Bekendtgørelse om en den 22. juni 1950 i Bern afsluttet luftfartsoverenskomst mellem Danmark og Schweiz.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om en den 22. juni 1950 i Bern
afsluttet luftfartsoverenskomst mellem Danmark og Schweiz.
Den 22. juni 1950 er der i Bern undertegnet følgende luftfartsoverenskomst
mellem Danmark og Schweiz:
LUFTFARTSOVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG SCHWEIZ.
Den kongelige danske regering og den schweiziske forbundsregering, der
anser,
at de muligheder, som den erhvervsmæssige luftfart frembyder som
befordringsmåde, er blevet betydeligt forøgede,
at det er ønskeligt på en betryggende og planmæssig måde at organisere de
regelmæssige luftfartforbindelser og i videst muligt omfang fremme det
internationale samarbejde på dette område,
at det som følge heraf er påkrævet at afslutte en overenskomst mellem
Danmark og Schweiz vedrørende driften af regelmæssige luftruter,
har i dette øjemed udpeget behørigt bemyndigede repræsentanter, som er
kommet overens om følgende bestemmelser:
Artikel 1.
a) De kontraherende parter tilstår i fredstid hinanden de i tillægget til
nærværende overenskomst angivne rettigheder med henblik på oprettelsen af de
deri anførte luftruter mellem eller over deres respektive territorier.
b) Hver kontraherende part udpeger et luftfartsselskab til at drive de
aftalte ruter og fastsætter datoen for åbningen af disse ruter.
Artikel 2.
a) Hver kontraherende part skal med forbehold af nedennævnte artikel 6
meddele den anden kontraherende parts udpegede luftfartsselskab den fornødne
driftstilladelse.
b) Forinden det tillades det udpegede luftfartsselskab at påbegynde
driften af de aftalte ruter, kan det dog pålægges det overfor den
luftfartsmyndighed, der er kompetent til at udstede driftstilladelsen, at
godtgøre, at det opfylder de betingelser, der er foreskrevet i de love og
Læs alt
anordninger, som normalt anvendes af nævnte myndighed.
Artikel 3.
a) De kontraherende parter er enige om, at de afgifter, som afkræves den
anden parts udpegede luftfartsselskab for benyttelsen af lufthavne og andre
hjælpemidler, ikke må være højere end dem som betales af landets egne i
tilsvarende international trafik anvendte luftfartøjer.
b) Brændstof, smøreolie og reservedele, som er indført til eller taget
ombord i luftfartøjer på en kontraherende parts territorium af den anden
kontraherende parts udpegede luftfartsselskab eller på dets vegne, og som
udelukkende er bestemt til brug for dette selskabs luftfartøjer, skal være
fritaget for toldafgifter og med hensyn til undersøgelsesafgifter og andre
indenlandske afgifter eller gebyrer nyde national eller mestbegunstiget
nations behandling.
c) Ethvert luftfartøj, som af en kontraherende parts udpegede
luftfartselskab anvendes på de aftalte ruter, såvel som brændstof, smøreolie,
reservedele, sædvanligt udstyr og forråd, som forefindes ombord i
luftfartøjerne, skal på den anden kontraherende parts territorium være
fritaget for toldafgifter, undersøgelsesafgifter og andre indenlandske
afgifter eller gebyrer, selv om sådanne forsyninger benyttes eller forbruges
af eller i sådanne luftfartøjer under flyvning over nævnte territorium.
Artikel 4.
Luftdygtighedsbeviser, duelighedsbeviser og certifikater, der er udstedt
eller gjort gyldige af en kontraherende part, og som endnu er i kraft, skal
anerkendes af den anden kontraherende part, for så vidt angår driften af de
aftalte ruter. Hver af de kontraherende parter forbeholder sig dog ret til,
for så vidt angår flyvning over dens eget territorium, ikke at anerkende
duelighedsbeviser og certifikater, som er udstedt for dens egne statsborgere
af en anden stat.
Artikel 5.
a) Den ene kontraherende parts love og bestemmelser vedrørende ankomst og
afgang af luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller vedrørende
sådanne luftfartøjers flyvning over dens territorium finder anvendelse på
luftfartøjer tilhørende den anden kontraherende parts luftfartselskab.
b) Den ene kontraherende parts love og bestemmelser vedrørende ankomst
til, ophold på eller afgang fra dens territorium af passagerer, besætning
eller ladning, såsom bestemmelser angående indvandring, pas, told og
karantæne, finder anvendelse på passagerer, besætning og ladning, der
befordres med luftfartøjer tilhørende den anden kontraherende parts
luftfartselskab, medens disse luftfartøjer befinder sig på nævnte
territorium.
c) Passagerer, der rejser i transit gennem en kontraherende parts
territorium, skal undergives en forenklet kontrol. Bagage og varer i direkte
transit skal være fritaget for toldafgifter, undersøgelsesafgifter og
lignende gebyrer.
Artikel 6.
a) Hver kontraherende part forbeholder sig ret til at nægte eller at
tilbagekalde en driftstilladelse for et af den anden kontraherende part
udpeget luftfartselskab, når det ikke findes godtgjort, at en væsentlig del
af ejendomsretten til og den effektive kontrol med det pågældende
luftfartselskab beror hos en af de kontraherende parters statsborgere, eller
når luftfartselskabet undlader at efterkomme de i artikel 5 nævnte love og
bestemmelser eller at opfylde de af nærværende overenskomst flydende
forpligtelser.
b) Et fælles luftfartsforetagende, der er oprettet i overensstemmelse med
kapitel XVI i den i Chicago den 7. december 1944 undertegnede Konvention
angående international civil luftfart, og som er udpeget af en kontraherende
part, skal anses for at have opfyldt de i nærværende artikels afsnit a
indeholdte krav, såfremt driftstilladelse i overensstemmelse med nævnte
kapitel er blevet tilstået hver af foretagendets deltagere på grundlag af
særlige overenskomster. I så fald bør det fælles luftfartsforetagende være en
af særskilte luftfartselskaber dannet driftsorganisation, og ejendomsretten
til og den effektive kontrol med at af selskaberne skal bero hos i det
mindste en af de kontraherende parter eller dennes statsborgere.
Artikel 7.
a) De kontraherende parter er enige om at henvise enhver tvist angående
fortolkningen og anvendelsen af nærværende overenskomst,. der ikke kan
bilægges ved direkte forhandling, til voldgift.
b) En sådan tvist skal forelægges det ved den i Chicago den 7. december
1944 undertegnede Konvention angående international civil luftfart oprettede
råd for Organisationen for international civil luftfart.
c) Dog kan de kontraherende parter efter fælles aftale bilægge tvisten
ved at forelægge den for en voldgiftsdomstol eller for en anden af dem
udpegede person eller organisation.
d) De kontraherende parter forpligter sig til at efterkomme den afsagte
kendelse.
Artikel 8.
Nærværende overenskomst og alle aftaler i forbindelse hermed skal
registreres ved den i henhold til den i Chicago den 7. december 1944
undertegnede Konvention angående international civil luftfart oprettede
Organisation for international civil luftfart.
Artikel 9.
a) Nærværende overenskomst skal anvendes fra datoen for dens
undertegnelse. Den træder i kraft, når den schweiziske forbundsregering ad
diplomatisk vej har notificeret sin ratifikation overfor den kongelige danske
regering.
b) I det nære samarbejdes ånd vil de kontraherende parters kompetente
luftfartsmyndigheder fra tid til anden rådføre sig med hinanden med henblik
på at sikre anvendelsen af principperne i overenskomsten og dens tillæg og
deres tilfredsstillende gennemførelse.
c) Nærværende overenskomst og dens tillæg skal bringes i overensstemmelse
med enhver multilateral overenskomst, der måtte blive tiltrådt af begge
kontraherende parter.
d) Ændringer i nærværende overenskomsts tillæg eller i de vedføjede
rutelister kan aftales mellem de kompetente luftfartsmyndigheder. Sådanne
ændringer træder i kraft, når de er blevet notificeret ad diplomatisk vej.
e) Hver kontraherende part kan bringe overenskomsten til ophør ved en
opsigelse afgivet med et års varsel til den anden kontraherende part.
Udfærdiget i Bern, den 22. juni 1950, i
to eksemplarer i det franske
og det danske sprog, idet begge tekster
har samme gyldighed.
For den kongelige danske regering:
(sign.) H. J. Hansen.
For den schweiziske forbundsregering:
(sign.) M. Petitpierre.
TILLÆG.
I.
De kontraherende parter er enige om følgende:
a) Den af de kontraherende parters luftfartselskaber tilbudte
transportkapacitet skal tilpasses efter trafikbehovet.
b) De kontraherende parters luftfartselskaber vil på strækninger, der
beflyves af dem begge, tage hensyn til deres gensidige interesser, således at
deres respektive ruter ikke påvirkes på ubehørig måde.
c) Hovedformålet ved driften af de i vedføjede lister angivne ruter skal
være at tilvejebringe en kapacitet svarende til trafikbehovet mellem det
land, hvor luftfartselskabet er hjemmehørende, og de lande, for hvilke
trafikken er bestemt.
d) Der skal være en lige og rimelig adgang for de kontraherende parters
luftfartselskaber til mellem Danmark og Schweiz at drive en hvilken som helst
af de i overenskomsten og nærværende tillæg omhandlede ruter.
e) Retten til på de i vedføjede lister angivne pladser at optage og
afsætte international trafik, bestemt for eller kommende fr§ tredjeland, skal
udøves i overensstemmelse med de af den danske og den schweiziske regering
anerkendte almindelige principper foe en planmæssig udvikling og således, at
kapaciteten fastsættes i forhold til:
1) trafikbehovet mellem oprindelseslandet og bestemmelseslandene;
2) kravene til en økonomisk drift af de aftalte ruter;
3) trafikbehovet i de områder, der gennemflyves, under hensyntagen til
lokale og regionale ruter.
II.
Taksterne skal fastsættes på et rimeligt niveau, idet der skal tages
hensyn til driftsøkonomien, rimelig fortjeneste og de enkelte ruters særlige
karakter, såsom hastighed og bekvemmelighed. Endvidere skal der tages hensyn
til den internationale lufttransportsammenslutning (IATA)»s
henstillinger. I mangels af sådanne henstillinger vil det danske og det
schweiziske luftfartselskab rådføre sig med tredielandes luftfartselskaber,
der beflyver de samme strækninger. Deres aftaler skal forelægges de
kontraherende parters kompetente luftfartsmyndigheder til godkendelse.
Såfremt selskaberne ikke kan nå til enighed, vil myndighederne bestræbe sig
for at finde en løsning. I sidste instans anvendes den i nærværende
overenskomsts artikel 7 anviste fremgangsmåde.
III.
En kontraherende parts udpegede luftfartselskab har på den anden
kontraherende parts territorium ret til at foretage overflyvning og teknisk
mellemlanding samt til at benytte de for international trafik bestemte
lufthavne og dertil hørende hjælpemidler. På de i nærværende tillæg fastsatte
vilkår skal selskabet endvidere, for så vidt angår de i vedføjede lister
angivne ruter, på den anden kontraherende parts territorium kunne optage og
afsætte passagerer, post og ladning i international trafik.
LISTE I.
Ruter, der kan drives af det af Schweiz udpegede luftfartselskab.
1. Schweiz-pladser i Tyskland og/eller
Amsterdam-København.
2. Schweiz-pladser i Tyskland og/eller
Amsterdam-København-pladser i Sverige og derudover.
3. Schweiz-pladser i Tyskland og/eller
Amsterdam-København-pladser i Norge.
Det af Schweiz udpegede luftfartselskab kan på samtlige eller en del af
flyvningerne undlade at lande på nogle af de ovenfor angivne pladser.
LISTE II.
Ruter, de kan drives af det i Danmark udpegede luftfartselskab.
1. København-Zürich og/eller Geneve.
2. København-Hamburg og/eller Berlin-Frankfurt
og/eller Stuttgart-Zürich eller Geneve.
3. København-Hamburg og/eller Amsterdam og/eller
Frankfurt og/eller München-Zürich og/eller Geneve-Milano og/eller
Rom-Damaskus eller Beyrouth-Teheran.
4. København-Hamburg og/eller Amsterdam og/eller
Frankfurt og/eller Stuttgart og/eller München-Zürich og
eller/Geneve-Rom-Khartoum-Nairobi og pladser derudover.
5. København-Frankfurt-Zürich og/eller
Geneve-Rom-Damaskus-Abadan eller Basra-Karachi-Calcutta-Bagkok og pladser
derudover.
6. København-Hamburg og/eller Frankfurt-Zürich
og/eller Geneve-Lissabon og/eller Casablanca-Dakar eller Sal-Recife-Rio de
Janeiro-Montevideo-Buenos Aires pladser derudover.
Det af danmark udpegede luftfartselskab kan på samtlige eller en del af
flyvningerne undlade at lande på nogle af de ovenfor angivne pladser.
Det af Danmark udpegede luftfartselskabs udøvelse af kommercielle
rettigheder i Hamburg, Frankfurt, Stuttgart og München skal være
genstand for yderligere forhandlinger mellem de kontraherende parters
udpegede selskaber. Hvis enighed ikke kan opnås, vil de kontraherende parters
luftfartsmyndigheder bestræbe sig for at finde en løsning.
Det af Danmark udpegede luftfartselskab kan efter eget valg foretage
kommercielle landinger i Lydda ved driften af ruten København-Nairobi og
derudover eller af ruten København-Bangkok og derudover. De kontraherende
parters udpegede luftfartselskaber vil afholde sig fra at beflyve strækningen
Schweiz-Lydda eller Lydda-Schweiz på den samme dag, og fortrinsretten til
valg af flyvedag skal tilkomme det af Schweiz udpegede luftfartselskab.
Ved en note af 11. maj 1951 har den schweiziske regering meddelt, at
overenskomsten er blevet ratificeret fra schweizisk side. Overenskomsten er
herefter i medfør af artikel 9 trådt i kraft fra nævnte dato.
Hvilket herved bringes til almindelig kundskab.
Udenrigsministeriet, den 24. maj 1951.
Ole Bjørn Kraft.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om en den 2. december 1949 i Wien afsluttet luftfartsoverenskomst mellem Danmark og Østrig. Retsinformation · 21. marts 1950
- Bekendtgørelse af noteveksling af 5. november 1968 med Schweiz om beflyvning af ruterne i henhold til den dansk-schweiziske luftfartsoverenskomst. Retsinformation · 27. marts 1969
- Bekendtgørelse om en den 14. marts i Cairo afsluttet luftfartsoverenskomst mellem Danmark og Ægypten. Retsinformation · 5. december 1950
- Bekendtgørelse om en under 15. December 1947 i Lissabon afsluttet Luftfartsoverenskomst mellem den danske og den portugisiske Regering. Retsinformation · 12. marts 1948
- Bekendtgørelse af noteveksling af 4. november 1994 og 10. juli 1995 om ændring af luftfartsoverenskomsten af 22. juni 1950 med Schweiz, som ændret den 14. marts 1957 og den 5. november 1968 Retsinformation · 15. november 1995
- Bekendtgørelse af luftfartsoverenskomst mellem Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland. Retsinformation · 17. maj 1958