Bekendtgørelse af lov om kommission, handelsagentur og handelsrejsende (Kommissionsloven)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 18 afgørelser
Det finansielle ankenævn 7, Landsskatteretten 4, Retsinformation 4, Klagenævn (Nævnenes Hus) 2, Domsdatabasen 1
De nyeste afgørelser
- Sag om, hvorvidt et forsikringsselskab under konkurs har et tilbagebetalingskrav vedrørende agentprovision mod et andet forsikringsselskab Domsdatabasen · 8. marts 2023
- Overflytning af avance fra nye biler til udstyr samt opgørelse af registreringsafgift i forbindelse hermed Landsskatteretten · 28. november 2017
- Bevis for overflytning af avance fra nye biler til udstyr, samt opgørelse af registreringsafgift i forbindelse hermed Landsskatteretten · 28. november 2017
- Landsskatterettens afgørelse — Journalnr. 12-0192155 Landsskatteretten · 27. juni 2014
- Landsskatteretskendelse vedr. registreringsafgift - hæftelse - afgiftssvig begået af importør Retsinformation · 23. juli 2011
- Ikke-registreret autoforhandlers hæftelse for yderligere registreringsafgift efter konstatering af, at importøren eller dennes samhandelspartnere har… Landsskatteretten · 6. juni 2011
- Kommissionsbil Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. august 2008
- En hundehvalp var syg af Isospora Canis Klagenævn (Nævnenes Hus) · 1. juli 2004
- Handelsrejsende - genbrugsvirksomhed. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Provision - erhvervelsestidspunkt. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om kommission,
handelsagentur og handelsrejsende
(Kommissionsloven)
Herved bekendtgøres lov nr. 243 af 8. maj 1917 om
kommission, handelsagentur og handelsrejsende med den ændring, der følger af
§ 15 i lov nr. 168 af 13. april 1938.
I. Almindelige bestemmelser
§ 1. Denne lovs bestemmelser kommer kun til
anvendelse, forsåvidt ikke andet følger af aftale eller af handelsbrug eller
anden sædvane.
Stk. 2. En undtagelse fra denne regel hjemles ved § 45.
§ 2. Ved handlende forstås i denne lov enhver, der
gør sig til bedrift at afhænde dertil indkøbte varer, at drive vekselerer-
eller bankforretning, forsikringsvirksomhed, kommissionshandel,
forlagsvirksomhed, apotek, beværtning, håndværk eller fabrik, at overtage
udførelse af bygnings- eller anlægsarbejder eller at befordre personer, gods
eller meddelelser, samt enhver, som er handelsagent. Dog anses ikke som
handlende den, som uden anden medhjælp end sin ægtefælle, sine børn under 15
år og sit hustyende driver beværtning, håndværk, befordringsvirksomhed eller
sådan ringe handel, hvortil ikke kræves særlig adkomst, eller hvortil
borgerskab udstedes uden betaling.
§ 3. Når nogen, som efter denne lov skal »give
meddelelse«, har indleveret meddelelsen til befordring med telegraf
eller post eller afsendt den på anden forsvarlig måde, går det ikke ud over
ham, at meddelelsen forsinkes eller ikke kommer frem.
II. Om kommission
INDLEDENDE BESTEMMELSER
§ 4. Ved kommissionær forstås i denne lov den, som
har påtaget sig det hverv at sælge eller købe varer, værdipapirer eller andet
løsøre for en andens regning, men i eget navn. Den, for hvis regning salget
Læs alt
eller købet skal ske, kaldes kommittent.
Stk. 2. Er kommissionæren handlende, og går hvervet ud
på salg eller køb, som falder indenfor hans bedrift, kaldes han
handelskommissionær og forholdet handelskommission.
§ 5. Får nogen, som erhvervsmæssigt driver virksomhed
som handelskommissionær, anmodning fra en anden, med hvem han står i
forretningsforbindelse, om at besørge salg eller køb, der falder indenfor
denne hans virksomhed, skal han uden ugrundet ophold give meddelelse, hvis
han ikke vil overtage hvervet. Gives sådan meddelelse ikke, anses hvervet for
overtaget.
§ 6. Når nogen, som har fået gods tilsendt for at
sælge det i kommission, ikke vil udføre hvervet, men dog tager sig af godset,
har han panteret i det for, hvad han i denne anledning har at fordre efter de
nedenfor om kommissionæren givne regler.
OM KOMMISSIONÆRENS PLIGTER
§ 7. Kommissionæren skal ved udførelsen af sit hverv
varetage kommittentens interesser. Han skal følge kommittentens forskrifter,
så vidt det er muligt, og give ham underretning om forhold, som er af
betydning for hvervet, særlig om afsluttede aftaler, samt aflægge regnskab og
afgive, hvad der tilkommer kommittenten. Dog behøver handelskommissionæren
ikke at meddele kommittenten navnet på den, med hvem han har sluttet aftale,
medmindre pligt hertil følger af §§ 57 og 58.
§ 8. Udkræver omstændighederne, at kommittentens
forskrifter fraviges, skal kommissionæren uden ophold underrette kommittenten
derom og forlange hans bestemmelse. Kan denne ikke afventes, skal
kommissionæren handle, som omstændighederne tilsiger.
Stk. 2. Dette gælder også, når kommittenten har
foreskrevet, at godset ikke må sælges billigere eller købes dyrere end til en
angiven pris (limitum). Limitum anses ikke sat alene derved, at en pris er
anført af kommittenten i en salgskommissionæren tilstillet nota.
§ 9. Er limitum foreskrevet, bør kommissionæren
alligevel søge at opnå en fordelagtigere pris, hvis forholdene ved aftalens
indgåelse gør det muligt.
§ 10. Kommissionæren er pligtig at drage omsorg for
gods, som kommittenten tilstiller ham til salg, eller som han køber for
kommittentens regning. Hvis ikke andet følger af forholdene, skal han holde
godset adskilt fra andet gods.
Stk. 2. Handelskommisionæren er pligtig at holde godset
brandforsikret, forsåvidt ikke dets art, eller forholdene i øvrigt medfører,
at forsikring er unødvendig.
§ 11. Har kommittenten tilstillet
handelskommissionæren gods til salg, er denne pligtig at undersøge godset i
sådan udstrækning, som ordentlig forretningsbrug i handelskommission kræver.
§ 12. Viser der sig ved modtagelsen eller senere
mangler ved gods, som er tilstillet kommissionæren til salg, skal han
underrette kommittenten derom. Afgiver han ikke sådan underretning uden
ugrundet ophold, efter at han har opdaget eller burde have opdaget mangelen,
er han erstatningspligtig efter bestemmelsen i § 17 for den derved forvoldte
skade.
§ 13. Kommissionæren skal godskrive kommittenten alt,
hvad han har opnået gennem aftale med trediemand.
§ 14. Står kommissionæren ifølge aftale, handelsbrug
eller anden sædvane del credere, hæfter han overfor kommittenten som
selvskyldner for opfyldelsen af aftale, som han for dennes regning indgår med
trediemand.
Stk. 2. Selv om handelskommissionæren ikke står del
credere, kan kommittenten kræve, at han opfylder aftalen, når kommissionæren
ikke i sin underretning til kommittenten om hvervets udførelse opgiver navnet
på den, med hvem han har sluttet aftalen.
§ 15 Har en kommissionær afsluttet en aftale for
kommittentens regning, og har han ved afslutningen eller senere forsømt sine
pligter, kan kommittenten afvise aftalen, såfremt hans interesser er
væsentligt tilsidesatte, eller kommissionæren har handlet svigagtigt.
Stk. 2. Kan kommittenten, når han således afviser
aftalen, på grund af bestemmelsen i § 54 ikke få gods tilbage, som
kommissionæren har solgt, skal denne betale dets værdi.
§ 16. Har kommissionæren købt over eller solgt under
limitum eller i øvrigt til en ufordelagtigere pris end den, der burde være
opnået, kan kommittenten ikke af den grund afvise aftalen, når kommissionæren
uden ugrundet ophold betaler ham prisforskellen eller stiller ham betryggende
sikkerhed derfor. Dette gælder dog ikke, når kommittenten ved kommissionærens
adfærd har lidt skade eller ulempe, som ikke dækkes af prisforskellen, og som
berettiger til afvisning efter § 15, eller når kommissionæren har handlet
svigagtigt.
§ 17. Forsømmer kommissionæren sine pligter overfor
kommittenten, skal han erstatte den skade, som derved forvoldes denne.
§ 18. Har kommissionæren forsømt sin pligt ved at
sælge under eller købe over limitum, og afvises aftalen ikke, bliver i mangel
af bevis for, at større skade er lidt, som erstatning at svare forskellen
mellem den aftalte pris og limitum. Har omstændighederne udkrævet en
afvigelse fra limitum, men er afvigelsen ved kommissionærens forsømmelse
blevet større end påkrævet, skal erstatningen udgøre mindst forskellen mellem
den pris, der er opnået, og den, der burde være opnået.
§ 19. Har salgskommissionæren forsømt sin pligt ved
uberettiget at give kredit eller anden henstand med købesummens betaling, og
bliver aftalen ikke afvist, hæfter kommissionæren for købesummen, selv om han
ikke står del credere, og er pligtig at betale den til den tid, kommittenten
ville have kunnet fordre den, hvis henstanden ikke var givet.
Stk. 2. Oplyser kommissionæren, at der kun ville være
opnået en lavere pris, hvis henstanden ikke var givet, er han ikke pligtig at
betale mere end denne pris.
§ 20. Formener kommittenten, at kommissionæren har
forsømt sine pligter, og vil han derpå støtte nogen ret efter §§ 15, 17 og
19, skal han give kommissionæren meddelelse om, at han vil påberåbe sig
forsømmelsen. Meddelelsen skal gives uden ugrundet ophold, efter at han fra
kommissionæren har modtaget underretning om, hvorledes denne har forholdt
sig. Gives sådan meddelelse ikke, kan kommittenten ikke påberåbe sig
forsømmelsen. Indeholder meddelelsen ikke, at kommittenten vil afvise en
aftale, der er sluttet for hans regning, kan han ikke senere gøre sådan ret
gældende.
§ 21. I handelskommission har kommittenten, hvis han
er handlende, og købet er sket for hans bedrift, den samme
undersøgelsespligt, som påhviler køberen efter loven om køb § 51.
§ 22. Viser det sig, at gods, som er købt for
kommittentens regning, lider af en mangel, og vil kommittenten påberåbe sig
denne, skal han uden ugrundet ophold give kommissionæren meddelelse derom.
Stk. 2. Giver han ikke sådan meddelelse, uagtet han har
opdaget eller burde have opdaget mangelen, kan han ikke senere gøre den
gældende overfor kommissionæren, undtagen forsåvidt denne hos sælgeren,
fragtføreren eller andre kan få fyldestgørelse for det krav, han i den
anledning måtte have mod denne.
§ 23. Er gods, som er købt for kommittentens regning,
leveret for sent, og vil kommittenten påberåbe sig dette, skal han give
kommissionæren meddelelse derom uden ugrundet ophold, efter at godset er
ankommet til ham, eller det ved underretning fra kommissionæren eller
sælgeren har vist sig, at leveringen er sket for sent. Giver han ikke sådan
meddelelse finder bestemmelsen i § 22, 2det stykke, tilsvarende anvendelse.
§ 24. De i §§ 20, 22 og 23 givne regler kommer ikke
til anvendelse, når kommissionæren har handlet svigagtigt, eller når han har
gjort sig skyldig i grov uagtsomhed, og denne medfører betydelig skade for
kommittenten.
§ 25. Er gods, som var købt for kommittentens
regning, overgivet til ham, og har han ikke inden et år derefter givet
kommissionæren meddelelse om, at han vil påberåbe sig en mangel, kan han ikke
senere gøre den gældende i videre omfang end i § 22, 2det stykke, bestemt.
Dette gælder dog ikke, når kommissionæren har påtaget sig at indestå for
godset i længere tid, eller når han har handlet svigagtigt.
§ 26. Afviser kommittenten gods, som kommissionæren
har købt for hans regning, finder angående hans pligter og rettigheder de i
loven om køb §§ 55-58 givne regler tilsvarende anvendelse.
OM KOMMISSIONÆRENS RETTIGHEDER
§ 27. Handelskommissionæren er berettiget til
provision af aftale, han afslutter for kommittentens regning, dog kun hvis
trediemands forpligtelse ifølge aftalen opfyldes. Skal levering ske
efterhånden, og skal betaling erlægges særskilt for hver levering, kan
kommissionæren forlange provision af de leveringer, som er gået i orden.
Stk. 2. Når trediemands forpligtelse ifølge aftalen
ikke opfyldes, er kommissionæren dog berettiget til provision, såfremt dette
skyldes kommittenten eller en hændelse, som denne ikke kunne have påberåbt
sig overfor trediemand, hvis han selv havde afsluttet aftalen.
§ 28. Bliver købesummen kun delvis betalt, og skyldes
dette ikke sådant forhold som i § 27, 2det stykke, nævnt, har
salgskommissionæren ikke ret til provision. Hvis den provision, som ville
have tilkommet kommissionæren, såfremt hele købesummen var blevet betalt,
overstiger, hvad der mangler i fuld betaling, har kommissionæren dog ret til
forskellen.
Stk. 2. Hvad ovenfor er bestemt, finder tilsvarende
anvendelse med hensyn til indkøbskommissionærens ret til provision, hvis
sælgerens forpligtelse ifølge aftalen kun delvis opfyldes.
§ 29. Kommissionæren har krav på særlig godtgørelse
for udgifter til porto, telegrammer, telefonsamtaler og forsikringspræmier
samt for andre beføjede udgifter, forsåvidt ikke provision eller andet
vederlag er beregnet på at skulle udgøre betaling også for dem. Han kan
beregne sig godtgørelse for afgivelse af lagerrum eller andet oplagssted og
for transport og arbejde af lignende art, selv om han ikke i så henseende har
haft nogen særlig udgift.
§ 30. Har kommissionæren selv måttet opfylde en
aftale overfor trediemand, kan han kræve dækning hos kommittenten.
Stk. 2. Forskudsbetaling, som indkøbskommissionæren
uden kommittentens tilladelse har erlagt til sælgeren, er kommittenten kun
pligtig at dække, forsåvidt sælgerens forpligtelse ifølge aftalen opfyldes.
§ 31. Salgskommissionæren, som har givet kommittenten
forskud på købesummen, eller som i øvrigt i anledning af hvervet har noget
krav mod kommittenten, har for sådan fordring panteret i det gods, der er
tilstillet ham til salg, når han eller nogen på hans vegne er i besiddelse af
godset eller af konnossement eller fragtbrev af sådan beskaffenhed, at
afsenderen ikke uden at forevise det kan råde over godset.
§ 32. I Gods, som en handelskommissionær har modtaget
til salg, har han panteret efter § 31 også for fordringer, som hidrører fra
andre kommissionshverv fra kommittenten, såfremt denne er handlende, og
hvervet falder indenfor hans bedrift.
§ 33. I kraft af den ved §§ 31 og 32 hjemlede
panteret kan salgskommissionæren, forsåvidt hans sikkerhed ellers ville
udsættes for fare, holde godset tilbage, når kommittenten fordrer det
udleveret, og i øvrigt undlade at følge hans forskrifter. Dog må
kommissionæren ikke sælge godset imod kommittentens vilje undtagen i de
tilfælde, som omtales i næste paragraf.
§ 34. Når den fordring, som er sikret ved
panteretten, er forfaldet, kan kommissionæren sælge godset til sin
fyldestgørelse. Er godset udsat for hurtig fordærvelse, eller vil dets
bevaring medføre uforholdsmæssig store omkostninger, kan kommissionæren,
forsåvidt hans sikkerhed ellers ville udsættes for fare, sælge det, selv om
fordringen ikke er forfaldet. Finder salg sted, har kommissionæren samme ret
til provision, som ellers ville have tilkommet ham.
Stk. 2. Forinden salg finder sted, skal kommissionæren
så vidt muligt med rimeligt varsel afkræve kommittenten betaling under
tilkendegivelse af, at godset vil blive solgt, hvis betaling ikke erlægges.
Foregår salget enten ved autoriseret mægler, som er underrettet om salgets
art, på forsvarligt sted, hvor der er marked for godset, eller ved en
forsvarlig bekendtgjort og afholdt auktion, kan kommittenten ikke gøre nogen
indsigelse mod den opnåede pris.
§ 35. Har salgskommissionæren solgt godset i henhold
til hvervet, kan han ved salg eller på anden måde råde over fordringsretten
mod køberen, forsåvidt det er fornødent til fyldestgørelse af forfaldne
fordringer på kommittenten, for hvilke han ville have haft panteret i godset,
hvis dette havde været i hans besiddelse. Regelen i § 34, 2det stykke, 1ste
punktum, finder tilsvarende anvendelse.
§ 36. Hvad der i §§ 31-35 er bestemt om
salgskommissionæren, finder tilsvarende anvendelse på indkøbskommissionæren,
dog at han, når han sælger godset efter § 34, ikke har krav på provision.
§ 37. Har indkøbskommissionæren sendt godset til
kommittenten, og kommer denne under konkurs, kan kommissionæren hindre
godsets overgivelse til boet eller kræve det tilbage af dette efter reglerne
i loven om køb §§ 39 og 41 og søloven § 166. Ligeledes kan han hindre godsets
overgivelse, når der åbnes forhandling om tvangsakkord for kommittenten,
eller når dennes formuesforhold i øvrigt viser sig at være sådanne, at han må
antages at være ude af stand til ved forfaldstid at betale en fordring, for
hvilken kommissionæren ville have haft panteret i godset, hvis det var
forblevet i hans besiddelse. Har kommissionæren gjort brug af den angivne
ret, kan han gøre sin panteret gældende efter reglerne i §§ 33 og 34.
Stk. 2. Har salgskommissionæren tilbagesendt gods, som
han har haft til salg for kommittenten, kommer tilsvarende regler til
anvendelse.
§ 38. Er gods, som er indkøbt for kommittentens
regning, på grund af forsinkelse fra hans side ikke blevet overgivet i hans
besiddelse, har kommissionæren ret til at sælge det for hans regning, når
kommissionæren ikke uden væsentlig omkostning eller ulempe kan vedblive med
at sørge for det, eller når kommittenten ikke råder over det inden rimelig
tid, efter at han dertil er blevet opfordret. Forinden salg finder sted, har
kommissionæren så vidt muligt at give kommittenten betimeligt varsel. Foregår
salget enten ved autoriseret mægler, som er underrettet om salgets art, på
forsvarligt sted, hvor der er marked for godset, eller ved en forsvarlig
bekendtgjort og afholdt auktion, kan kommittenten ikke gøre nogen indsigelse
mod den opnåede pris. Kommissionæren kan ikke beregne sig provision af
salget.
Stk. 2. Kan salg ikke finde sted, eller er det
åbenbart, at de med et salg forbundne omkostninger ikke vil kunne dækkes af
salgssummen, er kommissionæren berettiget til at skaffe godset bort.
Stk. 3. Hvad ovenfor er bestemt, finder tilsvarende
anvendelse på salgskommisionæren, når han ikke længere er pligtig at beholde
gods, som han har modtaget til salg, dog at han, når han sælger godset, har
samme ret til provision, som ellers ville have tilkommet ham.
§ 39. Har kommissionæren ifølge hvervet modtaget
prøver, mønstre eller andet, som tilhører kommittenten og ikke er bestemt til
salg, kan han, forsåvidt hans sikkerhed for, hvad han har at fordre ifølge
hvervet, ellers ville udsættes for fare, tilbageholde det modtagne, indtil
kommittenten betaler hans fordring eller stiller anden betryggende sikkerhed
for dens betaling.
OM KOMMISSIONÆRENS SELVINDTRÆDE
§ 40. Kommissionæren kan kun, når aftale, handelsbrug
eller anden sædvane giver ham ret dertil, udføre hvervet ved at indtræde som
køber eller sælger for egen regning.
§ 41. Selvindtræde sker derved, at kommissionæren i
sin underretning om hvervets udførelse udtrykkeligt erklærer overfor
kommittenten, at han selv er køber eller sælger.
Stk. 2. Vil kommittenten gøre gældende, at
kommissionæren ikke ifølge § 40 var berettiget til selvindtræde, skal han
give kommissionæren meddelelse derom uden ugrundet ophold, efter at han har
modtaget den ovennævnte erklæring. Giver han ikke sådan meddelelse, kan han
ikke afvise selvindtrædet af den angivne grund.
§ 42. Kommissionæren har i tilfælde af selvindtræde
at varetage kommittentens interesser med samme omsorg, som når han udfører
hvervet gennem aftale med trediemand.
Stk. 2. Med hensyn til prisberegningen gælder særligt,
at kommissionæren i alt fald ikke må overtage godset til lavere pris eller
levere det til højere pris end den, som var gangbar på det tidspunkt, han
afgav erklæringen om selvindtræde. Har salgskommissionæren til et tidligere
tidspunkt for egen regning rådet over godset, kan kommittenten i alt fald
fordre den pris, der var gangbar på dette tidspunkt. Har
indkøbskommissionæren efter at have fået anmodning om at overtage hvervet,
men før selvindtrædet købt sådant gods, som hvervet angår, kan kommittenten
fordre opgørelse efter den pris, som kommissionæren har betalt, medmindre
denne oplyser, at købet ikke er sket i anledning af hvervet. Forsømmer
kommissionæren, hvad der således påhviler ham med hensyn til prisberegningen,
finder bestemmelserne i §§ 15-17, 20 og 24 tilsvarende anvendelse.
§ 43. Når selvindtræde har fundet sted, har
salgskommissionæren en købers og indkøbskommissionæren en sælgers rettigheder
og pligter mod kommittenten.
Stk. 2. En kommissionær, som foretager selvindtræde,
har samme ret til provision, som ville have tilkommet ham, hvis han havde
udført hvervet ved at afslutte aftale med trediemand. Desuden har han ret til
godtgørelse efter § 29 for sine udgifter som kommissionær.
§ 44. Har kommissionæren i strid med de virkelige
forhold og mod bedre vidende underrettet kommittenten om, at hvervet er
udført, kan kommittenten betragte underretningen som en erklæring om
selvindtræde og fordre de i § 42 om prisberegningen givne regler bragt til
anvendelse.
§ 45. Bestemmelserne i §§ 41, 42 og 44 kan ikke
ifølge aftale, handelsbrug eller anden sædvane fraviges til skade for
kommittenten. I andre tilfælde end de i § 44 omtalte kan bestemmelserne i §
42 dog fraviges, hvis kommittenten er handlende, og hvervet går ud på salg
eller køb for hans bedrift.
OM KOMMISSIONSFORHOLDETS OPHØR
§ 46. Kommittenten kan til enhver tid tilbagekalde
hvervet, og kommissionæren kan til enhver tid frasige sig det. Dog bliver i
de i § 50 omtalte tilfælde kommittenten og i de i § 51 omtalte tilfælde
kommissionæren erstatningspligtig efter de der givne regler.
§ 47. Kommer kommittenten under konkurs, bortfalder
hvervet, når lovgivningens forskrifter om konkursens bekendtgørelse er
iagttagne, eller konkursen er eller burde være kendt af kommissionæren.
Kommer kommissionæren under konkurs, bortfalder hvervet.
§ 48. Er hvervet ophørt i henhold til bestemmelserne
i §§ 46 og 47, har kommissionæren dog, forsåvidt det kan ske uden væsentlig
omkostning eller ulempe for ham, at foretage, hvad der er fornødent for at
beskytte kommittenten mod tab, indtil denne selv kan varetage sine
interesser.
§ 49. Er hvervet ophørt, kan kommissionæren dog gøre
de rettigheder gældende, som tilkommer ham efter §§ 31-39.
§ 50. Når kommissionærens hverv gælder for en bestemt
tid, eller det må anses tilsikret kommissionæren at føre en bestemt
forretning til afslutning, eller opsigelsesvarsel er eller må anses aftalt,
har kommissionæren, hvis hans hverv tilbagekaldes i utide, ret til erstatning
for det tab, han derved lider. Dog er kommittenten ikke erstatningspligtig,
hvis han i kommissionærens undladelse af at opfylde sine pligter eller andre
særlige omstændigheder havde gyldig grund til at tilbagekalde hvervet.
Stk. 2. Hvis kommissionæren frasiger sådant hverv som
ovenfor omtalt, og han i kommittentens pligtforsømmelse har gyldig grund
dertil, eller hvis sådant hverv bortfalder ifølge kommittentens konkurs, har
kommissionæren ligeledes ret til erstatning.
§ 51. Når kommissionæren har eller må anses at have
påtaget sig hvervet for et bestemt tidsrum eller at føre en bestemt
forretning til afslutning, eller når opsigelsesvarsel er eller må anses
aftalt, har kommittenten, hvis kommissionæren i utide frasiger sig hvervet,
ret til erstatning for det tab, han derved lider. Dog er kommissionæren ikke
erstatningspligtig, når han i kommittentens undladelse af at opfylde sine
pligter eller i andre særlige omstændigheder havde gyldig grund til
frasigelsen.
Stk. 2. Hvis kommittenten tilbagekalder sådant hverv
som ovenfor omtalt, og han i kommissionærens pligtforsømmelse har gyldig
grund dertil, eller hvis sådant hverv bortfalder ifølge kommissionærens
konkurs, har kommittenten ligeledes ret til erstatning.
§ 52. Hvis kommissionæren frasiger sig hvervet uden
dertil at have gyldig grund i omstændigheder, som kan tilregnes kommittenten
eller er at henføre til denne, taber han retten til godtgørelse for udgifter,
forsåvidt disse som følge af hvervets ophør bliver unyttige for komittenten.
Stk. 2. Det samme gælder, når kommittenten
tilbagekalder hvervet og dertil har gyldig grund i omstændigheder, som kan
tilregnes kommissionæren eller er at henføre til denne, samt når hvervet
bortfalder ved kommissionærens konkurs.
OM FORHOLDET TIL TREDIEMAND
§ 53. Gods, som er overgivet kommissionæren til salg,
vedbliver at være kommittentens ejendom, indtil ejendomsretten overgår til
trediemand eller til kommissionæren, når denne selv indtræder som køber.
Stk. 2. Gods, som indkøbskommissionæren erhverver for
kommittentens regning, er kommittentens ejendom.
§ 54. Har salgskommissionæren fået godset i sin
besiddelse, og forsømmer han sine pligter ved at sælge det til en
ufordelagtigere pris end den, der burde være opnået, eller i øvrigt i strid
med kommittentens interesser, erhverver køberen alligevel ret til godset, når
han ved aftalens indgåelse hverken vidste eller burde vide, at kommissionæren
ved salget væsentligt tilsidesatte kommittentens interesser eller handlede
svigagtigt overfor kommittenten.
Stk. 2. Når salgskommissionæren på anden måde end ved
salg uberettiget råder over godset, medens han har det i sin besiddelse, og
når indkøbskommissionæren uberettiget råder over gods, som er erhvervet for
kommittentens regning, og som han har i sin besiddelse, gælder det foretagne
til fordel for trediemand, som var i god tro ved erhvervelsen.
§ 55. Når kommissionæren, efter at hans hverv er
ophørt, ubeføjet sælger eller på anden måde råder over gods, som han har i
sin besiddelse for kommittentens regning, gælder alligevel det foretagne til
fordel for trediemand, som ved erhvervelsen hverken vidste eller burde vide,
at hvervet var ophørt, og at det foretagne som følge deraf var ubeføjet. Er
hvervet ophørt ved kommissionærens eller kommittentens konkurs, kan
trediemand, når lovgivningens forskrifter om bekendtgørelse af konkursen er
iagttagne, ikke påberåbe sig uvidenhed om konkursen.
§ 56. Ved aftale, som kommissionæren for
kommittentens regning, men i eget navn indgår med trediemand, erhverver denne
kun fordringsret mod kommissionæren, ikke mod kommittenten.
Stk. 2. Trediemand kan ikke overfor kommissionæren
eller dennes konkursbo støtte nogen ret derpå, at kommissionæren har krav på
at få eller har fået gods eller penge af kommittenten til opfyldelse af
aftalen.
§ 57. Udenfor handelskommission har kommittenten til
enhver tid ret til under de i § 58 nævnte betingelser at gøre den fordring,
som ved aftalen erhverves mod trediemand, gældende.
Stk. 2. I handelskommission har kommittenten under
samme betingelser ret til at gøre fordringen gældende, når trediemands
forpligtelse efter aftalen ikke opfyldes i rette tid, samt når kommissionæren
ikke har opfyldt sin i § 7 omtalte afregningspligt eller har handlet
svigagtigt mod kommittenten eller er kommet under konkurs.
§ 58. Vil kommittenten gøre fordringsretten gældende
mod trediemand, skal han erklære det overfor kommissionæren eller i tilfælde
af dennes konkurs overfor konkursboet. Har kommissionæren overfor
kommittenten krav af den beskaffenhed, at kommissionæren, når de er
forfaldet, ifølge §§ 35 og 36 kan råde over fordringsretten imod trediemand
til deres fyldestgørelse, skal kommittenten derhos fyldestgøre sådanne krav
eller stille betryggende sikkerhed for deres fyldestgørelse.
Stk. 2. Opfylder kommissionæren eller hans konkursbo
trediemands forpligtelse, kan kommittenten ikke gøre fordringen gældende.
§ 59. Kommittenten kan, når han efter §§ 57 og 58 har
ret til at gøre fordringen gældende, fra kommissionæren eller dennes
konkursbo fordre skriftlig anerkendelse af, at denne ret tilkommer ham.
Stk. 2. Gør kommittenten fordringen gældende uden at
have sådan anerkendelse, har han på forlangende af trediemand at stille
betryggende sikkerhed for, hvad denne efter § 63 kan komme til at udrede til
kommissionæren.
§ 60. Når retten til at gøre fordringen gældende ikke
efter §§ 57 og 58 tilkommer kommittenten, har kommissionæren denne ret. Dette
gælder også, efter at hvervet er ophørt, dog således, at i tilfælde af
kommissionærens konkurs boet træder i hans sted.
Stk. 2. Finder betaling sted til konkursboet, har dette
at afgive det modtagne til kommittenten.
§ 61. I fordringen mod trediemand kan der ikke gøres
udlæg for kommissionærens gæld, medmindre denne overfor kommittenten har
opfyldt trediemands forpligtelse, eller han efter § 35 eller § 36 kan råde
over fordringen.
§ 62. Har trediemand opfyldt aftalen overfor
kommissionæren, er han dog pligtig på ny at opfylde den overfor kommittenten,
såfremt han, da opfyldelsen fandt sted, vidste eller burde vide, at det var
kommittenten, som havde retten til at gøre fordringen gældende imod ham.
§ 63. Har trediemand opfyldt aftalen overfor
kommittenten, uagtet det ikke var denne, som havde retten til at gøre
fordringen gældende imod ham, er han dog pligtig at opfylde den overfor
kommissionæren, forsåvidt det ikke oplyses, at denne ikke lider nogen skade
ved, at opfyldelse er sket til kommittenten i stedet for til ham.
§ 64. Når salgskommissionæren benytter sin ret til at
gøre fordring på betaling for solgt gods gældende imod trediemand, kan denne
bringe i modregning krav på kommissionæren, selv om de er erhvervede af ham
på et tidspunkt, da han vidste, at kommissionæren solgte for en andens
regning. Krav, som trediemand har mod kommittenten, kan han ikke bringe i
modregning, uden forsåvidt det oplyses, at kommissionæren ikke lider nogen
skade ved modregningen.
Stk. 2. Gøres fordringen gældende af kommittenten, kan
trediemand bringe i modregning, foruden krav på kommittenten, tillige krav på
kommissionæren, som han har erhvervet på et tidspunkt, da han hverken vidste
eller burde vide, at det var kommittenten, som havde retten til at gøre
fordringen gældende imod ham.
III. Om handelsagentur
§ 65. Ved handelsagent (agent) forstås i denne lov
den, som for en anden (agenturgiveren) har påtaget sig det hverv at virke for
afsætning af varer ved at optage købetilbud (ordrer) til agenturgiveren eller
ved at sælge varer i dennes navn, og som ikke er ansat i agenturgiverens
tjeneste, men udøver virksomheden som selvstændig forretningsdrivende med
eget kontor eller andet eget lokale, hvortil meddelelser angående
forretningen kan sendes.
§ 66. Agenten skal ved udførelsen af sit hverv
varetage agenturgiverens interesser. Han skal give ham underretning om
forhold, som er af betydning for hvervet navnlig skal han uden ophold
fremsende tilbud, som kan komme i betragtning, og gøre indberetning om salg,
som han har afsluttet for agenturgiverens regning.
§ 67. Forsømmer agenten sine pligter overfor
agenturgiveren, skal han erstatte den skade, som derved forvoldes denne.
Stk. 2. Vil agenturgiveren kræve erstatning, skal han
give agenten meddelelse om, at han vil påberåbe sig forsømmelsen. Meddelelsen
skal gives uden ugrundet ophold, efter at han fra agenten har modtaget
underretning om, hvorledes denne har forholdt sig. Gives sådan meddelelse
ikke, kan agenturgiveren ikke påberåbe sig forsømmelsen, medmindre agenten
har handlet svigagtigt eller har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed, og
denne medfører betydelig skade for agenturgiveren.
§ 68. Agenten er berettiget til provision af salg,
som er afsluttet af ham eller i øvrigt kommet i stand ved hans medvirken, dog
kun hvis køberens forpligtelse ifølge aftalen opfyldes. Skal levering ske
efterhånden, og skal betaling erlægges særskilt for hver levering, kan
agenten forlange provision af de leveringer, som er gået i orden.
Stk. 2. Hvis køberens forpligtelse ifølge aftalen ikke
opfyldes, er agenten dog berettiget til provision, såfremt dette skyldes
agenturgiveren eller en hændelse, som denne ikke kan påberåbe sig overfor
køberen. At købesummen ikke indgår, fordi agenturgiveren har sluttet
overenskomst med køberen om aftalens tilbagegang eller har bevilget køberen
henstand med betalingen, indvirker ikke på agentens ret til provision,
medmindre agenten har været enig i, at aftalen gik tilbage, eller at
henstanden blev givet.
§ 69. Bliver købesummen kun delvis betalt, har
agenten ikke ret til provision, medmindre andet følger af § 68, 2det stykke.
Hvis den provision, som ville have tilkommet agenten, såfremt hele købesummen
var blevet betalt, overstiger, hvad der mangler i fuld betaling, har agenten
dog ret til forskellen.
§ 70. Har agenten eneret til på en bestemt plads
eller i øvrigt indenfor et bestemt område at optage købetilbud eller afslutte
salg for agenturgiverens regning, er han berettiget til provision også af
aftaler, som uden hans medvirken afsluttes med købere, der hører til området.
§ 71. Den agent, som er vedvarende repræsentant for
agenturgiveren, har krav på i begyndelsen af hvert kalenderhalvår at få
provisionsnota fra ham angående salg, som er kommet i stand ved agentens
medvirken eller under sådanne omstændigheder, at § 70 kommer til anvendelse.
Stk. 2. I provisionsnotaen skal optages alle salg, som
i løbet af det sidste kalenderhalvår er eller burde være kommet til udførelse
fra agenturgiverens side. For hvert salg skal angives det provisionsbeløb,
som godskrives agenten, eller, hvis provision ikke godskrives ham, grunden
dertil. Er der i løbet af samme tid afsluttet salg, som først senere skal
komme til udførelse, skal sådanne salg anføres i provisionsnotaen, uden at
provision godskrives. Er grunden til, at provision af et salg ikke er
godskrevet agenten, af forbigående art, skal salget på ny optages eller
anføres i den følgende provisionsnota.
Stk. 3. Er et provisionsbeløb godskrevet agenten, og
viser det sig senere, at det ikke tilkommer ham, kan agenturgiveren i en
følgende provisionsnota godskrive sig beløbet.
§ 72. Den agent, som ikke er vedvarende repræsentant
for agenturgiveren, er berettiget til at få provisionsnota for hvert salg,
der er kommet i stand ved hans medvirken. Provisionsnotaen skal angive den
provision, der godskrives ham, eller, hvis provision ikke godskrives, grunden
til, at dette ikke sker.
§ 73. Agenten har krav på særlig godtgørelse for
udgifter til porto, telegrammer og telefonsamtaler samt for andre beføjede
udgifter, forsåvidt ikke provision eller andet vederlag er beregnet på at
skulle udgøre betaling også for dem.
§ 74. Har agenten ifølge hvervet modtaget prøver,
mønstre eller andet, som tilhører agenturgiveren og ikke er bestemt til salg,
kan han, forsåvidt hans sikkerhed for, hvad han har at fordre ifølge hvervet,
ellers ville blive udsat for fare, tilbageholde det modtagne, indtil
agenturgiveren betaler hans fordring eller stiller anden betryggende
sikkerhed for dens betaling.
§ 75. Hvis agenten har varer på lager til salg for
agenturgiveren, har han de samme pligter og rettigheder med hensyn til
varerne, som handelskommissionæren efter 2det kapitel har med hensyn til
gods, der er sendt ham til salg.
§ 76. Angående agenturforholdets ophør finder
bestemmelserne i §§ 46-52 tilsvarende anvendelse.
§ 77. Agenten kan ikke, selv om han er vedvarende
repræsentant for agenturgiveren, afslutte bindende salg for denne uden at
have hans bemyndigelse dertil.
§ 78. Har agenten gjort indberetning om salg, som han
har afsluttet for agenturgiverens regning, skal denne, når agenten har
handlet uden bemyndigelse eller har overskredet sin bemyndigelse, og
agenturgiveren ikke vil godkende salget, enten selv eller ved agenten give
meddelelse derom til køberen uden ugrundet ophold, efter at indberetningen er
indkommet til ham. Undlades dette, anses salget for godkendt.
§ 79. Vil agenturgiveren ikke antage en ordre, som er
indsendt gennem hans agent, skal han enten selv eller ved agenten give
meddelelse derom til ordregiveren uden ugrundet ophold, efter at ordren er
indkommet til ham. Undlades dette, anses ordren for antaget.
Stk. 2. Dette gælder dog ikke, når det ved
forhandlingerne mellem agenten og ordregiveren må anses betinget, at ordren
skal bortfalde, hvis den ikke udtrykkelig antages.
§ 80. Reglerne i §§ 78 og 79 om agenturgiverens pligt
til at give meddelelse, når han ikke vil godkende et af agenten indberettet
salg eller antage en af ham indsendt ordre, finder tilsvarende anvendelse,
når agenturgiveren fra køberen eller ordregiveren får underretning om, at
agenten har afsluttet salget eller modtaget ordren. Dog skal meddelelsen i
dette tilfælde gives umiddelbart til køberen eller ordregiveren.
§ 81. At en ordre er indgivet til agenten og af ham
indsendt til agenturgiveren, er ikke til hinder for, at ordregiveren
tilbagekalder den overfor agenturgiveren, såfremt han ville have været
berettiget dertil, hvis han havde indgivet ordren umiddelbart til
agenturgiveren. Dette gælder dog ikke, hvis andet må anses betinget ved
forhandlingerne mellem agenten og ordregiveren.
§ 82. Har en handlende, der står i
forretningsforbindelse med agenturgiveren, forhandlet med hans agent om
afslutning af køb for sin bedrift, og får han fra agenturgiveren underretning
om, at denne i henhold til de førte forhandlinger godkender en aftale eller
antager en ordre, skal den handlende uden ugrundet ophold give agenturgiveren
meddelelse, hvis han vil gøre gældende, at han ikke har afsluttet aftalen
eller afgivet ordren, eller at aftalens eller ordrens indhold er urigtigt
gengivet. Undlader den handlende at give meddelelse, uagtet han af
underretningen har forstået eller burde have forstået, at agenturgiveren anså
aftale for afsluttet med det indhold, som angives i underretningen, anses i
mangel af bevis i modsat retning sådan aftale for at være kommet i stand.
§ 83. Agenten kan ikke, selv om han kan afslutte
salg, som binder agenturgiveren, uden bemyndigelse af denne modtage betaling
for solgte varer eller efter salget give henstand med betalingen eller afslag
i prisen eller foretage anden ændring i aftalen.
Stk. 2. Har agenturgiveren gennem underretning fra
agenten eller køberen fået kundskab om, at agenten uberettiget har modtaget
betaling for varer, som er solgte ved hans medvirken eller under sådanne
omstændigheder, at § 70 kommer til anvendelse, skal agenturgiveren, hvis han
ikke vil godkende betalingen, uden ugrundet ophold give køberen meddelelse
derom. Undlader agenturgiveren dette, anses betalingen for godkendt.
§ 84. Vil køberen gøre gældende, at der er mangler
ved varen, eller at forsinkelse med dens levering har fundet sted, eller vil
han i øvrigt henvende sig til sælgeren angående udførelsen af et afsluttet
salg, kan sådan henvendelse rettes til agenten, hvis salget er afsluttet ved
hans medvirken eller under sådanne omstændigheder, at § 70 kommer til
anvendelse.
Stk. 2. Selv om agenten kan afslutte salg, som binder
agenturgiveren, kan han ikke uden dennes bemyndigelse træffe afgørelse i
anledning af sådan henvendelse.
IV. Om handelsrejsende
§ 85. Ved handelsrejsende forstås i denne lov den,
som for en handlende (handelshuset) har påtaget sig det hverv at rejse fra
sted til sted og derunder virke for afsætning af varer, som ikke medføres,
ved at optage købetilbud (ordrer) til handelshuset eller ved selv at sælge
varer i dettes navn.
§ 86. Står en handelsrejsende i tjenesteforhold til
handelshuset, gælder om hans pligter og rettigheder overfor dette, hvad derom
er aftalt mellem dem eller følger af handelsbrug.
Stk. 2. Han må ikke uden handelshusets samtykke på sine
rejser arbejde for salg af andre varer end dettes.
Stk. 3. Forsåvidt han helt eller delvis lønnes med
provision, finder bestemmelserne i §§ 68-70 tilsvarende anvendelse.
§ 87. En handelsrejsende, som ikke står i
tjenesteforhold til handelshuset, har, forsåvidt ikke andet følger af § 1, de
samme rettigheder og pligter overfor dette, som agenten efter §§ 66-74 har
overfor agenturgiveren. Angående ophøret af forholdet mellem den rejsende og
handelshuset finder bestemmelserne i §§ 46-52 tilsvarende anvendelse.
§ 88. Den handelsrejsende kan ikke uden handelshusets
bemyndigelse afslutte bindende salg for dette.
Stk. 2. Er den handelsrejsende af handelshuset forsynet
med slutseddelsblanketter, der indeholder handelshusets navn og efter deres
affattelse må antages, når de er udfyldte af den rejsende, at skulle tjene
som bevis for, at salg er afsluttet, er en aftale, som den rejsende under
udfyldelse af en sådan blanket indgår, lige så bindende for handelshuset, som
om dette udtrykkeligt havde bemyndiget den rejsende til at afslutte aftalen.
§ 89. Bestemmelserne i §§ 78 og 79 om, at
agenturgiveren er pligtig at give meddelelse, når han ikke vil godkende salg,
som er afsluttet af agenten, eller antage ordre, som er afgivet til denne,
finder tilsvarende anvendelse, når den handelsrejsende indberetter til
handelshuset, at han har afsluttet sådant salg, eller indsender ordre til
det, dog at meddelelsen i så fald skal gives umiddelbart til køberen eller
ordregiveren.
Stk. 2. Det samme gælder, hvis handelshuset får
underretning fra køberen eller ordregiveren om, at den rejsende har afsluttet
salget eller modtaget ordren.
§ 90. Med hensyn til tilbagekaldelse af ordrer, som
er indsendte gennem en handelsrejsende, og med hensyn til pligt for den
handlende, som har forhandlet med en handelsrejsende om køb, til i visse
tilfælde at give meddelelse finder bestemmelserne i §§ 81 og 82 tilsvarende
anvendelse.
§ 91. Den handelsrejsende kan ikke, selv om han kan
afslutte salg, som binder handelshuset, uden bemyndigelse af dette modtage
betaling for solgte varer eller efter salget give henstand med betalingen
eller afslag i prisen eller foretage anden ændring i aftalen.
Stk. 2. Har handelshuset gennem underretning fra den
rejsende eller køberen fået kundskab om, at den rejsende uberettiget har
modtaget betaling for varer, som er solgte ved hans medvirken eller under
sådanne omstændigheder, at § 70 kommer til anvendelse, skal handelshuset,
hvis det ikke vil godkende betalingen, uden ugrundet ophold give køberen
meddelelse derom. Undlader handelshuset dette, anses betalingen for godkendt.
Køberen er i så fald berettiget til også fremtidigt at erlægge betaling til
den rejsende for sådanne køb, indtil han modtager underretning fra
handelshuset om, at betaling ikke må ske til den rejsende.
§ 92. Vil køberen gøre gældende, at der er mangler
ved varen, eller at forsinkelse med dens levering har fundet sted, eller vil
han i øvrigt henvende sig til handelshuset angående udførelse af et afsluttet
salg, kan sådan henvendelse rettes til den handelsrejsende, hvis denne
befinder sig på køberens plads, og aftalen er afsluttet ved hans medvirken
eller under sådanne omstændigheder, at § 70 kommer til anvendelse.
Stk. 2. Selv om den rejsende kan afslutte salg, som
binder handelshuset, kan han ikke uden dettes bemyndigelse træffe afgørelse i
anledning af sådan henvendelse, som omhandles i 1ste stykke.
§ 93. Har nogen for en handlende påtaget sig det
hverv indenfor den plads, hvor denne driver sin forretning, at besøge kunder
og derunder virke for afsætning af varer, som ikke medføres, ved at optage
købetilbud (ordrer) til den handlende eller ved selv at sælge varer i dennes
navn, finder de ovenfor i dette kapitel givne bestemmelser tilsvarende
anvendelse.
Lov nr. 168 af 13. april 1938 indeholder følgende bestemmelse:
§ 15. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne, træder
i kraft den 1. november 1938. Fra samme dato at regne ophæves § 86, stk. 2, i
lov nr. 243 om kommission, handelsagentur og handelsrejsende.
Justitsministeriet, den 15. september
1986
Erik Ninn-Hansen
/Jens Møller
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af kommissionsloven Retsinformation · 2. april 2014
- 1989 LSF 106 FORSLAG TIL LOV OM HANDELSAGENTER OG HANDELSREJSENDE Retsinformation · 3. maj 1990
- 1989 LSF 112 FORSLAG TIL LOV OM OPHÆVELSE AF VISSE LOVE INDEN FOR INDUSTRIMINISTERIETS OMRÅDE OG OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE LOVBESTEMMELSER (AFBUREAUKRATISERING) Retsinformation · 9. maj 1990
- Lov om handelsagenter og handelsrejsende Retsinformation · 3. maj 1990
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Cosmas fremsat den 29. januar 1998. - Barbara Bellone mod Yokohama SpA. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Tribunale di Bologna - Italien. - Direktiv 86/653/EØF - Selvstændige handelsagenter - National lovgivning, hvorefter agenturkontrakter indgået af personer, som ikke er optaget i registret for handelsagenter, er ugyldige. - Sag C-215/97 EU-domme · 29. januar 1998
- 1986 LSF 147 FORSLAG TIL LOV OM AFGIFT VED OVERDRAGELSE AF AKTIER M.V. (AKTIEAFGIFTSLOVEN) Retsinformation · 21. maj 1988