Meddelelse om forfølgningen af færdselslovsovertrædelser begået af danske i udlandet og udlændinge i Danmark. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Meddelelse om forfølgningen af
færdselslovsovertrædelser begået af danske i udlandet og udlændinge i
Danmark. (* 1)
Ved JMC 25.7.1972 er der givet underretning om ikraftsættelsen af § 69 a i
færdselsloven og om, at tilsvarende regler er gennemført eller kan ventes
gennemført i de andre nordiske lande og andre europæiske lande, der har
tilsluttet sig den europæiske konvention om straf for færdselsforseelser.
(§ 69 a er nu afløst af færdselsloven af 1976 § 134).
I forbindelse hermed skal jeg meddele følgende:
A. Forfølgning af færdselsovertrædelser begået af danske i udlandet.
1. I § 69 a, stk. 1 fastslås det, at udgangspunktet
ved fortolkningen af færdselsloven er, at loven ikke er territorialt
begrænset. På samme måde som straffeloven kan færdselsloven anvendes på
handlinger, som personer, der er hjemmehørende her i landet, jfr.
straffelovens § 7, har begået i udlandet. Ligesom det er en betingelse for at
straffe efter straffeloven, at forholdet er strafbart også i gerningslandet,
jfr. straffelovens § 7, således er det en betingelse for at anvende den
danske færdselslov på færdselslovsovertrædelser begået i udlandet, at det
forhold, som tiltalen angår, også er strafbart efter færdselslovgivningen på
gerningsstedet. Den straf, der kan idømmes, kan ikke overstige den, der
hjemlet i gerningslandets færdselslovgivning, jfr. straffelovens § 10.
Spørgsmålet om frakendelse af førerret afgøres derimod efter færdselslovens §
70 (se nu færdselsloven af 1976 §§ 125-126), uafhængigt af, om en tilsvarende
retsfølge er hjemlet i gerningslandet; dette følger af færdselslovens § 70,
stk. 8 (se nu straffelovens § 11).
Herefter vil der således f.eks. kunne rejses tiltale efter færdselslovens
§ 16 (se nu færdselsloven af 1976 § 53) i det omfang der i gerningslandets
lovgivning er hjemmel til at straffe for spirituskørsel. Frihedsstraf kan
ikke idømmes, hvis gerningslandets lovgivning alene hjemler bødestraf, men
frakendelse af førerretten kan ske, uanset om der er hjemmel til denne
Læs alt
retsfølge i gerningslandet. Hvis gerningslandets lovgivning er videregående,
f.eks. hjemler strafansvar ved en promille på 0,5, kan der ikke straffes
efter færdselslovens § 16, medmindre påvirkethedsgraden er af en sådan
størrelse, at der i overensstemmelse med dansk ret kan pålægges føreren straf
for at have været ude af stand til at føre motorkøretøj på fuldt betryggende
måde. Tilsvarende gælder andre overtrædelser af færdselsloven.
2. Reglen i § 69 a, stk. 1 suppleres af reglen i § 69
a, stk. 2, der gælder for overtrædelser begået i de nordiske lande og de
andre europæiske lande, som har ratificeret, godkendt eller tiltrådt den
europæiske konvention om straf for færdselsforseelser.
Reglen i stk. 2 gør dele af færdselslovgivningen i gerningslandet
anvendelig her i landet. I disse tilfælde rejses tiltalen efter vedkommende
fremmede færdselslovsbestemmelse, og det er ingen betingelse for
strafbarheden, at der findes en tilsvarende eller modsvarende bestemmelse i
den danske færdselslov. Denne adgang til at rejse tiltale efter
gerningslandets lovgivning er imidlertid begrænset til de særligt opregnede,
overvejende teknisk prægede bestemmelser, der nævnes i stk. 2.
Straffen fastsættes også i disse tilfælde efter færdselslovens § 69, og
kan ikke overstige den straf, der er hjemlet i gerningslandet. Spørgsmål om
frakendelse af førerret afgøres efter dansk ret. De almindelige
strafbarhedsbetingelser efter dansk ret skal være opfyldt, for at domfældelse
kan ske. Påtale opgives og frafaldes efter de her i landet gældende regler.
Det samme gælder selvsagt, når der er tale om tiltale efter den danske
færdselslov i medfør af § 69 a, stk. 1.
3. Ved siden af denne - begrænsede - adgang til at
rejse tiltale efter gerningslandets lovgivning gælder den almindelige regel i
§ 69 a, stk 1. Tiltale for spirituskørsel begået udenfor landets grænser
rejses efter færdselslovens § 16 for så vidt de under 1. omtalte betingelser
er opfyldt. Dette gælder også spirituskørsel begået i et af de nordiske lande
og andre lande, som § 69 a, stk. 2 får anvendelse for. Det samme gælder
f.eks. tilsidesættelse af den almindelige agtpågivenhedsregel. Angår
forholdet derimod en overtrædelse af vigepligtsreglerne, rejses tiltale efter
den regel, der gælder i Finland, Island, Norge eller Sverige eller det andet
af § 69 a, stk. 2 omfattede land, hvor overtrædelsen er begået. I et vist
omfang må det vel antages, at de i stk. 2 nævnte forhold er strafbare efter
den danske færdselslov, selvom de er begået i udlandet, således at tiltale i
og for sig kunne rejses i medfør af stk. 1. Da der efter de fremmede
færdselslovgivninger kan være tvivl om, i hvilket omfang de kan anvendes på
forhold begået udenfor territoriet, har man imidlertid for en sikkerhedsskyld
trukket de i stk. 2 nævnte regler frem.
4. Forfølgning af færdselslovsovertrædelser begået i
udlandet af personer, der hører hjemme her i landet, jfr. straffelovens § 7,
foretages i den politikreds her i landet, hvor sigtede har bopæl eller
opholder sig, jfr. retsplejelovens § 698.
5. Med hensyn til overtrædelser begået i de nordiske
lande kan begæringen fremsættes af vedkommende fremmede myndighed direkte
overfor politimesteren. Kompetencen tilkommer i Finland
Centralkriminalpolisen, i Island Rigsadvokaten, i Norge vedkommende
statsadvokat og i Sverige vedkommende åklagare. Begæringen skal være vedlagt
de under B 8. nævnte dokumenter m.v.
Om en begæring skal medtages, afgøres efter de synspunkter, der er anført
i § 2 i samarbejdsaftalen om retsforfølgning i et andet nordisk land, jfr.
min C.skr. af 30.12.1970. Disse synspunkter er særligt med henblik på
færdselssager i sammentrængt form gengivet nedenfor under B.1. og 2.
6. Når sagen er endeligt afgjort her i landet, sendes
en bekræftet afskrift af afgørelsen til den myndighed, hvorfra begæringen er
modtaget.
7. Ikendte straffe fuldbyrdes uden videre anmodning
efter de her i landet gældende regler.
8. Sagens akter arkiveres her i landet efter de
sædvanlige regler.
B. Forfølgning af færdselslovsovertrædelser begået af udlændinge i
Danmark.
1. Som følge af regler i fremmede staters lovgivning
som modsvarer § 69 a vil færdselslovsovertrædelser begået af udlændinge her i
landet kunne pådømmes ved lovovertræderens hjemting. Dette bidrager til at
skåne lovovertræderen for at blive tilbageholdt i gerningslandet til sagen er
afgjort, og øger retsforfølgningens effektivitet i de tilfælde, hvor sagen
ikke kan gennemføres her, eller den idømte sanktion ikke kan fuldbyrdes i
gerningsmandens hjemland.
Opmærksomheden henledes på, at konventionen om straffedommes
internationale retsvirkning, jfr. l. 522 23.12.1970 giver mulighed for at
fuldbyrde bøder (og frihedsstraffe), som er pålagt her i landet, i de stater,
der har tiltrådt konventionen. Bødeforelæg kan i almindelighed ikke ventes
fuldbyrdet i udlandet. For personer, der er hjemmehørende i de nordiske lande
sker fuldbyrdelse efter regler svarende til l. 214 31.5.1963 om samarbejde
angående fuldbyrdelse af straf. Disse regler giver også mulighed for at
fuldbyrde bødeforelæg.
2. Pådømmelse ved hjemtinget vil navnlig være
hensigtsmæssig, hvis der foreligger tilståelse, eller beviserne skal føres
ved hjælp af dokumenter og erklæringer. Derimod vil oversendelse i reglen
ikke være hensigtsmæssig, hvis pådømmelsen kræver bevisførelse ved
vidneførsel i gerningslandet.
3. Er en færdselslovsovertrædelse begået af en
udlænding, der ikke hører hjemme i et af de nordiske lande, og politimesteren
finder anledning til at forfølgningen overføres til hjemlandet, sendes
begæring herom til justitsministeriet vedlagt de nødvendige akter.
4. Er overtrædelsen begået af en person, der hører
hjemme i Finland, Island, Norge eller Sverige afgør politimesteren, om der
skal fremsættes begæring om forfølgning i hjemlandet. Begæring om forfølgning
i et andet nordisk land kan fremsættes, selvom handlingen tillige indebærer
en overtrædelse af straffeloven. Eventuelle sagsomkostninger begæres ikke
erstattet.
Begæring til Finland sendes til Centralkriminalpolisen.
Begæring til Island sendes til Rigsadvokaten.
Begæring til Norge sendes til politimesteren i den politikreds, hvor
sigtede bor eller opholder sig. Er det ikke bekendt, til hvilken politikreds
sigtedes bopæls- eller opholdssted hører, sendes begæringen til
Rigsadvokaten.
Begæring til Sverige sendes til åklagarmyndigheden i det distrikt, hvor
sigtede er bosat eller opholder sig. Er det ikke bekendt, til hvilket
distrikt sigtedes bopæls- eller opholdssted hører, sendes begæringen til
Riksåklagaren.
5. Begæring om forfølgning i hjemlandet fremsættes i
almindelighed, såfremt sigtede har ophold eller bopæl i det pågældende land,
og sagen ikke kan afgøres, før sigtede forlader Danmark.
Begæring fremsættes ikke, såfremt bevisførelsen ikke kan gennemføres ved
forfølgning i hjemlandet, eller hvis der i forbindelse med overtrædelse er
opstået en skade, som kræves erstattet, og erstatningspligten ikke er
anerkendt af ansvarsforsikreren (sædvanligvis D.F.I.M.).
Begæring fremsættes heller ikke, såfremt
a) sagen kan afgøres med vedtagelse af bødeforlæg, jfr. retsplejelovens §
931 og sigtede er hjemmehørende i et af de nordiske lande,
b) sagen kan fremmes til dom her i landet uden sigtedes tilstedeværelse i
medfør af retsplejelovens § 934, stk. 2, og denne fremgangsmåde findes at
måtte foretrækkes, f.eks. på grund af erstatningskrav,
c) den straf, der kan ventes idømt, er helt ubetydelig i forhold til de
med sagens forfølgning på hjemstedet forbundne ulemper og omkostninger, eller
d) sigtede her i landet skal drages til ansvar for en anden
lovovertrædelse, og de to sager bør behandles i forbindelse med hinanden.
6. Bødeforlæg (pkt. 5 a) sendes direkte til den
sigtede. Det skal indeholde en vejledning om, hvorledes betaling kan ske. Ved
fremsendelse af bødeforlæg til sigtede, der er hjemmehørende i Finland eller
Island, vedlægges en oversættelse, medmindre sigtede antages at kunne forstå
dansk.
7. Med begæringen skal følge
1) oplysning om grunden til begæringen, jfr. pkt. 5,
2) afskrift af de bestemmelser, der er overtrådt,
3) oplysning om, hvornår forældelse vil indtræde efter dansk ret,
4) de i sagen optagne politirapporter, fotografier, rids og andre
dokumenter, som må antages at være af betydning for sagens behandling,
5) personlige oplysninger i det omfang, de bedst kan indhentes her i
landet, herunder oplysning om tidligere dansk straf, som må antages at være
af betydning for sagens afgørelse,
6) oplysning om eventuel fratagelse af førerbevis under sagen.
8. Strafansvaret ophører, når der foreligger en
afgørelse, der er endelig efter straffelovens § 10 a, men strafforfølgning
her i landet bør ikke finde sted, efter at der er fremsat begæring overfor
hjemlandet om overtagelse af forfølgningen, og påtale frafaldes (sagen
henlægges), når forfølgningen er overtaget af hjemlandet.
9. Begæring om forfølgning i hjemlandet fremsættes
snarest muligt. Begæring kan tilbagekaldes og forfølgningen genoptages her i
landet, indtil der er indledet domsforhandling i 1. instans, eller der er
truffet en administrativ afgørelse i det anmodede land.
Lignende dokumenter
- Cirkulæreskrivelse om traktat mellem Danmark og Spanien om straf for færdselsforseelser. Retsinformation · 1. oktober 1997
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Richard de la Tour fremsat den 20. maj 2021. — LU. EU-domme · 20. maj 2021
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Bobek fremsat den 2. september 2021. — D.P. EU-domme · 2. september 2021
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af klippekortsystem til kørekort Retsinformation · 2. maj 2000
- Cirkulæreskrivelse til politiet og anklagemyndigheden om straf for færdselsforseelser begået i udlandet (* 1) Retsinformation · 1. oktober 1997
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Szpunar fremsat den 17. december 2020. — Sag anlagt af B. EU-domme · 17. december 2020