Spring til indhold

Retsinformation

Værgemålslov

Ikke gældende siden 27. august 2007 LOV nr 388 af 14/06/1995LovJustitsministeriet15. juni 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 185 afgørelser

Det finansielle ankenævn 95, Retsinformation 51, Landsskatteretten 13, Domsdatabasen 12, Klagenævn (Nævnenes Hus) 9, Klagenævnet for Domænenavne 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Værgemålslov

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,

gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

følgende lov:

Kapitel 1

Værgemål for børn og unge

Umyndige under 18 år

§ 1. Børn og unge under 18 år, der ikke har indgået

ægteskab, er mindreårige og dermed umyndige. Unge under 18 år, der har

indgået ægteskab, er dog mindreårige og dermed umyndige, hvis statsamtet ved

tilladelsen til ægteskabet har fastsat vilkår herom.

Stk. 2. Mindreårige kan ikke selv forpligte sig ved

retshandler eller råde over deres formue, medmindre andet er bestemt.

Stk. 3. For så vidt ikke andet særlig er bestemt,

handler værgerne på den mindreåriges vegne i økonomiske anliggender.

Værger

§ 2. For mindreårige er indehaveren af

forældremyndigheden værge. Er der fælles forældremyndighed, er indehaverne

begge værger.

Stk. 2. Under ganske særlige omstændigheder kan

indehaveren af forældremyndigheden fritages for værgemålet.

Stk. 3. Er der fælles forældremyndighed, og er den ene

af indehaverne under værgemål, jf. lovens kapitel 2, eller fritaget for

værgemålet eller frataget dette, er den anden værge alene.

Stk. 4. Indtræder en af de i stk. 2 eller 3 nævnte

omstændigheder for den, der har forældremyndigheden alene, eller for begge

indehavere, beskikkes en værge.

§ 3. Er der to værger for en mindreårig, handler de i

forening på dennes vegne.

Stk. 2. Den ene værge kan give den anden fuldmagt til

Læs alt

at varetage værgemålet alene. Fuldmagten kan begrænses i tid eller til at

angå bestemte anliggender. Den kan når som helst tilbagekaldes.

Stk. 3. Den ene værge kan med virkning i forhold til

tredjemand modtage og kvittere for beløb, som en værge lovligt kan modtage,

medmindre den anden værge har meddelt tredjemand, at dette ikke kan ske.

Stk. 4. Er den ene værge midlertidigt forhindret, kan

den anden træffe beslutninger, som ikke uden ulempe kan udsættes.

Stk. 5. Er værgerne uenige, træffes afgørelse af

statsamtet.

§ 4. Om fratagelse og bortfald af værgens beføjelser

finder § 12 tilsvarende anvendelse. Ved behandlingen af værgesager efter

dette kapitel finder § 14, 1. pkt., § 15, § 16, stk. 2, § 18, stk. 1 og 4, §

20, stk. 1 og 3, og § 23, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Endvidere gælder

reglerne i § 24, § 25, § 26, stk. 1, og §§ 27-32, §§ 34-40 og §§ 42-46.

Stk. 2. Inden der beskikkes en værge for en mindreårig,

der er fyldt 12 år, skal der finde en samtale sted herom med denne. Samtalen

kan dog undlades, hvis den må antages at være til skade for den mindreårige,

eller hvis denne ikke med nytte kan udtale sig.

Kapitel 2

Værgemål for voksne

Værgemålsformer

§ 5. Der kan iværksættes værgemål for den, der på

grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling

eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at

varetage sine anliggender, hvis der er behov for det.

Stk. 2. Der kan iværksættes værgemål for den, der på

grund af sygdom eller stærkt svækket tilstand er uegnet til at varetage sine

økonomiske anliggender, og som selv anmoder herom, hvis der er behov for det

i stedet for samværgemål efter § 7.

Stk. 3. Værgemålet kan begrænses til at angå økonomiske

forhold, herunder bestemte aktiver eller anliggender. Det kan også begrænses

til at angå personlige forhold, herunder bestemte personlige anliggender.

Stk. 4. For så vidt ikke andet særlig er bestemt,

handler værgen på den pågældendes vegne i anliggender, der er omfattet af

værgemålet.

Stk. 5. Personer, der er under værgemål efter denne

bestemmelse, er myndige, medmindre de tillige er frataget handleevnen efter §

6.

§ 6. I forbindelse med værgemål efter § 5, der

omfatter økonomiske forhold, kan den retlige handleevne fratages, hvis dette

er nødvendigt for at hindre, at den pågældende udsætter sin formue, indkomst

eller andre økonomiske interesser for fare for at forringes væsentligt, eller

for at hindre økonomisk udnyttelse. Fratagelsen af den retlige handleevne kan

ikke begrænses til at angå bestemte aktiver eller anliggender.

Stk. 2. Den, der er frataget handleevnen, er umyndig og

kan ikke selv forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue,

medmindre andet er bestemt.

Stk. 3. Afgørelser om fratagelse af handleevne

tinglyses, jf. tinglysningslovens § 48.

§ 7. Der kan iværksættes samværgemål for den, der på

grund af uerfarenhed, svækket helbred eller anden lignende tilstand har behov

for hjælp til at administrere sin formue eller varetage andre økonomiske

anliggender, og som selv anmoder herom.

Stk. 2. Samværgemålet kan begrænses til at angå

bestemte aktiver eller anliggender.

Stk. 3. Samværgen og den pågældende handler i forening

i anliggender, der er omfattet af værgemålet.

Stk. 4. Personer, der er under værgemål efter denne

bestemmelse, er myndige.

Stk. 5. Reglerne i § 25, stk. 2, 2. og 3. pkt., §§

26-30, § 32, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, og §§ 33-45 gælder ikke ved

samværgemål.

Omfang af værgemål

§ 8. Afgørelser efter § 5 eller § 7 skal afpasses

efter den pågældendes behov og må ikke være mere omfattende end nødvendigt.

Der kan ikke ske fratagelse af handleevne efter § 6, hvis den pågældendes

interesser i tilstrækkeligt omfang kan tilgodeses ved værgemål efter § 5.

Stk. 2. Er tilstanden midlertidig, eller er der af

andre grunde særlig anledning hertil, kan værgemål tidsbegrænses.

§ 9. Hvis ændrede forhold giver anledning til det,

skal en afgørelse om værgemål ændres til et mindre eller mere indgribende

værgemål.

Ophævelse af værgemål

§ 10. Værgemål efter § 5, fratagelse af handleevne

efter § 6 eller samværgemål efter § 7 skal ophæves, hvis betingelserne ikke

længere er opfyldt.

Værger

§ 11. I forbindelse med afgørelser om værgemål skal

der beskikkes en værge.

§ 12. Beskikkelsen fratages værgen, hvis denne

misbruger sin stilling eller i øvrigt viser sig uegnet til hvervet, eller

hvis det er nødvendigt af hensyn til den, der er under værgemål.

Stk. 2. Beskikkelsen bortfalder, hvis værgen selv

kommer under værgemål efter reglerne i dette kapitel.

Kapitel 3

Behandlingen af værgemåls- og værgesager

vedrørende voksne

Saglig kompetence

§ 13. Statsamtet eller retten træffer afgørelse om

værgemål efter §§ 5-10.

Stk. 2. Statsamtet træffer afgørelse om værgemål efter

§ 5 og §§ 7-10, medmindre det findes betænkeligt at behandle sagen

administrativt, herunder når den, der begæres sat under værgemål, protesterer

mod, at der træffes afgørelse om værgemål.

Stk. 3. Retten træffer afgørelse om fratagelse af

handleevne efter § 6 og i sager, som statsamtet i medfør af stk. 2 har

oversendt til retten til afgørelse.

Stk. 4. Statsamtets beslutning om, hvem der skal afgøre

sagen, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 14. Statsamtet foretager værgebeskikkelse og

ændring heraf. I forbindelse med dom om værgemål eller kendelse om foreløbig

afgørelse om værgemål foretages beskikkelse dog af den ret, der afsiger

dommen eller kendelsen.

Stedlig kompetence

§ 15. Statsamtets afgørelser efter § 5 og §§ 7-12

træffes på det sted, hvor den, som begæres sat under eller er under værgemål,

har bopæl. Har denne ingen bopæl her i landet, træffes afgørelsen, hvor

vedkommende har ophold. Har vedkommende hverken bopæl eller ophold her i

landet, træffes afgørelsen af Københavns Overpræsidium.

Anmodning

§ 16. Anmodning om værgemål eller om ændring eller

ophævelse af værgemål, jf. §§ 5-10, kan fremsættes af

1) den pågældende selv,

2) dennes ægtefælle, børn, forældre, søskende eller andre blandt de

nærmeste,

3) værgen eller en særlig værge,

4) kommunalbestyrelsen,

5) amtsrådet eller

6) politimesteren (politidirektøren).

Stk. 2. Statsamtet kan uden anmodning behandle

spørgsmål om ændring og ophævelse af værgemål, jf. § 9 og § 10, samt om

værgebeskikkelse og ændring heraf.

§ 17. Anmodning efter § 5 og §§ 7-12 sendes til

statsamtet. Anmodning om værgemål med fratagelse af den retlige handleevne

efter § 6 sendes til retten.

Stk. 2. Anmodningen skal begrundes og i værgemålssager

indeholde forslag til værgemålets karakter og omfang.

Stk. 3. Har statsamtet modtaget en anmodning, der skal

behandles af retten, oversendes den dertil. Det samme gælder, hvis retten har

modtaget en anmodning, der skal behandles af statsamtet.

Sagens oplysning

§ 18. Statsamtet eller retten sørger for sagens

oplysning.

Stk. 2. Statsamtet eller retten indhenter en

lægeerklæring om den pågældendes helbred som grundlag for en afgørelse efter

§ 5 eller § 6. I andre værgemålssager kan der indhentes en lægeerklæring,

hvis det findes nødvendigt.

Stk. 3. Har den pågældende bopæl på institution,

indhenter statsamtet eller retten endvidere en udtalelse herfra som grundlag

for en afgørelse efter § 5 eller § 6. I andre værgemålssager kan der

indhentes en udtalelse, hvis det findes nødvendigt.

Stk. 4. Statsamtet eller retten kan afkræve personer,

der har kendskab til den pågældende, de oplysninger, som anses for nødvendige

for behandling af sagen.

Stk. 5. Udgifter til lægeerklæringer til brug for

værgemålssager betales af den myndighed, der skal afgøre sagen.

§ 19. Inden statsamtet træffer afgørelse efter § 5

eller §§ 7-12, har den, som sagen angår, ret til at gøre sig bekendt med

grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en skriftlig eller

mundtlig udtalelse til sagen, medmindre den pågældende ikke med nytte kan

udtale sig om spørgsmålet.

Stk. 2. Inden retten træffer afgørelse, skal den, som

sagen angår, udtale sig i et retsmøde, medmindre det i det konkrete tilfælde

ikke skønnes påkrævet.

Underretning

§ 20. Statsamtet eller retten underretter ægtefællen

og værgen eller en særlig værge, hvis en sådan allerede er beskikket, om

anmodning om værgemål, jf. § 5 eller § 6, om ændring eller ophævelse af

værgemål, jf. §§ 9 og 10, om oversendelse af sagen til retten, jf. § 13, stk.

2, om indbringelse af statsamtets afgørelse for retten, jf. § 21, stk. 4, og

§ 22, og om anmodning i værgesager, jf. §§ 11 og 12. Underretning skal ikke

ske i tilfælde, hvor den pågældende selv fremsætter anmodning om værgemål.

Underretning skal ligeledes ikke ske til en separeret ægtefælle.

Stk. 2. Er der ingen ægtefælle, eller er ægtefællerne

separeret, skal der i rimeligt omfang ske underretning af forældre, voksne

børn eller andre blandt de nærmeste i tilfælde som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Den, der har fået underretning efter stk. 1

eller 2, skal have meddelelse om statsamtets eller rettens afgørelse i sagen.

Foreløbige værgemål

§ 21. Statsamtet eller retten kan træffe en foreløbig

afgørelse om værgemål, hvis betingelserne i § 5 eller § 7 skønnes opfyldt og

der er et øjeblikkeligt behov herfor. Under samme betingelser kan retten

træffe en foreløbig afgørelse om fratagelse af den retlige handleevne efter §

6. Statsamtet eller retten beskikker samtidig en foreløbig værge for den

pågældende.

Stk. 2. I sager efter stk. 1 anvendes reglerne i § 18,

stk. 2 og 3, § 19 og § 20 kun i det omfang, det er foreneligt med den

foreløbige afgørelses karakter.

Stk. 3. En foreløbig afgørelse om værgemål og en

foreløbig værgebeskikkelse efter stk. 1 gælder, indtil der er truffet

afgørelse eller afsagt dom i sagen efter §§ 5-7, eller indtil den foreløbige

afgørelse ophæves.

Stk. 4. Statsamtets afgørelser efter stk. 1 under

værgemålssager efter § 5 eller §§ 7-10 kan indbringes for retten, der da også

færdigbehandler sagen. § 22, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Prøvelse af værgemålsafgørelser

§ 22. Statsamtets afgørelse efter § 5 eller §§ 7-10

kan inden fire uger efter, at der er givet meddelelse om afgørelsen,

indbringes for retten.

Stk. 2. Anmodning om indbringelse for retten kan

fremsættes af de samme, som kan fremsætte anmodning om værgemål, jf. § 16,

stk. 1. Anmodningen indgives til statsamtet, der oversender sagen til retten.

Stk. 3. Anmodning om prøvelse af statsamtets afgørelse

om værgemål har ikke opsættende virkning, medmindre retten bestemmer andet.

Administrative regler

§ 23. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om

behandlingen af sager om værgemål og værger.

Stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling med

sundhedsministeren fastsætte regler om kravene til og udformningen af

lægeerklæringer til brug under værgemålssager.

Kapitel 4

Værgens beføjelser og pligter

Værgens opgaver

§ 24. Værgen skal inden for hvervets omfang varetage

interesserne for den, der er under værgemål.

§ 25. Værgen skal sørge for, at formuen bevares og

giver rimeligt udbytte.

Stk. 2. Værgen skal sørge for, at indtægterne anvendes

til gavn for den, der er under værgemål. Forældre kan som værger anvende

barnets indtægter til dets underhold i passende omfang og under hensyntagen

til deres og barnets stilling, jf. lov om forældremyndighed og samvær § 2,

stk. 3. Er indtægterne ikke tilstrækkelige, kan værgen under hensyn til

værgemålets karakter bruge af formuen i passende omfang med statsamtets

godkendelse, jf. § 39.

Stk. 3. Hvis værgen finder det forsvarligt, at den, der

er under værgemål, sørger for sine egne behov, kan værgen overlade denne

penge til egen rådighed til dette formål.

Medindflydelse

§ 26. Værgen skal spørge den, der er under værgemål,

før der træffes beslutning i vigtigere anliggender. Dette gælder dog ikke,

hvis den pågældende er under 15 år, hvis denne ikke forstår sagens betydning,

eller hvis dette ikke kan ske uden betydelig vanskelighed.

Stk. 2. Er den, der er under værgemål, gift, og finder

§ 33, stk. 1, ikke anvendelse, skal værgen tillige indhente en erklæring fra

ægtefællen, medmindre de er separerede.

Forbud mod kaution

§ 27. Værgen kan ikke forpligte den, der er under

værgemål, ved kaution eller anden sikkerhedsstillelse for tredjemands gæld.

Tilsyn

§ 28. Statsamterne og forvaltningsafdelingerne, jf. §

35, stk. 1, fører tilsyn med værgerne. Justitsministeren fastsætter regler

herom.

§ 29. Værgen skal sørge for, at der aflægges regnskab

over forvaltningen af formue og anvendelsen af indtægter. Justitsministeren

fastsætter regler herom.

§ 30. Justitsministeren kan fastsætte regler om

værgens pligt til at indhente godkendelse fra statsamtet, herunder til

dispositioner over indtægten, jf. § 25, stk. 2, og formuen, jf. § 39, og til

stiftelse af gæld.

Værgens erstatningsansvar

§ 31. Tilsidesætter værgen sine forpligtelser, er

denne erstatningsansvarlig over for den, der er under værgemål, for skade,

der forvoldes ved forsætligt eller uagtsomt forhold.

Værgens vederlag m.v.

§ 32. Værgen kan få nødvendige udlæg dækket og i den

udstrækning, det er rimeligt, tillægges vederlag for sit arbejde. Beløbene,

der fastsættes af statsamtet, betales af den, der er under værgemål, eller,

hvis denne ikke har midler, af statsamtet.

Stk. 2. Justitsministeren fastsætter regler om udlæg og

vederlag.

Stk. 3. For samværgemål gælder reglerne i stk. 1, 2.

pkt., og stk. 2 ikke. Samværgens vederlag m.v. betales af den, der er under

samværgemål.

Gifte under værgemål

§ 33. Er en gift person under værgemål efter lovens §

5 eller tillige efter § 6, bestyrer værgen i forening med den anden ægtefælle

den del af fællesboet, der er omfattet af værgemålet.

Stk. 2. Værgen handler alene, hvis den anden ægtefælle

er under værgemål, hvis ægtefællerne er separerede, eller hvis det på grund

af særlige forhold bestemmes i værgebeskikkelsen.

Stk. 3. Ved de i stk. 1 nævnte værgemål gælder i dette

kapitel alene reglerne i § 24, § 25, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, §

26, § 27, § 31 og § 32, stk. 1, 1. pkt. Værgens vederlag m.v. betales af den,

der er under værgemål.

Kapitel 5

Formuens forvaltning og anbringelse m.v.

Formuen ved værgemålets iværksættelse og ved arv

§ 34. Formuen kan bevares i den form, den havde, da

værgemål blev iværksat.

Stk. 2. Arv, der tilfalder en person under værgemål,

kan bevares i den form, hvori den udlægges på skiftet.

Forvaltning

§ 35. Kontante midler, aktier, obligationer,

pantebreve og andre værdipapirer omfattet af et værgemål skal bestyres i en

forvaltningsafdeling knyttet til et pengeinstitut, som justitsministeren har

godkendt hertil, jf. dog stk. 2, § 37 og § 38.

Stk. 2. Værgen forvalter

1) faste ejendomme, løsøre, fordringer på naturalydelser og andre

aktiver, der ikke bestyres i en forvaltningsafdeling efter stk. 1, og

2) beløb under en størrelse, som justitsministeren fastsætter.

Stk. 3. Værgen skal sørge for, at midler omfattet af

stk. 1 indleveres til en forvaltningsafdeling, og kan ikke kvittere for

modtagelsen heraf.

Anbringelse

§ 36. Kontante midler omfattet af et værgemål skal

indsættes i en forvaltningsafdeling, jf. § 35, stk. 1, eller i et

pengeinstitut, jf. § 35, stk. 2, nr. 2, eller anbringes i aktiver, som giver

betryggende sikkerhed.

Gaver og friarv

§ 37. Ved gaver til personer under værgemål finder

reglerne i §§ 28-30, § 35, stk. 1, § 36 og § 39 kun anvendelse, hvis giveren

har bestemt det.

§ 38. Ved testamente kan arvelader bestemme, at

reglerne i §§ 28-30, § 35, stk. 1, § 36 og § 39 ikke skal finde anvendelse på

friarv.

Formueforbrug

§ 39. Værgen skal have statsamtets godkendelse til

forbrug af formue, der er omfattet af et værgemål. Dette gælder uanset,

hvorledes aktiverne forvaltes.

Administrative regler

§ 40. Justitsministeren kan fastsætte regler om

1) værgens pligt til ved værgemålets begyndelse at udarbejde en

fortegnelse over aktiver og passiver og om registrering, notering og

tinglysning af umyndighed,

2) forvaltning efter § 35 og om tilsynet med forvaltningsafdelingerne,

herunder om deres pligt til at give oplysninger om deres administration,

3) i hvilke aktiver midler omfattet af et værgemål kan anbringes, jf. §

36, og om undtagelse af mindre beløb fra anbringelsesreglerne,

4) offentlige myndigheders, forsikringsselskabers, pensionskassers og

pengeinstitutters pligt til at indbetale midler omfattet af § 35, stk. 1, til

en forvaltningsafdeling og til at indberette til tilsynsmyndigheden om

løbende ydelser til personer under værgemål og

5) adgangen til i konkrete tilfælde at fravige forvaltnings- og

anbringelsesreglerne.

Gifte under værgemål

§ 41. Reglerne i dette kapitel gælder ikke for

værgemål, hvor værgen i forening med en ægtefælle bestyrer den del af

fællesboet, der er omfattet af værgemålet, jf. § 33, stk. 1.

Kapitel 6

Umyndiges selvstændige rådighed og næring

§ 42. Umyndige råder selv over,

1) hvad de har erhvervet ved eget arbejde, efter at de er fyldt 15 år,

eller efter at de er frataget den retlige handleevne,

2) hvad de har fået til fri rådighed som gave eller som friarv ved

testamente, og

3) hvad værgen har overladt dem efter § 25, stk. 3.

Stk. 2. Rådigheden omfatter også indtægter af det

erhvervede, og hvad der træder i stedet herfor. Den medfører ikke adgang til

at påtage sig gældsforpligtelser.

Stk. 3. Værgen kan med statsamtets godkendelse fratage

den umyndige rådigheden, hvis det er nødvendigt af hensyn til dennes velfærd.

§ 43. Værgen for en umyndig, der er fyldt 15 år, kan

med statsamtets godkendelse tillade, at denne på egen hånd udøver næring

eller anden virksomhed.

Stk. 2. En umyndig, der har tilladelse til at udøve

næring eller virksomhed, kan på egen hånd indgå de retshandler, som falder

inden for virksomhedens område.

Stk. 3. Værgen kan med statsamtets godkendelse

tilbagekalde tilladelsen. Tilbagekaldelsen får kun virkning for tredjemand,

hvis denne kendte eller burde kende den.

Kapitel 7

Ugyldige aftaler

§ 44. Har en umyndig indgået en aftale på egen hånd

uden at være berettiget dertil, kan den anden part træde tilbage fra aftalen,

medmindre den forinden er godkendt eller bindende opfyldt. Tilbagetrædelse

kan meddeles til den umyndige.

Stk. 2. Vidste den anden part, at aftalen blev indgået

med en umyndig, og havde den anden part ikke grund til at tro, at denne havde

hjemmel til at indgå aftalen, kan parten dog først træde tilbage efter

udløbet af den frist, som ved aftalens indgåelse blev fastsat til at indhente

godkendelse, eller som med rimelighed måtte forudsættes at medgå hertil.

Stk. 3. Så længe den umyndige opfylder en aftale om

personligt arbejde, kan den anden part ikke træde tilbage fra aftalen.

§ 45. Bliver en aftale ugyldig efter § 44, fordi den

ene part er umyndig, skal parterne tilbagelevere, hvad de har modtaget,

eller, hvis dette ikke er muligt, erstatte dets værdi. Den umyndige skal dog

kun yde erstatning i det omfang, det modtagne skønnes at være kommet denne

til nytte.

Stk. 2. Har den umyndige givet urigtige oplysninger om

sin berettigelse til at indgå en aftale og derved forledt den anden part til

at indgå aftalen, kan det, uanset om nogen opfyldelse af aftalen har fundet

sted, i det omfang det findes rimeligt, pålægges den umyndige at erstatte det

tab, som aftalen har medført.

Stk. 3. Har den umyndige ved aftalens indgåelse gjort

sig skyldig i strafbart forhold, gælder de almindelige erstatningsregler.

§ 46. En aftale er ikke bindende, hvis det må

antages, at den er indgået af en person, der på grund af sindssygdom,

herunder svær demens, hæmmet psykisk udvikling, forbigående sindsforvirring

eller en lignende tilstand manglede evnen til at handle fornuftmæssigt.

Stk. 2. Ved opgøret mellem parterne gælder § 45, stk.

1.

Stk. 3. Var den anden part i god tro, kan der, uanset

om nogen opfyldelse af aftalen har fundet sted, i det omfang det findes

rimeligt, tillægges parten erstatning for det tab, som aftalen har medført.

Kapitel 8

Særlige værgemål

§ 47. Skal værgen indgå en retshandel med den, der er

under værgemål, eller kan deres interesser i et retsforhold i øvrigt være

modstridende, beskikkes der en særlig værge.

§ 48. Er en beskikket værge midlertidigt forhindret i

at varetage sit hverv, kan der beskikkes en særlig værge.

§ 49. Er nogen på grund af fravær midlertidigt

forhindret i at varetage sine anliggender, kan der, hvis der er et

øjeblikkeligt behov herfor, beskikkes en værge til, så længe forhindringen

består, at varetage den pågældendes anliggender i nærmere angivet omfang.

§ 50. Værger efter §§ 47-49 beskikkes af statsamtet.

Stk. 2. Ved værgesager efter §§ 47-49 finder reglerne i

§ 15, § 17, stk. 2, § 18, stk. 1 og 4, og § 23, stk. 1, tilsvarende

anvendelse. Reglerne i § 19, stk. 1, og § 20 anvendes i det omfang, det er

foreneligt med afgørelsens midlertidige karakter.

Stk. 3. § 12 om fratagelse og bortfald af værgens

beføjelser finder tilsvarende anvendelse. Endvidere finder § 24, § 26 og §§

28-32 tilsvarende anvendelse.

Kapitel 9

Internationale aftaler

§ 51. Regeringen kan indgå overenskomst med andre

stater om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om umyndighed og

værgemål. Overenskomsten finder anvendelse her i landet efter bekendtgørelse

i Lovtidende.

Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte

regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om

umyndighed og værgemål.

Kapitel 10

Ikrafttræden m.v.

§ 52. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 211 af 13. maj 1981 om

anbringelse og bestyrelse af umyndiges midler m.v.

§ 53. Lov om umyndighed og værgemål

(myndighedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 3. oktober 1985, ophæves.

§ 54. Er der før lovens ikrafttræden anlagt retssag

om umyndiggørelse eller lavværgemål, anvendes denne lovs regler. Sagen

færdigbehandles af retten uanset § 13, stk. 2.

Stk. 2. Værgemåls- og værgesager, der ved lovens

ikrafttræden er under behandling ved statsamterne, behandles efter reglerne i

denne lov.

§ 55. Personer, der er umyndiggjort efter

bestemmelsen i myndighedslovens § 2, anses efter denne lovs ikrafttræden for

at være under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. § 5 og §

6. Værgemålet anses dog ikke for at omfatte personlige forhold, jf. § 5, stk.

3, medmindre der ved denne lovs ikrafttræden tillige var truffet afgørelse om

umyndiggørelse i personlig henseende efter bestemmelsen i myndighedslovens §

46.

Stk. 2. Personer, der er under lavværgemål efter den

tidligere lovgivning, anses som værende under samværgemål, jf. § 7.

§ 56. Er der før lovens ikrafttræden iværksat

testamentarisk værgemål, gælder den hidtidige lovgivnings regler herom.

§ 57. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men

kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de

afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 14.

juni 1995

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Bjørn Westh

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter