Spring til indhold

Retsinformation

Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 92)

BET nr 4040 af 10/12/1992BetingelserSocial- og Boligministeriet24. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Almindelige Betingelser for arbejder og

leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 92)

»Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og

anlægsvirksomhed« er udfærdiget efter indstilling af et udvalg, nedsat

af Boligministeriet, med repræsentation for:

BOLIGSELSKABERNES LANDSFORENING

BYGGEFAGENES KOOPERATIVE LANDSSAMMENSLUTNING

BYGGESOCIETETET

DANSK INDUSTRI (TIDLIGERE INDUSTRIRÅDET) OG DET DANSKE HANDELSKAMMER

ENTREPRENØRFORENINGEN

HÅNDVÆRKSRÅDET

PRAKTISERENDE ARKITEKTERS RÅD OG FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER

AMTSRÅDSFORENINGEN OG KOMMUNERNES LANDSFORENING,

KØBENHAVNS KOMMUNE OG FREDERIKSBERG KOMMUNE

BOLIGMINISTERIET

SAMORDNINGSUDVALGET VEDR. DEN STATSLIGE EJENDOMSFORVALTNING (SEF)

(TIDLIGERE KOORDINATIONSUDVALGET VEDR. STATSBYGGERI (KVS))

TRAFIKMINISTERIET

VOLDGIFTSNÆVNET FOR BYGGE- OG ANLÆGSVIRKSOMHED

Indhold:

A. Aftalegrundlaget

B. Sikkerhedsstillelse og forsikring

C. Entreprisens udførelse

D. Bygherrens betalingsforpligtelse

E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse

F. Arbejdets aflevering

G. Mangler ved arbejdet

H. 1- og 5-års eftersyn

I. Særligt om ophævelse

J. Tvister

Læs alt

Bilag:

Lov nr. 216 af 8. juni 1966 om licitation m.v.

A. Aftalegrundlaget

Almindelige bestemmelser

§ 1. Almindelige betingelser finder anvendelse på

aftaler om arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed.(* 1)

Stk. 2. Ved leverancer skal »bygherren«

forstås som køberen og »entreprenøren« som sælgeren. Ved

underentrepriseforhold skal »bygherren« forstås som

hovedentreprenøren og »entreprenøren« som underentreprenøren.

Stk. 3. Fravigelse af betingelserne gælder kun, når det

tydeligt og udtrykkeligt angives, på hvilke punkter fravigelse skal ske.

Stk. 4. Medmindre andet er angivet, indbefatter

beløbsangivelser ikke merværdiafgift (moms).

Stk. 5. Hvis ikke andet er bestemt, forstås ved

arbejdsdage alle mandage til og med fredage, der ikke er helligdage.

Stk. 6. Alle dokumenter affattes på dansk, og alle

betegnelser med hensyn til mønt, mål og vægt er danske. Forhandlinger,

herunder på byggemøder, skal foregå på dansk. Hvis der tillige udfærdiges

dokumenter på et andet sprog, og der er uoverensstemmelse i forhold til den

danske tekst, gælder den danske tekst.

Stk. 7. Retsforholdet skal i det hele behandles efter

dansk rets regler.

Bygherrens udbud

§ 2. Ved udbud forstås bygherrens opfordring til at

fremkomme med tilbud.

Stk. 2. Der bydes på grundlag af de oplysninger, som

indeholdes i udbudsmaterialet. Dette materiale skal være entydigt og således

udformet, at der er klarhed over ydelsernes omfang og indhold.

Stk. 3. Udbudsmaterialet skal indeholde en tidsplan.

Stk. 4. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysning om

eventuelle fortidsminder på ejendommen, jf. § 16.

Stk. 5. Det skal i forbindelse med udbudet oplyses,

hvorvidt der ønskes sikkerhedsstillelse for tilbagelevering af

udbudsmaterialet. Ved tilbagelevering af udbudsmaterialet i hel og

ubeskadiget stand inden udløbet af en rimelig frist skal sikkerhedsstillelsen

straks frigives, uanset om den pågældende har afgivet tilbud.

Stk. 6. Bygherren kan med henblik på en vurdering af de

indkomne tilbud i udbudsmaterialet stille krav om tilbudets form og kan

herunder forlange, at tilbud udfærdiges med rimelig specifikation af

tilbudssummen på dertil leverede tilbudslister.

Stk. 7. Skal tilbudet eller dele heraf afgives som

enhedspriser, skal bygherren angive, hvilken vægt der ved vurderingen af

tilbudets samlede størrelse vil blive tillagt de enkelte enhedspriser.

Entreprenørens tilbud

§ 3. Når flere i forening giver tilbud, er dette

bindende een for alle og alle for een.

Stk. 2. Hvis et arbejde er udbudt således, at der

foruden en pris på arbejdet som helhed skal angives priser på dele af

arbejdet, kan priserne på de enkelte dele kun betragtes som selvstændigt

tilbud, hvis dette udtrykkeligt er foreskrevet i udbudsmaterialet eller

tilkendegivet ved tilbudet.

Stk. 3. Hvis tilbud foruden en samlet sum skal

indeholde enhedspriser, er begge dele bindende for tilbudsgiveren.

Enhedspriser kommer til anvendelse ved betalingsregulering på grund af større

eller mindre ydelser, end bygherren har angivet i udbudsmaterialet. Ved

bedømmelsen af tilbuds indbyrdes rækkefølge gælder alene det samlede tilbud.

Stk. 4. Tilbudet omfatter kun ydelser, der er angivet

som hørende til entreprisen på tegninger, der er udleveret entreprenøren som

grundlag for tilbudsafgivelsen, eller som er nævnt i de afsnit af

arbejdsbeskrivelsen, der gælder for den pågældende entreprise.

Stk. 5. Vedståelsesfristen for licitationstilbud er 20

arbejdsdage fra licitationsdagen. Vedståelsesfristen for andre skriftlige

tilbud er 20 arbejdsdage fra tilbudets datering.

Stk. 6. Den, hvis tilbud ikke antages, kan forlange sit

tilbud samt sine tegninger, beregninger og beskrivelser tilbageleveret.

Stk. 7. Bygherren skal snarest muligt underrette

tilbudsgivere, hvis tilbud ikke antages.

Entrepriseaftalen

§ 4. Aftale om udførelse af en entreprise eller om en

leverance træffes ved skriftlig accept af det afgivne tilbud eller ved et

særligt dokument. Der skal henvises til de dokumenter, som har dannet

grundlag for aftalen.

Stk. 2. Eventuel stempelpligt påhviler bygherren.

Overdragelse af rettigheder og

forpligtelser m.v.

§ 5. Parterne kan overdrage deres rettigheder i

henhold til aftalen.

Stk. 2. Overdrager entreprenøren uforfaldne krav i

henhold til aftalen, går transporter, der står i forbindelse med arbejdets

udførelse, forud for andre transporter.

Stk. 3. Uden den anden parts samtykke kan parterne ikke

overføre deres forpligtelser til andre.

Stk. 4. Entreprenøren kan overlade arbejdets udførelse

til andre i det omfang, det er sædvanligt eller naturligt, at arbejdet

udføres i underentreprise.

Stk. 5. Hvis det må anses for godtgjort, at et krav

vedrørende mangler ikke eller kun med stor vanskelighed kan gennemføres mod

entreprenøren, er bygherren berettiget til at gøre kravet gældende direkte

mod entreprenørens underentreprenører og leverandører, jf. § 10, stk. 4.

B. Sikkerhedsstillelse og forsikring

Entreprenørens sikkerhedsstillelse

§ 6. Medmindre andet fremgår af udbudsmaterialet,

skal entreprenøren senest 8 arbejdsdage efter entrepriseaftalens indgåelse

stille sikkerhed for opfyldelse af sine forpligtelser over for bygherren.

Sikkerheden stilles i form af betryggende bank- eller sparekassegaranti,

kautionsforsikring eller på anden, betryggende måde.

Stk. 2. Indtil aflevering har fundet sted, skal den

stillede sikkerhed svare til 15 pct. af entreprisesummen. Herefter skal

sikkerheden svare til 10 pct. af entreprisesummen.

Stk. 3. For leverancer, som præsteres fuldt færdige i

rater, skal sikkerheden svare til 10 pct. af købesummen.

Stk. 4. Sikkerheden nedskrives, jf. dog § 36, stk. 3,

nr. 1, til 2 pct. af entreprisesummen 1 år efter afleveringstidspunktet,

medmindre bygherren forinden skriftligt har fremsat krav om afhjælpning af

mangler. I så fald nedskrives sikkerheden, når manglerne er afhjulpet.

Stk. 5. Sikkerheden ophører 5 år efter

afleveringstidspunktet, jf. dog § 36, stk. 3, nr. 1, medmindre bygherren

forinden skriftligt har fremsat krav om afhjælpning af mangler. I så fald

ophører sikkerheden, når manglerne er afhjulpet.

Stk. 6. Forholdsmæssig frigivelse af sikkerheden skal

ske ved afsnitsvis aflevering, jf. § 28, stk. 4, sidste punktum.

Stk. 7. Hvis bygherren ønsker udbetaling i henhold til

den stillede sikkerhed, skal det skriftligt og samtidigt meddeles til

entreprenøren og garanten med nøje angivelse af arten og omfanget af den

påståede misligholdelse samt størrelsen af det krævede beløb. Dette udbetales

til bygherren inden 10 arbejdsdage fra meddelelsens fremkomst, medmindre

entreprenøren forinden over for Voldgiftsnævnet har fremsat begæring om

beslutning specielt med henblik på, om bygherrens udbetalingskrav er

berettiget. I så fald gælder reglerne i § 46.

Stk. 8. Sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle

krav, som bygherren har i anledning af aftaleforholdet, herunder krav

vedrørende eventuelle ekstraarbejder og tilbagebetaling af for meget udbetalt

entreprisesum.

Bygherrens sikkerhedsstillelse

§ 7. Hvis entreprenøren kræver det, skal bygherren

ved private arbejder senest 8 arbejdsdage efter kravets fremsættelse stille

sikkerhed for opfyldelse af sine betalingsforpligtelser over for

entreprenøren. Sikkerheden stilles i form af betryggende bank- eller

sparekassegaranti, kautionsforsikring eller på anden, betryggende måde.

Stk. 2. Sikkerheden skal svare til 3 måneders

gennemsnitsbetaling - dog mindst 10 pct. af entreprisesummen - udregnet

således, at entreprisesummen fordeles ligeligt på det antal måneder, som i

aftalen er fastsat for arbejdets udførelse. Entreprenøren kan ved udvidelse

af aftalen med ekstraarbejder i henhold til § 14 kræve sikkerheden forøget,

hvis vederlaget for samtlige ekstraarbejder - bortset fra de allerede betalte

- overstiger det halve af 1 måneds gennemsnitsbetaling ifølge den oprindelige

aftale.

Stk. 3. Hvis entreprenøren ønsker udbetaling i henhold

til den stillede sikkerhed, skal det skriftligt og samtidigt meddeles til

bygherren og garanten med angivelse af størrelsen af det krævede beløb. Dette

udbetales til entreprenøren inden 10 arbejdsdage fra meddelelsens fremkomst,

medmindre bygherren forinden over for Voldgiftsnævnet har fremsat begæring om

beslutning specielt med henblik på, om entreprenørens udbetalingskrav er

berettiget. I så fald gælder reglerne i § 46.

Stk. 4. Sikkerheden tjener til fyldestgørelse af alle

de krav, som entreprenøren har i anledning af aftaleforholdet, herunder krav

vedrørende eventuelle ekstraarbejder.

Forsikring

§ 8. Bygherren tegner og betaler sædvanlig brand- og

stormskadeforsikring fra arbejdets påbegyndelse, indtil mangler, der er

påvist ved afleveringen, er afhjulpet. På entreprenørens anmodning skal denne

og eventuelle underentreprenører medtages som sikrede på forsikringspolicen.

Forsikringen skal omfatte samtlige entreprenørers arbejde på den bygning

eller det anlæg, entrepriseaftalen vedrører. Ved om- eller tilbygning skal

forsikringen dække skade på arbejdet samt på den bygning eller det anlæg, der

er genstand for om- eller tilbygning.

Stk. 2. Offentlige bygherrer kan kræve sig stillet som

selvforsikrer.

Stk. 3. Entreprenøren og eventuelle underentreprenører

skal have sædvanlig ansvarsforsikring for skader, for hvilke der er ansvar

efter dansk rets almindelige regler. Entreprenøren skal på anmodning

dokumentere, at forsikringen er i kraft.

C. Entreprisens udførelse

Arbejdsplan og afsætning

§ 9. Entreprenøren skal snarest muligt i samarbejde

med bygherren udarbejde en arbejdsplan.

Stk. 2. Bygherren lader foretage afsætninger af de

bestemmende hovedlinier og højder (koter), medens al øvrig afsætning

foretages af entreprenøren.

Entreprenørens ydelse

§ 10. Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med

aftalen, fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med bygherrens

eventuelle anvisninger efter § 15. Materialer skal - for så vidt disses

beskaffenhed ikke er anført - være af sædvanlig god kvalitet.

Stk. 2. Entreprenøren skal levere alle materialer og

præstere alle fornødne biydelser til arbejdets færdiggørelse.

Stk. 3. Materialer og andre leverancer, som er bestemt

til indføjelse i arbejdet, skal leveres af entreprenøren uden

ejendomsforbehold. Når de pågældende genstande er leveret på byggepladsen,

tilhører de bygherren.

Stk. 4. Materialer og andre leverancer til arbejdet

skal være leveret med 5 års leverandøransvar for mangler ved leverancen, jf.

dog § 36, stk. 3, nr. 2. Ansvarsperioden regnes fra afleveringen af arbejdet

og begrænses således, at leverandørens ansvar ophører senest 6 år efter

levering til lager eller videresalg. Leverandøren skal endvidere have

anerkendt, dels at mangelskrav under de i § 5, stk. 5, nævnte omstændigheder

skal kunne gøres gældende direkte mod leverandøren, dels at tvister

vedrørende mangler ved en leverance kan behandles ved Voldgiftsretten for

bygge- og anlægsvirksomhed.

Stk. 5. Entreprenøren kan undlade at opfylde

bestemmelsen i stk. 4, hvis dette vil medføre betydelig merudgift for ham

eller væsentlig forsinkelse af arbejdet, eller det ved mindre omfattende

leverancer vil være besværligt at kontrollere overholdelsen af bestemmelsen.

Bygherren skal ved væsentlige leverancer have meddelelse om undladelsen.

Projektgennemgang, dokumentation

og prøver

§ 11. Bygherren kan i udbudsmaterialet bestemme, at

entreprenøren skal deltage i projektgennemgang. Der kan endvidere fastsættes

bestemmelser om arten og omfanget af prøver og om den dokumentation for

arbejdets udførelse, for udførte anlæg, for anvendte materialers oprindelse

og egenskaber og for udførte prøver, som entreprenøren skal afgive.

Bestemmelser herom kan indgå i en udbudskontrolplan. Deltagelse i

projektgennemgangen samt tilvejebringelse af dokumentationen og prøverne er

et led i entreprenørens ydelse.

Stk. 2. Bygherren kan under arbejdets udførelse og ved

afleveringen forlange yderligere prøver. Også i sådanne tilfælde skal

entreprenøren stille fornødent mandskab til disposition ved prøvernes

udtagning og undersøgelse. Hvis de yderligere prøver viser kontraktsmæssig

ydelse, skal bygherren betale herfor som ekstraarbejde. I modsat fald skal

entreprenøren betale bygherrens udgifter.

Stk. 3. Entreprenøren skal give bygherren og dennes

tilsyn adgang til de arbejdspladser og produktionssteder, hvor arbejdet

udføres. Bygherren kan endvidere kræve de oplysninger, der er nødvendige til

at bedømme ydelsen.

Stk. 4. Bygherren og dennes tilsyn kan under arbejdets

gang kassere ikke kontraktsmæssige arbejder eller materialer. Denne kassation

skal ske så hurtigt som muligt.

Stk. 5. Entreprenøren skal løbende foretage oprydning

og rømning og skal omgående fjerne kasserede materialer fra byggepladsen.

Arbejdets forringelse m.v.

Vedligeholdelse

§ 12. Forringes, ødelægges eller bortkommer arbejdet

eller dele af dette inden afleveringen, skal entreprenøren for egen regning

sørge for kontraktsmæssig ydelse, medmindre forholdet kan henføres til

bygherren. Hvis bygherren leverer materialer til entreprenørens arbejde,

gælder det samme vedrørende disse i tiden fra entreprenørens modtagelse heraf

og indtil arbejdets aflevering.

Stk. 2. Skader, som entreprenører forvolder på

hinandens arbejde, materialer og materiel, er bygherren uvedkommende.

Stk. 3. Entreprenøren skal vedligeholde det udførte

arbejde indtil afleveringen.

Stk. 4. For arbejder eller dele af disse, der tages i

brug før afleveringen, gælder reglerne i stk. 1-3 indtil ibrugtagningen.

Forhold til myndigheder

§ 13. Bygherren sørger for nødvendig godkendelse af

projektet og afholder udgifterne herved.

Stk. 2. Entreprenøren sørger for anmeldelser, ansøger

om tilladelser, rekvirerer syn og fremskaffer attester, der vedrører selve

arbejdets udførelse, og afholder udgiften herved.

Ændringer i arbejdet

§ 14. Bygherren kan forlange ændringer i arbejdets

art og omfang, når ændringen har naturlig sammenhæng med de aftalte ydelser.

Entreprenøren har ret til at udføre sådanne ændringer, medmindre bygherren

påviser særlige forhold, der begrunder, at bygherren lader andre udføre

arbejdet.

Stk. 2. Bygherrens krav om ændring skal fremsættes

skriftligt. Det samme gælder parternes eventuelle krav om forandringer i

aftalen med hensyn til pris, tid og sikkerhed som følge af ændringen. Der

træffes snarest skriftlig tillægsaftale om ændringen. Forhandlinger herom må

ikke medføre forsinkelse af arbejdets udførelse.

Stk. 3. Vedrører ændringerne arbejder, hvorom der

gælder enhedspriser, reguleres den aftalte entreprisesum i overensstemmelse

hermed, medmindre der træffes anden aftale, jf. stk 2. Regulering efter

enhedspriser skal dog kun ske, inden for +/- 15 pct. af entreprisesummen og

inden for +/- 100 pct. af de enkelte poster i tilbudslisten.

Stk. 4. Udover tilfældene nævnt i stk. 3, udføres

ændringsarbejde som regningsarbejde, medmindre andet er aftalt.

Stk. 5. Ved formindskelse af arbejdets omfang skal

entreprenøren godskrive bygherren de udgifter, som spares eller burde have

været sparet. Vedrører formindskelsen arbejder, hvorom der gælder

enhedspriser, jf. stk. 3, skal dette dog kun ske i det omfang, mindrearbejdet

medfører, at entreprisesummen formindskes med mere end 15 pct.

Uklarheder, hindringer eller

lignende forhold

§ 15. Entreprenøren skal indhente bygherrens

afgørelse, hvis aftalen og dennes grundlag ikke yder tilstrækkelig vejledning

til udførelse af arbejdet.

Stk. 2. Finder entreprenøren, at arbejdet ikke kan

udføres i overensstemmelse med den indgåede aftale, skal entreprenøren

snarest muligt underrette bygherren og følge dennes anvisninger.

Stk. 3. Entreprenøren skal snarest muligt underrette

bygherren, hvis der opstår forhold, som hindrer eller vanskeliggør arbejdet

eller gør det nærliggende, at bygherren påføres ulempe eller tab, herunder

pådrager sig ansvar over for tredjemand. Hvis der ikke er tid til at indhente

bygherrens anvisninger, skal entreprenøren - mod fornøden forlængelse af

tidsfrister og mod betaling herfor - bedst muligt træffe foranstaltninger for

at undgå, at bygherren lider tab.

Stk. 4. Udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger om

foretagne undersøgelser vedrørende grundvands- og jordbundsforhold,

forurening eller andre hindringer. I det omfang udbudsmaterialet ikke

indeholder fyldestgørende oplysninger om hindringerne, skal

foranstaltningerne herimod og ulemperne herved betales som ekstraarbejder.

Stk. 5. Hvis der trods gennemførelse af sådanne

forundersøgelser, der er rimelige eller sædvanlige under hensyntagen til

grundens karakter, beliggenhed og tidligere anvendelse, viser sig uforudsete

forhold, som medfører offentlige påbud eller forbud, der hindrer arbejdets

videreførelse eller gør denne urimelig byrdefuld for bygherren, kan denne

afbestille entreprisen mod godtgørelse til entreprenøren. Godtgørelsen

omfatter ikke entreprenørens mistede fortjeneste ved ikke at fuldføre

arbejdet, men alene det øvrige tab, entreprenøren lider.

Fortidsminder

§ 16. Entreprenøren skal drage omsorg for, at

jordfaste fortidsminder ikke beskadiges, ændres eller flyttes.

Stk. 2. Entreprenøren skal straks anmelde fund af

fortidsminder til rigsantikvaren og bygherren, og arbejdet skal standses i

det omfang, det berører fortidsmindet.

Stk. 3. Entreprenøren skal sørge for, at genstande, der

findes under arbejdet, afleveres til bygherren.

Stk. 4. Stk. 1-3 gælder også ved fund af vrag og faste

fortidsminder på havbunden.

Bygherrens tilsyn

§ 17. Ved bygherrens tilsyn forstås dennes

byggeledelse, fagtilsyn eller andre tilsynsførende, særligt udpeget af

bygherren.

Stk. 2. Bygherren eller dennes tilsyn skal være til

stede på arbejdspladsen eller skal kunne tilkaldes.

Stk. 3. Bygherrens tilsyn repræsenterer bygherren over

for entreprenøren med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og udførelse.

Tilsynet kan give og modtage meddelelser vedrørende arbejdet, godkende eller

kassere materialer eller arbejder samt give anvisninger med hensyn til

tilrettelæggelsen af de forskellige entreprenørers arbejde i deres indbyrdes

forhold.

Stk. 4. Tilsyn fra bygherrens side fritager ikke

entreprenøren for selv at føre kontrol.

Entreprenørens arbejdsledelse

§ 18. Entreprenøren skal lede arbejdet personligt

eller ved en stedfortræder som repræsentant over for bygherren og tilsynet

med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse og udførelse.

Stk. 2. Entreprenøren eller dennes stedfortræder skal

være til stede på arbejdspladsen eller skal kunne tilkaldes.

Byggemøder

§ 19. Bygherren eller tilsynet indkalder til

byggemøder og udarbejder mødereferater, der snarest muligt sendes til de

entreprenører, bygherren har kontraheret med.

Stk. 2. Entreprenøren skal selv eller ved sin

stedfortræder deltage i byggemøderne.

Stk. 3. På hvert byggemøde opgøres med angivelse af

årsag det antal arbejdsdage - spilddage - hvor arbejdet helt eller delvis har

ligget stille.

Samvirke med andre entreprenører

§ 20. Entreprenøren skal samvirke med andre

entreprenører på byggepladsen og i tide forhandle med tilsynet, således at

fejl og forsinkelser ved manglende samvirke mellem entreprenørerne undgås.

Tilkaldelse af bygherren og

entreprenøren.

Parternes ophold i udlandet

§ 21. Bygherren og entreprenøren skal over for

hinanden angive, hvortil henvendelse kan ske, og hvorfra bygherren og dennes

tilsyn, henholdsvis entreprenøren eller dennes stedfortræder, skal kunne

tilkaldes.

Stk. 2. Hvis bygherren eller entreprenøren er bosat i

udlandet, eller bosætter sig der efter aftalens indgåelse, skal den

pågældende part opgive en person med bopæl eller hjemsted her i landet, der

kan foretage økonomisk bindende dispositioner på partens vegne, mod hvem

søgsmål kan rettes på partens vegne, og med hvem alle forhandlinger på den

pågældende parts vegne kan føres med bindende virkning.

D. Bygherrens betalingsforpligtelse

Betaling

§ 22. Efter skriftlig anmodning til bygherren har

entreprenøren een gang hver måned ret til betaling for udført arbejde m.v.

Bygherren skal senest 15 arbejdsdage fra modtagelse af anmodningen, jf. stk.

11, betale det beløb, der på byggepladsen er ydet kontraktsmæssige arbejder

og materialer for.

Stk. 2. Entreprenøren kan - efter samme regler som

anført i stk. 1 - tillige kræve betaling for materialer m.v., som er købt af

entreprenøren og ikke er leveret på byggepladsen. Hvis bygherren kræver det,

skal entreprenøren stille sikkerhed for kontraktsmæssig levering, jf. § 6.

Sikkerhedsstillelsens størrelse skal svare til den krævede betaling -

inklusive moms - for de ikke-leverede materialer.

Stk. 3. Betaling for materialer m.v. mere end 20

arbejdsdage før deres anvendelse på byggepladsen kan alene kræves, hvis der

er oplyst herom i tilbudet.

Stk. 4. I stedet for betaling efter stk. 1 kan det

aftales, at betaling skal ske efter en betalingsplan. Betalingsplanen følger

tidsplanen og fastsætter, til hvilke tidspunkter entreprisesummen eller dele

deraf skal udbetales. Betalingsplanen kan i stedet angive, ved hvilke stadier

og med hvilke beløb entreprisesummen eller dele deraf skal udbetales.

Betaling skal finde sted til de aftalte tidspunkter m.v., forudsat at det

arbejde, betalingen angår, er præsteret.

Stk. 5. Hvis der ved et ekstraarbejde ikke træffes

aftale om tidspunktet for betaling, kan betaling kræves efter reglen i stk.

1.

Stk. 6. Hvis aftalen bestemmer, at entreprisesummen

skal reguleres som følge af ændringer i indeks, overenskomstmæssige

arbejdslønninger, materialepriser m.v., finder reguleringen sted i

forbindelse med betalingen for de dele af arbejdet, der berøres af ændringen.

Reguleringen sker på grundlag af entreprenørens dokumenterede opgørelse.

Stk. 7. Efter afleveringen fremsender entreprenøren en

endelig og fuldstændig opgørelse, herunder over tilgodehavender for alle

ekstraarbejder. Efter at bygherren har modtaget denne slutopgørelse, kan

entreprenøren ikke fremkomme med yderligere krav - bortset fra sådanne, der

er taget specificeret forbehold om i slutopgørelsen.

Stk. 8. Ved byggearbejder, herunder også

grundmodningsarbejder, skal slutopgørelsen fremsendes til bygherren senest 25

arbejdsdage efter afleveringen - for hovedentrepriser dog senest 35

arbejdsdage efter afleveringen. Ved anlægsarbejder - bortset fra dem, der er

nævnt i § 36, stk. 1 - er fristen for fremsendelse af slutopgørelse 60

arbejdsdage.

Stk. 9. Hvis slutopgørelsen ikke er kommet frem til

bygherren inden udløbet af tidsrummet nævnt i stk. 8, kan denne skriftligt

kræve opgørelsen fremsendt inden 10 arbejdsdage. Fremsendes opgørelsen

herefter ikke til bygherren inden udløbet af denne frist, fortaber

entreprenøren krav på vederlag for ekstraarbejder, der udføres som

regningsarbejder, samt for løn- og prisstigninger.

Stk. 10. Entreprenørens slutopgørelse skal betales

senest 15 arbejdsdage fra modtagelsen.

Stk. 11. Entreprenørens tilgodehavende forrentes fra

forfaldsdagen med rentelovens rentesats. Fristen i stk. 1 er løbedage.

Stk. 12. Finder bygherren, at et krævet beløb ikke er

forfaldent, skal han straks give entreprenøren skriftlig meddelelse herom.

Stk. 13. I tilfælde af uenighed om en opgørelse skal

bygherren betale tilgodehavender, som parterne er enige om.

Stk. 14. Hvis der mellem parterne er uenighed om

bygherrens adgang til at holde betalinger tilbage eller foretage modregning i

entreprenørens betalingskrav, finder reglerne i § 46 anvendelse, hvis en part

begærer det.

Stk. 15. Hvis det er nødvendigt for at forhindre

arbejdets standsning, kan bygherren for entreprenørens regning udbetale

arbejdsløn, som entreprenørens ansatte har til gode.

Entreprenørens ret til at standse

arbejdet

§ 23. Hvis bygherren ikke har betalt forfaldne beløb

ved betalingsfristens udløb, kan entreprenøren efter skriftligt varsel på 5

arbejdsdage standse arbejdet.

Stk. 2. Entreprenøren kan endvidere straks standse

arbejdet ved bygherrens konkurs eller betalingsstandsning, eller hvis der

åbnes forhandlinger om tvangsakkord, eller bygherrens økonomiske forhold i

øvrigt viser sig at være sådanne, at denne må antages at være ude af stand

til at opfylde entrepriseaftalen. Det er dog en betingelse, at bygherren ikke

har stillet - eller på entreprenørens opfordring ikke straks stiller -

betryggende sikkerhed for opfyldelsen af den resterende del af aftalen.

E. Tidsfristforlængelse og forsinkelse

Entreprenørens ret til

tidsfristforlængelse

§ 24. Entreprenøren har ret til forlængelse af

tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er en følge af

1) ændringer i arbejdets art og omfang, som kræves af bygherren, jf. §

14,

2) bygherrens forhold eller anden entreprenørs forsinkelse,

3) forhold, der opstår uden entreprenørens skyld, og over hvilke

entreprenøren ikke er herre, f.eks. krig, usædvanlige naturbegivenheder,

brand, strejker, lock-out eller hærværk,

4) nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindrer

eller forsinker arbejdet, når sådant vejrlig forekommer i væsentligt større

omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid og egn, eller

5) offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes entreprenørens egne

forhold.

Stk. 2. Entreprenøren skal dog søge forsinkelsen

undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan

kræves.

Stk. 3. Anser entreprenøren sig berettiget til

forlængelse af en frist, skal bygherren snarest muligt underrettes

skriftligt. Entreprenøren skal på forlangende godtgøre, at den indtrådte

forsinkelse skyldes det påberåbte forhold.

Entreprenørens hæftelse ved forsinkelse

§ 25. Forsinkelse, som ikke giver entreprenøren ret

til tidsfristforlængelse, er ansvarspådragende.

Stk. 2. Hvis der er fastsat dagbod eller andre særlige

sanktionsbestemmelser, kan erstatningskrav for forsinkelse ikke rejses

herudover.

Stk. 3. Er der ikke fastsat dagbod eller andre særlige

sanktionsbestemmelser, opgøres bygherrens tab efter dansk rets almindelige

erstatningsregler.

Bygherrens ret til tidsfristforlængelse

§ 26. Bygherren har ret til forlængelse af

tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er en følge af, at bygherren

eller anden entreprenør udsættes for forholdene nævnt i § 24, stk. 1, nr. 3),

4) eller 5). Bygherren har samme ret ved ændringer som nævnt i § 24, stk. 1,

nr. 1.

Stk. 2. Bygherren skal dog søge forsinkelsen undgået

eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.

Stk. 3. Anser bygherren sig berettiget til forlængelse

af en frist, skal entreprenøren snarest muligt underrettes skriftligt.

Bygherren skal på forlangende godtgøre, at den indtrådte forsinkelse skyldes

det påberåbte forhold.

Bygherrens hæftelse ved forsinkelse

§ 27. Entreprenøren har ret til erstatning for det

lidte tab, hvis forsinkelsen skyldes

1) bygherrens forhold, jf. § 24, stk. 1, nr. 2, og denne har udvist fejl

eller forsømmelse, eller

2) anden entreprenørs ansvarspådragende forsinkelse, jf. § 25, stk. 1,

eller anden aftaleparts ansvarspådragende forsinkelse.

Stk. 2. Entreprenøren har ret til godtgørelse, hvis

årsagen til forsinkelsen kan henføres til

1) § 24, stk. 1, nr. 1, og nr. 5 eller

2) § 24, stk. 1, nr. 2, uden at være omfattet af nærværende bestem-

melses stk. 1 eller stk. 3.

Godtgørelsen udgør det tab, entreprenøren har lidt, dog uden

entreprenørens mistede fortjeneste ved ikke at kunne udføre andre arbejder i

forsinkelsesperioden eller lignende videregående tab.

Stk. 3. Kan forsinkelsens årsag henføres til § 24, stk.

1, nr. 3, eller nr. 4, har entreprenøren hverken ret til erstatning eller til

godtgørelse.

F. Arbejdets aflevering

Afleveringsforretningen

§ 28. Umiddelbart inden arbejdets færdiggørelse skal

entreprenøren give bygherren skriftlig meddelelse om tidspunktet herfor

(færdigmelding). Bygherren indkalder derefter entreprenøren til en

afleveringsforretning, der skal finde sted senest 10 arbejdsdage efter det

angivne tidspunkt, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Arbejdet anses for afleveret til bygherren, når

afleveringsforretning har fundet sted, medmindre der ved denne er påvist

væsentlige mangler. Er dette tilfældet, afholdes ny afleveringsforretning,

når entreprenøren har givet bygherren skriftlig meddelelse om, at manglerne

er afhjulpet, jf. stk. 1.

Stk. 3. Indkalder bygherren ikke som anført i stk. 1

til afleveringsforretning, anses arbejdet for afleveret 10 arbejdsdage efter

det angivne tidspunkt for færdiggørelse. Tilsvarende gælder for ny

afleveringsforretning som nævnt i stk. 2, 2. punktum.

Stk. 4. Omfatter arbejdet flere entrepriser, skal

samtlige entrepriser være færdiggjort, før bygherren skal indkalde til

afleveringsforretning. Det kan dog være aftalt eller fremgå af

omstændighederne, at entrepriser eller dele af disse skal afleveres på

forskellige tidspunkter, eller at byggeafsnit afleveres hver for sig.

Stk. 5. Ved anlægsarbejder - bortset fra dem, der er

nævnt i § 36, stk. 1 - afleveres de enkelte entrepriser særskilt, medmindre

andet er aftalt eller fremgår af omstændighederne.

Afleveringsprotokol

§ 29. Ved afleveringsforretningen udfærdiges et

dokument (afleveringsprotokol), hvori anføres påberåbte mangler ved arbejdet

og eventuelle andre forhold, påpeget af bygherren. I tilknytning hertil

anføres entreprenørens mulige bemærkninger. Parternes stillingtagen til, om

arbejdet er afleveret, skal fremgå af dokumentet.

Stk. 2. Dokumentet underskrives af bygherren og

entreprenøren.

Stk. 3. Hvis en part ikke er repræsenteret ved

afleveringsforretningen, kan denne gennemføres uden den pågældende parts

medvirken. Den mødte part skal snarest muligt give den anden part skriftlig

underretning om afleveringsforretningens gennemførelse og om indholdet af

afleveringsprotokollen.

G. Mangler ved arbejdet

Mangelsbegrebet

§ 30. Er arbejdet ikke udført i overensstemmelse med

aftalen, fagmæssigt korrekt eller i overensstemmelse med bygherrens

eventuelle anvisninger efter § 15, foreligger der en mangel. Det samme

gælder, hvis entreprenøren ikke har leveret anden aftalt ydelse i forbindelse

med arbejdet.

Stk. 2. Hvis materialer ikke er som aftalt eller af

sædvanlig god kvalitet, jf. § 10, stk. 1, foreligger der mangler. Dette

gælder dog ikke

1) når entreprenøren i tilfælde af frit materialevalg godtgør, at

kontraktsmæssige materialer ikke findes eller ikke kan skaffes på grund af

krig, indførselsforbud eller lignende, eller

2) når bygherren har krævet anvendelse af bestemte materialer, og

entreprenøren godtgør, at muligheden for at fremskaffe disse i

kontraktsmæssig stand må anses for udelukket ved forhold, som entreprenøren

ved aftalens indgåelse ikke burde have taget i betragtning.

I tilfældene 1) og 2) skal entreprenøren snarest muligt underrette

bygherren om opståede eller mulige hindringer, jf. § 15.

Stk. 3. Arbejdet skal i alle tilfælde have de

egenskaber, som er tilsikret ifølge aftalen.

Stk. 4. Afleveringstidspunktet er afgørende for, om

arbejdet lider af mangler, hvad enten disse på dette tidspunkt kan

konstateres eller er skjulte.

Mangler påvist ved afleveringen

§ 31. Entreprenøren har pligt og ret til at afhjælpe

mangler, der påvises ved afleveringen.

Stk. 2. Bygherren skal skriftligt fastsætte en frist

til afhjælpning af påviste mangler. Fristens længde fastsættes under

hensyntagen til manglernes art og omfang samt forholdene i øvrigt.

Entreprenøren skal give bygherren skriftlig meddelelse, når manglerne er

afhjulpet.

Stk. 3. Hvis bygherren efter udløbet af fristen nævnt i

stk. 2 - eller efter at have modtaget entreprenørens meddelelse om, at

afhjælpning har fundet sted - mener, at manglerne ikke er afhjulpet, skal

bygherren inden 10 arbejdsdage skriftligt meddele entreprenøren, hvilke

mangler, der stadig påberåbes.

Stk. 4. Afhjælper entreprenøren herefter ikke straks de

påviste mangler, har bygherren ret til at lade dem udbedre for entreprenørens

regning eller kræve afslag i entreprisesummen, jf. § 34.

Mangler påvist efter afleveringen

§ 32. Entreprenøren har i 5 år efter afleveringen

pligt og ret til at afhjælpe mangler, der påvises efter afleveringen, jf. dog

§ 36, stk. 3, nr. 3.

Stk. 2. Bygherren kan kun påberåbe sig sådanne mangler,

hvis entreprenøren har fået skriftlig meddelelse herom inden rimelig tid

efter, at manglerne er eller burde være opdaget. Dette gælder dog ikke, hvis

entreprenøren har gjort sig skyldig i groft uforsvarligt forhold.

Stk. 3. Bygherren skal skriftligt fastsætte en frist

til afhjælpning af påviste mangler. Fristens længde fastsættes under

hensyntagen til manglernes art og omfang samt forholdene i øvrigt.

Entreprenøren skal give bygherren skriftlig meddelelse, når manglerne er

afhjulpet. Afhjælpning af en mangel kan udskydes til foretagelse sammen med

afhjælpning af eventuelle mangler, konstateret ved 1-års eftersynet, forudsat

at manglen ikke forværres derved, og at udskydelsen ikke medfører ulempe for

bygherren.

Stk. 4. Foretager entreprenøren ikke inden udløbet af

fristen nævnt i stk. 3 afhjælpning af de påberåbte mangler, har bygherren ret

til at lade dem udbedre for entreprenørens regning eller kræve afslag i

entreprisesummen, jf. § 34.

Stk. 5. Bygherren kan lade mangler udbedre for

entreprenørens regning, når afhjælpning er uopsættelig, og entreprenøren ikke

er i stand til umiddelbart at foretage afhjælpning. Det samme gælder, når

bygherren har grund til at antage, at entreprenøren ikke foretager

afhjælpning på rette måde eller uden ufornødent ophold.

Bortfald af entreprenørens

afhjælpningspligt m.v.

§ 33. Entreprenørens afhjælpningspligt og bygherrens

adgang til at foretage udbedring for entreprenørens regning, jf. §§ 31 og 32,

bortfalder, hvis afhjælpning er forbundet med uforholdsmæssigt store

udgifter. Ved bedømmelsen heraf skal der tages hensyn til bygherrens

interesse i, at aftalen opfyldes. Bygherren bevarer dog i alle tilfælde

retten til afslag, jf. § 34.

Bygherrens ret til afslag i

entreprisesummen

§ 34. Afhjælper entreprenøren ikke mangler som anført

i § 31, stk. 4, og § 32, stk. 4, kan bygherren - i stedet for at lade

manglerne udbedre for entreprenørens regning - kræve et afslag i

entreprisesummen. Bygherren har endvidere ret til afslag i entreprisesummen,

hvis afhjælpning er umulig, samt i tilfældene nævnt i § 33.

Stk. 2. Afslaget beregnes som udgangspunkt som det

beløb, det ville have kostet at afhjælpe manglerne.

Stk. 3. Hvis afhjælpning af mangler er umulig eller er

forbundet med uforholdsmæssigt store udgifter, fastsættes afslaget efter

bygherrens valg skønsmæssigt eller på en af følgende måder:

1) enten som forskellen mellem den aftalte entreprisesum og den

entreprisesum, der måtte antages at være blevet aftalt, hvis der var indgået

aftale om arbejdet i den foreliggende stand,

2) eller som forskellen mellem det aftalte arbejdes værdi uden mangler og

arbejdets værdi i den foreliggende stand.

Stk. 4. Om bygherrens adgang til at hæve

entrepriseaftalen som følge af mangler gælder reglerne i § 40.

Entreprenørens ansvar for følgeskader

§ 35. Entreprenøren er erstatningsansvarlig for tab,

der er en følge af mangler ved arbejdet, hvis manglerne skyldes fejl eller

forsømmelse fra entreprenørens side, eller hvis manglerne angår egenskaber,

som ifølge aftalen må anses for tilsikret.

Stk. 2. Entreprenøren hæfter ikke for driftstab,

avancetab eller andet indirekte tab.

Mangelsansvarets ophør

§ 36. Ved byggearbejder og anlægsarbejder i

tilslutning hertil skal bygherrens krav mod entreprenøren som følge af

mangler fremsættes senest 5 år efter arbejdets aflevering. Efter dette

tidspunkt kan bygherren ikke rejse krav mod entreprenøren. Bestemmelserne i

lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer finder

ikke anvendelse i disse tilfælde.

Stk. 2. Bygherrens krav bevares dog for dele af

arbejdet, for hvilke det gælder,

1) at entreprenøren har påtaget sig at indestå i længere tid,

2) at det ved afleveringen konstateres, at aftalt kvalitetssikring har

svigtet væsentligt, eller

3) at der foreligger groft uforsvarligt forhold fra entreprenørens side.

Stk. 3. Ved anlægsarbejder - bortset fra dem, der er

nævnt i stk. 1 - ophører mangelsansvaret efter dansk rets almindelige regler,

medmindre andet er fastsat i udbudsmaterialet. Hvis mangelsansvaret herefter

ophører efter dansk rets almindelige regler, skal følgende gælde:

1) Reglen i § 6, stk. 4, om nedskrivning af sikkerheden ændres til, at

sikkerheden ophører.

2) Entreprenøren kan undlade at opfylde bestemmelsen i § 10, stk. 4, om

leverandøransvar.

3) Tidsrummet for afhjælpningspligt og -ret, jf. § 32, stk. 1, ændres til

1 år.

4) Bestemmelsen i § 38 om 5-års eftersyn finder ikke anvendelse.

H. 1- og 5-års eftersyn

1-års eftersyn

§ 37. Bygherren indkalder entreprenøren til en

gennemgang af arbejdet, som skal finde sted senest et år efter afleveringen.

5-års eftersyn

§ 38. Bygherren indkalder entreprenøren til en

afsluttende gennemgang af arbejdet, som skal finde sted senest 30 arbejdsdage

før udløbet af en periode på 5 år efter afleveringen, jf. dog § 36, stk. 3,

nr. 4.

Stk. 2. Har bygherren ikke indkaldt som nævnt i stk. 1,

kan entreprenøren indkalde bygherren til eftersynet. Indkaldelsen skal være

skriftlig og ske med mindst 10 arbejdsdages varsel.

Fælles regler for eftersyn

§ 39. Indkaldelse til eftersyn ifølge §§ 37 og 38,

stk. 1, skal være skriftlig og ske med højst 60 og mindst 15 - ved

hovedentreprise dog mindst 20 - arbejdsdages varsel.

Stk. 2. I forbindelse med eftersyn udfærdiges et

dokument (eftersynsprotokol), hvori anføres påberåbte mangler ved arbejdet og

eventuelle andre forhold, påpeget af bygherren. I tilknytning hertil anføres

entreprenørens mulige bemærkninger.

Stk. 3. Dokumentet underskrives af bygherren og

entreprenøren.

Stk. 4. Hvis en part ikke er repræsenteret ved

eftersynet, kan dette gennemføres uden den pågældende parts medvirken. Den

mødte part skal snarest muligt give den anden part skriftlig underretning om

eftersynets gennemførelse og om indholdet af eftersynsprotokollen.

I. Særligt om ophævelse

Bygherrens hæveret

§ 40. Bygherren kan - efter skriftligt påkrav til

entreprenøren - hæve entrepriseaftalen

1) hvis der - uden ret til tidsfristforlængelse - foreligger en væsentlig

forsinkelse fra entreprenørens side med hensyn til arbejdets udførelse, og

forsinkelsen medfører betydelige ulemper for bygherren, eller

2) hvis der fra entreprenørens side i øvrigt foreligger væsentlig

forsinkelse med hensyn til forhold af afgørende betydning for bygherren,

medmindre dennes interesser er tilstrækkeligt til- godeset på anden måde,

f.eks. gennem adgangen til at standse udbetalingerne eller ved stillet

sikkerhed, eller

3) hvis det udførte arbejde er af en sådan kvalitet, at bygherren har

grund til at antage, at entreprenøren ikke vil være i stand til at fuldføre

arbejdet uden væsentlige mangler.

Entreprenørens hæveret

§ 41. Entreprenøren kan - efter skriftligt påkrav til

bygherren - ved væsentlig forsinkelse hæve entrepriseaftalen i det tilfælde,

der er nævnt i § 24, stk. 1, nr. 2), hvis bygherren ikke udfolder rimelige

bestræbelser for at fremme arbejdet mest muligt.

Stk. 2. Entreprenøren kan endvidere - efter skriftligt

påkrav til bygherren - hæve entrepriseaftalen, hvis der fra bygherrens side

foreligger væsentlig forsinkelse med hensyn til forhold af afgørende

betydning for entreprenøren. Aftalen kan dog ikke hæves, hvis entreprenørens

interesser er tilstrækkeligt tilgodeset gennem adgangen til at standse

arbejdet eller ved stillet sikkerhed.

Konkurs, betalingsstandsning,

tvangsakkord m.v.

§ 42. Ved en parts konkurs kan den anden part straks

hæve aftalen, i det omfang konkurslovens regler ikke er til hinder derfor.

Stk. 2. Hvis boet har ret til at indtræde i aftalen i

medfør af konkurslovens regler, skal boet efter forespørgsel inden for en

frist på 5 arbejdsdage give meddelelse om, hvorvidt det vil indtræde.

Stk. 3. Reglen i stk. 1 gælder tillige ved en parts

betalingsstandsning, eller hvis der åbnes forhandling om tvangsakkord, eller

partens økonomiske forhold i øvrigt viser sig at være således, at parten må

antages at være ude af stand til at opfylde entrepriseaftalen. Hæveretten er

dog betinget af, at parten ikke har stillet - eller på den anden parts

opfordring ikke straks stiller - betryggende sikkerhed for aftalens

opfyldelse, jf. §§ 6 og 7.

Stk. 4. Er en part et aktie- eller anpartsselskab, kan

den anden part hæve entrepriseaftalen, hvis dette kræves opløst af Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, hvis parten inden

10 arbejdsdage fra fremkomsten af et påkrav fra den anden part dokumenterer,

at betingelserne for selskabets opløsning ikke er til stede, eller hvis

parten stiller fuldstændig sikkerhed for aftalens opfyldelse.

Stk. 5. Ved ophævelse gælder reglerne i § 44.

En parts død

§ 43. Dør en part, og boet behandles som

gældsfragåelsesbo, finder bestemmelserne i § 42, stk. 1 og 2, tilsvarende

anvendelse.

Stk. 2. Ved anden bobehandlingsmåde end nævnt i stk. 1

er dødsboet og arvingerne berettiget til at indtræde i entrepriseaftalen, jf.

dog stk. 3. Det samme gælder partens ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo.

Indtrædelsesretten er betinget af, at der enten er eller bliver stillet

betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse, jf. §§ 6 og 7.

Stk. 3. Ved entreprenørens død er indtrædelsesretten

tillige betinget af, at der udpeges en leder af arbejdet, som bygherren ikke

kan fremsætte berettigede indvendinger imod. Er arbejdet af en sådan særlig

karakter, at det som følge af entreprenørens død ikke kan forventes behørigt

færdiggjort, kan indtræden ikke finde sted.

Stk. 4. Ved ophævelse gælder reglerne i § 44.

Fælles regler om ophævelse

§ 44. Ophævelse skal ske skriftligt.

Stk. 2. Samtidig med ophævelsen skal den part, der

hæver aftalen, sørge for, at der skriftligt indkaldes til en

registreringsforretning (stadeforretning), der skal afholdes hurtigst muligt.

Medmindre andet aftales, afholdes registreringsforretning dog tidligst 1

arbejdsdag efter indkaldelsesskrivelsens fremkomst.

Stk. 3. Ved registreringsforretningen skal der

udfærdiges et dokument (registreringsprotokol), der beskriver omfang og

kvalitet af det udførte arbejde. Dokumentet underskrives af parterne,

medmindre registreringen foretages af en syns- og skønsmand udmeldt af

Voldgiftsnævnet, jf. § 45.

Stk. 4. Hvis en part efter at være indvarslet ikke er

repræsenteret ved registreringsforretningen, kan denne gennemføres uden den

pågældende parts medvirken. Den mødte part skal snarest muligt give den anden

part skriftlig underretning om registreringens gennemførelse og om

registreringsprotokollens indhold.

Stk. 5. Ved ophævelse fra bygherrens side er bygherren

eller den, der færdiggør arbejdet på bygherrens vegne, berettiget til at

benytte entreprenørens materialer og materiel, som befinder sig på pladsen,

hvis fjernelse forinden arbejdets færdiggørelse vil påføre bygherren tab. Der

ydes sædvanligt vederlag for anvendelsen.

Stk. 6. Ved ophævelse fra den ene parts side er den

anden part ansvarlig for det lidte tab efter dansk rets almindelige regler.

J. Tvister

Syn og skøn

§ 45. Hvis der i tilfælde af uoverensstemmelser

mellem parterne eller for at sikre bevisets stilling ønskes udmeldt syn og

skøn, fremsættes begæring herom til Voldgiftsnævnet for bygge- og

anlægsvirksomhed, København.

Stk. 2. Begæringen skal ved fremsættelsen være ledsaget

af

1) oplysning om, hvilke parter sagen vedrører, samt disse parters adresse

og telefonnummer,

2) en skriftlig fremstilling, hvori gives en kort redegørelse for sagen,

og som indeholder de spørgsmål, hvorom skønsmandens erklæring ønskes

(skønstemaet),

3) de dokumenter, der er af betydning for sagen,

4) eventuel angivelse af de ønskede tekniske kvalifikationer hos

skønsmanden og

5) angivelse af, om forretningen mod betaling af et særligt gebyr ønskes

fremmet som hastesag.

Stk. 3. Der udmeldes i almindelighed een skønsmand.

Hvis Voldgiftsnævnet finder, at der er anledning dertil, kan der udmeldes to,

eller under ganske særlige omstændigheder flere skønsmænd. Der skal ved

afgørelsen heraf tages hensyn til parternes ønske.

Stk. 4. Nyt syn og skøn ved anden skønsmand kan kun

finde sted, hvis Voldgiftsnævnet finder, at der er anledning dertil. Hvis

begæring om voldgiftsbehandling af tvisten er indgivet, jf. § 47, tager

Voldgiftsretten stilling til fremsatte begæringer om supplerende syn og skøn

eller nyt syn og skøn ved samme eller anden skønsmand.

Stk. 5. Den eller de, der har fremsat begæring om

skønsforretningen, hæfter for udgifterne herved, herunder skønsmandens

honorar, der fastsættes af Voldgiftsnævnet. Hvis tvisten eller en del deraf

indbringes for Voldgiftsretten, tages udgiften og dens nødvendighed i

betragtning ved fastsættelsen af sagsomkostninger. Voldgiftsretten fastsætter

i så fald skønsmandens honorar.

Stk. 6. Når nærværende almindelige betingelser gælder i

forholdet mellem bygherren og flere parter (entreprenører, leverandører),

gælder bestemmelserne i stk. 1-5 også i det indbyrdes forhold mellem de

pågældende parter.

Stk. 7. For syn og skøn gælder de regler, som er

fastsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.

Sagkyndig beslutning om stillet

sikkerhed m.v.

§ 46. På en parts begæring kan Voldgiftsnævnet udpege

en sagkyndig til at træffe beslutning om udbetaling af stillet sikkerhed, jf.

§ 6, stk. 7, og § 7, stk. 3, og om berettigelsen af at holde betalinger

tilbage eller foretage modregning i tilfælde af parternes uenighed som nævnt

i § 22, stk. 14.

Stk. 2. Voldgiftsnævnet kan efter sagens karakter

bestemme, at beslutningen skal træffes af flere sagkyndige.

Stk. 3. Begæringen skal indeholde de oplysninger m.v.

som fremgår af § 45, stk. 2. Kopi af begæringen fremsendes samtidig til den

anden part i entrepriseaftalen.

Stk. 4. Voldgiftsnævnet fastsætter en kort frist for

modparten til at afgive et indlæg. Den sagkyndige kan - hvor der er særlig

anledning dertil - give parterne adgang til at fremkomme med yderligere et

indlæg inden udløbet af en kort frist, som den sagkyndige fastsætter. Efter

udløbet af fristen træffer den sagkyndige snarest muligt og inden 15

arbejdsdage beslutning om, i hvilket omfang udbetalingskravet skønnes

begrundet, og hvem der skal betale udgifterne, herunder den sagkyndiges

honorar. Voldgiftsnævnet fastsætter størrelsen af honoraret.

Stk. 5. Det kan i særlige tilfælde bestemmes, at

udbetaling til private bygherrer og til entreprenører betinges af

sikkerhedsstillelse. Den sagkyndige træffer i så fald bestemmelse om

sikkerhedens art og omfang og om betingelserne for dens udbetaling eller

ophør. Ved begæring om udbetaling af bygherrens sikkerhedsstillelse kan den

sagkyndige i særlige tilfælde endvidere henvise entreprenøren til at anlægge

voldgiftssag efter § 47.

Stk. 6. Under ganske særlige omstændigheder kan

Voldgiftsnævnet forlænge fristerne i stk. 4 med indtil 10 arbejdsdage.

Stk. 7. Beløb, der omfattes af beslutning om udbetaling

af stillet sikkerhed, skal udbetales senest 3 arbejdsdage efter, at parterne

og garanten har fået skriftlig meddelelse om beslutningen.

Stk. 8. For behandling af sager om sagkyndig beslutning

gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og

anlægsvirksomhed.

Voldgift

§ 47. Tvister mellem parterne afgøres af

Voldgiftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed, København, hvis afgørelser er

endelige.

Stk. 2. Sag for Voldgiftsretten anlægges ved

indlevering af klageskrift, der stiles til Voldgiftsnævnet.

Stk. 3. Klageskriftet skal indeholde:

1) oplysning om, hvilke parter sagen vedrører, samt disse parters adresse

og telefonnummer,

2) klagerens påstand samt en kort fremstilling af de kendsgerninger,

hvorpå påstanden støttes, og

3) angivelse af de dokumenter og andre beviser, som klageren agter at

påberåbe sig. Dokumenterne skal være vedlagt.

Stk. 4. Voldgiftsretten består - jf. dog stk. 5 og 6 -

dels af 1 medlem af Voldgiftsrettens præsidium, udpeget af præsidiets

formand, dels af 2 sagkyndige, som efter sagens beskaffenhed udpeges af

Voldgiftsnævnet for hvert enkelt tilfælde. Præsidiets formand kan bestemme,

at en af suppleanterne i dette skal fungere som voldgiftsrettens formand.

Stk. 5. Hvis en part begærer det, suppleres retten med

yderligere 2 medlemmer af præsidiet eller dets suppleanter. De dermed

forbundne merudgifter fordeles i forbindelse med Voldgiftsrettens afgørelse

af spørgsmålet om sagsomkostninger. Det kan da bestemmes, at de udgifter, der

er en følge af rettens supplering, skal udredes af den part, der har rejst

krav herom, når retten skønner, at det ikke var tilstrækkeligt begrundet at

fremsætte kravet.

Stk. 6. Er parterne enige derom, kan Voldgiftsretten

bestå alene af 1 medlem.

Stk. 7. For Voldgiftsrettens behandling af sagerne

gælder de regler, som er fastsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og

anlægsvirksomhed. I øvrigt gælder lov om voldgift.

Stk. 8. Når nærværende almindelige betingelser gælder i

forholdet mellem bygherren og flere parter (entreprenører, leverandører),

gælder bestemmelserne i stk. 1-7 også i det indbyrdes forhold mellem de

pågældende parter.

Bilag

Lov nr. 216 af 8. juni 1966 om licitation m.v. (* 2)

§ 1. Denne lov finder anvendelse på tilbudsgivning

ved arbejder og leverancer inden for bygge- og anlægsvirksomhed.

§ 2. Ved licitation forstås i denne lov, at et

arbejde eller en leverance udbydes, således at flere opfordres til inden

samme bestemte tidspunkt og på samme udbudsgrundlag at give skriftlige og

bindende bud, idet det ved opfordringen tilkendegives, at også andre er

opfordret til at byde.

Stk. 2. Ved offentlig licitation rettes opfordring til

at byde ved bekendtgørelse i dagspressen eller på lignende måde til en

ubestemt kreds. Ved bunden (ikke-offentlig) licitation rettes opfordringen

til at byde direkte og alene til dem, fra hvem bud ønskes.

§ 3. Ved enhver licitation indgives buddene i lukket

kuvert, der åbnes på licitationsstedet på et forud fastsat tidspunkt. De

bydende er berettiget til at være til stede ved åbningen af buddene og til at

blive bekendt med budsummerne og eventuelle forbehold.

Stk. 2. Udbyderen er

ved offentlig licitation berettiget til at vælge mellem samtlige indkomne

bud og til at forkaste dem alle,

ved bunden licitation forpligtet til, medmindre andet udtrykkeligt

fastsættes ved opfordringen til at byde, at antage det billigste bud eller

forkaste dem alle ved meddelelse til de bydende.

Stk. 3. Ved en licitation må et bud, som er højere end

et andet ved licitationen afgivet bud, ikke nedsættes.

§ 4. Ved tilbudsgivning er det forbudt

1) at gennemføre forudgående regulering af bud,

2) at fastsætte betingelser for åbning af bud og

3) at foretage udskydning af bud.

Stk. 2. Aftaler og vedtagelser om pligt til forudgående

anmeldelse af licitationsbud til de bydendes organisationer eller om pligt

for bydende til at forhandle eller på anden måde samarbejde inden

tilbudsgivningen er forbudt.

Stk. 3. Forud for licitationen må bydende kun afholde

møder vedrørende licitationen til drøftelse af udbudsgrundlaget, herunder

spørgsmål om teknisk begrundede forbehold, og kun såfremt udbyderen opfordres

til at komme til stede og såvel organiserede som uorganiserede bydende på

lige vilkår har adgang til mødet.

§ 5. Det er ikke tilladt at modtage underhåndsbud,

såfremt der tidligere på samme arbejde eller leverance er modtaget

licitationsbud eller mere end eet underhåndsbud og der ikke er forløbet enten

mindst 6 måneder fra licitationsdagen, henholdsvis efter modtagelsen af det

seneste underhåndsbud, eller 3 måneder efter annulleringen af licitationen

eller underhåndsbuddene.

Stk. 2. Licitation over et arbejde eller en leverance,

over hvilke der tidligere er afholdt licitation eller modtaget underhåndsbud,

må først afholdes, når den tidligere licitation eller de modtagne

underhåndsbud er annulleret.

Stk. 3. Annullering af en licitation skal ske ved

skriftlig tilkendegivelse fra udbyderen til hver af de bydende.

§ 6. Bestemmelserne i loven om tilsyn med monopoler

og konkurrencebegrænsninger finder i øvrigt fortsat anvendelse på de af

nærværende lov omfattende forhold.

§ 7. Overtrædelse af § 3, stk. 1, 1. punktum, og stk.

2 og 3, § 4 og § 5, stk. 1 og 2, straffes med bøde eller under skærpende

omstændigheder hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig

straffelov. Forinden tiltale rejses, skal sagen forelægges monopoltilsynet

til udtalelse.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, et

andelsselskab, en organisation eller anden kollektiv enhed, kan bødeansvar

pålægges den kollektive enhed som sådan.

§ 8. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1967.

§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men

kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de

særlige grønlandske forhold tilsiger.

Officielle noter

(* 1) »Almindelige Betingelser for Totalentreprise« forventes at

foreligge i 1993.

Lignende dokumenter