Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om kommission, handelsagentur og handelsrejsende (Kommissionsloven)

Ikke gældende siden 1. april 2014 LBK nr 636 af 15/09/1986LovbekendtgørelseJustitsministeriet27. september 1986

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 18 afgørelser

Det finansielle ankenævn 7, Landsskatteretten 4, Retsinformation 4, Klagenævn (Nævnenes Hus) 2, Domsdatabasen 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om kommission,

handelsagentur og handelsrejsende

(Kommissionsloven)

Herved bekendtgøres lov nr. 243 af 8. maj 1917 om

kommission, handelsagentur og handelsrejsende med den ændring, der følger af

§ 15 i lov nr. 168 af 13. april 1938.

I. Almindelige bestemmelser

§ 1. Denne lovs bestemmelser kommer kun til

anvendelse, forsåvidt ikke andet følger af aftale eller af handelsbrug eller

anden sædvane.

Stk. 2. En undtagelse fra denne regel hjemles ved § 45.

§ 2. Ved handlende forstås i denne lov enhver, der

gør sig til bedrift at afhænde dertil indkøbte varer, at drive vekselerer-

eller bankforretning, forsikringsvirksomhed, kommissionshandel,

forlagsvirksomhed, apotek, beværtning, håndværk eller fabrik, at overtage

udførelse af bygnings- eller anlægsarbejder eller at befordre personer, gods

eller meddelelser, samt enhver, som er handelsagent. Dog anses ikke som

handlende den, som uden anden medhjælp end sin ægtefælle, sine børn under 15

år og sit hustyende driver beværtning, håndværk, befordringsvirksomhed eller

sådan ringe handel, hvortil ikke kræves særlig adkomst, eller hvortil

borgerskab udstedes uden betaling.

§ 3. Når nogen, som efter denne lov skal »give

meddelelse«, har indleveret meddelelsen til befordring med telegraf

eller post eller afsendt den på anden forsvarlig måde, går det ikke ud over

ham, at meddelelsen forsinkes eller ikke kommer frem.

II. Om kommission

INDLEDENDE BESTEMMELSER

§ 4. Ved kommissionær forstås i denne lov den, som

har påtaget sig det hverv at sælge eller købe varer, værdipapirer eller andet

løsøre for en andens regning, men i eget navn. Den, for hvis regning salget

Læs alt

eller købet skal ske, kaldes kommittent.

Stk. 2. Er kommissionæren handlende, og går hvervet ud

på salg eller køb, som falder indenfor hans bedrift, kaldes han

handelskommissionær og forholdet handelskommission.

§ 5. Får nogen, som erhvervsmæssigt driver virksomhed

som handelskommissionær, anmodning fra en anden, med hvem han står i

forretningsforbindelse, om at besørge salg eller køb, der falder indenfor

denne hans virksomhed, skal han uden ugrundet ophold give meddelelse, hvis

han ikke vil overtage hvervet. Gives sådan meddelelse ikke, anses hvervet for

overtaget.

§ 6. Når nogen, som har fået gods tilsendt for at

sælge det i kommission, ikke vil udføre hvervet, men dog tager sig af godset,

har han panteret i det for, hvad han i denne anledning har at fordre efter de

nedenfor om kommissionæren givne regler.

OM KOMMISSIONÆRENS PLIGTER

§ 7. Kommissionæren skal ved udførelsen af sit hverv

varetage kommittentens interesser. Han skal følge kommittentens forskrifter,

så vidt det er muligt, og give ham underretning om forhold, som er af

betydning for hvervet, særlig om afsluttede aftaler, samt aflægge regnskab og

afgive, hvad der tilkommer kommittenten. Dog behøver handelskommissionæren

ikke at meddele kommittenten navnet på den, med hvem han har sluttet aftale,

medmindre pligt hertil følger af §§ 57 og 58.

§ 8. Udkræver omstændighederne, at kommittentens

forskrifter fraviges, skal kommissionæren uden ophold underrette kommittenten

derom og forlange hans bestemmelse. Kan denne ikke afventes, skal

kommissionæren handle, som omstændighederne tilsiger.

Stk. 2. Dette gælder også, når kommittenten har

foreskrevet, at godset ikke må sælges billigere eller købes dyrere end til en

angiven pris (limitum). Limitum anses ikke sat alene derved, at en pris er

anført af kommittenten i en salgskommissionæren tilstillet nota.

§ 9. Er limitum foreskrevet, bør kommissionæren

alligevel søge at opnå en fordelagtigere pris, hvis forholdene ved aftalens

indgåelse gør det muligt.

§ 10. Kommissionæren er pligtig at drage omsorg for

gods, som kommittenten tilstiller ham til salg, eller som han køber for

kommittentens regning. Hvis ikke andet følger af forholdene, skal han holde

godset adskilt fra andet gods.

Stk. 2. Handelskommisionæren er pligtig at holde godset

brandforsikret, forsåvidt ikke dets art, eller forholdene i øvrigt medfører,

at forsikring er unødvendig.

§ 11. Har kommittenten tilstillet

handelskommissionæren gods til salg, er denne pligtig at undersøge godset i

sådan udstrækning, som ordentlig forretningsbrug i handelskommission kræver.

§ 12. Viser der sig ved modtagelsen eller senere

mangler ved gods, som er tilstillet kommissionæren til salg, skal han

underrette kommittenten derom. Afgiver han ikke sådan underretning uden

ugrundet ophold, efter at han har opdaget eller burde have opdaget mangelen,

er han erstatningspligtig efter bestemmelsen i § 17 for den derved forvoldte

skade.

§ 13. Kommissionæren skal godskrive kommittenten alt,

hvad han har opnået gennem aftale med trediemand.

§ 14. Står kommissionæren ifølge aftale, handelsbrug

eller anden sædvane del credere, hæfter han overfor kommittenten som

selvskyldner for opfyldelsen af aftale, som han for dennes regning indgår med

trediemand.

Stk. 2. Selv om handelskommissionæren ikke står del

credere, kan kommittenten kræve, at han opfylder aftalen, når kommissionæren

ikke i sin underretning til kommittenten om hvervets udførelse opgiver navnet

på den, med hvem han har sluttet aftalen.

§ 15 Har en kommissionær afsluttet en aftale for

kommittentens regning, og har han ved afslutningen eller senere forsømt sine

pligter, kan kommittenten afvise aftalen, såfremt hans interesser er

væsentligt tilsidesatte, eller kommissionæren har handlet svigagtigt.

Stk. 2. Kan kommittenten, når han således afviser

aftalen, på grund af bestemmelsen i § 54 ikke få gods tilbage, som

kommissionæren har solgt, skal denne betale dets værdi.

§ 16. Har kommissionæren købt over eller solgt under

limitum eller i øvrigt til en ufordelagtigere pris end den, der burde være

opnået, kan kommittenten ikke af den grund afvise aftalen, når kommissionæren

uden ugrundet ophold betaler ham prisforskellen eller stiller ham betryggende

sikkerhed derfor. Dette gælder dog ikke, når kommittenten ved kommissionærens

adfærd har lidt skade eller ulempe, som ikke dækkes af prisforskellen, og som

berettiger til afvisning efter § 15, eller når kommissionæren har handlet

svigagtigt.

§ 17. Forsømmer kommissionæren sine pligter overfor

kommittenten, skal han erstatte den skade, som derved forvoldes denne.

§ 18. Har kommissionæren forsømt sin pligt ved at

sælge under eller købe over limitum, og afvises aftalen ikke, bliver i mangel

af bevis for, at større skade er lidt, som erstatning at svare forskellen

mellem den aftalte pris og limitum. Har omstændighederne udkrævet en

afvigelse fra limitum, men er afvigelsen ved kommissionærens forsømmelse

blevet større end påkrævet, skal erstatningen udgøre mindst forskellen mellem

den pris, der er opnået, og den, der burde være opnået.

§ 19. Har salgskommissionæren forsømt sin pligt ved

uberettiget at give kredit eller anden henstand med købesummens betaling, og

bliver aftalen ikke afvist, hæfter kommissionæren for købesummen, selv om han

ikke står del credere, og er pligtig at betale den til den tid, kommittenten

ville have kunnet fordre den, hvis henstanden ikke var givet.

Stk. 2. Oplyser kommissionæren, at der kun ville være

opnået en lavere pris, hvis henstanden ikke var givet, er han ikke pligtig at

betale mere end denne pris.

§ 20. Formener kommittenten, at kommissionæren har

forsømt sine pligter, og vil han derpå støtte nogen ret efter §§ 15, 17 og

19, skal han give kommissionæren meddelelse om, at han vil påberåbe sig

forsømmelsen. Meddelelsen skal gives uden ugrundet ophold, efter at han fra

kommissionæren har modtaget underretning om, hvorledes denne har forholdt

sig. Gives sådan meddelelse ikke, kan kommittenten ikke påberåbe sig

forsømmelsen. Indeholder meddelelsen ikke, at kommittenten vil afvise en

aftale, der er sluttet for hans regning, kan han ikke senere gøre sådan ret

gældende.

§ 21. I handelskommission har kommittenten, hvis han

er handlende, og købet er sket for hans bedrift, den samme

undersøgelsespligt, som påhviler køberen efter loven om køb § 51.

§ 22. Viser det sig, at gods, som er købt for

kommittentens regning, lider af en mangel, og vil kommittenten påberåbe sig

denne, skal han uden ugrundet ophold give kommissionæren meddelelse derom.

Stk. 2. Giver han ikke sådan meddelelse, uagtet han har

opdaget eller burde have opdaget mangelen, kan han ikke senere gøre den

gældende overfor kommissionæren, undtagen forsåvidt denne hos sælgeren,

fragtføreren eller andre kan få fyldestgørelse for det krav, han i den

anledning måtte have mod denne.

§ 23. Er gods, som er købt for kommittentens regning,

leveret for sent, og vil kommittenten påberåbe sig dette, skal han give

kommissionæren meddelelse derom uden ugrundet ophold, efter at godset er

ankommet til ham, eller det ved underretning fra kommissionæren eller

sælgeren har vist sig, at leveringen er sket for sent. Giver han ikke sådan

meddelelse finder bestemmelsen i § 22, 2det stykke, tilsvarende anvendelse.

§ 24. De i §§ 20, 22 og 23 givne regler kommer ikke

til anvendelse, når kommissionæren har handlet svigagtigt, eller når han har

gjort sig skyldig i grov uagtsomhed, og denne medfører betydelig skade for

kommittenten.

§ 25. Er gods, som var købt for kommittentens

regning, overgivet til ham, og har han ikke inden et år derefter givet

kommissionæren meddelelse om, at han vil påberåbe sig en mangel, kan han ikke

senere gøre den gældende i videre omfang end i § 22, 2det stykke, bestemt.

Dette gælder dog ikke, når kommissionæren har påtaget sig at indestå for

godset i længere tid, eller når han har handlet svigagtigt.

§ 26. Afviser kommittenten gods, som kommissionæren

har købt for hans regning, finder angående hans pligter og rettigheder de i

loven om køb §§ 55-58 givne regler tilsvarende anvendelse.

OM KOMMISSIONÆRENS RETTIGHEDER

§ 27. Handelskommissionæren er berettiget til

provision af aftale, han afslutter for kommittentens regning, dog kun hvis

trediemands forpligtelse ifølge aftalen opfyldes. Skal levering ske

efterhånden, og skal betaling erlægges særskilt for hver levering, kan

kommissionæren forlange provision af de leveringer, som er gået i orden.

Stk. 2. Når trediemands forpligtelse ifølge aftalen

ikke opfyldes, er kommissionæren dog berettiget til provision, såfremt dette

skyldes kommittenten eller en hændelse, som denne ikke kunne have påberåbt

sig overfor trediemand, hvis han selv havde afsluttet aftalen.

§ 28. Bliver købesummen kun delvis betalt, og skyldes

dette ikke sådant forhold som i § 27, 2det stykke, nævnt, har

salgskommissionæren ikke ret til provision. Hvis den provision, som ville

have tilkommet kommissionæren, såfremt hele købesummen var blevet betalt,

overstiger, hvad der mangler i fuld betaling, har kommissionæren dog ret til

forskellen.

Stk. 2. Hvad ovenfor er bestemt, finder tilsvarende

anvendelse med hensyn til indkøbskommissionærens ret til provision, hvis

sælgerens forpligtelse ifølge aftalen kun delvis opfyldes.

§ 29. Kommissionæren har krav på særlig godtgørelse

for udgifter til porto, telegrammer, telefonsamtaler og forsikringspræmier

samt for andre beføjede udgifter, forsåvidt ikke provision eller andet

vederlag er beregnet på at skulle udgøre betaling også for dem. Han kan

beregne sig godtgørelse for afgivelse af lagerrum eller andet oplagssted og

for transport og arbejde af lignende art, selv om han ikke i så henseende har

haft nogen særlig udgift.

§ 30. Har kommissionæren selv måttet opfylde en

aftale overfor trediemand, kan han kræve dækning hos kommittenten.

Stk. 2. Forskudsbetaling, som indkøbskommissionæren

uden kommittentens tilladelse har erlagt til sælgeren, er kommittenten kun

pligtig at dække, forsåvidt sælgerens forpligtelse ifølge aftalen opfyldes.

§ 31. Salgskommissionæren, som har givet kommittenten

forskud på købesummen, eller som i øvrigt i anledning af hvervet har noget

krav mod kommittenten, har for sådan fordring panteret i det gods, der er

tilstillet ham til salg, når han eller nogen på hans vegne er i besiddelse af

godset eller af konnossement eller fragtbrev af sådan beskaffenhed, at

afsenderen ikke uden at forevise det kan råde over godset.

§ 32. I Gods, som en handelskommissionær har modtaget

til salg, har han panteret efter § 31 også for fordringer, som hidrører fra

andre kommissionshverv fra kommittenten, såfremt denne er handlende, og

hvervet falder indenfor hans bedrift.

§ 33. I kraft af den ved §§ 31 og 32 hjemlede

panteret kan salgskommissionæren, forsåvidt hans sikkerhed ellers ville

udsættes for fare, holde godset tilbage, når kommittenten fordrer det

udleveret, og i øvrigt undlade at følge hans forskrifter. Dog må

kommissionæren ikke sælge godset imod kommittentens vilje undtagen i de

tilfælde, som omtales i næste paragraf.

§ 34. Når den fordring, som er sikret ved

panteretten, er forfaldet, kan kommissionæren sælge godset til sin

fyldestgørelse. Er godset udsat for hurtig fordærvelse, eller vil dets

bevaring medføre uforholdsmæssig store omkostninger, kan kommissionæren,

forsåvidt hans sikkerhed ellers ville udsættes for fare, sælge det, selv om

fordringen ikke er forfaldet. Finder salg sted, har kommissionæren samme ret

til provision, som ellers ville have tilkommet ham.

Stk. 2. Forinden salg finder sted, skal kommissionæren

så vidt muligt med rimeligt varsel afkræve kommittenten betaling under

tilkendegivelse af, at godset vil blive solgt, hvis betaling ikke erlægges.

Foregår salget enten ved autoriseret mægler, som er underrettet om salgets

art, på forsvarligt sted, hvor der er marked for godset, eller ved en

forsvarlig bekendtgjort og afholdt auktion, kan kommittenten ikke gøre nogen

indsigelse mod den opnåede pris.

§ 35. Har salgskommissionæren solgt godset i henhold

til hvervet, kan han ved salg eller på anden måde råde over fordringsretten

mod køberen, forsåvidt det er fornødent til fyldestgørelse af forfaldne

fordringer på kommittenten, for hvilke han ville have haft panteret i godset,

hvis dette havde været i hans besiddelse. Regelen i § 34, 2det stykke, 1ste

punktum, finder tilsvarende anvendelse.

§ 36. Hvad der i §§ 31-35 er bestemt om

salgskommissionæren, finder tilsvarende anvendelse på indkøbskommissionæren,

dog at han, når han sælger godset efter § 34, ikke har krav på provision.

§ 37. Har indkøbskommissionæren sendt godset til

kommittenten, og kommer denne under konkurs, kan kommissionæren hindre

godsets overgivelse til boet eller kræve det tilbage af dette efter reglerne

i loven om køb §§ 39 og 41 og søloven § 166. Ligeledes kan han hindre godsets

overgivelse, når der åbnes forhandling om tvangsakkord for kommittenten,

eller når dennes formuesforhold i øvrigt viser sig at være sådanne, at han må

antages at være ude af stand til ved forfaldstid at betale en fordring, for

hvilken kommissionæren ville have haft panteret i godset, hvis det var

forblevet i hans besiddelse. Har kommissionæren gjort brug af den angivne

ret, kan han gøre sin panteret gældende efter reglerne i §§ 33 og 34.

Stk. 2. Har salgskommissionæren tilbagesendt gods, som

han har haft til salg for kommittenten, kommer tilsvarende regler til

anvendelse.

§ 38. Er gods, som er indkøbt for kommittentens

regning, på grund af forsinkelse fra hans side ikke blevet overgivet i hans

besiddelse, har kommissionæren ret til at sælge det for hans regning, når

kommissionæren ikke uden væsentlig omkostning eller ulempe kan vedblive med

at sørge for det, eller når kommittenten ikke råder over det inden rimelig

tid, efter at han dertil er blevet opfordret. Forinden salg finder sted, har

kommissionæren så vidt muligt at give kommittenten betimeligt varsel. Foregår

salget enten ved autoriseret mægler, som er underrettet om salgets art, på

forsvarligt sted, hvor der er marked for godset, eller ved en forsvarlig

bekendtgjort og afholdt auktion, kan kommittenten ikke gøre nogen indsigelse

mod den opnåede pris. Kommissionæren kan ikke beregne sig provision af

salget.

Stk. 2. Kan salg ikke finde sted, eller er det

åbenbart, at de med et salg forbundne omkostninger ikke vil kunne dækkes af

salgssummen, er kommissionæren berettiget til at skaffe godset bort.

Stk. 3. Hvad ovenfor er bestemt, finder tilsvarende

anvendelse på salgskommisionæren, når han ikke længere er pligtig at beholde

gods, som han har modtaget til salg, dog at han, når han sælger godset, har

samme ret til provision, som ellers ville have tilkommet ham.

§ 39. Har kommissionæren ifølge hvervet modtaget

prøver, mønstre eller andet, som tilhører kommittenten og ikke er bestemt til

salg, kan han, forsåvidt hans sikkerhed for, hvad han har at fordre ifølge

hvervet, ellers ville udsættes for fare, tilbageholde det modtagne, indtil

kommittenten betaler hans fordring eller stiller anden betryggende sikkerhed

for dens betaling.

OM KOMMISSIONÆRENS SELVINDTRÆDE

§ 40. Kommissionæren kan kun, når aftale, handelsbrug

eller anden sædvane giver ham ret dertil, udføre hvervet ved at indtræde som

køber eller sælger for egen regning.

§ 41. Selvindtræde sker derved, at kommissionæren i

sin underretning om hvervets udførelse udtrykkeligt erklærer overfor

kommittenten, at han selv er køber eller sælger.

Stk. 2. Vil kommittenten gøre gældende, at

kommissionæren ikke ifølge § 40 var berettiget til selvindtræde, skal han

give kommissionæren meddelelse derom uden ugrundet ophold, efter at han har

modtaget den ovennævnte erklæring. Giver han ikke sådan meddelelse, kan han

ikke afvise selvindtrædet af den angivne grund.

§ 42. Kommissionæren har i tilfælde af selvindtræde

at varetage kommittentens interesser med samme omsorg, som når han udfører

hvervet gennem aftale med trediemand.

Stk. 2. Med hensyn til prisberegningen gælder særligt,

at kommissionæren i alt fald ikke må overtage godset til lavere pris eller

levere det til højere pris end den, som var gangbar på det tidspunkt, han

afgav erklæringen om selvindtræde. Har salgskommissionæren til et tidligere

tidspunkt for egen regning rådet over godset, kan kommittenten i alt fald

fordre den pris, der var gangbar på dette tidspunkt. Har

indkøbskommissionæren efter at have fået anmodning om at overtage hvervet,

men før selvindtrædet købt sådant gods, som hvervet angår, kan kommittenten

fordre opgørelse efter den pris, som kommissionæren har betalt, medmindre

denne oplyser, at købet ikke er sket i anledning af hvervet. Forsømmer

kommissionæren, hvad der således påhviler ham med hensyn til prisberegningen,

finder bestemmelserne i §§ 15-17, 20 og 24 tilsvarende anvendelse.

§ 43. Når selvindtræde har fundet sted, har

salgskommissionæren en købers og indkøbskommissionæren en sælgers rettigheder

og pligter mod kommittenten.

Stk. 2. En kommissionær, som foretager selvindtræde,

har samme ret til provision, som ville have tilkommet ham, hvis han havde

udført hvervet ved at afslutte aftale med trediemand. Desuden har han ret til

godtgørelse efter § 29 for sine udgifter som kommissionær.

§ 44. Har kommissionæren i strid med de virkelige

forhold og mod bedre vidende underrettet kommittenten om, at hvervet er

udført, kan kommittenten betragte underretningen som en erklæring om

selvindtræde og fordre de i § 42 om prisberegningen givne regler bragt til

anvendelse.

§ 45. Bestemmelserne i §§ 41, 42 og 44 kan ikke

ifølge aftale, handelsbrug eller anden sædvane fraviges til skade for

kommittenten. I andre tilfælde end de i § 44 omtalte kan bestemmelserne i §

42 dog fraviges, hvis kommittenten er handlende, og hvervet går ud på salg

eller køb for hans bedrift.

OM KOMMISSIONSFORHOLDETS OPHØR

§ 46. Kommittenten kan til enhver tid tilbagekalde

hvervet, og kommissionæren kan til enhver tid frasige sig det. Dog bliver i

de i § 50 omtalte tilfælde kommittenten og i de i § 51 omtalte tilfælde

kommissionæren erstatningspligtig efter de der givne regler.

§ 47. Kommer kommittenten under konkurs, bortfalder

hvervet, når lovgivningens forskrifter om konkursens bekendtgørelse er

iagttagne, eller konkursen er eller burde være kendt af kommissionæren.

Kommer kommissionæren under konkurs, bortfalder hvervet.

§ 48. Er hvervet ophørt i henhold til bestemmelserne

i §§ 46 og 47, har kommissionæren dog, forsåvidt det kan ske uden væsentlig

omkostning eller ulempe for ham, at foretage, hvad der er fornødent for at

beskytte kommittenten mod tab, indtil denne selv kan varetage sine

interesser.

§ 49. Er hvervet ophørt, kan kommissionæren dog gøre

de rettigheder gældende, som tilkommer ham efter §§ 31-39.

§ 50. Når kommissionærens hverv gælder for en bestemt

tid, eller det må anses tilsikret kommissionæren at føre en bestemt

forretning til afslutning, eller opsigelsesvarsel er eller må anses aftalt,

har kommissionæren, hvis hans hverv tilbagekaldes i utide, ret til erstatning

for det tab, han derved lider. Dog er kommittenten ikke erstatningspligtig,

hvis han i kommissionærens undladelse af at opfylde sine pligter eller andre

særlige omstændigheder havde gyldig grund til at tilbagekalde hvervet.

Stk. 2. Hvis kommissionæren frasiger sådant hverv som

ovenfor omtalt, og han i kommittentens pligtforsømmelse har gyldig grund

dertil, eller hvis sådant hverv bortfalder ifølge kommittentens konkurs, har

kommissionæren ligeledes ret til erstatning.

§ 51. Når kommissionæren har eller må anses at have

påtaget sig hvervet for et bestemt tidsrum eller at føre en bestemt

forretning til afslutning, eller når opsigelsesvarsel er eller må anses

aftalt, har kommittenten, hvis kommissionæren i utide frasiger sig hvervet,

ret til erstatning for det tab, han derved lider. Dog er kommissionæren ikke

erstatningspligtig, når han i kommittentens undladelse af at opfylde sine

pligter eller i andre særlige omstændigheder havde gyldig grund til

frasigelsen.

Stk. 2. Hvis kommittenten tilbagekalder sådant hverv

som ovenfor omtalt, og han i kommissionærens pligtforsømmelse har gyldig

grund dertil, eller hvis sådant hverv bortfalder ifølge kommissionærens

konkurs, har kommittenten ligeledes ret til erstatning.

§ 52. Hvis kommissionæren frasiger sig hvervet uden

dertil at have gyldig grund i omstændigheder, som kan tilregnes kommittenten

eller er at henføre til denne, taber han retten til godtgørelse for udgifter,

forsåvidt disse som følge af hvervets ophør bliver unyttige for komittenten.

Stk. 2. Det samme gælder, når kommittenten

tilbagekalder hvervet og dertil har gyldig grund i omstændigheder, som kan

tilregnes kommissionæren eller er at henføre til denne, samt når hvervet

bortfalder ved kommissionærens konkurs.

OM FORHOLDET TIL TREDIEMAND

§ 53. Gods, som er overgivet kommissionæren til salg,

vedbliver at være kommittentens ejendom, indtil ejendomsretten overgår til

trediemand eller til kommissionæren, når denne selv indtræder som køber.

Stk. 2. Gods, som indkøbskommissionæren erhverver for

kommittentens regning, er kommittentens ejendom.

§ 54. Har salgskommissionæren fået godset i sin

besiddelse, og forsømmer han sine pligter ved at sælge det til en

ufordelagtigere pris end den, der burde være opnået, eller i øvrigt i strid

med kommittentens interesser, erhverver køberen alligevel ret til godset, når

han ved aftalens indgåelse hverken vidste eller burde vide, at kommissionæren

ved salget væsentligt tilsidesatte kommittentens interesser eller handlede

svigagtigt overfor kommittenten.

Stk. 2. Når salgskommissionæren på anden måde end ved

salg uberettiget råder over godset, medens han har det i sin besiddelse, og

når indkøbskommissionæren uberettiget råder over gods, som er erhvervet for

kommittentens regning, og som han har i sin besiddelse, gælder det foretagne

til fordel for trediemand, som var i god tro ved erhvervelsen.

§ 55. Når kommissionæren, efter at hans hverv er

ophørt, ubeføjet sælger eller på anden måde råder over gods, som han har i

sin besiddelse for kommittentens regning, gælder alligevel det foretagne til

fordel for trediemand, som ved erhvervelsen hverken vidste eller burde vide,

at hvervet var ophørt, og at det foretagne som følge deraf var ubeføjet. Er

hvervet ophørt ved kommissionærens eller kommittentens konkurs, kan

trediemand, når lovgivningens forskrifter om bekendtgørelse af konkursen er

iagttagne, ikke påberåbe sig uvidenhed om konkursen.

§ 56. Ved aftale, som kommissionæren for

kommittentens regning, men i eget navn indgår med trediemand, erhverver denne

kun fordringsret mod kommissionæren, ikke mod kommittenten.

Stk. 2. Trediemand kan ikke overfor kommissionæren

eller dennes konkursbo støtte nogen ret derpå, at kommissionæren har krav på

at få eller har fået gods eller penge af kommittenten til opfyldelse af

aftalen.

§ 57. Udenfor handelskommission har kommittenten til

enhver tid ret til under de i § 58 nævnte betingelser at gøre den fordring,

som ved aftalen erhverves mod trediemand, gældende.

Stk. 2. I handelskommission har kommittenten under

samme betingelser ret til at gøre fordringen gældende, når trediemands

forpligtelse efter aftalen ikke opfyldes i rette tid, samt når kommissionæren

ikke har opfyldt sin i § 7 omtalte afregningspligt eller har handlet

svigagtigt mod kommittenten eller er kommet under konkurs.

§ 58. Vil kommittenten gøre fordringsretten gældende

mod trediemand, skal han erklære det overfor kommissionæren eller i tilfælde

af dennes konkurs overfor konkursboet. Har kommissionæren overfor

kommittenten krav af den beskaffenhed, at kommissionæren, når de er

forfaldet, ifølge §§ 35 og 36 kan råde over fordringsretten imod trediemand

til deres fyldestgørelse, skal kommittenten derhos fyldestgøre sådanne krav

eller stille betryggende sikkerhed for deres fyldestgørelse.

Stk. 2. Opfylder kommissionæren eller hans konkursbo

trediemands forpligtelse, kan kommittenten ikke gøre fordringen gældende.

§ 59. Kommittenten kan, når han efter §§ 57 og 58 har

ret til at gøre fordringen gældende, fra kommissionæren eller dennes

konkursbo fordre skriftlig anerkendelse af, at denne ret tilkommer ham.

Stk. 2. Gør kommittenten fordringen gældende uden at

have sådan anerkendelse, har han på forlangende af trediemand at stille

betryggende sikkerhed for, hvad denne efter § 63 kan komme til at udrede til

kommissionæren.

§ 60. Når retten til at gøre fordringen gældende ikke

efter §§ 57 og 58 tilkommer kommittenten, har kommissionæren denne ret. Dette

gælder også, efter at hvervet er ophørt, dog således, at i tilfælde af

kommissionærens konkurs boet træder i hans sted.

Stk. 2. Finder betaling sted til konkursboet, har dette

at afgive det modtagne til kommittenten.

§ 61. I fordringen mod trediemand kan der ikke gøres

udlæg for kommissionærens gæld, medmindre denne overfor kommittenten har

opfyldt trediemands forpligtelse, eller han efter § 35 eller § 36 kan råde

over fordringen.

§ 62. Har trediemand opfyldt aftalen overfor

kommissionæren, er han dog pligtig på ny at opfylde den overfor kommittenten,

såfremt han, da opfyldelsen fandt sted, vidste eller burde vide, at det var

kommittenten, som havde retten til at gøre fordringen gældende imod ham.

§ 63. Har trediemand opfyldt aftalen overfor

kommittenten, uagtet det ikke var denne, som havde retten til at gøre

fordringen gældende imod ham, er han dog pligtig at opfylde den overfor

kommissionæren, forsåvidt det ikke oplyses, at denne ikke lider nogen skade

ved, at opfyldelse er sket til kommittenten i stedet for til ham.

§ 64. Når salgskommissionæren benytter sin ret til at

gøre fordring på betaling for solgt gods gældende imod trediemand, kan denne

bringe i modregning krav på kommissionæren, selv om de er erhvervede af ham

på et tidspunkt, da han vidste, at kommissionæren solgte for en andens

regning. Krav, som trediemand har mod kommittenten, kan han ikke bringe i

modregning, uden forsåvidt det oplyses, at kommissionæren ikke lider nogen

skade ved modregningen.

Stk. 2. Gøres fordringen gældende af kommittenten, kan

trediemand bringe i modregning, foruden krav på kommittenten, tillige krav på

kommissionæren, som han har erhvervet på et tidspunkt, da han hverken vidste

eller burde vide, at det var kommittenten, som havde retten til at gøre

fordringen gældende imod ham.

III. Om handelsagentur

§ 65. Ved handelsagent (agent) forstås i denne lov

den, som for en anden (agenturgiveren) har påtaget sig det hverv at virke for

afsætning af varer ved at optage købetilbud (ordrer) til agenturgiveren eller

ved at sælge varer i dennes navn, og som ikke er ansat i agenturgiverens

tjeneste, men udøver virksomheden som selvstændig forretningsdrivende med

eget kontor eller andet eget lokale, hvortil meddelelser angående

forretningen kan sendes.

§ 66. Agenten skal ved udførelsen af sit hverv

varetage agenturgiverens interesser. Han skal give ham underretning om

forhold, som er af betydning for hvervet navnlig skal han uden ophold

fremsende tilbud, som kan komme i betragtning, og gøre indberetning om salg,

som han har afsluttet for agenturgiverens regning.

§ 67. Forsømmer agenten sine pligter overfor

agenturgiveren, skal han erstatte den skade, som derved forvoldes denne.

Stk. 2. Vil agenturgiveren kræve erstatning, skal han

give agenten meddelelse om, at han vil påberåbe sig forsømmelsen. Meddelelsen

skal gives uden ugrundet ophold, efter at han fra agenten har modtaget

underretning om, hvorledes denne har forholdt sig. Gives sådan meddelelse

ikke, kan agenturgiveren ikke påberåbe sig forsømmelsen, medmindre agenten

har handlet svigagtigt eller har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed, og

denne medfører betydelig skade for agenturgiveren.

§ 68. Agenten er berettiget til provision af salg,

som er afsluttet af ham eller i øvrigt kommet i stand ved hans medvirken, dog

kun hvis køberens forpligtelse ifølge aftalen opfyldes. Skal levering ske

efterhånden, og skal betaling erlægges særskilt for hver levering, kan

agenten forlange provision af de leveringer, som er gået i orden.

Stk. 2. Hvis køberens forpligtelse ifølge aftalen ikke

opfyldes, er agenten dog berettiget til provision, såfremt dette skyldes

agenturgiveren eller en hændelse, som denne ikke kan påberåbe sig overfor

køberen. At købesummen ikke indgår, fordi agenturgiveren har sluttet

overenskomst med køberen om aftalens tilbagegang eller har bevilget køberen

henstand med betalingen, indvirker ikke på agentens ret til provision,

medmindre agenten har været enig i, at aftalen gik tilbage, eller at

henstanden blev givet.

§ 69. Bliver købesummen kun delvis betalt, har

agenten ikke ret til provision, medmindre andet følger af § 68, 2det stykke.

Hvis den provision, som ville have tilkommet agenten, såfremt hele købesummen

var blevet betalt, overstiger, hvad der mangler i fuld betaling, har agenten

dog ret til forskellen.

§ 70. Har agenten eneret til på en bestemt plads

eller i øvrigt indenfor et bestemt område at optage købetilbud eller afslutte

salg for agenturgiverens regning, er han berettiget til provision også af

aftaler, som uden hans medvirken afsluttes med købere, der hører til området.

§ 71. Den agent, som er vedvarende repræsentant for

agenturgiveren, har krav på i begyndelsen af hvert kalenderhalvår at få

provisionsnota fra ham angående salg, som er kommet i stand ved agentens

medvirken eller under sådanne omstændigheder, at § 70 kommer til anvendelse.

Stk. 2. I provisionsnotaen skal optages alle salg, som

i løbet af det sidste kalenderhalvår er eller burde være kommet til udførelse

fra agenturgiverens side. For hvert salg skal angives det provisionsbeløb,

som godskrives agenten, eller, hvis provision ikke godskrives ham, grunden

dertil. Er der i løbet af samme tid afsluttet salg, som først senere skal

komme til udførelse, skal sådanne salg anføres i provisionsnotaen, uden at

provision godskrives. Er grunden til, at provision af et salg ikke er

godskrevet agenten, af forbigående art, skal salget på ny optages eller

anføres i den følgende provisionsnota.

Stk. 3. Er et provisionsbeløb godskrevet agenten, og

viser det sig senere, at det ikke tilkommer ham, kan agenturgiveren i en

følgende provisionsnota godskrive sig beløbet.

§ 72. Den agent, som ikke er vedvarende repræsentant

for agenturgiveren, er berettiget til at få provisionsnota for hvert salg,

der er kommet i stand ved hans medvirken. Provisionsnotaen skal angive den

provision, der godskrives ham, eller, hvis provision ikke godskrives, grunden

til, at dette ikke sker.

§ 73. Agenten har krav på særlig godtgørelse for

udgifter til porto, telegrammer og telefonsamtaler samt for andre beføjede

udgifter, forsåvidt ikke provision eller andet vederlag er beregnet på at

skulle udgøre betaling også for dem.

§ 74. Har agenten ifølge hvervet modtaget prøver,

mønstre eller andet, som tilhører agenturgiveren og ikke er bestemt til salg,

kan han, forsåvidt hans sikkerhed for, hvad han har at fordre ifølge hvervet,

ellers ville blive udsat for fare, tilbageholde det modtagne, indtil

agenturgiveren betaler hans fordring eller stiller anden betryggende

sikkerhed for dens betaling.

§ 75. Hvis agenten har varer på lager til salg for

agenturgiveren, har han de samme pligter og rettigheder med hensyn til

varerne, som handelskommissionæren efter 2det kapitel har med hensyn til

gods, der er sendt ham til salg.

§ 76. Angående agenturforholdets ophør finder

bestemmelserne i §§ 46-52 tilsvarende anvendelse.

§ 77. Agenten kan ikke, selv om han er vedvarende

repræsentant for agenturgiveren, afslutte bindende salg for denne uden at

have hans bemyndigelse dertil.

§ 78. Har agenten gjort indberetning om salg, som han

har afsluttet for agenturgiverens regning, skal denne, når agenten har

handlet uden bemyndigelse eller har overskredet sin bemyndigelse, og

agenturgiveren ikke vil godkende salget, enten selv eller ved agenten give

meddelelse derom til køberen uden ugrundet ophold, efter at indberetningen er

indkommet til ham. Undlades dette, anses salget for godkendt.

§ 79. Vil agenturgiveren ikke antage en ordre, som er

indsendt gennem hans agent, skal han enten selv eller ved agenten give

meddelelse derom til ordregiveren uden ugrundet ophold, efter at ordren er

indkommet til ham. Undlades dette, anses ordren for antaget.

Stk. 2. Dette gælder dog ikke, når det ved

forhandlingerne mellem agenten og ordregiveren må anses betinget, at ordren

skal bortfalde, hvis den ikke udtrykkelig antages.

§ 80. Reglerne i §§ 78 og 79 om agenturgiverens pligt

til at give meddelelse, når han ikke vil godkende et af agenten indberettet

salg eller antage en af ham indsendt ordre, finder tilsvarende anvendelse,

når agenturgiveren fra køberen eller ordregiveren får underretning om, at

agenten har afsluttet salget eller modtaget ordren. Dog skal meddelelsen i

dette tilfælde gives umiddelbart til køberen eller ordregiveren.

§ 81. At en ordre er indgivet til agenten og af ham

indsendt til agenturgiveren, er ikke til hinder for, at ordregiveren

tilbagekalder den overfor agenturgiveren, såfremt han ville have været

berettiget dertil, hvis han havde indgivet ordren umiddelbart til

agenturgiveren. Dette gælder dog ikke, hvis andet må anses betinget ved

forhandlingerne mellem agenten og ordregiveren.

§ 82. Har en handlende, der står i

forretningsforbindelse med agenturgiveren, forhandlet med hans agent om

afslutning af køb for sin bedrift, og får han fra agenturgiveren underretning

om, at denne i henhold til de førte forhandlinger godkender en aftale eller

antager en ordre, skal den handlende uden ugrundet ophold give agenturgiveren

meddelelse, hvis han vil gøre gældende, at han ikke har afsluttet aftalen

eller afgivet ordren, eller at aftalens eller ordrens indhold er urigtigt

gengivet. Undlader den handlende at give meddelelse, uagtet han af

underretningen har forstået eller burde have forstået, at agenturgiveren anså

aftale for afsluttet med det indhold, som angives i underretningen, anses i

mangel af bevis i modsat retning sådan aftale for at være kommet i stand.

§ 83. Agenten kan ikke, selv om han kan afslutte

salg, som binder agenturgiveren, uden bemyndigelse af denne modtage betaling

for solgte varer eller efter salget give henstand med betalingen eller afslag

i prisen eller foretage anden ændring i aftalen.

Stk. 2. Har agenturgiveren gennem underretning fra

agenten eller køberen fået kundskab om, at agenten uberettiget har modtaget

betaling for varer, som er solgte ved hans medvirken eller under sådanne

omstændigheder, at § 70 kommer til anvendelse, skal agenturgiveren, hvis han

ikke vil godkende betalingen, uden ugrundet ophold give køberen meddelelse

derom. Undlader agenturgiveren dette, anses betalingen for godkendt.

§ 84. Vil køberen gøre gældende, at der er mangler

ved varen, eller at forsinkelse med dens levering har fundet sted, eller vil

han i øvrigt henvende sig til sælgeren angående udførelsen af et afsluttet

salg, kan sådan henvendelse rettes til agenten, hvis salget er afsluttet ved

hans medvirken eller under sådanne omstændigheder, at § 70 kommer til

anvendelse.

Stk. 2. Selv om agenten kan afslutte salg, som binder

agenturgiveren, kan han ikke uden dennes bemyndigelse træffe afgørelse i

anledning af sådan henvendelse.

IV. Om handelsrejsende

§ 85. Ved handelsrejsende forstås i denne lov den,

som for en handlende (handelshuset) har påtaget sig det hverv at rejse fra

sted til sted og derunder virke for afsætning af varer, som ikke medføres,

ved at optage købetilbud (ordrer) til handelshuset eller ved selv at sælge

varer i dettes navn.

§ 86. Står en handelsrejsende i tjenesteforhold til

handelshuset, gælder om hans pligter og rettigheder overfor dette, hvad derom

er aftalt mellem dem eller følger af handelsbrug.

Stk. 2. Han må ikke uden handelshusets samtykke på sine

rejser arbejde for salg af andre varer end dettes.

Stk. 3. Forsåvidt han helt eller delvis lønnes med

provision, finder bestemmelserne i §§ 68-70 tilsvarende anvendelse.

§ 87. En handelsrejsende, som ikke står i

tjenesteforhold til handelshuset, har, forsåvidt ikke andet følger af § 1, de

samme rettigheder og pligter overfor dette, som agenten efter §§ 66-74 har

overfor agenturgiveren. Angående ophøret af forholdet mellem den rejsende og

handelshuset finder bestemmelserne i §§ 46-52 tilsvarende anvendelse.

§ 88. Den handelsrejsende kan ikke uden handelshusets

bemyndigelse afslutte bindende salg for dette.

Stk. 2. Er den handelsrejsende af handelshuset forsynet

med slutseddelsblanketter, der indeholder handelshusets navn og efter deres

affattelse må antages, når de er udfyldte af den rejsende, at skulle tjene

som bevis for, at salg er afsluttet, er en aftale, som den rejsende under

udfyldelse af en sådan blanket indgår, lige så bindende for handelshuset, som

om dette udtrykkeligt havde bemyndiget den rejsende til at afslutte aftalen.

§ 89. Bestemmelserne i §§ 78 og 79 om, at

agenturgiveren er pligtig at give meddelelse, når han ikke vil godkende salg,

som er afsluttet af agenten, eller antage ordre, som er afgivet til denne,

finder tilsvarende anvendelse, når den handelsrejsende indberetter til

handelshuset, at han har afsluttet sådant salg, eller indsender ordre til

det, dog at meddelelsen i så fald skal gives umiddelbart til køberen eller

ordregiveren.

Stk. 2. Det samme gælder, hvis handelshuset får

underretning fra køberen eller ordregiveren om, at den rejsende har afsluttet

salget eller modtaget ordren.

§ 90. Med hensyn til tilbagekaldelse af ordrer, som

er indsendte gennem en handelsrejsende, og med hensyn til pligt for den

handlende, som har forhandlet med en handelsrejsende om køb, til i visse

tilfælde at give meddelelse finder bestemmelserne i §§ 81 og 82 tilsvarende

anvendelse.

§ 91. Den handelsrejsende kan ikke, selv om han kan

afslutte salg, som binder handelshuset, uden bemyndigelse af dette modtage

betaling for solgte varer eller efter salget give henstand med betalingen

eller afslag i prisen eller foretage anden ændring i aftalen.

Stk. 2. Har handelshuset gennem underretning fra den

rejsende eller køberen fået kundskab om, at den rejsende uberettiget har

modtaget betaling for varer, som er solgte ved hans medvirken eller under

sådanne omstændigheder, at § 70 kommer til anvendelse, skal handelshuset,

hvis det ikke vil godkende betalingen, uden ugrundet ophold give køberen

meddelelse derom. Undlader handelshuset dette, anses betalingen for godkendt.

Køberen er i så fald berettiget til også fremtidigt at erlægge betaling til

den rejsende for sådanne køb, indtil han modtager underretning fra

handelshuset om, at betaling ikke må ske til den rejsende.

§ 92. Vil køberen gøre gældende, at der er mangler

ved varen, eller at forsinkelse med dens levering har fundet sted, eller vil

han i øvrigt henvende sig til handelshuset angående udførelse af et afsluttet

salg, kan sådan henvendelse rettes til den handelsrejsende, hvis denne

befinder sig på køberens plads, og aftalen er afsluttet ved hans medvirken

eller under sådanne omstændigheder, at § 70 kommer til anvendelse.

Stk. 2. Selv om den rejsende kan afslutte salg, som

binder handelshuset, kan han ikke uden dettes bemyndigelse træffe afgørelse i

anledning af sådan henvendelse, som omhandles i 1ste stykke.

§ 93. Har nogen for en handlende påtaget sig det

hverv indenfor den plads, hvor denne driver sin forretning, at besøge kunder

og derunder virke for afsætning af varer, som ikke medføres, ved at optage

købetilbud (ordrer) til den handlende eller ved selv at sælge varer i dennes

navn, finder de ovenfor i dette kapitel givne bestemmelser tilsvarende

anvendelse.

Lov nr. 168 af 13. april 1938 indeholder følgende bestemmelse:

§ 15. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne, træder

i kraft den 1. november 1938. Fra samme dato at regne ophæves § 86, stk. 2, i

lov nr. 243 om kommission, handelsagentur og handelsrejsende.

Justitsministeriet, den 15. september

1986

Erik Ninn-Hansen

/Jens Møller

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter