Bekendtgørelse om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser og om international handelsvoldgift.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om anerkendelse og fuldbyrdelse
af udenlandske voldgiftskendelser og om international handelsvoldgift.
I henhold til § 10 i lov nr. 181 af 24. maj 1972 om voldgift fastsættes:
Kapitel 1.
Anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske
voldgiftskendelser.
§ 1. Udenlandske voldgiftskendelser har bindende
virkning her i landet, hvis de angår en tvist, som efter dansk ret kan
afgøres ved voldgift, og anerkendelsen ikke vil være åbenbart uforenelig med
landets retsorden.
§ 2. Kendelser i tvister vedrørende handelsforhold,
som har bindende virkning her i landet, og som er afsagt i et land, der har
tiltrådt New York-konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og
fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser, kan fuldbyrdes her i landet.
Stk. 2. Fuldbyrdelsen sker efter samme regler, som
gælder for fuldbyrdelse af danske voldgiftskendelser. Fogeden kan kræve, at
anmodningen om fuldbyrdelse er vedlagt en bekræftet oversættelse af kendelsen
og voldgiftsaftalen.
§ 3. Anerkendelse eller fuldbyrdelse kan efter
påstand nægtes, hvis:
1) parterne ikke har kunnet indgå voldgiftsaftalen efter loven i det
land, hvori de har bopæl, eller aftalen er ugyldig efter den lov, som
parterne har vedtaget for den, eller i mangel af sådan vedtagelse efter loven
i det land, hvor kendelsen er afsagt,
2) den part, der kræver voldgiftskendelsen tilsidesat, ikke har fået
behørig meddelelse om udpegningen af voldgiftsmænd eller om voldgiftssagens
behandling eller af anden grund har været ude af stand til at varetage sine
interesser under sagen,
3) voldgiftskendelsen afgør spørgsmål, som ikke er omfattet af
voldgiftsaftalen; i det omfang, kendelsen tillige afgør spørgsmål, som er
Læs alt
omfattet af voldgiftsaftalen, skal den dog anerkendes og fuldbyrdes, hvis
disse afgørelser kan udskilles fra afgørelser, der ikke er omfattet af
aftalen,
4) voldgiftsrettens sammensætning eller dens behandling af sagen ikke har
været i overensstemmelse med parternes aftale eller i mangel af sådan aftale
med loven i det land, hvor voldgiften har fundet sted, eller
5) voldgiftskendelsen endnu ikke er blevet bindende for parterne eller er
blevet tilsidesat eller suspenderet af en kompetent myndighed enten i det
land, hvor kendelsen er afsagt, eller i det land, efter hvis ret kendelsen er
afsagt, jfr. dog stk. 2.
Stk. 2. Har det land, i hvilket en voldgiftskendelse er
blevet tilsidesat eller suspenderet, jfr. stk. 1, nr. 5, tiltrådt den
europæiske konvention af 21. april 1961 om international handelsvoldgift
(Genevekonventionen), kan anerkendelse eller fuldbyrdelse kun nægtes, hvis
tilsidesættelsen eller suspensionen er begrundet med en af de i stk. 1, nr.
1-4, nævnte grunde.
Kapitel 2.
International handelsvoldgift.
§ 4. Bestemmelserne i dette kapitel gælder for
voldgift i handelsforhold mellem personer, selskaber eller lignende, som ved
aftalens indgåelse havde bopæl eller sæde i forskellige lande, der har
tiltrådt den europæiske konvention af 21. april 1961 om international
handelsvoldgift (Genevekonventionen).
Stk. 2. En voldgiftsaftale skal være underskrevet af
parterne eller fremgå af en udveksling af breve, telegrammer eller
fjernskrivermeddelelser. Hvis der ikke kræves skriftlighed efter lovgivningen
i de lande, i hvilke parterne har bopæl eller sæde, er aftalen dog bindende,
hvis den er i overensstemmelse med forskrifterne i vedkommende landes
lovgivning.
Stk. 3. Et selskabs sæde er det sted, hvor den
forretningsafdeling, der indgik aftalen, er beliggende.
§ 5. Påhviler det parterne at udpege voldgiftsmænd,
skal dette ske inden 30 dage efter, at klageren har underrettet indklagede
om, at han ønsker voldgift. Undlader en part, der har bopæl eller sæde her i
landet, at udpege sin voldgiftsmand, udpeges denne, medmindre andet er
aftalt, efter anmodning fra den anden part af Den Danske Nationale Komite
under Det Internationale Handelskammer. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. gælder
også for udpegningen af en stedfortræder for en tidligere udpeget
voldgiftsmand.
§ 6. Hvis voldgiftsaftalen ikke indeholder regler om
udpegning af voldgiftsrettens formand, foretages valget, hvis parterne ikke
kan enes herom, af de udpegede voldgiftsmænd. Indeholder aftalen ikke regler
om stedet for voldgiften eller om voldgiftssagens behandling, og kan enighed
herom ikke opnås, træffes de nødvendige bestemmelser af voldgiftsretten.
Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne om
udpegning af en enevoldgiftsmand, eller kan de udpegede voldgiftsmænd ikke
enes om de i stk. 1 nævnte forhold, kan klageren, hvis voldgiften i henhold
til parternes aftale skal finde sted her i landet, anmode Den Danske
Nationale Komite under Det Internationale Handelskammer om at træffe de
nødvendige foranstaltninger. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse i andre tilfælde, hvor parterne har truffet aftale om stedet for
voldgiften, såfremt indklagede har bopæl eller sæde her i landet.
Stk. 3. Er det ikke aftalt, hvor voldgiften skal finde
sted, kan klageren, hvis indklagede har bopæl eller sæde her i landet, anmode
Den Danske Nationale Komite under Det Internationale Handelskammer eller den
i Genevekonventionens tillæg omhandlede Særlige Komite om at træffe de
nødvendige foranstaltninger.
Stk. 4. Undlader klageren at udøve sine rettigheder
efter stk. 2 og 3, kan disse udøves af indklagede eller af voldgiftsmændene.
§ 7. Træffer Den Danske Nationale Komite under Det
Internationale Handelskammer ikke inden 60 dage efter at have modtaget
anmodning herom en af de i §§ 5 og 6 nævnte foranstaltninger, kan vedkommende
part anmode Den Særlige Komite om at foretage det fornødne.
§ 8. Har parterne aftalt, at tvisten skal behandles
ved permanent voldgiftsinstitution uden at bestemme, ved hvilken institution
voldgiften skal foregå, kan klageren, hvis parterne ikke kan enes herom,
forlange en sådan institution udpeget efter reglerne i § 6.
§ 9. Er det ikke aftalt, om voldgiften skal foregå
ved en permanent voldgiftsinstitution eller ved ad hoc voldgift, og kan
enighed herom ikke opnås, kan klageren forlange spørgsmålet afgjort efter
reglerne i § 6. Vedkommende myndighed kan enten henvise parterne til en
voldgiftsinstitution eller opfordre dem til inden en fastsat frist at udpege
deres voldgiftsmænd og enes om de øvrige nødvendige foranstaltninger til
voldgiftens gennemførelse. Henvises parterne til ad hoc voldgift gælder
reglerne i §§ 5 og 6.
§ 10. Indsigelse mod en voldgiftsrets kompetence
under påberåbelse af, at der ikke foreligger nogen voldgiftsaftale, eller at
aftalen er ugyldig eller bortfaldet, skal fremsættes under voldgiftssagen
senest ved afgivelse af svar vedrørende sagens realitet. Indsigelse om, at
voldgiftsretten har overskredet sin kompetence, skal fremsættes så snart det
spørgsmål, med hensyn til hvilket voldgiftsretten påstås ikke at have
kompetence, rejses. Voldgiftsretten kan dog tillade, at en indsigelse
fremsættes senere, hvis den finder forsinkelsen undskyldelig.
Stk. 2. Indsiglser, der ikke er fremsat inden de i stk.
1 nævnte frister, kan ikke fremsættes senere, hverken under voldgiftssagen
eller under en efterfølgende retssag eller i forbindelse med kendelsens
fuldbyrdelse. Voldgiftsrettens afgørelse af, om en indsigelse er fremsat for
sent, kan dog prøves særskilt af domstolene.
§ 11. En parts evne til at indgå en voldgiftsaftale
bedømmes efter loven i det land, hvori han har bopæl.
Stk. 2. Andre spørgsmål vedrørende en voldgiftsaftales
gyldighed bedømmes efter den lov, som den efter parternes aftale skal
bedømmes efter. Er der ikke truffet aftale herom, afgøres spørgsmålet efter
loven i det land, hvor voldgiftskendelsen skal afsiges, eller, hvis dette
sted ikke kan udpeges, efter de regler, som følger af dansk international
privatret.
§ 12. Er det ikke aftalt, hvilket lands ret
voldgiftsretten skal anvende ved sagens afgørelse, bestemmes dette af
voldgiftsretten i overensstemmelse med de internationalprivatretlige regler,
der gælder herom. Uanset om der foreligger en aftale eller ej, skal
voldgiftsretten tage hensyn til kontraktens bestemmelser og til
handelssædvaner.
Stk. 2. Voldgiftsretten skal afgøre sagen efter
billighed, hvis parterne har vedtaget dette og kan gøre det efter den lov,
der gælder for voldgiften.
§ 13. Voldgiftskendelsen skal begrundes, medmindre
parterne udtrykkelig har vedtaget andet eller har aftalt en
voldgiftsprocedure, hvorefter det ikke er sædvanligt at begrunde kendelser. I
sidstnævnte tilfælde kan en part dog forlange, at kendelsen skal begrundes,
såfremt anmodning herom fremsættes inden afslutningen af den mundtlige
forhandling eller, hvis sagen ikke forhandles mundtligt, inden kendelsens
udfærdigelse.
§ 14. Bestemmelserne i § 5, § 6, stk. 2-4, og §§ 7-9
gælder ikke i forhold mellem parter, der har bopæl eller sæde i lande, der
har tiltrådt europarådsaftalen af 17. december 1962. I sådanne tilfælde skal
enhver vanskelighed, der opstår med hensyn til voldgiftsrettens sammensætning
eller virksomhed, efter anmodning af den part, der har rejst sagen,
indbringes for domstolene til afgørelse.
Kapitel 3.
Andre bestemmelser.
§ 15. Kan sag om en voldgiftsaftales eller en
voldgiftskendelses gyldighed anlægges her i landet, og er ingen dansk domstol
kompetent efter almindelige regler, kan sag anlægges ved sø- og handelsretten
i København.
§ 16. Konventionsteksterne samt oplysning om, hvilke
lande der har tiltrådt konventionerne, og om de forbehold, der er afgivet i
forbindelse hermed, vil blive gengivet i Lovtidende C 1973.
Stk. 2. Meddelelse om yderligere ratifikationer m.v. af
konventionerne vil blive givet i Lovtidende C.
§ 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. marts
1973.
Justitsministeriet, den 7. marts 1973.
K. Aksel Nielsen.
/K. Arildsen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (16. marts 2005) - L 127 Retsinformation · 17. marts 2005
- Forslag til Lov om voldgift Retsinformation · 17. marts 2005
- Bekendtgørelse af konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser. (* 1) Retsinformation · 20. november 1973
- Lov om voldgift Retsinformation · 25. juni 2005
- Bekendtgørelse af europæiske konvention af 21. april 1961 om international handelsvoldgift (* 1) Retsinformation · 20. november 1973
- Forslag til Lov om Den Internationale Havretsdomstols kompetence og om fuldbyrdelse af Domstolens afgørelser i visse sager Retsinformation · 31. marts 2003