Cirkulære om lån til betaling af ejendomsskatter (Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser).
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om lån til betaling af ejendomsskatter
(Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser).
1. Ved den som bilag til dette cirkulære optrykte lov
nr. 202 af 18. maj 1982 om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring
af ligningsloven er der med virkning fra 1. januar 1983 foretaget en række
ændringer i de hidtidige regler om lån til betaling af ejendomsskatter for
visse parcel- og rækkehuse, jfr. indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr.
393 af 11. august 1978. Ændringerne indebærer en udvidelse af kredsen af de
personer, som har adgang til at opnå lån til betaling af ejendomsskatter,
dels ved at låneadgangen ikke længere er betinget af ejerens økonomiske
forhold, dels ved at visse pensionistgrupper under 65 år er inddraget under
ordningen. Endvidere er også visse andre ejendomme end parcel- og rækkehuse
inddraget under ordningen.
I dette cirkulære gives der en samlet redegørelse for indholdet af
bestemmelserne i den nye lov. Cirkulæret afløser således samtidig alle
tidligere cirkulærer om lån til betaling af ejendomsskatter
(indenrigsministeriets cirkulærer af 17. juni 1965, 15. december 1967, 21.
marts 1972 og 2. august 1978).
2. Ydelse af lån til betaling af ejendomsskatter m.v.
forudsætter en ansøgning fra ejendommens ejer til den primærkommune, som
ejendommen ligger i (beliggenhedskommunen), jfr. lovens § 1, stk. 1. Ved
ejeren forstås alene den eller de, som i henhold til tinglyst skøde har
adkomst til den pågældende ejendom.
3. Hvis ejeren indgiver ansøgning, har den pågældende
kommune, såfremt visse nærmere betingelser er opfyldt, pligt til at yde lån
til ejeren.
HVILKE EJERE KAN FÅ LÅN?
4. Ejeren eller dennes ægtefælle skal have fast bopæl
her i landet og være fyldt 65 år eller modtage eller få forskud på
folkepension, enkepension eller invalidepension eller modtage
Læs alt
invaliditetsydelse, jfr. lovens § 1, stk. 2, 1). For at skabe klarhed om
retstilstanden i de situationer, hvor en persons status som invalide- eller
enkepensionist ophører, er det i bestemmelsen præciseret, at det er
forholdene på det tidspunkt, de pågældende ejendomsskatter m.v. er forfaldne
til betaling, der er afgørende.
Det følger af bestemmelsen, at der er adgang til optagelse af lån, når
blot den ene ægtefælle opfylder betingelserne herfor, uanset om den
pågældende ifølge tinglyst adkomst ejer hele ejendommen, ejer en del af
ejendommen eller ikke ejer nogen del af ejendommen. Er ejendommen i sameje
mellem to, der samlever papirløst, er det som hidtil en forudsætning for
ydelse af lån, at de begge opfylder betingelserne.
I forhold til den hidtidige bestemmelse er det derimod ikke længere nogen
betingelse, at omstændighederne, herunder ejerens økonomiske forhold, taler
for ydelse af lån.
5. Kommunalbestyrelsen kan ifølge lovens § 1, stk. 4,
som hidtil i særlige tilfælde fravige den i pkt. 4 omhandlede betingelse,
hvilket der navnlig vil kunne være anledning til i tilfælde, hvor ejerens
økonomiske situation er forringet på grund af langvarig sygdom.
HVILKE EJENDOMME ER OMFATTET AF ORDNINGEN?
6. Ejendommen skal indeholde en beboelseslejlighed,
der fortrinsvis anvendes af ejeren eller hans husstand til beboelse, herunder
også til fritidsbeboelse, jfr. lovens § 1, stk. 2, 2), 1. pkt. Ordningen
omfatter således parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder, to- og
flerfamiliehuse, stuehuse til landbrugsejendomme, beboelseslejligheder i
erhvervsejendomme iøvrigt samt fritidshuse. Som medlemmer af husstanden
medregnes ejerens ægtefælle, hjemmeværende børn og andre, der har fast ophold
i lejligheden uden at være logerende.
I tilfælde, hvor en enlig ejer er optaget på plejehjem eller over en
længere periode er indlagt på hospital, må kravet om, at ejendommen skal
anvendes til beboelse anses for opfyldt, så længe ejeren bevarer boligen i
sin ejendom, og fraværet ikke med sikkerhed kan antages at blive af permanent
karakter.
At ejendommen fortrinsvis skal anvendes af ejeren eller hans husstand til
beboelse, vil sige, at der kan ydes lån til betaling af de samlede
ejendomsskatter m.v. også i tilfælde, hvor ejeren har udlejet enkelte
værelser. Det er imidlertid en forudsætning, at den væsentligste del af
ejendommen anvendes af ejeren eller hans husstand, samt at ejendommen fortsat
alene anvendes til beboelse. Særligt i relation til fritidshuse er det en
forudsætning, at fritidshuset ikke for længere perioder er udlejet eller
udlånt til andre end medlemmer af husstanden.
For så vidt angår to- eller flerfamiliehuse samt ejendomme, der anvendes
både til bolig- og til erhvervsformål, herunder landbrugsejendomme, kan lån
kun ydes til betaling af ejendomsskatter m.v., der ifølge
vurderingsmyndighedernes fordeling forholdsmæssigt falder på den af ejeren
eller hans husstand beboede lejlighed, jfr. § 1, stk. 2, 2), 2. pkt. I de
tilfælde, hvor der i forvejen af vurderingsmyndighederne er foretaget en
selvstændig vurdering af boligen, vil denne vurdering kunne lægges til grund
ved fordelingen. Foreligger en sådan vurdering ikke, må en erklæring om
skatternes og eventuelle afgifters forholdsmæssige fordeling indhentes fra
vurderingsmyndighederne, jfr. § 8, stk. 1. Vurderingsrådenes afgørelser kan
ankes i overensstemmelse med vurderingslovens ankeregler. Når fordelingen er
endeligt fastlagt, vil det i almindelighed kun være nødvendigt at foretage
ændringer heri, hvis forholdene ændres. Udgifterne i forbindelse med
vurderingsmyndighedernes bistand afholdes af kommunen, jfr. § 8, stk. 2.
PANTESIKRING AF KOMMUNENS TILGODEHAVENDE
7. Endelig er det, ifølge lovens § 1, stk. 2, 3), en
betingelse, at lånet sikres ved tinglyst skadesløsbrev. De nærmere krav til
denne sikkerhedsstillelse fremgår af lovens § 4. Det fremgår heraf, dels at
skadesløsbrevet skal have oprykkende prioritet, dels at skadesløsbrevets
pålydende skal have panteret inden for det beløb, hvortil vurderingsrådet ved
den senest foretagne vurdering har ansat ejendommen til ejendomsværdi inden
omregning (til kontantværdi) efter vurderingslovens § 6A. Ejendommens værdi i
sædvanlig prioriteret stand danner således fortsat grundlag for adgangen til
at optage lån.
Skadesløsbrevets pålydende kan dermed maksimalt svare til forskellen
mellem den omhandlede ejendomsværdi og de foranstående, allerede tinglyste
prioriteter, opgjort til pålydende værdi. Inden for denne maksimumsgrænse vil
det på den anden side i mange tilfælde være praktisk for låntager at
fastsætte skadesløsbrevets pålydende, således at der er dækning for lån et
par år frem i tiden. Af lovens § 9 fremgår det, at de i henhold til loven
udfærdigede skadesløsbreve er fritaget for tinglysningsafgifter og andre
afgifter til det offentlige.
Lån kan først ydes, når skadesløsbrevet foreligger tinglyst uden
præjudicerende retsanmærkninger. Herefter kan lån ydes, indtil det samlede
lånebeløb med tilskrevne renter udgør 95 pct. af skadesløsbrevets pålydende,
idet de resterende 5 pct er reserveret til sikring af omkostningerne ved
eventuel tvangsinddrivelse af lånet. Såfremt skadesløsbrevets pålydende ikke
kan forhøjes eller ikke af ejeren ønskes forhøjet, eller såfremt nyt
skadesløsbrev ikke kan udfærdiges, kan yderligere lån herefter ikke ydes. I
så fald afkræves senere påløbne renter ejeren i forbindelse med den
fremtidige opkrævning af kommunale ejendomsskatter og efter de for disse
gældende regler, jfr. lovens § 4, stk. 3.
Bestemmelsen om, at skadesløsbrevet skal have oprykkende prioritet, må
udelukke, at kommunalbestyrelsen forringer skadesløsbrevets
prioritetsstilling ved efter ejerens anmodning at forsyne skadesløsbrevet med
rykningspåtegning.
LÅN VEDRØRENDE FLERE EJENDOMME MED SAMME EJER
8. Personer, der ejer to eller flere af de i lovens §
1, stk. 2 nævnte ejendomme, kan kun opnå lån til betaling af de
ejendomsskatter m.v., der påhviler en af ejendommene, jfr. lovens § 1, stk.
3. Det er hermed udelukket, at man samtidig opnår lån til betaling af
ejendomsskatter m.v. vedrørende to eller flere ejendomme.
Denne bestemmelse, der udspringer af udvidelsen af lovens område til også
at omfatte fritidshuse, afskærer ikke en person, der hidtil har opnået lån
til betaling af ejendomsskatter m.v. af helårsboligen, fra på et hvilket som
helst tidspunkt i stedet at vælge lån vedrørende fritidshuset eller omvendt,
men ændringen kan først få virkning fra udløbet af den periode, for hvilken
de senest forfaldne ejendomsskatter, til hvilke der er ydet lån, er pålignet.
Bestemmelsen udelukker heller ikke ejeren fra først at udtømme
lånemulighederne i den oprindelig valgte ejendom og derefter overgå til at
udnytte låneordningen i en anden ejendom.
BOLIGYDELSE ELLER LÅN TIL BETALING AF EJENDOMSSKATTER?
9. Ifølge § 4, stk. 1, i lov nr. 64 af 10. marts 1982
om individuel boligstøtte, kan en pensionist, der optager lån efter lov om
lån til betaling af ejendomsskatter, ikke samtidig modtage boligydelse til
boligen. Kommunalbestyrelsen må yde pensionisten fornøden vejledning om
ydelserne efter de to love. Pensionisten kan tidligst opnå ret til
boligydelse med virkning fra udgangen af det år, hvor lånet er optaget,
medmindre lånet er indfriet.
Loven om lån til betaling af ejendomsskatter indeholder ikke nogen
tilsvarende hjemmel til at afslå en ansøgning om lån til betaling af
ejendomsskatter under henvisning til, at pensionisten samtidig oppebærer
boligydelse efter boligstøtteloven. I den foreliggende sammenhæng kan der
således alene blive tale om at nægte boligydelse.
HVAD KAN DER YDES LÅN TIL?
10. Kommunens pligt til at yde lån omfatter ifølge
lovens § 1, stk. 1, 1. pkt., alene lån til betaling af de ejendomsskatter,
herunder også ejendomsskatter til amtskommunen og staten, der påhviler de
pågældende ejendomme. Der er intet til hinder for, at kommunalbestyrelsen
alene yder lån til delvis betaling af ejendomsskatterne, hvis ejeren ønsker
en sådan begrænset låneordning.
For så vidt angår lån til betaling af vej- og kloakafgifter og lignende,
der påhviler ejendommene, beror det fortsat på kommunalbestyrelsens
beslutning, om en sådan låneordning skal etableres i kommunen, jfr. lovens §
1, stk. 1, 2. pkt., idet det dog er en forudsætning for ydelse af sådanne
lån, at de almindelige betingelser for ydelse af lån til betaling af
ejendomsskatter er opfyldt. Bestemmelsen giver alene kommunalbestyrelsen
mulighed for generelt at beslutte, at låneordningen - ud over ejendomsskatter
- også skal omfatte vej- og kloakudgifter og lignende, der påhviler
ejendommene i kommunen. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet denne
beslutning, og hvis de almindelige betingelser for optagelse af lån i øvrigt
er opfyldt, har enhver ejer krav på, at lån også ydes til betaling af vej- og
kloakafgifter og lignende.
Udtrykket »vej- og kloakafgifter og lignende« omfatter som
udgangspunkt vejbidrag (herunder bidrag til anlæggelse af privat vej),
vejafgifter, kloakbidrag og kloakafgifter (herunder renovationsafgift samt
bidrag og afgifter til rensningsanlæg). Udtrykket omfatter endvidere som
udgangspunkt den enkelte ejers andel i anlægsudgifter vedrørende formål som
de nævnte samt vedrørende kommunal vand-, el- og varmeforsyning i tilfælde,
hvor sådanne udgifter straks i deres helhed afkræves ejerne.
Kommunalbestyrelsen har dog i forbindelse med den ovennævnte beslutning
mulighed for at foretage en snævrere afgrænsning af, hvilke afgifter, bidrag
og engangsudgifter der skal være omfattet af låneordningen i kommunen.
Kommunalbestyrelsen er ligeledes berettiget til i forbindelse med
beslutningen at fastsætte en nedre beløbsgrænse for lån, som kan ydes til de
enkelte ejere. Spørgsmålet om en øvre grænse for størrelsen af lån til
dækning af vej- og kloakafgifter og lignende må derimod anses for at være
reguleret udtømmende ved bestemmelsen i lovens § 4 om sikringen af kommunens
tilgodehavende, jfr. pkt. 7 ovenfor. Kommunalbestyrelsen kan heller ikke
udvide låneordningen til at omfatte lån til betaling for forbrug af
elektricitet, gas, fjernvarme eller andre kommunale leverancer, der betales i
forhold til forbruget. Det samme gælder kontingenter til forsikringer,
grundejerforeninger m.v.
ADMINISTRATIONEN AF DE YDEDE LÅN
11. Kommunens lån, som i forbindelse med hver enkelt
skatte- og afgiftstermin ydes ejeren til dækning af det i vedkommende termin
forfaldende skatte- og afgiftsbeløb, må ikke udbetales til ejeren, men skal
derimod ifølge lovens § 2, 1. pkt., af kommunalbestyrelsen anvendes
umiddelbart til betaling af de skatter og afgifter, hvortil lånet er ydet.
Dette sker for så vidt angår skatter og afgifter til kommunen selv på den
måde, at de pågældende skatter og afgifter bogføres som betalt. Skatte- og
afgiftsbeløb, der tilkommer staten, indbetales af kommunen direkte til staten
i overensstemmelse med de herom gældende afregningsregler på samme måde, som
hvis beløbet var betalt af ejeren. I modsætning til den hidtidige låneordning
gælder det samme derimod ikke længere den amtskommunale andel af de
pågældende skatter og afgifter. Ifølge lovens § 2, 2. pkt., skal kommunen
først udbetale amtskommunens andel med tilskrevne renter, jfr. § 3, ved det
samlede lånebeløbs forfaldstid. Kommunen må derfor give amtskommunen
meddelelse om den amtskommunale del af de skatter og afgifter, kommunen har
ydet lån til betaling af. På dette grundlag bogfører amtskommunen beløbene
som betalt. Om udbetalingen af de omhandlede beløb henvises til pkt. 16
nedenfor.
LÅNENES FORRENTNING
12. Ifølge lovens § 3, 1. pkt., forrentes lånebeløbene
med en årlig rente på 8 pct. Dette gælder ikke alene lån, der ydes til
betaling af ejendomsskatter m.v. vedrørende skatteåret 1983 og følgende
skatteår, men fra og med den 1. januar 1983 også lån, der er ydet til
betaling af ejendomsskatter m.v. vedrørende 1982 og tidligere skatteår, jfr.
§ 11, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt. Renten beregnes som hidtil fra den sidste
rettidige indbetalingsdag for de skatter m.v., til hvis betaling lånebeløbene
anvendes, og tilskrives lånebeløbet ved årets udgang, jfr. § 3, 2. og 3. pkt.
Det rentebeløb, som skal tilskrives ved et års udgang, udgør således 8 pct.
af den samlede gæld ved udgangen af det foregående år, heri indbefattet de på
dette tidspunkt tilskrevne renter, samt forholdvis beregnet rente af de i det
seneste år ydede lån. Ifølge lovens § 6 giver kommunalbestyrelsen hvert år
inden den 15. januar låntageren meddelelse om kommunens tilgodehavende pr. 1.
januar med angivelse af de i det foregående kalenderår betalte
ejendomsskatter m.v. og tilskrevne renter. Kommunens tilgodehavende omfatter
i denne sammenhæng også amtskommunens andel med tilskrevne renter.
FRIVILLIG TILBAGEBETALING AF LÅN INDEN FORFALDSTIDSPUNKTET
13. Den enkelte låntager er som hidtil berettiget til
når som helst at indbetale beløb til kommunen til hel eller delvis
nedbringelse af gælden.
LÅNENES FORFALDSTID
14. Ifølge lovens § 5, 1. pkt., forfalder lånebeløbene
med tilskrevne renter som hovedregel til betaling, hvis ejendommen skifter
ejer, hvad enten dette skyldes ejerens død, et salg eller anden årsag.
Kommunalbestyrelsen skal da straks kræve gælden betalt og skal i mangel af
frivillig betaling tage skridt til tvangsinddrivelse. Fra det tidspunkt, da
kommunalbestyrelsen begynder retsforfølgning til betaling af gælden, kan
denne kræves forrentet med en årlig rente, der svarer til diskontoen med et
tillæg på 2 pct., jfr. § 8 i lov om renter ved forsinket betaling m.v.
Visse ejerskiftesituationer udløser dog ikke lånets forfald, jfr. § 5,
2-4. pkt.
Ægtefællen har således krav på, at gælden forbliver indestående indtil
næste ejerskifte, hvis ægtefællen overtager ejendommen - herunder til
hensidden i uskiftet bo - ved ejerens død eller i forbindelse med ejerens
optagelse på plejehjem, psykiatrisk institution eller institution til
personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap.
Endvidere kan kommunalbestyrelsen i de samme ejerskiftesituationer efter
et konkret skøn tillade, at gælden forbliver indestående indtil næste
ejerskifte, hvis et andet husstandsmedlem end ægtefællen overtager
ejendommen.
Udskydelse af forfaldstidspunktet kan finde sted med hensyn til lån ydet
såvel før som efter den 1. januar 1983, jfr. lovens § 11, stk. 2. Det er ikke
nogen betingelse for udskydelsen af forfaldstidspunktet, at den, der i disse
situationer overtager ejendommen, opfylder betingelserne i lovens § 1, stk.
2, 1).
15. Såvel i den situation, hvor ægtefællen i
forbindelse med overtagelsen udnytter sin adgang til at forlange
forfaldstidspunktet udskudt, som i den situation, hvor et andet
husstandsmedlem end ægtefællen i forbindelse med overtagelsen opnår
kommunalbestyrelsens tilladelse til en udskydelse af forfaldstidspunktet,
jfr. pkt. 14, kan kommunalbestyrelsen ifølge § 5, 2. og 3. pkt., ydermere
efter et konkret skøn tillade, at lån indtil næste ejerskifte fortsat ydes,
uanset om den, der overtager ejendommen, opfylder betingelserne i lovens § 1,
stk. 2, 1). Det er dog forudsat, at fortsat ydelse af lån kun kan finde sted
i overensstemmelse med de almindelige betingelser i lovens § 1, stk. 2, 2) og
3).
AFREGNING TIL AMTSKOMMUNEN
16. Ifølge lovens § 2, 2. pkt., udbetales
amtskommunens andel af de ydede lån med tilskrevne renter først af kommunen
ved det samlede lånebeløbs forfaldstid. Udbetaling vil således skulle ske ved
ejerskifte, med mindre forfaldstidspunktet udskydes i overenstemmelse med
reglerne i lovens § 5, jfr. pkt. 14 ovenfor. I samme forbindelse vil den
amtskommunale andel af de ydede lån yderligere kunne blive forøget efter
ejerskiftet, i det omfang kommunalbestyrelsen beslutter fortsat at yde lån,
jfr. pkt. 15 ovenfor.
At udbetalingen skal ske på det samlede lånebeløbs forfaldstid, indebærer
på den anden side, at amtskommunens andel skal frigives af kommunen, uanset
om kommunen på dette tidspunkt modtager det samlede tilgodehavende eller
nødsages til at søge beløbet tvangsinddrevet.
Indenrigsministeriet, den 7. februar
1983
BRITTA SCHALL HOLBERG
/Mogens Jørgensen
Bilag
Lov nr. 202 af 18. maj 1982 om lån til betaling af ejendomsskatter og om
ændring af ligningsloven
(Udelades her)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 2021-20. Kommunes afslag på at rykke skadesløsbrev ned i prioritet efter grundskyldslåneloven. Forbuddet mod skøn under regel Retsinformation · 19. august 2021
- C.H.4.1.1 Historisk baggrund Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Sag om fritagelse for at betale dækningsafgift for lejemål Domsdatabasen · 8. marts 2019
- 1986 LSF 167 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LÅN TIL BETALING AF EJENDOMSSKATTER OG OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN (LÅN TIL EJERE AF EN DEL AF EN EJENDOM M.V.) Retsinformation · 21. maj 1988
- 1987 BTL 62 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BETALINGSREGLER FOR SPILDEVANDSANLÆG NR L 62 1987-88, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- 1992 LSF 203 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING M.V. (OPHÆVELSE AF FRIGØRELSES- OG AFSTÅELSESAFGIFTSFONDENE) Retsinformation · 14. april 1993