Spring til indhold

Retsinformation

Udøvelse af revisionsvirksomhed

AFG nr 19241 af 13/10/1999AfgørelseErhvervsministeriet1. august 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udøvelse af revisionsvirksomhed

Ved skrivelse af 30. november 1998 indgav Bjarne Ruby

klage mod statsautoriseret revisor Egon Larsen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har meddelt, at Egon Larsen

har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den 3. marts

1971.

Indklagede har under sagen påstået sagen

afvist under henvisning til, at klagen ikke vedrører forhold, der er

begået ved udøvelse af revisionsvirksomhed, at klageren har ikke

retlig interesse i klagen, og at forhold fra tiden før 30. november

1993 er forældede.

Sagens omstændigheder:

Såvel klager som indklagede er ejer af en

ejerlejlighed i ejendommen beliggende Hyskenstræde 11, København

K. Det er en udlejningsejendom, og begge har udlejet deres lejligheder,

således at der for begge parters vedkommende er tale om

investering.

Indklagede erhvervede sin ejerlejlighed i 1984.

Fordelingstallet er 33/503. Lejligheden - et kælderlokale - har hele

tiden været udlejet. Indklagede har oplyst, at den årlige

lejeindtægt udgør kr. 36.000,-, og at afkastet udgør ca.

6% p.a.

Ejerforeningen har i perioden siden indklagedes

erhvervelse af sin ejerlejlighed været præget af en lang

række interne stridigheder, der er refereret og dokumenteret af

parterne i de for Disciplinærnævnet afgivne indlæg.

3. Klagepunkterne

Under sagen har klager præciseret, at klagen

vedrører følgende forhold:

1)

Læs alt

Indklagede har bevidnet forhold, hvorom han som

statsautoriseret revisor burde være bedre vidende

2)

Det er uforeneligt med hvervet som revisor at drive

udlejningsvirksomhed og

3)

Indklagede har bevidnet forhold, hvorom han ingen kundskab

har.

Indklagede har, som ovenfor nævnt,

påstået klagen afvist.

Parternes argumenter vedrørende afvisning i relation til punkt 1

og 3:

Indklagede

har anført, at klagen ikke

vedrører forhold, som indklagede har begået ved udøvelse

af sin virksomhed som revisor. Indklagede har ikke udført arbejde for

ejerforeningen som statsautoriseret revisor. Det eneste tilfælde, der

kan give anledning til en anden opfattelse er, at administrator på et

tidspunkt bad indklagede foretage renteberegning vedrørende klagers

gæld til ejerforeningen. Det bestrides, at indklagede i 1989 blev valgt

som ejerforeningens revisor.

Klageren har ingen retlig interesse i sagen. Hvis klager

har indsigelser om forhold i ejerforeningen, må det ske direkte til

ejerforeningen. Det er uden reel betydning at klageren mener, at indklagede

har en større indflydelse i ejerforeningen, end indklagedes ejerandel

berettiger til. Klagen er yderst alvorlig og en grov chikane af indklagede,

men er et godt eksempel på, hvordan klageren manipulerer med

oplysninger og materiale. Klagers mål er ikke at klage over bestemte

forhold, men at skade de involverede personer mest muligt og pleje egne

interesser. Ejendommens beboere er stedse blevet generet af klagers verbale

og skriftlige terror. Klagers adfærd var årsagen til, at 2

advokater er fratrådt som administratorer.

Klagen må afvises som forældet for så

vidt angår forhold, der vedrører tiden før 30. november

1993, jvf. § 5, stk. 2, i Disciplinærnævnets

forretningsorden.

Klageren har på ny på generalforsamlingen den

15. juni 1999 udvist grov chikane over for indklagede. Klageren klager over

alt og alle, personer og myndigheder. Advokatsamfundet har afvist klagerens

sag mod foreningens administrator.

Klageren

har anført, at klagen ikke

bør afvises.

I forbindelse med lovrevisionen i 1994 blev det ved

vedtagelsen af § 10, stk. 2 og 3, i lov om statsautoriserede revisorer

præciseret, at der var sket en skærpelse med hensyn til

statsautoriserede revisorers deltagelse i privat virksomhed og med hensyn til

revisorers investeringer. Reglerne for revisorers virksomhed (god

revisorskik) som anført i lovens § 6a, stk. 2, omfatter således

"rådgivning og assistance i forbindelse hermed og inden for

tilgrænsende områder". I denne sag vedrører klagen

indklagedes rådgivning og assistance. Loven stiller ikke krav om, at

der for en statsautoriseret revisors arbejde skal ydes økonomisk

kompensation. Loven gælder således også for revisorers

optræden i medier og udtalelser på offentlige møder.

Ejerforeningens administrator har tydeligvis benyttet

indklagede som rådgiver, og indklagede har på generalforsamlinger

gentagne gange udtalt sig om bogførings- og regnskabspraksis.

Indklagede har således i den årrække, han har været

medlem af ejerforeningen, set det som en del af sin virksomhed som revisor

aktivt at deltage i bestyrelsesarbejdet, at assistere og rådgive

foreningen samt at drive akkvisitionsvirksomhed blandt foreningens medlemmer.

Han har i denne forbindelse ikke levet op til god revisorskik.

Det bestrides, at klageren ikke er i besiddelse af den

fornødne retlige interesse. Ved lovændringen i 1994 blev det

muligt for en langt bredere kreds at indgive klager til

Disciplinærnævnet. Klageren havde oprindelig fire lejligheder med

et samlet fordelingstal på 340/503. Der er efterfølgende

investeret betydelige beløb i ejerlejlighederne. Klageren har derfor

en stor interesse i, at foreningen fungerer på helt normale legale

vilkår, selvom klageren siden 1995/96 kun har ejet én

ejerlejlighed. I samme forbindelse begyndte bestyrelsen at "fabrikere"

beløb, som klageren skulle være skyldig til foreningen. Klageren

har retlig interesse i, at bogføring og regnskaber, der

fremlægges på generalforsamlingerne, opstilles efter

gældende regler.

Det må bero på en misforståelse,

når indklagede påberåber sig forældelse. Klagen

angår først og fremmest, hvad der er passeret de seneste 3-4

år. I denne periode er det ved det fremsendte materiale dokumenteret,

at indklagede har bevidnet forhold, hvorom han som statsautoriseret revisor

burde være bedre vidende. Det er endvidere dokumenteret, at indklagede

har bevidnet forhold, hvorom han ingen kundskab har, idet han har

medunderskrevet en advarsel af 14. juni 1999 fra ejerforeningen til klageren.

Disciplinærnævnet skal udtale:

Efter den præcisering af klagen, der er sket i

klagerens indlæg af 2. marts 1999, angår klagen tre punkter.

Indklagede har nedlagt påstand om afvisning for

så vidt angår alle tre punkter.

Nævnet finder det hensigtsmæssigt, at der

allerede på nuværende tidspunkt tages stilling hertil for

så vidt angår klagepunkt 1 og 3, og udskiller derfor disse

spørgsmål til særskilt påkendelse.

Under det første punkt er der klaget over, at

indklagede i forbindelse med ejerforeningens regnskaber for 1995, 1996 og

1997 "har bevidnet forhold, hvorom han som statsautoriseret revisor burde

være bedre vidende." Endvidere er der under det tredje punkt klaget

over, at indklagede "(har) bevidnet forhold, hvorom han ingen kundskab har",

idet han har underskrevet en advarsel af 14. juni 1996 fra ejerforeningen til

klageren.

Efter § 18, stk. 3, i lov om statsautoriserede revisorer

er det en betingelse for nævnets adgang til at behandle klagen, at den

angivne pligtstridige adfærd har fundet sted under den indklagedes

udøvelse af sin virksomhed som statsautoriseret revisor.

Nævnet må i så henseende lægge til

grund, at indklagede ikke på de angivne tidspunkter var valgt som

ekstern revisor for ejerforeningen. Det må videre lægges til

grund, at den under de nævnte klagepunkter påklagede

adfærd, for så vidt den har fundet sted, er udvist af indklagede

i dennes egenskab af medlem af den pågældende ejerforening. Dette

medlemskab var en følge af, at indklagede som privatperson i

pensionsøjemed havde købt en ejerlejlighed i den af

ejerforeningen omfattede ejendom. Herefter finder nævnet, at den

påklagede adfærd ikke udsprang af indklagedes virksomhed som

statsautoriseret revisor. Det er herved uden betydning, om han under sit

virke i ejerforeningen måtte have benyttet sig af den fagkundskab, han

besad som revisor. Nævnet finder derfor, at nævnet efter loven

ikke har kompetence til at behandle klagepunkterne 1 og 3, som således

må afvises.

Behandlingen af klagepunkt 2 fortsættes,

således at der senere tages stilling til indklagedes

afvisningspåstand.

Thi bestemmes:

Klagepunkterne 1 og 3 i den af klageren Bjarne Ruby mod

indklagede statsautoriseret revisor Egon Larsen rejste klage afvises.

Spørgsmålet om offentliggørelse af

denne beslutning afgøres ved den endelige afgørelse i sagen i

denne instans.

Lignende dokumenter