Meddelelse om beplantninger på hovedlandevejsareal
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Meddelelse om beplantninger på
hovedlandevejsareal
Hermed fremsendes meddelelse nr. 004.01 om beplantninger på
hovedlandevejsareal med tilhørende paradigma for »Registrering af
beplantning« af marts 1981.
Meddelelsen og paradigmaet er godkendt af gruppen vedrørende eventuel
rationalisering af sagsbehandling inden for samarbejdsaftalen om bestyrelsen
af hovedlandevejene.
Meddelelse nr. 004.01 træder i stedet for meddelelse nr.004 af 21.marts
1975 om beplantninger på og ved hovedlandeveje.
Yderligere eksemplarer vil kunne rekvireres ved henvendelse til:
Vejdirektoratet
Anlægs-og driftsområdet
Sagskoordinationskontoret
Postbox 2169
1016 København K
Tlf.: (01) 11 53 38.
Genpart af nærværende skrivelse med tilhørende bilag er tilsendt
amtskommunens/kommunens tekniske forvaltning.
P.D.V.
Administrative og tekniske retningslinier for sagsbehandling i henhold til
samarbejdsaftalen om bestyrelsen af hovedlandevejene.
Meddelelse
nr. 004.01
Beplantninger på hovedlandevejsareal.
1. Generelt .
Beplantning etableres og vedligeholdes i henhold til de i vejledninger og
retningslinier der angives i
9.60.01 Udstyr. Beplantning. Vejregler for beplantning. Vejregeludvalget,
marts 1980.
Læs alt
9.60.02 Udstyr. Beplantning. Informationshæfte for beplantning.
Vejregeludvalget, marts 1980.
2. Registrering .
For at tilvejebringe et grundlag for planlægning og projektering af
nyplantning og vedligeholdelse skal der foretages en registrering af
eksisterende bevoksning og ubevoksede arealer. Registreringen skal udføres i
henhold til retningslinierne i vedlagte paradigma for »Registrering af
beplantning«, Vejdirektoratet marts 1981.
3. Planlægning og udførelse .
På baggrund af registreringen opstilles en handlingsplan i
overensstemmelse med vejreglerne for den nødvendige renovering og supplering
af den eksisterende beplantning, samt forslag til eventuel ny beplantning af
ubevoksede arealer.
Forslag til større nyplantning samt større samlede renoveringer indstilles
som »Mindre anlægsarbejder« i henhold til »Meddelelse nr.
009.01«.
4. Nyanlæg af større hovedlandevejsarbejder, inklusive motorveje .
Hvor der er antaget konsulent i landskabsæstetik, kan denne efter aftale
med Vejdirektoratet medvirke ved beplantningsarbejderne.
Hvis anden sagkundskab skal forestå plantevalg og gennemførelse af
beplantningen, skal konsulenten udarbejde skitseforslag efter nedennævnte
retningslinier.
Konsulenten angiver, hvorledes helhedsindtrykket ønskes med hensyn til
form og farve, ved på planer at give forslag til, hvor der bør plantes samt
supplerer med en beskrivelse af det forventede helhedsindtryk af vejanlægget.
Forslaget gennemgås med konsulenten i marken. Skitseprojekt med forslag til
plantevalg forelægges Vejdirektoratet.
5. Kulturpleje - drift og vedligeholdelse .
Det er væsentligt, at beplantningens formål og ønskede fremtoningspræg på
kortere og længere sigt bliver sikret ved plejen, derfor er det afgørende, at
plejen udføres under fornøden sagkundskab.
P.D.V.
Aage Andersen
INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
FORORD 3
1. INDLEDNING 4
1.1 Vejregler for beplantning. 4
1.2 Registrering. 4
2. REGISTRERINGENS OMFANG
2.1 Naboarealer. 6
2.2 Ubevoksede arealer. 6
2.3 Nyplantning. 6
2.4 Revision. 6
3. REGISTRERINGSSKEMA
3. 1 Skemaernes hovedopdeling. 7
3.2 Identifikation. 7
3.3 Registrering. 8
3.4 Intentioner. 9
3.5 Arbejdsplanlægning. 9
3.6 Udført arbejde. 10
4. REGISTRERINGENS UDFØRELSE
4.1 Tidspunkt. 11
4.2 Tegningsmateriale. 11
4.3 Fotos. 11
4.4 EDB 11
5. BILAG
5.1 Hovedskema.
5.2 Biskema.
FORORD
Vejdirektoratet nedsatte den 18. januar 1979 en arbejdsgruppe til
udarbejdelse af et paradigma for registrering af beplantning langs offentlige
veje.
Arbejdsgruppen blev nedsat under »Gruppen vedrørende eventuel
rationalisering af sagsbehandling indenfor samarbejdsaftalen om bestyrelse af
hovedlandeveje«.
Formålet hermed var at sikre en rationel registrering, og et
sammenligneligt grundlag for planlægning, projektering og vedligeholdelse af
beplantning.
Arbejdsgruppens medlemmer blev rekrutteret fra Vejregeludvalgets
»arbejdsgruppe 9.60 vedrørende beplantning langs veje og stier« og
fra Vejdirektoratet, og fik følgende sammensætning:
Ingeniør C. Dixen Pedersen, Vejdirektoratet. Formand.
Arkitekt m.a.a og m.d.l. Ib Møller, Møller & Grønborg
(tidligere Møller & Wichmann). Sekretær.
Overingeniør K. Birkegaard, Ringkøbing Amts Vejvæsen.
Forstinspektør A. Mølgaard Jensen, DSB.
Stadsgartner Axel Thomsen, Odense kommune.
Endvidere har deltaget:
Civilingeniør Jan Frølich, Vejdatalaboratoriet, i drøftelser vedrørende
anvendelse af EDB.
Skovtekniker C. Kjær-Andersen, Det danske Hedeselskab, tidligere Arhus
Amts Vejvæsen.
Forstkandidat Ole Riemer, Møller & Grønborg, i sekretariatsarbejdet.
Udkast til skemaer og paradigma har været afprøvet hos DSB forstområde
Roskilde og Stadsgartneren i Odense. Endvidere er indhentet udtalelser fra
Trundholm kommunes tekniske forvaltning og fra Københavns Amtskommune,
Teknisk forvaltning.
Efter gennemgang af de indkomne udtalelser er materialet færdigbearbejdet.
I. INDLEDNING
1.1 Vejregler for beplantning
Den 4. marts 1980 udsendte Ministeriet for Offentlige Arbejder
»cirkulære om vejregler for beplantning« samt »vejregler for
beplantning« udarbejdet ved vejregeludvalgets foranstaltning. Reglerne
var fastsat i medfør af § 6 i lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr.
585 af 20. november 1975).
Samtidig med udsendelsen af vejreglerne udsendte Vejdirektoratet et
informationshæfte om beplantning, der indeholder en nærmere redegørelse for
problemerne omkring beplantning langs veje og derfor naturligt bør anvendes i
forbindelse med vejreglerne. Hæftet kan rekvireres i Vejdirektoratet,
Havnegade 23, Postboks 2169, 1016 København K., telefon (01) 11 33 38.
Vejreglerne anbefaler, at arbejdet i de kommende år intensiveres med såvel
nyplantning som vedligeholdelse af eksisterende bevoksninger ved vejene.
Nyplantning er dog kun meningsfuld, hvis den følges op af en passende
vedligeholdelse.
1.2 Registrering
Som grundlag for denne indsats anbefaler vejreglerne, at der gennemføres
en samlet registrering af de eksisterende bevoksninger langs vejene.
I vejreglerne afsnit 2.02. »Registrering« er anført følgende:
»Enhver vejbestyrelse bør foretage en registrering af eksisterende
bevoksning - især træer - langs veje og stier. Registreringen bør indtegnes
på et kortmateriale og bilægges en beskrivelse.
Bevoksning på naboarealer, der har betydning for vejbilledet, bør også
medtages i registreringen.
Registreringen skal give det nødvendige grundlag for planlægning og
vedligeholdelse, og vil ved en jævnlig ajourføring være af stor betydning ved
vurdering af beplantningens tilstand og udvikling. Herudover vil
registreringen være af værdi ved overvejelser om ændringer af eksisterende
veje samt planlægning og projektering af nyanlæg.
Ved projektering bør man være opmærksom på de muligheder, der er for at
udnytte terrænet og den eksisterende bevoksning. Eksisterende, værdifuld
bevoksning bør søges sikret.«
I vejreglerne afsnit 2.03. »Oversigts-, etape- samt
detailplanlægning« anføres blandt andet:
»Med udgangspunkt i registreringen bør vejbestyrelsen systematisk
gennemgå det samlede vej- og stinet med henblik på at fastlægge en
oversigtsplan over, hvor der i fremtiden bør ryddes, friholdes eller plantes.
Den oversigtlige plan kan derefter opdeles i passende etapeplaner ud fra
behov og muligheder. Herefter projekteres den forestående etapes beplantning
og vedligeholdelse«.
2. REGISTRERINGENS OMFANG
Registreringens omfang og detailleringsgrad fremgår af det foran citerede
afsnit 2.02 fra vejreglerne samt af bemærkningerne i kap. 3 til
registreringsskemaet.
Enkelte punkter skal dog fremdrages:
2. 1 Naboarealer
Bevoksning på naboarealer, der har betydning for vejbilledet, bør medtages
i registreringen.
2.2 Ubevoksede arealer
Ubevoksede arealer kan, hvis det findes hensigtsmæssigt for det videre
arbejde med planlægning, projektering og drift medtages i registreringen. For
medtagelse af en registrering taler en større sikkerhed i kartoteket. Såfremt
alle bevokselige arealer indføres i registreringen, opstår der ikke senere
tvivl om, hvorvidt et areal er »glemt« eller blot ubevokset. Imod
en registrering taler det forøgede arbejde.
2.3 Nyplantning
Egentlig planlægning af nyplantning forudsættes ikke medtaget i
registreringen, jævnfør vejreglernes foran citerede afsnit 2.03. Dersom det
findes hensigtsmæssigt, og dersom den, der registrerer, tillige er sagkyndig
vedrørende planlægning, vil en vis kombination af de to faser dog kunne være
hensigtsmæssig. Registratoren kan i så fald give forslag til nyplantning
samtidig med, at han besigtiger arealerne.
2.4 Revision
Revision af skemaerne foretages regelmæssigt hvert 5.-10. år, samt løbende
når forholdene er ændret så meget, at de gamle oplysninger er misvisende,
f.eks. når tilstandsindex ændres.
3. REGISTRERINGSSKEMA
3.1 Skemaernes hovedopdeling
Skemaerne er udformet i A4-format, dels på almindeligt papir i blokke til
udfyldelse (eventuelt med gennemskrivning) i marken og dels som
kartotekskort, som renskrives og rentegnes på kontoret. Kartotekskort kan
efter ønske anbringes i æske eller ringbind.
Hovedskemaet er inddelt i 5 afsnit:
1. Identifikation af areal, samt angivelse af
registreringsdato og kortnummer, sker i øverste hovedafsnit.
2. Registrering af arealets og bevoksningens vigtigste
data foretages i andet hovedafsnit.
3. Intentioner: Kortfattet redegørelse for
beplantningens formål og det ønskede fremtoningspræg på kortere og længere
sigt.
4. Arbejdsplanlægning forudsættes som nævnt i afsnit 2
ikke nødvendigvis medtaget i registreringen. Dette afsnit skal derfor kun
udfyldes i forbindelse med registreringen, hvis de to faser er slået helt
eller delvis sammen. Det er dog anbefalelsesværdigt, at der samtidig med
registreringen foretages en orienterende vurdering af bevoksningernes pleje
med videre.
5. Udført arbejde udfyldes efterhånden, som de under
arbejdsplanlægning beskrevne arbejder er udført.
Bagsiden kan eventuelt anvendes til skitse af arealet.
Biskemaet har de samme hovedafsnit, blot er afsnittet om
registrering udeladt. Skemaet kan efter ønske anvendes enten som en
fortsættelse af hovedskemaet, når dettes afsnit for arbejdsplanlægning eller
udført arbejde er fuldt, eller som et selvstændigt skema. I sidstnævnte
tilfælde kan man arbejde med dels et »registreringskartotek« og
dels et »arbejdskartotek«. I så fald anvendes hovedskemaets afsnit
for arbejdsplanlægning og udført arbejde ikke.
3.2 Identifikation
Faner som viser forventet årstal for næste arbejdsopgave kan
sættes på kartotekskortene.
Nr.: Skemaet for første registrering af en given bevoksning får
nr. 1. Herefter nummereres fortløbende, når nye skemaer tages i anvendelse
ved ajourføring eller på grund af pladsmangel. Ved opdeling i 2 kartoteker
kan anvendes litra i stedet for numre i »arbejdskartoteket«.
Vej nr.: Der anvendes samme betegnelser som i den pågældende
vejmyndigheds øvrige registre.
Km.: Stedfæstelsen i vejens retning sker ved angivelse af vejens
kilometrering. Dersom vejen ikke er kilometreret angives stedfæstelsen på
anden måde.
Vejside: Højre eller venstre vejside i forhold til
kilometreringsretningen. Om ønsket kan verdenshjørne angives i stedet for.
Fotos: Henvisning til eventuelle fotos af arealet.
Beplantningsplan nr. samt Dato: Henvisning til eventuel
beplantningsplan.
Registreret af samt Dato: Registratorens navn eller
initialer samt registreringsdatoen.
Indført af samt Dato: Navn eller initialer for den, der har
indført de i marken indsamlede oplysninger på kartoteksskemaet, samt datoen
herfor.
3.3 Registrering
Arealtype: F.eks. midterrabat, rasteplads, afgravning (med
angivelse af omtrentlige skråningshældninger).
Totalareal, m2: Det bevoksede eller bevokselige areal af det på
skemaet beskrevne område, det vil sige eksklusive vandhuller, belægninger,
sikkerhedszoner langs vejen og lignende. Arealet angives i kvadratmeter, målt
vandret med den for arbejdsplanlægning og udgiftsberegning fornødne
nøjagtighed.
Skråning vendt mod: Verdenshjørne angives, hvis det skønnes
nødvendigt.
Omgivelser: Kort karakteristisk, f. eks. løvskov, marker, sø,
parcelhuse, hvis det skønnes nødvendigt.
Bevokset andel,%: Den skønnede del af totalarealet (se ovenfor),
som er bevokset. Solitærtræer og trærækker på så stor afstand, at kronerne
ikke når sammen, tildeles intet areal.
Anlægsår: Skønnes, hvis det ikke fremgår af arkivmaterialet.
Bevoksningstype: Bevoksningens nuværende fremtoningspræg, f.eks.
busket, hegn, hæk (klippet), løvskov eller lignende.
Sammensætning: Planternes navne og den skønnede andel, hvormed de
er repræsenteret angives, eventuelt suppleret med kortfattet oplysning om,
hvorledes de er anbragt i forhold til hinanden; f.eks. gruppevis, rækkevis
eller i jævn blanding. Er der plantet i henhold til en detailplan henvises
til denne, og beskrivelsen i skemaet kan gøres mere summarisk.
Solitærtræer, navn: Rubrikken anvendes både til vejtræer,
enkeltstående træer og til træer, som skiller sig ud fra omgivende
bevoksning.
Antal: Efter behov angives det nøjagtige eller skønnede antal
solitærtræer.
Højde, m: Den målte eller skønnede højde, angivet i m.
Diam., cm: Angives i hele cm målt i en højde af 1,3 m over jorden.
Der anvendes gennemsnittet af 2 mål.
Afstand, m: Afstanden fra belægningskanten til bevoksningsgrænsen,
for solitærtræer til stammen.
Index: Index skal angive den beskrevne bevoksnings gennemsnitlige
tilstand udelukkende ud fra et rent dyrkningsmæssigt synspunkt. Dersom
æstetiske, sikkerhedsmæssige eller andre synspunkter inddrages, bliver index'
betydning uoverskuelig.
For bevoksninger anføres det index, som passer bedst til bevoksningen som
helhed. Hvis bevoksningen er opdelt i væsentligt afvigende dele, kan det være
hensigtsmæssigt at benytte forskellige index for de enkelte delbevoksninger.
Der anvendes følgende index:
0: Mislykket, d.v.s. uanvendelig som grundlag for etablering af
frodig bevoksning på stedet.
1: Utilfredsstillende, d.v.s. i vækstkraft og/eller overlevelse
ringere end hvad der kunne forventes med et hensigtsmæssigt plantevalg.
Bevoksningen kan dog stadig anvendes som grundlag for etablering af frodig
bevoksning på stedet.
2: Tilfredsstillende, d.v.s. svarende til den forventede udvikling
af en bevoksning med den pågældende alder og sammensætning.
For solitærtræer:
A: Dødt eller døende træ.
B: Sygt eller svækkket træ, som dog forventes at kunne overleve en
årrække afhængigt af, hvilken hjælp det får.
C: Sundt og frodigt træ.
3.4 Intentioner
Kortfattet redegørelse for beplantningens formål og det ønskede
fremtoningspræg på kortere og længere sigt.
3.5 Arbejdsplanlægning
Litra: Kan anvendes, hvis bevoksningen opdeles i delbevoksninger.
Art (kode) samt Beskrivelse af arbejdet: Til hurtig
oversigt over arbejdets art anvendes en kodeangivelse i den første kolonne.
Arbejdet beskrives nærmere i den anden.
Følgende koder foreslås:
B: Beskæring. Kan omfatte f.eks. kapning af døde grene,
opstamning, formende beskæring eller klipning af hække.
E: Efterplantning. Erstatning af udgåede planter, f.eks. bestemt
art, eller generelt en procentsats.
G: Gødskning: Tilførsel af plantenæringsstoffer kalk spagnum eller
lignende.
J: Jordbearbejdning forud for plantning, f.eks. grubning, pløjning
eller harvning.
K: Kemisk bekæmpelse: I reglen ukrudtsbekæmpelse, sjældnere
bekæmpelse af sygdomme og skadedyr.
M: Mekanisk renholdelse. F.eks. hakning, slåning, fræsning eller
harvning.
N: Nyplantning: Kortfattet angivelse af ønskelig plantning på
hidtil ubevokset del af arealet, f.eks. forlængelse af levende hegn,
plantning af ny gruppe, af solitærtræer eller lignende.
S: Såning.
V: Vanding.
Timeforbrug: Overslag over det nødvendige antal mandtimer til
arbejdets udførelse.
Tidspunkt: Omtrentlig angivelse af det tidspunkt, hvor arbejdet
ønskes udført. Som kode kan anvendes årstallet efterfulgt af årstiden
forbogstav, f.eks. 81/82 V = vinteren 1981/82.
Planlagt af: Arbejdsplanlæggerens initialer.
3.6 Udført arbejde
Litra, Art (kode), Dato, Beskrivelse af arbejdet samt
Timeforbrug: Udfyldes efter arbejdets udførelse af enten den
udførende eller den tilsynsførende, som sætter deres initialer i kolonnerne
henholdsvis Udført af og Godkendt af.
4. REGISTRERINGENS UDFØRELSE
4.1 Tidspunkt
Registrering kan principielt udføres korrekt hele året, men foregår
hurtigst og sikrest, når de fleste af planterne er beløvede, d.v.s. fra 15/5
- 15/10. Sygdom og svækkelse kan være svær at erkende for perioden 1/7 -
1/10.
4.2 Tegningsmateriale
Det overlades til den enkelte vejbestyrelse at vurdere, om det er
nødvendigt at udarbejde separate plantegninger over bevoksningerne, eller om
man vil støtte sig til vejplanerne i mål 1:1000 suppleret med skitser bag på
registreringsskemaerne.
Herudover vil en lokalisering af bevoksningerne på oversigtsplaner i
f.eks. mål 1:25.000 i reglen være hensigtsmæssig.
4.3 Fotos
Det må anses for hensigtsmæssigt at være i besiddelse af nogle få
farvefotos af hver bevoksning til støtte for hukommelsen.
Luftfotos kan tillige være en hjælp, f.eks. til orientering om
naboarealernes karakter.
Infrarød luftfotografering kan give oplysning om planters
sundhedstilstand. Metoden stiller store krav, både til fotograferingen og til
fortolkningen af billederne.
4.4. EDB
Det anses indtil videre ikke for hensigtsmæssigt at anvende EDB i
registreringsfasen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Meddelelse om paradigma m.v. for pålæg af byggelinier langs hovedlandevejen i medfør af vejlovens § 34 Retsinformation · 1. oktober 1997
- Meddelelse om samarbejdsaftalen om bestyrelse af hovedlandeveje Forslag til bestemmelser for ren- og vedligeholdelsesgrænser for broer Retsinformation · 1. oktober 1997
- Meddelelse om samarbejdsaftalen om bestyrelse af hovedlandeveje. Økonomisk og teknisk registrering af nye eller ombyggede vejbelysningsanlæg på hovedlandeveje Retsinformation · 1. oktober 1997
- Meddelelse om udbuds- og anlægsforskrifter. Særlige retningslinier og beskrivelse vedrørende matrikulær vejudskillelse m.v. Retsinformation · 1. oktober 1997
- Meddelelse nr. 033. Adgangsforhold til hovedlandeveje Retsinformation · 1. oktober 1997
- Meddelelse om retningslinjer for byggelinjedispensationer. Meddelelse 008.01. Retsinformation · 1. oktober 1997