Spring til indhold

Retsinformation

Meddelelse om beplantninger på hovedlandevejsareal

MED nr 17285 af 01/09/1981MeddelelseBy-, Land- og Transportministeriet1. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Meddelelse om beplantninger på

hovedlandevejsareal

Hermed fremsendes meddelelse nr. 004.01 om beplantninger på

hovedlandevejsareal med tilhørende paradigma for »Registrering af

beplantning« af marts 1981.

Meddelelsen og paradigmaet er godkendt af gruppen vedrørende eventuel

rationalisering af sagsbehandling inden for samarbejdsaftalen om bestyrelsen

af hovedlandevejene.

Meddelelse nr. 004.01 træder i stedet for meddelelse nr.004 af 21.marts

1975 om beplantninger på og ved hovedlandeveje.

Yderligere eksemplarer vil kunne rekvireres ved henvendelse til:

Vejdirektoratet

Anlægs-og driftsområdet

Sagskoordinationskontoret

Postbox 2169

1016 København K

Tlf.: (01) 11 53 38.

Genpart af nærværende skrivelse med tilhørende bilag er tilsendt

amtskommunens/kommunens tekniske forvaltning.

P.D.V.

Administrative og tekniske retningslinier for sagsbehandling i henhold til

samarbejdsaftalen om bestyrelsen af hovedlandevejene.

Meddelelse

nr. 004.01

Beplantninger på hovedlandevejsareal.

1. Generelt .

Beplantning etableres og vedligeholdes i henhold til de i vejledninger og

retningslinier der angives i

9.60.01 Udstyr. Beplantning. Vejregler for beplantning. Vejregeludvalget,

marts 1980.

Læs alt

9.60.02 Udstyr. Beplantning. Informationshæfte for beplantning.

Vejregeludvalget, marts 1980.

2. Registrering .

For at tilvejebringe et grundlag for planlægning og projektering af

nyplantning og vedligeholdelse skal der foretages en registrering af

eksisterende bevoksning og ubevoksede arealer. Registreringen skal udføres i

henhold til retningslinierne i vedlagte paradigma for »Registrering af

beplantning«, Vejdirektoratet marts 1981.

3. Planlægning og udførelse .

På baggrund af registreringen opstilles en handlingsplan i

overensstemmelse med vejreglerne for den nødvendige renovering og supplering

af den eksisterende beplantning, samt forslag til eventuel ny beplantning af

ubevoksede arealer.

Forslag til større nyplantning samt større samlede renoveringer indstilles

som »Mindre anlægsarbejder« i henhold til »Meddelelse nr.

009.01«.

4. Nyanlæg af større hovedlandevejsarbejder, inklusive motorveje .

Hvor der er antaget konsulent i landskabsæstetik, kan denne efter aftale

med Vejdirektoratet medvirke ved beplantningsarbejderne.

Hvis anden sagkundskab skal forestå plantevalg og gennemførelse af

beplantningen, skal konsulenten udarbejde skitseforslag efter nedennævnte

retningslinier.

Konsulenten angiver, hvorledes helhedsindtrykket ønskes med hensyn til

form og farve, ved på planer at give forslag til, hvor der bør plantes samt

supplerer med en beskrivelse af det forventede helhedsindtryk af vejanlægget.

Forslaget gennemgås med konsulenten i marken. Skitseprojekt med forslag til

plantevalg forelægges Vejdirektoratet.

5. Kulturpleje - drift og vedligeholdelse .

Det er væsentligt, at beplantningens formål og ønskede fremtoningspræg på

kortere og længere sigt bliver sikret ved plejen, derfor er det afgørende, at

plejen udføres under fornøden sagkundskab.

P.D.V.

Aage Andersen

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

FORORD 3

1. INDLEDNING 4

1.1 Vejregler for beplantning. 4

1.2 Registrering. 4

2. REGISTRERINGENS OMFANG

2.1 Naboarealer. 6

2.2 Ubevoksede arealer. 6

2.3 Nyplantning. 6

2.4 Revision. 6

3. REGISTRERINGSSKEMA

3. 1 Skemaernes hovedopdeling. 7

3.2 Identifikation. 7

3.3 Registrering. 8

3.4 Intentioner. 9

3.5 Arbejdsplanlægning. 9

3.6 Udført arbejde. 10

4. REGISTRERINGENS UDFØRELSE

4.1 Tidspunkt. 11

4.2 Tegningsmateriale. 11

4.3 Fotos. 11

4.4 EDB 11

5. BILAG

5.1 Hovedskema.

5.2 Biskema.

FORORD

Vejdirektoratet nedsatte den 18. januar 1979 en arbejdsgruppe til

udarbejdelse af et paradigma for registrering af beplantning langs offentlige

veje.

Arbejdsgruppen blev nedsat under »Gruppen vedrørende eventuel

rationalisering af sagsbehandling indenfor samarbejdsaftalen om bestyrelse af

hovedlandeveje«.

Formålet hermed var at sikre en rationel registrering, og et

sammenligneligt grundlag for planlægning, projektering og vedligeholdelse af

beplantning.

Arbejdsgruppens medlemmer blev rekrutteret fra Vejregeludvalgets

»arbejdsgruppe 9.60 vedrørende beplantning langs veje og stier« og

fra Vejdirektoratet, og fik følgende sammensætning:

Ingeniør C. Dixen Pedersen, Vejdirektoratet. Formand.

Arkitekt m.a.a og m.d.l. Ib Møller, Møller & Grønborg

(tidligere Møller & Wichmann). Sekretær.

Overingeniør K. Birkegaard, Ringkøbing Amts Vejvæsen.

Forstinspektør A. Mølgaard Jensen, DSB.

Stadsgartner Axel Thomsen, Odense kommune.

Endvidere har deltaget:

Civilingeniør Jan Frølich, Vejdatalaboratoriet, i drøftelser vedrørende

anvendelse af EDB.

Skovtekniker C. Kjær-Andersen, Det danske Hedeselskab, tidligere Arhus

Amts Vejvæsen.

Forstkandidat Ole Riemer, Møller & Grønborg, i sekretariatsarbejdet.

Udkast til skemaer og paradigma har været afprøvet hos DSB forstområde

Roskilde og Stadsgartneren i Odense. Endvidere er indhentet udtalelser fra

Trundholm kommunes tekniske forvaltning og fra Københavns Amtskommune,

Teknisk forvaltning.

Efter gennemgang af de indkomne udtalelser er materialet færdigbearbejdet.

I. INDLEDNING

1.1 Vejregler for beplantning

Den 4. marts 1980 udsendte Ministeriet for Offentlige Arbejder

»cirkulære om vejregler for beplantning« samt »vejregler for

beplantning« udarbejdet ved vejregeludvalgets foranstaltning. Reglerne

var fastsat i medfør af § 6 i lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr.

585 af 20. november 1975).

Samtidig med udsendelsen af vejreglerne udsendte Vejdirektoratet et

informationshæfte om beplantning, der indeholder en nærmere redegørelse for

problemerne omkring beplantning langs veje og derfor naturligt bør anvendes i

forbindelse med vejreglerne. Hæftet kan rekvireres i Vejdirektoratet,

Havnegade 23, Postboks 2169, 1016 København K., telefon (01) 11 33 38.

Vejreglerne anbefaler, at arbejdet i de kommende år intensiveres med såvel

nyplantning som vedligeholdelse af eksisterende bevoksninger ved vejene.

Nyplantning er dog kun meningsfuld, hvis den følges op af en passende

vedligeholdelse.

1.2 Registrering

Som grundlag for denne indsats anbefaler vejreglerne, at der gennemføres

en samlet registrering af de eksisterende bevoksninger langs vejene.

I vejreglerne afsnit 2.02. »Registrering« er anført følgende:

»Enhver vejbestyrelse bør foretage en registrering af eksisterende

bevoksning - især træer - langs veje og stier. Registreringen bør indtegnes

på et kortmateriale og bilægges en beskrivelse.

Bevoksning på naboarealer, der har betydning for vejbilledet, bør også

medtages i registreringen.

Registreringen skal give det nødvendige grundlag for planlægning og

vedligeholdelse, og vil ved en jævnlig ajourføring være af stor betydning ved

vurdering af beplantningens tilstand og udvikling. Herudover vil

registreringen være af værdi ved overvejelser om ændringer af eksisterende

veje samt planlægning og projektering af nyanlæg.

Ved projektering bør man være opmærksom på de muligheder, der er for at

udnytte terrænet og den eksisterende bevoksning. Eksisterende, værdifuld

bevoksning bør søges sikret.«

I vejreglerne afsnit 2.03. »Oversigts-, etape- samt

detailplanlægning« anføres blandt andet:

»Med udgangspunkt i registreringen bør vejbestyrelsen systematisk

gennemgå det samlede vej- og stinet med henblik på at fastlægge en

oversigtsplan over, hvor der i fremtiden bør ryddes, friholdes eller plantes.

Den oversigtlige plan kan derefter opdeles i passende etapeplaner ud fra

behov og muligheder. Herefter projekteres den forestående etapes beplantning

og vedligeholdelse«.

2. REGISTRERINGENS OMFANG

Registreringens omfang og detailleringsgrad fremgår af det foran citerede

afsnit 2.02 fra vejreglerne samt af bemærkningerne i kap. 3 til

registreringsskemaet.

Enkelte punkter skal dog fremdrages:

2. 1 Naboarealer

Bevoksning på naboarealer, der har betydning for vejbilledet, bør medtages

i registreringen.

2.2 Ubevoksede arealer

Ubevoksede arealer kan, hvis det findes hensigtsmæssigt for det videre

arbejde med planlægning, projektering og drift medtages i registreringen. For

medtagelse af en registrering taler en større sikkerhed i kartoteket. Såfremt

alle bevokselige arealer indføres i registreringen, opstår der ikke senere

tvivl om, hvorvidt et areal er »glemt« eller blot ubevokset. Imod

en registrering taler det forøgede arbejde.

2.3 Nyplantning

Egentlig planlægning af nyplantning forudsættes ikke medtaget i

registreringen, jævnfør vejreglernes foran citerede afsnit 2.03. Dersom det

findes hensigtsmæssigt, og dersom den, der registrerer, tillige er sagkyndig

vedrørende planlægning, vil en vis kombination af de to faser dog kunne være

hensigtsmæssig. Registratoren kan i så fald give forslag til nyplantning

samtidig med, at han besigtiger arealerne.

2.4 Revision

Revision af skemaerne foretages regelmæssigt hvert 5.-10. år, samt løbende

når forholdene er ændret så meget, at de gamle oplysninger er misvisende,

f.eks. når tilstandsindex ændres.

3. REGISTRERINGSSKEMA

3.1 Skemaernes hovedopdeling

Skemaerne er udformet i A4-format, dels på almindeligt papir i blokke til

udfyldelse (eventuelt med gennemskrivning) i marken og dels som

kartotekskort, som renskrives og rentegnes på kontoret. Kartotekskort kan

efter ønske anbringes i æske eller ringbind.

Hovedskemaet er inddelt i 5 afsnit:

1. Identifikation af areal, samt angivelse af

registreringsdato og kortnummer, sker i øverste hovedafsnit.

2. Registrering af arealets og bevoksningens vigtigste

data foretages i andet hovedafsnit.

3. Intentioner: Kortfattet redegørelse for

beplantningens formål og det ønskede fremtoningspræg på kortere og længere

sigt.

4. Arbejdsplanlægning forudsættes som nævnt i afsnit 2

ikke nødvendigvis medtaget i registreringen. Dette afsnit skal derfor kun

udfyldes i forbindelse med registreringen, hvis de to faser er slået helt

eller delvis sammen. Det er dog anbefalelsesværdigt, at der samtidig med

registreringen foretages en orienterende vurdering af bevoksningernes pleje

med videre.

5. Udført arbejde udfyldes efterhånden, som de under

arbejdsplanlægning beskrevne arbejder er udført.

Bagsiden kan eventuelt anvendes til skitse af arealet.

Biskemaet har de samme hovedafsnit, blot er afsnittet om

registrering udeladt. Skemaet kan efter ønske anvendes enten som en

fortsættelse af hovedskemaet, når dettes afsnit for arbejdsplanlægning eller

udført arbejde er fuldt, eller som et selvstændigt skema. I sidstnævnte

tilfælde kan man arbejde med dels et »registreringskartotek« og

dels et »arbejdskartotek«. I så fald anvendes hovedskemaets afsnit

for arbejdsplanlægning og udført arbejde ikke.

3.2 Identifikation

Faner som viser forventet årstal for næste arbejdsopgave kan

sættes på kartotekskortene.

Nr.: Skemaet for første registrering af en given bevoksning får

nr. 1. Herefter nummereres fortløbende, når nye skemaer tages i anvendelse

ved ajourføring eller på grund af pladsmangel. Ved opdeling i 2 kartoteker

kan anvendes litra i stedet for numre i »arbejdskartoteket«.

Vej nr.: Der anvendes samme betegnelser som i den pågældende

vejmyndigheds øvrige registre.

Km.: Stedfæstelsen i vejens retning sker ved angivelse af vejens

kilometrering. Dersom vejen ikke er kilometreret angives stedfæstelsen på

anden måde.

Vejside: Højre eller venstre vejside i forhold til

kilometreringsretningen. Om ønsket kan verdenshjørne angives i stedet for.

Fotos: Henvisning til eventuelle fotos af arealet.

Beplantningsplan nr. samt Dato: Henvisning til eventuel

beplantningsplan.

Registreret af samt Dato: Registratorens navn eller

initialer samt registreringsdatoen.

Indført af samt Dato: Navn eller initialer for den, der har

indført de i marken indsamlede oplysninger på kartoteksskemaet, samt datoen

herfor.

3.3 Registrering

Arealtype: F.eks. midterrabat, rasteplads, afgravning (med

angivelse af omtrentlige skråningshældninger).

Totalareal, m2: Det bevoksede eller bevokselige areal af det på

skemaet beskrevne område, det vil sige eksklusive vandhuller, belægninger,

sikkerhedszoner langs vejen og lignende. Arealet angives i kvadratmeter, målt

vandret med den for arbejdsplanlægning og udgiftsberegning fornødne

nøjagtighed.

Skråning vendt mod: Verdenshjørne angives, hvis det skønnes

nødvendigt.

Omgivelser: Kort karakteristisk, f. eks. løvskov, marker, sø,

parcelhuse, hvis det skønnes nødvendigt.

Bevokset andel,%: Den skønnede del af totalarealet (se ovenfor),

som er bevokset. Solitærtræer og trærækker på så stor afstand, at kronerne

ikke når sammen, tildeles intet areal.

Anlægsår: Skønnes, hvis det ikke fremgår af arkivmaterialet.

Bevoksningstype: Bevoksningens nuværende fremtoningspræg, f.eks.

busket, hegn, hæk (klippet), løvskov eller lignende.

Sammensætning: Planternes navne og den skønnede andel, hvormed de

er repræsenteret angives, eventuelt suppleret med kortfattet oplysning om,

hvorledes de er anbragt i forhold til hinanden; f.eks. gruppevis, rækkevis

eller i jævn blanding. Er der plantet i henhold til en detailplan henvises

til denne, og beskrivelsen i skemaet kan gøres mere summarisk.

Solitærtræer, navn: Rubrikken anvendes både til vejtræer,

enkeltstående træer og til træer, som skiller sig ud fra omgivende

bevoksning.

Antal: Efter behov angives det nøjagtige eller skønnede antal

solitærtræer.

Højde, m: Den målte eller skønnede højde, angivet i m.

Diam., cm: Angives i hele cm målt i en højde af 1,3 m over jorden.

Der anvendes gennemsnittet af 2 mål.

Afstand, m: Afstanden fra belægningskanten til bevoksningsgrænsen,

for solitærtræer til stammen.

Index: Index skal angive den beskrevne bevoksnings gennemsnitlige

tilstand udelukkende ud fra et rent dyrkningsmæssigt synspunkt. Dersom

æstetiske, sikkerhedsmæssige eller andre synspunkter inddrages, bliver index'

betydning uoverskuelig.

For bevoksninger anføres det index, som passer bedst til bevoksningen som

helhed. Hvis bevoksningen er opdelt i væsentligt afvigende dele, kan det være

hensigtsmæssigt at benytte forskellige index for de enkelte delbevoksninger.

Der anvendes følgende index:

0: Mislykket, d.v.s. uanvendelig som grundlag for etablering af

frodig bevoksning på stedet.

1: Utilfredsstillende, d.v.s. i vækstkraft og/eller overlevelse

ringere end hvad der kunne forventes med et hensigtsmæssigt plantevalg.

Bevoksningen kan dog stadig anvendes som grundlag for etablering af frodig

bevoksning på stedet.

2: Tilfredsstillende, d.v.s. svarende til den forventede udvikling

af en bevoksning med den pågældende alder og sammensætning.

For solitærtræer:

A: Dødt eller døende træ.

B: Sygt eller svækkket træ, som dog forventes at kunne overleve en

årrække afhængigt af, hvilken hjælp det får.

C: Sundt og frodigt træ.

3.4 Intentioner

Kortfattet redegørelse for beplantningens formål og det ønskede

fremtoningspræg på kortere og længere sigt.

3.5 Arbejdsplanlægning

Litra: Kan anvendes, hvis bevoksningen opdeles i delbevoksninger.

Art (kode) samt Beskrivelse af arbejdet: Til hurtig

oversigt over arbejdets art anvendes en kodeangivelse i den første kolonne.

Arbejdet beskrives nærmere i den anden.

Følgende koder foreslås:

B: Beskæring. Kan omfatte f.eks. kapning af døde grene,

opstamning, formende beskæring eller klipning af hække.

E: Efterplantning. Erstatning af udgåede planter, f.eks. bestemt

art, eller generelt en procentsats.

G: Gødskning: Tilførsel af plantenæringsstoffer kalk spagnum eller

lignende.

J: Jordbearbejdning forud for plantning, f.eks. grubning, pløjning

eller harvning.

K: Kemisk bekæmpelse: I reglen ukrudtsbekæmpelse, sjældnere

bekæmpelse af sygdomme og skadedyr.

M: Mekanisk renholdelse. F.eks. hakning, slåning, fræsning eller

harvning.

N: Nyplantning: Kortfattet angivelse af ønskelig plantning på

hidtil ubevokset del af arealet, f.eks. forlængelse af levende hegn,

plantning af ny gruppe, af solitærtræer eller lignende.

S: Såning.

V: Vanding.

Timeforbrug: Overslag over det nødvendige antal mandtimer til

arbejdets udførelse.

Tidspunkt: Omtrentlig angivelse af det tidspunkt, hvor arbejdet

ønskes udført. Som kode kan anvendes årstallet efterfulgt af årstiden

forbogstav, f.eks. 81/82 V = vinteren 1981/82.

Planlagt af: Arbejdsplanlæggerens initialer.

3.6 Udført arbejde

Litra, Art (kode), Dato, Beskrivelse af arbejdet samt

Timeforbrug: Udfyldes efter arbejdets udførelse af enten den

udførende eller den tilsynsførende, som sætter deres initialer i kolonnerne

henholdsvis Udført af og Godkendt af.

4. REGISTRERINGENS UDFØRELSE

4.1 Tidspunkt

Registrering kan principielt udføres korrekt hele året, men foregår

hurtigst og sikrest, når de fleste af planterne er beløvede, d.v.s. fra 15/5

- 15/10. Sygdom og svækkelse kan være svær at erkende for perioden 1/7 -

1/10.

4.2 Tegningsmateriale

Det overlades til den enkelte vejbestyrelse at vurdere, om det er

nødvendigt at udarbejde separate plantegninger over bevoksningerne, eller om

man vil støtte sig til vejplanerne i mål 1:1000 suppleret med skitser bag på

registreringsskemaerne.

Herudover vil en lokalisering af bevoksningerne på oversigtsplaner i

f.eks. mål 1:25.000 i reglen være hensigtsmæssig.

4.3 Fotos

Det må anses for hensigtsmæssigt at være i besiddelse af nogle få

farvefotos af hver bevoksning til støtte for hukommelsen.

Luftfotos kan tillige være en hjælp, f.eks. til orientering om

naboarealernes karakter.

Infrarød luftfotografering kan give oplysning om planters

sundhedstilstand. Metoden stiller store krav, både til fotograferingen og til

fortolkningen af billederne.

4.4. EDB

Det anses indtil videre ikke for hensigtsmæssigt at anvende EDB i

registreringsfasen.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter