Cirkulære om sikring af skæringer mellem jernbaner m.v. og veje.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om sikring af skæringer mellem
jernbaner m.v. og veje.
Indledning
De nugældende bestemmelser om sikring af skæringer mellem jernbaner og
veje findes i lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 423 af 11.
september 1972) kapitel 7. Kapitlet opretholder de bestemmelser i den
oprindelige krydsningslov (lovbekendtgørelse nr. 88 af 12. marts 1962), som
fortsat har betydning.
Vejloven bygger på principperne i krydsningsloven. De nugældende regler om
sikring af de nævnte skæringer vil i det følgende blive gennemgået i en
samlet fremstilling, der i det væsentlige bygger på fortolkningen af den
tidligere lov.
Anvendelsesområdet for vejlovens kapitel 7.
Vejlovens kapitel 7 omfatter skæringer mellem jernbaner og veje, der er
åbne for almindelig færdsel, uanset om de er offentlige eller private.
Vejloven omfatter alene egentlige jernbaner, men ikke havne- og godsbaner og
andre sporanlæg, omhandlet i færdselslovens § 62, herunder mergelspor,
teglværksspor og roespor.
Normer for sikring af niveauoverkørsler.
Ministeren for offentlige arbejder fastsætter ifølge vejlovens § 85, stk.
1, normer for udformning af afmærkning af krydsninger mellem jernbaner og
veje, der er åbne for almindelig færdsel, herunder regler for
oversigtsarealer, lyssignaler og automatiske bomanlæg.
Regler vedrørende automatiske signaler ved niveauoverkørsler over
jernbaner er fastsat den 14. december 1959 og har fortsat gyldighed.
Bestemmelserne er for tiden under revision i ministeriet.
Regler om afmærkning af jernbaneoverkørsler fremgår af ministeriet for
offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 225 af 1. juli 1955 om vejafmærkning.
Reglerne er samlet i ministeriet for offentlige arbejders cirkulære af 6.
november 1961 om afmærkning ved jernbaneoverkørsler.
Læs alt
Sikringens finansiering.
Vejlovens kapitel 7 opretholder hovedprincippet om, at staten skal
finansiere anlæg og drift af sikkerhedsforanstaltninger ved skæringer mellem
jernbaner og veje, herunder også etablering af nye viadukter, jfr. vejlovens
§§ 84, stk. 1, og 86, stk. 1, for så vidt disse foranstaltninger kan
godkendes af ministeriet.
Bestemmelserne tager sigte på en forbedring af
sikkerhedsforanstaltningerne for vejtrafikken i tilfælde, hvor en mere
intensiv færdsel har gjort eventuelle eksisterende foranstaltninger
utilstrækkelige.
Det er en forudsætning for statsfinansiering, at der ikke ved banens anlæg
eller senere er pålagt banen bevogtningsforpligtelse ved niveauoverkørslen,
eksempelvis ved etablering af helbomme (manuelt betjente eller automatiske).
Er banens bevogtningsforpligtelse senere blevet ophævet af ministeriet
efter reglerne i vejlovens § 87 eller de tilsvarende regler i den tidligere
lovgivning, kan statsfinansiering ske, hvis forholdene på ny gør en mere
effektiv sikring påkrævet.
Ved viaduktanlæg skal eventuelle driftsbesparelser for jernbanen
kapitaliseres og fradrages i anlægsudgiften, jfr. vejlovens § 84, stk. 2.
Reglerne om statsfinansiering omfatter kun eksisterende niveauoverkørsler.
Anlægges der nye jernbaner, har vedkommende besigtigelses- og
ekspropriationskommission efter forhandling med vejstyrelsen afgørelsen af,
hvilke foranstaltninger der skal træffes til sikring af vejfærdslen.
Udgifterne til sikringsforanstaltningerne påhviler baneanlægget.
Når nye veje anlægges, når bestående veje åbnes for almindelig færdsel, og
når veje med sådan færdsel udvides eller omlægges skal vejbestyrelsen
forhandle med jernbanebestyrelsen herom og normalt betale de nødvendige
sikringsforanstaltninger. Regler for udførelsen af anlæg m.v. ved krydsning
mellem jernbaner og veje (krydsningsregler) findes som udkast i bilag til
betænkning, afgivet 15. okt. 1950 af ministeriet for offentlige arbejders
udvalg for krydsningsregler.
Disse benyttes i praksis som grundlag for de krav, der stilles ved
etablering af nye niveauoverkørsler.
Indstilling om nye eller forbedrede sikringsforanstaltninger.
Det påhviler såvel vejbestyrelse som banestyrelse og politi at være
opmærksom på, om eksisterende sikringsforanstaltninger ved bestående
niveauoverkørsler er tilstrækkelige og hensigtsmæssige, og at fremkomme med
indstilling til sikring af nye overkørsler, herunder overkørsler for veje,
der tænkes åbnet for almindelig færdsel. Indstillingen om de påkrævede
foranstaltninger bør påtegnes af samtlige de nævnte myndigheder, inden den
forelægges for ministeriet (vejdirektoratet).
De sikringsforanstaltninger, der i praksis især kan komme på tale, vil
være etablering af lyssignaler mod vejen, herunder lyssignaler suppleret med
automatiske halve bomme. Selvsagt kan der også være behov for forslag om
forbedring af bestående signaler, f.eks. supplering af lyssignaler alene i
højre vejside med signal også i venstre vejside og/eller med klokkesignal
eller i særlige tilfælde forslag om koordinering af lyssignal med almindeligt
gadesignalanlæg med trelysgrupper.
Af hensyn til den betydning for færdselssikkerheden, som er forbundet med
en effektiv sikring og den i forbindelse hermed stående afmærkning af
krydsninger mellem jernbaner og veje, bør myndighederne være opmærksom på, om
de i deres område beliggende overkørsler er sikret på den efter
trafikforholdene mest effektive måde.
Det bør navnlig følges med opmærksomhed, om allerede etablerede
sikringsforanstaltninger med hertil hørende afmærkning og afstribning fortsat
vedligeholdes, at sikringsforanstaltningerne ikke gøres illusoriske ved
vejomlægninger i overkørslernes umiddelbare nærhed, og at sikringerne til
stadighed svarer til den trafikale udnyttelse af vejen. Anlægges der således
en parallelvej i banens nærhed, bør den udføres på en sådan måde, at
udslusning i parallelvejen af trafik fra en vej, der skærer jernbanen, ikke
skaber køer af ventende motorkøretøjer over overkørslen.
Ændres vejforholdene eller udnyttes vejen mere intensivt, f.eks. hvis den
inddrages i et udviklingsområde, må der fremsættes forslag til forbedring af
allerede etablerede sikringsforanstaltninger i overensstemmelse med
ovenstående retningslinjer.
Opmærksomheden henledes på, at der ikke kan forventes stillet midler af
statskassen til rådighed til forbedring af sikringsforanstaltninger ved
bestående niveauoverkørsler, såfremt vej- eller færdselsmyndighederne ved
foranstaltninger truffet i medfør af f.eks. vej- eller færdselslovgivningen
på afgørende måde ændrer forudsætningerne for godkendte
sikringsforanstaltninger ved overkørslerne. Planer om sådanne
foranstaltninger bør derfor forelægges for ministeriet (vejdirektoratet).
Med hensyn til afmærkning, herunder med krydsmærker og afstribning af
niveauoverkørsler henvises til ministeriets cirkulære af 6. november 1961 om
afmærkning ved jernbaneoverkørsler.
Indstillingen skal forelægges ministeriet (vejdirektoratet), der skal tage
stilling til, om foranstaltningerne kan godkendes, jfr. vejlovens §§ 84, stk.
1, og 85, stk. 2. Samtidig vil der blive taget stilling til, om
foranstaltningerne skal finansieres af statskassen, jfr. vejlovens §§ 84,
stk. 2, og 86, stk. 2, eller om de skal betales af vejbestyrelse, jernbane
eller andre.
Andre sporanlæg.
Tilladelse til sporanlæg af den i færdselslovens § 62 omhandlede art
meddeles af vedkommende kommunale myndighed med politiets samtykke, i
tilfælde af uenighed mellem disse myndigheder samt ved anlæg på eller over
hovedvej af ministeren for offentlige arbejder i samråd med
justitsministeriet, og på grundlag af normalbetingelser, fastsat i
ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 257 af 8. august 1933
om anlæg af mergelspor, teglværksspor, roespor, entreprenørspor og lignende
spor over eller langs offentlige veje. Sådanne anlæg vil normalt være sikret
i kraft af rangerreglement eller tilsvarende regler. I visse tilfælde kan det
blive påkrævet at udbygge sikringsforanstaltningerne med lyssignaler, evt.
bomme. Ansøgning herom skal af sporejeren (jernbanen) forelægges for
ministeriet (vejdirektoratet), jfr. ministeriet for offentlige arbejders
bekendtgørelse om vejafmærkning m.v. § 56, stk. 2. Udgifterne hertil kan som
nævnt foran ikke refunderes af statskassen i henhold til vejlovgivningen.
Ministeriet for offentlige arbejder, den
16. september 1974.
Kresten Damsgaard.
/Leif Larsen.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af jernbaneloven og lov om DSB (Revision af visse regler på jernbaneområdet) Retsinformation · 16. marts 2023
- Salg på ekspropriationslignende vilkår, lov om rørført transport af CO2. Afgrødetab mv. SKM-databasen · 28. maj 2026
- Cirkulære til samtlige Amtmænd (Sikkerhedsforanstaltninger ved Krydsninger mellem Veje og Jernbaner) Retsinformation · 19. december 1946
- Sikring af kryds mellem vej og jernbane ved udbygning af bestående vej Retsinformation · 1. oktober 1997
- Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999 om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer EU-lovgivning · 17. juni 1999
- Forenede forslag til afgørelse fra generaladvokat VerLoren van Themaat fremsat den 3. december 1985. — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod kongeriget danmark. EU-domme · 3. december 1985