Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser og om international handelsvoldgift.

Gældende BEK nr 117 af 07/03/1973BekendtgørelseJustitsministeriet16. marts 1973

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om anerkendelse og fuldbyrdelse

af udenlandske voldgiftskendelser og om international handelsvoldgift.

I henhold til § 10 i lov nr. 181 af 24. maj 1972 om voldgift fastsættes:

Kapitel 1.

Anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske

voldgiftskendelser.

§ 1. Udenlandske voldgiftskendelser har bindende

virkning her i landet, hvis de angår en tvist, som efter dansk ret kan

afgøres ved voldgift, og anerkendelsen ikke vil være åbenbart uforenelig med

landets retsorden.

§ 2. Kendelser i tvister vedrørende handelsforhold,

som har bindende virkning her i landet, og som er afsagt i et land, der har

tiltrådt New York-konventionen af 10. juni 1958 om anerkendelse og

fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftskendelser, kan fuldbyrdes her i landet.

Stk. 2. Fuldbyrdelsen sker efter samme regler, som

gælder for fuldbyrdelse af danske voldgiftskendelser. Fogeden kan kræve, at

anmodningen om fuldbyrdelse er vedlagt en bekræftet oversættelse af kendelsen

og voldgiftsaftalen.

§ 3. Anerkendelse eller fuldbyrdelse kan efter

påstand nægtes, hvis:

1) parterne ikke har kunnet indgå voldgiftsaftalen efter loven i det

land, hvori de har bopæl, eller aftalen er ugyldig efter den lov, som

parterne har vedtaget for den, eller i mangel af sådan vedtagelse efter loven

i det land, hvor kendelsen er afsagt,

2) den part, der kræver voldgiftskendelsen tilsidesat, ikke har fået

behørig meddelelse om udpegningen af voldgiftsmænd eller om voldgiftssagens

behandling eller af anden grund har været ude af stand til at varetage sine

interesser under sagen,

3) voldgiftskendelsen afgør spørgsmål, som ikke er omfattet af

voldgiftsaftalen; i det omfang, kendelsen tillige afgør spørgsmål, som er

Læs alt

omfattet af voldgiftsaftalen, skal den dog anerkendes og fuldbyrdes, hvis

disse afgørelser kan udskilles fra afgørelser, der ikke er omfattet af

aftalen,

4) voldgiftsrettens sammensætning eller dens behandling af sagen ikke har

været i overensstemmelse med parternes aftale eller i mangel af sådan aftale

med loven i det land, hvor voldgiften har fundet sted, eller

5) voldgiftskendelsen endnu ikke er blevet bindende for parterne eller er

blevet tilsidesat eller suspenderet af en kompetent myndighed enten i det

land, hvor kendelsen er afsagt, eller i det land, efter hvis ret kendelsen er

afsagt, jfr. dog stk. 2.

Stk. 2. Har det land, i hvilket en voldgiftskendelse er

blevet tilsidesat eller suspenderet, jfr. stk. 1, nr. 5, tiltrådt den

europæiske konvention af 21. april 1961 om international handelsvoldgift

(Genevekonventionen), kan anerkendelse eller fuldbyrdelse kun nægtes, hvis

tilsidesættelsen eller suspensionen er begrundet med en af de i stk. 1, nr.

1-4, nævnte grunde.

Kapitel 2.

International handelsvoldgift.

§ 4. Bestemmelserne i dette kapitel gælder for

voldgift i handelsforhold mellem personer, selskaber eller lignende, som ved

aftalens indgåelse havde bopæl eller sæde i forskellige lande, der har

tiltrådt den europæiske konvention af 21. april 1961 om international

handelsvoldgift (Genevekonventionen).

Stk. 2. En voldgiftsaftale skal være underskrevet af

parterne eller fremgå af en udveksling af breve, telegrammer eller

fjernskrivermeddelelser. Hvis der ikke kræves skriftlighed efter lovgivningen

i de lande, i hvilke parterne har bopæl eller sæde, er aftalen dog bindende,

hvis den er i overensstemmelse med forskrifterne i vedkommende landes

lovgivning.

Stk. 3. Et selskabs sæde er det sted, hvor den

forretningsafdeling, der indgik aftalen, er beliggende.

§ 5. Påhviler det parterne at udpege voldgiftsmænd,

skal dette ske inden 30 dage efter, at klageren har underrettet indklagede

om, at han ønsker voldgift. Undlader en part, der har bopæl eller sæde her i

landet, at udpege sin voldgiftsmand, udpeges denne, medmindre andet er

aftalt, efter anmodning fra den anden part af Den Danske Nationale Komite

under Det Internationale Handelskammer. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. gælder

også for udpegningen af en stedfortræder for en tidligere udpeget

voldgiftsmand.

§ 6. Hvis voldgiftsaftalen ikke indeholder regler om

udpegning af voldgiftsrettens formand, foretages valget, hvis parterne ikke

kan enes herom, af de udpegede voldgiftsmænd. Indeholder aftalen ikke regler

om stedet for voldgiften eller om voldgiftssagens behandling, og kan enighed

herom ikke opnås, træffes de nødvendige bestemmelser af voldgiftsretten.

Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne om

udpegning af en enevoldgiftsmand, eller kan de udpegede voldgiftsmænd ikke

enes om de i stk. 1 nævnte forhold, kan klageren, hvis voldgiften i henhold

til parternes aftale skal finde sted her i landet, anmode Den Danske

Nationale Komite under Det Internationale Handelskammer om at træffe de

nødvendige foranstaltninger. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende

anvendelse i andre tilfælde, hvor parterne har truffet aftale om stedet for

voldgiften, såfremt indklagede har bopæl eller sæde her i landet.

Stk. 3. Er det ikke aftalt, hvor voldgiften skal finde

sted, kan klageren, hvis indklagede har bopæl eller sæde her i landet, anmode

Den Danske Nationale Komite under Det Internationale Handelskammer eller den

i Genevekonventionens tillæg omhandlede Særlige Komite om at træffe de

nødvendige foranstaltninger.

Stk. 4. Undlader klageren at udøve sine rettigheder

efter stk. 2 og 3, kan disse udøves af indklagede eller af voldgiftsmændene.

§ 7. Træffer Den Danske Nationale Komite under Det

Internationale Handelskammer ikke inden 60 dage efter at have modtaget

anmodning herom en af de i §§ 5 og 6 nævnte foranstaltninger, kan vedkommende

part anmode Den Særlige Komite om at foretage det fornødne.

§ 8. Har parterne aftalt, at tvisten skal behandles

ved permanent voldgiftsinstitution uden at bestemme, ved hvilken institution

voldgiften skal foregå, kan klageren, hvis parterne ikke kan enes herom,

forlange en sådan institution udpeget efter reglerne i § 6.

§ 9. Er det ikke aftalt, om voldgiften skal foregå

ved en permanent voldgiftsinstitution eller ved ad hoc voldgift, og kan

enighed herom ikke opnås, kan klageren forlange spørgsmålet afgjort efter

reglerne i § 6. Vedkommende myndighed kan enten henvise parterne til en

voldgiftsinstitution eller opfordre dem til inden en fastsat frist at udpege

deres voldgiftsmænd og enes om de øvrige nødvendige foranstaltninger til

voldgiftens gennemførelse. Henvises parterne til ad hoc voldgift gælder

reglerne i §§ 5 og 6.

§ 10. Indsigelse mod en voldgiftsrets kompetence

under påberåbelse af, at der ikke foreligger nogen voldgiftsaftale, eller at

aftalen er ugyldig eller bortfaldet, skal fremsættes under voldgiftssagen

senest ved afgivelse af svar vedrørende sagens realitet. Indsigelse om, at

voldgiftsretten har overskredet sin kompetence, skal fremsættes så snart det

spørgsmål, med hensyn til hvilket voldgiftsretten påstås ikke at have

kompetence, rejses. Voldgiftsretten kan dog tillade, at en indsigelse

fremsættes senere, hvis den finder forsinkelsen undskyldelig.

Stk. 2. Indsiglser, der ikke er fremsat inden de i stk.

1 nævnte frister, kan ikke fremsættes senere, hverken under voldgiftssagen

eller under en efterfølgende retssag eller i forbindelse med kendelsens

fuldbyrdelse. Voldgiftsrettens afgørelse af, om en indsigelse er fremsat for

sent, kan dog prøves særskilt af domstolene.

§ 11. En parts evne til at indgå en voldgiftsaftale

bedømmes efter loven i det land, hvori han har bopæl.

Stk. 2. Andre spørgsmål vedrørende en voldgiftsaftales

gyldighed bedømmes efter den lov, som den efter parternes aftale skal

bedømmes efter. Er der ikke truffet aftale herom, afgøres spørgsmålet efter

loven i det land, hvor voldgiftskendelsen skal afsiges, eller, hvis dette

sted ikke kan udpeges, efter de regler, som følger af dansk international

privatret.

§ 12. Er det ikke aftalt, hvilket lands ret

voldgiftsretten skal anvende ved sagens afgørelse, bestemmes dette af

voldgiftsretten i overensstemmelse med de internationalprivatretlige regler,

der gælder herom. Uanset om der foreligger en aftale eller ej, skal

voldgiftsretten tage hensyn til kontraktens bestemmelser og til

handelssædvaner.

Stk. 2. Voldgiftsretten skal afgøre sagen efter

billighed, hvis parterne har vedtaget dette og kan gøre det efter den lov,

der gælder for voldgiften.

§ 13. Voldgiftskendelsen skal begrundes, medmindre

parterne udtrykkelig har vedtaget andet eller har aftalt en

voldgiftsprocedure, hvorefter det ikke er sædvanligt at begrunde kendelser. I

sidstnævnte tilfælde kan en part dog forlange, at kendelsen skal begrundes,

såfremt anmodning herom fremsættes inden afslutningen af den mundtlige

forhandling eller, hvis sagen ikke forhandles mundtligt, inden kendelsens

udfærdigelse.

§ 14. Bestemmelserne i § 5, § 6, stk. 2-4, og §§ 7-9

gælder ikke i forhold mellem parter, der har bopæl eller sæde i lande, der

har tiltrådt europarådsaftalen af 17. december 1962. I sådanne tilfælde skal

enhver vanskelighed, der opstår med hensyn til voldgiftsrettens sammensætning

eller virksomhed, efter anmodning af den part, der har rejst sagen,

indbringes for domstolene til afgørelse.

Kapitel 3.

Andre bestemmelser.

§ 15. Kan sag om en voldgiftsaftales eller en

voldgiftskendelses gyldighed anlægges her i landet, og er ingen dansk domstol

kompetent efter almindelige regler, kan sag anlægges ved sø- og handelsretten

i København.

§ 16. Konventionsteksterne samt oplysning om, hvilke

lande der har tiltrådt konventionerne, og om de forbehold, der er afgivet i

forbindelse hermed, vil blive gengivet i Lovtidende C 1973.

Stk. 2. Meddelelse om yderligere ratifikationer m.v. af

konventionerne vil blive givet i Lovtidende C.

§ 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. marts

1973.

Justitsministeriet, den 7. marts 1973.

K. Aksel Nielsen.

/K. Arildsen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter