Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af konvention af 16. juni 1987 med Østrig om social sikring

BKI nr 87 af 22/08/1988Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet1. september 1988

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af konvention af 16. juni 1987

med Østrig om social sikring

Den 16. juni 1987 udfærdigedes i Wien en konvention mellem Danmark og

Østrig om social sikring.

Konventionen samt en dertil hørende slutprotokol og aftale om

gennemførelse af konventionen har følgende ordlyd:

KONVENTION

MELLEM REPUBLIKKEN ØSTRIG OG KONGERIGET DANMARK OM SOCIAL SIKRING

Republikken Østrig og Kongeriget Danmark,

som ønsker at regulere de to staters forbindelser på det sociale

sikringsområde, er enige om at indgå følgende konvention:

AFSNIT 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

(1) I denne konvention betyder udtrykkene

1. Østrig' Republikken Østrig,

»Danmark« Kongeriget Danmark;

2. område'

I henseende til Østrig dens forbundsområde, i henseende til Danmark

Danmarks område med undtagelse af Grønland og Færøerne;

3. Lovgivning'

De love, bekendtgørelser og øvrige administrative forskrifter, der

vedrører de i artikel 2, stk. 1, nævnte grene af social sikring;

4. Kompetent myndighed'

I henseende til Østrig de forbundsministre under hvem den i artikel 2,

stk. 1, 1) nævnte lovgivning henhører, i henseende til Danmark

socialministeren;

5. Institution'

Det organ eller den myndighed, som det påhviler at administrere den

lovgivning, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, eller en del deraf;

6. Kompetent institution'

Læs alt

Den institution, som er kompetent efter den lovgivning, som skal anvendes;

7. Kontantydelser', »rente« eller

»pension«

En kontantydelse, rente eller pension, for så vidt angår alle de dele der

hidrører fra offentlige midler, alle tillæg, tilpasningsbeløb, forhøjelser

samt kapitaliserede beløb;

8. Familieydelser'

I henseende til Østrig familieydelser,

I henseende til Danmark børnetilskud og børnefamilieydelser.

(2) I denne konvention har andre udtryk den betydning, som tillægges dem

i vedkommende lovgivning.

Artikel 2

(1) Denne konvention finder anvendelse på:

1. Den østrigske lovgivning om

a) sygeforsikring,

b)ulykkesforsikring,

c)pensionsforsikring med undtagelse af notarforsikring,

d)familieydelser.

2. På den danske lovgivning om

a)offentlig sygesikring,

b)sygehusvæsenet,

c)svangerskabshygiejne og fødselshjælp,

d)dagpenge ved sygdom eller fødsel,

e)forsikring mod arbejdsskade,

f)social pension,

g)Arbejdsmarkedets Tillægspension

(ATP),

h)børnetilskud og børnefamilieydelser.

(2) Denne konvention finder ligeledes anvendelse på al lovgivning, som

kodificerer, ændrer eller supplerer den lovgivning, som er nævnt i stk. 1.

(3) Denne konvention finder ikke anvendelse på lovgivning vedrørende et

nyt system eller en ny gren inden for social sikring.

(4) Lovgivning, som følger af internationale aftaler med tredjestater,

eller af overstatslig ret eller tjener til administration af samme, skal, for

så vidt de ikke indeholder bestemmelser vedrørende fordeling af

forsikringsbyrder, ikke tages i betragtning i forholdet mellem de

kontraherende parter.

Artikel 3

(1) Denne konvention finder, for så vidt andet ikke er bestemt,

anvendelse på statsborgere i de kontraherende stater og på personer, som

afleder deres ret fra en sådan statsborger.

(2) Denne konvention finder ligeledes anvendelse på flygtninge i medfør

af konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling og den

tilhørende protokol af 31. januar 1967 samt på statsløse i medfør af

konventionen af 28. september 1954 om statsløses retsstilling.

Artikel 4

Ved anvendelse af en kontraherende stats lovgivning ligestilles den anden

stats statsborgere med dennes statsborgere.

Artikel 5

Medmindre andet er bestemt i denne konvention, kan pensioner, renter og

andre kontantydelser, hvortil der er erhvervet ret efter lovgivningen i en af

de kontraherende stater, ikke nedsættes, ændres, stilles i bero, inddrages

eller beslaglægges som følge af, at den berettigede er bosat på en anden

kontraherende stats område end den, hvori den institution, som det påhviler

at udrede ydelsen, har sit hjemsted.

AFSNIT II

REGLER OM HVILKEN LOVGIVNING DER FINDER

ANVENDELSE

Artikel 6

Medmindre andet er bestemt i artiklerne 7 og 8, retter forsikringspligten

for en person, der udøver beskæftigelse på en kontraherende stats område, sig

efter denne stats lovgivning. Dette gælder med hensyn til arbejdstagere

ligeledes, hvis pågældendes bopæl eller arbejdsgiverens hjemsted befinder sig

på den anden kontraherende stats område.

Artikel 7

(1) Bliver en arbejdstager udsendt fra en kontraherende stats område til

den anden kontraherende stats område, skal pågældende fortsat være omfattet

af lovgivningen i den første kontraherende stat indtil udgangen af den 24.

kalendermåned efter udsendelsen, som om pågældende fortsat arbejdede på

dennes område.

(2) Bliver en arbejdstager, der er beskæftiget i et luftfartselskab med

hjemsted på en kontraherende stats område, udsendt fra dette område til den

anden kontraherende stats område, skal pågældende fortsat være omfattet af

den første kontraherende stats lovgivning, som om pågældende fortsat

arbejdede på dennes område.

(3) Er en person beskæftiget som medlem af besætningen på et skib, som

fører en af de kontraherende staters flag, er pågældende omfattet af denne

stats lovgivning.

(4) Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for ægtefæller og børn til

den udsendte arbejdstager, som ledsager pågældende til den anden stats

område, for så vidt de ikke selv påtager sig beskæftigelse der.

Artikel 8

(1) Bliver en statsborger i en kontraherende stat af denne eller af et

medlem af en officiel repræsentation beskæftiget på den anden stats område,

finder lovgivningen i den første stat anvendelse under hele beskæftigelsen,

som om pågældende var beskæftiget der.

(2) Har den arbejdstager, der er nævnt i stk. 1, forud for beskæftigelsen

haft fast ophold i beskæftigelsesstaten, kan pågældende inden 3 måneder efter

beskæftigelsens påbegyndelse vælge at være omfattet af lovgivningen i den

stat, hvori pågældende er beskæftiget. Beslutningen om valget skal meddeles

arbejdsgiveren. Den valgte lovgivning finder anvendelse fra

meddelelsestidspunktet.

(3) Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for de arbejdstagere, der

er nævnt i stk. 1, og som beskæftiges af en anden offentlig arbejdsgiver.

Artikel 9

Efter fælles anmodning fra arbejdstager og arbejdsgiver kan den kompetente

myndighed i den kontraherende stat, hvis lovgivning skulle have fundet

anvendelse efter artiklerne 6-8, tillade undtagelse herfra, såfremt

pågældende bliver undergivet den anden kontraherende stats lovgivning. Ved

afgørelsen tages der hensyn til arten og omstændighederne ved beskæftigelsen.

Forud for afgørelsen gives der den kompetente myndighed i den anden

kontraherende stat lejlighed til at udtale sig. Er arbejdstageren ikke

beskæftiget på denne stats område, behandles pågældende, som om dette var

tilfældet.

AFSNIT III

SÆRLIGE BESTEMMELSER

Kapitel 1

Sygdom og fødsel

Artikel 10

Er retten til en ydelse ifølge en af de kontraherende staters lovgivning

betinget af tilbagelæggelse af forsikrings- eller bopælstider, skal den

kompetente institution i denne kontraherende stat ligeledes tage de

forsikrings- eller bopælstider, der er tilbagelagt i henhold til lovgivningen

i den anden kontraherende stat, i betragtning, for så vidt disse tider ikke

er sammenfaldende, som om der var tale om tider, som blev tilbagelagt efter

den lovgivning, der gælder for denne institution.

Artikel 11

(1) Pensionister, som modtager pension fra begge de kontraherende stater,

omfattes af den lovgivning om sygesikring, der finder anvendelse på det

område, hvor pågældende har fast ophold. Ydes der alene pension efter

lovgivningen i den anden kontraherende stat, anses denne pension som pension

fra den første kontraherende stat.

(2) Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for pensionsansøgere.

Artikel 12

Hvor artikel 11, stk. 1, 2. punktum, finder anvendelse, tildeles ydelserne

i Østrig

af den områdesygekasse, der er kompetent på pågældendes opholdssted,

i Danmark

af den amtslige eller kommunale sundhedsmyndighed, der er kompetent på

pågældendes opholdssted.

Kapitel 2

Alderdom, invaliditet og død (pensioner)

Del 1

Ydelse efter østrigsk lovgivning

Artikel 13

Har en person optjent forsikringsperioder efter lovgivningen i begge de

kontraherende stater, sammenlægges disse med henblik på erhvervelse af ret

til en ydelse efter østrigsk lovgivning, i det omfang disse ikke er

sammenfaldende.

Artikel 14

(1) Gør en person, som efter lovgivningen i begge de kontraherende stater

har optjent forsikringsperioder, eller pågældendes efterladte, krav på en

ydelse, fastsætter den kompetente østrigske institution ydelsen på følgende

måde:

a) Institutionen skal ud fra den lovgivning, der finder anvendelse,

fastslå, om pågældende har krav på ydelsen ved sammenlægning af

forsikringsperioder.

b) Hvis der er ret til en ydelse, skal institutionen derefter beregne det

teoretiske beløb for ydelsen, som ville fremkomme, hvis alle

forsikringsperioder, der er optjent efter begge de kontraherende staters

lovgivninger, var blevet optjent efter dennes lovgivning. Er ydelsens beløb

uafhængigt af forsikringsperiodens længde, gælder dette beløb som teoretisk

beløb.

c) Derefter skal institutionen beregne det faktiske beløb på grundlag af

det beløb, der er beregnet efter b), efter forholdet mellem de

forsikringsperioder, som skal tages i betragtning efter dennes lovgivning og

den samlede varighed af de forsikringsperioder, som skal tages i betragtning

efter lovgivningen i begge kontraherende stater.

(2) Udgør de forsikringsperioder, som skal tages i betragtning efter

østrigsk lovgivning, sammenlagt ikke 12 måneder for beregning af ydelsen,

gives efter denne lovgivning ingen ydelse, medmindre der efter samme

lovgivning også uden anvendelse af artikel 13 er ret til denne ydelse.

Artikel 15

De kompetente østrigske institutioner anvender artiklerne 13 og 14 efter

følgende regler:

1. Til fastlæggelse af, hvilken institution, der er

kompetent, tages udelukkende østrigske forsikringsperioder i betragtning.

2. Som forsikringsperioder tilbagelagt efter dansk

lovgivning gælder bopælstider på dansk område. Som bidragsperioder gælder

endvidere en arbejdstagers eller selvstændig erhvervsdrivendes

beskæftigelsesperioder. Artikel 21 finder tilsvarende anvendelse.

3. Artikel 13 og 14 finder ikke anvendelse for

fastsættelsen af retten til og for ydelsen af tillægspension for

langtidsansatte i medfør af pensionsforsikringen for minearbejdere.

4. Ved anvendelsen af artikel 14, stk. 1, gælder

følgende:

a) Som neutrale perioder gælder også perioder, for hvilke den forsikrede

havde ret til en pension på grund af alder eller invaliditet efter dansk

lovgivning.

b)Beregningsgrundlaget tilvejebringes udelukkende ud fra de østrigske

forsikringsperioder.

c)Bidrag til tillægsforsikring, tillægsydelse til minearbejdere,

plejetilskud og udligningstillæg tages ikke i betragtning.

5. Ved anvendelsen af artikel 14, stk. 1, b) og c),

tages sammenfaldende forsikringsperioder i betragtning i deres faktiske

udstrækning.

6. Hvis, ved anvendelsen af artikel 14, stk. 1, c),

den samlede varighed af de forsikringsperioder, der skal tages i betragtning

efter lovgivningen i begge de kontraherende stater, overstiger det maksimum,

som efter østrigsk lovgivning gælder for beregning af tillægsbeløbet,

beregnes det faktiske beløb efter det forhold, som består mellem varigheden

af de forsikringsperioder, som skal tages i betragtning efter østrigsk

lovgivning, og det nævnte maksimum af forsikringsmåneder.

7. Artikel 14, stk. 1, b) og c), og artikel 17 finder

tilsvarende anvendelse ved beregningen af plejetilskuddet.

8. Det beløb, som er beregnet i medfør af artikel 14,

stk. 1, c), skal i alle tilfælde forhøjes med et tillægsbeløb for så vidt

angår bidrag til tillægsforsikring, tillægsydelse til minearbejdere,

plejetilskud og udligningstillæg.

9. Er udbetalingen af ydelse efter minearbejdernes

pensionsforsikring i medfør af østrigsk lovgivning betinget af, at en

væsentlig del af arbejdet som minearbejder er udført i bestemte virksomheder,

tages efter østrigsk lovgivning alene sådanne danske forsikringsperioder i

betragtning, i hvilke der ligger en beskæftigelse til grund i en lignende

virksomhed med et lignende arbejde.

10. De særlige pensionsudbetalinger medregnes i

størrelsen af den østrigske delydelse; artikel 17 finder tilsvarende

anvendelse.

Artikel 16

(1) Er der efter østrigsk lovgivning, også uden hensyn til artikel 13,

ret til en ydelse, yder den østrigske kompetente institution den ydelse, som

der er ret til alene på grundlag af de forsikringsperioder, som skal tages i

betragtning efter den lovgivning, den skal anvende, i det omfang, der ikke

består en tilsvarende ret efter dansk lovgivning.

(2) En ydelse, der er fastsat efter stk. 1, skal i henhold til artikel 14

fastsættes på ny, hvis der efter dansk lovgivning er en tilsvarende ret til

en ydelse. Denne genfastsættelse gælder med virkning fra den dag, ydelsen

efter dansk lovgivning ydes første gang. Tidligere afgørelsers retskraft er

ikke til hinder for denne nyfastsættelse.

Artikel 17

Har en person ret til en ydelse efter østrigsk lovgivning også uden

hensyntagen til artikel 13, og ville denne være højere end summen af den

østrigske ydelse, der er beregnet efter artikel 14, stk. 1, c), og den danske

ydelse, yder den østrigske institution den således beregnede ydelse som det

faktiske beløb forhøjet med forskelsbeløbet mellem denne sum og den ydelse,

som ville tilkomme den pågældende alene efter den lovgivning, denne

institution skal anvende.

Del 2

Ydelser efter dansk lovgivning

Artikel 18

For så vidt ikke andet er bestemt i det følgende, finder den danske

lovgivning om social pension, hvorefter retten til en ydelse er betinget af

bopæl på dansk område, ikke anvendelse på personer, som har bopæl på østrigsk

område, medmindre der er tale om ret til førtidspension på grund af sociale

forhold.

Artikel 19

(1) Østrigske statsborgere har ret til førtidspension på betingelse af,

at de i den optjeningsperiode, der gælder efter lov om social pension, i en

sammenhængende bopælsperiode på dansk område i mindst 12 måneder har været

fysisk og psykisk i stand til at udøve et normalt erhverv.

(2) Ret til førtidspension på grund af sociale forhold for østrigske

statsborgere er yderligere betinget af, at de har haft fast bopæl på dansk

område i mindst 12 måneder umiddelbart forud for indgivelse af ansøgningen om

pension, og at behovet for pension opstod, mens de havde bopæl på dansk

område.

Artikel 20

(1) Udbetaling af social pension til en østrigsk statsborger, der har

bopæl på østrigsk område, kan kun ske, hvis vedkommende i den

optjeningsperiode, der gælder efter lov om social pension, har været

beskæftiget på dansk område i mindst 12 måneder som arbejdstager eller

selvstændig erhvervsdrivende.

(2) Selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, udbetales en pension,

der er tilkendt en østrigsk statsborger bosat på dansk område dog fortsat på

østrigsk område, hvis vedkommende i den optjeningsperiode, der gælder efter

lov om social pension, har haft fast bopæl på dansk område i mindst 10 år,

hvoraf mindst 5 år ligger umiddelbart forud for ansøgningen om pension.

Artikel 21

Ved anvendelse af artikel 20, stk. 1, gælder følgende:

1. Et medlem af Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP),

som har opnået mindst 1 års pensionsanciennitet, skal anses for at have

tilbagelagt en beskæftigelsesperiode på 12 måneder på dansk område;

2. hvis en person godtgør, at pågældende har været

beskæftiget på dansk område i en periode forud for 1. april 1964, medregnes

denne periode også;

3. hvis en person godtgør, at pågældende var

selvstændig erhvervsdrivende på dansk område i en periode, medregnes denne

periode også.

Artikel 22

Når en dansk statsborger har erhvervet ret til folkepension og tillige

alderspension efter østrigsk lovgivning, fastsættes folkepensionens størrelse

uden anvendelse af

a) overgangsbestemmelserne i lov om social pension om ret til fuld

folkepension senest fra den 1. oktober 1989 for personer, som har haft fast

bopæl i Danmark i mindst 10 år efter det fyldte 15. år, heraf mindst 5 år

umiddelbart forud for det fyldte 67. år, eller

b) den tilsvarende bestemmelse i den tidligere lov om folkepension.

Opfylder vedkommende betingelserne for ret til fuld folkepension ved

anvendelse af en af de nævnte bestemmelser, eller i givet fald i medfør af

bestemmelserne i denne konvention, og udgør de pensioner, der skal ydes af

begge parter, sammenlagt mindre end en fuld dansk folkepension, yder den

kompetente danske institution et tillæg svarende til forskellen. Ved denne

beregning tages der alene hensyn til den østrigske alderspension, i det

omfang den ikke beror på bidrag til frivillig forsikring.

Artikel 23

(1) Når en dansk statsborger samtidig har erhvervet ret til en dansk

førtidspension, hvis beløb er fastsat efter de indtil 1. oktober 1984

gældende regler, og en invalide- eller enkepension efter østrigsk lovgivning,

nedsættes tiden fra tilkendelsen af pensionen, indtil den normale

pensionsalders indtræden ved beregningen af den danske pension, efter

forholdet mellem det antal bopælsår, som den pågældende har tilbagelagt på

dansk område forud for forsikringsbegivenhedens indtræden, efter at

pågældende har opnået den nedre aldersgrænse, som er foreskrevet i dansk

lovgivning, og den samlede længde af de bopæls- og forsikringsperioder, som

den pågældende forud for forsikringsbegivenhedens indtræden har tilbagelagt

efter begge de kontraherende staters lovgivninger.

(2) Medfører anvendelsen af stk. 1, at de pensioner, der skal ydes af

begge kontraherende stater, sammenlagt kommer til at udgøre et lavere beløb

end den pension, hvortil der er erhvervet ret alene efter dansk lovgivning,

yder den kompetente danske institution et beløb svarende til forskellen.

Kapitel 3

Erhvervssygdomme

Artikel 24

Er der ved en erhvervssygdom ret til ydelser efter begge kontraherende

staters lovgivning, skal der alene gives ydelser efter lovgivningen i den

kontraherende stat, på hvis område der sidst er udøvet en beskæftigelse, som

kan forårsage den omhandlede erhvervssygdom. I givet fald tages enhver

lignende beskæftigelse på den anden kontraherende stats område i betragtning.

Kapitel 4

Familieydelser

Artikel 25

(1) En person, der sædvanligvis opholder sig på den ene kontraherende

stats område med sine børn og er beskæftiget på den anden kontraherende stats

område, er med hensyn til ret til familieydelser omfattet af den førstnævnte

kontraherende stats lovgivning.

(2) En person, der er beskæftiget på en kontraherende stats område, og

som efter artikel 7 er omfattet af den anden kontraherende stats lovgivning,

skal med hensyn til ret til familieydelser betragtes, som om pågældende

opholdt sig med sine børn på den kontraherende stats område, hvis lovgivning

finder anvendelse ifølge de nævnte regler.

Artikel 26

Såfremt et barn, som sædvanligvis opholder sig på den ene kontraherende

stats område, i medfør af denne konvention har ret til familieydelser efter

begge kontraherende staters lovgivning, finder alene lovgivningen i den

kontraherende stat anvendelse, hvori barnet sædvanligvis opholder sig.

Artikel 27

Børn af østrigske enker og enkemænd eller forældreløse børn af østrigske

statsborgere har, når børnene har bopæl på dansk område, ret til særligt

børnetilskud efter dansk lovgivning efter samme regler, som gælder for

sådanne børn af danske statsborgere. En sådan ret er til stede, hvis både de

børn, der er nævnt i første punktum, eller en af deres forældre har haft

bopæl på dansk område i mindst 6 måneder, og den afdøde fader og/eller moder

på tidspunktet for dødsfaldet havde bopæl på dansk område.

AFSNIT IV

FORSKELLIGE BESTEMMELSER

Artikel 28

(1) De kompetente myndigheder i de kontraherende stater udfærdiger i en

aftale de administrative retningslinier, som er nødvendige for gennemførelse

af denne konvention. Denne aftale kan allerede indgås forud for

ikrafttrædelsen af denne konvention, men kan dog tidligst træde i kraft

samtidig med denne konvention.

(2) De kontraherende staters kompetente myndigeder underretter hinanden

om

a) alle besluttede foranstaltninger med henblik på anvendelsen af denne

konvention,

b) enhver ændring af lovgivningen, der berører anvendelsen af denne

konvention.

(3) Ved anvendelsen af denne konvention skal de kontraherende staters

myndigheder og institutioner bistå hinanden, som om det drejede sig om egen

lovgivning. Denne bistand er vederlagsfri.

(4) De kontraherende staters institutioner og myndigheder kan med henblik

på anvendelse af denne konvention umiddelbart kontakte hinanden samt de

berørte personer eller deres befuldmægtigede.

(5) En kontraherende stats institutioner, myndigheder og retsinstanser

kan ikke afvise ansøgninger og andre dokumenter, som indleveres til dem, som

følge af at de er affattet på den anden kontraherende stats officielle sprog.

(6) Lægeundersøgelser, der skal foretages i forbindelse med anvendelsen

af en kontraherende stats lovgivning, og som angår personer, som opholder sig

på den anden kontraherende stats område, skal efter anmodning fra den

kompetente instans på dennes bekostning foranlediges foretaget af

institutionen på opholdsstedet.

(7) Med hensyn til retshjælp for domstolene finder reglerne om retshjælp

i borgerlige retssager tilsvarende anvendelse.

Artikel 29

For at lette gennemførelsen af denne konvention skal de kompetente

myndigheder navnlig for at opnå en enkel og hurtig forbindelse mellem

vedkommende institutioner på begge sider oprette kontaktorganer.

Artikel 30

(1) Enhver bestemmelse i en kontraherende stats lovgivning om fritagelse

for eller nedsættelse af skatter, stempel-, domstols- eller

registreringsafgifter for akter eller dokumenter, som skal fremlægges ved

anvendelsen af lovgivningen i denne kontraherende stat, finder tilsvarende

anvendelse, for så vidt angår akter og dokumenter, som skal fremlægges ved

anvendelsen af denne konvention eller den anden kontraherende stats

lovgivning.

(2) Akter og dokumenter af enhver art, som skal forelægges ved

anvendelsen af denne konvention, kræver ingen bekræftelse.

Artikel 31

(1) Ansøgninger, erklæringer eller klager, som ved anvendelsen af denne

konvention eller en af de kontraherende staters lovgivning fremsættes for en

myndighed, institution eller andet kompetent organ i en kontraherende stat,

skal anses som ansøgninger, erklæringer eller klager, der er fremsat for en

myndighed, institution eller andet kompetent organ i den anden kontraherende

stat.

(2) Ansøgning om en ydelse fremsat efter en kontraherende stats

lovgivning betragtes ligeledes som ansøgning efter den anden kontraherende

stats lovgivning om en tilsvarende ydelse, som kan komme i betragtning under

hensyn til denne konvention. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgeren

udtrykkelig anmoder om, at fastsættelsen af en ydelse erhvervet på grund af

alder efter lovgivningen i en af de kontraherende stater udskydes.

(3) Ansøgninger, erklæringer eller klager, som ved anvendelse af en

kontraherende stats lovgivning skal afgives til en myndighed, institution

eller andet kompetent organ i denne stat inden for en vis frist, kan inden

for samme frist afgives til den tilsvarende instans i den anden kontraherende

stat.

(4) I de tilfælde, som er nævnt i stk. 1-3, skal den instans overfor

hvilken et krav er gjort gældende, straks oversende de nævnte ansøgninger,

erklæringer eller klager til den tilsvarende instans i den anden

kontraherende stat.

Artikel 32

(1) De institutioner, som er forpligtet til at udbetale ydelser, kan med

frigørende virkning på grundlag af denne konvention udbetale dem i deres eget

lands valuta.

(2) Refusioner i medfør af denne konvention, skal foretages i den valuta,

der anvendes i den kontraherende stat, hvori den institution, som har

udbetalt ydelserne, har sit sæde.

(3) Overførsler i henhold til denne konvention skal foretages i

overensstemmelse med de aftaler, som gælder herom mellem de kontraherende

stater på overførselstidspunktet.

Artikel 33

(1) Har en institution i en kontraherende stat udbetalt forskud på en

ydelse, skal institutionen i den anden kontraherende stat efter anmodning fra

førstnævnte institution tilbageholde den for samme tidsrum henførte

efterbetaling af en tilsvarende ydelse, som der er ret til efter denne

kontraherende stats lovgivning. Har en kontraherende stats institution for et

tidsrum, for hvilket institutionen i den anden kontraherende stat

efterfølgende skal udrede en tilsvarende ydelse, betalt en højere ydelse end

den, som tilkommer vedkommende, skal det beløb, som overstiger denne ydelse

op til størrelsen af det beløb, som efterfølgende skal udbetales, anses som

forskud efter 1. punktum.

(2) Har en institution for bistandsydelser i en kontraherende stat givet

en bistandsydelse i et tidsrum, for hvilket der senere opstår krav på

kontantydelser efter den anden kontraherende stats lovgivning, skal den

kompetente institution i denne kontraherende stat efter anmodning fra

institutionen for bistandsydelser og for dennes regning tilbageholde de

efterbetalinger, som forfalder for samme tidsrum, op til det beløb, som

bistandsydelsen er udbetalt med, som om det gjaldt en bistandsydelse udbetalt

af en bistandsinstitution i sidstnævnte kontraherende stat.

Artikel 34

(1) Tvister mellem de kontraherende stater om fortolkningen eller

anvendelsen af denne konvention skal, så vidt muligt, bilægges gennem de

kontraherende staters kompetente myndigheder.

(2) Kan en tvist ikke bilægges på denne måde, skal den på anmodning fra

en kontraherende stat forelægges en voldgiftsdomstol, som sammensættes

således:

a) Hver af parterne udnævner inden 1 måned fra modtagelsen af anmodningen

om voldgiftsbehandling en voldgiftsdommer. De to således udnævnte

voldgiftsdommere vælger inden for 2 måneder efter, at den part, som har

udnævnt en voldgiftsdommer sidst, har meddelt dette, en statsborger fra en

tredjestat som tredje voldgiftsdommer.

b) Har en kontraherende stat ikke inden for den fastsatte tid udnævnt en

voldgiftsdommer, kan den anden kontraherende stat anmode præsidenten for Den

europæiske Menneskerettighedsdomstol om at udnævne en sådan. Denne

fremgangsmåde iværksættes ligeledes efter anmodning fra en kontraherende

stat, hvis de to dommere ikke kommer overens om valget af den tredje dommer.

(3) Voldgiftsdomstolens afgørelser træffes ved stemmeflertal. Dens

beslutninger er bindende for begge kontraherende stater. Hver kontraherende

stat bærer omkostningerne for den voldgiftsdommer, som den udnævner. De

øvrige omkostninger bæres ligeligt af begge kontraherende stater.

Voldgiftsdomstolen fastsætter selv sine processuelle regler.

AFSNIT V

OVERGANGS- OG SLUTBESTEMMELSER

Artikel 35

(1) Denne konvention begrunder ingen ret til betaling af ydelser for

tiden forud for dens ikrafttræden.

(2) Ved fastsættelse af ret til ydelser efter denne konvention medregnes

også forsikringsperioder, som er tilbagelagt efter lovgivningen i en

kontraherende stat forud for ikrafttrædelsen af denne konvention.

(3) Uanset stk. 1 finder denne konvention også anvendelse på

forsikringsbegivenheder, som er indtrådt før dens ikrafttræden, for så vidt

tidligere krav ikke er gjort op i form af kontante udbetalinger. I sådanne

tilfælde skal efter bestemmelserne i denne konvention

a) pensioner, som der først foreligger ret til i medfør af denne

konvention, fastsættes efter anmodning fra den berettigede,

b) pensioner, som er fastsat før denne konventions ikrafttræden, beregnes

på ny efter anmodning fra den berettigede. De kan ligeledes beregnes på ny af

myndighederne, således at den dag gælder som ansøgningsdag, på hvilken

institutionen behørigt meddeler pågældende, at beregningen er påbegyndt.

Indleveres anmodningen om beregning eller genberegning inden for 2 år

efter denne konventions ikrafttræden eller indledes myndighedernes beregning

inden for denne frist, udbetales ydelserne med virkning fra denne konventions

ikrafttræden, i andre tilfælde fra den dag, som fastsættes i hver af de to

kontraherende staters lovgivning.

(4) Er der i de kontraherende staters lovgivning bestemmelser om ophør

eller forældelse af rettigheder, finder disse bestemmelser ikke anvendelse

for så vidt angår krav efter stk. 3, såfremt den i stk. 3 anførte ansøgning

indgives inden 2 år efter, at denne konvention er trådt i kraft. Bliver

ansøgningen indgivet efter udløbet af denne frist, består kravet på

ydelserne, i det omfang det ikke er ophørt eller forældet, fra

ansøgningstidspunktet, medmindre gunstigere regler i en af de kontraherende

parters lovgivning kommer til anvendelse.

(5) I de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, b), finder artikel 33, stk. 1,

tilsvarende anvendelse.

Artikel 36

De rettigheder, som i henhold til østrigsk lovgivning tilkommer en person,

som af politiske eller religiøse grunde eller på grund af sin afstamning har

fået sine socialsikringsmæssige forhold forringet, berøres ikke af denne

konvention.

Artikel 37

(1) Denne konvention træder i kraft den første dag i den tredje måned

efter udløbet af den måned, i hvilken de to kontraherende stater har meddelt

hinanden, at de betingelser, der er fastsat i den pågældende stats lovgivning

for ikrafttræden af denne konvention, er opfyldt.

(2) Denne konvention indgås på ubestemt tid. Hver kontraherende stat kan

skriftligt med en frist på 3 måneder opsige den ad diplomatisk vej.

(3) Ved opsigelse finder denne konvention fortsat anvendelse for

erhvervede rettigheder endog uden hensyn til indskænkende bestemmelser, som

er fastsat i de ordninger der kommer i betragtning i de tilfælde, hvor en

berettiget opholder sig i udlandet.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de befuldmægtigede fra de to kontraherende

stater undertegnet denne konvention.

UDFÆRDIGET i Wien, den 16. juni 1987 i

to originaltekster på tysk og

på dansk, idet begge tekster har samme

gyldighed.

For Republikken Østrig:

Alfred Dallinger

For Kongeriget Danmark:

Mimi Stilling Jakobsen

SLUTPROTOKOL

TIL KONVENTIONEN

MELLEM REPUBLIKKEN ØSTRIG OG

KONGERIGET DANMARK OM

SOCIAL SIKRING

Ved undertegnelsen af den konvention om social sikring, som er indgået

mellem Republikken Østrig og Kongeriget Danmark i dag, erklærer de

befuldmægtigede for de to kontraherende stater, at der er enighed om følgende

bestemmelser:

I. Til konventionens artikel 4:

1. De to kontraherende staters lovgivning vedrørende

de berettigedes og arbejdsgivernes medvirken i institutionernes og

sammenslutningernes organer, såvel som i jurisdiktionen inden for området

social sikring, berøres ikke.

2. De kontraherende staters lovgivning om forsikring

af personer, der er beskæftiget i en af de to staters officielle

repræsentationer i en tredjestat eller hos medlemmer af en sådan

repræsentation, berøres ikke.

3. Bestemmelser vedrørende fordeling af

forsikringsbyrder i de konventioner, som Østrig har indgået, berøres ikke.

4. Den østrigske lovgivning om medregning af tider

optjent under krigstjeneste eller tider, der ligestilles hermed, berøres

ikke.

5. Bestemmelserne i danske love af 7. juni 1972 om ret

til pension for danske statsborgere, som har haft fast bopæl i Danmark i et

nærmere fastsat tidsrum forud for ansøgningen om pension, berøres ikke.

6. De danske regler i lov om social pension om ophold

i udlandet, der sidestilles med bopæl på dansk område ved opgørelse af

bopælstiden, berøres ikke.

7. De særlige regler i den danske lovgivning om

udenlandske arbejdstageres medlemskab af Arbejdsmarkedets Tillægspension

(ATP) berøres ikke.

II. Til konventionens artikel 5:

1. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse på

udligningstillæg i medfør af østrigsk lovgivning.

2. Den danske lovgivning om social pension med hensyn

til pensionstillæg, hustrutillæg, ægteskabstillæg, personligt tillæg,

bistandstillæg, plejetillæg og invaliditetsydelse berøres ikke, for så vidt

angår personer, der bor uden for Danmarks område.

III. Til konventionens artikel 7, stk. 1, 2 og 4, og artikel 9:

Disse bestemmelser finder anvendelse uden hensyn til de berørte personers

statsborgerskab.

IV. Til konventionens artikel 8:

Disse regler finder tilsvarende anvendelse for det østrigske turistbureau

og for den østrigske handelsdelegerede og pågældendes medarbejdere.

V. Til konventionens aftikel 19 og 20:

Bopælstider, der er tilbagelagt på dansk område forud for den 1. april

1957, tages ikke i betragtning ved beregning af pension efter lov om social

pension til østrigske statsborgere bosat uden for dansk område.

Denne slutprotokol er en bestanddel af konventionen mellem Republikken

Østrig og Kongeriget Danmark om social sikring. Den træder i kraft samme dag

som konventionen og forbliver i kraft så længe som denne.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de befuldmægtigede fra de to stater undertegnet

denne slutprotokol.

UDFÆRDIGET i Wien, den 16. juni 1987 i

to originaltekster på tysk og

på dansk, idet begge tekster har samme

gyldighed.

For Republikken Østrig:

Alfred Dallinger

For Kongeriget Danmark:

Mimi Stilling Jakobsen

AFTALE

OM GENNEMFØRELSE AF KONVENTION

MELLEM REPUBLIKKEN ØSTRIG OG

KONGERIGET DANMARK OM

SOCIAL SIKRING

I henhold til artikel 28, stk., 1, i konventionen mellem Repbublikken

Østrig og Kongeriget Danmark om social sikring af 16. juni 1987 i det

følgende benævnt »konvention« er de kompetente myndigheder blevet

enige om følgende til gennemførelse af konventionen:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Definitioner

I denne aftale anvendes de begreber, som er fastsat i konventionens

artikel 1 i den samme betydning, som er tillagt dem i den nævnte artikel.

Artikel 2

Kontaktorganer

Kontaktorganer ifølge konventionens artikel 29 er

I Østrig

For syge-, ulykkes- og pensionsforsikring:

Sammenslutningen af de østrigske Socialforsikringsinstitutioner,

for familieydelser:

Forbundsministeriet,

for miljøbeskyttelse, ungdom og familie;

i Danmark

for arbejdsmarkedets tillægspension:

Arbejdsmarkedets Tillægspension;

i alle andre tilfælde:

Sikringsstyrelsen.

Artikel 3

Kontaktorganernes opgaver

(1) De opgaver, der er fastsat i denne aftale, påhviler kontaktorganerne.

Ved gennemførelsen af konventionen kan de træde i forbindelse med såvel

hinanden som med de berørte personer og disses befuldmægtigede. De skal ved

gennemførelsen af konventionen bistå hinanden.

(2) Kontaktorganerne udarbejder de blanketter, der er nødvendige for

gennemførelsen af denne aftale.

AFSNIT II

ANVENDELSE AF REGLERNE OM, HVILKEN

LOVGIVNING DER FINDER ANVENDELSE

Artikel 4

Udsendte arbejdstagere

I de tilfælde, der er nævnt i konventionens artikel 7, stk. 1, skal den

udsendende stat attestere, at dens lovgivning fortsat skal finde anvendelse.

Attestationen foretages

I Østrig

af den kompetente institution for sygeforsikring;

i Danmark

af Sikringsstyrelsen.

AFSNIT III

ANVENDELSE AF DE SÆRLIGE BESTEMMELSER

VEDRØRENDE DE ENKELTE

YDELSESGRENE

Kapitel 1

Sygdom og fødsel

Artikel 5

Sammenlægning af tider

(1) Når en kontraherende stats institution anvender konventionens artikel

10, skal den berørte person forevise en attest vedrørende de tider, der

kommer i betragtning efter den anden kontraherende stats lovgivning. Attesten

skal på anmodning af den berørte person udfærdiges,

i Østrig

af institutionen for sygeforsikring;

i Danmark

af den sidste bopælskommune.

(2) Foreviser den berørte person ikke denne attest, kan den kompetente

institution anmode den institution i den anden kontraherende stat, som er

angivet i stk. 1, om udfærdigelse og oversendelse af attesten.

Artikel 6

Tildeling af ydelser til pensionister

Ved anvendelse af konventionens artikel 11 skal den institution, der

kommer i betragtning efter artikel 12 i konventionen, til bevis for

pensionskravet tilvejebringe en attest fra den kompetente institution.

Kapitel 2

Alderdom, invaliditet og død (pensioner)

Artikel 7

Behandling af ansøgningerne om ydelser

(1) De kompetente institutioner skal omgående underrette hinanden om en

ansøgning vedrørende en ydelse, på hvilken konventionens afsnit III, kapitel

2, sammenholdt med artikel 31, stk. 2, skal anvendes.

(2) De kompetente institutioner underretter ligeledes hinanden

efterfølgende om øvrige forhold, der er vigtige med henblik på fastsættelsen

af en ydelse, i givet fald vedlagt lægeerklæringer.

(3) De kompetente institutioner underretter hinanden om afgørelser under

sagsforløbet.

Artikel 8

Udbetaling af pensioner

De kompetente institutioner betaler pensioner ved alderdom, invaliditet og

død direkte til de berettigede.

Kapitel 3

Erhvervssygdomme

Artikel 9

Udbetaling af pensioner

Med hensyn til pensioner finder artikel 8 tilsvarende anvendelse.

AFSNIT IV

SLUTBESTEMMELSE

Artikel 10

Ikrafttrædelse

Denne aftale træder i kraft samtidig med konventionen.

UDFÆRDIGET i Wien, den 16. juni 1987 i

to originaltekster på tysk og

på dansk, idet begge tekster har samme

gyldighed.

For forbundsministeren for arbejdsmarkedsmæssige og sociale forhold:

Dr. Schuh

For forbundsministeren for miljøbeskyttelse, ungdom og familie:

Dr. Wohlmann

For socialministeren:

Poul Vorre

Konventionen og slutprotokollen trådte i medfør af artikel 37 i kraft

den 1. marts 1988 og gennemførelsesaftalen samme dato i henhold til

artikel 10.

Udenrigsministeriet, den 22. august 1988

UFFE ELLEMANN-JENSEN

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter