i statens tjeneste Retsinformation · 13. april 2005
- Aftale om pensionsforhold for kandidater i sygepleje ansat som videnskabligt personale med forsknings- og undervisningsopgaver ved Aarhus Universitet, Det sundhedsvidenskabelige Fakultet Retsinformation · 6. juni 2005
- Aftale om pensionsforhold for tjenestemandsansatte lærere og souschefer ved Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse Retsinformation · 13. april 2005
- Aftale om pensionsforhold for tjenestemænd i Kystdirektoratet inden for HK/STAT, Trafik og Jernbanes forhandlingsområde Retsinformation · 16. august 2005
- Cirkulære om aftale om pensionsforhold for bibliotekarer, afdelingsbibliotekarer mv. ansat på tjenestemands- og tjenestemandslignende vilkår Retsinformation · 4. oktober 2004