Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter

Gældende VEJ nr 244 af 23/12/1993VejledningSkatte- og Vækstministeriet11. januar 1994

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om ændring af lov om lån til betaling

af ejendomsskatter

(Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser)

Resume:

Lov om lån til betaling af ejendomsskatter er blevet ændret således, at

kommunen har pligt til at lade et ejendomsskattelån rykke, hvis låntageren

ønsker at konvertere et foranstående lån.

Det er dog en betingelse, at provenuet af det nye lån ikke er større end

restgælden på det gamle lån med tillæg af omkostninger ved låneomlægningen.

Og det nye lån skal have nogenlunde samme løbetid og afdragsprofil som det

gamle.

Ved den i bilaget til denne vejledning gengivne lov nr. 1083 af 22.

december 1993 er der foretaget nogle ændringer af lov om lån til betaling af

ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven (i det følgende benævnt

låneloven), jf. Indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr. 576 af 28. august

1987, som ændret ved § 9 i lov nr. 192 af 29. marts 1989 og lov nr. 337 af 6.

juni 1991.

Den nye ændringslov vedrører følgende punkter:

1. Rykning ved låneomlægning

2. Redaktionel ændring i forbindelse med dispensation.

1. Rykning ved låneomlægning.

Der er sket en udvidelse af reglerne om rykning af pantebreve udstedt til

sikkerhed for lån til betaling af ejendomsskatter.

Efter § 4 i låneloven er det en betingelse for ydelse af

ejendomsskattelån, at der tinglyses et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev

på ejendommen med oprykkende prioritet til sikkerhed for tilbagebetaling af

lånebeløbet med påløbne renter. Skadesløsbrevet eller ejerpantebrevet skal

have sikkerhed inden for den aktuelle ejendomsværdi på

udstedelsestidspunktet.

Efter de hidtidige regler, jf. lånelovens § 4, stk. 3, kan

Læs alt

kommunalbestyrelsen tillade, at kommunens pantebrev rykker tilbage i

forbindelse med anden lånoptagelse. Kommunens pantebrev skal dog fortsat have

sikkerhed inden for ejendomsværdien.

Hvis det kommunale pantebrev har sikkerhed ud over eller op i nærheden af

ejendomsværdien, vil dette pantebrev således kunne hindre en omlægning af

foranstående lån. Det kommunale pantebrev skal som nævnt have sikkerhed inden

for ejendomsværdien på udstedelsestidspunktet. Men det vil kunne forekomme,

at pantebrevet har sikkerhed ud over den aktuelle ejendomsværdi på det

tidspunkt, hvor en låneomlægning bliver aktuel, hvis eksempelvis

ejendomsværdien er faldet.

For også at give mulighed for låneomlægning i sådanne tilfælde er der i

lånelovens § 4 indsat et nyt stk. 4.

Efter denne bestemmelse har kommunen pligt til at rykke for lån, som

senere ydes efter reglerne i realkreditloven, såfremt disse lån optages til

indfrielse af eksisterende lån med tillæg af omkostningerne ved omlægningen.

Pligten til at rykke gælder, selv om kommunens pantebrev derved får sikkerhed

ud over ejendomsværdien.

Provenuet af det lån, som kommunen er forpligtet til at rykke for, må ikke

være større end restgælden på hidtil foranstående lån med tillæg af

omkostningerne ved låneomlægningen, og det nye lån skal have den samme

løbetid og afdragsprofil som det indfriede lån. Dog kan den faktiske løbetid

på det nye lån forlænges til den nærmeste standardløbetid for

obligationsserier. Der kan således ikke ved låneomlægningen opnås et kontant

provenu.

Det bemærkes, at der samtidig med den omtalte ændring af låneloven er

gennemført en regel om rykning af boligydelseslån (lov nr. 1068 af 22.

december 1993 om ændring af lov om individuel boligstøtte).

2. Redaktionel ændring i forbindelse med dispensation.

Ved ændringslovens § 1, nr. 1, er der sket en ny affattelse af lånelovens

§ 1, stk. 4.

Formålet med denne ændring er at præcisere, at lånelovens betingelse om,

at en låntager skal have fast bopæl her i landet, ikke kan fraviges.

Efter lovens § 1, stk. 2, nr. 1, er det en betingelse for optagelse af

lån, at ejeren eller dennes ægtefælle har fast bopæl her i landet og på det

tidspunkt, til hvilket de pågældende beløb er forfaldne til betaling, er

fyldt 65 år eller får udbetalt pension efter lov om social pension eller lov

om delpension eller modtager af efterløn.

Efter den hidtidige affattelse af lovens § 1, stk. 4, »i særlige

tilfælde (kan) fravige betingelsen i stk. 2, nr. 1.«

Indenrigsministeriet har tidligere udtalt, at man forstod bestemmelsen på

den måde, at den betingelse, der tales om i § 1, stk. 4, er betingelsen om,

at en ansøger skal være fyldt 65 år (eller skal modtage pension efter lov om

social pension eller lov om delpension eller modtager af efterløn). Det vil

sige, at der ikke er hjemmel til at dispensere fra betingelsen om fast bopæl

her i landet. Dette har rent praktisk betydning i relation til sommerhuse,

som også er omfattet af loven, jf. gældende lovs § 1, stk. 2, nr. 2.

Spørgsmålet har været indklaget for Folketingets Ombudsmand, der ikke

fandt at have grundlag for at kritisere denne fortolkning af loven.

Ombudsmanden henstillede dog samtidig til Indenrigsministeriet at søge

dispensationsbestemmelsen præciseret ved nærmest givne lejlighed, hvilket er

sket med den nye affattelse af lånelovens § 1, stk. 4.

Indenrigsministeriet, den 23. december

1993

Birte Weiss

/Niels Jørgen Mau

Bilag

Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring

af ligningsloven

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter