Cirkulære om timelønnet undervisning samt cirkulære om censorvederlag (Perst.nr. 004-01)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om timelønnet undervisning samt cirkulære om
censorvederlag
(Perst.nr. 004-01)
INDHOLD
Cirkulære om timelønnet undervisning
Indledende bemærkninger
Område
Løn mv.
Forberedelse, opgaveretning,
eksamination mv.
Feriegodtgørelse
Sygdom, barsel og
omsorgsdage
Opsigelse
Generelle bemærkninger
Bilag 1. Vejledning om
satsindplacering
Bilag 2. Ansættelseskontrakt
for timelønnede lærere
Bilag 3. Timelønsatser
Cirkulære om censorvederlag
Indledende bemærkninger
Område
Censorsatser
Normer for tidsforbrug
Feriegodtgørelse
Rejsegodtgørelse
Generelle bemærkninger
Hermed fremsendes
Personalestyrelsens cirkulære af
Læs alt
17.
januar 2001 om timelønnet undervisning.
Cirkulæret har virkning fra
1. januar 2001 og træder i stedet for Finansministeriets cirkulære af 17.
september 1998 om timelønnet undervisning.
Den væsentligste ændring i
forhold til det tidligere cirkulære er, at der er sket en generel forhøjelse
af
timelønssatserne.
Opmærksomheden henledes i
øvrigt på, at der med udgangen af år 2000 ikke længere kan dispenseres fra
reglen om, at ledige fuldtidsforsikrede undervisningsassistenter, der
ansættes
efter cirkulære om timelønnet undervisning skal indsende en frigørelsesattest
til a-kassen inden 10 hverdage fra ansættelsestidspunktet for at blive
berettigede til at modtage supplerende dagpenge. Ansættelsesmyndighederne
bedes
således i forbindelse med imødekommelse af anmodninger om udstedelse af
frigørelsesattest fremsende denne så betids, at den ansatte får mulighed for
at
overholde 10-dages fristen.
Efter drøftelser med
Centralorganisationernes Fællesudvalg fastsættes nedenstående regler for
vederlæggelse mv. af timelønnet undervisning.
Område
1. Cirkulæret omfatter
undervisning inden for områder, hvor undervisningen varetages af lærere, der
ikke er aflønnet med tjenestemandsløn, overenskomstløn, honorar el.lign., men
som vederlægges med en timelønsats pr. arbejdstime.
Cirkulæret finder ikke
anvendelse for eksterne lektorer på universiteter,
ingeniørhøjskoler mv., idet
der for disse er indgået særlige aftaler.
Ligeledes er der for
timelønnede akkompagnatører ved musikkonservatorierne indgået en særlig
aftale
(Aftale af 10. marts 1995 mellem Kulturministeriet og Dansk Musikerforbund).
Løn mv.
2. Ud fra en vurdering af
undervisningens niveau er de forskellige undervisningsområder indplaceret på
7
forskellige satser (sats I-VII).
Fagministeriet - eller hvem
der måtte være blevet bemyndiget - foretager indplaceringen af nye
uddannelser
på et af de 7 satsniveauer.
Indplaceringen skal ske i
overensstemmelse med de i bilag 1 anførte principper. Endvidere forudsættes
det, at fagministerierne i fornødent omfang selv koordinerer indplaceringen
for
sammenlignelige uddannelser.
Eventuelle tvivlsspørgsmål
om indplaceringen af en uddannelse forelægges for Personalestyrelsen.
Indplaceringen af en
uddannelse kan kun ændres, hvis der sker så væsentlige omlægninger af
uddannelsen, at uddannelsens niveau må henføres til en anden sats. En sådan
ændring skal kunne dokumenteres ved en ny studiebekendtgørelse el.lign.
Vurderes det med andre begrundelser (f.eks. en mere gradvis udvikling af en
uddannelses niveau eller satsændringer for sammenlignelige uddannelser), at
der
er behov for ændret indplacering af et fag, skal forslag herom rejses i
forbindelse med Personalestyrelsens indkaldelse af krav til de generelle
overenskomstfornyelser.
Undervisning på niveau I-III
forudsætter generelt akademisk uddannelse på grund af undervisningens niveau.
For undervisning inden for undervisningsområder, hvor disse satser kan
anvendes, vil der derfor også skulle ydes vederlag efter sats I-III, selvom
læreren i det konkrete tilfælde ikke har akademisk uddannelse.
Omvendt kan lærere med
akademisk uddannelse ikke få vederlag efter sats I-III, hvis de underviser
inden for områder, hvor undervisningen ikke forudsætter akademisk uddannelse.
3.
Timelønnen pr. arbejdstime samt den tid, der
forudsættes normalt at medgå til forberedelse pr. undervisningstime, udgør på
de forskellige satser (grundbeløb pr. 1. oktober 1997):
Sats
Timeløn
kr.
Forberedelsestid
minutter
I
173,16
90
II
173,16
60
III
173,16
40
IV
150,93
40
V
146,63
25
VI
135,62
15
VII
126,32
0
Lønsatser inkl. forberedelse
fremgår af bilag 3.
Timelønsatserne
procentreguleres efter den for statens tjenestemænd gældende
lønjusteringsaftale. De regulerede timelønsatser fremgår af
Finansministeriets
lønoversigter.
Forberedelse, opgaveretning, eksamination mv.
4.
De anførte satser er timelønsatser pr.
arbejdstime (60 min.).
De i pkt. 3 anførte
forberedelsestider kan ikke overskrides.
Såfremt den til
undervisningen ved erhvervsskoler nødvendige forberedelsestid afviger fra den
under pkt. 3 forudsatte eller den for de fastansatte lærere fastsatte, kan
vedkommende fagministerium bemyndige institutionen til at fastsætte
forberedelsestiden
for timelærere ud fra samme principper som for fastansatte lærere.
5.
Tidsforbruget for
opgavestillelse
, der ikke
indgår i den løbende undervisning, herunder eksamensopgaver, betales alene
med
den for det pågældende fag fastsatte arbejdstimelønsats. Dvs. at der ikke
beregnes forberedelsestid.
6.
For
opgaveretning
ydes ligeledes alene
den for det pågældende fag fastsatte arbejdstimelønsats for den tid, der
medgår
til retning af opgaverne.
Dette gælder
også for lærere, der alene antages til opgaveretning. Vederlaget for
opgaveretning forudsættes som hidtil omregnet på grundlag af særligt
fastsatte
normer til en betaling pr. opgave, opgavesæt el.lign.
7.
For
mundtlig eksamination
ydes der
eksaminator pr. medgået time den for faget fastsatte arbejdstimelønsats med
tillæg af den i pkt. 3 fastsatte forberedelsestid, dog for så vidt angår sats
I
højst 60 minutter. Der ydes altid betaling for mindst 1 eksaminationstime.
Vederlaget forudsættes som
hidtil omregnet på grundlag af særligt fastsatte normer, der beregnes på
grundlag
af det gennemsnitlige tidsforbrug, således at normerne for timelønnede lærere
er i overensstemmelse med normerne for fastansatte lærere for opgaver i samme
fag og på samme niveau.
8. Herudover kan der i
mindre omfang ydes honorering for
andre,
særligt pålagte arbejdsopgaver
, der ikke er undervisning eller indgår som
led i egen undervisning. Der ydes alene betaling for den tid, der medgår til
arbejdet.
9.
For den tid, der deltages i
møder i kollegiale organer
, ydes der
ikke særskilt betaling.
Feriegodtgørelse
9. Til timelønningerne ydes
en
feriegodtgørelse
på 12,5 pct.
Hvis der er tale om
vederlæggelse af merarbejde for lærere, der er fastansat ved institutionen,
jf.
pkt. 13, ydes der dog feriegodtgørelse i henhold til Finansministeriets
Cirkulære om Ferieaftalen.
Sygdom, barsel og omsorgsdage
10.
Såfremt der ved en timelønnet lærers
ansættelse inden for et undervisningsår er aftalt en undervisningsperiode på
4
måneder eller derover eller et undervisningstimetal på 50 eller derover, ydes
der:
a)
Løn under sygdom
for det antal
arbejdstimer, der ville være forbundet med den undervisning, som læreren på
grund af sygdommen har været ude af stand til at varetage.
Sygdommen kan kræves
dokumenteret ved lægeattest.
Sådan sygeløn kan højst ydes
i 3 måneder inden for 12 på hinanden følgende måneder.
For personer, der i
ansættelsesperioden er fuldtidsbeskæftiget andetsteds, eller som inkl. den
timelønnede beskæftigelse har mere end fuld beskæftigelsesgrad, skal aflyste
timer i videst muligt omfang søges læst senere. For de timer, der tidligere
er
betalt med sygeløn, ydes ikke ny betaling.
b)
Hel eller delvis tjenestefrihed uden
lønafkortning til
pasning af et sygt barn
, når
1)
det er barnets første
sygedag,
2)
hensynet til barnets
forhold gør dette nødvendigt,
3)
forholdene på
tjenestestedet tillader det,
4)
barnet er under 18
år, og
5)
barnet er
hjemmeværende
Sygelisten suppleres med
oplysning om fravær på grund af barns første
sygedag.
Ordningen kan for den
enkelte inddrages ved misbrug.
For personer, der i
ansættelsesperioden er fuldtidsbeskæftiget andetsteds, eller som inkl. den
timelønnede beskæftigelse har mere end fuld beskæftigelsesgrad, gælder samme
regler om læsning af aflyste timer som nævnt ovenfor under a).
c)
Løn under barsel, adoption og omsorgsdage
efter Aftale om barsel, adoption og omsorgsdage mellem Finansministeriet og
centralorganisationerne.
Denne bestemmelse gælder
ikke for personer, der i ansættelsesperioden er fuldtidsbeskæftiget
andetsteds.
Til personer, der er
deltidsbeskæftiget andetsteds, ydes der ikke løn under barsel, adoption og
omsorgsdage i det omfang den pågældende inkl. den timelønnede beskæftigelse
har
mere end fuld beskæftigelsesgrad.
Løn under barsel, adoption
og omsorgsdage kan højst ydes indtil ansættelsesperiodens udløb.
Opsigelse
11. Den ansatte kan inden
for ansættelsesperioden opsige ansættelsesforholdet med 1 måneds varsel til
udgangen af en måned. Ansættelsesmyndigheden kan opsige ansættelsesforholdet
med 2 måneders varsel til udgangen af en måned.
Generelle bemærkninger
12.
Arbejdstimetallet for en timelønnet lærers
undervisning må ikke overstige 780 timer årlig.
Ansættelse med mere end 780
arbejdstimer årligt kan således ikke ske i henhold til timelønscirkulæret,
men
skal ske på kvotalønsbasis i henhold til de i vedkommende overenskomst mv.
fastsatte bestemmelser herom.
13.
Såfremt en timelærers ansættelse påregnes at
ville vare mere end 1 måned, skal der forud for ansættelsen træffes skriftlig
aftale om ansættelsesvilkårene, jf. lov om arbejdsgiverens pligt til at
underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.
Personalestyrelsen
henstiller i øvrigt, at der tillige anvendes ansættelseskontrakt på
ansættelsesforhold af under 1 måneds varighed.
Ansættelse kan som hidtil
ske med forbehold for, at der oprettes et hold i det pågældende fag.
Det samlede arbejdstimetal,
der fastsættes i ansættelseskontrakten, bør omfatte eventuelle
opgaveretningstimer.
Såfremt det ikke på
ansættelsestidspunktet er muligt at angive omfanget af opgaveretningstimer,
kan
der i stedet henvises til muligheden for sådanne efter nærmere aftale.
14.
Cirkulæret kan normalt ikke benyttes til
fastansatte læreres merarbejde ved samme undervisningsinstitution. De anførte
timelønsatser kan derfor kun anvendes til eventuelt merarbejde for lærere,
der
er fastansat ved undervisningsinstitutionen, hvis der indgås aftale herom
mellem institutionen og den forhandlingsberettigede organisation.
Ministerierne anmodes om at
påse, at timelønscirkulæret kun anvendes til fastansatte lærere, hvis det af
hensyn til undervisningens tilrettelæggelse eller gennemførelse er
nødvendigt,
at undervisningen varetages af fastansatte lærere som ekstraundervisning ud
over den tjenstlige arbejdsforpligtelse.
Ansatte i ledende stillinger
uden højeste tjenestetid vil ikke kunne honoreres efter timelønscirkulæret
for
undervisning ved egen institution.
15. Skabelonen i bilag 2 for
timelønnede læreres ansættelseskontrakt findes i elektronisk form på
Personalestyrelsens hjemmeside
www.perst.dk
under blanketter.
16.
Cirkulæret har virkning fra 1. januar 2001.
Finansministeriets cirkulære
af 17. september 1998 om timelønnet undervisning ophæves samtidig.
Eventuelle tvivlsspørgsmål
vedrørende cirkulæret forelægges Personalestyrelsen.
Personalestyrelsen, den 17. januar
2001
Marianne Brinch-Fischer
Bilag 1
Vejledning om satsindplacering
Indplacering på
timelønsatserne I-VII sker efter forudgående vurdering af undervisningens
niveau på de forskellige undervisningsområder.
Satserne anvendes som
hovedregel for undervisning på følgende niveauer, idet forberedende
kurser/uddannelse altid er indplaceret lavere:
Sats I
Universitets- og
ingeniørhøjskoleniveau
Sats II
Seminarieniveau
Sats III
Gymnasieniveau,
videregående teknikeruddannelser
Sats IV
Etatsskoleniveau,
kvalificeret
Sats V
Etatsskoleniveau,
almindeligt
Sats VI
Instruktion med
forberedelse
Sats VII
Instruktion uden
forberedelse
Anvendelse af sats I-III
forudsætter generelt, at underviseren har en akademisk uddannelse. For
undervisning inden for områder, hvor sats I-III kan anvendes, skal der ydes
vederlag efter sats I-III, selvom underviseren i det konkrete tilfælde ikke
har
en akademisk uddannelse.
Omvendt ydes der ikke en
underviser med akademisk uddannelse vederlag efter sats I-III, hvis
undervisningen sker på områder, der ikke forudsætter, at underviseren har
akademisk baggrund.
I det følgende er anført
nogle typiske eksempler på anvendelsen af sats I-VII.
Det understreges, at der er
tale om eksempler på satsindplaceringer fra Finansministeriets praksis.
Nedenstående er således ikke udtømmende, men har alene til formål at
illustrere
satsindplacering for nogle konkrete uddannelsesniveauer.
INSTITUTIONER MED FORSKNINGSFORPLIGTELSE:
Bachelor-, kandidat- og
ph.d.-uddannelser:
Sats I
Propædeutisk
undervisning/forberedende kurser:
Sats III
Efteruddannelse:
Sats I
1-årigt kursus ved
Syddansk Universitets Institut for Idræt i praktiske discipliner for
seminarieuddannede
lærere (bortset fra undervisningsøvelser af mere rutinemæssigt præg) samt
specialkursus i husholdning ved Århus Universitet:
Sats II
INSTITUTIONER UDEN FORSKNINGSFORPLIGTELSE:
Generelt:
3½-4½-årige uddannelser:
Sats II
2½-3½-årige uddannelser,
som forudsætter
akademisk uddannelse hos læreren:
Sats III
2½-3½-årige uddannelser,
som
ikke
forudsætter
akademisk uddannelse hos læreren:
Sats IV
Efter-/videreuddannelse,
som forudsætter
akademisk uddannelse hos læreren:
Sats I
Efter-/videreuddannelse,
som
ikke
forudsætter
akademisk uddannelse hos læreren:
Sats II
Gymnasieskoler, HF-kurser:
Den overvejende del af
undervisningen vederlægges i henhold til reglerne herom i overenskomst for
lærere i gymnasieskolen mv. eller med særligt fastsat honorar.
Såfremt der er behov for
at honorere timelønnet undervisning anvendes:
Sats III
Seminarier:
Undervisning på
seminarieniveau:
Sats II
Efter-/videreuddannelse:
Sats I
Håndarbejdsseminarier og
pædagogseminarier:
Undervisning, der
forudsætter akademisk uddannelse:
Sats III
Øvrig undervisning:
Sats IV
Journalistuddannelse:
Undervisning i kursusfag
på Danmarks Journalisthøjskole:
Sats I
Undervisning i de
journalistiske discipliner på 1. og 2. del af journalistuddannelsen:
Sats II
Efter-/videreuddannelse
(Journalisthøjskolen):
Sats I
Terapeutskoler:
Undervisning, der kræver
ganske særlige kvalifikationer hos læreren:
Sats IV
Undervisning i teoretiske
fag i almindelighed:
Sats V
Merkantile og
tekniske uddannelser inkl. landbrugsuddannelser:
Sats I
anvendes kun, hvor der sker undervisning på højt niveau, og
hvor det pågældende uddannelsesniveau normalt kun gennemføres på
universitetet
eller højere læreanstalt, f.eks. visse fag inden for revisoruddannelsen.
Sats II
anvendes, hvor der er tale om en undervisning på et niveau,
hvor uddannelsen er en overbygning på en videregående teknikeruddannelse, som
f.eks. bygningskonstruktøruddannelsen, eller hvor der er tale om en
videregående merkantil uddannelse som f.eks. markedsøkonomuddannelsen.
Sats III
anvendes, hvor der er tale om undervisning på de
erhvervsgymnasiale uddannelser hhx og htx (bortset fra fag på
erhvervsuddannelsesniveau) eller videregående teknikeruddannelser. På
landbrugsskoler benyttes sats III til undervisning på akademisk niveau på
grunduddannelser og overbygningsuddannelser.
Sats IV
anvendes ved undervisning på erhvervsuddannelsesniveau
ifølge aftale af 25. juni 1991 om indtægtsdækket virksomhed på tekniske
skoler.
På landbrugsskoler benyttes sats IV til undervisning på ikke-akademisk niveau
på grunduddannelser og overbygningsuddannelser.
Sats V
anvendes til efteruddannelse af faglærte.
Etatsskolerne:
Undervisning på højere
etatsniveau:
Sats IV
Undervisning på alm.
etatsniveau, f.eks.grunduddannelse:
Sats V
Instruktion med forberedelse:
Sats VI
Instruktion uden forberedelse:
Sats VII
Bilag 2
ANSÆTTELSESKONTRAKT
FOR
TIMELØNNEDE LÆRERE
.............................................................................
...............................................................
ansætter
(institution)
....................................................
(den
timelønnede lærers navn)
....................................................
(den
timelønnede lærers adresse)
1. som timelønnet lærer
fra den
.................
20..
2. som timelønnet lærer
for perioden
.................
20..-
20..
i faget
..................................................................
Det samlede arbejdstimetal
inkl. forberedelsestid, opgaveretning mv. udgør
.... arbejdstimer
Undervisningen skal foregå
på ............................................
(undervisningsstedets
adresse)
Ansættelse sker i henhold
til Personalestyrelsens cirkulære af 17. januar 2001 om timelønnet
undervisning.
Betalingen er henført til
cirkulærets sats ..., hvorefter der ydes ........... pr. arbejdstime.
Aflønning ydes kun for læste
timer. For timer, der ikke læses, fordi de falder på skæve helligdage eller
fridage, ydes ingen betaling. Endvidere ydes ingen betaling for enkelte
timer,
der aflyses af institutionen med en uges varsel eller derover.
Udbetaling finder sted
...................................................
(udbetalingsterminer)
Tidsforbruget for
opgavestillelse
,
der ikke indgår i den løbende undervisning, herunder eksamensopgaver, betales
alene med den for det pågældende fag fastsatte arbejdstimelønsats.
For opgaveretning ydes ligeledes alene den
for det pågældende fag fastsatte arbejdstimelønsats for den tid, der medgår
til
retning af opgaverne.
Vederlaget for
opgaveretning omregnes på grundlag af særligt fastsatte normer til en
betaling
pr. opgave, opgavesæt el.lign.
For
mundtlig eksamination
ydes der eksaminator pr. medgået time den for det pågældende fag fastsatte
arbejdstimelønsats med tillæg af forberedelsestid, dog højst 60 minutter. Der
ydes betaling for mindst 1 eksaminationstime.
For deltagelse i
møder
i kollegiale organer
ydes ikke særskilt betaling.
Til timelønningerne ydes
feriegodtgørelse
med 12,5 pct.
Såfremt der ved en
timelønnet lærers ansættelse inden for et undervisningsår er aftalt en
undervisningsperiode på 4 måneder eller derover eller et undervisningstimetal
på 50 eller derover, ydes der:
a)
Løn under sygdom,
der kan kræves
dokumenteret ved lægeattest, for det antal arbejdstimer, der ville være
forbundet med den undervisning, som læreren på grund af sygdommen har været
ude
af stand til at varetage.
Sådan sygeløn kan højst ydes
i 3 måneder inden for 12 på hinanden følgende måneder.
For personer, der i
ansættelsesperioden er fuldtidsbeskæftiget andetsteds, eller som inkl. den
timelønnede beskæftigelse har mere end fuld beskæftigelsesgrad, skal aflyste
timer i videst muligt omfang søges læst senere, og der skal ikke ydes ny
betaling
for timer, der tidligere er betalt med sygeløn.
b)
Hel eller delvis tjenestefrihed med fuld løn
til
pasning
af sygt barn
, når
1)
det er barnets første
sygedag,
2)
hensynet til barnets
forhold gør dette nødvendigt,
3)
forholdene på tjenestestedet
tillader det,
4)
barnet er under 18
år, og
5)
barnet er
hjemmeværende.
Ordningen kan for den
enkelte inddrages ved misbrug.
c)
Løn under barsel, adoption og omsorgsdage
efter Aftale om barsel, adoption og omsorgsdage mellem Finansministeriet og
centralorganisationerne.
Denne
bestemmelse gælder ikke for personer, der i ansættelsesperioden er
fuldtidsbeskæftiget andetsteds.
Til
personer, der er deltidsbeskæftiget andetsteds, ydes ikke løn under barsel,
adoption og omsorgsdage i det omfang den pågældende inkl. den timelønnede
beskæftigelse har mere end fuld beskæftigelsesgrad. Løn under barsel,
adoption
og omsorgsdage kan dog højst ydes indtil ansættelsesperiodens udløb.
Ansættelsesforholdet kan
inden for ansættelsesperioden fra lærerens side opsiges med 1 måneds varsel
til
udgangen af en måned og fra institutionens side med 2 måneders varsel til
udgangen af en måned.
......................., den
.............. 20..
......................
.
(institutionen)
(læreren)
...................................
(institutionens adresse)
Bilag 3
Timelønnet undervisning
Sats
Timeløn
(grund-
beløb pr.
1/10 1997)
Normal for-
beredelses
tid pr. un-
dervisnings-
time
Samlet løn pr.
undervisnings-
time (grund-
beløb pr.
1/10 1997)
Kr.
Minutter
Kr.
I
173,16
90
432,91
II
173,16
60
346,33
III
173,16
40
288,60
IV
150,93
40
251,55
V
146,63
25
207,72
VI
135,62
15
169,52
VII
126,32
0
126,32
Der kan for undervisning i
enkelte fag være aftalt eller fastsat en forberedelsestid, der er lavere end
den normale.
Den samlede løn pr. undervisningstime kan kun anvendes til
aflønning af de undervisningstimer, hvortil der er knyttet forberedelse,
hvorimod den samlede løn pr. arbejdstime anvendes til aflønning af andre
arbejdsopgaver, hvis aflønning er hjemlet i cirkulæret.
CIRKULÆRE OM
CENSORVEDERLAG
Hermed fremsendes
Personalestyrelsens cirkulære af 17. januar 2001 om censorvederlag.
Cirkulæret har virkning fra
1. januar 2001 og træder i stedet for Finansministeriets cirkulære af 17.
september
1998 om vederlæggelse af censorvirksomhed.
Den væsentligste ændring i
forhold til det tidligere cirkulære er, at der er sket en generel forhøjelse
af
censorsatserne. Øvrige ændringer er af redaktionel karakter.
Efter drøftelser med
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) fastsættes følgende:
Område
1. Vederlag, jf. cirkulæret,
ydes til beskikkede eller særligt tilkaldte censorer:
·
ved skriftlige eksaminer.
·
ved mundtlige eksaminer ved universiteter,
højere uddannelsesinstitutioner samt i visse tilfælde ved lærer- og
pædagogseminarier og lærere ved diplomingeniør- og
eksportingeniøruddannelserne
1
.
·
ved mundtlige eksaminer inden for andre
undervisningsområder, medmindre den pågældende har ansættelse som lærer inden
for undervisningsområdet.
1 I forhold til tidligere er det en nyskabelse, at censur
ved mundtlige eksaminer ved diplomingeniør- og eksportingeniøruddannelserne
kan
omfattes af cirkulæret.
Bortset fra universiteter,
højere uddannelsesinstitutioner og lærer- og pædagogseminarier samt lærere
ved
diplomingeniør- og eksportingeniøruddannelserne kan cirkulæret således ikke
anvendes ved mundtlige eksaminer, hvis censoren har et fast
ansættelsesforhold
inden for samme undervisningsområde.
Censorsatser
2. Vederlaget ved eksamen
udgør pr. censortime (grundbeløb pr. 1. oktober 1997):
Sats
Grundbeløb
A
316,18 kr.
B
261,60 kr.
C
217,53 kr.
D
189,44 kr.
E
156,58 kr.
F
129,57 kr.
For nye områder og for
områder, hvor anden censorvederlag har været gældende, henføres vederlæggelse
til en af grupperne A-F.
Censortaksterne A-F
korresponderer som hovedregel med timelønsatserne I-VI i Personalestyrelsens
cirkulære om timelønnet undervisning.
Censorsatserne
procentreguleres efter den for statens tjenestemænd gældende
lønjusteringsaftale.
Normer for tidsforbrug
3. Ved både skriftlig og
mundtlig eksamen forudsættes det, at fagministeriet (eller hvem der er
bemyndiget hertil) fastsætter normer for det tidsforbrug, der afsættes til
censur af hver enkel skriftlig eksamensopgave,
henholdsvis mundtlig
eksamenspræstation. På grundlag af disse tidsnormer og de i punkt 2 fastsatte
satser beregnes censorvederlag.
Der vil således ikke kunne
ydes særskilt vederlag for den tid, hvori censorer forbereder
eksamensstoffet,
til forudgående eller efterfølgende censormøder mv. Honorering herfor er
inkluderet i censorvederlaget (jf. punkt 2).
Normerne forudsættes fastsat
således, at de angiver det faktiske gennem-snitlige tidsforbrug, og at
betalingen pr. censortime kommer til at svare til de i punkt 2 angivne
satser.
Hvis
fagministeriet/institutionen ønsker normændring, fastsættes denne efter
drøftelse med vedkommende forhandlingsberettigede organisation. Samme
fremgangsmåde anvendes ved fastsættelse af normer på nye områder.
Ændring af en gældende norm
kan alene ske, hvis ændring i arbejdsindsatsen ved censur begrunder det,
eller
hvis normfastsættelsen er sket på et fejlagtigt grundlag.
Feriegodtgørelse
4. Der ydes feriegodtgørelse
på 121/2 pct. af censorvederlaget.
Rejsegodtgørelse
5. Der ydes godtgørelse for
rejseudgifter (befordringsgodtgørelse, time- og dagpenge) efter
Finansministeriets cirkulære om tjenesterejseaftalen.
Generelle bemærkninger
6. Ved tilrettelæggelse af
censur skal det tilstræbes, at der så vidt muligt ikke tillægges den enkelte
censor et højere timetal end 125 censortimer pr. semester/halvår.
For nye undervisningsområder
skal indplacering på satser (jf. punkt 2) ske efter forelæggelse for det
enkelte fagministerium, eller hvem ministeriet måtte bemyndige hertil.
Eventuelle tvivlsspørgsmål
om indplaceringen af en uddannelse forelægges for Personalestyrelsen.
7. Cirkulæret har virkning
fra 1. januar 2001.
Finansministeriets cirkulære
af 17. september 1998 om vederlæggelse af censorvirksomhed ophæves samtidig.
Finansministeriet,
Personalestyrelsen
Den 17. januar 2001
P.M.V.
E.B.
Marianne Brinch-Fischer
Lignende dokumenter
- Cirkulæreskrivelse om timelønnet undervisning og vederlæggelse af censorvirksomhed under Forsvarsministeriets område Retsinformation · 15. marts 2017
- Cirkulære om honorering af censorer ved almen voksenuddannelse, som er beskikket af Undervisningsministeriet Retsinformation · 17. november 2009
- 14.2023 og 15.2023 (Denne sag drejer sig om, hvilken overenskomst der efter erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. august 2024
- KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1738/2005 af 21. oktober 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 1916/2000 for så vidt angår definition og fremsendelse af oplysninger om lønstrukturer (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 21. oktober 2005
- Kommissionens forordning (EF) nr. 1916/2000 af 8. september 2000 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 530/1999 om statistikker over løn- og lønomkostningsstrukturer for så vidt angår definition og fremsendelse af oplysninger om lønstrukturer (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 8. september 2000
- CIRKULÆRE OM EKSTERNE LEKTORER VED DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN OG EKSPORTINGENIØRUDDANNELSEN (Perst.nr. 005-2001) Retsinformation · 30. april 2003