Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om lån til betaling af ejendomsskatter (Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser).

Gældende CIR nr 16 af 07/02/1983CirkulæreSkatte- og Vækstministeriet16. maj 1983

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om lån til betaling af ejendomsskatter

(Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser).

1. Ved den som bilag til dette cirkulære optrykte lov

nr. 202 af 18. maj 1982 om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring

af ligningsloven er der med virkning fra 1. januar 1983 foretaget en række

ændringer i de hidtidige regler om lån til betaling af ejendomsskatter for

visse parcel- og rækkehuse, jfr. indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr.

393 af 11. august 1978. Ændringerne indebærer en udvidelse af kredsen af de

personer, som har adgang til at opnå lån til betaling af ejendomsskatter,

dels ved at låneadgangen ikke længere er betinget af ejerens økonomiske

forhold, dels ved at visse pensionistgrupper under 65 år er inddraget under

ordningen. Endvidere er også visse andre ejendomme end parcel- og rækkehuse

inddraget under ordningen.

I dette cirkulære gives der en samlet redegørelse for indholdet af

bestemmelserne i den nye lov. Cirkulæret afløser således samtidig alle

tidligere cirkulærer om lån til betaling af ejendomsskatter

(indenrigsministeriets cirkulærer af 17. juni 1965, 15. december 1967, 21.

marts 1972 og 2. august 1978).

2. Ydelse af lån til betaling af ejendomsskatter m.v.

forudsætter en ansøgning fra ejendommens ejer til den primærkommune, som

ejendommen ligger i (beliggenhedskommunen), jfr. lovens § 1, stk. 1. Ved

ejeren forstås alene den eller de, som i henhold til tinglyst skøde har

adkomst til den pågældende ejendom.

3. Hvis ejeren indgiver ansøgning, har den pågældende

kommune, såfremt visse nærmere betingelser er opfyldt, pligt til at yde lån

til ejeren.

HVILKE EJERE KAN FÅ LÅN?

4. Ejeren eller dennes ægtefælle skal have fast bopæl

her i landet og være fyldt 65 år eller modtage eller få forskud på

folkepension, enkepension eller invalidepension eller modtage

Læs alt

invaliditetsydelse, jfr. lovens § 1, stk. 2, 1). For at skabe klarhed om

retstilstanden i de situationer, hvor en persons status som invalide- eller

enkepensionist ophører, er det i bestemmelsen præciseret, at det er

forholdene på det tidspunkt, de pågældende ejendomsskatter m.v. er forfaldne

til betaling, der er afgørende.

Det følger af bestemmelsen, at der er adgang til optagelse af lån, når

blot den ene ægtefælle opfylder betingelserne herfor, uanset om den

pågældende ifølge tinglyst adkomst ejer hele ejendommen, ejer en del af

ejendommen eller ikke ejer nogen del af ejendommen. Er ejendommen i sameje

mellem to, der samlever papirløst, er det som hidtil en forudsætning for

ydelse af lån, at de begge opfylder betingelserne.

I forhold til den hidtidige bestemmelse er det derimod ikke længere nogen

betingelse, at omstændighederne, herunder ejerens økonomiske forhold, taler

for ydelse af lån.

5. Kommunalbestyrelsen kan ifølge lovens § 1, stk. 4,

som hidtil i særlige tilfælde fravige den i pkt. 4 omhandlede betingelse,

hvilket der navnlig vil kunne være anledning til i tilfælde, hvor ejerens

økonomiske situation er forringet på grund af langvarig sygdom.

HVILKE EJENDOMME ER OMFATTET AF ORDNINGEN?

6. Ejendommen skal indeholde en beboelseslejlighed,

der fortrinsvis anvendes af ejeren eller hans husstand til beboelse, herunder

også til fritidsbeboelse, jfr. lovens § 1, stk. 2, 2), 1. pkt. Ordningen

omfatter således parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder, to- og

flerfamiliehuse, stuehuse til landbrugsejendomme, beboelseslejligheder i

erhvervsejendomme iøvrigt samt fritidshuse. Som medlemmer af husstanden

medregnes ejerens ægtefælle, hjemmeværende børn og andre, der har fast ophold

i lejligheden uden at være logerende.

I tilfælde, hvor en enlig ejer er optaget på plejehjem eller over en

længere periode er indlagt på hospital, må kravet om, at ejendommen skal

anvendes til beboelse anses for opfyldt, så længe ejeren bevarer boligen i

sin ejendom, og fraværet ikke med sikkerhed kan antages at blive af permanent

karakter.

At ejendommen fortrinsvis skal anvendes af ejeren eller hans husstand til

beboelse, vil sige, at der kan ydes lån til betaling af de samlede

ejendomsskatter m.v. også i tilfælde, hvor ejeren har udlejet enkelte

værelser. Det er imidlertid en forudsætning, at den væsentligste del af

ejendommen anvendes af ejeren eller hans husstand, samt at ejendommen fortsat

alene anvendes til beboelse. Særligt i relation til fritidshuse er det en

forudsætning, at fritidshuset ikke for længere perioder er udlejet eller

udlånt til andre end medlemmer af husstanden.

For så vidt angår to- eller flerfamiliehuse samt ejendomme, der anvendes

både til bolig- og til erhvervsformål, herunder landbrugsejendomme, kan lån

kun ydes til betaling af ejendomsskatter m.v., der ifølge

vurderingsmyndighedernes fordeling forholdsmæssigt falder på den af ejeren

eller hans husstand beboede lejlighed, jfr. § 1, stk. 2, 2), 2. pkt. I de

tilfælde, hvor der i forvejen af vurderingsmyndighederne er foretaget en

selvstændig vurdering af boligen, vil denne vurdering kunne lægges til grund

ved fordelingen. Foreligger en sådan vurdering ikke, må en erklæring om

skatternes og eventuelle afgifters forholdsmæssige fordeling indhentes fra

vurderingsmyndighederne, jfr. § 8, stk. 1. Vurderingsrådenes afgørelser kan

ankes i overensstemmelse med vurderingslovens ankeregler. Når fordelingen er

endeligt fastlagt, vil det i almindelighed kun være nødvendigt at foretage

ændringer heri, hvis forholdene ændres. Udgifterne i forbindelse med

vurderingsmyndighedernes bistand afholdes af kommunen, jfr. § 8, stk. 2.

PANTESIKRING AF KOMMUNENS TILGODEHAVENDE

7. Endelig er det, ifølge lovens § 1, stk. 2, 3), en

betingelse, at lånet sikres ved tinglyst skadesløsbrev. De nærmere krav til

denne sikkerhedsstillelse fremgår af lovens § 4. Det fremgår heraf, dels at

skadesløsbrevet skal have oprykkende prioritet, dels at skadesløsbrevets

pålydende skal have panteret inden for det beløb, hvortil vurderingsrådet ved

den senest foretagne vurdering har ansat ejendommen til ejendomsværdi inden

omregning (til kontantværdi) efter vurderingslovens § 6A. Ejendommens værdi i

sædvanlig prioriteret stand danner således fortsat grundlag for adgangen til

at optage lån.

Skadesløsbrevets pålydende kan dermed maksimalt svare til forskellen

mellem den omhandlede ejendomsværdi og de foranstående, allerede tinglyste

prioriteter, opgjort til pålydende værdi. Inden for denne maksimumsgrænse vil

det på den anden side i mange tilfælde være praktisk for låntager at

fastsætte skadesløsbrevets pålydende, således at der er dækning for lån et

par år frem i tiden. Af lovens § 9 fremgår det, at de i henhold til loven

udfærdigede skadesløsbreve er fritaget for tinglysningsafgifter og andre

afgifter til det offentlige.

Lån kan først ydes, når skadesløsbrevet foreligger tinglyst uden

præjudicerende retsanmærkninger. Herefter kan lån ydes, indtil det samlede

lånebeløb med tilskrevne renter udgør 95 pct. af skadesløsbrevets pålydende,

idet de resterende 5 pct er reserveret til sikring af omkostningerne ved

eventuel tvangsinddrivelse af lånet. Såfremt skadesløsbrevets pålydende ikke

kan forhøjes eller ikke af ejeren ønskes forhøjet, eller såfremt nyt

skadesløsbrev ikke kan udfærdiges, kan yderligere lån herefter ikke ydes. I

så fald afkræves senere påløbne renter ejeren i forbindelse med den

fremtidige opkrævning af kommunale ejendomsskatter og efter de for disse

gældende regler, jfr. lovens § 4, stk. 3.

Bestemmelsen om, at skadesløsbrevet skal have oprykkende prioritet, må

udelukke, at kommunalbestyrelsen forringer skadesløsbrevets

prioritetsstilling ved efter ejerens anmodning at forsyne skadesløsbrevet med

rykningspåtegning.

LÅN VEDRØRENDE FLERE EJENDOMME MED SAMME EJER

8. Personer, der ejer to eller flere af de i lovens §

1, stk. 2 nævnte ejendomme, kan kun opnå lån til betaling af de

ejendomsskatter m.v., der påhviler en af ejendommene, jfr. lovens § 1, stk.

3. Det er hermed udelukket, at man samtidig opnår lån til betaling af

ejendomsskatter m.v. vedrørende to eller flere ejendomme.

Denne bestemmelse, der udspringer af udvidelsen af lovens område til også

at omfatte fritidshuse, afskærer ikke en person, der hidtil har opnået lån

til betaling af ejendomsskatter m.v. af helårsboligen, fra på et hvilket som

helst tidspunkt i stedet at vælge lån vedrørende fritidshuset eller omvendt,

men ændringen kan først få virkning fra udløbet af den periode, for hvilken

de senest forfaldne ejendomsskatter, til hvilke der er ydet lån, er pålignet.

Bestemmelsen udelukker heller ikke ejeren fra først at udtømme

lånemulighederne i den oprindelig valgte ejendom og derefter overgå til at

udnytte låneordningen i en anden ejendom.

BOLIGYDELSE ELLER LÅN TIL BETALING AF EJENDOMSSKATTER?

9. Ifølge § 4, stk. 1, i lov nr. 64 af 10. marts 1982

om individuel boligstøtte, kan en pensionist, der optager lån efter lov om

lån til betaling af ejendomsskatter, ikke samtidig modtage boligydelse til

boligen. Kommunalbestyrelsen må yde pensionisten fornøden vejledning om

ydelserne efter de to love. Pensionisten kan tidligst opnå ret til

boligydelse med virkning fra udgangen af det år, hvor lånet er optaget,

medmindre lånet er indfriet.

Loven om lån til betaling af ejendomsskatter indeholder ikke nogen

tilsvarende hjemmel til at afslå en ansøgning om lån til betaling af

ejendomsskatter under henvisning til, at pensionisten samtidig oppebærer

boligydelse efter boligstøtteloven. I den foreliggende sammenhæng kan der

således alene blive tale om at nægte boligydelse.

HVAD KAN DER YDES LÅN TIL?

10. Kommunens pligt til at yde lån omfatter ifølge

lovens § 1, stk. 1, 1. pkt., alene lån til betaling af de ejendomsskatter,

herunder også ejendomsskatter til amtskommunen og staten, der påhviler de

pågældende ejendomme. Der er intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen

alene yder lån til delvis betaling af ejendomsskatterne, hvis ejeren ønsker

en sådan begrænset låneordning.

For så vidt angår lån til betaling af vej- og kloakafgifter og lignende,

der påhviler ejendommene, beror det fortsat på kommunalbestyrelsens

beslutning, om en sådan låneordning skal etableres i kommunen, jfr. lovens §

1, stk. 1, 2. pkt., idet det dog er en forudsætning for ydelse af sådanne

lån, at de almindelige betingelser for ydelse af lån til betaling af

ejendomsskatter er opfyldt. Bestemmelsen giver alene kommunalbestyrelsen

mulighed for generelt at beslutte, at låneordningen - ud over ejendomsskatter

- også skal omfatte vej- og kloakudgifter og lignende, der påhviler

ejendommene i kommunen. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet denne

beslutning, og hvis de almindelige betingelser for optagelse af lån i øvrigt

er opfyldt, har enhver ejer krav på, at lån også ydes til betaling af vej- og

kloakafgifter og lignende.

Udtrykket »vej- og kloakafgifter og lignende« omfatter som

udgangspunkt vejbidrag (herunder bidrag til anlæggelse af privat vej),

vejafgifter, kloakbidrag og kloakafgifter (herunder renovationsafgift samt

bidrag og afgifter til rensningsanlæg). Udtrykket omfatter endvidere som

udgangspunkt den enkelte ejers andel i anlægsudgifter vedrørende formål som

de nævnte samt vedrørende kommunal vand-, el- og varmeforsyning i tilfælde,

hvor sådanne udgifter straks i deres helhed afkræves ejerne.

Kommunalbestyrelsen har dog i forbindelse med den ovennævnte beslutning

mulighed for at foretage en snævrere afgrænsning af, hvilke afgifter, bidrag

og engangsudgifter der skal være omfattet af låneordningen i kommunen.

Kommunalbestyrelsen er ligeledes berettiget til i forbindelse med

beslutningen at fastsætte en nedre beløbsgrænse for lån, som kan ydes til de

enkelte ejere. Spørgsmålet om en øvre grænse for størrelsen af lån til

dækning af vej- og kloakafgifter og lignende må derimod anses for at være

reguleret udtømmende ved bestemmelsen i lovens § 4 om sikringen af kommunens

tilgodehavende, jfr. pkt. 7 ovenfor. Kommunalbestyrelsen kan heller ikke

udvide låneordningen til at omfatte lån til betaling for forbrug af

elektricitet, gas, fjernvarme eller andre kommunale leverancer, der betales i

forhold til forbruget. Det samme gælder kontingenter til forsikringer,

grundejerforeninger m.v.

ADMINISTRATIONEN AF DE YDEDE LÅN

11. Kommunens lån, som i forbindelse med hver enkelt

skatte- og afgiftstermin ydes ejeren til dækning af det i vedkommende termin

forfaldende skatte- og afgiftsbeløb, må ikke udbetales til ejeren, men skal

derimod ifølge lovens § 2, 1. pkt., af kommunalbestyrelsen anvendes

umiddelbart til betaling af de skatter og afgifter, hvortil lånet er ydet.

Dette sker for så vidt angår skatter og afgifter til kommunen selv på den

måde, at de pågældende skatter og afgifter bogføres som betalt. Skatte- og

afgiftsbeløb, der tilkommer staten, indbetales af kommunen direkte til staten

i overensstemmelse med de herom gældende afregningsregler på samme måde, som

hvis beløbet var betalt af ejeren. I modsætning til den hidtidige låneordning

gælder det samme derimod ikke længere den amtskommunale andel af de

pågældende skatter og afgifter. Ifølge lovens § 2, 2. pkt., skal kommunen

først udbetale amtskommunens andel med tilskrevne renter, jfr. § 3, ved det

samlede lånebeløbs forfaldstid. Kommunen må derfor give amtskommunen

meddelelse om den amtskommunale del af de skatter og afgifter, kommunen har

ydet lån til betaling af. På dette grundlag bogfører amtskommunen beløbene

som betalt. Om udbetalingen af de omhandlede beløb henvises til pkt. 16

nedenfor.

LÅNENES FORRENTNING

12. Ifølge lovens § 3, 1. pkt., forrentes lånebeløbene

med en årlig rente på 8 pct. Dette gælder ikke alene lån, der ydes til

betaling af ejendomsskatter m.v. vedrørende skatteåret 1983 og følgende

skatteår, men fra og med den 1. januar 1983 også lån, der er ydet til

betaling af ejendomsskatter m.v. vedrørende 1982 og tidligere skatteår, jfr.

§ 11, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt. Renten beregnes som hidtil fra den sidste

rettidige indbetalingsdag for de skatter m.v., til hvis betaling lånebeløbene

anvendes, og tilskrives lånebeløbet ved årets udgang, jfr. § 3, 2. og 3. pkt.

Det rentebeløb, som skal tilskrives ved et års udgang, udgør således 8 pct.

af den samlede gæld ved udgangen af det foregående år, heri indbefattet de på

dette tidspunkt tilskrevne renter, samt forholdvis beregnet rente af de i det

seneste år ydede lån. Ifølge lovens § 6 giver kommunalbestyrelsen hvert år

inden den 15. januar låntageren meddelelse om kommunens tilgodehavende pr. 1.

januar med angivelse af de i det foregående kalenderår betalte

ejendomsskatter m.v. og tilskrevne renter. Kommunens tilgodehavende omfatter

i denne sammenhæng også amtskommunens andel med tilskrevne renter.

FRIVILLIG TILBAGEBETALING AF LÅN INDEN FORFALDSTIDSPUNKTET

13. Den enkelte låntager er som hidtil berettiget til

når som helst at indbetale beløb til kommunen til hel eller delvis

nedbringelse af gælden.

LÅNENES FORFALDSTID

14. Ifølge lovens § 5, 1. pkt., forfalder lånebeløbene

med tilskrevne renter som hovedregel til betaling, hvis ejendommen skifter

ejer, hvad enten dette skyldes ejerens død, et salg eller anden årsag.

Kommunalbestyrelsen skal da straks kræve gælden betalt og skal i mangel af

frivillig betaling tage skridt til tvangsinddrivelse. Fra det tidspunkt, da

kommunalbestyrelsen begynder retsforfølgning til betaling af gælden, kan

denne kræves forrentet med en årlig rente, der svarer til diskontoen med et

tillæg på 2 pct., jfr. § 8 i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

Visse ejerskiftesituationer udløser dog ikke lånets forfald, jfr. § 5,

2-4. pkt.

Ægtefællen har således krav på, at gælden forbliver indestående indtil

næste ejerskifte, hvis ægtefællen overtager ejendommen - herunder til

hensidden i uskiftet bo - ved ejerens død eller i forbindelse med ejerens

optagelse på plejehjem, psykiatrisk institution eller institution til

personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.

Endvidere kan kommunalbestyrelsen i de samme ejerskiftesituationer efter

et konkret skøn tillade, at gælden forbliver indestående indtil næste

ejerskifte, hvis et andet husstandsmedlem end ægtefællen overtager

ejendommen.

Udskydelse af forfaldstidspunktet kan finde sted med hensyn til lån ydet

såvel før som efter den 1. januar 1983, jfr. lovens § 11, stk. 2. Det er ikke

nogen betingelse for udskydelsen af forfaldstidspunktet, at den, der i disse

situationer overtager ejendommen, opfylder betingelserne i lovens § 1, stk.

2, 1).

15. Såvel i den situation, hvor ægtefællen i

forbindelse med overtagelsen udnytter sin adgang til at forlange

forfaldstidspunktet udskudt, som i den situation, hvor et andet

husstandsmedlem end ægtefællen i forbindelse med overtagelsen opnår

kommunalbestyrelsens tilladelse til en udskydelse af forfaldstidspunktet,

jfr. pkt. 14, kan kommunalbestyrelsen ifølge § 5, 2. og 3. pkt., ydermere

efter et konkret skøn tillade, at lån indtil næste ejerskifte fortsat ydes,

uanset om den, der overtager ejendommen, opfylder betingelserne i lovens § 1,

stk. 2, 1). Det er dog forudsat, at fortsat ydelse af lån kun kan finde sted

i overensstemmelse med de almindelige betingelser i lovens § 1, stk. 2, 2) og

3).

AFREGNING TIL AMTSKOMMUNEN

16. Ifølge lovens § 2, 2. pkt., udbetales

amtskommunens andel af de ydede lån med tilskrevne renter først af kommunen

ved det samlede lånebeløbs forfaldstid. Udbetaling vil således skulle ske ved

ejerskifte, med mindre forfaldstidspunktet udskydes i overenstemmelse med

reglerne i lovens § 5, jfr. pkt. 14 ovenfor. I samme forbindelse vil den

amtskommunale andel af de ydede lån yderligere kunne blive forøget efter

ejerskiftet, i det omfang kommunalbestyrelsen beslutter fortsat at yde lån,

jfr. pkt. 15 ovenfor.

At udbetalingen skal ske på det samlede lånebeløbs forfaldstid, indebærer

på den anden side, at amtskommunens andel skal frigives af kommunen, uanset

om kommunen på dette tidspunkt modtager det samlede tilgodehavende eller

nødsages til at søge beløbet tvangsinddrevet.

Indenrigsministeriet, den 7. februar

1983

BRITTA SCHALL HOLBERG

/Mogens Jørgensen

Bilag

Lov nr. 202 af 18. maj 1982 om lån til betaling af ejendomsskatter og om

ændring af ligningsloven

(Udelades her)

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter