Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af Lov om værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande

Gældende LBK nr 428 af 30/09/1980LovbekendtgørelseForsvarsministeriet14. oktober 1980

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af Lov om værnepligtens

opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande

Hermed bekendtgøres lov nr. 272 af 4. juni 1970 om

værnepligtens opfyldelse ved bistandsarbejde i udviklingslande med de

ændringer, der følger af § 40 i lov nr. 213 af 30. maj 1980.

§ 1. En værnepligtig, der endnu ikke er mødt til

værnepligtstjeneste, kan få tilladelse til at opfylde værnepligten ved

udførelse af bistandsarbejde i udviklingslande.

Stk. 2. Tilladelsen meddeles af indenrigsministeren

efter forhandling med udenrigsministeren og forsvarsministeren.

Stk. 3. Bistandsarbejdet skal ud over forudgående

uddannelse have en varighed af mindst 2 år.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan efter forhandling med

udenrigsministeren og forsvarsministeren bestemme, at værnepligtige læger,

der som studerende har forrettet tjeneste ved forsvarets lægekorps'

rekrutskole, men som endnu ikke er mødt ved forsvarets underlægeskole, kan

opnå tilladelse efter stk. 1.

§ 2. Udenrigsministeren eller den, han bemyndiger

hertil, foretager en bedømmelse af, om ansøgeren er egnet til at udføre

bistandsarbejde, som det må forventes, at der i en nærmere fremtid vil blive

behov for i udviklingslande. Bemyndigelsen kan gives til en privat

organisation.

Stk. 2. Ansøgeren skal deltage i de prøver, der

iværksættes til brug for bedømmelsen.

Stk. 3. Såfremt en ansøger ikke er egnet til bedømmelse

og han ikke tilbagekalder sin ansøgning, meddeler vedkommende minister, jfr.

§ 27 i værnepligtsloven, såfremt beredskabsmæssige hensyn ikke taler herimod,

ham udsættelse med værnepligtstjeneste, dog højst i et tidsrum af 14 måneder.

Dette gælder dog kun, hvis den pågældende ikke tidligere har opnået

udsættelse af denne grund.

Læs alt

§ 3. Tilladelse i henhold til § 1 bortfalder, såfremt

påbegyndelse af forudgående uddannelse eller udsendelse til bistandsarbejde

ikke har fundet sted inden et år efter udløbet af det halvår, hvori

tilladelse er meddelt, eller såfremt den værnepligtige er udeblevet fra

indkaldelse til uddannelse eller fra udsendelse til bistandsarbejde.

Tilladelsen bortfalder endvidere, såfremt uddannelsen afbrydes.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan dog efter forhandling

med udenrigsministeren og forsvarsministeren bestemme, at tilladelsen ikke

bortfalder, eller at den værnepligtige kun skal indkaldes til den

værnepligtstjeneste, som han er udskrevet eller overført til, i et kortere

tidsrum end efter de almindelige regler. Ved afgørelsen skal der navnlig

tages hensyn til, om bortfaldsgrunden beror på den værnepligtiges egne

forhold.

§ 4. Udføres der ikke bistandsarbejde i mindst 2 år,

afgør værnepligtsnævnet, om og i hvilket tidsrum den pågældende skal

indkaldes til den værnepligtstjeneste, som han er udskrevet eller overført

til. Ved afgørelsen skal der navnlig tages hensyn til, om afbrydelsen af

bistandsarbejdet beror på den værnepligtiges egne forhold.

Stk. 2. Ved behandlingen af de i stk. 1 nævnte sager

tiltrædes værnepligtsnævnet af en af udenrigsministeren udpeget tilforordnet.

Stk. 3. Nævnets afgørelser efter stk. 1 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 5. Udenrigsministeren fastsætter regler for

karakteren af bistandsarbejdet og den forudgående uddannelse, herunder

betingelserne for, hvornår bistandsarbejdet eller uddannelsen kan afbrydes.

Ministeren fastsætter endvidere regler med hensyn til indkvartering,

forplejning, lønning m. v., som skal gælde for de værnepligtige under

udsendelsen og den forudgående uddannelse.

Stk. 2. Udenrigsministeren kan bemyndige en privat

organisation til at administrere regler udstedt i medfør af stk. 1.

§ 6. For værnepligtige, der har opnået tilladelse

efter § 1, forlænges den i værnepligtsloven fastsatte højeste alder for

indkaldelse til værnepligtstjeneste med 2 år.

Stk. 2. I øvrigt er de i stk. 1 nævnte værnepligtige,

hvor denne lov ikke bestemmer andet, omfattet af reglerne i værnepligtsloven.

Stk. 3. Bestemmelserne i lov om social bistand om hjælp

til værnepligtige, der gør tjeneste i forsvaret, samt bestemmelserne i lov om

erstatning til skadelidte værnepligtige m. fl. gælder også for værnepligtige,

der opfylder værnepligten ved bistandsarbejde i udviklingslande.

§ 7. Indenrigsministeren kan fastsætte regler for

behandlingen af ansøgninger efter loven. Det kan i reglerne fastsættes, at

ansøgning senest skal være indgivet en vis tid efter, at den værnepligtige

har modtaget indkaldelsesordre til værnepligtstjeneste. Det kan endvidere

bestemmes, at ansøgninger fra værnepligtige, hvem tilladelse efter § 1

tidligere er nægtet, skal afvises uden fornyet prøvelse.

§ 8. Loven træder i kraft den 1. september 1970 og

anvendes på de værnepligtige, der er indkaldt til møde ved det militære

forsvar, civilforsvaret eller civilt arbejde den 1. januar 1971 eller senere.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan efter forhandling med

udenrigsministeren og forsvarsministeren efter ansøgning fritage personer for

værnepligt, hvis de inden den 1. januar 1971 i medfør af lovgivningen om

udsendelse af frivillige til udviklingslandene har udført bistandsarbejde i

mindst 2 år. Det samme gælder personer, som inden den 1. januar 1971 er

udsendt til sådant arbejde, når de har udført dette arbejde i mindst 2 år.

----

Lov nr. 213 af 30. maj 1980, hvis § 40 ændrer affattelsen af §§ 1-8,

indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 38. Loven træder i kraft 1. januar 1981.

Stk. 2. ( - - - .)

Indenrigsministeriet, den 30. september

1980

Henning Rasmussen

/Heide-Jørgensen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter