Spring til indhold

Retsinformation

Justitsministeriets lærervejledning om køreuddannelsen til kategori B.

Gældende VEJ nr 11603 af 31/12/1985VejledningBy-, Land- og Transportministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Justitsministeriets lærervejledning om

køreuddannelsen til kategori B.

De nærmere bestemmelser om køreuddannelse og køreprøver fremgår af

justitsministeriets bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen

til almindelig bil (kategori B) samt justitsministeriets bekendtgørelse om

kørekort.

Køreuddannelsens formål.

Det overordnede formål med køreuddannelsen til kategori B er, at eleverne

opnår indsigt i og forståelse for de farer og vanskeligheder, de som bilister

møder i færdslen, og bliver bekendt med de færdselsregler og andre

lovbestemmelser, der har betydning i denne forbindelse.

Eleverne ska erhverve sig et sådant kendskab til bilen og dens funktioner,

at de kan konstatere fejl og mangler af betydning for færdselssikkerheden.

Eleverne skal endvidere opnå færdighed i at bedømme færdslen kritisk og føre

bilen uden fare for sig selv og andre.

Køreuddannelsen skal i øvrigt bidrage til, at eleverne bliver

ansvarsbevidste og hensynsfulde bilister, særlig i forholdet til de svage

trafikanter.

Generelle synspunkter.

Risikoen for at komme ud for en færdselsulykke er særlig stor for den

mindre rutinerede bilist. Da menneskelige fejl spiller en afgørende rolle ved

størsteparten af ulykkerne, og da især unge begynderbilister ofte synes

tilbøjelige til at overvurdere egne evner og undervurdere risikoen, er det

nærliggende først og fremmest at søge ulykkerne bekæmpet gennem

køreuddannelsen. Her er det ikke tilstrækkeligt at fremhæve færdselslovens

idealer og krav om, hvordan man bør, skal og må færdes. Der skal i

undervisningen også lægges vægt på at gøre eleven bekendt med de

risikoforhold og farer, der trods gældende regler daglig opstår i færdslen.

Det er vigtigt, at eleven lærer hurtigt at opfatte og bedømme de

forskellige faretegn ved andre trafikanters adfærd, køretøjernes

Læs alt

manøvreegenskaber, vejen, vejret og føret, således at eleven kan forudse

situationerne og i tide reagere rigtigt over for dem.

Undervisningen skal i højere grad end tidligere orienteres mod

køreuddannelsernes egne mål og ikke snævert mod beståelse af køreprøven. Det

bør i den forbindelse gøres eleven klart, at en bestået køreprøve ikke er

noget bevis på, at man nu er færdig med sin køreuddannelse. Ved prøven bliver

man ikke bedømt som rutuneret bilist, netop fordi man endnu mangler erfaring

og rutine. Kørelæreren bør derfor indskærpe eleven, at man under de første

års kørsel søger at udvide sin erfaring om risikoforhold og faremuligheder.

Dette vil ofte kræve, at man kører mere forsigtigt, end andre mener sig

forpligtet til. Kørelæreren bør især advare mod en almindelig tendens til, at

man hurtigt vænner sig til en risikobetonet køremåde, fordi den ikke straks

får ubehagelige følger - ikke på grund af ens egen dygtighed, men alene på

grund af heldige omstændigheder.

Køreuddannelsens indhold.

I undervisningsplanen til katerogi B er køreuddannelsens indhold opdelt i

9 hovedafsnit:

1. Bilens indretning og udstyr.

2. Manøvrer på lukket øvelsesplads.

3. Køretøjers manøvreegenskaber.

4. Trafikantadfærd.

5. Vejforhold

6. Grundregler for bilkørsel.

7. Manøvrer på vej.

8. Køretekniske forhold.

9. Forberedelse til køreprøve.

Hvert hovedafsnit indeholder en beskrivelse af undervisningens formål og

hovedmål og detaljerede delmål. Delmålene udgør de egentlige retningslinier

for såvel undervisningen som bedømmelsen ved køreprøve, idet de nøjere

klarlægger, hvad eleven skal vide og kunne efter endt undervisning.

Der skelnes ikke helt skarpt mellem teoretisk og praktisk undervisning.

Det skyldes ønsket om at stille kørelæreren mere frit i valget af

undervisningsmetode og undervisningssituation. Nogle praktiske færdigheder,

f.eks. kritisk orientering kan udmærket indøves i et teorilokale med de rette

hjælpemidler, og en del teoretisk viden kan med fordel formidles under de

praktiske øvelser i færdslen.

Undervisningens tilrettelæggelse.

At køre bil er i sagens natur en praktisk handling. Derfor må

køreuddannelsen også have sig tyngdepunkt i indøvelsen af praktiske

færdigheder. Det vil således være mest hensigtsmæssigt at lade den praktiske

undervisnings forløb være bestemmende for, hvordan den teoretiske

undervisning skal tilrettelægges og gennemføres.

Den praktiske undervisning indledes med manøvrer på en lukket

øvelsesplads, fortsætter derefter med øvelseskørsel på almindelig vej og

afsluttes med manøvrer på et køreteknisk anlæg, som bliver fast led i

uddannelsen senest 1. janur 1990.

Et gennemgående princip ved tilrettelæggelsen af den praktiske

undervisning er, at eleven hele tiden føres fra en lettere til en

vanskeligere øvelse og desuden får lejlighed til repetition af foregående

øvelser, således at indlærte færdigheder fæstnes eller styrkes.

Den teoretiske undervisning skal først og fremmest tjene til at lette

elevens indlæring af de praktiske færdigheder. Derfor skal undervisningen i

størst muligt omfang tilrettelægges således, at eleven præsenteres for den

teoretiske side af et emne eller en manøvre kort forud for de praktiske

øvelser i samme emne eller manøvre.

Før den mere deteljerede tilrettelæggelse af undervisningen bør

kørelæreren sikre sig en velegnet lukket øvelsesplads, et hensigtsmæssigt

indrettet teorilokale, udvælgelse af passende øvelsesstrækninger til

manøvrerne på vej og et køretekniks anlæg.

Krav til lukket øvelsesplads.

Øvelsespladsen skal omfatte et jævnt vandret areal på ca. 100 x 50 m med

kørefast overflade. Pladsen skal være afspærret for almindelig færdsel

(f.eks. med trådhegn, levende hegn, grøft, jordvold eller lignende), og

indkørslen skal være forsynet med aflåselig kæde eller bom, idet eleven

lovligt skal kunne køre alene i bilen på området. Hvor pladsen støder op til

vej eller lignende samt til arealer, hvor ventende elever, tilskuere m.v.

opholder sig, mens der foregår øvelseskørsel, skal der etableres en

sikkerhedsafspærring, som kan bringe de benyttede køretøjer til standsning

ved de normalt forekommende hastigheder.

Afvigelser i arealets præcise mål kan efter omstændighederne være

nødvendige eller hensigtsmæssige. Kørelæreren bør i så fald nøje planlægge

arealets udnyttelse under hensyn til den plads og det udstyr, de enkelte

øvelser kræver, og det antal elever, der samtidig skal kunne undervises.

Bestemmende for pladsens længde på ca. 100 m er især øvelserne i slalom og

i kørsel med skift til 2. gear, kombineret med enten opbremsning eller

svingning om hjørner.

Bestemmende for pladsens bredde på ca. 50 m er især de indledende øvelser

med forlæns og baglæns kørsel hele pladsen rundt, hvor eleven må have rigelig

mulighed for at korrigere styring under svingningen.

Udover dette kræves følgende plads til hver enkelt elev:

40 x 20 m til kørsel i 8-tal.

25 x 10 m til forlæns og baglæns kørsel med målbremsning.

40 x 10 m til parkering ved vejkant.

30 x 10 m til vending.

40 x 10 m samt markeret bås 8 x 3 m vinkelret på kørebanen til

parkeringsøvelse.

Et samlet areal på de nævnte ca. 100 m x 50 m tillader erfaringsmæssigt

samtidig undervisning af 3 elever. Desuden vil pladsen være stor nok også til

manøvrer med motorcykler.

På øvelsespladser, der ikke indrettes i tilknytning til køretekniske

anlæg, kan det anbefales at forlænge en bane ud over 100 m og derved forbedre

mulighederne for gearskift- og bremseøvelser. Det kan desuden anbefales at

udforme et mindre stykke af pladsen med svag hældning til indøvelse af

igangsætning med og uden brug af håndbremse.

Øvelsespladsen skal i øvrigt være indrette således, at eleven helt kan

koncentrere sig om beherskelse af bilen. Derfor må der på pladsen ikke

forekomme andet end det nødvendige markeringsmateriel. Ethvert forsøg på at

efterligne vilkårerne i den almindelige færdsel med kørebanestriber,

færdselstavler og -signaler eller lignende vil kun virke forstyrrende på

eleven og indebærer ingen pædagogisk fordel.

Det nødvendige markeringsmateriel omfatter ca. 15 høje markeringskegler, 6

planker a 6-8 m til makering af kantsten m.v. samt materiale til markering af

4 gadehjørner, f.eks. hvid maling, solide klæbestrimler eller trafiksøm.

Erfaringsmæssigt kræver det lidt ekstra tid og anstrengelse at skulle

placere kegler og planker til hver enkel øvelse. Det må dog tilrådes at vente

med eventuel permanent markering med faste kegler, kantsten og lignende,

indtil man har afprøvet øvelsespladsens indretning gennem nogen tid og fået

tilstrækkelig erfaring i den mest bekvemme afvikling af manøvrerne.

Derimod kan det anbefales, at man straks får installeret en skurvogn eller

lignende med opvarmningsmulighed for elever, der holder pause eller

undervises i teori. En carport vil også være hensigtsmæssig i dårligt vejr

ved undervisning i bilens indretning og udstyr.

Krav til teorilokale.

Teorilokalet må have en sådan størrelse og indretning, at det kan fungere

hensigtsmæssigt for det normale antal elever på et undervisningshold og

tillade brug af de almindeligste hjælpemidler. Det skal bemærkes, at en

tilfredsstillende undervisnining vanskeligt kan gennemføres uden brug af

plancher, (eventuelt modeller) til anskueliggørelse af de vigtigste mekaniske

bildele og deres funktion samt forevisning af dias til illustration af

risikoforhold og faremuligheder i forskellige færdselssituationer.

Af hensyn til gennemførelse af evaluerende teoriprøver, som omtalt i

undervisningsplanens afsnit 9. Forberedelse til køreprøve, bør lokalet være

udstyret med borde eller lignende så eleverne bekvemt kan udfylde

afkrydsningsskemaer ved prøverne. Man bør i den forbindelse være opmærksom

på, at eleverne placeres hensigtsmæssigt i forhold til lærred eller skærm,

således at vigtige detaljer på billederne er tydeligt synlige for alle og

uden forvrængninger.

Eventuelle tvivlsspørgsmål om teorilokalets bygningsmæssige udformning vil

kunne afklares ved henvendelse til kommunen, der kan vejlede efter gældende

bygningsreglementer.

Krav til øvelsesstrækninger.

For at sikre en god og hurtig indlæring må øvelserne i manøvrer på vej

planlægges nøje med hensyn til både indhold og rækkefølge, og de bedst egnede

øvelsesstrækninger i lokalområdet må i forvejen være udvalgt og fastlagt, så

de passer til øvelserne, og så man undgår spildtid på enten overflødig eller

for krævende kørsel i forhold til elevens færdighedsniveau.

Eleven skal lære at udføre de almindeligste manøvrer fejlfrit. Tager man

hensyn til problemerne med orientering og samtidig beherskelse af fart og

styring, kan manøvrerne ordnes nogenlunde således efter sværhedsgrad:

- Igangsætning, ligeudkørsel, standsning.

- Forbikørsel af holdende køretøj m.v.

- Møde med modkørende.

- Overhaling af langsomt kørende.

- Svingning til højre i vejkryds.

- Ligeudkørsel i vejkryds.

- Svingning til venstre i vejkryds.

- Overhaling af hurtigere kørende.

- Kørsel på motorvej og motortrafikvej.

- Kørsel i mørke.

- Kørsel i tæt og blandet færdsel.

En manøvres sværhedsgrad afhænger dog ikke alene af kravene til førerens

orientering og bilens betjening, men også af de aktuelle vej- og

færdselsforhold. Dette må derfor også tages i betragtning ved valget af

øvelsesstrækninger og fastsættelse af tidspunkt for øvelsernes gennemførelse.

Følgende typer øvelsesstrækninger vil være egnede til opfyldelse af

normalplanens krav:

1. Bred, helst 4-sporet, lige vej, 3-5 km lang med

vognbanemarkering, gerne mitderrabat og med mulighed for lette U-vendinger på

overskuelige steder.

Strækningen bør være uden vejkryds, bortset fra ubetydende sideveje, så

eleven ikke belastes med vigepligtsproblemer. Strækningen skal på

øvelsestidspunkt være tyndt trafikeret.

Både vej- og færdelseforholdene skal være så enkle som muligt for at lette

elevens overgang fra den lukkede øvelsesplads til almindelig vej.

På strækningen indøves de grundlæggende former for manøvrerne 7.1 - 7.8 i

undervisningsplanen samt 7.9 dog kun som overhaling af langsomt kørende.

2. Smallere, gerne 2-sporet landevej, 3-5 km lang med

længdeafmærkning, sving af forskellig skarphed og om muligt også bakker.

Strækningen bør være uden vejkryds, bortset fra ubetydende sideveje.

Strækningen skal på øvelsestidspunktet være tyndt trafikeret. Vej- og

færdselsforholdene må ikke være så komplicerede eller byde på problemer

(meget smal vej, en del færdsel, mange sving og bakker), der følger så tæt på

hinanden, at eleven konstant belastes, eller at kørelæreren ikke kan nå at

give den fornødne instruktion eller vejledning forud for opgaverne.

På strækningen indøves manøvrerne 7.1 - 7.4 og 7.6 - 7.8 i

undervisningsplanen samt 7.9 dog kun som overhaling af langsomt kørende.

Det kan nogle steder vise sig særlig vanskeligt at finde veje, der helt

opfylder kravene til strækning 1 og 2, navnlig hvis de skal ligge bekvemt og

tæt på hinanden. En slags mellemløsning kan da blive nødvendig, - d.v.s. en

vej, der er tilstrækkelig bred til de indledende placerings- og

hastighedsøvelser, men også så smal, eventuelt et stykke længere fremme, og

med sådanne vejsving, at eleven kan få udbytte af de efterfølgende øvelser i

mere præcis styring og tilpasning af hastigheden. Flere repetitioner kan i så

fald være påkrævet for at nå alle de angivne delmål. U-vendinger kan

eventuelt udskydes til senere indøvelse på bredere vej.

3. Tyndt trafikeret villavejskvarter eller lignende

med mulighed for flere højresving efter hinanden omkring grundstykker eller

husblokke med hjørner af forskellig skarphed.

Vejkryds, hvor eleven ikke har ubetinget vigepligt må foretrækkes. Ellers

må kørelæreren hjælpe eleven med vigepligtsproblemet, således at eleven kan

koncentrere sig om indøvelse af højresving.

Et enkelt eller nogle få 4-benede kryds, ligeledes tyndt trafikerede kan

indgå til samtidig indøvelse af grundlæggende kørsel frem mod kryds og

ligeudkørsel over kryds.

På strækningerne indøves grundlæggende færdigheder i manøvrerne 7.10 -

7.12.

4. Villavejkvarter eller lignende som under punkt 3

ovenfor, men udvidet til også at omfatte kryds med højrevigepligt og

ubetinget vigepligt samt genmefartsveje med og uden cykelsti (også gerne

dobbeltrettet cykelsti og om muligt signalregulerede kryds med

vognbanemarkering (og eventuelt afkortet cykelsti).

Vejkrydsene bør ikke være for tæt trafikerede, men det er vigtigt, at der

forekommer cyklister og knallertkører samt krydsende fodgængere.

På strækningerne indøves alle delmål i manøvrerne 7.10 - 7.12 samt

grundlæggende færdigheder i 7.13.

5. Tættere trafikeret byområde, eventuelt kombineret

med landevej og forskelligt regulerede vejkryds til indøvelse af alle delmål

i manøvre 7.13.

Fra dette tidspunkt i uddannelsen skal eleven have nået et sådant

færdighedsniveau, at valg af øvelsesstrækninger kan foretages uden

begrænsninger i vej- og færdselsforhold.

6. Motorvej og eventuel motortrafikvej, hvor sådanne

findes i rimelig nærhed.

Til de første øvelser kræves en motorvejsstrækning med gode, overskuelige

til- og frakørselsmuligheder. Til de efterfølgende øvelser kræves strækninger

med forskellige typer til- og frakørsler, om muligt også med vigepligt.

På strækningerne indøves alle delmål i manøvre 7.14.

7. Længere landsvejsstrækning eventuelt kombineret med

strækning i byområde.

Landevejsstrækningen skal omfatte forskellige typer veje med varieret

bredde og afmærkning, sving af forskellig skarphed, om muligt bakker og

jernbaneoverkørsler, kryds med forskellige former for vigepligt og

strækninger med og uden vejbelysning.

På strækningen indøves eventuelt udskudte delmål i manøvre 7.2. samt alle

delmål i manøvre 7.15 i mørke, (herunder også kørsel i passende byområde).

Landevejsstrækninger kan med fordel tillige benyttes til indøvelse af

landevejskørsel i dagslys.

8. Tæt trafikeret indfaldsvej til bycenter, hovedvej,

ringvej eller lignende flere km lang med blandet trafik og to eller flere

vognbaner i færdselsretningen, samt forskellige typer kryds med og uden

signalregulering.

I forbindelse med strækningen udvælges et passende byområde så vidt muligt

med større og tættere trafikeret rundkørsel og i øvrigt med gader, der rummer

de vanskeligste manøvreproblemer, herunder smalle parkeringsgader, forskudte

eller »skæve« kryds, ensrettet færdsel m.v. På strækningen indøves

alle delmål i manøvrerne 7.16 - 7.17.

9. Trafiksanerede veje omfattende stillevej samt

kørsel tværs over gå-gade, såfremt sådanne vejtyper forekommer i

lokalområdet. På strækningen indøves alle delmål i det omfang, det er muligt,

i manøvre 7.19.

Vendinger samt standsnings- og parkeringsmanøvrer indlægges på passende

tider og steder, overalt på øvelsesstrækningerne, hvor forholdene tillader

det.

Krav til køreteknisk anlæg.

Det køretekniske anlæg skal omfatte et jævnt, nogenlunde vandret areal på

ca. 50.000 kvm, gerne i form af et rektangel på ca. 350 m x 150 m. Anlægget

skal være indhegnet og indkørslen kunne afspærres fra almindelig færdsel med

kæde eller bom, idet eleverne lovligt skal kunne køre alene i bilerne.

Under hensyn til det ret omfattende arbejde med etablering af køretekniske

anlæg er deres brug som fast led i køreuddannelsen udskudt til senest den 1.

januar 1990. Kørelærere, som inden denne dato disponerer over et anlæg, er

frit stillet med hensyn til dets udnyttelse, men det anbefales at følge de

anvisninger, der er anført i afsnit 8. Manøvrer på køreteknisk anlæg,

gengivet bagest i lærervejledningen.

Det køretekniske anlægs præcise mål bestemmes af de i afsnit 8 omtalte

manøvrer ved de anførte hastigheder sammenholdt med de benyttede bilers

accelerationsevne. Til manøvrerne kræves følgende baner: 1) En 12 m bred og

ca. 100 m lang asfaltbelagt bane, gerne med forholdsvis lav friktion til

følgende manøvrer:

8.1.2. Bremselængder. Demonstration af bremselængdens afhængighed af

opbremsningens styrke på tør vejbane. Blød, kraftig og hård opbremsning ved

ca. 60 km/t, eventuelt kombineret med:

8.2.3. Vejgrebets udnyttelse. Bremsning på tør vejbane uden hjulblokade og

med kortest mulige bremselængde ved ca. 60 km/t.

8.3.1. Dobbelt undvigemanøvre. Hurtigt baneskift på tør vejbane og uden

bremsning ved 40-60 km/t.

8.3.2. Kombineret bremse- og undvigemanøvre. Bremsning på tør vejbane uden

hjulblokade ved 40-60 km/t og derefter styring forbi hindring.

2) En 9 m bred og ca. 100 m lang bane med specialbelægning, der kan gøres

glat, f.eks. ved overrisling.

Som sikkerhedsrabat til udskridninger etableres langs begge baners sider

en mindst 3 m bred almindelig asfaltbelægning og derudover et mindst 10 m

bredt, kørefast græs- eller grusareal, ligeledes langs begge baners sider.

Glatførebanen bør desuden afsluttes med ca. 20 m lang bane med almindelig

asfaltbelægning som sikkerhedszone inden returvejen.

På glatførebanen indøves:

8.1.2. Bremselængder. Demonstration af nødvendigheden af at nedsætte

hastigheden betydeligt på glat vej for at bevare samme bremselængde som ved

højere hastighed på tør vej.

8.2.3. Vejgrebets udnyttelse. Bremsning med og uden hjulblokade samt ved

ratdrejning under ligeudkørsel. Endvidere igangsætning uden hjulspin eller

udskridning.

8.3.1. Dobbelt undvigemanøvre.

8.3.2. Kombineret bremse- og undvigemanøvre.

8.4.1. Baghjulsudskridning. Opretning og genvindelse af vejgreb.

3) En 9 m bred og ca. 80 m lang kurveformet bane (radius ca. 50 m) med

specialbelægning, der kan gøres glat, f.eks ved overrisling.

Som sikkerhedsrabat til udskridning etableres langs kurvens yderside en

8-10 m bred, og langs kurvens inderside en 3 m bred almindelig asfaltbelagt

bane.

Glatføre-kurven bør desuden afsluttes med en ca. 20 m lang almindelig

asfaltbelagt bane som sikkerhedszone inden returvejen.

I glatføre-kurven indøves:

8.2.3. Vejgrebets udnyttelse. Bremsning eller acceleration samt

gennemkørsel af kurven med ret kurs.

8.4.1. Baghjulsudskridning. Opretning og genvindelse af vejgreb.

8.4.2. Forhjulsudskridning. Opretning og genvindelse af vejgreb.

I tilslutning til de nævnte manøvrebaner skal etableres passende lange

tilkørsels- og returveje. I almindelighed vil det være hensigtsmæssigt at

etablere en bane hele vejen rundt langs anlæggets yderside og med sving i

begge ender. Den ene langside kan indrettes som tilkørselsvej såvel

glatførebane og tørbane, anlagt ved siden af hinanden, og det ene sving

indrettes som glatførekurve. Den anden langside og det andet sving kan da

indrettes som returvej.

Tilkørsels- og returveje bør være asfaltbelagte og have en bredde på 5-6

m.

Arealet inden for banerne i anlæggets midte kan indrette som lukket

øvelsesplads til de indledende manøvrer i grundlæggende beherskelse af bilen.

Af sikkerhedshensyn skal anlæggets baner være helt fri for opragende

kanter eller lignende forhindringer, der kan medføre, at udskridende biler

vælter. Rør til overrisling af glatførebaner skal således forsænkes i

banerne. Standere eller pæle må ikke være nærmere end 5 m fra banerne.

Reklametavler eller lignende langs banerne må ikke være opsat på stolper, der

er tykkere end 3 cm.

Det nødvendige markeringsmateriel til de enkelte manøvrer omfatter ca. 35

høje markeringskegler, enkelte med skilte til angivelse af bremselængder i m.

En effektiv og sikker udnyttelse af det køretekniske anlæg vil normalt

forudsætte, at baneinstruktøren er placeret i et tårn eller lignende, hvorfra

der er fuldt udsyn over banerne, og hvorfra eleverne kan instrueres over

radio.

Forslag til lektionsopdeling af den teoretiske og praktiske

køreuddannelse.

Det nøjagtige indhold samt varigheden af de enkelte lektioner eller

»timer« i den teoretiske og praktiske undervisning er overladt til

kørelærerens skøn, særlig under hensyn til elevernes individuelle behov. Den

følgende oversigt skal derfor alene opfattes som forslag til et

standardprogram, der kan danne grundlag for kørelærerens egen planlægning.

Hver af de angivne lektioner er tænkt gennemført indenfor en normal

undervisningstime på ca. 50 min. Oversigten omfatter ialt 42 lektioner, heraf

- 12 dobbeltlektioner i teori med 2 evaluerende teoriprøver,

- 4 lektioner i manøvrer på lukket øvelsesplads,

- 11 lektioner i manøvrer på vej med fast repetitioner, samt

- 3 lektioner i manøvrer med tilhørende teori på køreteknisk anlæg.

En forsvarlig uddannelse vil dog næppe kunne gennemføres alene med de 42

lektioner. Kørelæreren må regne med, at eleverne i almindelighed vil have

behov for yderligere repetitioner i manøvrer på vej, og eleverne bør desuden

tilbydes kurser i teori med en mere grundig gennemgang af stoffet.

(De i oversigten anførte undervisningsemner refererer til

undervisningsplanens nummerede delmål).

Lektion 1-2.

(Teorilokale).

Køreuddannelsens formål og indhold.

Krav til teoriprøven og den praktiske prøve.

Undervisningens gennemførelse i køreskolen.

Udlevering af elevmaterialer.

Nærmere orientering om sammenhængen mellem den teoretiske og praktiske

uddannelse.

Elevens forberedelse til de enkelte lektioner.

Lektion 3.

(Lukket øvelsesplads).

1.1.1. Betjeningsudstyr.

1.1.2. Instrumenter og kontrollys.

2.1. Forberedelse til kørsel.

1.1.3. Motor, tænding og speeder.

1.1.4. Kobling.

2.2. Igangsætning og standsning.

2.3. Kørsel i 8-tal.

2.4. Forlæns og baglæns kørsel med målbremsning.

Lektion 4-5.

(Praktisk demonstration og teorilokale).

1.1.5. Gear.

1.2.1. Førerens og ejerens ansvar.

1.1.6. og 1.2.2. Styreapparat.

1.1.7. og 1.2.3. Bremser.

1.2.4. Lygter, refleks og signalhorn.

1.2.5. Motor og udstødningssystem.

1.2.6. Bærende dele.

1.2.7. Karosseri.

1.2.8. Særligt udstyr.

Lektion 6.

(Lukket øvelsesplads).

Repetition af 2.2. - 2.3. - 2.4.

2.5. Baglæns kørsel med svingning.

2.6. Forlæns og baglæns slalom.

2.7. Parkering ved vejkant.

Lektion 7-8.

(Teorilokale).

3.1.1. Fartegenskaber.

3.1.2. Styreegenskaber.

3.1.3. Førerens orienteringsvilkår.

3.2.1. Person- og varebiler.

3.2.2. Lastbiler.

3.2.3. Biler med påhængsvogn.

3.2.4. Traktorer og motorredskaber.

3.2.5. Motorcykler.

3.2.6. Knallerter og cykler.

Lektion 9.

(Lukket øvelsesplads).

Repetition af 2.2. - 2.5. - 2.7.

2.8. Kørsel i 2. gear, højresving, opbremsning.

2.9. Vending.

Lektion 10-11.

(Teorilokale).

4.1.1. Bilistens vigtigste opgave.

4.1.2. Reaktionstid.

4.1.3. Opfattelses- og reaktionsevnens begrænsning.

4.1.4. Forbedring af opfattelses- og reaktionsevnen.

4.2.1. Synsretning og bevægelsesretning.

4.3.1. Bedømmelse af afstand.

4.3.2. Bedømmelse af egen hastighed.

4.3.3. Bedømmelse af andres hastighed.

4.4.1. Alkohol.

4.4.2. Sygdom, medicin, træthed.

4.5.1. Ulykker, alder, trafikantart.

4.6.1. Kendetegn på alder, opmærksomhed og hensigt.

4.6.2. Særlig udsatte trafikanters typiske fejl.

Lektion 12.

(Lukket øvelsesplads).

Repetition af 2.7. - 2.8. - 2.9.

2.10 Parkering i båse.

Fri øvelser eller repetitioner efter elevens behov.

Lektion 13-14.

(Teorilokale).

6.1.1. Færdselslovens gyldighed.

6.1.2. Anvisninger for kørslen.

6.2.1. Grundregler for færdslen.

6.2.2. Fare og ulempe.

6.2.3. Signalgivning.

6.2.4. Fri passage for bestemte trafikarter.

6.2.5. Passagerer og gods m.v.

6.2.6. Færdselsulykke.

6.2.7. Forsikringspligt.

7.1. Igangsætning fra vejkant.

7.2. Placering under ligeudkørsel.

7.3. Hastighed under ligeudkørsel.

7.4. Vognbaneskift.

7.5. U-vending.

Lektion 15.

(Øvelsesstrækning).

Øvelseskørslen på vej bør omfatte alle normalplanens delmål vedrørende

orienterings- og manøvre-færdigheder.

7.1. Igangsætning fra vejkant.

7.2. Placering under ligeudkørsel.

7.3. Hastighed under ligeudkørsel.

7.4. Vognbaneskift.

7.5. U-vending (kan eventuelt udskydes).

Lektion 16-17.

(Teorilokale).

7.6. Kørsel forbi holdende køretøjer m.v.

7.7. Møde.

7.8. Kørsel foran eller efter andre.

7.9. Overhaling.

5.1.1. Grænser for vejes sikkerhed.

5.1.2. Benyttelse af vejene.

5.2.1. Kendetegn på risikoforhold.

5.2.2. Vejens omgivelser.

5.2.3. Vejens udstyr.

5.2.4. Vejens forløb.

5.2.5. Vejens brug.

5.2.6. Særligt afmærkede vejtyper.

Lektion 18.

(Øvelsesstrækning).

Repetition af 7.1. - 7.5.

7.6. Kørsel forbi holdende køretøjer m.m.

7.7. Møde.

7.8. Kørsel foran eller efter andre.

7.9. Overhaling af langsomtkørende.

Lektion 19-20.

(Teorilokale).

7.10. Fremkørsel med kryds.

7.11. Ligeudkørsel i kryds.

7.12. Højresving i kryds.

Evaluerende teoriprøve.

Lektion 21.

(Øvelsesstrækning).

7.10. Fremkørsel mod kryds.

7.11. Ligeudkørsel i kryds.

7.12. Højresving i kryds.

Lektion 22.

(Øvelsesstrækning).

Repetition af 7.10. - 7.11. - 7.12.

Lektion 23-24.

(Teorilokale).

Gennemgang af resultater fra evaluerende prøve.

7.13. Venstresving i kryds.

Lektion 25.

(Øvelsesstrækning).

7.13. Venstresving i kryds (grundlæggende øvelse).

Repetition af foregående manøvrer.

Lektion 26.

(Øvelsesstrækning).

7.13. Venstresving i kryds, (udvidet øvelse).

Repetition af foregående manøvrer.

Lektion 27-28.

(Teorilokale).

7.14. Kørsel på motorvej og motortrafikvej.

7.9. Overhaling.

Lektion 29.

(Øvelsesstrækning).

7.14. Kørsel på motorvej, (grundlæggende øvelse).

7.9. Overhaling.

Lektion 30.

(Øvelsesstrækning).

7.14. Kørsel på motorvej, (udvidet øvelse).

Repetition af foregående manøvrer.

Lektion 31-32.

(Teorilokale).

7.15. Kørsel i mørke.

7.16. Kørsel ved siden af andre, (tæt trafik).

7.17. Kørsel i rundkørsel.

Evaluerende teoriprøve.

Lektion 33.

(Øvelsesstrækning).

7.15. Kørsel i mørke.

Lektion 34.

(Øvelsesstrækning).

7.16. Kørsel ved siden af andre, (tæt trafik).

7.17. Rundkørsel.

Repetition af foregående manøvrer.

Lektion 35-36.

(Teorilokale).

Gennemgang af resultater fra evaluerende prøve.

7.18. Standsning og parkering.

7.19. Kørsel i trafiksanerede områder.

Lektion 37.

(Øvelsesstrækning).

Repetition af 7.16. - 7.17.

7.18. Standsning og parkering.

7.19. Kørsel i trafiksanerede områder.

Herefter fortsættes med repetition af manøvrer på vej efter elevens

særlige behov.

Såfremt kørelæreren kan disponere over et køreteknisk anlæg fortsættes med

følgende lektioner:

Lektion 38-39.

(Teorilokale).

Forberedelse til øvelse i manøvrer på køreteknisk anlæg.

8.1.1. Bevægelsesenergi.

8.1.2. Bremselængder.

8.2.1. Vejgrebets betydning.

8.2.2. Belæsning, dæktryk og slidbanemønster.

8.2.3. Vejgrebets udnyttelse.

8.3.1. Dobbelt undvigemanøvre uden bremsning.

8.3.2. Kombineret bremse- og undvigemanøvre.

8.4.1. Baghjulsudskridning.

8.4.2. Forhjulsudskridning.

Lektion 40.

(Køreteknisk anlæg).

Øvelser på tør vejbane:

8.1.2. Bremselængder.

8.2.3. Vejgrebets udnyttelse.

8.3.1. Dobbelt undvigemanøvre.

8.3.2. Kombineret bremse- og undvigemanøvre.

Lektion 41.

(Køreteknisk anlæg).

Øvelser på glat vejbane:

8.1.2. Bremselængder.

8.2.3. Vejgrebets udnyttelse.

8.3.1. Dobbelt undvigemanøvre.

8.3.2. Kombineret bremse- og undvigemanøvre.

8.4.1. Baghjulsudskridning med opretning.

Lektion 42.

(Køreteknisk anlæg).

Øvelser på glat vejbane i vejsving:

8.2.3. Vejgrebets udnyttelse.

8.4.1. Baghjulsudskridning med opretning.

8.4.2. Forhjulsudskridning med opretning.

Det anbefales at gennemføre øvelserne på køreteknisk anlæg som

hold-undervisning og afvilke dem sammenhængende under et.

Såfremt kørelæreren ikke disponerer over et køreteknisk anlæg før den 1.

januar 1990, erstatets lektion 38-42 indtil da med et passende antal

lektioner efter undervisningsplanens afsnit 8. »Køretekniske

forhold«.

8. MANØVRER PÅ KØRETEKNISKE ANLÆG.

Formålet med undervisningen er at give eleven et sådant kendskab til og en

sådan erfaring om nogle grundlæggende fysiske forhold vedrørende bilkørsel,

at det hjælper eleven til at forstå betydningen af at tilpasse hastighed,

styring og bremsning efter forholdene.

Undervisningen har endvidere til formål at give eleven nogen færdighed i

at beherske bilen under moderat hastighed i visse kritiske situationer,

herunder at foretage opbremsning på kortest mulige strækning, bremse- og

undvigemanøvre på vejbane med høj og lav friktion samt opretning af bilen

efter udskridning på glat vejbane.

Øvelserne sigter ikke mod at tilskynde eleverne til at køre hurtigere

eller mindre forsigtigt, end de ellers ville have gjort, men tværtimod give

dem lejlighed til at erfare hastighedens afgørende betydning for, at en

afværgemanøvre kan gennemføres, og få erfaring om bilens reaktioner i

kritiske situationer, således at panikbremsning undgås.

De enkelte øvelsers præcise indhold og varighed overlades til kørelærerens

skøn, særlig under hensyn til elevernes individuelle behov og evner samt

vilkårerne på det køretekniske anlæg. Øvelser og instruktion skal dog normalt

kunne gennemføres på 3-4 timer.

Øvelse i vejgrebets udnyttelse under afsnint 8.2.3. anses for indlært med

tilfredsstillende resultat, når eleven kan udføre manøvrerne fejlfrit.

Ved de øvrige øvelser kræves, at eleven opnår erfaring om bilens

reaktioner og nogen færdighed i at betjene bilen korrekt.

Det køretekniske anlæg skal omfatte et areal på omrking 500 x 250 m med

vejbaner, der tillader kørsel under høj og lav friktion og ved hastigheder op

til 60 km/t.

Anlægget skal være forsvarligt afspærret fra almindelig færdsel, idet

eleven lovligt skal kunne køre alene i bilen.

Om det køretekniske anlægs indretning og udstyr samt undervisningens

tilrettelæggelse og gennemførelse henvises til lærervejledning til

undervisningsplanen.

8.1. Hastighed og bremselængde.

Hovedmål.

Eleven skal lære, at der er en bestemt sammenhæng mellem hastighed,

bevægelsesenergi og bremselængde, og at bremselængden afhænger af

bremsekraften, vejgrebets størrelse, vejens hældning og eventuel kraftig

blæst.

Delmål.

8.1.1. Bevægelsesenergi.

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

- En bil, der sættes i bevægelse, opnår derved kraft eller

bevægelsesenergi, der bevirker, at den kan fortsætte med at køre et stykke,

også efter at forbindelsen mellem motor og hjul afbrydes.

- Der er en sådan sammenhæng mellem hastigheden og den opnåede

bevægelsesenergi, at en fordobling af hastigheden giver en fire-dobling af

bevægelsesenergien.

- Ved hjælp af bremserne kan man forkorte det stykke vej, bilen kan køre

alene på bevægelsesenergien, men en fordobelt hastighed medfører en

fire-doblet bremselængde, når man i øvrigt bremser med samme styrke.

8.1.2. Bremselængder.

Eleven skal have kendskab til og ved øvelser opnå erfaring om følgende

forhold:

- Bremselængden er det stykke vej, biler kører, fra bremsning påbegyndes,

og indtil bilen står stille.

- Bremselængden afhænger bl.a. af, hvor hårdt man træder på bremsepedalen.

Ved en hastighed på f.eks. 60 km/t på vandret, tør vej er bremselængden:

ca. 50 m ved en ganske blød bremsning,

ca. 30 m ved en ret kraftig bremsning, og

ca. 20 m ved en meget hård bremsning.

- Bremselængden vil næsten blive fordoblet ved forholdsvis små forøgelser

af hastigheden, f.eks.:

fra ca. 30 til 40 km/t

fra ca. 60 til 80 km/t, og

fra ca. 80 til 100 km/t.

(Øvelser på køretekniske anlæg bør af hensyn til elevernes ringe rutine

normalt ikke udføres ved højere hastighed end 60 km/t).

- Bremselængden afhænger desuden af vejgrebets størrelse (eller føret), og

for at bevare f.eks. en mindste bremselængde på ca. 35 m ved 80 km/t på en

vandret, tør vej og uden at blokere hjulene skal man nedsætte hastigheden

til:

60 km/t på våd asfalt eller grus,

40 km/t på fast sne, og

30 km/t på isglat vej.

- Bremselængden vil i øvrigt blive forøget ved kørsel ned ad bakke.

- Såfremt fodbremsen (eller driftsbremsen) er i lovlig stand, skal

bremselængden ved 30 km/t være højst 6 m for en almindelig personbil og højst

7 m for en varebil på højst 3.500 kg totalvægt.

- Såfremt nødbremsen, (som kan være håndbremsen eller den ene kreds i et

to-kreds bremsesystem), er i lovlig stand, skal bremselængden ved 30 km/t

være højst 12 m for en almindelig personbil og højst 14 m for en varebil.

- Såfremt håndbremsen (eller parkeringsbremsen) er i lovlig stand, skal

bremselængden ved 30 km/t være højst 20 m.

8.2. Vejgreb.

Hovedmål

Eleven skal lære, at vejgreb er nødvendigt for udførelsen af enhver

manøvre, og at vejgrebet ændres ved forkert belæsning af bilen, forkert

dæktryk og nedslidt dækmønster.

Delmål.

8.2.1. Vejgrebets betydning.

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

- Vejgrebet opstår dels ved gnidningsmodstanden (friktionen) mellem dæk og

kørebane og dels ved, at dækkene griber ned i og får afsæt mod kørebanens

ujævnheder.

- Motorkraft, bremsekraft og styrebevægelser kan kun udnyttes gennem

vejgrebet, som derfor er en nødvendig betignelse for enhver manøvre.

- Vejgrebet formindskes betydeligt i vådt og fedtet føre og især i sne,

sand og på glat vej, hvor speeder, kobling, bremse og rat derfor skal

betjenes med stor forsigtighed, og hastigheden holdes passende lav.

8.2.2. Belæsning, dæktryk og slidbanemønster.

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

- Særlig tung last i bilens bagende forøger trykket på baghjulene samtidig

med, at trykket på forhjulene lettes. Herved kan forhjulenes vejgreb blive

formindsket så meget, at det væsentligt nedsætter muligheden for styring og

muligheden for på forhjulstrukne biler at udnytte motorkraften.

- Både for højt og for lavt dæktryk giver dårlig kontakt mellem dæk og

kørebane, så vejgrebet formindskes, og bilens styreegenskaber ændres.

- Slidt dækmønster nedsætter dækkets mulighed for at gribe ned i

kørebanens ujævnheder, særlig i vådt føre og ved kørsel gennem dybe

vandpytter, således at vejgrebet formindskes.

8.2.3. Vejgrebets udnyttelse.

Eleven skal have kendskab til og ved øvelser opnå erfaring om følgende

forhold:

- Bremsning på glat vejbane skal på grund af det formindskede vejgreb

udføres med let tryk på bremsepedalen for at undgå blokerede hjul, (d.v.s.

hjul, der ikke roterer).

- Bremsning med blokerede hjul forøger bremselængden i forhold til hjul,

der holdes i passende rotation.

- Skarp ratdrejning under ligeudkørsel på glat vejbane medfører, at bilen

ikke følger rattets bevægelse på grund af det formindskede vejgreb.

- Kraftig bremsning eller acceleration under svingning på glat vejbane

giver stor risiko for, at bilen ikke kan holdes på rette kurs gennem svinget

på grund af det formindskede vejgreb. (Den samme risiko kan være til stede på

tør vejbane).

- Bremsning med det ene hjulpar på tør vejbane og det andet hjulpar på

glat vejbane medfører kraftig skævtrækning af bilen og må derfor undgås.

Eleven skal beherske følgende manøvre-færdigheder:

- Sætte igang på glat vejbaen (evt i 2. gear) uden hjulspin eller

udskridning.

- Bremse på tør og på glat vejbane ved at tilpasse trykket på

bremsepedalen, så bremselængden bliver kortest mulig uden hjulblokade eller

udskridning.

- Køre gennem et vejsving på glat vejbane med så lav hastighed (og

eventuel udkobling), at bilen holdes på rette kurs gennem svinget.

8.3. Hindringer på kørebanen.

Hovedmål.

Eleven skal lære at reagere rigtigt over for pludselige hindringer på

kørebanen, dels ved at styre forbi hindringer, hvor der ikke er plads nok til

bremsning, og dels ved at undgå at styre og bremse på samme tid.

Delmål.

8.3.1. Dobbelt undvigemanøvre uden bremsning.

Eleven skal betjene bilen korrekt og opnå nogen færdighed i følgende

manøvre på tør og glat vejbane:

- Foretage hurtigt baneskift ved passende høj hastighed (40-60 km/t) for

at undgå påkørsel af markeret hindring, og derpå hurtigt skifte til den

oprindelige bane, når hindringen er passeret.

8.3.2. Kombineret bremse- og undvigemanøvre.

Eleven skal betjene bilen korrekt og opnå nogen færdighed i følgende

manøvre på tør og glat vejbane:

- Bremse uden hjulblokade ved passende høj hastighed (40-60 km/t) før en

markeret hindring, der er så tæt på, at standsning ikke er mulig, - derpå

slippe bremsepedalen, styre forbi hindringen og derefter bremse op til

standsning.

8.4. Genvindelse af vejgreb efter udskridning.

Hovedmål

Eleven skal lære at reagere rigtigt for at genvinde vejgrebet og få bilen

på rette kurs efter en udskridning på glat vej.

Delmål

8.4.1. Baghjuls-udskridning.

Eleven skal betjene bilen korretk og opnå nogen færdighed i følgende

manøvre ved baghjulsudskridning:

- Øjeblikkelig træde koblingspedalen i bund og holde den nedtrådt under

hele opretningen.

- Aldrig røre hverken bremse eller speeder, da det kun forværrer

udskridningen.

- Dreje rattet og dermed forhjulene i den oprindelige kørselsretning, -

d.v.s. til samme side, som bilens bagende skrider ud.

Når bagenden herefter retter sig op, drejse rattet samtidig tilbage mod

ligeud-stillingen, - ellers risikeres en ny udskridning til modsat side.

- Når vejgrebet er genvindet, og bilen på ny er på den rette kurs, løftes

koblingen langsomt, og man giver forsigtigt gas.

8.4.2. Forhjuls-udskridning.

Eleven skal betjene bilen korrekt og opnå nogen færdighed i følgende

manøvre, hvis bilen ikke følger rattets bevægelse under svingning eller

kørsel gennem et sving:

- Øjeblikkelig træde koblingspedalen i bund og holde den nedtrådt under

hele opretningen.

- Aldrig røre hverken bremse eller speeder, da det kun forværrer

udskridningen.

- Dreje rattet og dermed forhjulene mod ligeudstilling.

- Når bilen på ny følger rattet, fortsættes svingningen eller kørslen

gennem svinget i så flad en bue som muligt.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter