Værgemålslov
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 185 afgørelser
Det finansielle ankenævn 95, Retsinformation 51, Landsskatteretten 13, Domsdatabasen 12, Klagenævn (Nævnenes Hus) 9, Klagenævnet for Domænenavne 2
- § 46 42
- § 5 32
- § 39 31
- § 42 23
- § 3 22
- § 1 17
- § 25 13
- § 35 9
- § 37 9
- § 7 9
- § 6 9
- § 43 8
- § 2 5
- § 28 5
- § 29 5
De nyeste afgørelser
- Sag om arvetvist vedrørende gaveoverførsler, overdragelse af sommerhus, uenighed om gyldighed af begunstigelser og fordeling af arven Domsdatabasen · 22. oktober 2026
- Indsigelser i forbindelse med mindreårig datters kundeforhold i banken. — Nykredit Bank / Spar Nord Bank Det finansielle ankenævn · 16. oktober 2026
- Indsigelse mod overførsler foretaget i perioden fra den 1. juni 2022 til den 1. oktober 2025 i henhold til kontofuldmagt underskrevet med MitID i april… — Nykredit Bank / Spar Nord Bank Det finansielle ankenævn · 4. september 2026
- Indsigelse mod at hæfte for korttransaktioner i pengeautomater og i fysisk handel. Kort ikke bortkommet. Svindel ved ”love scam”. — Danske Bank Det finansielle ankenævn · 27. maj 2026
- Gaver – værgemål – familieretshusets godkendelse Retsinformation · 16. april 2026
- Ankenævnet ophæver Erhvervsstyrelsens afgørelse om påbud vedrørende opgørelse og tilbagebetaling af ulovlige uddelinger samt dokumentation for tilbagebetaling, fordi ankenævnet ikke finder, at uddelingerne var ulovlige, idet fondens stifter var en anden end midlernes modtager. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 25. februar 2026
- Indsigelse om manglende rådgivning om aktiesparekonti samt krav om erstatning. — Jyske Bank og Nordea Danmark Det finansielle ankenævn · 27. november 2025
- Indsigelse fra privatskiftende arvinger mod forvaltningsafdelings forvaltning af en afdøds midler. Afdøde var under værgemål i henhold til værgemålslovens § 5. — Jyske Bank Det finansielle ankenævn · 10. oktober 2025
- Indsigelse mod afvisning af generalfuldmagt til oprettelse af netbankadgang og krav om kontohavers underskrift af bankens egen fuldmagtsblanket til eBanking. — Jyske Bank Det finansielle ankenævn · 28. august 2025
- Krav om erstatning for mistet adgang til at overføre afgiftsfrie gaver i 2024 begrundet i banks afvisning af overførsel i henhold til netbank- og… — Spar Nord Bank Det finansielle ankenævn · 14. maj 2025
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Værgemålslov
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,
gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov:
Kapitel 1
Værgemål for børn og unge
Umyndige under 18 år
§ 1. Børn og unge under 18 år, der ikke har indgået
ægteskab, er mindreårige og dermed umyndige. Unge under 18 år, der har
indgået ægteskab, er dog mindreårige og dermed umyndige, hvis statsamtet ved
tilladelsen til ægteskabet har fastsat vilkår herom.
Stk. 2. Mindreårige kan ikke selv forpligte sig ved
retshandler eller råde over deres formue, medmindre andet er bestemt.
Stk. 3. For så vidt ikke andet særlig er bestemt,
handler værgerne på den mindreåriges vegne i økonomiske anliggender.
Værger
§ 2. For mindreårige er indehaveren af
forældremyndigheden værge. Er der fælles forældremyndighed, er indehaverne
begge værger.
Stk. 2. Under ganske særlige omstændigheder kan
indehaveren af forældremyndigheden fritages for værgemålet.
Stk. 3. Er der fælles forældremyndighed, og er den ene
af indehaverne under værgemål, jf. lovens kapitel 2, eller fritaget for
værgemålet eller frataget dette, er den anden værge alene.
Stk. 4. Indtræder en af de i stk. 2 eller 3 nævnte
omstændigheder for den, der har forældremyndigheden alene, eller for begge
indehavere, beskikkes en værge.
§ 3. Er der to værger for en mindreårig, handler de i
forening på dennes vegne.
Stk. 2. Den ene værge kan give den anden fuldmagt til
Læs alt
at varetage værgemålet alene. Fuldmagten kan begrænses i tid eller til at
angå bestemte anliggender. Den kan når som helst tilbagekaldes.
Stk. 3. Den ene værge kan med virkning i forhold til
tredjemand modtage og kvittere for beløb, som en værge lovligt kan modtage,
medmindre den anden værge har meddelt tredjemand, at dette ikke kan ske.
Stk. 4. Er den ene værge midlertidigt forhindret, kan
den anden træffe beslutninger, som ikke uden ulempe kan udsættes.
Stk. 5. Er værgerne uenige, træffes afgørelse af
statsamtet.
§ 4. Om fratagelse og bortfald af værgens beføjelser
finder § 12 tilsvarende anvendelse. Ved behandlingen af værgesager efter
dette kapitel finder § 14, 1. pkt., § 15, § 16, stk. 2, § 18, stk. 1 og 4, §
20, stk. 1 og 3, og § 23, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Endvidere gælder
reglerne i § 24, § 25, § 26, stk. 1, og §§ 27-32, §§ 34-40 og §§ 42-46.
Stk. 2. Inden der beskikkes en værge for en mindreårig,
der er fyldt 12 år, skal der finde en samtale sted herom med denne. Samtalen
kan dog undlades, hvis den må antages at være til skade for den mindreårige,
eller hvis denne ikke med nytte kan udtale sig.
Kapitel 2
Værgemål for voksne
Værgemålsformer
§ 5. Der kan iværksættes værgemål for den, der på
grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling
eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at
varetage sine anliggender, hvis der er behov for det.
Stk. 2. Der kan iværksættes værgemål for den, der på
grund af sygdom eller stærkt svækket tilstand er uegnet til at varetage sine
økonomiske anliggender, og som selv anmoder herom, hvis der er behov for det
i stedet for samværgemål efter § 7.
Stk. 3. Værgemålet kan begrænses til at angå økonomiske
forhold, herunder bestemte aktiver eller anliggender. Det kan også begrænses
til at angå personlige forhold, herunder bestemte personlige anliggender.
Stk. 4. For så vidt ikke andet særlig er bestemt,
handler værgen på den pågældendes vegne i anliggender, der er omfattet af
værgemålet.
Stk. 5. Personer, der er under værgemål efter denne
bestemmelse, er myndige, medmindre de tillige er frataget handleevnen efter §
6.
§ 6. I forbindelse med værgemål efter § 5, der
omfatter økonomiske forhold, kan den retlige handleevne fratages, hvis dette
er nødvendigt for at hindre, at den pågældende udsætter sin formue, indkomst
eller andre økonomiske interesser for fare for at forringes væsentligt, eller
for at hindre økonomisk udnyttelse. Fratagelsen af den retlige handleevne kan
ikke begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender.
Stk. 2. Den, der er frataget handleevnen, er umyndig og
kan ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue,
medmindre andet er bestemt.
Stk. 3. Afgørelser om fratagelse af handleevne
tinglyses, jf. tinglysningslovens § 48.
§ 7. Der kan iværksættes samværgemål for den, der på
grund af uerfarenhed, svækket helbred eller anden lignende tilstand har behov
for hjælp til at administrere sin formue eller varetage andre økonomiske
anliggender, og som selv anmoder herom.
Stk. 2. Samværgemålet kan begrænses til at angå
bestemte aktiver eller anliggender.
Stk. 3. Samværgen og den pågældende handler i forening
i anliggender, der er omfattet af værgemålet.
Stk. 4. Personer, der er under værgemål efter denne
bestemmelse, er myndige.
Stk. 5. Reglerne i § 25, stk. 2, 2. og 3. pkt., §§
26-30, § 32, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, og §§ 33-45 gælder ikke ved
samværgemål.
Omfang af værgemål
§ 8. Afgørelser efter § 5 eller § 7 skal afpasses
efter den pågældendes behov og må ikke være mere omfattende end nødvendigt.
Der kan ikke ske fratagelse af handleevne efter § 6, hvis den pågældendes
interesser i tilstrækkeligt omfang kan tilgodeses ved værgemål efter § 5.
Stk. 2. Er tilstanden midlertidig, eller er der af
andre grunde særlig anledning hertil, kan værgemål tidsbegrænses.
§ 9. Hvis ændrede forhold giver anledning til det,
skal en afgørelse om værgemål ændres til et mindre eller mere indgribende
værgemål.
Ophævelse af værgemål
§ 10. Værgemål efter § 5, fratagelse af handleevne
efter § 6 eller samværgemål efter § 7 skal ophæves, hvis betingelserne ikke
længere er opfyldt.
Værger
§ 11. I forbindelse med afgørelser om værgemål skal
der beskikkes en værge.
§ 12. Beskikkelsen fratages værgen, hvis denne
misbruger sin stilling eller i øvrigt viser sig uegnet til hvervet, eller
hvis det er nødvendigt af hensyn til den, der er under værgemål.
Stk. 2. Beskikkelsen bortfalder, hvis værgen selv
kommer under værgemål efter reglerne i dette kapitel.
Kapitel 3
Behandlingen af værgemåls- og værgesager
vedrørende voksne
Saglig kompetence
§ 13. Statsamtet eller retten træffer afgørelse om
værgemål efter §§ 5-10.
Stk. 2. Statsamtet træffer afgørelse om værgemål efter
§ 5 og §§ 7-10, medmindre det findes betænkeligt at behandle sagen
administrativt, herunder når den, der begæres sat under værgemål, protesterer
mod, at der træffes afgørelse om værgemål.
Stk. 3. Retten træffer afgørelse om fratagelse af
handleevne efter § 6 og i sager, som statsamtet i medfør af stk. 2 har
oversendt til retten til afgørelse.
Stk. 4. Statsamtets beslutning om, hvem der skal afgøre
sagen, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 14. Statsamtet foretager værgebeskikkelse og
ændring heraf. I forbindelse med dom om værgemål eller kendelse om foreløbig
afgørelse om værgemål foretages beskikkelse dog af den ret, der afsiger
dommen eller kendelsen.
Stedlig kompetence
§ 15. Statsamtets afgørelser efter § 5 og §§ 7-12
træffes på det sted, hvor den, som begæres sat under eller er under værgemål,
har bopæl. Har denne ingen bopæl her i landet, træffes afgørelsen, hvor
vedkommende har ophold. Har vedkommende hverken bopæl eller ophold her i
landet, træffes afgørelsen af Københavns Overpræsidium.
Anmodning
§ 16. Anmodning om værgemål eller om ændring eller
ophævelse af værgemål, jf. §§ 5-10, kan fremsættes af
1) den pågældende selv,
2) dennes ægtefælle, børn, forældre, søskende eller andre blandt de
nærmeste,
3) værgen eller en særlig værge,
4) kommunalbestyrelsen,
5) amtsrådet eller
6) politimesteren (politidirektøren).
Stk. 2. Statsamtet kan uden anmodning behandle
spørgsmål om ændring og ophævelse af værgemål, jf. § 9 og § 10, samt om
værgebeskikkelse og ændring heraf.
§ 17. Anmodning efter § 5 og §§ 7-12 sendes til
statsamtet. Anmodning om værgemål med fratagelse af den retlige handleevne
efter § 6 sendes til retten.
Stk. 2. Anmodningen skal begrundes og i værgemålssager
indeholde forslag til værgemålets karakter og omfang.
Stk. 3. Har statsamtet modtaget en anmodning, der skal
behandles af retten, oversendes den dertil. Det samme gælder, hvis retten har
modtaget en anmodning, der skal behandles af statsamtet.
Sagens oplysning
§ 18. Statsamtet eller retten sørger for sagens
oplysning.
Stk. 2. Statsamtet eller retten indhenter en
lægeerklæring om den pågældendes helbred som grundlag for en afgørelse efter
§ 5 eller § 6. I andre værgemålssager kan der indhentes en lægeerklæring,
hvis det findes nødvendigt.
Stk. 3. Har den pågældende bopæl på institution,
indhenter statsamtet eller retten endvidere en udtalelse herfra som grundlag
for en afgørelse efter § 5 eller § 6. I andre værgemålssager kan der
indhentes en udtalelse, hvis det findes nødvendigt.
Stk. 4. Statsamtet eller retten kan afkræve personer,
der har kendskab til den pågældende, de oplysninger, som anses for nødvendige
for behandling af sagen.
Stk. 5. Udgifter til lægeerklæringer til brug for
værgemålssager betales af den myndighed, der skal afgøre sagen.
§ 19. Inden statsamtet træffer afgørelse efter § 5
eller §§ 7-12, har den, som sagen angår, ret til at gøre sig bekendt med
grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en skriftlig eller
mundtlig udtalelse til sagen, medmindre den pågældende ikke med nytte kan
udtale sig om spørgsmålet.
Stk. 2. Inden retten træffer afgørelse, skal den, som
sagen angår, udtale sig i et retsmøde, medmindre det i det konkrete tilfælde
ikke skønnes påkrævet.
Underretning
§ 20. Statsamtet eller retten underretter ægtefællen
og værgen eller en særlig værge, hvis en sådan allerede er beskikket, om
anmodning om værgemål, jf. § 5 eller § 6, om ændring eller ophævelse af
værgemål, jf. §§ 9 og 10, om oversendelse af sagen til retten, jf. § 13, stk.
2, om indbringelse af statsamtets afgørelse for retten, jf. § 21, stk. 4, og
§ 22, og om anmodning i værgesager, jf. §§ 11 og 12. Underretning skal ikke
ske i tilfælde, hvor den pågældende selv fremsætter anmodning om værgemål.
Underretning skal ligeledes ikke ske til en separeret ægtefælle.
Stk. 2. Er der ingen ægtefælle, eller er ægtefællerne
separeret, skal der i rimeligt omfang ske underretning af forældre, voksne
børn eller andre blandt de nærmeste i tilfælde som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. Den, der har fået underretning efter stk. 1
eller 2, skal have meddelelse om statsamtets eller rettens afgørelse i sagen.
Foreløbige værgemål
§ 21. Statsamtet eller retten kan træffe en foreløbig
afgørelse om værgemål, hvis betingelserne i § 5 eller § 7 skønnes opfyldt og
der er et øjeblikkeligt behov herfor. Under samme betingelser kan retten
træffe en foreløbig afgørelse om fratagelse af den retlige handleevne efter §
6. Statsamtet eller retten beskikker samtidig en foreløbig værge for den
pågældende.
Stk. 2. I sager efter stk. 1 anvendes reglerne i § 18,
stk. 2 og 3, § 19 og § 20 kun i det omfang, det er foreneligt med den
foreløbige afgørelses karakter.
Stk. 3. En foreløbig afgørelse om værgemål og en
foreløbig værgebeskikkelse efter stk. 1 gælder, indtil der er truffet
afgørelse eller afsagt dom i sagen efter §§ 5-7, eller indtil den foreløbige
afgørelse ophæves.
Stk. 4. Statsamtets afgørelser efter stk. 1 under
værgemålssager efter § 5 eller §§ 7-10 kan indbringes for retten, der da også
færdigbehandler sagen. § 22, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Prøvelse af værgemålsafgørelser
§ 22. Statsamtets afgørelse efter § 5 eller §§ 7-10
kan inden fire uger efter, at der er givet meddelelse om afgørelsen,
indbringes for retten.
Stk. 2. Anmodning om indbringelse for retten kan
fremsættes af de samme, som kan fremsætte anmodning om værgemål, jf. § 16,
stk. 1. Anmodningen indgives til statsamtet, der oversender sagen til retten.
Stk. 3. Anmodning om prøvelse af statsamtets afgørelse
om værgemål har ikke opsættende virkning, medmindre retten bestemmer andet.
Administrative regler
§ 23. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
behandlingen af sager om værgemål og værger.
Stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling med
sundhedsministeren fastsætte regler om kravene til og udformningen af
lægeerklæringer til brug under værgemålssager.
Kapitel 4
Værgens beføjelser og pligter
Værgens opgaver
§ 24. Værgen skal inden for hvervets omfang varetage
interesserne for den, der er under værgemål.
§ 25. Værgen skal sørge for, at formuen bevares og
giver rimeligt udbytte.
Stk. 2. Værgen skal sørge for, at indtægterne anvendes
til gavn for den, der er under værgemål. Forældre kan som værger anvende
barnets indtægter til dets underhold i passende omfang og under hensyntagen
til deres og barnets stilling, jf. lov om forældremyndighed og samvær § 2,
stk. 3. Er indtægterne ikke tilstrækkelige, kan værgen under hensyn til
værgemålets karakter bruge af formuen i passende omfang med statsamtets
godkendelse, jf. § 39.
Stk. 3. Hvis værgen finder det forsvarligt, at den, der
er under værgemål, sørger for sine egne behov, kan værgen overlade denne
penge til egen rådighed til dette formål.
Medindflydelse
§ 26. Værgen skal spørge den, der er under værgemål,
før der træffes beslutning i vigtigere anliggender. Dette gælder dog ikke,
hvis den pågældende er under 15 år, hvis denne ikke forstår sagens betydning,
eller hvis dette ikke kan ske uden betydelig vanskelighed.
Stk. 2. Er den, der er under værgemål, gift, og finder
§ 33, stk. 1, ikke anvendelse, skal værgen tillige indhente en erklæring fra
ægtefællen, medmindre de er separerede.
Forbud mod kaution
§ 27. Værgen kan ikke forpligte den, der er under
værgemål, ved kaution eller anden sikkerhedsstillelse for tredjemands gæld.
Tilsyn
§ 28. Statsamterne og forvaltningsafdelingerne, jf. §
35, stk. 1, fører tilsyn med værgerne. Justitsministeren fastsætter regler
herom.
§ 29. Værgen skal sørge for, at der aflægges regnskab
over forvaltningen af formue og anvendelsen af indtægter. Justitsministeren
fastsætter regler herom.
§ 30. Justitsministeren kan fastsætte regler om
værgens pligt til at indhente godkendelse fra statsamtet, herunder til
dispositioner over indtægten, jf. § 25, stk. 2, og formuen, jf. § 39, og til
stiftelse af gæld.
Værgens erstatningsansvar
§ 31. Tilsidesætter værgen sine forpligtelser, er
denne erstatningsansvarlig over for den, der er under værgemål, for skade,
der forvoldes ved forsætligt eller uagtsomt forhold.
Værgens vederlag m.v.
§ 32. Værgen kan få nødvendige udlæg dækket og i den
udstrækning, det er rimeligt, tillægges vederlag for sit arbejde. Beløbene,
der fastsættes af statsamtet, betales af den, der er under værgemål, eller,
hvis denne ikke har midler, af statsamtet.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om udlæg og
vederlag.
Stk. 3. For samværgemål gælder reglerne i stk. 1, 2.
pkt., og stk. 2 ikke. Samværgens vederlag m.v. betales af den, der er under
samværgemål.
Gifte under værgemål
§ 33. Er en gift person under værgemål efter lovens §
5 eller tillige efter § 6, bestyrer værgen i forening med den anden ægtefælle
den del af fællesboet, der er omfattet af værgemålet.
Stk. 2. Værgen handler alene, hvis den anden ægtefælle
er under værgemål, hvis ægtefællerne er separerede, eller hvis det på grund
af særlige forhold bestemmes i værgebeskikkelsen.
Stk. 3. Ved de i stk. 1 nævnte værgemål gælder i dette
kapitel alene reglerne i § 24, § 25, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, §
26, § 27, § 31 og § 32, stk. 1, 1. pkt. Værgens vederlag m.v. betales af den,
der er under værgemål.
Kapitel 5
Formuens forvaltning og anbringelse m.v.
Formuen ved værgemålets iværksættelse og ved arv
§ 34. Formuen kan bevares i den form, den havde, da
værgemål blev iværksat.
Stk. 2. Arv, der tilfalder en person under værgemål,
kan bevares i den form, hvori den udlægges på skiftet.
Forvaltning
§ 35. Kontante midler, aktier, obligationer,
pantebreve og andre værdipapirer omfattet af et værgemål skal bestyres i en
forvaltningsafdeling knyttet til et pengeinstitut, som justitsministeren har
godkendt hertil, jf. dog stk. 2, § 37 og § 38.
Stk. 2. Værgen forvalter
1) faste ejendomme, løsøre, fordringer på naturalydelser og andre
aktiver, der ikke bestyres i en forvaltningsafdeling efter stk. 1, og
2) beløb under en størrelse, som justitsministeren fastsætter.
Stk. 3. Værgen skal sørge for, at midler omfattet af
stk. 1 indleveres til en forvaltningsafdeling, og kan ikke kvittere for
modtagelsen heraf.
Anbringelse
§ 36. Kontante midler omfattet af et værgemål skal
indsættes i en forvaltningsafdeling, jf. § 35, stk. 1, eller i et
pengeinstitut, jf. § 35, stk. 2, nr. 2, eller anbringes i aktiver, som giver
betryggende sikkerhed.
Gaver og friarv
§ 37. Ved gaver til personer under værgemål finder
reglerne i §§ 28-30, § 35, stk. 1, § 36 og § 39 kun anvendelse, hvis giveren
har bestemt det.
§ 38. Ved testamente kan arvelader bestemme, at
reglerne i §§ 28-30, § 35, stk. 1, § 36 og § 39 ikke skal finde anvendelse på
friarv.
Formueforbrug
§ 39. Værgen skal have statsamtets godkendelse til
forbrug af formue, der er omfattet af et værgemål. Dette gælder uanset,
hvorledes aktiverne forvaltes.
Administrative regler
§ 40. Justitsministeren kan fastsætte regler om
1) værgens pligt til ved værgemålets begyndelse at udarbejde en
fortegnelse over aktiver og passiver og om registrering, notering og
tinglysning af umyndighed,
2) forvaltning efter § 35 og om tilsynet med forvaltningsafdelingerne,
herunder om deres pligt til at give oplysninger om deres administration,
3) i hvilke aktiver midler omfattet af et værgemål kan anbringes, jf. §
36, og om undtagelse af mindre beløb fra anbringelsesreglerne,
4) offentlige myndigheders, forsikringsselskabers, pensionskassers og
pengeinstitutters pligt til at indbetale midler omfattet af § 35, stk. 1, til
en forvaltningsafdeling og til at indberette til tilsynsmyndigheden om
løbende ydelser til personer under værgemål og
5) adgangen til i konkrete tilfælde at fravige forvaltnings- og
anbringelsesreglerne.
Gifte under værgemål
§ 41. Reglerne i dette kapitel gælder ikke for
værgemål, hvor værgen i forening med en ægtefælle bestyrer den del af
fællesboet, der er omfattet af værgemålet, jf. § 33, stk. 1.
Kapitel 6
Umyndiges selvstændige rådighed og næring
§ 42. Umyndige råder selv over,
1) hvad de har erhvervet ved eget arbejde, efter at de er fyldt 15 år,
eller efter at de er frataget den retlige handleevne,
2) hvad de har fået til fri rådighed som gave eller som friarv ved
testamente, og
3) hvad værgen har overladt dem efter § 25, stk. 3.
Stk. 2. Rådigheden omfatter også indtægter af det
erhvervede, og hvad der træder i stedet herfor. Den medfører ikke adgang til
at påtage sig gældsforpligtelser.
Stk. 3. Værgen kan med statsamtets godkendelse fratage
den umyndige rådigheden, hvis det er nødvendigt af hensyn til dennes velfærd.
§ 43. Værgen for en umyndig, der er fyldt 15 år, kan
med statsamtets godkendelse tillade, at denne på egen hånd udøver næring
eller anden virksomhed.
Stk. 2. En umyndig, der har tilladelse til at udøve
næring eller virksomhed, kan på egen hånd indgå de retshandler, som falder
inden for virksomhedens område.
Stk. 3. Værgen kan med statsamtets godkendelse
tilbagekalde tilladelsen. Tilbagekaldelsen får kun virkning for tredjemand,
hvis denne kendte eller burde kende den.
Kapitel 7
Ugyldige aftaler
§ 44. Har en umyndig indgået en aftale på egen hånd
uden at være berettiget dertil, kan den anden part træde tilbage fra aftalen,
medmindre den forinden er godkendt eller bindende opfyldt. Tilbagetrædelse
kan meddeles til den umyndige.
Stk. 2. Vidste den anden part, at aftalen blev indgået
med en umyndig, og havde den anden part ikke grund til at tro, at denne havde
hjemmel til at indgå aftalen, kan parten dog først træde tilbage efter
udløbet af den frist, som ved aftalens indgåelse blev fastsat til at indhente
godkendelse, eller som med rimelighed måtte forudsættes at medgå hertil.
Stk. 3. Så længe den umyndige opfylder en aftale om
personligt arbejde, kan den anden part ikke træde tilbage fra aftalen.
§ 45. Bliver en aftale ugyldig efter § 44, fordi den
ene part er umyndig, skal parterne tilbagelevere, hvad de har modtaget,
eller, hvis dette ikke er muligt, erstatte dets værdi. Den umyndige skal dog
kun yde erstatning i det omfang, det modtagne skønnes at være kommet denne
til nytte.
Stk. 2. Har den umyndige givet urigtige oplysninger om
sin berettigelse til at indgå en aftale og derved forledt den anden part til
at indgå aftalen, kan det, uanset om nogen opfyldelse af aftalen har fundet
sted, i det omfang det findes rimeligt, pålægges den umyndige at erstatte det
tab, som aftalen har medført.
Stk. 3. Har den umyndige ved aftalens indgåelse gjort
sig skyldig i strafbart forhold, gælder de almindelige erstatningsregler.
§ 46. En aftale er ikke bindende, hvis det må
antages, at den er indgået af en person, der på grund af sindssygdom,
herunder svær demens, hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring
eller en lignende tilstand manglede evnen til at handle fornuftmæssigt.
Stk. 2. Ved opgøret mellem parterne gælder § 45, stk.
1.
Stk. 3. Var den anden part i god tro, kan der, uanset
om nogen opfyldelse af aftalen har fundet sted, i det omfang det findes
rimeligt, tillægges parten erstatning for det tab, som aftalen har medført.
Kapitel 8
Særlige værgemål
§ 47. Skal værgen indgå en retshandel med den, der er
under værgemål, eller kan deres interesser i et retsforhold i øvrigt være
modstridende, beskikkes der en særlig værge.
§ 48. Er en beskikket værge midlertidigt forhindret i
at varetage sit hverv, kan der beskikkes en særlig værge.
§ 49. Er nogen på grund af fravær midlertidigt
forhindret i at varetage sine anliggender, kan der, hvis der er et
øjeblikkeligt behov herfor, beskikkes en værge til, så længe forhindringen
består, at varetage den pågældendes anliggender i nærmere angivet omfang.
§ 50. Værger efter §§ 47-49 beskikkes af statsamtet.
Stk. 2. Ved værgesager efter §§ 47-49 finder reglerne i
§ 15, § 17, stk. 2, § 18, stk. 1 og 4, og § 23, stk. 1, tilsvarende
anvendelse. Reglerne i § 19, stk. 1, og § 20 anvendes i det omfang, det er
foreneligt med afgørelsens midlertidige karakter.
Stk. 3. § 12 om fratagelse og bortfald af værgens
beføjelser finder tilsvarende anvendelse. Endvidere finder § 24, § 26 og §§
28-32 tilsvarende anvendelse.
Kapitel 9
Internationale aftaler
§ 51. Regeringen kan indgå overenskomst med andre
stater om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om umyndighed og
værgemål. Overenskomsten finder anvendelse her i landet efter bekendtgørelse
i Lovtidende.
Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte
regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om
umyndighed og værgemål.
Kapitel 10
Ikrafttræden m.v.
§ 52. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 211 af 13. maj 1981 om
anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v.
§ 53. Lov om umyndighed og værgemål
(myndighedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 3. oktober 1985, ophæves.
§ 54. Er der før lovens ikrafttræden anlagt retssag
om umyndiggørelse eller lavværgemål, anvendes denne lovs regler. Sagen
færdigbehandles af retten uanset § 13, stk. 2.
Stk. 2. Værgemåls- og værgesager, der ved lovens
ikrafttræden er under behandling ved statsamterne, behandles efter reglerne i
denne lov.
§ 55. Personer, der er umyndiggjort efter
bestemmelsen i myndighedslovens § 2, anses efter denne lovs ikrafttræden for
at være under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. § 5 og §
6. Værgemålet anses dog ikke for at omfatte personlige forhold, jf. § 5, stk.
3, medmindre der ved denne lovs ikrafttræden tillige var truffet afgørelse om
umyndiggørelse i personlig henseende efter bestemmelsen i myndighedslovens §
46.
Stk. 2. Personer, der er under lavværgemål efter den
tidligere lovgivning, anses som værende under samværgemål, jf. § 7.
§ 56. Er der før lovens ikrafttræden iværksat
testamentarisk værgemål, gælder den hidtidige lovgivnings regler herom.
§ 57. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de
afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 14.
juni 1995
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/Bjørn Westh
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1994 LSF 191 FORSLAG TIL VÆRGEMÅLSLOV Retsinformation · 15. juni 1995
- 1994 LSF 192 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN OG FORSKELLIGE ANDRE LOVE (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF VÆRGEMÅLSLOVEN) Retsinformation · 15. juni 1995
- En umyndig person født i 1995 er ikke blevet anset for selvstændig erhvervsdrivende i forbindelse med indtræden i 2002 som interessent i H1 I/S Landsskatteretten · 13. februar 2009
- En umyndig person født i 1996 er ikke blevet anset for selvstændig erhvervsdrivende i forbindelse med indtræden i 2002 som interessent i H1 I/S Landsskatteretten · 13. februar 2009
- Klageren er blevet anset for skattepligt af den samlede indtægt ved drift af H1 I/S, hvor klageren alene ejer 70 % Landsskatteretten · 13. februar 2009
- G.A.3.1.2.7 Mindreårige Den juridiske vejledning · 1. juli 2026