Bekendtgørelse af De Forenede Nationers konvention af 20. februar 1957 om gifte kvinders statsborgerret. (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af De Forenede Nationers
konvention af 20. februar 1957 om gifte kvinders statsborgerret. (* 1)
Ved kgl. resolution af 15. maj 1959 har Danmark ratificeret den på De
Forenede Nationers 11. plenarforsamling den 20. februar 1957 vedtagne
konvention om gifte kvinders statsborgerret.
Konventionen har følgende ordlyd:
De kontraherende stater, som erkender, at konflikter i lovgivning og
praksis med hensyn til statsborgerret opstår som følge af bestemmelser
vedrørende kvinders fortabelse eller erhvervelse af statsborgerret ved
indgåelse og opløsning af ægteskab, eller på grund af ægtemandens
nationalitetsskifte under ægteskabet,
som erkender, at De Forenede Nationers Generalforsamling i artikel 15 i
den universelle erklæring om menneskerettigheder har udtalt, at »enhver
har ret til et statsborgerskab«, og at »ingen vilkårligt skal
fratage sin statsborgerret eller nægtes retten til at skifte
nationalitet«,
som ønsker at samarbejde med De Forenede Nationer for at fremme almindelig
respekt for og overholdelse af menneskerettighederne og de grundlæggende
friheder for alle uden hensyn til køn,
er kommet overens om følgende bestemmelser:
Artikel 1.
Enhver kontraherende stat er enig i, at hverken indgåelse eller opløsning
af et ægteskab mellem en af dens borgere og en udlænding eller forandring af
ægtemandens statsborgerret under ægteskabet automatisk skal berøre hustruens
statsborgerretlige forhold.
Artikel 2
Enhver kontraherende stat er enig i, at såfremt en af dens statsborgere
frivilligt erhverver statsborgerret i et andet land eller giver afkald på sin
statsborgerret, skal dette ikke forhindre hans hustru i at bevare sin
statsborgerret.
Læs alt
Artikel 3.
1. Enhver kontraherende stat er enig i, at en
udenlandsk kvinde, der er gift med en af dens statsborgere, efter ansøgning
skal kunne erhverve ægtemandens statsborgerret på særlig lempelige
betingelser; meddelelse af sådan statsborgerret kan dog underkastes sådanne
begrænsninger, som måtte være nødvendige af hensyn til den nationale
sikkerhed eller af almene hensyn.
2. Enhver kontraherende stat er enig i, at denne
konvention ikke skal fortolkes således, at den kommer til at berøre nogen
lovgivning eller retspraksis, hvorefter en udenlandsk kvinde, der er gift med
en af dens borgere, har en egentlig ret til efter ansøgning at erhverve
ægtemandens statsborgerret.
Artikel 4.
1. Denne konvention skal være åben for undertegnelse
og ratifikation for alle medlemmer af De Forenede Nationer og for enhver
anden stat, som er eller herefter bliver medlem af en sær-organisation under
De Forenede Nationer, eller som har tiltrådt eller herefter tiltræder
statutterne for Den Mellemfolkelige Domstol, eller som har modtaget en
opfordring fra De Forenede Nationers Generalforsamling.
2. Denne konvention skal ratificeres, og
ratifikationsdokumenterne deponeres hos De Forenede Nationers
generalsekretær.
Artikel 5.
1. Denne konvention er åben for tiltrædelse for alle
stater, som er nævnt i artikel 4, stk. 1.
2. Tiltrædelse sker ved deponering af et
tiltrædelsesinstrument hos De Forenede Nationers generalsekretær.
Artikel 6.
1. Denne konvention træder i kraft den
halvfemsindstyvende dag efter datoen for deponering af det sjette
ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument.
2. For enhver stat, der ratificerer eller tiltræder
konventionen, efter at det sjette ratifikations- eller tiltrædelsesinstrument
er deponeret, skal konventionen træde i kraft den halvfemsindstyvende dag
efter vedkommende stats deponering af sit ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrument.
Artikel 7.
1. Denne konvention kommer til anvendelse i alle ikke-
selvstyrende områder, mandat- og koloniområder og andre områder udenfor en
stats egentlige territorium (biområder), for hvis mellemfolkelige forhold en
kontraherende stat er ansvarlig; vedkommende kontraherende stat skal, i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikels 2. stykke, ved
undertegnelsen, ratifikationen eller tiltrædelsen afgive erklæring om,
hvilket eller hvilke biområder konventionen uden videre skal omfatte som
følge af undertegnelsen, ratifikationen eller tiltrædelsen.
2. I de tilfælde, hvor et biområde med hensyn til
statsborgerret ikke sidestilles med det egentlige territorium, skal den
kontraherende stat, når den kontraherende stats eller biområdets
forfatningslove eller praksis kræver dettes forhåndssamtykke til
konventionsanvendelse indhentet, søge at indhente det nødvendige samtykke fra
biområdet indenfor en frist af tolv måneder fra den dato, på hvilken den
kontraherende stat undertegnede konventionen; når et sådant samtykke er
blevet indhentet, skal den kontraherende stat give meddelelse herom til De
Forenede Nationers generalsekretær. Denne konvention finder anvendelse i det
eller de områder, som er nævnt i meddelelsen, fra den dag generalsekretæren
har modtaget den.
3. Efter udløbet af den i denne artikels 2. stykke
nævnte tolv måneders frist skal vedkommende kontraherende stater underrette
generalsekretæren om forhandlingerne med de biområder, for hvis
mellemfolkelige forhold de er ansvarlige, og hvis samtykke til anvendelse af
nærværende konvention ikke er givet.
Artikel 8
1. Enhver stat kan ved undertegnelsen, ratifikationen
eller tiltrædelsen tage forbehold overfor en hvilken som helst artikel i
denne konvention med undtagelse af artiklerne 1 og 2.
2. Såfremt en stat tager forbehold i henhold til stk.
1 i denne artikel, skal konventionen, med undtagelse af de bestemmelser
forbeholdet vedrører, have virkning mellem den stat, som har taget forbehold,
og de øvrige parter, De Forenede Nationers generalsekretær skal meddele
ordlyden af forbeholdet til alle stater, som har tiltrådt eller tiltræder
konventionen. Enhver stat, som har tiltrådt eller senere tiltræder
konventionen, kan underrette generalsekretæren om, at den ikke anser sig for
bundet af konventionen i forhold til den stat, som har taget forbehold. Denne
meddelelse må i de tilfælde, hvor en stat allerede har tiltrådt konventionen,
gives inden halvfemsindstyve dage efter datoen for generalsekretærens
meddelelse, og i de tilfælde, hvor en stat senere tiltræder, inden
halvfemsindtyve dage efter datoen for deponeringen af ratifikations- eller
tiltrædelsesinstrumentet. I tilfælde af en sådan meddelelses afgivelse, skal
konventionen ikke anses for at være i kraft mellem den stat, som har givet
meddelelsen, og den stat, som har taget forbehold.
3. Enhver stat, som har taget forbehold i henhold til
stk. 1 i denne artikel, kan på ethvert tidspunkt, efter at forbeholdet er
blevet godkendt, helt eller delvist tilbagekalde forbeholdet ved meddelelse
herom til De Forenede Nationers generalsekretær. En sådan meddelelse skal
have virkning fra modtagelsesdatoen.
Artikel 9.
1. Enhver kontraherende stat kan opsige denne
konvention ved en skriftlig meddelelse til De Forenede Nationers
generalsekretær. Opsigelsen træder i kraft et år efter den dag, på hvilken
meddelelse modtages af generalsekretæren.
2. Denne konvention skal ophøre at gælde fra
ikrafttrædelsesdagen for den opsigelse, som formindsker antallet af
kontraherende parter til under seks.
Artikel 10.
Enhver tvist, som måtte opstå mellem to eller flere kontraherende stater
vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention, og som ikke
har kunnet bilægges ved forhandlinger, skal efter anmodning af en af parterne
i tvisten henvises til Den Mellemfolkelige Domstol til afgørelse, med mindre
de implicerede parter bliver enige om en anden afgørelsesmåde.
Artikel 11.
De Forenede Nationers generalsekretær skal underrette alle medlemmer af De
Forenede Nationer og de i konventionens artikel 4, stk. 1, omhandlede
ikke-medlemsstater om:
(a) Undertegnelser og ratifikationsinstrumenters modtagelse i henhold til
artikel 4.
(b) Tiltrædelsesinstrumenter modtages i henhold til artikel 5.
(c) Datoen for ikrafttrædelsen af denne konvention i henhold til artikel
6.
(d) Meddelelser modtaget i henhold til artikel 8.
(e) Meddelelser om opsigelse modtaget i henhold til artikel 9, stk. 1.
(f) Ophør i henhold til artikel 9, stk. 2.
Artikel 12.
1. Denne konvention, hvis engelske, franske, kinesiske
russiske og spanske tekster er lige autentiske, skal deponeres i De Forenede
Nationers arkiv.
2. De Forenede Nationers generalsekretær skal
tilstille alle medlemmer af De Forenede Nationer og de i artikel 4, stk. 1
omhandlede ikke-medlemsstater en bekræftet afskrift af konventionen.
I bekræftelse heraf har de undertegnede, der er behørigt befuldmægtigede
af deres respektive regeringer, undertegnet denne konvention, åbnet for
undertegnelse i New York, den tyvende februar 1957.
Danmarks ratifikationsinstrument blev den 22. juni 1959 deponeret hos De
Forenede Nationers generalsekretær, og konventionen er herefter i medfør af
bestemmelsen i artikel 6, stk. 2 for Danmarks vedkommende trådt i kraft den
22. september 1959.
Konventionen er foruden af Danmark på de vedføjede datoer ratificeret
eller tiltrådt af:
Albanien.......................... 27. juli 1960
Argentina......................... 10. oktober 1963
Australien........................ 14. marts 1961
Bjelorusland...................... 23. december 1958
Bulgarien......................... 22. juni 1960
Canada............................ 21. oktober 1959
Ceylon............................ 30. maj 1958
Cuba.............................. 5. december 1957
Den Dominikanske Republik......... 10. oktober 1957
Ecuador........................... 29. marts 1960
Guatemala......................... 13. juli 1960
Irland............................ 25. november 1957
Israel............................ 7. juni 1957
Joguslavien....................... 13. marts 1959
Kina.............................. 22. september 1958
Føderationen Malaya............... 24. februar 1959
New Zealand....................... 17. december 1958
Norge............................. 20. maj 1958
Polen............................. 3. juli 1959
Rumænien.......................... 2. december 1960
Sovjetunionen..................... 17. september 1958
Israel............................ 7. juni 1957
Det forenede Kongerige
Storbritannien og Nordirland...... 28. august 1957
Sverige........................... 13. maj 1958
Tanganyika........................ 28. november 1962
Tjekkoslovakiet................... 5. april 1962
Ukraine........................... 3. december 1958
Ungarn............................ 3. december 1959.
Storbritannien har i medfør af konventionens artikel 7, 2. stk. meddelt,
at konventionens gyldighed er udvidet til at omfatte visse territorier, for
hvis udenrigske anliggender Storbritannien er ansvarlig.
Endvidere har regeringerne i Jamaica og Sierra Leone, på hvis territorier
konventionen fandt anvendelse inden opnåelse af uafhængighed, meddelt, at de
anser sig for bundet af konventionen.
Af de stater, der har ratificeret eller tiltrådt overenskomsten, har
nedennævnte taget forbehold som følger:
Den argentinske regering har ved sin tiltrædelse taget forbehold med
hensyn til anvendelsen af overenskomstens artikler 7 og 10 for så vidt angår
territorier under argentinsk suverænitet.
Guatemala har af konstitutionelle grunde taget forbehold med hensyn til
den nærmere anvendelse af artikel 10.
Udenrigsministeriet, den 7. maj 1965.
Per Hækkerup.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den i Geneve den 28. juli 1951 undertegnede konvention om flygtninges retsstilling. (* 1) (* 2) (* 3) (* 4) (Flygtningekonventionen) Retsinformation · 31. januar 1955
- Bekendtgørelse om andre landes stilling til De forenede Nationers konvention af 20. februar 1957 om gifte kvinders statsborgerret. Retsinformation · 31. december 1977
- Bekendtgørelse om Storbritanniens opsigelse af De forenede Nationers konvention af 20. februar 1957 om gifte kvinders statsborgerret Retsinformation · 9. juni 1983
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af De forenede Nationers konvention af 20. februar 1957 om gifte kvinders statsborgerret Retsinformation · 4. februar 1987
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse af de forenede Nationers konvention af 20. februar 1957 om gifte kvinders statsborgerret. Retsinformation · 9. august 1966
- Bekendtgørelse om andre landes stilling til De forenede Nationers konvention af 20. februar 1957 om gifte kvinders statsborgerret Retsinformation · 19. januar 1979