Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 92)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Almindelige Betingelser for arbejder og
leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 92)
»Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og
anlægsvirksomhed« er udfærdiget efter indstilling af et udvalg, nedsat
af Boligministeriet, med repræsentation for:
BOLIGSELSKABERNES LANDSFORENING
BYGGEFAGENES KOOPERATIVE LANDSSAMMENSLUTNING
BYGGESOCIETETET
DANSK INDUSTRI (TIDLIGERE INDUSTRIRÅDET) OG DET DANSKE HANDELSKAMMER
ENTREPRENØRFORENINGEN
HÅNDVÆRKSRÅDET
PRAKTISERENDE ARKITEKTERS RÅD OG FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER
AMTSRÅDSFORENINGEN OG KOMMUNERNES LANDSFORENING,
KØBENHAVNS KOMMUNE OG FREDERIKSBERG KOMMUNE
BOLIGMINISTERIET
SAMORDNINGSUDVALGET VEDR. DEN STATSLIGE EJENDOMSFORVALTNING (SEF)
(TIDLIGERE KOORDINATIONSUDVALGET VEDR. STATSBYGGERI (KVS))
TRAFIKMINISTERIET
VOLDGIFTSNÆVNET FOR BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED
Indhold:
A. Aftalegrundlaget
B. Sikkerhedsstillelse og forsikring
C. Entreprisens udførelse
D. Bygherrens betalingsforpligtelse
E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse
F. Arbejdets aflevering
G. Mangler ved arbejdet
H. 1- og 5-års eftersyn
I. Særligt om ophævelse
J. Tvister
Læs alt
Bilag:
Lov nr. 216 af 8. juni 1966 om licitation m.v.
A. Aftalegrundlaget
Almindelige bestemmelser
§ 1. Almindelige betingelser finder anvendelse på
aftaler om arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed.(* 1)
Stk. 2. Ved leverancer skal »bygherren«
forstås som køberen og »entreprenøren« som sælgeren. Ved
underentrepriseforhold skal »bygherren« forstås som
hovedentreprenøren og »entreprenøren« som underentreprenøren.
Stk. 3. Fravigelse af betingelserne gælder kun, når det
tydeligt og udtrykkeligt angives, på hvilke punkter fravigelse skal ske.
Stk. 4. Medmindre andet er angivet, indbefatter
beløbsangivelser ikke merværdiafgift (moms).
Stk. 5. Hvis ikke andet er bestemt, forstås ved
arbejdsdage alle mandage til og med fredage, der ikke er helligdage.
Stk. 6. Alle dokumenter affattes på dansk, og alle
betegnelser med hensyn til mønt, mål og vægt er danske. Forhandlinger,
herunder på byggemøder, skal foregå på dansk. Hvis der tillige udfærdiges
dokumenter på et andet sprog, og der er uoverensstemmelse i forhold til den
danske tekst, gælder den danske tekst.
Stk. 7. Retsforholdet skal i det hele behandles efter
dansk rets regler.
Bygherrens udbud
§ 2. Ved udbud forstås bygherrens opfordring til at
fremkomme med tilbud.
Stk. 2. Der bydes på grundlag af de oplysninger, som
indeholdes i udbudsmaterialet. Dette materiale skal være entydigt og således
udformet, at der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold.
Stk. 3. Udbudsmaterialet skal indeholde en tidsplan.
Stk. 4. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysning om
eventuelle fortidsminder på ejendommen, jf. § 16.
Stk. 5. Det skal i forbindelse med udbudet oplyses,
hvorvidt der ønskes sikkerhedsstillelse for tilbagelevering af
udbudsmaterialet. Ved tilbagelevering af udbudsmaterialet i hel og
ubeskadiget stand inden udløbet af en rimelig frist skal sikkerhedsstillelsen
straks frigives, uanset om den pågældende har afgivet tilbud.
Stk. 6. Bygherren kan med henblik på en vurdering af de
indkomne tilbud i udbudsmaterialet stille krav om tilbudets form og kan
herunder forlange, at tilbud udfærdiges med rimelig specifikation af
tilbudssummen på dertil leverede tilbudslister.
Stk. 7. Skal tilbudet eller dele heraf afgives som
enhedspriser, skal bygherren angive, hvilken vægt der ved vurderingen af
tilbudets samlede størrelse vil blive tillagt de enkelte enhedspriser.
Entreprenørens tilbud
§ 3. Når flere i forening giver tilbud, er dette
bindende een for alle og alle for een.
Stk. 2. Hvis et arbejde er udbudt således, at der
foruden en pris på arbejdet som helhed skal angives priser på dele af
arbejdet, kan priserne på de enkelte dele kun betragtes som selvstændigt
tilbud, hvis dette udtrykkeligt er foreskrevet i udbudsmaterialet eller
tilkendegivet ved tilbudet.
Stk. 3. Hvis tilbud foruden en samlet sum skal
indeholde enhedspriser, er begge dele bindende for tilbudsgiveren.
Enhedspriser kommer til anvendelse ved betalingsregulering på grund af større
eller mindre ydelser, end bygherren har angivet i udbudsmaterialet. Ved
bedømmelsen af tilbuds indbyrdes rækkefølge gælder alene det samlede tilbud.
Stk. 4. Tilbudet omfatter kun ydelser, der er angivet
som hørende til entreprisen på tegninger, der er udleveret entreprenøren som
grundlag for tilbudsafgivelsen, eller som er nævnt i de afsnit af
arbejdsbeskrivelsen, der gælder for den pågældende entreprise.
Stk. 5. Vedståelsesfristen for licitationstilbud er 20
arbejdsdage fra licitationsdagen. Vedståelsesfristen for andre skriftlige
tilbud er 20 arbejdsdage fra tilbudets datering.
Stk. 6. Den, hvis tilbud ikke antages, kan forlange sit
tilbud samt sine tegninger, beregninger og beskrivelser tilbageleveret.
Stk. 7. Bygherren skal snarest muligt underrette
tilbudsgivere, hvis tilbud ikke antages.
Entrepriseaftalen
§ 4. Aftale om udførelse af en entreprise eller om en
leverance træffes ved skriftlig accept af det afgivne tilbud eller ved et
særligt dokument. Der skal henvises til de dokumenter, som har dannet
grundlag for aftalen.
Stk. 2. Eventuel stempelpligt påhviler bygherren.
Overdragelse af rettigheder og
forpligtelser m.v.
§ 5. Parterne kan overdrage deres rettigheder i
henhold til aftalen.
Stk. 2. Overdrager entreprenøren uforfaldne krav i
henhold til aftalen, går transporter, der står i forbindelse med arbejdets
udførelse, forud for andre transporter.
Stk. 3. Uden den anden parts samtykke kan parterne ikke
overføre deres forpligtelser til andre.
Stk. 4. Entreprenøren kan overlade arbejdets udførelse
til andre i det omfang, det er sædvanligt eller naturligt, at arbejdet
udføres i underentreprise.
Stk. 5. Hvis det må anses for godtgjort, at et krav
vedrørende mangler ikke eller kun med stor vanskelighed kan gennemføres mod
entreprenøren, er bygherren berettiget til at gøre kravet gældende direkte
mod entreprenørens underentreprenører og leverandører, jf. § 10, stk. 4.
B. Sikkerhedsstillelse og forsikring
Entreprenørens sikkerhedsstillelse
§ 6. Medmindre andet fremgår af udbudsmaterialet,
skal entreprenøren senest 8 arbejdsdage efter entrepriseaftalens indgåelse
stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser over for bygherren.
Sikkerheden stilles i form af betryggende bank- eller sparekassegaranti,
kautionsforsikring eller på anden, betryggende måde.
Stk. 2. Indtil aflevering har fundet sted, skal den
stillede sikkerhed svare til 15 pct. af entreprisesummen. Herefter skal
sikkerheden svare til 10 pct. af entreprisesummen.
Stk. 3. For leverancer, som præsteres fuldt færdige i
rater, skal sikkerheden svare til 10 pct. af købesummen.
Stk. 4. Sikkerheden nedskrives, jf. dog § 36, stk. 3,
nr. 1, til 2 pct. af entreprisesummen 1 år efter afleveringstidspunktet,
medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat krav om afhjælpning af
mangler. I så fald nedskrives sikkerheden, når manglerne er afhjulpet.
Stk. 5. Sikkerheden ophører 5 år efter
afleveringstidspunktet, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 1, medmindre bygherren
forinden skriftligt har fremsat krav om afhjælpning af mangler. I så fald
ophører sikkerheden, når manglerne er afhjulpet.
Stk. 6. Forholdsmæssig frigivelse af sikkerheden skal
ske ved afsnitsvis aflevering, jf. § 28, stk. 4, sidste punktum.
Stk. 7. Hvis bygherren ønsker udbetaling i henhold til
den stillede sikkerhed, skal det skriftligt og samtidigt meddeles til
entreprenøren og garanten med nøje angivelse af arten og omfanget af den
påståede misligholdelse samt størrelsen af det krævede beløb. Dette udbetales
til bygherren inden 10 arbejdsdage fra meddelelsens fremkomst, medmindre
entreprenøren forinden over for Voldgiftsnævnet har fremsat begæring om
beslutning specielt med henblik på, om bygherrens udbetalingskrav er
berettiget. I så fald gælder reglerne i § 46.
Stk. 8. Sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle
krav, som bygherren har i anledning af aftaleforholdet, herunder krav
vedrørende eventuelle ekstraarbejder og tilbagebetaling af for meget udbetalt
entreprisesum.
Bygherrens sikkerhedsstillelse
§ 7. Hvis entreprenøren kræver det, skal bygherren
ved private arbejder senest 8 arbejdsdage efter kravets fremsættelse stille
sikkerhed for opfyldelse af sine betalingsforpligtelser over for
entreprenøren. Sikkerheden stilles i form af betryggende bank- eller
sparekassegaranti, kautionsforsikring eller på anden, betryggende måde.
Stk. 2. Sikkerheden skal svare til 3 måneders
gennemsnitsbetaling - dog mindst 10 pct. af entreprisesummen - udregnet
således, at entreprisesummen fordeles ligeligt på det antal måneder, som i
aftalen er fastsat for arbejdets udførelse. Entreprenøren kan ved udvidelse
af aftalen med ekstraarbejder i henhold til § 14 kræve sikkerheden forøget,
hvis vederlaget for samtlige ekstraarbejder - bortset fra de allerede betalte
- overstiger det halve af 1 måneds gennemsnitsbetaling ifølge den oprindelige
aftale.
Stk. 3. Hvis entreprenøren ønsker udbetaling i henhold
til den stillede sikkerhed, skal det skriftligt og samtidigt meddeles til
bygherren og garanten med angivelse af størrelsen af det krævede beløb. Dette
udbetales til entreprenøren inden 10 arbejdsdage fra meddelelsens fremkomst,
medmindre bygherren forinden over for Voldgiftsnævnet har fremsat begæring om
beslutning specielt med henblik på, om entreprenørens udbetalingskrav er
berettiget. I så fald gælder reglerne i § 46.
Stk. 4. Sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle
de krav, som entreprenøren har i anledning af aftaleforholdet, herunder krav
vedrørende eventuelle ekstraarbejder.
Forsikring
§ 8. Bygherren tegner og betaler sædvanlig brand- og
stormskadeforsikring fra arbejdets påbegyndelse, indtil mangler, der er
påvist ved afleveringen, er afhjulpet. På entreprenørens anmodning skal denne
og eventuelle underentreprenører medtages som sikrede på forsikringspolicen.
Forsikringen skal omfatte samtlige entreprenørers arbejde på den bygning
eller det anlæg, entrepriseaftalen vedrører. Ved om- eller tilbygning skal
forsikringen dække skade på arbejdet samt på den bygning eller det anlæg, der
er genstand for om- eller tilbygning.
Stk. 2. Offentlige bygherrer kan kræve sig stillet som
selvforsikrer.
Stk. 3. Entreprenøren og eventuelle underentreprenører
skal have sædvanlig ansvarsforsikring for skader, for hvilke der er ansvar
efter dansk rets almindelige regler. Entreprenøren skal på anmodning
dokumentere, at forsikringen er i kraft.
C. Entreprisens udførelse
Arbejdsplan og afsætning
§ 9. Entreprenøren skal snarest muligt i samarbejde
med bygherren udarbejde en arbejdsplan.
Stk. 2. Bygherren lader foretage afsætninger af de
bestemmende hovedlinier og højder (koter), medens al øvrig afsætning
foretages af entreprenøren.
Entreprenørens ydelse
§ 10. Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med
aftalen, fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med bygherrens
eventuelle anvisninger efter § 15. Materialer skal - for så vidt disses
beskaffenhed ikke er anført - være af sædvanlig god kvalitet.
Stk. 2. Entreprenøren skal levere alle materialer og
præstere alle fornødne biydelser til arbejdets færdiggørelse.
Stk. 3. Materialer og andre leverancer, som er bestemt
til indføjelse i arbejdet, skal leveres af entreprenøren uden
ejendomsforbehold. Når de pågældende genstande er leveret på byggepladsen,
tilhører de bygherren.
Stk. 4. Materialer og andre leverancer til arbejdet
skal være leveret med 5 års leverandøransvar for mangler ved leverancen, jf.
dog § 36, stk. 3, nr. 2. Ansvarsperioden regnes fra afleveringen af arbejdet
og begrænses således, at leverandørens ansvar ophører senest 6 år efter
levering til lager eller videresalg. Leverandøren skal endvidere have
anerkendt, dels at mangelskrav under de i § 5, stk. 5, nævnte omstændigheder
skal kunne gøres gældende direkte mod leverandøren, dels at tvister
vedrørende mangler ved en leverance kan behandles ved Voldgiftsretten for
bygge- og anlægsvirksomhed.
Stk. 5. Entreprenøren kan undlade at opfylde
bestemmelsen i stk. 4, hvis dette vil medføre betydelig merudgift for ham
eller væsentlig forsinkelse af arbejdet, eller det ved mindre omfattende
leverancer vil være besværligt at kontrollere overholdelsen af bestemmelsen.
Bygherren skal ved væsentlige leverancer have meddelelse om undladelsen.
Projektgennemgang, dokumentation
og prøver
§ 11. Bygherren kan i udbudsmaterialet bestemme, at
entreprenøren skal deltage i projektgennemgang. Der kan endvidere fastsættes
bestemmelser om arten og omfanget af prøver og om den dokumentation for
arbejdets udførelse, for udførte anlæg, for anvendte materialers oprindelse
og egenskaber og for udførte prøver, som entreprenøren skal afgive.
Bestemmelser herom kan indgå i en udbudskontrolplan. Deltagelse i
projektgennemgangen samt tilvejebringelse af dokumentationen og prøverne er
et led i entreprenørens ydelse.
Stk. 2. Bygherren kan under arbejdets udførelse og ved
afleveringen forlange yderligere prøver. Også i sådanne tilfælde skal
entreprenøren stille fornødent mandskab til disposition ved prøvernes
udtagning og undersøgelse. Hvis de yderligere prøver viser kontraktsmæssig
ydelse, skal bygherren betale herfor som ekstraarbejde. I modsat fald skal
entreprenøren betale bygherrens udgifter.
Stk. 3. Entreprenøren skal give bygherren og dennes
tilsyn adgang til de arbejdspladser og produktionssteder, hvor arbejdet
udføres. Bygherren kan endvidere kræve de oplysninger, der er nødvendige til
at bedømme ydelsen.
Stk. 4. Bygherren og dennes tilsyn kan under arbejdets
gang kassere ikke kontraktsmæssige arbejder eller materialer. Denne kassation
skal ske så hurtigt som muligt.
Stk. 5. Entreprenøren skal løbende foretage oprydning
og rømning og skal omgående fjerne kasserede materialer fra byggepladsen.
Arbejdets forringelse m.v.
Vedligeholdelse
§ 12. Forringes, ødelægges eller bortkommer arbejdet
eller dele af dette inden afleveringen, skal entreprenøren for egen regning
sørge for kontraktsmæssig ydelse, medmindre forholdet kan henføres til
bygherren. Hvis bygherren leverer materialer til entreprenørens arbejde,
gælder det samme vedrørende disse i tiden fra entreprenørens modtagelse heraf
og indtil arbejdets aflevering.
Stk. 2. Skader, som entreprenører forvolder på
hinandens arbejde, materialer og materiel, er bygherren uvedkommende.
Stk. 3. Entreprenøren skal vedligeholde det udførte
arbejde indtil afleveringen.
Stk. 4. For arbejder eller dele af disse, der tages i
brug før afleveringen, gælder reglerne i stk. 1-3 indtil ibrugtagningen.
Forhold til myndigheder
§ 13. Bygherren sørger for nødvendig godkendelse af
projektet og afholder udgifterne herved.
Stk. 2. Entreprenøren sørger for anmeldelser, ansøger
om tilladelser, rekvirerer syn og fremskaffer attester, der vedrører selve
arbejdets udførelse, og afholder udgiften herved.
Ændringer i arbejdet
§ 14. Bygherren kan forlange ændringer i arbejdets
art og omfang, når ændringen har naturlig sammenhæng med de aftalte ydelser.
Entreprenøren har ret til at udføre sådanne ændringer, medmindre bygherren
påviser særlige forhold, der begrunder, at bygherren lader andre udføre
arbejdet.
Stk. 2. Bygherrens krav om ændring skal fremsættes
skriftligt. Det samme gælder parternes eventuelle krav om forandringer i
aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed som følge af ændringen. Der
træffes snarest skriftlig tillægsaftale om ændringen. Forhandlinger herom må
ikke medføre forsinkelse af arbejdets udførelse.
Stk. 3. Vedrører ændringerne arbejder, hvorom der
gælder enhedspriser, reguleres den aftalte entreprisesum i overensstemmelse
hermed, medmindre der træffes anden aftale, jf. stk 2. Regulering efter
enhedspriser skal dog kun ske, inden for +/- 15 pct. af entreprisesummen og
inden for +/- 100 pct. af de enkelte poster i tilbudslisten.
Stk. 4. Udover tilfældene nævnt i stk. 3, udføres
ændringsarbejde som regningsarbejde, medmindre andet er aftalt.
Stk. 5. Ved formindskelse af arbejdets omfang skal
entreprenøren godskrive bygherren de udgifter, som spares eller burde have
været sparet. Vedrører formindskelsen arbejder, hvorom der gælder
enhedspriser, jf. stk. 3, skal dette dog kun ske i det omfang, mindrearbejdet
medfører, at entreprisesummen formindskes med mere end 15 pct.
Uklarheder, hindringer eller
lignende forhold
§ 15. Entreprenøren skal indhente bygherrens
afgørelse, hvis aftalen og dennes grundlag ikke yder tilstrækkelig vejledning
til udførelse af arbejdet.
Stk. 2. Finder entreprenøren, at arbejdet ikke kan
udføres i overensstemmelse med den indgåede aftale, skal entreprenøren
snarest muligt underrette bygherren og følge dennes anvisninger.
Stk. 3. Entreprenøren skal snarest muligt underrette
bygherren, hvis der opstår forhold, som hindrer eller vanskeliggør arbejdet
eller gør det nærliggende, at bygherren påføres ulempe eller tab, herunder
pådrager sig ansvar over for tredjemand. Hvis der ikke er tid til at indhente
bygherrens anvisninger, skal entreprenøren - mod fornøden forlængelse af
tidsfrister og mod betaling herfor - bedst muligt træffe foranstaltninger for
at undgå, at bygherren lider tab.
Stk. 4. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger om
foretagne undersøgelser vedrørende grundvands- og jordbundsforhold,
forurening eller andre hindringer. I det omfang udbudsmaterialet ikke
indeholder fyldestgørende oplysninger om hindringerne, skal
foranstaltningerne herimod og ulemperne herved betales som ekstraarbejder.
Stk. 5. Hvis der trods gennemførelse af sådanne
forundersøgelser, der er rimelige eller sædvanlige under hensyntagen til
grundens karakter, beliggenhed og tidligere anvendelse, viser sig uforudsete
forhold, som medfører offentlige påbud eller forbud, der hindrer arbejdets
videreførelse eller gør denne urimelig byrdefuld for bygherren, kan denne
afbestille entreprisen mod godtgørelse til entreprenøren. Godtgørelsen
omfatter ikke entreprenørens mistede fortjeneste ved ikke at fuldføre
arbejdet, men alene det øvrige tab, entreprenøren lider.
Fortidsminder
§ 16. Entreprenøren skal drage omsorg for, at
jordfaste fortidsminder ikke beskadiges, ændres eller flyttes.
Stk. 2. Entreprenøren skal straks anmelde fund af
fortidsminder til rigsantikvaren og bygherren, og arbejdet skal standses i
det omfang, det berører fortidsmindet.
Stk. 3. Entreprenøren skal sørge for, at genstande, der
findes under arbejdet, afleveres til bygherren.
Stk. 4. Stk. 1-3 gælder også ved fund af vrag og faste
fortidsminder på havbunden.
Bygherrens tilsyn
§ 17. Ved bygherrens tilsyn forstås dennes
byggeledelse, fagtilsyn eller andre tilsynsførende, særligt udpeget af
bygherren.
Stk. 2. Bygherren eller dennes tilsyn skal være til
stede på arbejdspladsen eller skal kunne tilkaldes.
Stk. 3. Bygherrens tilsyn repræsenterer bygherren over
for entreprenøren med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og udførelse.
Tilsynet kan give og modtage meddelelser vedrørende arbejdet, godkende eller
kassere materialer eller arbejder samt give anvisninger med hensyn til
tilrettelæggelsen af de forskellige entreprenørers arbejde i deres indbyrdes
forhold.
Stk. 4. Tilsyn fra bygherrens side fritager ikke
entreprenøren for selv at føre kontrol.
Entreprenørens arbejdsledelse
§ 18. Entreprenøren skal lede arbejdet personligt
eller ved en stedfortræder som repræsentant over for bygherren og tilsynet
med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og udførelse.
Stk. 2. Entreprenøren eller dennes stedfortræder skal
være til stede på arbejdspladsen eller skal kunne tilkaldes.
Byggemøder
§ 19. Bygherren eller tilsynet indkalder til
byggemøder og udarbejder mødereferater, der snarest muligt sendes til de
entreprenører, bygherren har kontraheret med.
Stk. 2. Entreprenøren skal selv eller ved sin
stedfortræder deltage i byggemøderne.
Stk. 3. På hvert byggemøde opgøres med angivelse af
årsag det antal arbejdsdage - spilddage - hvor arbejdet helt eller delvis har
ligget stille.
Samvirke med andre entreprenører
§ 20. Entreprenøren skal samvirke med andre
entreprenører på byggepladsen og i tide forhandle med tilsynet, således at
fejl og forsinkelser ved manglende samvirke mellem entreprenørerne undgås.
Tilkaldelse af bygherren og
entreprenøren.
Parternes ophold i udlandet
§ 21. Bygherren og entreprenøren skal over for
hinanden angive, hvortil henvendelse kan ske, og hvorfra bygherren og dennes
tilsyn, henholdsvis entreprenøren eller dennes stedfortræder, skal kunne
tilkaldes.
Stk. 2. Hvis bygherren eller entreprenøren er bosat i
udlandet, eller bosætter sig der efter aftalens indgåelse, skal den
pågældende part opgive en person med bopæl eller hjemsted her i landet, der
kan foretage økonomisk bindende dispositioner på partens vegne, mod hvem
søgsmål kan rettes på partens vegne, og med hvem alle forhandlinger på den
pågældende parts vegne kan føres med bindende virkning.
D. Bygherrens betalingsforpligtelse
Betaling
§ 22. Efter skriftlig anmodning til bygherren har
entreprenøren een gang hver måned ret til betaling for udført arbejde m.v.
Bygherren skal senest 15 arbejdsdage fra modtagelse af anmodningen, jf. stk.
11, betale det beløb, der på byggepladsen er ydet kontraktsmæssige arbejder
og materialer for.
Stk. 2. Entreprenøren kan - efter samme regler som
anført i stk. 1 - tillige kræve betaling for materialer m.v., som er købt af
entreprenøren og ikke er leveret på byggepladsen. Hvis bygherren kræver det,
skal entreprenøren stille sikkerhed for kontraktsmæssig levering, jf. § 6.
Sikkerhedsstillelsens størrelse skal svare til den krævede betaling -
inklusive moms - for de ikke-leverede materialer.
Stk. 3. Betaling for materialer m.v. mere end 20
arbejdsdage før deres anvendelse på byggepladsen kan alene kræves, hvis der
er oplyst herom i tilbudet.
Stk. 4. I stedet for betaling efter stk. 1 kan det
aftales, at betaling skal ske efter en betalingsplan. Betalingsplanen følger
tidsplanen og fastsætter, til hvilke tidspunkter entreprisesummen eller dele
deraf skal udbetales. Betalingsplanen kan i stedet angive, ved hvilke stadier
og med hvilke beløb entreprisesummen eller dele deraf skal udbetales.
Betaling skal finde sted til de aftalte tidspunkter m.v., forudsat at det
arbejde, betalingen angår, er præsteret.
Stk. 5. Hvis der ved et ekstraarbejde ikke træffes
aftale om tidspunktet for betaling, kan betaling kræves efter reglen i stk.
1.
Stk. 6. Hvis aftalen bestemmer, at entreprisesummen
skal reguleres som følge af ændringer i indeks, overenskomstmæssige
arbejdslønninger, materialepriser m.v., finder reguleringen sted i
forbindelse med betalingen for de dele af arbejdet, der berøres af ændringen.
Reguleringen sker på grundlag af entreprenørens dokumenterede opgørelse.
Stk. 7. Efter afleveringen fremsender entreprenøren en
endelig og fuldstændig opgørelse, herunder over tilgodehavender for alle
ekstraarbejder. Efter at bygherren har modtaget denne slutopgørelse, kan
entreprenøren ikke fremkomme med yderligere krav - bortset fra sådanne, der
er taget specificeret forbehold om i slutopgørelsen.
Stk. 8. Ved byggearbejder, herunder også
grundmodningsarbejder, skal slutopgørelsen fremsendes til bygherren senest 25
arbejdsdage efter afleveringen - for hovedentrepriser dog senest 35
arbejdsdage efter afleveringen. Ved anlægsarbejder - bortset fra dem, der er
nævnt i § 36, stk. 1 - er fristen for fremsendelse af slutopgørelse 60
arbejdsdage.
Stk. 9. Hvis slutopgørelsen ikke er kommet frem til
bygherren inden udløbet af tidsrummet nævnt i stk. 8, kan denne skriftligt
kræve opgørelsen fremsendt inden 10 arbejdsdage. Fremsendes opgørelsen
herefter ikke til bygherren inden udløbet af denne frist, fortaber
entreprenøren krav på vederlag for ekstraarbejder, der udføres som
regningsarbejder, samt for løn- og prisstigninger.
Stk. 10. Entreprenørens slutopgørelse skal betales
senest 15 arbejdsdage fra modtagelsen.
Stk. 11. Entreprenørens tilgodehavende forrentes fra
forfaldsdagen med rentelovens rentesats. Fristen i stk. 1 er løbedage.
Stk. 12. Finder bygherren, at et krævet beløb ikke er
forfaldent, skal han straks give entreprenøren skriftlig meddelelse herom.
Stk. 13. I tilfælde af uenighed om en opgørelse skal
bygherren betale tilgodehavender, som parterne er enige om.
Stk. 14. Hvis der mellem parterne er uenighed om
bygherrens adgang til at holde betalinger tilbage eller foretage modregning i
entreprenørens betalingskrav, finder reglerne i § 46 anvendelse, hvis en part
begærer det.
Stk. 15. Hvis det er nødvendigt for at forhindre
arbejdets standsning, kan bygherren for entreprenørens regning udbetale
arbejdsløn, som entreprenørens ansatte har til gode.
Entreprenørens ret til at standse
arbejdet
§ 23. Hvis bygherren ikke har betalt forfaldne beløb
ved betalingsfristens udløb, kan entreprenøren efter skriftligt varsel på 5
arbejdsdage standse arbejdet.
Stk. 2. Entreprenøren kan endvidere straks standse
arbejdet ved bygherrens konkurs eller betalingsstandsning, eller hvis der
åbnes forhandlinger om tvangsakkord, eller bygherrens økonomiske forhold i
øvrigt viser sig at være sådanne, at denne må antages at være ude af stand
til at opfylde entrepriseaftalen. Det er dog en betingelse, at bygherren ikke
har stillet - eller på entreprenørens opfordring ikke straks stiller -
betryggende sikkerhed for opfyldelsen af den resterende del af aftalen.
E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse
Entreprenørens ret til
tidsfristforlængelse
§ 24. Entreprenøren har ret til forlængelse af
tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er en følge af
1) ændringer i arbejdets art og omfang, som kræves af bygherren, jf. §
14,
2) bygherrens forhold eller anden entreprenørs forsinkelse,
3) forhold, der opstår uden entreprenørens skyld, og over hvilke
entreprenøren ikke er herre, f.eks. krig, usædvanlige naturbegivenheder,
brand, strejker, lock-out eller hærværk,
4) nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer
eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større
omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn, eller
5) offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenørens egne
forhold.
Stk. 2. Entreprenøren skal dog søge forsinkelsen
undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan
kræves.
Stk. 3. Anser entreprenøren sig berettiget til
forlængelse af en frist, skal bygherren snarest muligt underrettes
skriftligt. Entreprenøren skal på forlangende godtgøre, at den indtrådte
forsinkelse skyldes det påberåbte forhold.
Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse
§ 25. Forsinkelse, som ikke giver entreprenøren ret
til tidsfristforlængelse, er ansvarspådragende.
Stk. 2. Hvis der er fastsat dagbod eller andre særlige
sanktionsbestemmelser, kan erstatningskrav for forsinkelse ikke rejses
herudover.
Stk. 3. Er der ikke fastsat dagbod eller andre særlige
sanktionsbestemmelser, opgøres bygherrens tab efter dansk rets almindelige
erstatningsregler.
Bygherrens ret til tidsfristforlængelse
§ 26. Bygherren har ret til forlængelse af
tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er en følge af, at bygherren
eller anden entreprenør udsættes for forholdene nævnt i § 24, stk. 1, nr. 3),
4) eller 5). Bygherren har samme ret ved ændringer som nævnt i § 24, stk. 1,
nr. 1.
Stk. 2. Bygherren skal dog søge forsinkelsen undgået
eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.
Stk. 3. Anser bygherren sig berettiget til forlængelse
af en frist, skal entreprenøren snarest muligt underrettes skriftligt.
Bygherren skal på forlangende godtgøre, at den indtrådte forsinkelse skyldes
det påberåbte forhold.
Bygherrens hæftelse ved forsinkelse
§ 27. Entreprenøren har ret til erstatning for det
lidte tab, hvis forsinkelsen skyldes
1) bygherrens forhold, jf. § 24, stk. 1, nr. 2, og denne har udvist fejl
eller forsømmelse, eller
2) anden entreprenørs ansvarspådragende forsinkelse, jf. § 25, stk. 1,
eller anden aftaleparts ansvarspådragende forsinkelse.
Stk. 2. Entreprenøren har ret til godtgørelse, hvis
årsagen til forsinkelsen kan henføres til
1) § 24, stk. 1, nr. 1, og nr. 5 eller
2) § 24, stk. 1, nr. 2, uden at være omfattet af nærværende bestem-
melses stk. 1 eller stk. 3.
Godtgørelsen udgør det tab, entreprenøren har lidt, dog uden
entreprenørens mistede fortjeneste ved ikke at kunne udføre andre arbejder i
forsinkelsesperioden eller lignende videregående tab.
Stk. 3. Kan forsinkelsens årsag henføres til § 24, stk.
1, nr. 3, eller nr. 4, har entreprenøren hverken ret til erstatning eller til
godtgørelse.
F. Arbejdets aflevering
Afleveringsforretningen
§ 28. Umiddelbart inden arbejdets færdiggørelse skal
entreprenøren give bygherren skriftlig meddelelse om tidspunktet herfor
(færdigmelding). Bygherren indkalder derefter entreprenøren til en
afleveringsforretning, der skal finde sted senest 10 arbejdsdage efter det
angivne tidspunkt, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Arbejdet anses for afleveret til bygherren, når
afleveringsforretning har fundet sted, medmindre der ved denne er påvist
væsentlige mangler. Er dette tilfældet, afholdes ny afleveringsforretning,
når entreprenøren har givet bygherren skriftlig meddelelse om, at manglerne
er afhjulpet, jf. stk. 1.
Stk. 3. Indkalder bygherren ikke som anført i stk. 1
til afleveringsforretning, anses arbejdet for afleveret 10 arbejdsdage efter
det angivne tidspunkt for færdiggørelse. Tilsvarende gælder for ny
afleveringsforretning som nævnt i stk. 2, 2. punktum.
Stk. 4. Omfatter arbejdet flere entrepriser, skal
samtlige entrepriser være færdiggjort, før bygherren skal indkalde til
afleveringsforretning. Det kan dog være aftalt eller fremgå af
omstændighederne, at entrepriser eller dele af disse skal afleveres på
forskellige tidspunkter, eller at byggeafsnit afleveres hver for sig.
Stk. 5. Ved anlægsarbejder - bortset fra dem, der er
nævnt i § 36, stk. 1 - afleveres de enkelte entrepriser særskilt, medmindre
andet er aftalt eller fremgår af omstændighederne.
Afleveringsprotokol
§ 29. Ved afleveringsforretningen udfærdiges et
dokument (afleveringsprotokol), hvori anføres påberåbte mangler ved arbejdet
og eventuelle andre forhold, påpeget af bygherren. I tilknytning hertil
anføres entreprenørens mulige bemærkninger. Parternes stillingtagen til, om
arbejdet er afleveret, skal fremgå af dokumentet.
Stk. 2. Dokumentet underskrives af bygherren og
entreprenøren.
Stk. 3. Hvis en part ikke er repræsenteret ved
afleveringsforretningen, kan denne gennemføres uden den pågældende parts
medvirken. Den mødte part skal snarest muligt give den anden part skriftlig
underretning om afleveringsforretningens gennemførelse og om indholdet af
afleveringsprotokollen.
G. Mangler ved arbejdet
Mangelsbegrebet
§ 30. Er arbejdet ikke udført i overensstemmelse med
aftalen, fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med bygherrens
eventuelle anvisninger efter § 15, foreligger der en mangel. Det samme
gælder, hvis entreprenøren ikke har leveret anden aftalt ydelse i forbindelse
med arbejdet.
Stk. 2. Hvis materialer ikke er som aftalt eller af
sædvanlig god kvalitet, jf. § 10, stk. 1, foreligger der mangler. Dette
gælder dog ikke
1) når entreprenøren i tilfælde af frit materialevalg godtgør, at
kontraktsmæssige materialer ikke findes eller ikke kan skaffes på grund af
krig, indførselsforbud eller lignende, eller
2) når bygherren har krævet anvendelse af bestemte materialer, og
entreprenøren godtgør, at muligheden for at fremskaffe disse i
kontraktsmæssig stand må anses for udelukket ved forhold, som entreprenøren
ved aftalens indgåelse ikke burde have taget i betragtning.
I tilfældene 1) og 2) skal entreprenøren snarest muligt underrette
bygherren om opståede eller mulige hindringer, jf. § 15.
Stk. 3. Arbejdet skal i alle tilfælde have de
egenskaber, som er tilsikret ifølge aftalen.
Stk. 4. Afleveringstidspunktet er afgørende for, om
arbejdet lider af mangler, hvad enten disse på dette tidspunkt kan
konstateres eller er skjulte.
Mangler påvist ved afleveringen
§ 31. Entreprenøren har pligt og ret til at afhjælpe
mangler, der påvises ved afleveringen.
Stk. 2. Bygherren skal skriftligt fastsætte en frist
til afhjælpning af påviste mangler. Fristens længde fastsættes under
hensyntagen til manglernes art og omfang samt forholdene i øvrigt.
Entreprenøren skal give bygherren skriftlig meddelelse, når manglerne er
afhjulpet.
Stk. 3. Hvis bygherren efter udløbet af fristen nævnt i
stk. 2 - eller efter at have modtaget entreprenørens meddelelse om, at
afhjælpning har fundet sted - mener, at manglerne ikke er afhjulpet, skal
bygherren inden 10 arbejdsdage skriftligt meddele entreprenøren, hvilke
mangler, der stadig påberåbes.
Stk. 4. Afhjælper entreprenøren herefter ikke straks de
påviste mangler, har bygherren ret til at lade dem udbedre for entreprenørens
regning eller kræve afslag i entreprisesummen, jf. § 34.
Mangler påvist efter afleveringen
§ 32. Entreprenøren har i 5 år efter afleveringen
pligt og ret til at afhjælpe mangler, der påvises efter afleveringen, jf. dog
§ 36, stk. 3, nr. 3.
Stk. 2. Bygherren kan kun påberåbe sig sådanne mangler,
hvis entreprenøren har fået skriftlig meddelelse herom inden rimelig tid
efter, at manglerne er eller burde være opdaget. Dette gælder dog ikke, hvis
entreprenøren har gjort sig skyldig i groft uforsvarligt forhold.
Stk. 3. Bygherren skal skriftligt fastsætte en frist
til afhjælpning af påviste mangler. Fristens længde fastsættes under
hensyntagen til manglernes art og omfang samt forholdene i øvrigt.
Entreprenøren skal give bygherren skriftlig meddelelse, når manglerne er
afhjulpet. Afhjælpning af en mangel kan udskydes til foretagelse sammen med
afhjælpning af eventuelle mangler, konstateret ved 1-års eftersynet, forudsat
at manglen ikke forværres derved, og at udskydelsen ikke medfører ulempe for
bygherren.
Stk. 4. Foretager entreprenøren ikke inden udløbet af
fristen nævnt i stk. 3 afhjælpning af de påberåbte mangler, har bygherren ret
til at lade dem udbedre for entreprenørens regning eller kræve afslag i
entreprisesummen, jf. § 34.
Stk. 5. Bygherren kan lade mangler udbedre for
entreprenørens regning, når afhjælpning er uopsættelig, og entreprenøren ikke
er i stand til umiddelbart at foretage afhjælpning. Det samme gælder, når
bygherren har grund til at antage, at entreprenøren ikke foretager
afhjælpning på rette måde eller uden ufornødent ophold.
Bortfald af entreprenørens
afhjælpningspligt m.v.
§ 33. Entreprenørens afhjælpningspligt og bygherrens
adgang til at foretage udbedring for entreprenørens regning, jf. §§ 31 og 32,
bortfalder, hvis afhjælpning er forbundet med uforholdsmæssigt store
udgifter. Ved bedømmelsen heraf skal der tages hensyn til bygherrens
interesse i, at aftalen opfyldes. Bygherren bevarer dog i alle tilfælde
retten til afslag, jf. § 34.
Bygherrens ret til afslag i
entreprisesummen
§ 34. Afhjælper entreprenøren ikke mangler som anført
i § 31, stk. 4, og § 32, stk. 4, kan bygherren - i stedet for at lade
manglerne udbedre for entreprenørens regning - kræve et afslag i
entreprisesummen. Bygherren har endvidere ret til afslag i entreprisesummen,
hvis afhjælpning er umulig, samt i tilfældene nævnt i § 33.
Stk. 2. Afslaget beregnes som udgangspunkt som det
beløb, det ville have kostet at afhjælpe manglerne.
Stk. 3. Hvis afhjælpning af mangler er umulig eller er
forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter, fastsættes afslaget efter
bygherrens valg skønsmæssigt eller på en af følgende måder:
1) enten som forskellen mellem den aftalte entreprisesum og den
entreprisesum, der måtte antages at være blevet aftalt, hvis der var indgået
aftale om arbejdet i den foreliggende stand,
2) eller som forskellen mellem det aftalte arbejdes værdi uden mangler og
arbejdets værdi i den foreliggende stand.
Stk. 4. Om bygherrens adgang til at hæve
entrepriseaftalen som følge af mangler gælder reglerne i § 40.
Entreprenørens ansvar for følgeskader
§ 35. Entreprenøren er erstatningsansvarlig for tab,
der er en følge af mangler ved arbejdet, hvis manglerne skyldes fejl eller
forsømmelse fra entreprenørens side, eller hvis manglerne angår egenskaber,
som ifølge aftalen må anses for tilsikret.
Stk. 2. Entreprenøren hæfter ikke for driftstab,
avancetab eller andet indirekte tab.
Mangelsansvarets ophør
§ 36. Ved byggearbejder og anlægsarbejder i
tilslutning hertil skal bygherrens krav mod entreprenøren som følge af
mangler fremsættes senest 5 år efter arbejdets aflevering. Efter dette
tidspunkt kan bygherren ikke rejse krav mod entreprenøren. Bestemmelserne i
lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer finder
ikke anvendelse i disse tilfælde.
Stk. 2. Bygherrens krav bevares dog for dele af
arbejdet, for hvilke det gælder,
1) at entreprenøren har påtaget sig at indestå i længere tid,
2) at det ved afleveringen konstateres, at aftalt kvalitetssikring har
svigtet væsentligt, eller
3) at der foreligger groft uforsvarligt forhold fra entreprenørens side.
Stk. 3. Ved anlægsarbejder - bortset fra dem, der er
nævnt i stk. 1 - ophører mangelsansvaret efter dansk rets almindelige regler,
medmindre andet er fastsat i udbudsmaterialet. Hvis mangelsansvaret herefter
ophører efter dansk rets almindelige regler, skal følgende gælde:
1) Reglen i § 6, stk. 4, om nedskrivning af sikkerheden ændres til, at
sikkerheden ophører.
2) Entreprenøren kan undlade at opfylde bestemmelsen i § 10, stk. 4, om
leverandøransvar.
3) Tidsrummet for afhjælpningspligt og -ret, jf. § 32, stk. 1, ændres til
1 år.
4) Bestemmelsen i § 38 om 5-års eftersyn finder ikke anvendelse.
H. 1- og 5-års eftersyn
1-års eftersyn
§ 37. Bygherren indkalder entreprenøren til en
gennemgang af arbejdet, som skal finde sted senest et år efter afleveringen.
5-års eftersyn
§ 38. Bygherren indkalder entreprenøren til en
afsluttende gennemgang af arbejdet, som skal finde sted senest 30 arbejdsdage
før udløbet af en periode på 5 år efter afleveringen, jf. dog § 36, stk. 3,
nr. 4.
Stk. 2. Har bygherren ikke indkaldt som nævnt i stk. 1,
kan entreprenøren indkalde bygherren til eftersynet. Indkaldelsen skal være
skriftlig og ske med mindst 10 arbejdsdages varsel.
Fælles regler for eftersyn
§ 39. Indkaldelse til eftersyn ifølge §§ 37 og 38,
stk. 1, skal være skriftlig og ske med højst 60 og mindst 15 - ved
hovedentreprise dog mindst 20 - arbejdsdages varsel.
Stk. 2. I forbindelse med eftersyn udfærdiges et
dokument (eftersynsprotokol), hvori anføres påberåbte mangler ved arbejdet og
eventuelle andre forhold, påpeget af bygherren. I tilknytning hertil anføres
entreprenørens mulige bemærkninger.
Stk. 3. Dokumentet underskrives af bygherren og
entreprenøren.
Stk. 4. Hvis en part ikke er repræsenteret ved
eftersynet, kan dette gennemføres uden den pågældende parts medvirken. Den
mødte part skal snarest muligt give den anden part skriftlig underretning om
eftersynets gennemførelse og om indholdet af eftersynsprotokollen.
I. Særligt om ophævelse
Bygherrens hæveret
§ 40. Bygherren kan - efter skriftligt påkrav til
entreprenøren - hæve entrepriseaftalen
1) hvis der - uden ret til tidsfristforlængelse - foreligger en væsentlig
forsinkelse fra entreprenørens side med hensyn til arbejdets udførelse, og
forsinkelsen medfører betydelige ulemper for bygherren, eller
2) hvis der fra entreprenørens side i øvrigt foreligger væsentlig
forsinkelse med hensyn til forhold af afgørende betydning for bygherren,
medmindre dennes interesser er tilstrækkeligt til- godeset på anden måde,
f.eks. gennem adgangen til at standse udbetalingerne eller ved stillet
sikkerhed, eller
3) hvis det udførte arbejde er af en sådan kvalitet, at bygherren har
grund til at antage, at entreprenøren ikke vil være i stand til at fuldføre
arbejdet uden væsentlige mangler.
Entreprenørens hæveret
§ 41. Entreprenøren kan - efter skriftligt påkrav til
bygherren - ved væsentlig forsinkelse hæve entrepriseaftalen i det tilfælde,
der er nævnt i § 24, stk. 1, nr. 2), hvis bygherren ikke udfolder rimelige
bestræbelser for at fremme arbejdet mest muligt.
Stk. 2. Entreprenøren kan endvidere - efter skriftligt
påkrav til bygherren - hæve entrepriseaftalen, hvis der fra bygherrens side
foreligger væsentlig forsinkelse med hensyn til forhold af afgørende
betydning for entreprenøren. Aftalen kan dog ikke hæves, hvis entreprenørens
interesser er tilstrækkeligt tilgodeset gennem adgangen til at standse
arbejdet eller ved stillet sikkerhed.
Konkurs, betalingsstandsning,
tvangsakkord m.v.
§ 42. Ved en parts konkurs kan den anden part straks
hæve aftalen, i det omfang konkurslovens regler ikke er til hinder derfor.
Stk. 2. Hvis boet har ret til at indtræde i aftalen i
medfør af konkurslovens regler, skal boet efter forespørgsel inden for en
frist på 5 arbejdsdage give meddelelse om, hvorvidt det vil indtræde.
Stk. 3. Reglen i stk. 1 gælder tillige ved en parts
betalingsstandsning, eller hvis der åbnes forhandling om tvangsakkord, eller
partens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være således, at parten må
antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen. Hæveretten er
dog betinget af, at parten ikke har stillet - eller på den anden parts
opfordring ikke straks stiller - betryggende sikkerhed for aftalens
opfyldelse, jf. §§ 6 og 7.
Stk. 4. Er en part et aktie- eller anpartsselskab, kan
den anden part hæve entrepriseaftalen, hvis dette kræves opløst af Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis parten inden
10 arbejdsdage fra fremkomsten af et påkrav fra den anden part dokumenterer,
at betingelserne for selskabets opløsning ikke er til stede, eller hvis
parten stiller fuldstændig sikkerhed for aftalens opfyldelse.
Stk. 5. Ved ophævelse gælder reglerne i § 44.
En parts død
§ 43. Dør en part, og boet behandles som
gældsfragåelsesbo, finder bestemmelserne i § 42, stk. 1 og 2, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2. Ved anden bobehandlingsmåde end nævnt i stk. 1
er dødsboet og arvingerne berettiget til at indtræde i entrepriseaftalen, jf.
dog stk. 3. Det samme gælder partens ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo.
Indtrædelsesretten er betinget af, at der enten er eller bliver stillet
betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse, jf. §§ 6 og 7.
Stk. 3. Ved entreprenørens død er indtrædelsesretten
tillige betinget af, at der udpeges en leder af arbejdet, som bygherren ikke
kan fremsætte berettigede indvendinger imod. Er arbejdet af en sådan særlig
karakter, at det som følge af entreprenørens død ikke kan forventes behørigt
færdiggjort, kan indtræden ikke finde sted.
Stk. 4. Ved ophævelse gælder reglerne i § 44.
Fælles regler om ophævelse
§ 44. Ophævelse skal ske skriftligt.
Stk. 2. Samtidig med ophævelsen skal den part, der
hæver aftalen, sørge for, at der skriftligt indkaldes til en
registreringsforretning (stadeforretning), der skal afholdes hurtigst muligt.
Medmindre andet aftales, afholdes registreringsforretning dog tidligst 1
arbejdsdag efter indkaldelsesskrivelsens fremkomst.
Stk. 3. Ved registreringsforretningen skal der
udfærdiges et dokument (registreringsprotokol), der beskriver omfang og
kvalitet af det udførte arbejde. Dokumentet underskrives af parterne,
medmindre registreringen foretages af en syns- og skønsmand udmeldt af
Voldgiftsnævnet, jf. § 45.
Stk. 4. Hvis en part efter at være indvarslet ikke er
repræsenteret ved registreringsforretningen, kan denne gennemføres uden den
pågældende parts medvirken. Den mødte part skal snarest muligt give den anden
part skriftlig underretning om registreringens gennemførelse og om
registreringsprotokollens indhold.
Stk. 5. Ved ophævelse fra bygherrens side er bygherren
eller den, der færdiggør arbejdet på bygherrens vegne, berettiget til at
benytte entreprenørens materialer og materiel, som befinder sig på pladsen,
hvis fjernelse forinden arbejdets færdiggørelse vil påføre bygherren tab. Der
ydes sædvanligt vederlag for anvendelsen.
Stk. 6. Ved ophævelse fra den ene parts side er den
anden part ansvarlig for det lidte tab efter dansk rets almindelige regler.
J. Tvister
Syn og skøn
§ 45. Hvis der i tilfælde af uoverensstemmelser
mellem parterne eller for at sikre bevisets stilling ønskes udmeldt syn og
skøn, fremsættes begæring herom til Voldgiftsnævnet for bygge- og
anlægsvirksomhed, København.
Stk. 2. Begæringen skal ved fremsættelsen være ledsaget
af
1) oplysning om, hvilke parter sagen vedrører, samt disse parters adresse
og telefonnummer,
2) en skriftlig fremstilling, hvori gives en kort redegørelse for sagen,
og som indeholder de spørgsmål, hvorom skønsmandens erklæring ønskes
(skønstemaet),
3) de dokumenter, der er af betydning for sagen,
4) eventuel angivelse af de ønskede tekniske kvalifikationer hos
skønsmanden og
5) angivelse af, om forretningen mod betaling af et særligt gebyr ønskes
fremmet som hastesag.
Stk. 3. Der udmeldes i almindelighed een skønsmand.
Hvis Voldgiftsnævnet finder, at der er anledning dertil, kan der udmeldes to,
eller under ganske særlige omstændigheder flere skønsmænd. Der skal ved
afgørelsen heraf tages hensyn til parternes ønske.
Stk. 4. Nyt syn og skøn ved anden skønsmand kan kun
finde sted, hvis Voldgiftsnævnet finder, at der er anledning dertil. Hvis
begæring om voldgiftsbehandling af tvisten er indgivet, jf. § 47, tager
Voldgiftsretten stilling til fremsatte begæringer om supplerende syn og skøn
eller nyt syn og skøn ved samme eller anden skønsmand.
Stk. 5. Den eller de, der har fremsat begæring om
skønsforretningen, hæfter for udgifterne herved, herunder skønsmandens
honorar, der fastsættes af Voldgiftsnævnet. Hvis tvisten eller en del deraf
indbringes for Voldgiftsretten, tages udgiften og dens nødvendighed i
betragtning ved fastsættelsen af sagsomkostninger. Voldgiftsretten fastsætter
i så fald skønsmandens honorar.
Stk. 6. Når nærværende almindelige betingelser gælder i
forholdet mellem bygherren og flere parter (entreprenører, leverandører),
gælder bestemmelserne i stk. 1-5 også i det indbyrdes forhold mellem de
pågældende parter.
Stk. 7. For syn og skøn gælder de regler, som er
fastsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.
Sagkyndig beslutning om stillet
sikkerhed m.v.
§ 46. På en parts begæring kan Voldgiftsnævnet udpege
en sagkyndig til at træffe beslutning om udbetaling af stillet sikkerhed, jf.
§ 6, stk. 7, og § 7, stk. 3, og om berettigelsen af at holde betalinger
tilbage eller foretage modregning i tilfælde af parternes uenighed som nævnt
i § 22, stk. 14.
Stk. 2. Voldgiftsnævnet kan efter sagens karakter
bestemme, at beslutningen skal træffes af flere sagkyndige.
Stk. 3. Begæringen skal indeholde de oplysninger m.v.
som fremgår af § 45, stk. 2. Kopi af begæringen fremsendes samtidig til den
anden part i entrepriseaftalen.
Stk. 4. Voldgiftsnævnet fastsætter en kort frist for
modparten til at afgive et indlæg. Den sagkyndige kan - hvor der er særlig
anledning dertil - give parterne adgang til at fremkomme med yderligere et
indlæg inden udløbet af en kort frist, som den sagkyndige fastsætter. Efter
udløbet af fristen træffer den sagkyndige snarest muligt og inden 15
arbejdsdage beslutning om, i hvilket omfang udbetalingskravet skønnes
begrundet, og hvem der skal betale udgifterne, herunder den sagkyndiges
honorar. Voldgiftsnævnet fastsætter størrelsen af honoraret.
Stk. 5. Det kan i særlige tilfælde bestemmes, at
udbetaling til private bygherrer og til entreprenører betinges af
sikkerhedsstillelse. Den sagkyndige træffer i så fald bestemmelse om
sikkerhedens art og omfang og om betingelserne for dens udbetaling eller
ophør. Ved begæring om udbetaling af bygherrens sikkerhedsstillelse kan den
sagkyndige i særlige tilfælde endvidere henvise entreprenøren til at anlægge
voldgiftssag efter § 47.
Stk. 6. Under ganske særlige omstændigheder kan
Voldgiftsnævnet forlænge fristerne i stk. 4 med indtil 10 arbejdsdage.
Stk. 7. Beløb, der omfattes af beslutning om udbetaling
af stillet sikkerhed, skal udbetales senest 3 arbejdsdage efter, at parterne
og garanten har fået skriftlig meddelelse om beslutningen.
Stk. 8. For behandling af sager om sagkyndig beslutning
gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og
anlægsvirksomhed.
Voldgift
§ 47. Tvister mellem parterne afgøres af
Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed, København, hvis afgørelser er
endelige.
Stk. 2. Sag for Voldgiftsretten anlægges ved
indlevering af klageskrift, der stiles til Voldgiftsnævnet.
Stk. 3. Klageskriftet skal indeholde:
1) oplysning om, hvilke parter sagen vedrører, samt disse parters adresse
og telefonnummer,
2) klagerens påstand samt en kort fremstilling af de kendsgerninger,
hvorpå påstanden støttes, og
3) angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at
påberåbe sig. Dokumenterne skal være vedlagt.
Stk. 4. Voldgiftsretten består - jf. dog stk. 5 og 6 -
dels af 1 medlem af Voldgiftsrettens præsidium, udpeget af præsidiets
formand, dels af 2 sagkyndige, som efter sagens beskaffenhed udpeges af
Voldgiftsnævnet for hvert enkelt tilfælde. Præsidiets formand kan bestemme,
at en af suppleanterne i dette skal fungere som voldgiftsrettens formand.
Stk. 5. Hvis en part begærer det, suppleres retten med
yderligere 2 medlemmer af præsidiet eller dets suppleanter. De dermed
forbundne merudgifter fordeles i forbindelse med Voldgiftsrettens afgørelse
af spørgsmålet om sagsomkostninger. Det kan da bestemmes, at de udgifter, der
er en følge af rettens supplering, skal udredes af den part, der har rejst
krav herom, når retten skønner, at det ikke var tilstrækkeligt begrundet at
fremsætte kravet.
Stk. 6. Er parterne enige derom, kan Voldgiftsretten
bestå alene af 1 medlem.
Stk. 7. For Voldgiftsrettens behandling af sagerne
gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og
anlægsvirksomhed. I øvrigt gælder lov om voldgift.
Stk. 8. Når nærværende almindelige betingelser gælder i
forholdet mellem bygherren og flere parter (entreprenører, leverandører),
gælder bestemmelserne i stk. 1-7 også i det indbyrdes forhold mellem de
pågældende parter.
Bilag
Lov nr. 216 af 8. juni 1966 om licitation m.v. (* 2)
§ 1. Denne lov finder anvendelse på tilbudsgivning
ved arbejder og leverancer inden for bygge- og anlægsvirksomhed.
§ 2. Ved licitation forstås i denne lov, at et
arbejde eller en leverance udbydes, således at flere opfordres til inden
samme bestemte tidspunkt og på samme udbudsgrundlag at give skriftlige og
bindende bud, idet det ved opfordringen tilkendegives, at også andre er
opfordret til at byde.
Stk. 2. Ved offentlig licitation rettes opfordring til
at byde ved bekendtgørelse i dagspressen eller på lignende måde til en
ubestemt kreds. Ved bunden (ikke-offentlig) licitation rettes opfordringen
til at byde direkte og alene til dem, fra hvem bud ønskes.
§ 3. Ved enhver licitation indgives buddene i lukket
kuvert, der åbnes på licitationsstedet på et forud fastsat tidspunkt. De
bydende er berettiget til at være til stede ved åbningen af buddene og til at
blive bekendt med budsummerne og eventuelle forbehold.
Stk. 2. Udbyderen er
ved offentlig licitation berettiget til at vælge mellem samtlige indkomne
bud og til at forkaste dem alle,
ved bunden licitation forpligtet til, medmindre andet udtrykkeligt
fastsættes ved opfordringen til at byde, at antage det billigste bud eller
forkaste dem alle ved meddelelse til de bydende.
Stk. 3. Ved en licitation må et bud, som er højere end
et andet ved licitationen afgivet bud, ikke nedsættes.
§ 4. Ved tilbudsgivning er det forbudt
1) at gennemføre forudgående regulering af bud,
2) at fastsætte betingelser for åbning af bud og
3) at foretage udskydning af bud.
Stk. 2. Aftaler og vedtagelser om pligt til forudgående
anmeldelse af licitationsbud til de bydendes organisationer eller om pligt
for bydende til at forhandle eller på anden måde samarbejde inden
tilbudsgivningen er forbudt.
Stk. 3. Forud for licitationen må bydende kun afholde
møder vedrørende licitationen til drøftelse af udbudsgrundlaget, herunder
spørgsmål om teknisk begrundede forbehold, og kun såfremt udbyderen opfordres
til at komme til stede og såvel organiserede som uorganiserede bydende på
lige vilkår har adgang til mødet.
§ 5. Det er ikke tilladt at modtage underhåndsbud,
såfremt der tidligere på samme arbejde eller leverance er modtaget
licitationsbud eller mere end eet underhåndsbud og der ikke er forløbet enten
mindst 6 måneder fra licitationsdagen, henholdsvis efter modtagelsen af det
seneste underhåndsbud, eller 3 måneder efter annulleringen af licitationen
eller underhåndsbuddene.
Stk. 2. Licitation over et arbejde eller en leverance,
over hvilke der tidligere er afholdt licitation eller modtaget underhåndsbud,
må først afholdes, når den tidligere licitation eller de modtagne
underhåndsbud er annulleret.
Stk. 3. Annullering af en licitation skal ske ved
skriftlig tilkendegivelse fra udbyderen til hver af de bydende.
§ 6. Bestemmelserne i loven om tilsyn med monopoler
og konkurrencebegrænsninger finder i øvrigt fortsat anvendelse på de af
nærværende lov omfattende forhold.
§ 7. Overtrædelse af § 3, stk. 1, 1. punktum, og stk.
2 og 3, § 4 og § 5, stk. 1 og 2, straffes med bøde eller under skærpende
omstændigheder hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig
straffelov. Forinden tiltale rejses, skal sagen forelægges monopoltilsynet
til udtalelse.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, et
andelsselskab, en organisation eller anden kollektiv enhed, kan bødeansvar
pålægges den kollektive enhed som sådan.
§ 8. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1967.
§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger.
Officielle noter
(* 1) »Almindelige Betingelser for Totalentreprise« forventes at
foreligge i 1993.
Lignende dokumenter
- Almindelige betingelser for Totalentreprise (ABT 93) Retsinformation · 16. november 2001
- Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Retsinformation · 23. januar 2001
- Spørgsmål om udsættelse af klagesag vedrørende udbetaling af garanti for entreprenørs forpligtelser på udfaldet af voldgiftssag. Det finansielle ankenævn · 15. september 2000
- Spørgsmål om udbetaling af garanti for entreprenørs forpligtelser. — OF Det finansielle ankenævn · 20. december 2001
- Tillægsbetingelser for projektudvikling i bygge- og anlægsvirksomhed (APP Projektudvikling) Retsinformation · 21. december 2018
- Indsigelse mod nedskrivning af entreprenørgaranti. Rækkevidde af forlig for voldgiftsnævn — Spar Nord Bank Det finansielle ankenævn · 21. marts 2012