Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om varetagelse af forsorgsarbejdet vedrørende indsatte i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene. (* 1).

Gældende CIR nr 11730 af 28/12/1982CirkulæreJustitsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om varetagelse af forsorgsarbejdet

vedrørende indsatte i kriminalforsorgens anstalter og arresthusene. (* 1).

1) Indledning

Det forsorgsmæssige arbejde med kriminalforsorgens klientel tilrettelægges

ud fra princippet, at det forsorgsmæssige arbejde varetages af det

tjenestested, der aktuelt har klienten i tilsyn eller i anstalt. Det enkelte

tjenestested er i arbejdet med den enkelte klient forpligtet til at

samarbejde med de tjenestesteder, hvor klienten har haft eller senere

formodes at få tilknytning.

Hvor anstaltsopholdet er af længere varighed, inddrages den frie

kriminalforsorgs afdeling normalt kun i den del af arbejdet, der har relation

til tiden efter anstaltsopholdet.

2) Forsorgsarbejdets fordeling.

Det forsorgsmæssige arbejde varetages - hvor ikke andet er aftalt -

således:

a) For indsatte i kriminalforsorgens anstalter:

Anstaltens forsorgsafdeling.

b) For varetægtsarrestanter og afsonere i arresthusene:

Den afdeling, i hvis område arresthuset ligger.

c) For varetægtsarrestanter og afsonere i Københavns fængsler:

Fra det storkøbenhavnske område:

Den afdeling, i hvis område den pågældende sidst har været tilmeldt

folkeregistret eller senest haft bopæl.

For andre indsatte:

Forsorgsafdelingen i Københavns fængsler.

d) For afsonere, der i medfør af straffelovens § 49, stk. 2, er overført

til en af kriminalforsorgens pensioner eller til en institution uden for

kriminalforsorgen:

Anstaltens forsorgsafdeling i samarbejde med den pågældende institutions

personale.

Læs alt

e) For afsonere, der er udstationeret eller på frigang fra en anstalt:

Anstaltens forsorgsafdeling i samarbejde med

udstationerings-/frigangsstedets personale (i arresthusene i samarbejde med

arresthuspersonalet samt den afdeling af kriminalforsorgen i frihed, i hvis

område arresthuset er beliggende).

3) Forsorgsarbejdets udførelse.

a) Indledning.

I overensstemmelse med den samarbejdsforpligtelse, der er fastlagt ovenfor

i indledningen (pkt.1), forudsættes det, at de tjenestesteder, der aktuelt

har ansvaret for den indsatte, giver underretning til og samarbejder med de

tjenestesteder, der senere i forløbet skal overtage det forsorgsmæssige

arbejde med pågældende.

b) Generelle retningslinjer.

Forsorgspersonalet har ansvaret for, at det forsorgsmæssige arbejde

udføres i anstalterne og arresthusene. Arbejdet udføres i samarbejde med det

øvrige personale ved de pågældende institutioner.

Det påhviler fængsels- eller arresthuspersonalet at gøre sig bekendt med

de evt. problemer af forsorgsmæssig art, den indsatte måtte have, med henblik

på at formidle den nødvendige kontakt til forsorgspersonalet. En del

problemer vil kunne løses umiddelbart af den indsatte selv, evt. med bistand

fra fængsels- eller arresthuspersonalet, medens andre bør udføres af

forsorgspersonalet.

For så vidt angår arresthusene forudsættes det, at en repræsentant fra

forsorgspersonalet jævnligt (mindst 1 gang om ugen) aflægger besøg i

arresthuset, og at der foregår en løbende gensidig udveksling af oplysninger

om den enkelte indsattes situation.

For anstalter og arresthuse forudsættes det endvidere, at

forsorgspersonalet er det øvrige personale behjælpelig med konsultativ

bistand i forbindelse med løsning af opgaver, og at det i konkrete

situationer aftales, hvorledes opståede problemer løses, og hvem der i givet

fald påtager sig opgaven.

Henvendelser til socialforvaltning og lignende bør som udgangspunkt

formidles gennem forsorgspersonalet. Andre ordninger kan fastsættes lokalt.

I tilfælde hvor en indsat har ophold i en pension, enten som afsoner eller

som anbragt i varetægtssurrogat, bør man være opmærksom på nøje at få aftalt

arbejdsfordelingen. Udgangspunktet herfor vil være, at hvad der vedrører

selve institutionsopholdet, varetages af pensionen, det øvrige af anstaltens

eller afdelingens forsorgspersonale.

c) Særlig om varetægtsarrestanter.

I medfør af § 1, stk. 2, i justitsministeriets bekendtgørelse af 12.

september 1978 om ophold i varetægtsfængsel skal kriminalforsorgen yde

bistand til at begrænse de erhvervsmæssige, sociale og personlige ulemper som

følge af varetægten. Herudover bør der tilbydes bistand til løsning af andre

tilsvarende problemer.

Af bestemmelsen i bekendtgørelsens § 25 fremgår det, at institutionens

personale, herunder det til arresthuset (Københavns fængsler) knyttede

afdelingspersonale, ved personlig samtale snarest efter indsættelsen skal

give varetægtsarrestanten mulighed for at redegøre for eventuelle problemer

af erhversmæssig, boligmæssig, økonomisk, familiemæssig og anden personlig

karakter med henblik på at søge disse løst.

4) Forsorgsjournalens placering, samarbejde m.v.

Medmindre andet aftales mellem tjenestestederne beror forsorgsjournalen i

anstalten eller den afdeling, der varetager forsorgsarbejdet (arresthusene),

idet det forudsættes, at der som led i samarbejdet løbende udveksles

oplysninger af forsorgsmæssig betydning (f.eks. ved kopi af journalnotater

m.v.). Ved løsladelse uden tilsyn eller ved endt straf forbliver

forsorgsjournalen i den løsladende anstalt. Ved tilsvarende løsladelse fra

arresthus forbliver forsorgsjournalen i afdelingen.

Ved indkaldelse eller overførsel til strafudståelse i anstalt sender

afdelingen relevante oplysninger til anstalten. Anstalten underretter

afdelingen om indsættelsen og sender samtidig oplysninger om strafberegning

m.v. (stamrulleudskrift).

Ved prøveløsladelse med tilsyn sendes forsorgsjournalen til den afdeling,

der skal føre tilsynet.

5) Adgangen til arresthusene.

a) Personkredsen.

Kriminalforsorgens fastansatte forsorgsmedarbejdere har adgang til

ukontrolleret besøg og brevveksling med varetægtsarrestanter også i det

tidsrum, de pågældende måtte være helt eller delvis isoleret af hensyn til

varetægtsfængslingens øjemed. Andre forsorgsmedarbejdere kan få en

tilsvarende adgang efter aftale med arrestinspektøren (inspektøren for

Københavns fængsler).

Politiet kan under ganske særlige omstændigheder begrænse kredsen af

personer, som har ukontrolleret kontakt med arrestanter, der er isolerede af

hensyn til varetægtsfængslingens øjemed. Der tænkes herved særlig på sager om

overtrædelse af straffelovens kap. 12 eller 13 (om forbrydelse mod statens

selvstændighed og sikkerhed og mod statsforfatningen og de øverste

statsmyndigheder m.v.), samt sager, hvor det skønnes at være af helt

afgørende betydning, at kendskab til efterforskningen holdes inden for en

ganske snæver kreds af personer.

b) Legitimation.

Afdelingernes fastansatte forsorgsmedarbejderes legitimationskort forsynes

med et særligt stempel til dokumentation af den i cirkulæret forudsatte

adgang til arresthusene. Stemplet - et stort A i en cirkel, påtrykt i rødt -

administreres af afdelingslederen.

Såfremt andre forsorgsmedarbejdere ønskes forsynet med en tilsvarende

adgang til arresthusene, indhenter afdelingslederen den fornødne godkendelse

fra arrestinspektøren (inspektøren for Københavns fængsler), hvorefter den

pågældende medarbejders legitimationskort stemples som ovenfor beskrevet.

Fastansatte forsorgsmedarbejdere i anstalter, pensioner og andre

afdelinger, som undtagelsevis har behov for at komme i personlig kontakt med

varetægtsindsatte i arresthusene, kan få adgang, hvis deres legitimationskort

er forsynet med ovennævnte stempel, og der forlods er rettet henvendelse til

den stedlige afdelingsleder, der har det forsorgsmæssige ansvar for

pågældende.

Legitimationen giver alene adgang til ukontrolleret besøg og brevveksling

med de indsatte.

Eventuel videregående adgang til arresthuset, udlevering af nøgler og

lignende samt fornøden dokumentation (påtegning eller lignende) aftales med

arrestinspektøren (inspektøren for Københavns fængsler).

6) Forholdet til gældende bestemmelser.

Reglerne i dette cirkulære ændrer ikke de i øvrigt gældende bestemmelser

om kompetence og procedurespørgsmål m.v. mellem anstalter og afdelinger eller

interne kompetenceregler.

7) Ikrafttræden.

Cirkulæret træder i kraft 1. januar 1983.

Samtidig ophæves cirkulærskrivelse af 15. december 1978 angående

foreløbige retningslinjer for fordeling af forsorgsarbejdet vedrørende de

indsatte i kriminalforsorgens anstalter mellem anstalterne og

kriminalforsorgens afdelinger, og cirkulærskrivelse af 2. juni 1979 om

foreløbige retningslinjer for udførelse af forsorgsarbejdet vedrørende

varetægtsarrestanter og indsatte i arresthusene.

W. Rentzmann

fg.

/F. Lambæk

Lignende dokumenter