Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om timelønnet undervisning samt cirkulære om censorvederlag (Perst.nr. 004-01)

Gældende CIR nr 12407 af 17/01/2001CirkulæreFinansministeriet14. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om timelønnet undervisning samt cirkulære om

censorvederlag

(Perst.nr. 004-01)

INDHOLD

Cirkulære om timelønnet undervisning

Indledende bemærkninger

Område

Løn mv.

Forberedelse, opgaveretning,

eksamination mv.

Feriegodtgørelse

Sygdom, barsel og

omsorgsdage

Opsigelse

Generelle bemærkninger

Bilag 1. Vejledning om

satsindplacering

Bilag 2. Ansættelseskontrakt

for timelønnede lærere

Bilag 3. Timelønsatser

Cirkulære om censorvederlag

Indledende bemærkninger

Område

Censorsatser

Normer for tidsforbrug

Feriegodtgørelse

Rejsegodtgørelse

Generelle bemærkninger

Hermed fremsendes

Personalestyrelsens cirkulære af

Læs alt

17.

januar 2001 om timelønnet undervisning.

Cirkulæret har virkning fra

1. januar 2001 og træder i stedet for Finansministeriets cirkulære af 17.

september 1998 om timelønnet undervisning.

Den væsentligste ændring i

forhold til det tidligere cirkulære er, at der er sket en generel forhøjelse

af

timelønssatserne.

Opmærksomheden henledes i

øvrigt på, at der med udgangen af år 2000 ikke længere kan dispenseres fra

reglen om, at ledige fuldtidsforsikrede undervisningsassistenter, der

ansættes

efter cirkulære om timelønnet undervisning skal indsende en frigørelsesattest

til a-kassen inden 10 hverdage fra ansættelsestidspunktet for at blive

berettigede til at modtage supplerende dagpenge. Ansættelsesmyndighederne

bedes

således i forbindelse med imødekommelse af anmodninger om udstedelse af

frigørelsesattest fremsende denne så betids, at den ansatte får mulighed for

at

overholde 10-dages fristen.

Efter drøftelser med

Centralorganisationernes Fællesudvalg fastsættes nedenstående regler for

vederlæggelse mv. af timelønnet undervisning.

Område

1. Cirkulæret omfatter

undervisning inden for områder, hvor undervisningen varetages af lærere, der

ikke er aflønnet med tjenestemandsløn, overenskomstløn, honorar el.lign., men

som vederlægges med en timelønsats pr. arbejdstime.

Cirkulæret finder ikke

anvendelse for eksterne lektorer på universiteter,

ingeniørhøjskoler mv., idet

der for disse er indgået særlige aftaler.

Ligeledes er der for

timelønnede akkompagnatører ved musikkonservatorierne indgået en særlig

aftale

(Aftale af 10. marts 1995 mellem Kulturministeriet og Dansk Musikerforbund).

Løn mv.

2. Ud fra en vurdering af

undervisningens niveau er de forskellige undervisningsområder indplaceret på

7

forskellige satser (sats I-VII).

Fagministeriet - eller hvem

der måtte være blevet bemyndiget - foretager indplaceringen af nye

uddannelser

på et af de 7 satsniveauer.

Indplaceringen skal ske i

overensstemmelse med de i bilag 1 anførte principper. Endvidere forudsættes

det, at fagministerierne i fornødent omfang selv koordinerer indplaceringen

for

sammenlignelige uddannelser.

Eventuelle tvivlsspørgsmål

om indplaceringen af en uddannelse forelægges for Personalestyrelsen.

Indplaceringen af en

uddannelse kan kun ændres, hvis der sker så væsentlige omlægninger af

uddannelsen, at uddannelsens niveau må henføres til en anden sats. En sådan

ændring skal kunne dokumenteres ved en ny studiebekendtgørelse el.lign.

Vurderes det med andre begrundelser (f.eks. en mere gradvis udvikling af en

uddannelses niveau eller satsændringer for sammenlignelige uddannelser), at

der

er behov for ændret indplacering af et fag, skal forslag herom rejses i

forbindelse med Personalestyrelsens indkaldelse af krav til de generelle

overenskomstfornyelser.

Undervisning på niveau I-III

forudsætter generelt akademisk uddannelse på grund af undervisningens niveau.

For undervisning inden for undervisningsområder, hvor disse satser kan

anvendes, vil der derfor også skulle ydes vederlag efter sats I-III, selvom

læreren i det konkrete tilfælde ikke har akademisk uddannelse.

Omvendt kan lærere med

akademisk uddannelse ikke få vederlag efter sats I-III, hvis de underviser

inden for områder, hvor undervisningen ikke forudsætter akademisk uddannelse.

3.

Timelønnen pr. arbejdstime samt den tid, der

forudsættes normalt at medgå til forberedelse pr. undervisningstime, udgør på

de forskellige satser (grundbeløb pr. 1. oktober 1997):

Sats

Timeløn

kr.

Forberedelsestid

minutter

I

173,16

90

II

173,16

60

III

173,16

40

IV

150,93

40

V

146,63

25

VI

135,62

15

VII

126,32

0

Lønsatser inkl. forberedelse

fremgår af bilag 3.

Timelønsatserne

procentreguleres efter den for statens tjenestemænd gældende

lønjusteringsaftale. De regulerede timelønsatser fremgår af

Finansministeriets

lønoversigter.

Forberedelse, opgaveretning, eksamination mv.

4.

De anførte satser er timelønsatser pr.

arbejdstime (60 min.).

De i pkt. 3 anførte

forberedelsestider kan ikke overskrides.

Såfremt den til

undervisningen ved erhvervsskoler nødvendige forberedelsestid afviger fra den

under pkt. 3 forudsatte eller den for de fastansatte lærere fastsatte, kan

vedkommende fagministerium bemyndige institutionen til at fastsætte

forberedelsestiden

for timelærere ud fra samme principper som for fastansatte lærere.

5.

Tidsforbruget for

opgavestillelse

, der ikke

indgår i den løbende undervisning, herunder eksamensopgaver, betales alene

med

den for det pågældende fag fastsatte arbejdstimelønsats. Dvs. at der ikke

beregnes forberedelsestid.

6.

For

opgaveretning

ydes ligeledes alene

den for det pågældende fag fastsatte arbejdstimelønsats for den tid, der

medgår

til retning af opgaverne.

Dette gælder

også for lærere, der alene antages til opgaveretning. Vederlaget for

opgaveretning forudsættes som hidtil omregnet på grundlag af særligt

fastsatte

normer til en betaling pr. opgave, opgavesæt el.lign.

7.

For

mundtlig eksamination

ydes der

eksaminator pr. medgået time den for faget fastsatte arbejdstimelønsats med

tillæg af den i pkt. 3 fastsatte forberedelsestid, dog for så vidt angår sats

I

højst 60 minutter. Der ydes altid betaling for mindst 1 eksaminationstime.

Vederlaget forudsættes som

hidtil omregnet på grundlag af særligt fastsatte normer, der beregnes på

grundlag

af det gennemsnitlige tidsforbrug, således at normerne for timelønnede lærere

er i overensstemmelse med normerne for fastansatte lærere for opgaver i samme

fag og på samme niveau.

8. Herudover kan der i

mindre omfang ydes honorering for

andre,

særligt pålagte arbejdsopgaver

, der ikke er undervisning eller indgår som

led i egen undervisning. Der ydes alene betaling for den tid, der medgår til

arbejdet.

9.

For den tid, der deltages i

møder i kollegiale organer

, ydes der

ikke særskilt betaling.

Feriegodtgørelse

9. Til timelønningerne ydes

en

feriegodtgørelse

på 12,5 pct.

Hvis der er tale om

vederlæggelse af merarbejde for lærere, der er fastansat ved institutionen,

jf.

pkt. 13, ydes der dog feriegodtgørelse i henhold til Finansministeriets

Cirkulære om Ferieaftalen.

Sygdom, barsel og omsorgsdage

10.

Såfremt der ved en timelønnet lærers

ansættelse inden for et undervisningsår er aftalt en undervisningsperiode på

4

måneder eller derover eller et undervisningstimetal på 50 eller derover, ydes

der:

a)

Løn under sygdom

for det antal

arbejdstimer, der ville være forbundet med den undervisning, som læreren på

grund af sygdommen har været ude af stand til at varetage.

Sygdommen kan kræves

dokumenteret ved lægeattest.

Sådan sygeløn kan højst ydes

i 3 måneder inden for 12 på hinanden følgende måneder.

For personer, der i

ansættelsesperioden er fuldtidsbeskæftiget andetsteds, eller som inkl. den

timelønnede beskæftigelse har mere end fuld beskæftigelsesgrad, skal aflyste

timer i videst muligt omfang søges læst senere. For de timer, der tidligere

er

betalt med sygeløn, ydes ikke ny betaling.

b)

Hel eller delvis tjenestefrihed uden

lønafkortning til

pasning af et sygt barn

, når

1)

det er barnets første

sygedag,

2)

hensynet til barnets

forhold gør dette nødvendigt,

3)

forholdene på

tjenestestedet tillader det,

4)

barnet er under 18

år, og

5)

barnet er

hjemmeværende

Sygelisten suppleres med

oplysning om fravær på grund af barns første

sygedag.

Ordningen kan for den

enkelte inddrages ved misbrug.

For personer, der i

ansættelsesperioden er fuldtidsbeskæftiget andetsteds, eller som inkl. den

timelønnede beskæftigelse har mere end fuld beskæftigelsesgrad, gælder samme

regler om læsning af aflyste timer som nævnt ovenfor under a).

c)

Løn under barsel, adoption og omsorgsdage

efter Aftale om barsel, adoption og omsorgsdage mellem Finansministeriet og

centralorganisationerne.

Denne bestemmelse gælder

ikke for personer, der i ansættelsesperioden er fuldtidsbeskæftiget

andetsteds.

Til personer, der er

deltidsbeskæftiget andetsteds, ydes der ikke løn under barsel, adoption og

omsorgsdage i det omfang den pågældende inkl. den timelønnede beskæftigelse

har

mere end fuld beskæftigelsesgrad.

Løn under barsel, adoption

og omsorgsdage kan højst ydes indtil ansættelsesperiodens udløb.

Opsigelse

11. Den ansatte kan inden

for ansættelsesperioden opsige ansættelsesforholdet med 1 måneds varsel til

udgangen af en måned. Ansættelsesmyndigheden kan opsige ansættelsesforholdet

med 2 måneders varsel til udgangen af en måned.

Generelle bemærkninger

12.

Arbejdstimetallet for en timelønnet lærers

undervisning må ikke overstige 780 timer årlig.

Ansættelse med mere end 780

arbejdstimer årligt kan således ikke ske i henhold til timelønscirkulæret,

men

skal ske på kvotalønsbasis i henhold til de i vedkommende overenskomst mv.

fastsatte bestemmelser herom.

13.

Såfremt en timelærers ansættelse påregnes at

ville vare mere end 1 måned, skal der forud for ansættelsen træffes skriftlig

aftale om ansættelsesvilkårene, jf. lov om arbejdsgiverens pligt til at

underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.

Personalestyrelsen

henstiller i øvrigt, at der tillige anvendes ansættelseskontrakt på

ansættelsesforhold af under 1 måneds varighed.

Ansættelse kan som hidtil

ske med forbehold for, at der oprettes et hold i det pågældende fag.

Det samlede arbejdstimetal,

der fastsættes i ansættelseskontrakten, bør omfatte eventuelle

opgaveretningstimer.

Såfremt det ikke på

ansættelsestidspunktet er muligt at angive omfanget af opgaveretningstimer,

kan

der i stedet henvises til muligheden for sådanne efter nærmere aftale.

14.

Cirkulæret kan normalt ikke benyttes til

fastansatte læreres merarbejde ved samme undervisningsinstitution. De anførte

timelønsatser kan derfor kun anvendes til eventuelt merarbejde for lærere,

der

er fastansat ved undervisningsinstitutionen, hvis der indgås aftale herom

mellem institutionen og den forhandlingsberettigede organisation.

Ministerierne anmodes om at

påse, at timelønscirkulæret kun anvendes til fastansatte lærere, hvis det af

hensyn til undervisningens tilrettelæggelse eller gennemførelse er

nødvendigt,

at undervisningen varetages af fastansatte lærere som ekstraundervisning ud

over den tjenstlige arbejdsforpligtelse.

Ansatte i ledende stillinger

uden højeste tjenestetid vil ikke kunne honoreres efter timelønscirkulæret

for

undervisning ved egen institution.

15. Skabelonen i bilag 2 for

timelønnede læreres ansættelseskontrakt findes i elektronisk form på

Personalestyrelsens hjemmeside

www.perst.dk

under blanketter.

16.

Cirkulæret har virkning fra 1. januar 2001.

Finansministeriets cirkulære

af 17. september 1998 om timelønnet undervisning ophæves samtidig.

Eventuelle tvivlsspørgsmål

vedrørende cirkulæret forelægges Personalestyrelsen.

Personalestyrelsen, den 17. januar

2001

Marianne Brinch-Fischer

Bilag 1

Vejledning om satsindplacering

Indplacering på

timelønsatserne I-VII sker efter forudgående vurdering af undervisningens

niveau på de forskellige undervisningsområder.

Satserne anvendes som

hovedregel for undervisning på følgende niveauer, idet forberedende

kurser/uddannelse altid er indplaceret lavere:

Sats I

Universitets- og

ingeniørhøjskoleniveau

Sats II

Seminarieniveau

Sats III

Gymnasieniveau,

videregående teknikeruddannelser

Sats IV

Etatsskoleniveau,

kvalificeret

Sats V

Etatsskoleniveau,

almindeligt

Sats VI

Instruktion med

forberedelse

Sats VII

Instruktion uden

forberedelse

Anvendelse af sats I-III

forudsætter generelt, at underviseren har en akademisk uddannelse. For

undervisning inden for områder, hvor sats I-III kan anvendes, skal der ydes

vederlag efter sats I-III, selvom underviseren i det konkrete tilfælde ikke

har

en akademisk uddannelse.

Omvendt ydes der ikke en

underviser med akademisk uddannelse vederlag efter sats I-III, hvis

undervisningen sker på områder, der ikke forudsætter, at underviseren har

akademisk baggrund.

I det følgende er anført

nogle typiske eksempler på anvendelsen af sats I-VII.

Det understreges, at der er

tale om eksempler på satsindplaceringer fra Finansministeriets praksis.

Nedenstående er således ikke udtømmende, men har alene til formål at

illustrere

satsindplacering for nogle konkrete uddannelsesniveauer.

INSTITUTIONER MED FORSKNINGSFORPLIGTELSE:

Bachelor-, kandidat- og

ph.d.-uddannelser:

Sats I

Propædeutisk

undervisning/forberedende kurser:

Sats III

Efteruddannelse:

Sats I

1-årigt kursus ved

Syddansk Universitets Institut for Idræt i praktiske discipliner for

seminarieuddannede

lærere (bortset fra undervisningsøvelser af mere rutinemæssigt præg) samt

specialkursus i husholdning ved Århus Universitet:

Sats II

INSTITUTIONER UDEN FORSKNINGSFORPLIGTELSE:

Generelt:

3½-4½-årige uddannelser:

Sats II

2½-3½-årige uddannelser,

som forudsætter

akademisk uddannelse hos læreren:

Sats III

2½-3½-årige uddannelser,

som

ikke

forudsætter

akademisk uddannelse hos læreren:

Sats IV

Efter-/videreuddannelse,

som forudsætter

akademisk uddannelse hos læreren:

Sats I

Efter-/videreuddannelse,

som

ikke

forudsætter

akademisk uddannelse hos læreren:

Sats II

Gymnasieskoler, HF-kurser:

Den overvejende del af

undervisningen vederlægges i henhold til reglerne herom i overenskomst for

lærere i gymnasieskolen mv. eller med særligt fastsat honorar.

Såfremt der er behov for

at honorere timelønnet undervisning anvendes:

Sats III

Seminarier:

Undervisning på

seminarieniveau:

Sats II

Efter-/videreuddannelse:

Sats I

Håndarbejdsseminarier og

pædagogseminarier:

Undervisning, der

forudsætter akademisk uddannelse:

Sats III

Øvrig undervisning:

Sats IV

Journalistuddannelse:

Undervisning i kursusfag

på Danmarks Journalisthøjskole:

Sats I

Undervisning i de

journalistiske discipliner på 1. og 2. del af journalistuddannelsen:

Sats II

Efter-/videreuddannelse

(Journalisthøjskolen):

Sats I

Terapeutskoler:

Undervisning, der kræver

ganske særlige kvalifikationer hos læreren:

Sats IV

Undervisning i teoretiske

fag i almindelighed:

Sats V

Merkantile og

tekniske uddannelser inkl. landbrugsuddannelser:

Sats I

anvendes kun, hvor der sker undervisning på højt niveau, og

hvor det pågældende uddannelsesniveau normalt kun gennemføres på

universitetet

eller højere læreanstalt, f.eks. visse fag inden for revisoruddannelsen.

Sats II

anvendes, hvor der er tale om en undervisning på et niveau,

hvor uddannelsen er en overbygning på en videregående teknikeruddannelse, som

f.eks. bygningskonstruktøruddannelsen, eller hvor der er tale om en

videregående merkantil uddannelse som f.eks. markedsøkonomuddannelsen.

Sats III

anvendes, hvor der er tale om undervisning på de

erhvervsgymnasiale uddannelser hhx og htx (bortset fra fag på

erhvervsuddannelsesniveau) eller videregående teknikeruddannelser. På

landbrugsskoler benyttes sats III til undervisning på akademisk niveau på

grunduddannelser og overbygningsuddannelser.

Sats IV

anvendes ved undervisning på erhvervsuddannelsesniveau

ifølge aftale af 25. juni 1991 om indtægtsdækket virksomhed på tekniske

skoler.

På landbrugsskoler benyttes sats IV til undervisning på ikke-akademisk niveau

på grunduddannelser og overbygningsuddannelser.

Sats V

anvendes til efteruddannelse af faglærte.

Etatsskolerne:

Undervisning på højere

etatsniveau:

Sats IV

Undervisning på alm.

etatsniveau, f.eks.grunduddannelse:

Sats V

Instruktion med forberedelse:

Sats VI

Instruktion uden forberedelse:

Sats VII

Bilag 2

ANSÆTTELSESKONTRAKT

FOR

TIMELØNNEDE LÆRERE

.............................................................................

...............................................................

ansætter

(institution)

....................................................

(den

timelønnede lærers navn)

....................................................

(den

timelønnede lærers adresse)

1. som timelønnet lærer

fra den

.................

20..

2. som timelønnet lærer

for perioden

.................

20..-

20..

i faget

..................................................................

Det samlede arbejdstimetal

inkl. forberedelsestid, opgaveretning mv. udgør

.... arbejdstimer

Undervisningen skal foregå

på ............................................

(undervisningsstedets

adresse)

Ansættelse sker i henhold

til Personalestyrelsens cirkulære af 17. januar 2001 om timelønnet

undervisning.

Betalingen er henført til

cirkulærets sats ..., hvorefter der ydes ........... pr. arbejdstime.

Aflønning ydes kun for læste

timer. For timer, der ikke læses, fordi de falder på skæve helligdage eller

fridage, ydes ingen betaling. Endvidere ydes ingen betaling for enkelte

timer,

der aflyses af institutionen med en uges varsel eller derover.

Udbetaling finder sted

...................................................

(udbetalingsterminer)

Tidsforbruget for

opgavestillelse

,

der ikke indgår i den løbende undervisning, herunder eksamensopgaver, betales

alene med den for det pågældende fag fastsatte arbejdstimelønsats.

For opgaveretning ydes ligeledes alene den

for det pågældende fag fastsatte arbejdstimelønsats for den tid, der medgår

til

retning af opgaverne.

Vederlaget for

opgaveretning omregnes på grundlag af særligt fastsatte normer til en

betaling

pr. opgave, opgavesæt el.lign.

For

mundtlig eksamination

ydes der eksaminator pr. medgået time den for det pågældende fag fastsatte

arbejdstimelønsats med tillæg af forberedelsestid, dog højst 60 minutter. Der

ydes betaling for mindst 1 eksaminationstime.

For deltagelse i

møder

i kollegiale organer

ydes ikke særskilt betaling.

Til timelønningerne ydes

feriegodtgørelse

med 12,5 pct.

Såfremt der ved en

timelønnet lærers ansættelse inden for et undervisningsår er aftalt en

undervisningsperiode på 4 måneder eller derover eller et undervisningstimetal

på 50 eller derover, ydes der:

a)

Løn under sygdom,

der kan kræves

dokumenteret ved lægeattest, for det antal arbejdstimer, der ville være

forbundet med den undervisning, som læreren på grund af sygdommen har været

ude

af stand til at varetage.

Sådan sygeløn kan højst ydes

i 3 måneder inden for 12 på hinanden følgende måneder.

For personer, der i

ansættelsesperioden er fuldtidsbeskæftiget andetsteds, eller som inkl. den

timelønnede beskæftigelse har mere end fuld beskæftigelsesgrad, skal aflyste

timer i videst muligt omfang søges læst senere, og der skal ikke ydes ny

betaling

for timer, der tidligere er betalt med sygeløn.

b)

Hel eller delvis tjenestefrihed med fuld løn

til

pasning

af sygt barn

, når

1)

det er barnets første

sygedag,

2)

hensynet til barnets

forhold gør dette nødvendigt,

3)

forholdene på tjenestestedet

tillader det,

4)

barnet er under 18

år, og

5)

barnet er

hjemmeværende.

Ordningen kan for den

enkelte inddrages ved misbrug.

c)

Løn under barsel, adoption og omsorgsdage

efter Aftale om barsel, adoption og omsorgsdage mellem Finansministeriet og

centralorganisationerne.

Denne

bestemmelse gælder ikke for personer, der i ansættelsesperioden er

fuldtidsbeskæftiget andetsteds.

Til

personer, der er deltidsbeskæftiget andetsteds, ydes ikke løn under barsel,

adoption og omsorgsdage i det omfang den pågældende inkl. den timelønnede

beskæftigelse har mere end fuld beskæftigelsesgrad. Løn under barsel,

adoption

og omsorgsdage kan dog højst ydes indtil ansættelsesperiodens udløb.

Ansættelsesforholdet kan

inden for ansættelsesperioden fra lærerens side opsiges med 1 måneds varsel

til

udgangen af en måned og fra institutionens side med 2 måneders varsel til

udgangen af en måned.

......................., den

.............. 20..

......................

.

(institutionen)

(læreren)

...................................

(institutionens adresse)

Bilag 3

Timelønnet undervisning

Sats

Timeløn

(grund-

beløb pr.

1/10 1997)

Normal for-

beredelses

tid pr. un-

dervisnings-

time

Samlet løn pr.

undervisnings-

time (grund-

beløb pr.

1/10 1997)

Kr.

Minutter

Kr.

I

173,16

90

432,91

II

173,16

60

346,33

III

173,16

40

288,60

IV

150,93

40

251,55

V

146,63

25

207,72

VI

135,62

15

169,52

VII

126,32

0

126,32

Der kan for undervisning i

enkelte fag være aftalt eller fastsat en forberedelsestid, der er lavere end

den normale.

Den samlede løn pr. undervisningstime kan kun anvendes til

aflønning af de undervisningstimer, hvortil der er knyttet forberedelse,

hvorimod den samlede løn pr. arbejdstime anvendes til aflønning af andre

arbejdsopgaver, hvis aflønning er hjemlet i cirkulæret.

CIRKULÆRE OM

CENSORVEDERLAG

Hermed fremsendes

Personalestyrelsens cirkulære af 17. januar 2001 om censorvederlag.

Cirkulæret har virkning fra

1. januar 2001 og træder i stedet for Finansministeriets cirkulære af 17.

september

1998 om vederlæggelse af censorvirksomhed.

Den væsentligste ændring i

forhold til det tidligere cirkulære er, at der er sket en generel forhøjelse

af

censorsatserne. Øvrige ændringer er af redaktionel karakter.

Efter drøftelser med

Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) fastsættes følgende:

Område

1. Vederlag, jf. cirkulæret,

ydes til beskikkede eller særligt tilkaldte censorer:

·

ved skriftlige eksaminer.

·

ved mundtlige eksaminer ved universiteter,

højere uddannelsesinstitutioner samt i visse tilfælde ved lærer- og

pædagogseminarier og lærere ved diplomingeniør- og

eksportingeniøruddannelserne

1

.

·

ved mundtlige eksaminer inden for andre

undervisningsområder, medmindre den pågældende har ansættelse som lærer inden

for undervisningsområdet.

1 I forhold til tidligere er det en nyskabelse, at censur

ved mundtlige eksaminer ved diplomingeniør- og eksportingeniøruddannelserne

kan

omfattes af cirkulæret.

Bortset fra universiteter,

højere uddannelsesinstitutioner og lærer- og pædagogseminarier samt lærere

ved

diplomingeniør- og eksportingeniøruddannelserne kan cirkulæret således ikke

anvendes ved mundtlige eksaminer, hvis censoren har et fast

ansættelsesforhold

inden for samme undervisningsområde.

Censorsatser

2. Vederlaget ved eksamen

udgør pr. censortime (grundbeløb pr. 1. oktober 1997):

Sats

Grundbeløb

A

316,18 kr.

B

261,60 kr.

C

217,53 kr.

D

189,44 kr.

E

156,58 kr.

F

129,57 kr.

For nye områder og for

områder, hvor anden censorvederlag har været gældende, henføres vederlæggelse

til en af grupperne A-F.

Censortaksterne A-F

korresponderer som hovedregel med timelønsatserne I-VI i Personalestyrelsens

cirkulære om timelønnet undervisning.

Censorsatserne

procentreguleres efter den for statens tjenestemænd gældende

lønjusteringsaftale.

Normer for tidsforbrug

3. Ved både skriftlig og

mundtlig eksamen forudsættes det, at fagministeriet (eller hvem der er

bemyndiget hertil) fastsætter normer for det tidsforbrug, der afsættes til

censur af hver enkel skriftlig eksamensopgave,

henholdsvis mundtlig

eksamenspræstation. På grundlag af disse tidsnormer og de i punkt 2 fastsatte

satser beregnes censorvederlag.

Der vil således ikke kunne

ydes særskilt vederlag for den tid, hvori censorer forbereder

eksamensstoffet,

til forudgående eller efterfølgende censormøder mv. Honorering herfor er

inkluderet i censorvederlaget (jf. punkt 2).

Normerne forudsættes fastsat

således, at de angiver det faktiske gennem-snitlige tidsforbrug, og at

betalingen pr. censortime kommer til at svare til de i punkt 2 angivne

satser.

Hvis

fagministeriet/institutionen ønsker normændring, fastsættes denne efter

drøftelse med vedkommende forhandlingsberettigede organisation. Samme

fremgangsmåde anvendes ved fastsættelse af normer på nye områder.

Ændring af en gældende norm

kan alene ske, hvis ændring i arbejdsindsatsen ved censur begrunder det,

eller

hvis normfastsættelsen er sket på et fejlagtigt grundlag.

Feriegodtgørelse

4. Der ydes feriegodtgørelse

på 121/2 pct. af censorvederlaget.

Rejsegodtgørelse

5. Der ydes godtgørelse for

rejseudgifter (befordringsgodtgørelse, time- og dagpenge) efter

Finansministeriets cirkulære om tjenesterejseaftalen.

Generelle bemærkninger

6. Ved tilrettelæggelse af

censur skal det tilstræbes, at der så vidt muligt ikke tillægges den enkelte

censor et højere timetal end 125 censortimer pr. semester/halvår.

For nye undervisningsområder

skal indplacering på satser (jf. punkt 2) ske efter forelæggelse for det

enkelte fagministerium, eller hvem ministeriet måtte bemyndige hertil.

Eventuelle tvivlsspørgsmål

om indplaceringen af en uddannelse forelægges for Personalestyrelsen.

7. Cirkulæret har virkning

fra 1. januar 2001.

Finansministeriets cirkulære

af 17. september 1998 om vederlæggelse af censorvirksomhed ophæves samtidig.

Finansministeriet,

Personalestyrelsen

Den 17. januar 2001

P.M.V.

E.B.

Marianne Brinch-Fischer

Lignende dokumenter