Cirkulæreskrivelse om det centrale kriminalregister.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulæreskrivelse om det centrale
kriminalregister.
1. Oversigt over de ny regler.
Justitsministeriet har den 30. august 1978 udstedt cirkulære om det
centrale kriminalregister.
Den primære baggrund for cirkulæret er beslutningen om etablering af et
centralt kriminalretister, baseret på edb. - Samtidig er der taget hensyn til
tidligere fremsatte ønsker om forenkling af reglerne om registrering m.v. af
oplysninger.
Det ny kriminalregister skal på længere sigt afløse de manuelle registre i
rigsregistraturen og strafferegistrene ved den enkelte politikredse (i
København, byretten).
Det centrale kriminalregister, som er baseret på edb, skal føres af
rigspolitichefen.
Cirkulæret om det centrale kriminalregister træder i stedet for
justitsministeriets cirkulære nr. 273 af 5. december 1962 om strafferegistre
og kriminalstatistik m.v. med senere ændringer og de af justitsministeriet
fastsatte generelle retningslinier vedrørende rigsregistraturen.
I tilslutning til cirkulæret har rigspolitichefen udstedt kundgørelse IX,
nr. 1-7, og udsendt nye blanketter til brug ved indberetning m.v. til
kriminalregisteret.
De nye regler træder i kraft den 1. november 1978, men det har vist sig
nødvendigt at fastsætte en overgangsordning, som bl.a. indtil videre vil
medføre en opretholdelse af de lokale strafferegistre.
2. Kriminalregisterets opbygning og indhold.
Det centrale kriminalregister består af et afgørelsesregister og et
efterforskningsregister.
I afgørelsesregisteret optages afgørelser i kriminelle sager. Registeret
skal tjene til brug i strafferetsplejen og ved ustedelse af straffeattester.
Indholdet af afgørelsesregisteret svarer i det væsentlige til de gældende
Læs alt
lokale strafferegistre. - Dog skal en afgørelse slettes af
afgørelsesregisteret efter forløbet af 10 år regnet fra bl.a. udløb af
prøvetid eller endelig løsladelse, jvf. nærmere § 8.
De nærmere regler om afgørelsesreigsterets indhold er fastsat i
cirkulærets kap. II.
Efterforskningsregisteret er et internt arbejdsregister for politiet,
hvori der kun må optages oplysninger af politimæssig betydning. Indholdet af
efterforskningsregisteret svarer i det væsentlige til rigsregistraturens
hovedregister.
Rigspolitichefen har i medfør af cirkulærets § 2, stk. 2, og § 13, fastsat
nærmere regler om indholdet af efterforskningsregisteret og om politiets
indberetning til kriminalregisteret i kundgørelse IX; nr. 1-6.
3. Indberetning til det centrale kriminalregister.
De nærmere regler om indberetning til kriminalregisteret er fastsat i
cirkulærets kap. III, suppleret med rigspolitichefens kundgørelse IX, nr.
1-5.
Bestemmelerne er i det væsentlige i overensstemmelse med de hidtil
gældende regler om indberetning til strafferegistrene og rigsregistraturen.
Domstolene skal foretage indberetning og retsafgørelser i de i § 9 nævnte
tilfælde, se dog nærmere afsnit 7 om overgangsregler.
Særligt bemærkes, at domstolenes pligt til at indberette afgørelser til 1.
udskrivningskreds ophæves, jvf. § 19.
Auditørerne foretager indberetning om afgørelser i militære straffesager
som anført i § 10.
Direktoratet for Kriminalforsorgen og forsorgens anstalter og arresthuse
foretager indberetning af oplysninger angående afsoning m.v. i
overensstemmelse med reglerne i §§ 11-12.
Politiet foretager indberetning efter de nærmere regler i
rigspolitichefens kundgørelse IX, nr. 1-5.
4. Udskrifter m.v. af kriminalregisteret.
Reglerne om udskrifter m.v. af kriminalregisteret er indeholdt i
cirkulærets kapitel IV:
Bestemmelserne svarer i det væsentlige til de hidtidige regler om
oplysninger fra strafferegistrene og rigsregistraturen. Ændringer med hensyn
til angivelsen af de myndigheder, der er berettiget til oplysninger, beror
dels på organisatoriske ændringer hos disse, dels på at interessen i at kunne
indhente oplysninger for nogle myndighederes vedkommende er bortfaldet.
Af principielle grunde har man dog ophævet den generelle adgang til at
rekvirere oplysninger til videnskabeligt brug for kriminalistisk og
arvebioligisk institut og kriminologisk institut ved henholdsvis Københavns
og Århus universitet. - Oplysninger til brug for disse institutter vil
fremover kun kunne gives med tilladelse fra justitsministeriet i hvert enkelt
tilfælde.
Endvidere er der sket en væsentlig indskrænkning af de tilfælde, hvor der
skal ske underretning om afgørelser til 1. udskrivningskreds, jvf. § 19.
Fuldstændige udskrifter af kriminalregisteret udstedes på begæring til de
i § 14 nævnte myndigheder.
Straffeattester til offentligt brug, som indeholder oplysninger om alle
afgørelser, der er tilført afgørelsesregisteret, udstedes til de i § 15
opregnede myndigheder til de i bestemmelsen anførte formål.
Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at en afgørelse ikke vil
fremgå af en straffeattest, når der er forløbet mere end 10 år, jvf. nærmere
§ 8.
Straffeattester til offentlige myndigheder, som kun delvis indeholder
oplysning om afgørelser, udstedes i de i §§ 16 og 17 anførte tilfælde.
Private straffeattester udstedes i overensstemmelse med bestemmelserne i
§§ 20-21. - Reglerne om private straffeattester er forenklet for at muliggøre
en maskinel udstedelse. I det væsentlige svarer reglerne til de hidtil
gældende. Dog er tidsfristerne for blank straffeattest generelt nedsat af
hensyn til de almindelige resocialiseringsbestræbelser.
Afgørelser, truffet før det fyldte 18. år, vil fremover fremgå af private
straffeattester. Sådanne afgørelsen vil dog typisk være omfattet af den korte
tidsfrist på 2 år.
Anvendelsen af edb muliggør, at publikum fremover kan henvende sig til
politiet hvor som helst for at få udstedt privat straffeattest.
5. Politiets adgang til at meddele oplysninger om
strafforfølgning.
I cirkulærets kapitel V er fastsat nogle regler om politiets adgang til at
meddele oplysninger om strafforfølgning.
Reglerne i kapitel V regulerer i almindelighed alene spørgsmålet om
meddelelse af oplysninger om uaktuel, afsluttet strafforfølgning til
offentlige myndigheder. Meddelelse af oplysninger til private og til
offentlige myndigheder på anklagemyndighedens eller politiets eget initiativ
er ikke reguleret i cirkulæret. Sådanne spørgsmål må afgøres på grundlag af
lovgivningens almindelige bestemmelser om tavshedspligt eller andre specielle
forskrifter (f.eks. justitsministeriets cirkulære af 18. februar 1966 om
indberetning af straffesager mod personer ansat under staten). På tilsvarende
måde forholdes vedrørende spørgsmålet om meddelelse af oplysninger om
verserende sager.
Bestemmelserne i det hidtidige cirkulæres §§ 25, og 26 er i pricippet
opretholdt uændret. Ved udformningen af det nye cirkulæres § 23, stk. 4, er
der taget hensyn til en henstilling fra Folektingets ombudsmand vedrørende
spørgsmålet om udlån af akter til kollegiale organer (optrykt i beretningen
for år 1974, side 16 ff).
6. Ikrafttrædelse.
Cirkulæret træder i kraft den 1. november 1978 med undtagelse af enkelte
bestemmelser. Fra samme tidspunkt ophæves den overvejende del af
bestemmelserne i justitsministeriets cirkulære nr. 273 af 5. december 1962.
Der henvises herom til den nærmere opregning i § 28, stk. 2.
Bestemmelserne i det hidtidige cirkulæres § 9, stk. 2, § 13 og afsnit VI
om kriminalstatistik ophæves og afløses af det ny cirkulæres kapitel VI den
1. januar 1979.
Det centrale kriminalregister sættes i drift den 1. november 1978. De i
rigsregistraturen hidtil manuelt registrerede oplysninger vil dog på denne
dato kun i mindre omfang være overført til edb. Fra registerets start vil der
foreligge et indexregister på edb således, at det straks kan oplyses, om en
person er kendt eller ukendt i rigsregistraturen. - Ældre stof fra
rigsregistraturen og strafferegistrene vil successivt blive overført til
edb-registeret, så vidt muligt i takt med at der kommer aktuelle sager på den
pågældende.
Af administrativ-praktiske grunde har det vist sig påkrævet at udskyde
kriminalregisterets overtagelse af de lokale strafferegistre indtil et senere
tidspunkt, som først kan fastlægges, når der under driften af edb-registeret
er indvundet de nødvendige erfaringer.
7. Overgangsspørgsmål.
I en overgangsfase indtil fuldstændig overførsel af ældre oplysninger til
edb-kriminalregisteret har fundet sted, vil det som anført være nødvendigt at
opretholde og ajourføre de lokale strafferegistre.
Det enstrengede indberetningssystem for afgørelser, som det fuldt
udbyggede kriminalregister indebærer, kan således ikke straks gennemføres.
På den baggrund opretholdes indtil videre §§ 1-2, 6-7, 9 og 10-11 i
cirkulæret fra 1962.
For domstolenes vedkommende medfører overgangsordningen, at der som hidtil
udfærdiges straffekort m.v., som sendes til fødestedets strafferegister. De
hidtidige blanketter skal fortsat anvendes i overgangsfasen. Derimod afgøres
spørgsmålet om, i hvilke tilfælde straffekort skal udstedes, efter reglerne i
kriminalregistercirkulæret.
Som anført foran under pkt. 3 skal der efter 1. november 1978 ikke fra
domstolene ske indberetning til 1. udskrivningskreds.
For politiets vedkommende skal indberetning til kriminalregisteret fra den
1. november 1978 ske på den i cirkulæret og rigspolitichefens kundgørelser
fastsatte måde. De ny blanketter skal anvendes.
Endvidere skal politiet i overgangsfasen indberette afgørelser i
straffesager. Pligten hertil påhviler politiet i den kreds, hvor afgørelsen
træffes. De ny blanketter skal anvendes.
For så vidt angår udenretlige bødevedtagelser og tiltalefrafald udfærdiger
politiet i overgangsfasen de hidtidige straffekort, der sendes til
fødestedets strafferegister. Om straffekort skal udfærdiges, afgøres efter
kriminalregistercirkulæret.
For så vidt angår auditørerne skal indberetning fra den 1. november 1978
ske i overensstemmelse med reglerne i cirkulæret m.v. under anvendelse af de
ny blanketter.
For så vidt angår Direktoratet for Kriminalforsorgen med tilhørende
institutioner skal indberetning fra den 1. november 1978 ske i
overensstemmelse med reglerne i kriminalregistercirkulæret.
I overgangsperioden skal endvidere de hidtidige kontinuationsstraffekort
om løsladelse og om benådning efter påbegyndt afsoning indsendes til de
lokale strafferegistre.
Som led i overgangsordningen må rekvisition af straffeattester for
personer, for hvis vedkommende overførsel af ældre sagsoplysninger til
edb-registret (endnu) ikke er gennemført, ske ved henvendelse til de lokale
strafferegistre i overensstemmelse med de hidtidige regler.
Særligt om private straffeattester bemærkes, at det i overgangsfasen må
kræves, at der foruden dokumentation af personnummer medbringes fødsels-
eller dåbsattest til sikker konstatering af fødestedet, jvf.
rigspolitichefens kundgørelse IX, nr. 7, ptk. 4 og 5 c.
Opmærksomheden henledes på, at private allerede i overgangsperioden kan
henvende sig om straffeattest til politiet også uden for fødestedets
politikreds.
8. Bestemmelser, som opretholdes.
A: I cirkulære nr. 273 af 5. december 1962 opretholdes afsnit III om
opbevaring m.v. af akter.
B: Justitsministeriets cirkulære nr. 36 af 18. februar 1966 angående
indberetning om straffesager mod personer ansat under staten m.m.
C: Justitsministeriets cirkulærskrivelse af 17. september 1971 angående
indberetning af straffesager mod personer ansat i institutioner under
Direktoratet for Kriminalforsorgen.
P. M. V.
E. B.
Erik Justesen
Til domstolene, politiet og anklagemyndigheden m.v.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Skrivelse om det centrale kriminalregister. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Cirkulære om strafferegistre og kriminalstatistik m.v. Retsinformation · 31. december 1962
- Cirkulære om det centrale kriminalregister Retsinformation · 27. oktober 1978
- Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) Retsinformation · 27. juni 2026
- Bekendtgørelse om bevaring og kassation af Rigspolitichefens og politikredsenes arkivalier Retsinformation · 13. marts 2009
- Cirkulæreskrivelse til samtlige politimestre, politidirektøren i København, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten samt statsadvokaterne vedrørende udmøntning af justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 4. juni 1997 om mål for hurtig sagsbehandling m.v. Retsinformation · 28. juli 1999