Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om en den 22. juni 1950 i Bern afsluttet luftfartsoverenskomst mellem Danmark og Schweiz.

BKI nr 16 af 24/05/1951Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet21. juni 1951

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om en den 22. juni 1950 i Bern

afsluttet luftfartsoverenskomst mellem Danmark og Schweiz.

Den 22. juni 1950 er der i Bern undertegnet følgende luftfartsoverenskomst

mellem Danmark og Schweiz:

LUFTFARTSOVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG SCHWEIZ.

Den kongelige danske regering og den schweiziske forbundsregering, der

anser,

at de muligheder, som den erhvervsmæssige luftfart frembyder som

befordringsmåde, er blevet betydeligt forøgede,

at det er ønskeligt på en betryggende og planmæssig måde at organisere de

regelmæssige luftfartforbindelser og i videst muligt omfang fremme det

internationale samarbejde på dette område,

at det som følge heraf er påkrævet at afslutte en overenskomst mellem

Danmark og Schweiz vedrørende driften af regelmæssige luftruter,

har i dette øjemed udpeget behørigt bemyndigede repræsentanter, som er

kommet overens om følgende bestemmelser:

Artikel 1.

a) De kontraherende parter tilstår i fredstid hinanden de i tillægget til

nærværende overenskomst angivne rettigheder med henblik på oprettelsen af de

deri anførte luftruter mellem eller over deres respektive territorier.

b) Hver kontraherende part udpeger et luftfartsselskab til at drive de

aftalte ruter og fastsætter datoen for åbningen af disse ruter.

Artikel 2.

a) Hver kontraherende part skal med forbehold af nedennævnte artikel 6

meddele den anden kontraherende parts udpegede luftfartsselskab den fornødne

driftstilladelse.

b) Forinden det tillades det udpegede luftfartsselskab at påbegynde

driften af de aftalte ruter, kan det dog pålægges det overfor den

luftfartsmyndighed, der er kompetent til at udstede driftstilladelsen, at

godtgøre, at det opfylder de betingelser, der er foreskrevet i de love og

Læs alt

anordninger, som normalt anvendes af nævnte myndighed.

Artikel 3.

a) De kontraherende parter er enige om, at de afgifter, som afkræves den

anden parts udpegede luftfartsselskab for benyttelsen af lufthavne og andre

hjælpemidler, ikke må være højere end dem som betales af landets egne i

tilsvarende international trafik anvendte luftfartøjer.

b) Brændstof, smøreolie og reservedele, som er indført til eller taget

ombord i luftfartøjer på en kontraherende parts territorium af den anden

kontraherende parts udpegede luftfartsselskab eller på dets vegne, og som

udelukkende er bestemt til brug for dette selskabs luftfartøjer, skal være

fritaget for toldafgifter og med hensyn til undersøgelsesafgifter og andre

indenlandske afgifter eller gebyrer nyde national eller mestbegunstiget

nations behandling.

c) Ethvert luftfartøj, som af en kontraherende parts udpegede

luftfartselskab anvendes på de aftalte ruter, såvel som brændstof, smøreolie,

reservedele, sædvanligt udstyr og forråd, som forefindes ombord i

luftfartøjerne, skal på den anden kontraherende parts territorium være

fritaget for toldafgifter, undersøgelsesafgifter og andre indenlandske

afgifter eller gebyrer, selv om sådanne forsyninger benyttes eller forbruges

af eller i sådanne luftfartøjer under flyvning over nævnte territorium.

Artikel 4.

Luftdygtighedsbeviser, duelighedsbeviser og certifikater, der er udstedt

eller gjort gyldige af en kontraherende part, og som endnu er i kraft, skal

anerkendes af den anden kontraherende part, for så vidt angår driften af de

aftalte ruter. Hver af de kontraherende parter forbeholder sig dog ret til,

for så vidt angår flyvning over dens eget territorium, ikke at anerkende

duelighedsbeviser og certifikater, som er udstedt for dens egne statsborgere

af en anden stat.

Artikel 5.

a) Den ene kontraherende parts love og bestemmelser vedrørende ankomst og

afgang af luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller vedrørende

sådanne luftfartøjers flyvning over dens territorium finder anvendelse på

luftfartøjer tilhørende den anden kontraherende parts luftfartselskab.

b) Den ene kontraherende parts love og bestemmelser vedrørende ankomst

til, ophold på eller afgang fra dens territorium af passagerer, besætning

eller ladning, såsom bestemmelser angående indvandring, pas, told og

karantæne, finder anvendelse på passagerer, besætning og ladning, der

befordres med luftfartøjer tilhørende den anden kontraherende parts

luftfartselskab, medens disse luftfartøjer befinder sig på nævnte

territorium.

c) Passagerer, der rejser i transit gennem en kontraherende parts

territorium, skal undergives en forenklet kontrol. Bagage og varer i direkte

transit skal være fritaget for toldafgifter, undersøgelsesafgifter og

lignende gebyrer.

Artikel 6.

a) Hver kontraherende part forbeholder sig ret til at nægte eller at

tilbagekalde en driftstilladelse for et af den anden kontraherende part

udpeget luftfartselskab, når det ikke findes godtgjort, at en væsentlig del

af ejendomsretten til og den effektive kontrol med det pågældende

luftfartselskab beror hos en af de kontraherende parters statsborgere, eller

når luftfartselskabet undlader at efterkomme de i artikel 5 nævnte love og

bestemmelser eller at opfylde de af nærværende overenskomst flydende

forpligtelser.

b) Et fælles luftfartsforetagende, der er oprettet i overensstemmelse med

kapitel XVI i den i Chicago den 7. december 1944 undertegnede Konvention

angående international civil luftfart, og som er udpeget af en kontraherende

part, skal anses for at have opfyldt de i nærværende artikels afsnit a

indeholdte krav, såfremt driftstilladelse i overensstemmelse med nævnte

kapitel er blevet tilstået hver af foretagendets deltagere på grundlag af

særlige overenskomster. I så fald bør det fælles luftfartsforetagende være en

af særskilte luftfartselskaber dannet driftsorganisation, og ejendomsretten

til og den effektive kontrol med at af selskaberne skal bero hos i det

mindste en af de kontraherende parter eller dennes statsborgere.

Artikel 7.

a) De kontraherende parter er enige om at henvise enhver tvist angående

fortolkningen og anvendelsen af nærværende overenskomst,. der ikke kan

bilægges ved direkte forhandling, til voldgift.

b) En sådan tvist skal forelægges det ved den i Chicago den 7. december

1944 undertegnede Konvention angående international civil luftfart oprettede

råd for Organisationen for international civil luftfart.

c) Dog kan de kontraherende parter efter fælles aftale bilægge tvisten

ved at forelægge den for en voldgiftsdomstol eller for en anden af dem

udpegede person eller organisation.

d) De kontraherende parter forpligter sig til at efterkomme den afsagte

kendelse.

Artikel 8.

Nærværende overenskomst og alle aftaler i forbindelse hermed skal

registreres ved den i henhold til den i Chicago den 7. december 1944

undertegnede Konvention angående international civil luftfart oprettede

Organisation for international civil luftfart.

Artikel 9.

a) Nærværende overenskomst skal anvendes fra datoen for dens

undertegnelse. Den træder i kraft, når den schweiziske forbundsregering ad

diplomatisk vej har notificeret sin ratifikation overfor den kongelige danske

regering.

b) I det nære samarbejdes ånd vil de kontraherende parters kompetente

luftfartsmyndigheder fra tid til anden rådføre sig med hinanden med henblik

på at sikre anvendelsen af principperne i overenskomsten og dens tillæg og

deres tilfredsstillende gennemførelse.

c) Nærværende overenskomst og dens tillæg skal bringes i overensstemmelse

med enhver multilateral overenskomst, der måtte blive tiltrådt af begge

kontraherende parter.

d) Ændringer i nærværende overenskomsts tillæg eller i de vedføjede

rutelister kan aftales mellem de kompetente luftfartsmyndigheder. Sådanne

ændringer træder i kraft, når de er blevet notificeret ad diplomatisk vej.

e) Hver kontraherende part kan bringe overenskomsten til ophør ved en

opsigelse afgivet med et års varsel til den anden kontraherende part.

Udfærdiget i Bern, den 22. juni 1950, i

to eksemplarer i det franske

og det danske sprog, idet begge tekster

har samme gyldighed.

For den kongelige danske regering:

(sign.) H. J. Hansen.

For den schweiziske forbundsregering:

(sign.) M. Petitpierre.

TILLÆG.

I.

De kontraherende parter er enige om følgende:

a) Den af de kontraherende parters luftfartselskaber tilbudte

transportkapacitet skal tilpasses efter trafikbehovet.

b) De kontraherende parters luftfartselskaber vil på strækninger, der

beflyves af dem begge, tage hensyn til deres gensidige interesser, således at

deres respektive ruter ikke påvirkes på ubehørig måde.

c) Hovedformålet ved driften af de i vedføjede lister angivne ruter skal

være at tilvejebringe en kapacitet svarende til trafikbehovet mellem det

land, hvor luftfartselskabet er hjemmehørende, og de lande, for hvilke

trafikken er bestemt.

d) Der skal være en lige og rimelig adgang for de kontraherende parters

luftfartselskaber til mellem Danmark og Schweiz at drive en hvilken som helst

af de i overenskomsten og nærværende tillæg omhandlede ruter.

e) Retten til på de i vedføjede lister angivne pladser at optage og

afsætte international trafik, bestemt for eller kommende fr§ tredjeland, skal

udøves i overensstemmelse med de af den danske og den schweiziske regering

anerkendte almindelige principper foe en planmæssig udvikling og således, at

kapaciteten fastsættes i forhold til:

1) trafikbehovet mellem oprindelseslandet og bestemmelseslandene;

2) kravene til en økonomisk drift af de aftalte ruter;

3) trafikbehovet i de områder, der gennemflyves, under hensyntagen til

lokale og regionale ruter.

II.

Taksterne skal fastsættes på et rimeligt niveau, idet der skal tages

hensyn til driftsøkonomien, rimelig fortjeneste og de enkelte ruters særlige

karakter, såsom hastighed og bekvemmelighed. Endvidere skal der tages hensyn

til den internationale lufttransportsammenslutning (IATA)»s

henstillinger. I mangels af sådanne henstillinger vil det danske og det

schweiziske luftfartselskab rådføre sig med tredielandes luftfartselskaber,

der beflyver de samme strækninger. Deres aftaler skal forelægges de

kontraherende parters kompetente luftfartsmyndigheder til godkendelse.

Såfremt selskaberne ikke kan nå til enighed, vil myndighederne bestræbe sig

for at finde en løsning. I sidste instans anvendes den i nærværende

overenskomsts artikel 7 anviste fremgangsmåde.

III.

En kontraherende parts udpegede luftfartselskab har på den anden

kontraherende parts territorium ret til at foretage overflyvning og teknisk

mellemlanding samt til at benytte de for international trafik bestemte

lufthavne og dertil hørende hjælpemidler. På de i nærværende tillæg fastsatte

vilkår skal selskabet endvidere, for så vidt angår de i vedføjede lister

angivne ruter, på den anden kontraherende parts territorium kunne optage og

afsætte passagerer, post og ladning i international trafik.

LISTE I.

Ruter, der kan drives af det af Schweiz udpegede luftfartselskab.

1. Schweiz-pladser i Tyskland og/eller

Amsterdam-København.

2. Schweiz-pladser i Tyskland og/eller

Amsterdam-København-pladser i Sverige og derudover.

3. Schweiz-pladser i Tyskland og/eller

Amsterdam-København-pladser i Norge.

Det af Schweiz udpegede luftfartselskab kan på samtlige eller en del af

flyvningerne undlade at lande på nogle af de ovenfor angivne pladser.

LISTE II.

Ruter, de kan drives af det i Danmark udpegede luftfartselskab.

1. København-Zürich og/eller Geneve.

2. København-Hamburg og/eller Berlin-Frankfurt

og/eller Stuttgart-Zürich eller Geneve.

3. København-Hamburg og/eller Amsterdam og/eller

Frankfurt og/eller München-Zürich og/eller Geneve-Milano og/eller

Rom-Damaskus eller Beyrouth-Teheran.

4. København-Hamburg og/eller Amsterdam og/eller

Frankfurt og/eller Stuttgart og/eller München-Zürich og

eller/Geneve-Rom-Khartoum-Nairobi og pladser derudover.

5. København-Frankfurt-Zürich og/eller

Geneve-Rom-Damaskus-Abadan eller Basra-Karachi-Calcutta-Bagkok og pladser

derudover.

6. København-Hamburg og/eller Frankfurt-Zürich

og/eller Geneve-Lissabon og/eller Casablanca-Dakar eller Sal-Recife-Rio de

Janeiro-Montevideo-Buenos Aires pladser derudover.

Det af danmark udpegede luftfartselskab kan på samtlige eller en del af

flyvningerne undlade at lande på nogle af de ovenfor angivne pladser.

Det af Danmark udpegede luftfartselskabs udøvelse af kommercielle

rettigheder i Hamburg, Frankfurt, Stuttgart og München skal være

genstand for yderligere forhandlinger mellem de kontraherende parters

udpegede selskaber. Hvis enighed ikke kan opnås, vil de kontraherende parters

luftfartsmyndigheder bestræbe sig for at finde en løsning.

Det af Danmark udpegede luftfartselskab kan efter eget valg foretage

kommercielle landinger i Lydda ved driften af ruten København-Nairobi og

derudover eller af ruten København-Bangkok og derudover. De kontraherende

parters udpegede luftfartselskaber vil afholde sig fra at beflyve strækningen

Schweiz-Lydda eller Lydda-Schweiz på den samme dag, og fortrinsretten til

valg af flyvedag skal tilkomme det af Schweiz udpegede luftfartselskab.

Ved en note af 11. maj 1951 har den schweiziske regering meddelt, at

overenskomsten er blevet ratificeret fra schweizisk side. Overenskomsten er

herefter i medfør af artikel 9 trådt i kraft fra nævnte dato.

Hvilket herved bringes til almindelig kundskab.

Udenrigsministeriet, den 24. maj 1951.

Ole Bjørn Kraft.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter