Cirkulære om førelse af personregistrene i de sønderjyske landsdele
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om førelse af personregistrene i de
sønderjyske landsdele
Almindelige bestemmelser
§ 1. For hvert registreringsdistrikt, jfr.
bekendtgørelse om anmeldelse af fødsel, navn og dødsfald i de sønderjyske
landsdele § 2, føres to personregistre: fødselsregistret og dødsregistret.
Stk. 2. Til hvert register (hovedregister) føres et
biregister og et alfabetisk navneregister.
§ 2. Registrene føres af kommunalbestyrelsens
formand, der kan bemyndige en eller flere personer til på sit ansvar at føre
registrene. Kun disse personer må foretage indførsler i registrene og
underskrive attester.
§ 3. Statsamtet fører tilsyn med
personregisterførernes udførelse af deres hverv. Statsamtet skal have
underretning om, hvem der bemyndiges til at føre registrene, idet der tillige
indsendes en underskriftprøve for vedkommende.
§ 4. Løsblade og blanketter til udskrifter og
attester skal være godkendt af justitsministeriet. Ved indførsel i registrene
må der kun anvendes farvebånd, karbonpapir, kuglepenne, stempelsværte og
blæk, der er godkendt af statsamtet. Dette godkender endvidere ringbind og
stempler.
Stk. 2. Der må ikke ved rettelser raderes eller
anvendes kemiske midler. Rettelser sker ved overstregning og anmærkning.
§ 5. Udgifterne ved personregistrenes førelse
afholdes af kommunen.
Stk. 2. Udgifter til blanketter og attester afholdes
dog af statskassen.
Stk. 3. Udgift til tolk godtgøres kommunen af
statskassen.
§ 6. Registrene føres i ringbind med løsblade.
Læs alt
Stk. 2. Når ringbindet indeholder ca. 250 blade,
indbindes disse. Indbinding sker dog mindst hvert 5. år.
Stk. 3. Navneregistret føres alfabetisk ordnet efter
efternavnets første bogstav. Når indbinding af registrene skal foretages,
indsættes navneregistret foran i bøgerne.
Stk. 4. Indbinding og skiltning udføres efter aftale
med landsarkivet for de sønderjyske landsdele.
§ 7. Hovedregistrene opbevares i brandsikre skabe, og
biregistrene må ikke om natten opbevares under samme tag som hovedregistrene.
Stk. 2. Anden opbevaringsmåde kan dog tillades af
statsamtet efter forhandling med landsarkivet for de sønderjyske landsdele,
hvis opbevaringen skønnes tilstrækkelig sikker.
Grundlag for indførsel
§ 8. Indførsel sker på grundlag af de i
anmeldelsesblanketten givne oplysninger. De i bekendtgørelsen § 5 og § 9
nævnte attester skal medfølge ved anmeldelsen.
Stk. 2. Hvis anmelderen møder personligt for at
foretage anmeldelse, udleverer personregisterføreren den anmeldelsesblanket,
der skal bruges, og yder fornøden vejledning.
Stk. 3. Hvis den, der foretager anmeldelsen, ikke taler
dansk, tilkalder personregisterføreren en tolk, medmindre
personregisterføreren selv er tilstrækkelig kyndig i det pågældende fremmede
sprog.
Stk. 4. Vedrører anmeldelsen et barn, der er dødfødt
eller død under fødslen, foretages kun indførsel i dødsregistret.
Stk. 5. Såfremt en anmeldelse af fødsel eller fornavn
er blevet over 3 måneder forsinket, må indførsel i fødselsregistret kun ske
med statsamtets samtykke, efter at der har fundet en politimæssig
undersøgelse sted angående sagens sammenhæng.
§ 9. På registerbladet skal samtlige rubrikker
udfyldes nøjagtigt. Fødsels- eller dødsdato indføres med dag, måned og år
angivet med 6-cifret tal. Klokkeslet angives ved 4-cifret tal. Alle navne
skrives helt ud. For personer, der fører et giftenavn, anføres endvidere eget
efternavn. Civilstand angives som: ugift, gift, fraskilt, frasepareret eller
enke, enkemand. For foreviste attester markeres rubrikken
»dokumentation« med et kryds.
§ 10. Indførslen sker på skrivemaskine. Ved fødsels-
og dødsregistrering udfyldes således blade til hoved- og biregister og
meddelelse til folkeregister og CPR i een arbejdsgang. Der skal anvendes
skrivemaskiner med sådanne typer, at også meddelelserne til folkeregister og
CPR bliver letlæselige.
Stk. 2. Når indførslen er foretaget, stemples bladene
til hoved- og biregister med årstal og fortløbende registernummer, forsynes
med personregisterførerens underskrift og embedets stempel og indsættes i
ringbindene. Kopier til folkeregister og CPR forsynes ligeledes med embedets
stempel og sendes til folkeregistret.
§ 11. Alle senere tilførsler skal føres i
anmærkningsrubrikken og skal samtidig noteres i hoved- og biregistret, jfr.
dog stk. 3.
Stk. 2. Anmærkninger foretages i videst muligt omfang
med stempler og med nøjagtig angivelse af dokumentets art og dato og de deri
nævnte personers navne og data. Forkortelser må ikke foretages. I
registerbladets tekst anføres et nummer, der henviser til anmærkning med
samme nummer.
Stk. 3. Er biregistret afleveret til landsarkivet, skal
der straks sendes en fuldstændig udskrift eller fotokopi af hovedregistret
til landsarkivet til brug ved notering i biregistret.
§ 12. Tilførsler og rettelser på grundlag af
udenlandske dokumenter må kun ske efter tilladelse fra statsamtet.
Særligt om fødselsanmeldelse og navngivning
§ 13. Fastslås faderskabet til et barn uden for
ægteskab, sker indførslen i registret på grundlag af meddelelse herom fra
politimesteren eller overpræsidenten i København.
Stk. 2. Hvis et barns familieretlige stilling i øvrigt
fastslås eller ændres efter anmeldelsen, herunder hvis forældrene til et barn
uden for ægteskab indgår ægteskab med hinanden, eller hvis barnet adopteres,
skal der på begæring af enhver, der har en retlig interesse deri, tilføres
anmærkning herom, for så vidt oplysningerne fremgår af offentlige dokumenter.
Stk. 3. Fødsels- og navne(dåbs)attest for faderen/
adoptanterne skal vedlægges meddelelsen.
§ 14. Et barn får ved fødslen forældrenes efternavn,
hvis forældrene har samme efternavn. Dette navn skal derfor indføres ved
anmeldelsen.
Stk. 2. Har forældrene ikke samme efternavn, kan de
eller den, der har forældremyndigheden, senest 6 måneder efter barnets fødsel
vælge, om barnet skal have det efternavn, faderen eller moderen bar ved
barnets fødsel. Er dette navn erhvervet på grundlag af ægteskab, kan i stedet
vælges det navn, en af forældrene senest har båret, som ikke er erhvervet på
grundlag af ægteskab.
Stk. 3. Endvidere kan som efternavn for barnet vælges
et af de i § 18, stk. 1, nr. 3 og 5 nævnte efternavne.
Stk. 4. Såfremt navngivningen ikke er sket inden for
den i stk. 2 nævnte frist, får barnet det efternavn, moderen bar ved barnets
fødsel.
Stk. 5. Hvor efternavn ikke er bestemt ved
fødselsanmeldelsen, påhviler det personregisterføreren at holde sagen i
erindring.
§ 15. Et barn kan få tillagt et eller flere
mellemnavne. Som mellemnavn kan vælges faderens eller moderens mellemnavn.
Forekommer det ønskede mellemnavn tillige som drenge/ pigefornavn vil det i
almindelighed ikke kunne tillægges personer af modsat køn, medmindre navnet
tillige forekommer som efternavn i nærmeste slægt.
Stk. 2. Som mellemnavn kan vælges et af de i § 14, stk.
2 og 3 nævnte efternavne.
Stk. 3. Som mellemnavn kan vælges et navn, der bæres
eller har været båret som efternavn af en af barnets bedsteforældre eller
oldeforældre, medmindre navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab.
§ 16. Et barn skal tillægges et eller flere fornavne.
Som fornavn må ikke vælges et navn, der ikke er et egentligt fornavn, eller
som kan blive til ulempe for barnet.
Stk. 2. Hvor fornavn ikke er bestemt ved
fødselsanmeldelsen, påhviler det personregisterføreren at holde sagen i
erindring, således at den opføres på en særlig erindringsliste, hvoraf den
først slettes, når anmeldelse af fornavn har fundet sted. Sagen forbliver på
erindringsliste, selv om barnet flytter ud af de sønderjyske landsdele, uden
at anmeldelse af fornavn har fundet sted.
§ 17. Anmeldelser af navn sker skriftligt til
personregisterføreren på fødselsregistreringsstedet.
Stk. 2. Modtager personregisterføreren meddelelse om,
at et barn, hvis fødsel er registreret i de sønderjyske landsdele, men som er
flyttet ud af de nævnte landsdele uden at være navngivet, er døbt i
folkekirken eller et anerkendt trossamfund, registrerer personregisterføreren
det navn, der er tillagt barnet ved dåb, og sender meddelelse om senere
indførsler om faderskab og andre tilførsler for barnet til dåbsstedets
ministerialbogsfører.
Stk. 3. Modtager personregisterføreren anmeldelse om
navngivning af et barn, der er født uden for de sønderjyske landsdele og
flyttet til de nævnte landsdele uden at være navngivet, videresender han
anmeldelsen til den ministerialbogsfører, der har registreret anmeldelsen af
fødslen.
Særligt om navneforandring
§ 18. Personer, der er fyldt 18 år eller har indgået
ægteskab samt de eller den, der har forældremyndigheden over ugift barn under
18 år, kan til personregisterføreren anmelde ændring af efternavn til:
1. Det efternavn, faderen eller moderen bar ved
barnets fødsel, medmindre navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab.
2. Det efternavn, en af forældrene senest har båret
inden barnets fødsel, medmindre navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab.
3. Et efternavn, som en af forældrene har erhvervet
efter barnets fødsel, medmindre navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab.
Er navnet erhvervet ved navnebevis i medfør af § 6 i lov nr. 193 af 29. april
1981 om personnavne (navneloven) skal den pågældende af forældrene give
samtykke. Øvrighedsbevis, der før den 1. januar 1962 er udfærdiget i medfør
af § 1 i lov nr. 89 af 22. april 1904 om navneforandring samt navnebevis, der
før den 1. april 1982 er udfærdiget i medfør af § 5, jfr. §§ 6 og 7 i lov nr.
140 af 17. maj 1961 om personnavne, sidestilles med navnebevis i henhold til
navnelovens § 6.
4. Et efternavn, som den pågældende tidligere har
båret, medmindre navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab.
5. Det efternavn, stedfaderen eller stedmoderen bærer,
medmindre navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab, eller det efternavn,
stedfaderen eller stedmoderen senest har båret, som ikke er erhvervet på
grundlag af ægteskab. Anmeldelse kan ske, selv om moderen (faderen) er
separeret fra stedfaderen (stedmoderen). Stedfaderen eller stedmoderen skal
samtykke i anmeldelsen. Vielsesattest skal forevises.
Stk. 2. Hvis moderen til et barn uden for ægteskab
indgår ægteskab med en mand, der efter de før 1. januar 1961 gældende regler
er anset som bidragspligtig til barnet, kan barnet, hvis manden ved skriftlig
anmeldelse anerkender det som sit, efter forevisning af fødsels- og
navne(dåbs)attest, vielsesattest og bidragsresolution eller anden offentlig
dokumentation for bidragspligten, anmelde, at det nu bærer faderens
slægtsnavn. Det skal anføres, hvilken dokumentation for bidragspligten, der
har været forevist.
Stk. 3. Det hidtidige efternavn kan på begæring bevares
som mellemnavn. Bæres det nye efternavn allerede som mellemnavn, bortfalder
det ved navneforandringen.
§ 19. Personer, der er fyldt 18 år eller har indgået
ægteskab samt de eller den, der har forældremyndigheden over ugift barn under
18 år, kan til personregisterføreren anmelde antagelse eller ændring af
mellemnavn til:
1. Faderens eller moderens mellemnavn. Forekommer det
ønskede mellemnavn tillige som drenge/ pigefornavn, vil det i almindelighed
ikke kunne tillægges personer af modsat køn, medmindre navnet tillige
forekommer som efternavn i nærmeste slægt.
2. Et af de i § 18, stk. 1, nr. 1-5 nævnte efternavne.
3. Et efternavn, der bæres eller har været båret af
bedsteforældre eller oldeforældre, medmindre navnet er erhvervet på grundlag
af ægteskab.
Stk. 2. Et mellemnavn kan bortkastes ved anmeldelse.
§ 20. Personer, der er fyldt 18 år eller har indgået
ægteskab samt de eller den, der har forældremyndigheden over ugift barn under
18 år, kan til personregisterføreren anmelde forandring eller bortkastelse af
fornavn.
Stk. 2. Anmeldes som fornavn et navn, der ikke er et
egentligt fornavn, forelægges anmeldelsen for statsamtet.
§ 21. For ugifte personer under 18 år skal anmeldelse
om navneforandring underskrives af forældremyndighedens indehaver og af
barnet, hvis det er fyldt 12 år.
Stk. 2. Kan barnets samtykke til navneforandringen af
særlige grunde ikke indhentes, kan navneforandringen ikke ske ved anmeldelse.
§ 22. Adoptivforhold sidestilles med virkeligt
slægtsskab.
§ 23. Dokumentation af slægtsskab og navn sker ved
forevisning af fødsels- og navne(dåbs)attest, navnebevis eller af
navneændringsattest. Angivelse i fødsels- og navne(dåbs)attesters
forældrerubrik er ikke tilstrækkelig dokumentation. Fremgår det af
personregistret, at tilstrækkelig dokumentation tidligere er forevist, skal
dokumentation ikke forevises på ny.
Stk. 2. Omfatter anmeldelsen ugifte børn under 18 år,
hvis forældre er separerede eller skilt, vedlægges dokumentation for
forældremyndigheden. Såfremt en af forældrene er afgået ved døden, vedlægges
dødsattest.
§ 24. Anmeldelse om antagelse af nyt navn sker
skriftligt til personregisterføreren på det sted, hvor vedkommende er tilført
fødselsregistret.
Stk. 2. Har anmelderen forældremyndigheden over ugift
barn under 18 år, oplyses det, om barnet tillige er omfattet af anmeldelsen.
Såfremt dette er tilfældet, påhviler det personregisterføreren at foretage
anmærkning til fødselsregistret for barnet herom, eller, hvis barnet er
tilført et andet fødselsregister, at sende anmeldelsen og barnets fødsels- og
navne(dåbs)attest til vedkommende personregisterfører (ministerialbogsfører).
§ 25. Der skal tilføres anmærkning, når bevis for
navneforandring meddeles eller navnerettelse tillades, og
personregisterføreren modtager meddelelse fra vedkommende myndighed.
§ 26. Når et i udlandet født barn adopteres her i
landet, kan barnet på begæring af adoptanterne indføres i fødselsregistret,
når der forevises en særlig anmeldelse fra adoptionsmyndigheden. På grundlag
heraf kan personregisterføreren udstede en dansk navneattest.
§ 27. Har barnet fået navneforandring til stedfaders
eller stedmoders efternavn, kan der på begæring tilføres anmærkning om
moderens/ faderens ægteskab med stedfaderen/ stedmoderen.
§ 28. Fører forældrene til et barn født i ægteskab
ved barnets fødsel ikke samme efternavn, kan der på begæring tilføres
anmærkning om forældrenes ægteskab.
§ 29. Tillægges et barn efter indførslen for- og/
eller mellemnavn, indføjes navnet (navnene) i rubrikken til fornavn, og der
henvises til anmærkning.
Stk. 2. Tillægges et barn efter indførslen efternavn,
indføjes navnet i rubrikken til efternavn, og der henvises til anmærkning.
Stk. 3. Ændres navn, overstreges det navn, der ændres
eller bortfalder, og der henvises til anmærkning, hvor det nye navn findes.
Stk. 4. Fastslås faderskabet til et barn uden for
ægteskab, indføres faderens navn m.v. i registerbladets rubrik hertil, og der
henvises til anmærkning.
Stk. 5. Er faderens rubrik udfyldt for et barn, hvis
familieretlige stilling ændres, overstreges den person, der oprindeligt er
indført som fader, og der henvises til anmærkning.
Stk. 6. Meddeles navneforandring ved bevis, anmeldelse
eller rettelse, overstreges det navn, der ændres eller bortfalder, og der
henvises til anmærkning, hvor det nye navn findes.
Berigtigelser
§ 30. Berigtigelse af en indførsel i personregistret
kan, bortset fra berigtigelse af fejlskrivninger, kun ske med tilladelse af
justitsministeriet eller af statsamtet ifølge justitsministeriets
bemyndigelse eller i henhold til retskendelse. Retssag anlægges af eller mod
statsamtet ved den byret, under hvilken registreringsdistriktet hører.
Byrettens afgørelse kan påkæres.
Udskrifter og attester m.v.
§ 31. Personregistret er ikke offentligt
tilgængeligt.
Stk. 2. Personregisterføreren kan skriftligt eller
mundtligt give oplysninger om indholdet af tilførsler om fødsel og navn, når
tilførslerne er 50 år gamle, og om indholdet af tilførsler om dødsfald, når
disse er 10 år gamle.
§ 32. Udskrifter udstedes normalt på grundlag af
hovedregistret.
Stk. 2. Enhver kan rekvirere udskrifter (fotokopier) af
tilførsler vedrørende personer, som på tidspunktet for rekvisitionen er eller
ville være fyldt 100 år.
Stk. 3. Attester efter de i stk. 2 nævnte tilførsler
kan rekvireres af den, der i henhold til § 33 kan få udstedt attester eller
udskrifter vedrørende personer, som ikke er eller ville være fyldt 100 år.
§ 33. Attester efter eller udskrifter (fotokopier) af
tilførsler vedrørende personer, som ikke er eller ville være fyldt 100 år, må
kun udstedes, når begæring herom er fremsat af:
1. En offentlig myndighed.
2. Den, hvem tilførslen angår. For ugifte personer
under 18 år fremsættes begæringen af forældremyndighedens indehaver. Er den,
hvem tilførslen angår, umyndig, kan begæringen tillige fremsættes af værgen.
Er den pågældende afgået ved døden, kan begæringen fremsættes af ægtefælle,
forældre eller efterkommere, der er over 18 år, samt af den, der som værge
for eller indehaver af forældremyndigheden over efterkommere varetager disses
interesser.
Attest eller udskrift (fotokopi) vedrørende et barn, der er bortadopteret,
kan ikke rekvireres af barnets naturlige forældre.
3. Den, der har fuldmagt til at rekvirere den
pågældende attest eller udskrift (fotokopi) fra en person, der i henhold til
de under 2 nævnte regler er berettiget til at rekvirere attesten eller
udskriften.
En fuldmagt må for at betragtes som fyldestgørende indeholde en nøje
angivelse af, hvilke attester m.v. der kan rekvireres.
4. Advokater, der ved fremlæggelse af bevilling eller
beskikkelse legitimerer sig som executores testamenti, medhjælpere for
skifteretten eller som beskikkede til udførelse af en offentlig eller
beneficeret sag, samt endvidere advokater, der skriftligt erklærer at have
den fornødne bemyndigelse til at indhente attesten eller udskriften fra en
med navn og adresse betegnet person, der er rette vedkommende.
5. Den, der har opnået statsamtets eller
justitsministeriets tilladelse til at rekvirere attesten eller udskriften
(fotokopien).
6. Den, der ønsker attester eller udskrifter
(fotokopier) til retlig brug, herunder navneforandring og navnerettelse.
Rekvirenten må nærmere redegøre for, at han eller hun har en retlig interesse
i at erhverve de ønskede attester eller udskrifter (fotokopier). Er både
hoved- og biregister afleveret til landsarkivet, rettes begæringen dertil.
Stk. 2. Den, der ved personlig henvendelse fremsætter
begæring om attester eller udskrifter (fotokopier), skal legitimere sig på
behørig vis, medmindre vedkommende er personregisterføreren personlig
bekendt.
Stk. 3. Navne staves nøjagtig, som de er indført i
registret. Udskrifter (fotokopier) og attester forsynes med
personregisterførerens underskrift og embedsstempel. For afsluttede
biregistres vedkommende forsynes udskrifter (fotokopier) og attester med
underskrifter og embedsstempel for den myndighed, hvor biregistrene befinder
dig. Udskrifter forsynes desuden med en bevidnelse af overensstemmelsen med
hoved- eller biregistret.
Stk. 4. Ved udstedelse af attester benyttes formularer,
der er godkendt af justitsministeriet.
Stk. 5. Personregisterføreren kan give skriftlige eller
mundtlige oplysninger om de tilførsler, som den pågældende har ret til at få
attest efter eller udskrift (fotokopi) af.
Stk. 6. Tvivlsspørgsmål med hensyn til rekvisition af
attester og udskrifter forelægges statsamtet til afgørelse.
§ 34. Ved udfærdigelse af fødsels- og navneattester
for personer, der er født før 1. januar 1938, udfyldes den til faderens navn
bestemte rubrik kun, når barnet er født i ægteskab eller legitimeret ved
efterfølgende ægteskab eller bevilling, samt når barnet er lyst i kuld og køn
eller er adopteret, eller stedfaderen har tillagt det sit navn i medfør af
bestemmelsen i lov nr. 130 af 27. maj 1908 § 11. I sidstnævnte tilfælde samt
i tilfælde af legitimation i henhold til bevilling og i tilfælde af
kuldlysning anføres i attesten efter faderens navn henholdsvis »i
henhold til lov nr. 130 af 27. maj 1908 § 11«, »i henhold til
kuldlysning«. Ved børn uden for ægteskab udfyldes den til faderens navn
bestemte rubrik endvidere, når faderen har anerkendt barnet som sit, men
dette anføres da ved en kort anmærkning efter faderens navn.
Stk. 2. Ved udfærdigelse af fødsels- og navneattester
for personer, der er født efter den 31. december 1937, udfyldes den til
faderens navn bestemte rubrik kun, når barnet er født i ægteskab, jfr. herom
§§ 1-5 i lov nr. 132 af 7. maj 1937 om ægtebørn og §§ 1-4 i lov nr. 200 af
18. maj 1960 om børns retsstilling, eller faderskabet til barn uden for
ægteskab er fastslået, samt når barnet er adopteret eller stedfaderen har
tillagt det sit navn i overensstemmelse med de i lov nr. 131 af 7. maj 1937 §
2, stk. 3, anførte regler. I sidstnævnte tilfælde skal i attesten efter
faderens navn anføres »i henhold til lov nr. 131 af 7. maj 1937 § 2,
stk. 3«.
Stk. 3. Ved udfærdigelse af fødsels- og navneattester
for stedbørn, der har fået tillagt stedfaderens efternavn ved kongelig
bevilling (indtil 1. januar 1962), ved navnebevis (indtil 1. april 1982)
eller ved anmeldelse eller navnebevis (efter 1. april 1982), udfyldes
forældrerubrikkerne med forældrenes navne eller for så vidt angår børn uden
for ægteskab, til hvilke faderskabet ikke er fastslået, med moderens navn. Er
stedfaderens navn tilført personregistret, tilføjes på begæring efter
moderens navn: »nu i ægteskab med . . . . . . (stedfaderens fulde
navn)». I attester for stedbørn, der har fået tillagt stedmoderens
efternavn, udfyldes forældrerubrikken med forældrenes navne. Er stedmoderens
navn tilført personregistret, tilføjes på begæring efter faderens navn:
»nu i ægteskab med . . . . . (stedmoderens fulde navn)».
Stk. 4. Ved udfærdigelse af fødsels- og navneattester i
de tilfælde, der er nævnt i § 28, tilføjes på begæring: »og
ægtefælle«.
Stk. 5. Ved udfærdigelse af fødsels- og navneattester
for adoptivbørn anføres alene adoptanternes navne i forældrerubrikkerne, og
det må ikke ved overstregninger eller understregninger i den trykte tekst
eller på anden måde angives, at den pågældende er adoptivbarn.
Indberetning
§ 35. Personregisterførerne skal overholde de
forskrifter, der gives dem om indberetning af fødsel, navn og dødsfald til
folkeregistret, sekretariatet for personregistrering eller anden offentlig
myndighed.
Stk. 2. Personregisterføreren giver meddelelse til
folkeregistret, hvis en person antager nyt navn ved anmeldelse til
personregistret. Det samme gælder ved navneforandring som følge af
legitimation og ved navngivning i henhold til bekendtgørelsens § 6.
Stk. 3. Er den pågældende over 15 år, gives der også
meddelelse om navneforandringen til rigsregistraturen, politigården, 1567
København V.
Stk. 4. De af personregisterførerne modtagne
jordmoderanmeldelser og dødsattester indsendes inden 14 dage efter hver
måneds udgang til embedslægen sammen med de summariske indberetninger om
antallet af fødte og døde.
Aflevering af registre og kassation af arkivalier
§ 36. Hovedregistrene afleveres til landsarkivet for
de sønderjyske landsdele, når der er gået 100 år efter den sidste indførsel.
Stk. 2. Biregistrene afleveres til landsarkivet, når
der er gået 30 år efter den sidste indførsel.
§ 37. Arkivalier for tiden før 28. juni 1920
afleveres til landsarkivet efter forudgående aftale med dette.
§ 38. Arkivalier for perioden 28. juni 1920 til 31.
december 1971 kasseres bortset fra
a) anmeldelser til personregistret om ændring af slægtsnavn i henhold til
lov nr. 130 af 27. maj 1908 § 11, lov nr. 131 af 7. maj 1937 § 2, stk. 3 og
lov nr. 140 af 17. maj 1961 §§ 1, 2 og 4,
b) paternitets- og fælleserklæringer vedrørende børn uden for ægteskab,
født før den 1. januar 1938,
c) anmeldelser vedrørende ekstraordinære dødsfald, jfr. stk. 3, og
d) øvrige anmeldelser af ekstraordinær karakter.
Stk. 2. De under a) til d) nævnte anmeldelser og
erklæringer afleveres til landsarkivet efter forudgående aftale med dette.
Stk. 3. Hvis de i stk. 1, litra c, nævnte anmeldelser
af personregisterføreren ikke er henlagt særskilt, afleveres samtlige
anmeldelser af dødsfald til landsarkivet.
§ 39. Arkivalier for perioden efter 1. januar 1972
opbevares i 5 år og kasseres derefter. Anmeldelser til personregistret om
ændring af navn i henhold til lov nr. 140 af 17. maj 1961 §§ 1, 2 og 4 og lov
nr. 193 af 29. april 1981 §§ 2, 10 og 11 opbevares dog i 30 år, før de
kasseres. Arkivalier vedrørende ekstraordinære dødsfald eller andre
ekstraordinære anmeldelser kasseres ikke, men afleveres til landsarkivet, når
de er 30 år gamle.
Stk. 2. Anmeldelser og andet skriftligt materiale
vedrørende tilførsler til registrene skal opbevares særskilt for hvert
register, ordnet efter årgange. Arkivalier vedrørende ekstraordinære
anmeldelser opbevares særskilt og tydeligt afmærket.
Stk. 3. Tidsrummet for opbevaringspligten regnes fra
udgangen af vedkommende kalenderår.
§ 40. Kasserede arkivalier destrueres på en sådan
måde, at uvedkommende ikke kan få adgang til dem.
Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 41. Cirkulæret træder i kraft den 1. april 1982.
Stk. 2. Cirkulære nr. 240 af 1. december 1977 om
førelse af personregistrene i de sønderjyske landsdele ophæves.
Justitsministeriet, den 1. marts 1982
Ole Espersen
/ M. Levy
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om anmeldelse af fødsel, navn og dødsfald i de sønderjyske landsdele Retsinformation · 25. november 1977
- Cirkulære om ændring af cirkulære om førelse af personregistrene i de sønderjyske landsdele Retsinformation · 15. juni 2002
- Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anmeldelse af fødsel, navn og dødsfald i de sønderjyske landsdele Retsinformation · 21. juni 2002
- Vejledning om navne Retsinformation · 21. december 2022
- Cirkulærskrivelse om anmeldelse af fødsler og dødsfald. Retsinformation · 25. september 1997
- Bekendtgørelse om navne Retsinformation · 31. december 2024