Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om førelse af personregistrene i de sønderjyske landsdele

Gældende CIR nr 29 af 01/03/1982CirkulæreBy-, Land- og Kirkeministeriet16. juni 1982

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om førelse af personregistrene i de

sønderjyske landsdele

Almindelige bestemmelser

§ 1. For hvert registreringsdistrikt, jfr.

bekendtgørelse om anmeldelse af fødsel, navn og dødsfald i de sønderjyske

landsdele § 2, føres to personregistre: fødselsregistret og dødsregistret.

Stk. 2. Til hvert register (hovedregister) føres et

biregister og et alfabetisk navneregister.

§ 2. Registrene føres af kommunalbestyrelsens

formand, der kan bemyndige en eller flere personer til på sit ansvar at føre

registrene. Kun disse personer må foretage indførsler i registrene og

underskrive attester.

§ 3. Statsamtet fører tilsyn med

personregisterførernes udførelse af deres hverv. Statsamtet skal have

underretning om, hvem der bemyndiges til at føre registrene, idet der tillige

indsendes en underskriftprøve for vedkommende.

§ 4. Løsblade og blanketter til udskrifter og

attester skal være godkendt af justitsministeriet. Ved indførsel i registrene

må der kun anvendes farvebånd, karbonpapir, kuglepenne, stempelsværte og

blæk, der er godkendt af statsamtet. Dette godkender endvidere ringbind og

stempler.

Stk. 2. Der må ikke ved rettelser raderes eller

anvendes kemiske midler. Rettelser sker ved overstregning og anmærkning.

§ 5. Udgifterne ved personregistrenes førelse

afholdes af kommunen.

Stk. 2. Udgifter til blanketter og attester afholdes

dog af statskassen.

Stk. 3. Udgift til tolk godtgøres kommunen af

statskassen.

§ 6. Registrene føres i ringbind med løsblade.

Læs alt

Stk. 2. Når ringbindet indeholder ca. 250 blade,

indbindes disse. Indbinding sker dog mindst hvert 5. år.

Stk. 3. Navneregistret føres alfabetisk ordnet efter

efternavnets første bogstav. Når indbinding af registrene skal foretages,

indsættes navneregistret foran i bøgerne.

Stk. 4. Indbinding og skiltning udføres efter aftale

med landsarkivet for de sønderjyske landsdele.

§ 7. Hovedregistrene opbevares i brandsikre skabe, og

biregistrene må ikke om natten opbevares under samme tag som hovedregistrene.

Stk. 2. Anden opbevaringsmåde kan dog tillades af

statsamtet efter forhandling med landsarkivet for de sønderjyske landsdele,

hvis opbevaringen skønnes tilstrækkelig sikker.

Grundlag for indførsel

§ 8. Indførsel sker på grundlag af de i

anmeldelsesblanketten givne oplysninger. De i bekendtgørelsen § 5 og § 9

nævnte attester skal medfølge ved anmeldelsen.

Stk. 2. Hvis anmelderen møder personligt for at

foretage anmeldelse, udleverer personregisterføreren den anmeldelsesblanket,

der skal bruges, og yder fornøden vejledning.

Stk. 3. Hvis den, der foretager anmeldelsen, ikke taler

dansk, tilkalder personregisterføreren en tolk, medmindre

personregisterføreren selv er tilstrækkelig kyndig i det pågældende fremmede

sprog.

Stk. 4. Vedrører anmeldelsen et barn, der er dødfødt

eller død under fødslen, foretages kun indførsel i dødsregistret.

Stk. 5. Såfremt en anmeldelse af fødsel eller fornavn

er blevet over 3 måneder forsinket, må indførsel i fødselsregistret kun ske

med statsamtets samtykke, efter at der har fundet en politimæssig

undersøgelse sted angående sagens sammenhæng.

§ 9. På registerbladet skal samtlige rubrikker

udfyldes nøjagtigt. Fødsels- eller dødsdato indføres med dag, måned og år

angivet med 6-cifret tal. Klokkeslet angives ved 4-cifret tal. Alle navne

skrives helt ud. For personer, der fører et giftenavn, anføres endvidere eget

efternavn. Civilstand angives som: ugift, gift, fraskilt, frasepareret eller

enke, enkemand. For foreviste attester markeres rubrikken

»dokumentation« med et kryds.

§ 10. Indførslen sker på skrivemaskine. Ved fødsels-

og dødsregistrering udfyldes således blade til hoved- og biregister og

meddelelse til folkeregister og CPR i een arbejdsgang. Der skal anvendes

skrivemaskiner med sådanne typer, at også meddelelserne til folkeregister og

CPR bliver letlæselige.

Stk. 2. Når indførslen er foretaget, stemples bladene

til hoved- og biregister med årstal og fortløbende registernummer, forsynes

med personregisterførerens underskrift og embedets stempel og indsættes i

ringbindene. Kopier til folkeregister og CPR forsynes ligeledes med embedets

stempel og sendes til folkeregistret.

§ 11. Alle senere tilførsler skal føres i

anmærkningsrubrikken og skal samtidig noteres i hoved- og biregistret, jfr.

dog stk. 3.

Stk. 2. Anmærkninger foretages i videst muligt omfang

med stempler og med nøjagtig angivelse af dokumentets art og dato og de deri

nævnte personers navne og data. Forkortelser må ikke foretages. I

registerbladets tekst anføres et nummer, der henviser til anmærkning med

samme nummer.

Stk. 3. Er biregistret afleveret til landsarkivet, skal

der straks sendes en fuldstændig udskrift eller fotokopi af hovedregistret

til landsarkivet til brug ved notering i biregistret.

§ 12. Tilførsler og rettelser på grundlag af

udenlandske dokumenter må kun ske efter tilladelse fra statsamtet.

Særligt om fødselsanmeldelse og navngivning

§ 13. Fastslås faderskabet til et barn uden for

ægteskab, sker indførslen i registret på grundlag af meddelelse herom fra

politimesteren eller overpræsidenten i København.

Stk. 2. Hvis et barns familieretlige stilling i øvrigt

fastslås eller ændres efter anmeldelsen, herunder hvis forældrene til et barn

uden for ægteskab indgår ægteskab med hinanden, eller hvis barnet adopteres,

skal der på begæring af enhver, der har en retlig interesse deri, tilføres

anmærkning herom, for så vidt oplysningerne fremgår af offentlige dokumenter.

Stk. 3. Fødsels- og navne(dåbs)attest for faderen/

adoptanterne skal vedlægges meddelelsen.

§ 14. Et barn får ved fødslen forældrenes efternavn,

hvis forældrene har samme efternavn. Dette navn skal derfor indføres ved

anmeldelsen.

Stk. 2. Har forældrene ikke samme efternavn, kan de

eller den, der har forældremyndigheden, senest 6 måneder efter barnets fødsel

vælge, om barnet skal have det efternavn, faderen eller moderen bar ved

barnets fødsel. Er dette navn erhvervet på grundlag af ægteskab, kan i stedet

vælges det navn, en af forældrene senest har båret, som ikke er erhvervet på

grundlag af ægteskab.

Stk. 3. Endvidere kan som efternavn for barnet vælges

et af de i § 18, stk. 1, nr. 3 og 5 nævnte efternavne.

Stk. 4. Såfremt navngivningen ikke er sket inden for

den i stk. 2 nævnte frist, får barnet det efternavn, moderen bar ved barnets

fødsel.

Stk. 5. Hvor efternavn ikke er bestemt ved

fødselsanmeldelsen, påhviler det personregisterføreren at holde sagen i

erindring.

§ 15. Et barn kan få tillagt et eller flere

mellemnavne. Som mellemnavn kan vælges faderens eller moderens mellemnavn.

Forekommer det ønskede mellemnavn tillige som drenge/ pigefornavn vil det i

almindelighed ikke kunne tillægges personer af modsat køn, medmindre navnet

tillige forekommer som efternavn i nærmeste slægt.

Stk. 2. Som mellemnavn kan vælges et af de i § 14, stk.

2 og 3 nævnte efternavne.

Stk. 3. Som mellemnavn kan vælges et navn, der bæres

eller har været båret som efternavn af en af barnets bedsteforældre eller

oldeforældre, medmindre navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab.

§ 16. Et barn skal tillægges et eller flere fornavne.

Som fornavn må ikke vælges et navn, der ikke er et egentligt fornavn, eller

som kan blive til ulempe for barnet.

Stk. 2. Hvor fornavn ikke er bestemt ved

fødselsanmeldelsen, påhviler det personregisterføreren at holde sagen i

erindring, således at den opføres på en særlig erindringsliste, hvoraf den

først slettes, når anmeldelse af fornavn har fundet sted. Sagen forbliver på

erindringsliste, selv om barnet flytter ud af de sønderjyske landsdele, uden

at anmeldelse af fornavn har fundet sted.

§ 17. Anmeldelser af navn sker skriftligt til

personregisterføreren på fødselsregistreringsstedet.

Stk. 2. Modtager personregisterføreren meddelelse om,

at et barn, hvis fødsel er registreret i de sønderjyske landsdele, men som er

flyttet ud af de nævnte landsdele uden at være navngivet, er døbt i

folkekirken eller et anerkendt trossamfund, registrerer personregisterføreren

det navn, der er tillagt barnet ved dåb, og sender meddelelse om senere

indførsler om faderskab og andre tilførsler for barnet til dåbsstedets

ministerialbogsfører.

Stk. 3. Modtager personregisterføreren anmeldelse om

navngivning af et barn, der er født uden for de sønderjyske landsdele og

flyttet til de nævnte landsdele uden at være navngivet, videresender han

anmeldelsen til den ministerialbogsfører, der har registreret anmeldelsen af

fødslen.

Særligt om navneforandring

§ 18. Personer, der er fyldt 18 år eller har indgået

ægteskab samt de eller den, der har forældremyndigheden over ugift barn under

18 år, kan til personregisterføreren anmelde ændring af efternavn til:

1. Det efternavn, faderen eller moderen bar ved

barnets fødsel, medmindre navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab.

2. Det efternavn, en af forældrene senest har båret

inden barnets fødsel, medmindre navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab.

3. Et efternavn, som en af forældrene har erhvervet

efter barnets fødsel, medmindre navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab.

Er navnet erhvervet ved navnebevis i medfør af § 6 i lov nr. 193 af 29. april

1981 om personnavne (navneloven) skal den pågældende af forældrene give

samtykke. Øvrighedsbevis, der før den 1. januar 1962 er udfærdiget i medfør

af § 1 i lov nr. 89 af 22. april 1904 om navneforandring samt navnebevis, der

før den 1. april 1982 er udfærdiget i medfør af § 5, jfr. §§ 6 og 7 i lov nr.

140 af 17. maj 1961 om personnavne, sidestilles med navnebevis i henhold til

navnelovens § 6.

4. Et efternavn, som den pågældende tidligere har

båret, medmindre navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab.

5. Det efternavn, stedfaderen eller stedmoderen bærer,

medmindre navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab, eller det efternavn,

stedfaderen eller stedmoderen senest har båret, som ikke er erhvervet på

grundlag af ægteskab. Anmeldelse kan ske, selv om moderen (faderen) er

separeret fra stedfaderen (stedmoderen). Stedfaderen eller stedmoderen skal

samtykke i anmeldelsen. Vielsesattest skal forevises.

Stk. 2. Hvis moderen til et barn uden for ægteskab

indgår ægteskab med en mand, der efter de før 1. januar 1961 gældende regler

er anset som bidragspligtig til barnet, kan barnet, hvis manden ved skriftlig

anmeldelse anerkender det som sit, efter forevisning af fødsels- og

navne(dåbs)attest, vielsesattest og bidragsresolution eller anden offentlig

dokumentation for bidragspligten, anmelde, at det nu bærer faderens

slægtsnavn. Det skal anføres, hvilken dokumentation for bidragspligten, der

har været forevist.

Stk. 3. Det hidtidige efternavn kan på begæring bevares

som mellemnavn. Bæres det nye efternavn allerede som mellemnavn, bortfalder

det ved navneforandringen.

§ 19. Personer, der er fyldt 18 år eller har indgået

ægteskab samt de eller den, der har forældremyndigheden over ugift barn under

18 år, kan til personregisterføreren anmelde antagelse eller ændring af

mellemnavn til:

1. Faderens eller moderens mellemnavn. Forekommer det

ønskede mellemnavn tillige som drenge/ pigefornavn, vil det i almindelighed

ikke kunne tillægges personer af modsat køn, medmindre navnet tillige

forekommer som efternavn i nærmeste slægt.

2. Et af de i § 18, stk. 1, nr. 1-5 nævnte efternavne.

3. Et efternavn, der bæres eller har været båret af

bedsteforældre eller oldeforældre, medmindre navnet er erhvervet på grundlag

af ægteskab.

Stk. 2. Et mellemnavn kan bortkastes ved anmeldelse.

§ 20. Personer, der er fyldt 18 år eller har indgået

ægteskab samt de eller den, der har forældremyndigheden over ugift barn under

18 år, kan til personregisterføreren anmelde forandring eller bortkastelse af

fornavn.

Stk. 2. Anmeldes som fornavn et navn, der ikke er et

egentligt fornavn, forelægges anmeldelsen for statsamtet.

§ 21. For ugifte personer under 18 år skal anmeldelse

om navneforandring underskrives af forældremyndighedens indehaver og af

barnet, hvis det er fyldt 12 år.

Stk. 2. Kan barnets samtykke til navneforandringen af

særlige grunde ikke indhentes, kan navneforandringen ikke ske ved anmeldelse.

§ 22. Adoptivforhold sidestilles med virkeligt

slægtsskab.

§ 23. Dokumentation af slægtsskab og navn sker ved

forevisning af fødsels- og navne(dåbs)attest, navnebevis eller af

navneændringsattest. Angivelse i fødsels- og navne(dåbs)attesters

forældrerubrik er ikke tilstrækkelig dokumentation. Fremgår det af

personregistret, at tilstrækkelig dokumentation tidligere er forevist, skal

dokumentation ikke forevises på ny.

Stk. 2. Omfatter anmeldelsen ugifte børn under 18 år,

hvis forældre er separerede eller skilt, vedlægges dokumentation for

forældremyndigheden. Såfremt en af forældrene er afgået ved døden, vedlægges

dødsattest.

§ 24. Anmeldelse om antagelse af nyt navn sker

skriftligt til personregisterføreren på det sted, hvor vedkommende er tilført

fødselsregistret.

Stk. 2. Har anmelderen forældremyndigheden over ugift

barn under 18 år, oplyses det, om barnet tillige er omfattet af anmeldelsen.

Såfremt dette er tilfældet, påhviler det personregisterføreren at foretage

anmærkning til fødselsregistret for barnet herom, eller, hvis barnet er

tilført et andet fødselsregister, at sende anmeldelsen og barnets fødsels- og

navne(dåbs)attest til vedkommende personregisterfører (ministerialbogsfører).

§ 25. Der skal tilføres anmærkning, når bevis for

navneforandring meddeles eller navnerettelse tillades, og

personregisterføreren modtager meddelelse fra vedkommende myndighed.

§ 26. Når et i udlandet født barn adopteres her i

landet, kan barnet på begæring af adoptanterne indføres i fødselsregistret,

når der forevises en særlig anmeldelse fra adoptionsmyndigheden. På grundlag

heraf kan personregisterføreren udstede en dansk navneattest.

§ 27. Har barnet fået navneforandring til stedfaders

eller stedmoders efternavn, kan der på begæring tilføres anmærkning om

moderens/ faderens ægteskab med stedfaderen/ stedmoderen.

§ 28. Fører forældrene til et barn født i ægteskab

ved barnets fødsel ikke samme efternavn, kan der på begæring tilføres

anmærkning om forældrenes ægteskab.

§ 29. Tillægges et barn efter indførslen for- og/

eller mellemnavn, indføjes navnet (navnene) i rubrikken til fornavn, og der

henvises til anmærkning.

Stk. 2. Tillægges et barn efter indførslen efternavn,

indføjes navnet i rubrikken til efternavn, og der henvises til anmærkning.

Stk. 3. Ændres navn, overstreges det navn, der ændres

eller bortfalder, og der henvises til anmærkning, hvor det nye navn findes.

Stk. 4. Fastslås faderskabet til et barn uden for

ægteskab, indføres faderens navn m.v. i registerbladets rubrik hertil, og der

henvises til anmærkning.

Stk. 5. Er faderens rubrik udfyldt for et barn, hvis

familieretlige stilling ændres, overstreges den person, der oprindeligt er

indført som fader, og der henvises til anmærkning.

Stk. 6. Meddeles navneforandring ved bevis, anmeldelse

eller rettelse, overstreges det navn, der ændres eller bortfalder, og der

henvises til anmærkning, hvor det nye navn findes.

Berigtigelser

§ 30. Berigtigelse af en indførsel i personregistret

kan, bortset fra berigtigelse af fejlskrivninger, kun ske med tilladelse af

justitsministeriet eller af statsamtet ifølge justitsministeriets

bemyndigelse eller i henhold til retskendelse. Retssag anlægges af eller mod

statsamtet ved den byret, under hvilken registreringsdistriktet hører.

Byrettens afgørelse kan påkæres.

Udskrifter og attester m.v.

§ 31. Personregistret er ikke offentligt

tilgængeligt.

Stk. 2. Personregisterføreren kan skriftligt eller

mundtligt give oplysninger om indholdet af tilførsler om fødsel og navn, når

tilførslerne er 50 år gamle, og om indholdet af tilførsler om dødsfald, når

disse er 10 år gamle.

§ 32. Udskrifter udstedes normalt på grundlag af

hovedregistret.

Stk. 2. Enhver kan rekvirere udskrifter (fotokopier) af

tilførsler vedrørende personer, som på tidspunktet for rekvisitionen er eller

ville være fyldt 100 år.

Stk. 3. Attester efter de i stk. 2 nævnte tilførsler

kan rekvireres af den, der i henhold til § 33 kan få udstedt attester eller

udskrifter vedrørende personer, som ikke er eller ville være fyldt 100 år.

§ 33. Attester efter eller udskrifter (fotokopier) af

tilførsler vedrørende personer, som ikke er eller ville være fyldt 100 år, må

kun udstedes, når begæring herom er fremsat af:

1. En offentlig myndighed.

2. Den, hvem tilførslen angår. For ugifte personer

under 18 år fremsættes begæringen af forældremyndighedens indehaver. Er den,

hvem tilførslen angår, umyndig, kan begæringen tillige fremsættes af værgen.

Er den pågældende afgået ved døden, kan begæringen fremsættes af ægtefælle,

forældre eller efterkommere, der er over 18 år, samt af den, der som værge

for eller indehaver af forældremyndigheden over efterkommere varetager disses

interesser.

Attest eller udskrift (fotokopi) vedrørende et barn, der er bortadopteret,

kan ikke rekvireres af barnets naturlige forældre.

3. Den, der har fuldmagt til at rekvirere den

pågældende attest eller udskrift (fotokopi) fra en person, der i henhold til

de under 2 nævnte regler er berettiget til at rekvirere attesten eller

udskriften.

En fuldmagt må for at betragtes som fyldestgørende indeholde en nøje

angivelse af, hvilke attester m.v. der kan rekvireres.

4. Advokater, der ved fremlæggelse af bevilling eller

beskikkelse legitimerer sig som executores testamenti, medhjælpere for

skifteretten eller som beskikkede til udførelse af en offentlig eller

beneficeret sag, samt endvidere advokater, der skriftligt erklærer at have

den fornødne bemyndigelse til at indhente attesten eller udskriften fra en

med navn og adresse betegnet person, der er rette vedkommende.

5. Den, der har opnået statsamtets eller

justitsministeriets tilladelse til at rekvirere attesten eller udskriften

(fotokopien).

6. Den, der ønsker attester eller udskrifter

(fotokopier) til retlig brug, herunder navneforandring og navnerettelse.

Rekvirenten må nærmere redegøre for, at han eller hun har en retlig interesse

i at erhverve de ønskede attester eller udskrifter (fotokopier). Er både

hoved- og biregister afleveret til landsarkivet, rettes begæringen dertil.

Stk. 2. Den, der ved personlig henvendelse fremsætter

begæring om attester eller udskrifter (fotokopier), skal legitimere sig på

behørig vis, medmindre vedkommende er personregisterføreren personlig

bekendt.

Stk. 3. Navne staves nøjagtig, som de er indført i

registret. Udskrifter (fotokopier) og attester forsynes med

personregisterførerens underskrift og embedsstempel. For afsluttede

biregistres vedkommende forsynes udskrifter (fotokopier) og attester med

underskrifter og embedsstempel for den myndighed, hvor biregistrene befinder

dig. Udskrifter forsynes desuden med en bevidnelse af overensstemmelsen med

hoved- eller biregistret.

Stk. 4. Ved udstedelse af attester benyttes formularer,

der er godkendt af justitsministeriet.

Stk. 5. Personregisterføreren kan give skriftlige eller

mundtlige oplysninger om de tilførsler, som den pågældende har ret til at få

attest efter eller udskrift (fotokopi) af.

Stk. 6. Tvivlsspørgsmål med hensyn til rekvisition af

attester og udskrifter forelægges statsamtet til afgørelse.

§ 34. Ved udfærdigelse af fødsels- og navneattester

for personer, der er født før 1. januar 1938, udfyldes den til faderens navn

bestemte rubrik kun, når barnet er født i ægteskab eller legitimeret ved

efterfølgende ægteskab eller bevilling, samt når barnet er lyst i kuld og køn

eller er adopteret, eller stedfaderen har tillagt det sit navn i medfør af

bestemmelsen i lov nr. 130 af 27. maj 1908 § 11. I sidstnævnte tilfælde samt

i tilfælde af legitimation i henhold til bevilling og i tilfælde af

kuldlysning anføres i attesten efter faderens navn henholdsvis »i

henhold til lov nr. 130 af 27. maj 1908 § 11«, »i henhold til

kuldlysning«. Ved børn uden for ægteskab udfyldes den til faderens navn

bestemte rubrik endvidere, når faderen har anerkendt barnet som sit, men

dette anføres da ved en kort anmærkning efter faderens navn.

Stk. 2. Ved udfærdigelse af fødsels- og navneattester

for personer, der er født efter den 31. december 1937, udfyldes den til

faderens navn bestemte rubrik kun, når barnet er født i ægteskab, jfr. herom

§§ 1-5 i lov nr. 132 af 7. maj 1937 om ægtebørn og §§ 1-4 i lov nr. 200 af

18. maj 1960 om børns retsstilling, eller faderskabet til barn uden for

ægteskab er fastslået, samt når barnet er adopteret eller stedfaderen har

tillagt det sit navn i overensstemmelse med de i lov nr. 131 af 7. maj 1937 §

2, stk. 3, anførte regler. I sidstnævnte tilfælde skal i attesten efter

faderens navn anføres »i henhold til lov nr. 131 af 7. maj 1937 § 2,

stk. 3«.

Stk. 3. Ved udfærdigelse af fødsels- og navneattester

for stedbørn, der har fået tillagt stedfaderens efternavn ved kongelig

bevilling (indtil 1. januar 1962), ved navnebevis (indtil 1. april 1982)

eller ved anmeldelse eller navnebevis (efter 1. april 1982), udfyldes

forældrerubrikkerne med forældrenes navne eller for så vidt angår børn uden

for ægteskab, til hvilke faderskabet ikke er fastslået, med moderens navn. Er

stedfaderens navn tilført personregistret, tilføjes på begæring efter

moderens navn: »nu i ægteskab med . . . . . . (stedfaderens fulde

navn)». I attester for stedbørn, der har fået tillagt stedmoderens

efternavn, udfyldes forældrerubrikken med forældrenes navne. Er stedmoderens

navn tilført personregistret, tilføjes på begæring efter faderens navn:

»nu i ægteskab med . . . . . (stedmoderens fulde navn)».

Stk. 4. Ved udfærdigelse af fødsels- og navneattester i

de tilfælde, der er nævnt i § 28, tilføjes på begæring: »og

ægtefælle«.

Stk. 5. Ved udfærdigelse af fødsels- og navneattester

for adoptivbørn anføres alene adoptanternes navne i forældrerubrikkerne, og

det må ikke ved overstregninger eller understregninger i den trykte tekst

eller på anden måde angives, at den pågældende er adoptivbarn.

Indberetning

§ 35. Personregisterførerne skal overholde de

forskrifter, der gives dem om indberetning af fødsel, navn og dødsfald til

folkeregistret, sekretariatet for personregistrering eller anden offentlig

myndighed.

Stk. 2. Personregisterføreren giver meddelelse til

folkeregistret, hvis en person antager nyt navn ved anmeldelse til

personregistret. Det samme gælder ved navneforandring som følge af

legitimation og ved navngivning i henhold til bekendtgørelsens § 6.

Stk. 3. Er den pågældende over 15 år, gives der også

meddelelse om navneforandringen til rigsregistraturen, politigården, 1567

København V.

Stk. 4. De af personregisterførerne modtagne

jordmoderanmeldelser og dødsattester indsendes inden 14 dage efter hver

måneds udgang til embedslægen sammen med de summariske indberetninger om

antallet af fødte og døde.

Aflevering af registre og kassation af arkivalier

§ 36. Hovedregistrene afleveres til landsarkivet for

de sønderjyske landsdele, når der er gået 100 år efter den sidste indførsel.

Stk. 2. Biregistrene afleveres til landsarkivet, når

der er gået 30 år efter den sidste indførsel.

§ 37. Arkivalier for tiden før 28. juni 1920

afleveres til landsarkivet efter forudgående aftale med dette.

§ 38. Arkivalier for perioden 28. juni 1920 til 31.

december 1971 kasseres bortset fra

a) anmeldelser til personregistret om ændring af slægtsnavn i henhold til

lov nr. 130 af 27. maj 1908 § 11, lov nr. 131 af 7. maj 1937 § 2, stk. 3 og

lov nr. 140 af 17. maj 1961 §§ 1, 2 og 4,

b) paternitets- og fælleserklæringer vedrørende børn uden for ægteskab,

født før den 1. januar 1938,

c) anmeldelser vedrørende ekstraordinære dødsfald, jfr. stk. 3, og

d) øvrige anmeldelser af ekstraordinær karakter.

Stk. 2. De under a) til d) nævnte anmeldelser og

erklæringer afleveres til landsarkivet efter forudgående aftale med dette.

Stk. 3. Hvis de i stk. 1, litra c, nævnte anmeldelser

af personregisterføreren ikke er henlagt særskilt, afleveres samtlige

anmeldelser af dødsfald til landsarkivet.

§ 39. Arkivalier for perioden efter 1. januar 1972

opbevares i 5 år og kasseres derefter. Anmeldelser til personregistret om

ændring af navn i henhold til lov nr. 140 af 17. maj 1961 §§ 1, 2 og 4 og lov

nr. 193 af 29. april 1981 §§ 2, 10 og 11 opbevares dog i 30 år, før de

kasseres. Arkivalier vedrørende ekstraordinære dødsfald eller andre

ekstraordinære anmeldelser kasseres ikke, men afleveres til landsarkivet, når

de er 30 år gamle.

Stk. 2. Anmeldelser og andet skriftligt materiale

vedrørende tilførsler til registrene skal opbevares særskilt for hvert

register, ordnet efter årgange. Arkivalier vedrørende ekstraordinære

anmeldelser opbevares særskilt og tydeligt afmærket.

Stk. 3. Tidsrummet for opbevaringspligten regnes fra

udgangen af vedkommende kalenderår.

§ 40. Kasserede arkivalier destrueres på en sådan

måde, at uvedkommende ikke kan få adgang til dem.

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 41. Cirkulæret træder i kraft den 1. april 1982.

Stk. 2. Cirkulære nr. 240 af 1. december 1977 om

førelse af personregistrene i de sønderjyske landsdele ophæves.

Justitsministeriet, den 1. marts 1982

Ole Espersen

/ M. Levy

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter