Bekendtgørelse af konvention af 16. juni 1987 med Østrig om social sikring
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af konvention af 16. juni 1987
med Østrig om social sikring
Den 16. juni 1987 udfærdigedes i Wien en konvention mellem Danmark og
Østrig om social sikring.
Konventionen samt en dertil hørende slutprotokol og aftale om
gennemførelse af konventionen har følgende ordlyd:
KONVENTION
MELLEM REPUBLIKKEN ØSTRIG OG KONGERIGET DANMARK OM SOCIAL SIKRING
Republikken Østrig og Kongeriget Danmark,
som ønsker at regulere de to staters forbindelser på det sociale
sikringsområde, er enige om at indgå følgende konvention:
AFSNIT 1
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
(1) I denne konvention betyder udtrykkene
1. Østrig' Republikken Østrig,
»Danmark« Kongeriget Danmark;
2. område'
I henseende til Østrig dens forbundsområde, i henseende til Danmark
Danmarks område med undtagelse af Grønland og Færøerne;
3. Lovgivning'
De love, bekendtgørelser og øvrige administrative forskrifter, der
vedrører de i artikel 2, stk. 1, nævnte grene af social sikring;
4. Kompetent myndighed'
I henseende til Østrig de forbundsministre under hvem den i artikel 2,
stk. 1, 1) nævnte lovgivning henhører, i henseende til Danmark
socialministeren;
5. Institution'
Det organ eller den myndighed, som det påhviler at administrere den
lovgivning, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, eller en del deraf;
6. Kompetent institution'
Læs alt
Den institution, som er kompetent efter den lovgivning, som skal anvendes;
7. Kontantydelser', »rente« eller
»pension«
En kontantydelse, rente eller pension, for så vidt angår alle de dele der
hidrører fra offentlige midler, alle tillæg, tilpasningsbeløb, forhøjelser
samt kapitaliserede beløb;
8. Familieydelser'
I henseende til Østrig familieydelser,
I henseende til Danmark børnetilskud og børnefamilieydelser.
(2) I denne konvention har andre udtryk den betydning, som tillægges dem
i vedkommende lovgivning.
Artikel 2
(1) Denne konvention finder anvendelse på:
1. Den østrigske lovgivning om
a) sygeforsikring,
b)ulykkesforsikring,
c)pensionsforsikring med undtagelse af notarforsikring,
d)familieydelser.
2. På den danske lovgivning om
a)offentlig sygesikring,
b)sygehusvæsenet,
c)svangerskabshygiejne og fødselshjælp,
d)dagpenge ved sygdom eller fødsel,
e)forsikring mod arbejdsskade,
f)social pension,
g)Arbejdsmarkedets Tillægspension
(ATP),
h)børnetilskud og børnefamilieydelser.
(2) Denne konvention finder ligeledes anvendelse på al lovgivning, som
kodificerer, ændrer eller supplerer den lovgivning, som er nævnt i stk. 1.
(3) Denne konvention finder ikke anvendelse på lovgivning vedrørende et
nyt system eller en ny gren inden for social sikring.
(4) Lovgivning, som følger af internationale aftaler med tredjestater,
eller af overstatslig ret eller tjener til administration af samme, skal, for
så vidt de ikke indeholder bestemmelser vedrørende fordeling af
forsikringsbyrder, ikke tages i betragtning i forholdet mellem de
kontraherende parter.
Artikel 3
(1) Denne konvention finder, for så vidt andet ikke er bestemt,
anvendelse på statsborgere i de kontraherende stater og på personer, som
afleder deres ret fra en sådan statsborger.
(2) Denne konvention finder ligeledes anvendelse på flygtninge i medfør
af konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling og den
tilhørende protokol af 31. januar 1967 samt på statsløse i medfør af
konventionen af 28. september 1954 om statsløses retsstilling.
Artikel 4
Ved anvendelse af en kontraherende stats lovgivning ligestilles den anden
stats statsborgere med dennes statsborgere.
Artikel 5
Medmindre andet er bestemt i denne konvention, kan pensioner, renter og
andre kontantydelser, hvortil der er erhvervet ret efter lovgivningen i en af
de kontraherende stater, ikke nedsættes, ændres, stilles i bero, inddrages
eller beslaglægges som følge af, at den berettigede er bosat på en anden
kontraherende stats område end den, hvori den institution, som det påhviler
at udrede ydelsen, har sit hjemsted.
AFSNIT II
REGLER OM HVILKEN LOVGIVNING DER FINDER
ANVENDELSE
Artikel 6
Medmindre andet er bestemt i artiklerne 7 og 8, retter forsikringspligten
for en person, der udøver beskæftigelse på en kontraherende stats område, sig
efter denne stats lovgivning. Dette gælder med hensyn til arbejdstagere
ligeledes, hvis pågældendes bopæl eller arbejdsgiverens hjemsted befinder sig
på den anden kontraherende stats område.
Artikel 7
(1) Bliver en arbejdstager udsendt fra en kontraherende stats område til
den anden kontraherende stats område, skal pågældende fortsat være omfattet
af lovgivningen i den første kontraherende stat indtil udgangen af den 24.
kalendermåned efter udsendelsen, som om pågældende fortsat arbejdede på
dennes område.
(2) Bliver en arbejdstager, der er beskæftiget i et luftfartselskab med
hjemsted på en kontraherende stats område, udsendt fra dette område til den
anden kontraherende stats område, skal pågældende fortsat være omfattet af
den første kontraherende stats lovgivning, som om pågældende fortsat
arbejdede på dennes område.
(3) Er en person beskæftiget som medlem af besætningen på et skib, som
fører en af de kontraherende staters flag, er pågældende omfattet af denne
stats lovgivning.
(4) Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for ægtefæller og børn til
den udsendte arbejdstager, som ledsager pågældende til den anden stats
område, for så vidt de ikke selv påtager sig beskæftigelse der.
Artikel 8
(1) Bliver en statsborger i en kontraherende stat af denne eller af et
medlem af en officiel repræsentation beskæftiget på den anden stats område,
finder lovgivningen i den første stat anvendelse under hele beskæftigelsen,
som om pågældende var beskæftiget der.
(2) Har den arbejdstager, der er nævnt i stk. 1, forud for beskæftigelsen
haft fast ophold i beskæftigelsesstaten, kan pågældende inden 3 måneder efter
beskæftigelsens påbegyndelse vælge at være omfattet af lovgivningen i den
stat, hvori pågældende er beskæftiget. Beslutningen om valget skal meddeles
arbejdsgiveren. Den valgte lovgivning finder anvendelse fra
meddelelsestidspunktet.
(3) Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for de arbejdstagere, der
er nævnt i stk. 1, og som beskæftiges af en anden offentlig arbejdsgiver.
Artikel 9
Efter fælles anmodning fra arbejdstager og arbejdsgiver kan den kompetente
myndighed i den kontraherende stat, hvis lovgivning skulle have fundet
anvendelse efter artiklerne 6-8, tillade undtagelse herfra, såfremt
pågældende bliver undergivet den anden kontraherende stats lovgivning. Ved
afgørelsen tages der hensyn til arten og omstændighederne ved beskæftigelsen.
Forud for afgørelsen gives der den kompetente myndighed i den anden
kontraherende stat lejlighed til at udtale sig. Er arbejdstageren ikke
beskæftiget på denne stats område, behandles pågældende, som om dette var
tilfældet.
AFSNIT III
SÆRLIGE BESTEMMELSER
Kapitel 1
Sygdom og fødsel
Artikel 10
Er retten til en ydelse ifølge en af de kontraherende staters lovgivning
betinget af tilbagelæggelse af forsikrings- eller bopælstider, skal den
kompetente institution i denne kontraherende stat ligeledes tage de
forsikrings- eller bopælstider, der er tilbagelagt i henhold til lovgivningen
i den anden kontraherende stat, i betragtning, for så vidt disse tider ikke
er sammenfaldende, som om der var tale om tider, som blev tilbagelagt efter
den lovgivning, der gælder for denne institution.
Artikel 11
(1) Pensionister, som modtager pension fra begge de kontraherende stater,
omfattes af den lovgivning om sygesikring, der finder anvendelse på det
område, hvor pågældende har fast ophold. Ydes der alene pension efter
lovgivningen i den anden kontraherende stat, anses denne pension som pension
fra den første kontraherende stat.
(2) Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for pensionsansøgere.
Artikel 12
Hvor artikel 11, stk. 1, 2. punktum, finder anvendelse, tildeles ydelserne
i Østrig
af den områdesygekasse, der er kompetent på pågældendes opholdssted,
i Danmark
af den amtslige eller kommunale sundhedsmyndighed, der er kompetent på
pågældendes opholdssted.
Kapitel 2
Alderdom, invaliditet og død (pensioner)
Del 1
Ydelse efter østrigsk lovgivning
Artikel 13
Har en person optjent forsikringsperioder efter lovgivningen i begge de
kontraherende stater, sammenlægges disse med henblik på erhvervelse af ret
til en ydelse efter østrigsk lovgivning, i det omfang disse ikke er
sammenfaldende.
Artikel 14
(1) Gør en person, som efter lovgivningen i begge de kontraherende stater
har optjent forsikringsperioder, eller pågældendes efterladte, krav på en
ydelse, fastsætter den kompetente østrigske institution ydelsen på følgende
måde:
a) Institutionen skal ud fra den lovgivning, der finder anvendelse,
fastslå, om pågældende har krav på ydelsen ved sammenlægning af
forsikringsperioder.
b) Hvis der er ret til en ydelse, skal institutionen derefter beregne det
teoretiske beløb for ydelsen, som ville fremkomme, hvis alle
forsikringsperioder, der er optjent efter begge de kontraherende staters
lovgivninger, var blevet optjent efter dennes lovgivning. Er ydelsens beløb
uafhængigt af forsikringsperiodens længde, gælder dette beløb som teoretisk
beløb.
c) Derefter skal institutionen beregne det faktiske beløb på grundlag af
det beløb, der er beregnet efter b), efter forholdet mellem de
forsikringsperioder, som skal tages i betragtning efter dennes lovgivning og
den samlede varighed af de forsikringsperioder, som skal tages i betragtning
efter lovgivningen i begge kontraherende stater.
(2) Udgør de forsikringsperioder, som skal tages i betragtning efter
østrigsk lovgivning, sammenlagt ikke 12 måneder for beregning af ydelsen,
gives efter denne lovgivning ingen ydelse, medmindre der efter samme
lovgivning også uden anvendelse af artikel 13 er ret til denne ydelse.
Artikel 15
De kompetente østrigske institutioner anvender artiklerne 13 og 14 efter
følgende regler:
1. Til fastlæggelse af, hvilken institution, der er
kompetent, tages udelukkende østrigske forsikringsperioder i betragtning.
2. Som forsikringsperioder tilbagelagt efter dansk
lovgivning gælder bopælstider på dansk område. Som bidragsperioder gælder
endvidere en arbejdstagers eller selvstændig erhvervsdrivendes
beskæftigelsesperioder. Artikel 21 finder tilsvarende anvendelse.
3. Artikel 13 og 14 finder ikke anvendelse for
fastsættelsen af retten til og for ydelsen af tillægspension for
langtidsansatte i medfør af pensionsforsikringen for minearbejdere.
4. Ved anvendelsen af artikel 14, stk. 1, gælder
følgende:
a) Som neutrale perioder gælder også perioder, for hvilke den forsikrede
havde ret til en pension på grund af alder eller invaliditet efter dansk
lovgivning.
b)Beregningsgrundlaget tilvejebringes udelukkende ud fra de østrigske
forsikringsperioder.
c)Bidrag til tillægsforsikring, tillægsydelse til minearbejdere,
plejetilskud og udligningstillæg tages ikke i betragtning.
5. Ved anvendelsen af artikel 14, stk. 1, b) og c),
tages sammenfaldende forsikringsperioder i betragtning i deres faktiske
udstrækning.
6. Hvis, ved anvendelsen af artikel 14, stk. 1, c),
den samlede varighed af de forsikringsperioder, der skal tages i betragtning
efter lovgivningen i begge de kontraherende stater, overstiger det maksimum,
som efter østrigsk lovgivning gælder for beregning af tillægsbeløbet,
beregnes det faktiske beløb efter det forhold, som består mellem varigheden
af de forsikringsperioder, som skal tages i betragtning efter østrigsk
lovgivning, og det nævnte maksimum af forsikringsmåneder.
7. Artikel 14, stk. 1, b) og c), og artikel 17 finder
tilsvarende anvendelse ved beregningen af plejetilskuddet.
8. Det beløb, som er beregnet i medfør af artikel 14,
stk. 1, c), skal i alle tilfælde forhøjes med et tillægsbeløb for så vidt
angår bidrag til tillægsforsikring, tillægsydelse til minearbejdere,
plejetilskud og udligningstillæg.
9. Er udbetalingen af ydelse efter minearbejdernes
pensionsforsikring i medfør af østrigsk lovgivning betinget af, at en
væsentlig del af arbejdet som minearbejder er udført i bestemte virksomheder,
tages efter østrigsk lovgivning alene sådanne danske forsikringsperioder i
betragtning, i hvilke der ligger en beskæftigelse til grund i en lignende
virksomhed med et lignende arbejde.
10. De særlige pensionsudbetalinger medregnes i
størrelsen af den østrigske delydelse; artikel 17 finder tilsvarende
anvendelse.
Artikel 16
(1) Er der efter østrigsk lovgivning, også uden hensyn til artikel 13,
ret til en ydelse, yder den østrigske kompetente institution den ydelse, som
der er ret til alene på grundlag af de forsikringsperioder, som skal tages i
betragtning efter den lovgivning, den skal anvende, i det omfang, der ikke
består en tilsvarende ret efter dansk lovgivning.
(2) En ydelse, der er fastsat efter stk. 1, skal i henhold til artikel 14
fastsættes på ny, hvis der efter dansk lovgivning er en tilsvarende ret til
en ydelse. Denne genfastsættelse gælder med virkning fra den dag, ydelsen
efter dansk lovgivning ydes første gang. Tidligere afgørelsers retskraft er
ikke til hinder for denne nyfastsættelse.
Artikel 17
Har en person ret til en ydelse efter østrigsk lovgivning også uden
hensyntagen til artikel 13, og ville denne være højere end summen af den
østrigske ydelse, der er beregnet efter artikel 14, stk. 1, c), og den danske
ydelse, yder den østrigske institution den således beregnede ydelse som det
faktiske beløb forhøjet med forskelsbeløbet mellem denne sum og den ydelse,
som ville tilkomme den pågældende alene efter den lovgivning, denne
institution skal anvende.
Del 2
Ydelser efter dansk lovgivning
Artikel 18
For så vidt ikke andet er bestemt i det følgende, finder den danske
lovgivning om social pension, hvorefter retten til en ydelse er betinget af
bopæl på dansk område, ikke anvendelse på personer, som har bopæl på østrigsk
område, medmindre der er tale om ret til førtidspension på grund af sociale
forhold.
Artikel 19
(1) Østrigske statsborgere har ret til førtidspension på betingelse af,
at de i den optjeningsperiode, der gælder efter lov om social pension, i en
sammenhængende bopælsperiode på dansk område i mindst 12 måneder har været
fysisk og psykisk i stand til at udøve et normalt erhverv.
(2) Ret til førtidspension på grund af sociale forhold for østrigske
statsborgere er yderligere betinget af, at de har haft fast bopæl på dansk
område i mindst 12 måneder umiddelbart forud for indgivelse af ansøgningen om
pension, og at behovet for pension opstod, mens de havde bopæl på dansk
område.
Artikel 20
(1) Udbetaling af social pension til en østrigsk statsborger, der har
bopæl på østrigsk område, kan kun ske, hvis vedkommende i den
optjeningsperiode, der gælder efter lov om social pension, har været
beskæftiget på dansk område i mindst 12 måneder som arbejdstager eller
selvstændig erhvervsdrivende.
(2) Selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, udbetales en pension,
der er tilkendt en østrigsk statsborger bosat på dansk område dog fortsat på
østrigsk område, hvis vedkommende i den optjeningsperiode, der gælder efter
lov om social pension, har haft fast bopæl på dansk område i mindst 10 år,
hvoraf mindst 5 år ligger umiddelbart forud for ansøgningen om pension.
Artikel 21
Ved anvendelse af artikel 20, stk. 1, gælder følgende:
1. Et medlem af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP),
som har opnået mindst 1 års pensionsanciennitet, skal anses for at have
tilbagelagt en beskæftigelsesperiode på 12 måneder på dansk område;
2. hvis en person godtgør, at pågældende har været
beskæftiget på dansk område i en periode forud for 1. april 1964, medregnes
denne periode også;
3. hvis en person godtgør, at pågældende var
selvstændig erhvervsdrivende på dansk område i en periode, medregnes denne
periode også.
Artikel 22
Når en dansk statsborger har erhvervet ret til folkepension og tillige
alderspension efter østrigsk lovgivning, fastsættes folkepensionens størrelse
uden anvendelse af
a) overgangsbestemmelserne i lov om social pension om ret til fuld
folkepension senest fra den 1. oktober 1989 for personer, som har haft fast
bopæl i Danmark i mindst 10 år efter det fyldte 15. år, heraf mindst 5 år
umiddelbart forud for det fyldte 67. år, eller
b) den tilsvarende bestemmelse i den tidligere lov om folkepension.
Opfylder vedkommende betingelserne for ret til fuld folkepension ved
anvendelse af en af de nævnte bestemmelser, eller i givet fald i medfør af
bestemmelserne i denne konvention, og udgør de pensioner, der skal ydes af
begge parter, sammenlagt mindre end en fuld dansk folkepension, yder den
kompetente danske institution et tillæg svarende til forskellen. Ved denne
beregning tages der alene hensyn til den østrigske alderspension, i det
omfang den ikke beror på bidrag til frivillig forsikring.
Artikel 23
(1) Når en dansk statsborger samtidig har erhvervet ret til en dansk
førtidspension, hvis beløb er fastsat efter de indtil 1. oktober 1984
gældende regler, og en invalide- eller enkepension efter østrigsk lovgivning,
nedsættes tiden fra tilkendelsen af pensionen, indtil den normale
pensionsalders indtræden ved beregningen af den danske pension, efter
forholdet mellem det antal bopælsår, som den pågældende har tilbagelagt på
dansk område forud for forsikringsbegivenhedens indtræden, efter at
pågældende har opnået den nedre aldersgrænse, som er foreskrevet i dansk
lovgivning, og den samlede længde af de bopæls- og forsikringsperioder, som
den pågældende forud for forsikringsbegivenhedens indtræden har tilbagelagt
efter begge de kontraherende staters lovgivninger.
(2) Medfører anvendelsen af stk. 1, at de pensioner, der skal ydes af
begge kontraherende stater, sammenlagt kommer til at udgøre et lavere beløb
end den pension, hvortil der er erhvervet ret alene efter dansk lovgivning,
yder den kompetente danske institution et beløb svarende til forskellen.
Kapitel 3
Erhvervssygdomme
Artikel 24
Er der ved en erhvervssygdom ret til ydelser efter begge kontraherende
staters lovgivning, skal der alene gives ydelser efter lovgivningen i den
kontraherende stat, på hvis område der sidst er udøvet en beskæftigelse, som
kan forårsage den omhandlede erhvervssygdom. I givet fald tages enhver
lignende beskæftigelse på den anden kontraherende stats område i betragtning.
Kapitel 4
Familieydelser
Artikel 25
(1) En person, der sædvanligvis opholder sig på den ene kontraherende
stats område med sine børn og er beskæftiget på den anden kontraherende stats
område, er med hensyn til ret til familieydelser omfattet af den førstnævnte
kontraherende stats lovgivning.
(2) En person, der er beskæftiget på en kontraherende stats område, og
som efter artikel 7 er omfattet af den anden kontraherende stats lovgivning,
skal med hensyn til ret til familieydelser betragtes, som om pågældende
opholdt sig med sine børn på den kontraherende stats område, hvis lovgivning
finder anvendelse ifølge de nævnte regler.
Artikel 26
Såfremt et barn, som sædvanligvis opholder sig på den ene kontraherende
stats område, i medfør af denne konvention har ret til familieydelser efter
begge kontraherende staters lovgivning, finder alene lovgivningen i den
kontraherende stat anvendelse, hvori barnet sædvanligvis opholder sig.
Artikel 27
Børn af østrigske enker og enkemænd eller forældreløse børn af østrigske
statsborgere har, når børnene har bopæl på dansk område, ret til særligt
børnetilskud efter dansk lovgivning efter samme regler, som gælder for
sådanne børn af danske statsborgere. En sådan ret er til stede, hvis både de
børn, der er nævnt i første punktum, eller en af deres forældre har haft
bopæl på dansk område i mindst 6 måneder, og den afdøde fader og/eller moder
på tidspunktet for dødsfaldet havde bopæl på dansk område.
AFSNIT IV
FORSKELLIGE BESTEMMELSER
Artikel 28
(1) De kompetente myndigheder i de kontraherende stater udfærdiger i en
aftale de administrative retningslinier, som er nødvendige for gennemførelse
af denne konvention. Denne aftale kan allerede indgås forud for
ikrafttrædelsen af denne konvention, men kan dog tidligst træde i kraft
samtidig med denne konvention.
(2) De kontraherende staters kompetente myndigeder underretter hinanden
om
a) alle besluttede foranstaltninger med henblik på anvendelsen af denne
konvention,
b) enhver ændring af lovgivningen, der berører anvendelsen af denne
konvention.
(3) Ved anvendelsen af denne konvention skal de kontraherende staters
myndigheder og institutioner bistå hinanden, som om det drejede sig om egen
lovgivning. Denne bistand er vederlagsfri.
(4) De kontraherende staters institutioner og myndigheder kan med henblik
på anvendelse af denne konvention umiddelbart kontakte hinanden samt de
berørte personer eller deres befuldmægtigede.
(5) En kontraherende stats institutioner, myndigheder og retsinstanser
kan ikke afvise ansøgninger og andre dokumenter, som indleveres til dem, som
følge af at de er affattet på den anden kontraherende stats officielle sprog.
(6) Lægeundersøgelser, der skal foretages i forbindelse med anvendelsen
af en kontraherende stats lovgivning, og som angår personer, som opholder sig
på den anden kontraherende stats område, skal efter anmodning fra den
kompetente instans på dennes bekostning foranlediges foretaget af
institutionen på opholdsstedet.
(7) Med hensyn til retshjælp for domstolene finder reglerne om retshjælp
i borgerlige retssager tilsvarende anvendelse.
Artikel 29
For at lette gennemførelsen af denne konvention skal de kompetente
myndigheder navnlig for at opnå en enkel og hurtig forbindelse mellem
vedkommende institutioner på begge sider oprette kontaktorganer.
Artikel 30
(1) Enhver bestemmelse i en kontraherende stats lovgivning om fritagelse
for eller nedsættelse af skatter, stempel-, domstols- eller
registreringsafgifter for akter eller dokumenter, som skal fremlægges ved
anvendelsen af lovgivningen i denne kontraherende stat, finder tilsvarende
anvendelse, for så vidt angår akter og dokumenter, som skal fremlægges ved
anvendelsen af denne konvention eller den anden kontraherende stats
lovgivning.
(2) Akter og dokumenter af enhver art, som skal forelægges ved
anvendelsen af denne konvention, kræver ingen bekræftelse.
Artikel 31
(1) Ansøgninger, erklæringer eller klager, som ved anvendelsen af denne
konvention eller en af de kontraherende staters lovgivning fremsættes for en
myndighed, institution eller andet kompetent organ i en kontraherende stat,
skal anses som ansøgninger, erklæringer eller klager, der er fremsat for en
myndighed, institution eller andet kompetent organ i den anden kontraherende
stat.
(2) Ansøgning om en ydelse fremsat efter en kontraherende stats
lovgivning betragtes ligeledes som ansøgning efter den anden kontraherende
stats lovgivning om en tilsvarende ydelse, som kan komme i betragtning under
hensyn til denne konvention. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgeren
udtrykkelig anmoder om, at fastsættelsen af en ydelse erhvervet på grund af
alder efter lovgivningen i en af de kontraherende stater udskydes.
(3) Ansøgninger, erklæringer eller klager, som ved anvendelse af en
kontraherende stats lovgivning skal afgives til en myndighed, institution
eller andet kompetent organ i denne stat inden for en vis frist, kan inden
for samme frist afgives til den tilsvarende instans i den anden kontraherende
stat.
(4) I de tilfælde, som er nævnt i stk. 1-3, skal den instans overfor
hvilken et krav er gjort gældende, straks oversende de nævnte ansøgninger,
erklæringer eller klager til den tilsvarende instans i den anden
kontraherende stat.
Artikel 32
(1) De institutioner, som er forpligtet til at udbetale ydelser, kan med
frigørende virkning på grundlag af denne konvention udbetale dem i deres eget
lands valuta.
(2) Refusioner i medfør af denne konvention, skal foretages i den valuta,
der anvendes i den kontraherende stat, hvori den institution, som har
udbetalt ydelserne, har sit sæde.
(3) Overførsler i henhold til denne konvention skal foretages i
overensstemmelse med de aftaler, som gælder herom mellem de kontraherende
stater på overførselstidspunktet.
Artikel 33
(1) Har en institution i en kontraherende stat udbetalt forskud på en
ydelse, skal institutionen i den anden kontraherende stat efter anmodning fra
førstnævnte institution tilbageholde den for samme tidsrum henførte
efterbetaling af en tilsvarende ydelse, som der er ret til efter denne
kontraherende stats lovgivning. Har en kontraherende stats institution for et
tidsrum, for hvilket institutionen i den anden kontraherende stat
efterfølgende skal udrede en tilsvarende ydelse, betalt en højere ydelse end
den, som tilkommer vedkommende, skal det beløb, som overstiger denne ydelse
op til størrelsen af det beløb, som efterfølgende skal udbetales, anses som
forskud efter 1. punktum.
(2) Har en institution for bistandsydelser i en kontraherende stat givet
en bistandsydelse i et tidsrum, for hvilket der senere opstår krav på
kontantydelser efter den anden kontraherende stats lovgivning, skal den
kompetente institution i denne kontraherende stat efter anmodning fra
institutionen for bistandsydelser og for dennes regning tilbageholde de
efterbetalinger, som forfalder for samme tidsrum, op til det beløb, som
bistandsydelsen er udbetalt med, som om det gjaldt en bistandsydelse udbetalt
af en bistandsinstitution i sidstnævnte kontraherende stat.
Artikel 34
(1) Tvister mellem de kontraherende stater om fortolkningen eller
anvendelsen af denne konvention skal, så vidt muligt, bilægges gennem de
kontraherende staters kompetente myndigheder.
(2) Kan en tvist ikke bilægges på denne måde, skal den på anmodning fra
en kontraherende stat forelægges en voldgiftsdomstol, som sammensættes
således:
a) Hver af parterne udnævner inden 1 måned fra modtagelsen af anmodningen
om voldgiftsbehandling en voldgiftsdommer. De to således udnævnte
voldgiftsdommere vælger inden for 2 måneder efter, at den part, som har
udnævnt en voldgiftsdommer sidst, har meddelt dette, en statsborger fra en
tredjestat som tredje voldgiftsdommer.
b) Har en kontraherende stat ikke inden for den fastsatte tid udnævnt en
voldgiftsdommer, kan den anden kontraherende stat anmode præsidenten for Den
europæiske Menneskerettighedsdomstol om at udnævne en sådan. Denne
fremgangsmåde iværksættes ligeledes efter anmodning fra en kontraherende
stat, hvis de to dommere ikke kommer overens om valget af den tredje dommer.
(3) Voldgiftsdomstolens afgørelser træffes ved stemmeflertal. Dens
beslutninger er bindende for begge kontraherende stater. Hver kontraherende
stat bærer omkostningerne for den voldgiftsdommer, som den udnævner. De
øvrige omkostninger bæres ligeligt af begge kontraherende stater.
Voldgiftsdomstolen fastsætter selv sine processuelle regler.
AFSNIT V
OVERGANGS- OG SLUTBESTEMMELSER
Artikel 35
(1) Denne konvention begrunder ingen ret til betaling af ydelser for
tiden forud for dens ikrafttræden.
(2) Ved fastsættelse af ret til ydelser efter denne konvention medregnes
også forsikringsperioder, som er tilbagelagt efter lovgivningen i en
kontraherende stat forud for ikrafttrædelsen af denne konvention.
(3) Uanset stk. 1 finder denne konvention også anvendelse på
forsikringsbegivenheder, som er indtrådt før dens ikrafttræden, for så vidt
tidligere krav ikke er gjort op i form af kontante udbetalinger. I sådanne
tilfælde skal efter bestemmelserne i denne konvention
a) pensioner, som der først foreligger ret til i medfør af denne
konvention, fastsættes efter anmodning fra den berettigede,
b) pensioner, som er fastsat før denne konventions ikrafttræden, beregnes
på ny efter anmodning fra den berettigede. De kan ligeledes beregnes på ny af
myndighederne, således at den dag gælder som ansøgningsdag, på hvilken
institutionen behørigt meddeler pågældende, at beregningen er påbegyndt.
Indleveres anmodningen om beregning eller genberegning inden for 2 år
efter denne konventions ikrafttræden eller indledes myndighedernes beregning
inden for denne frist, udbetales ydelserne med virkning fra denne konventions
ikrafttræden, i andre tilfælde fra den dag, som fastsættes i hver af de to
kontraherende staters lovgivning.
(4) Er der i de kontraherende staters lovgivning bestemmelser om ophør
eller forældelse af rettigheder, finder disse bestemmelser ikke anvendelse
for så vidt angår krav efter stk. 3, såfremt den i stk. 3 anførte ansøgning
indgives inden 2 år efter, at denne konvention er trådt i kraft. Bliver
ansøgningen indgivet efter udløbet af denne frist, består kravet på
ydelserne, i det omfang det ikke er ophørt eller forældet, fra
ansøgningstidspunktet, medmindre gunstigere regler i en af de kontraherende
parters lovgivning kommer til anvendelse.
(5) I de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, b), finder artikel 33, stk. 1,
tilsvarende anvendelse.
Artikel 36
De rettigheder, som i henhold til østrigsk lovgivning tilkommer en person,
som af politiske eller religiøse grunde eller på grund af sin afstamning har
fået sine socialsikringsmæssige forhold forringet, berøres ikke af denne
konvention.
Artikel 37
(1) Denne konvention træder i kraft den første dag i den tredje måned
efter udløbet af den måned, i hvilken de to kontraherende stater har meddelt
hinanden, at de betingelser, der er fastsat i den pågældende stats lovgivning
for ikrafttræden af denne konvention, er opfyldt.
(2) Denne konvention indgås på ubestemt tid. Hver kontraherende stat kan
skriftligt med en frist på 3 måneder opsige den ad diplomatisk vej.
(3) Ved opsigelse finder denne konvention fortsat anvendelse for
erhvervede rettigheder endog uden hensyn til indskænkende bestemmelser, som
er fastsat i de ordninger der kommer i betragtning i de tilfælde, hvor en
berettiget opholder sig i udlandet.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de befuldmægtigede fra de to kontraherende
stater undertegnet denne konvention.
UDFÆRDIGET i Wien, den 16. juni 1987 i
to originaltekster på tysk og
på dansk, idet begge tekster har samme
gyldighed.
For Republikken Østrig:
Alfred Dallinger
For Kongeriget Danmark:
Mimi Stilling Jakobsen
SLUTPROTOKOL
TIL KONVENTIONEN
MELLEM REPUBLIKKEN ØSTRIG OG
KONGERIGET DANMARK OM
SOCIAL SIKRING
Ved undertegnelsen af den konvention om social sikring, som er indgået
mellem Republikken Østrig og Kongeriget Danmark i dag, erklærer de
befuldmægtigede for de to kontraherende stater, at der er enighed om følgende
bestemmelser:
I. Til konventionens artikel 4:
1. De to kontraherende staters lovgivning vedrørende
de berettigedes og arbejdsgivernes medvirken i institutionernes og
sammenslutningernes organer, såvel som i jurisdiktionen inden for området
social sikring, berøres ikke.
2. De kontraherende staters lovgivning om forsikring
af personer, der er beskæftiget i en af de to staters officielle
repræsentationer i en tredjestat eller hos medlemmer af en sådan
repræsentation, berøres ikke.
3. Bestemmelser vedrørende fordeling af
forsikringsbyrder i de konventioner, som Østrig har indgået, berøres ikke.
4. Den østrigske lovgivning om medregning af tider
optjent under krigstjeneste eller tider, der ligestilles hermed, berøres
ikke.
5. Bestemmelserne i danske love af 7. juni 1972 om ret
til pension for danske statsborgere, som har haft fast bopæl i Danmark i et
nærmere fastsat tidsrum forud for ansøgningen om pension, berøres ikke.
6. De danske regler i lov om social pension om ophold
i udlandet, der sidestilles med bopæl på dansk område ved opgørelse af
bopælstiden, berøres ikke.
7. De særlige regler i den danske lovgivning om
udenlandske arbejdstageres medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension
(ATP) berøres ikke.
II. Til konventionens artikel 5:
1. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på
udligningstillæg i medfør af østrigsk lovgivning.
2. Den danske lovgivning om social pension med hensyn
til pensionstillæg, hustrutillæg, ægteskabstillæg, personligt tillæg,
bistandstillæg, plejetillæg og invaliditetsydelse berøres ikke, for så vidt
angår personer, der bor uden for Danmarks område.
III. Til konventionens artikel 7, stk. 1, 2 og 4, og artikel 9:
Disse bestemmelser finder anvendelse uden hensyn til de berørte personers
statsborgerskab.
IV. Til konventionens artikel 8:
Disse regler finder tilsvarende anvendelse for det østrigske turistbureau
og for den østrigske handelsdelegerede og pågældendes medarbejdere.
V. Til konventionens aftikel 19 og 20:
Bopælstider, der er tilbagelagt på dansk område forud for den 1. april
1957, tages ikke i betragtning ved beregning af pension efter lov om social
pension til østrigske statsborgere bosat uden for dansk område.
Denne slutprotokol er en bestanddel af konventionen mellem Republikken
Østrig og Kongeriget Danmark om social sikring. Den træder i kraft samme dag
som konventionen og forbliver i kraft så længe som denne.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de befuldmægtigede fra de to stater undertegnet
denne slutprotokol.
UDFÆRDIGET i Wien, den 16. juni 1987 i
to originaltekster på tysk og
på dansk, idet begge tekster har samme
gyldighed.
For Republikken Østrig:
Alfred Dallinger
For Kongeriget Danmark:
Mimi Stilling Jakobsen
AFTALE
OM GENNEMFØRELSE AF KONVENTION
MELLEM REPUBLIKKEN ØSTRIG OG
KONGERIGET DANMARK OM
SOCIAL SIKRING
I henhold til artikel 28, stk., 1, i konventionen mellem Repbublikken
Østrig og Kongeriget Danmark om social sikring af 16. juni 1987 i det
følgende benævnt »konvention« er de kompetente myndigheder blevet
enige om følgende til gennemførelse af konventionen:
AFSNIT I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Definitioner
I denne aftale anvendes de begreber, som er fastsat i konventionens
artikel 1 i den samme betydning, som er tillagt dem i den nævnte artikel.
Artikel 2
Kontaktorganer
Kontaktorganer ifølge konventionens artikel 29 er
I Østrig
For syge-, ulykkes- og pensionsforsikring:
Sammenslutningen af de østrigske Socialforsikringsinstitutioner,
for familieydelser:
Forbundsministeriet,
for miljøbeskyttelse, ungdom og familie;
i Danmark
for arbejdsmarkedets tillægspension:
Arbejdsmarkedets Tillægspension;
i alle andre tilfælde:
Sikringsstyrelsen.
Artikel 3
Kontaktorganernes opgaver
(1) De opgaver, der er fastsat i denne aftale, påhviler kontaktorganerne.
Ved gennemførelsen af konventionen kan de træde i forbindelse med såvel
hinanden som med de berørte personer og disses befuldmægtigede. De skal ved
gennemførelsen af konventionen bistå hinanden.
(2) Kontaktorganerne udarbejder de blanketter, der er nødvendige for
gennemførelsen af denne aftale.
AFSNIT II
ANVENDELSE AF REGLERNE OM, HVILKEN
LOVGIVNING DER FINDER ANVENDELSE
Artikel 4
Udsendte arbejdstagere
I de tilfælde, der er nævnt i konventionens artikel 7, stk. 1, skal den
udsendende stat attestere, at dens lovgivning fortsat skal finde anvendelse.
Attestationen foretages
I Østrig
af den kompetente institution for sygeforsikring;
i Danmark
af Sikringsstyrelsen.
AFSNIT III
ANVENDELSE AF DE SÆRLIGE BESTEMMELSER
VEDRØRENDE DE ENKELTE
YDELSESGRENE
Kapitel 1
Sygdom og fødsel
Artikel 5
Sammenlægning af tider
(1) Når en kontraherende stats institution anvender konventionens artikel
10, skal den berørte person forevise en attest vedrørende de tider, der
kommer i betragtning efter den anden kontraherende stats lovgivning. Attesten
skal på anmodning af den berørte person udfærdiges,
i Østrig
af institutionen for sygeforsikring;
i Danmark
af den sidste bopælskommune.
(2) Foreviser den berørte person ikke denne attest, kan den kompetente
institution anmode den institution i den anden kontraherende stat, som er
angivet i stk. 1, om udfærdigelse og oversendelse af attesten.
Artikel 6
Tildeling af ydelser til pensionister
Ved anvendelse af konventionens artikel 11 skal den institution, der
kommer i betragtning efter artikel 12 i konventionen, til bevis for
pensionskravet tilvejebringe en attest fra den kompetente institution.
Kapitel 2
Alderdom, invaliditet og død (pensioner)
Artikel 7
Behandling af ansøgningerne om ydelser
(1) De kompetente institutioner skal omgående underrette hinanden om en
ansøgning vedrørende en ydelse, på hvilken konventionens afsnit III, kapitel
2, sammenholdt med artikel 31, stk. 2, skal anvendes.
(2) De kompetente institutioner underretter ligeledes hinanden
efterfølgende om øvrige forhold, der er vigtige med henblik på fastsættelsen
af en ydelse, i givet fald vedlagt lægeerklæringer.
(3) De kompetente institutioner underretter hinanden om afgørelser under
sagsforløbet.
Artikel 8
Udbetaling af pensioner
De kompetente institutioner betaler pensioner ved alderdom, invaliditet og
død direkte til de berettigede.
Kapitel 3
Erhvervssygdomme
Artikel 9
Udbetaling af pensioner
Med hensyn til pensioner finder artikel 8 tilsvarende anvendelse.
AFSNIT IV
SLUTBESTEMMELSE
Artikel 10
Ikrafttrædelse
Denne aftale træder i kraft samtidig med konventionen.
UDFÆRDIGET i Wien, den 16. juni 1987 i
to originaltekster på tysk og
på dansk, idet begge tekster har samme
gyldighed.
For forbundsministeren for arbejdsmarkedsmæssige og sociale forhold:
Dr. Schuh
For forbundsministeren for miljøbeskyttelse, ungdom og familie:
Dr. Wohlmann
For socialministeren:
Poul Vorre
Konventionen og slutprotokollen trådte i medfør af artikel 37 i kraft
den 1. marts 1988 og gennemførelsesaftalen samme dato i henhold til
artikel 10.
Udenrigsministeriet, den 22. august 1988
UFFE ELLEMANN-JENSEN
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 647/2005 af 13. april 2005 om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemførelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 EU-lovgivning · 13. april 2005
- 95/1/EF, Euratom, EKSF: Rådets afgørelse af 1. januar 1995 om tilpasning af retsakterne vedrørende nye medlemsstaters tiltrædelse af Den Europæiske Union EU-lovgivning · 1. januar 1995
- 1992 LSF 84 FORSLAG TIL LOV OM DANMARKS TILTRÆDELSE AF AFTALE OM DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE SAMARBEJDSOMRÅDE Retsinformation · 19. november 1992
- Rådets forordning (EF) nr. 118/97 af 2. december 1996 om ændring og ajourfoering af forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere, selvstaendige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, og af forordning (EØF) nr. 574/72 om regler til gennemfoerelse af forordning (EØF) nr. 1408/71 EU-lovgivning · 2. december 1996
- Bekendtgørelse af overenskomst af 9. december 1963 med Østrig om bortfald af legalisation af danske ægteskabsattester og af attester om personlige forhold. Retsinformation · 2. september 1965
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 988/2009 af 16. september 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger og fastlæggelse af indholdet i bilagene (Tekst af relevans for EØS og for Schweiz) EU-lovgivning · 16. september 2009