Anordning angaaende Politiets Pligter i Strandingstilfælde
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Anordning angaaende Politiets Pligter i
Strandingstilfælde
I Medfør af Strandingslov af 10de April 1895 § 9 fastsættes herved
følgende: 1.) Politimesteren skal, naar han modtager Underretning om
stedfunden Stranding af Skib, for saa vidt han ikke har Forfald, selv
uopholdeligt give Møde paa Strandingsstedet for at varetage de ham efter
Strandingsloven paahvilende Pligter. Ved sin Ankomst til Stedet har han at
forvisse sig om, at de Meldinger, som Strandingslovens § 2, 2det Stykke,
paabyde, ere foretagne, og i manglende Fald selv uopholdelig lade dem
foretage. Ihvorvel Politimesteren i øvrigt under Bjergning er berettiget til
at lade møde for sig ved sin autoriserede Fuldmægtig, eller undtagelsesvis
ved en anden god Mand efter dertil erhvervet særlig Tilladelse fra Amtmanden,
bør han dog, dersom Strandingen er af Vigtighed, eller forudses at ville være
forbunden med særdeles Vanskeligheder, til hvis Udjævning hans personlige
Tilstedeværelse vil tjene, fremdeles saa vidt muligt selv udføre de Politiet
paahvilende Forretninger, fornemmelig paa de Dage, da noget særdeles vigtigt
eller vanskeligt kan ventes at forefalde. Ogsaa bør han i Almindelighed, i
det mindste en Gang om Ugen, selv indfinde sig ved en Strandingsforretning,
naar denne varer i længere Tid, for personligt at underrette sig om,
hvorledes den er fremmet, og tage de Beslutninger, som maatte kunne tjene til
dens hurtigste og bedste Fremme.
2.) Ved Ledelsen af Bjergningsforetagender skal Politiet drage Omsorg for,
at alt iværksættes paa den hensigtsmæssigste Maade. Det følger af sig selv,
at der fremfor alt bør sørges for Mandskabets Redning, dersom noget i den
Henseende endnu er at gøre paa den Tid, Politiet træder til, og ved Godsets
Bjergning bør der i alle Maader omgaas paa den for Ejeren gavnligste og mest
betryggende Maade. Er der rimelig Udsigt til, at Skibet kan hjælpes fra
Stranden og igen gøres sejlbart, bliver dette fornemmelig Genstand for
Politiets og Bjergernes Omhu. For saa vidt dette ej kan ske, blive alle
Skibspapirer først og fremmest at redde og tage i Bevaring; af Godset bør saa
Læs alt
vidt muligt det, der er kostbarest, først reddes, undtagen for saa vidt det
mindre kostbare vilde være udsat for Fordærvelse, og der ingen grundet
Anledning er til Frygt for, at det kostbareste vil ved Udsættelse med dets
Redning gaa tabt. Det reddede bør bringes til et Sted, hvor det ikke er udsat
for at blive bortskyllet af Havet, og de kostbarere og let transportable Ting
bør saa vidt muligt bringes i sikker Bevaring under forsvarligt Lukke og
paalidelige Folks Ansvar. Ligeledes bør de Ting, der ere mest udsatte for
Fordærv ved Luftens og Vejrets Paavirkning, bringes under Tag eller anden
tilstrækkelig Bedækning. For saa vidt muligt bør alt bortføres i de Pakker
eller Fustager, hvori det antræffes. Men hvor enten disses Størrelse ikke
tillader dette, eller hvor Pakkerne eller Fustagerne ere saaledes
beskadigede, at Varerne ej deri kunne være sikkert opbevarede, eller at endog
Varernes Udtagelse og Afsondring kan være fornøden for at redde dem fra
Bedærvelse, bliver der at forholde saaledes, som Omstændighederne fordre. Dog
bør der, saa vidt dette kan ske uden Hindring for selve bjergningen, sørges
for, at Pakkernes eller Fustagernes Indhold saa nøjagtigt som muligt
bestemmes og optegnes eller paa anden Maade saaledes bekræftes, at Oplysning
derom ikke ville mangle. Varernes Bortbringelse bør og besørges paa den
omhyggeligste Maade, saaledes, at de saa vidt muligt sikres baade imod
Beskadigelse og Underslæb.
3.) Politiet har at sørge for, at alle uvedkommende, som indfinde sig ved
Strandingen, og som skønnes at være til Hinder for Bjergningsarbejdets
Udførelse, bortvises, ligesom det ogsaa bør bortvise Bjergere, som ved
Drukkenskab, Forsømmelighed eller Opsætsighed ere uskikkede til at bruges som
saadanne.
4.) Der bliver ved paalidelig Vagt at sørge for, at det, der ej har været
at indbringe i Huse, ikke bortstjæles eller paa anden Maade forvanskes, og
Politiet antager det fornødne Antal Mænd til dette Vagthold, saa vidt muligt
blandt de nærmest boende. Ved foranførte som ved enhver anden Bjergningen
vedkommende Foranstaltning bør fornøden Sparsommelighed iagttages, følgelig
ikke et større Antal Personer antages til Vagthold eller anden uden for det
egentlige Bjergningsarbejde liggende Arbejde, end Nødvendigheden kræver.
Endvidere bør der sørges for, at Godset snarest muligt bringes i Bevaring paa
et bekvemt Sted og under forsvarligt Lukke. Saa bør og det Gods, som enten
ved at gemmes er udsat for Bedærvelse, eller som i øvrigt efter Sandsynlighed
derved vilde tabe saa meget i Pris, eller paadrage saadanne Bekostninger, at
vedkommende ej kunne være tjente med dets Henliggen, snarest muligt sættes
til Auktion overensstemmende med Strandingslovens § 11. Ogsaa kan der med
Amtmandens Billigelse ved Auktion over en Del af det bjergede sørges for
foreløbig at skaffe de fornødne Midler til løbende uopsættelige Udgifter,
dersom Forskud ikke dertil kunne erholdes, eller de Betingelser, hvorunder
samme ere at faa, maatte være saa byrdefulde, at det vil være mere
overensstemmende med alle vedkommendes Tarv at søge Midlerne ved en saadan
Auktion. Herved bør i Almindelighed de Varer, hvis Hengemmen og Konservation
vilde medføre de største Udgifter, vælges fremfor de øvrige.
5.) Over alt, hvad der foregaar ved Bjergningen, skal Politiet føre
Protokol. Denne Protokol maa udvise, hvilken Dag og Time samt af hvem
Anmeldelsen er gjort; Dagen og Klokkeslættet, naar Politimesteren ifølge
deraf indfandt sig; Stedet, hvor, og den Tilstand, hvori han ved sin Ankomst
fandt Skibet og Godset; hvor vidt Skipper, Skibsfolk eller Passagerer fulgte
med Skibet, hvilke Personer da bør nævnes. Forklaring skal modtages om, naar
og hvor Strandingen først blev bemærket, samt om, hvor vidt det er Mangler
ved Fyr og Sømærker eller andre Omstændigheder, og da hvilke, der have
foranlediget Strandingen, med alt videre, hvad der kan tjene til enten at
bedømme vedkommendes Forhold eller til at opdage, hvem Skibet tilhører, hvor
Folkene ere afblevne m.v. Fremdeles bør der anføres de Beslutninger, som af
Politimesteren tages i Henseende til Bjergningens Iværksættlese eller dens
Fortsættelse, om den allerede maatte være begyndt, i hvilket Tilfælde derom
gøres omstændelig Forklaring i Protokollen. Endvidere antegnes efterhaanden i
Protokollen, hvilke Bjergere, eller, hvor Fortegnelse over disse føres af
Bjergelavet, hvor mange Bjergere der daglig ere til Stede, hvilke Redskaber
(Baade, Ankere, Gangspil og Tov) de derved have benyttet, og hvad deraf ved
Brugen er gaaet tabt eller blevet forringet, ligesom og det Gods, der
bortføres fra Skibet, hvilket bør angives saa nøjagtigt, som Omstændighederne
tillade det. Saa bemærkes og alt, hvad der ellers foregaar, og som enten kan
faa Indflydelse paa Ejernes og Bjergernes gensidige Rettigheder imod
hinanden, eller føre til Ansvar for nogen. Endelig skal Protokollen indeholde
Oplysning, om en Strandingskommissionær er antagen, samt angaaende det for
ham overensstemmende med Frd. 2den December 1825 fastsatte Salær. Politiet
har at sørge for, at der paa det Sted eller de Steder, hvor Godset afleveres,
af paalidelige Personer holdes Fortegnelse over Godset, og for saa vidt det,
uden skadelig Forhaling i Bjergningen, kan ske, bør denne Fortegnelse daglig
konfereres med den, som indeholdes i Protokollen over det bortførte Gods,
ligesom der bør ske en nøjagtigere Undersøgelse af Varernes Vægt, Maal,
Kvantitet, Mærker o.s.v. end den, der ved Bortførelsen fra Strandingsstedet
har kunnet finde Sted. Ligesom Politiet har at vaage over, at der ved
Bortførelsen af Godset bruges den for Ejeren mest betryggende Fremgangsmaade,
saaledes skal det ogsaa paase, at dets Henlæggelse og Bevaring er udført paa
forsvarlig Maade efter de af ham tagne Beslutninger. Ligesom Politimesteren
under hele Forretningen bør vaage over, at alt, hvad bjerges kan, bjerges og
kommer de vedkommende til Gode, saaledes bør Strandingsforretningen heller
ikke sluttes, inden alle vedkommende ere spurgte, om der vides noget
yderligere at bjerge, og Politimesteren selv har attesteret, at han ikke har
været i Stand til at opdage noget videre, som kan komme under Bjergning, end
det, Forretningen indeholder.
6.) Til ovennævnte Forretninger behøver Politimesteren ikke at benytte den
sædvanlige Politi-Protokol, men kan indrette en særlig Strandingsprotokol,
der pagineres og gennemdrages samt forsynes med Amtmandens Autorisation.
7.) Hver Gang, Protokollen sluttes, bliver den at underskrive, foruden af
Politimesteren eller dennes Fuldmægtig, af Skipperen og
Strandingskommissionæren, hvis en saadan er brugt, samt af den eller dem, der
maatte være brugte som Tolke, og endvidere af Forbjergerne, hvis et Bjergelav
har medvirket, hvorhos Protokollen først bør tydelig oplæses, og alle
vedkommende have Adgang til at høre dens Oplæsning. Det bemærkes hver Dag,
naar Forretningen begynder, og naar den sluttes.
8.) Hvis Politiet selv forstaar et Sprog, som Skipperen eller den, der
træder i hans Sted, taler, saaledes at de indbyrdes kunne gøre dem
forstaaelige for hinanden, bliver ingen særlig Tolk at benytte. Men i modsat
Fald bør saa vidt muligt enten en edsvoren Tolk eller i Mangel af en saadan
to lovfaste Vidner, som have den fornødne Sprogfærdighed, bruges til den
gensidige Forklaring.
9.) Naar strandet Skib eller Gods skal sælges ved Auktion, bør denne
foranstaltes saaledes, at Godset kan ventes udbragt til de fordelagtigste
Priser. Der bør altsaa vælges en saa bekvem Tid og et saa bekvemt Sted for
Auktionen, som Omstændighederne tillade. Auktionen skal med saadan Frist, at
de lysthavende kunne have Lejlighed til at indfinde sig eller give deres
Kommissioner, bekendtgøres i det eller de stedlige Blade, som Politimesteren
finder bedst dertil egnede, og skal, naar den er af større Betydning, tillige
bekendtgøres i (den Berlingske politiske og Avertissements-Tidende); om
saadant findes hensigtsmæssigt, kan til Bekendtgørelse ogsaa benyttes dertil
egnede Fagblade. Intet Vilkaar bør fastsættes, som kan afskrække de
lysthavende fra at indlade sig. Som følge heraf maa det i Almindelighed anses
rettest, at Auktionsomkostningerne blive Køberen uvedkommende, hvis saadant
er almindeligt ved andre Auktioner paa Egnen, og hvis noget Tillæg til
Auktionsbudene i Anledning af Omkostninger skulde foreskrives, maa i alt Fald
dettes Størrelse aldeles nøjagtigt opgives. Auktionskonditionerne skulle,
naar Salg angaar Gods, hvis Ejer formedelst Fraværelse i denne Henseende ikke
selv kan varetage sit Tarv og ej heller dertil har befuldmægtiget nogen,
overensstemmende med Strandingslovens § 11, jfr. § 13, forelægges Amtmanden
til Approbation tillige med de Bestemmelser, der blive at tage i Henseende
til Tid, Sted og Kundgørelsesmaade. Inkassator vælges af Politimesteren, dog
at Amtmanden har at godkende Valget samt at fastsætte det Inkassator
tilkommende Salær. Dette maa i Reglen ikke sættes til mere end 4 pCt. af de
Beløb, hvorpaa der gives Kredit, og 2 pCt. af dem, der betales kontant,
medmindre Amtmanden skønner, at Inkassationen ikke kan faas udført for denne
Betaling.
Det indkomne Auktionsbeløb skal, for saa vidt det ikke straks anvendes til
at dække paa Godset hvilende Udgifter, anbringes i en solid Sparekasse eller
Bank.
10.) Politimesteren har at drage omsorg for, at de Spise- og Drikkevarer,
som findes havarerede, blive undersøgte og behandlede efter Plakaten af 29de
Marts 1814.
11.) Naar Strandinger indtræffe paa en Tid, da Karantæne er paabudt,
forholdes der overensstemmende med (Lov Nr. 97 af 2den Juli 1880 § 39 jfr.
Lov Nr. 40 af 30te Marts 1885 § 7).
12.) Naar Bjergningen er bragt til Ende og Realisation af det bjergede,
for saa vidt saadan skal finde Sted, er sket, bliver en Opgørelse over
samtlige af Bjergningen flydende Omkostninger at foretage og at forelægge i
et Møde, paa hvilket der, efter forudgaaet Underretning til alle i Sagen
interesserede, der findes paa Stedet, gives disse Lejlighed til at udtale
sig. Opgørelsen tillige med Strandingsprotokollen, i hvilken fornøden
Forklaring om det paa Mødet passerede bliver at optage, forelægges derefter,
forinden videre Udbetaling finder Sted, Amtmanden til Prøvelse.
Udlægges Bjergelønnen in natura, foretager Politimesteren Fordelingen
under Tilkaldelse af Ejerne eller deres Repræsentanter.
I Tilfælde af Godsets Udlevering bliver det at paase, at denne ikke sker,
forinden fornøden Toldberigtigelse har fundet Sted. (Justitsmin)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af strandingsloven Retsinformation · 24. august 2021
- Cirkulære til Rigspolitichefen, Politidirektøren i København og Politimestrene angaaende ilanddrevne Sømærker, Krigsmateriel m. v., Dusører for Paavisning og Afmærkning af Miner m.v. samt Indberetning om Forlis og Strandinger. Retsinformation · 14. april 1948
- Byrettens dom blev stadfæstet Domsdatabasen · 11. oktober 2019
- Bekendtgørelse af lov om tillæg til strandingsloven af 10. april 1895 Retsinformation · 8. september 2009
- Sag om om gyldighed og retsvirkninger af deklaration, som er tinglyst på sagsøgtes ejendom Domsdatabasen · 27. maj 2021
- Byrettens dom stadfæstes, således at tiltalte frifindes, i sag om forbud mod at benytte fremmede nationalflag Domsdatabasen · 22. juni 2023