God revisorskik
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
God revisorskik
Under denne sag har Advokatrådet ved skrivelse af 7.
januar 1999 indgivet klage over statsautoriseret revisor Jens Timmermann.
Erhvervs-og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Jens
Timmermann har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den
16.marts 1978.
Det fremgår af sagen, at klageren den 16. marts 1998
modtog klientkontoerklæring for 1997 fra advokat Flemming Heegaard.
Erklæringen var underskrevet af advokaten den 13. marts 1998. I
erklæringen oplystes det, at tilsvar af betroede midler i henhold til
klienttilsvarskontoen pr. 31. december 1997 var 0 kr., ligesom der på
konti noteret som klientkonti i bogholderiet indestod 0 kr. Det fremgår
ligeledes, at der ifølge kontoudtog fra pengeinstitutter indestod 0
kr., og at dette også var tilfældet i. h. t. bogholderiet
på konti noteret som klientkonti.
Indklagede bekræftede i sin attestation på
erklæringen, dateret 9. marts 1998 bl. a.:
1)
at bogholderiet førtes dagligt,
2)
at der førtes en klienttilsvarskonto i. h. t.
klientkontovedtægtens § 1, stk. 1,
3)
at der hver måned udarbejdedes en
råbalance,
4)
at klientkontovedtægtens § 2, stk. 4, samt §§ 4 og 5
var overholdt tilfredsstillende, og
5)
at indklagede havde foretaget de undersøgelser,
Læs alt
som
6)
han havde anset for nødvendige til besvarelse af de
foregående oplysninger.
Indklagede havde ikke besvaret spørgsmålet i
punkt 4, om hvor ofte klienternes konti afstemmes med råbalance, og
punkt 5 vedrørende tilfældigt valgte datoer frem til
besøgsdatoen, som var udvalgt og benyttet til undersøgelse af,
om klientkontovedtægtens § 2, stk. 4, samt §§ 4 og 5 var overholdt,
ligesom besøgsdatoen i erklæringens side 4 ikke var oplyst.
Ved skrivelse af 21. april 1998 bad Advokatrådets
klientkontoudvalg indklagede om at fremkomme med sine bemærkninger i
anledning af sin attestation på advokat Flemming Heegaards
klientkontoerklæring, herunder en nøje beskrivelse af advokat
Heegaards bogføring og af årsagerne til, at oplysningsskemaet
var besvaret som sket.
Indklagede svarede den 23. april 1998 Advokatrådet
således:
"Advokat Flemming Heegaard har for året 1997
ført dagligt et manuelt bogholderi. Det manuelle bogholderi har dannet
grundlag for den edb- bogføring, som vi efterfølgende har
foretaget, og som har dannet grundlag for udarbejdelsen af årsregnskab
og skatteregnskab.
Forud for afgivelsen af "Erklæring vedrørende
klienttilsvar m.v. pr. 31.12.1997" har vi, internt i Deloitte & Touche,
drøftet, hvorvidt klientkontovedtægten var overholdt på
tilfredsstillende vis eller ej.
Konklusionen blev, at vi i forslagsbrev af 9. marts 1998
til klientkontoerklæringen til advokat Flemming Heegaard anførte
følgende:
""Klientkontoerklæring
Af Vedtægter om advokaters pligter med hensyn til
behandlingen af betroede midler § 4, stk. 2 fremgår, at undtaget herfra
er beløb, som umiddelbart efter modtagelsen anvendes til udbetaling
for vedkommendes regning.
Du har over for os oplyst, at modtagne klientmidler for
året 1997 straks er videresendt på klientens vegne. Efter vor
opfattelse har du således ikke overtrådt Advokatsamfundets
regelsæt.
For året 1998 skal vi anbefale, at du opretter en
klienttilsvarskonto med saldoen 0, når du ikke oppebærer midler,
og at du opretter en værdiindgangsbog, hvor indkomne og videresendte
checks noteres med hensyn til dato, beløb og modtager. Dette vil give
os mulighed for efterfølgende kontrol.""
Vi skal afslutningsvis oplyse, at der i 1997,
ifølge det af advokat Flemming Heegaard oplyste, har været tale
om under ti tilfælde hvor modtagne klientmidler straks er videresendt
på klientens vegne.
..........."
Advokatrådets klientkontoudvalg anmodede i skrivelse
af 28. april 1998 indklagede om en uddybning af redegørelsen, navnlig
for så vidt angår oplysningsskemaets punkterne 2, 4 og 6, samt om
hvorvidt den manglende besvarelse af pkt. 5 er udtryk for, at besøg
ikke har været aflagt.
Indklagede svarede i skrivelse af 29. april 1998 til
Advokatrådet bl. a.:
".......
De modtagne checks (beløb) har været udstedt
til den endelige modtager (kreditor) og i enkelte tilfælde til advokat
Flemming Heegaard. Hvad angår de første checks, har advokat
Flemming Heegaard kun fungeret som "postbud", hvad angår checks udstedt
til advokat Flemming Heegaard er disse indsat på advokat Flemming
Heegaards bankkonto for straks efter at blive videresendt til den endelige
modtager (kreditor)."
........
Afstemning af klienters konti har ikke været
foretaget i årets løb, jf. i øvrigt det oven for
anførte.
Spørgsmål 6 er besvaret med
tilfredsstillende, da forholdet rent faktisk har været det, at der
på intet tidspunkt har været et egentligt tilsvar, og jeg skal
her henvise til den oven for beskrevne praksis med umiddelbar videresendelse
af modtagne beløb til den berettigede.
Jeg kan bekræfte, at der ikke i 1997 har været
aflagt besøg hos advokat Flemming Heegaard, der driver sin
advokatvirksomhed fra hjemmet.
.......
Der har ikke i 1997 været oprettet en
klientbankkonto. Oprettelsen af en sådan bankkonto er først sket
i 1998.
........."
Statsautoriseret revisor Erik Holst Jørgensen fra
revisionsfirmaet Deloitte & Touche foretog efter aftale med
Advokatrådets klientkontoudvalg en gennemgang af advokat Flemming
Heegaards behandling af betroede midler i sin advokatvirksomhed fra
advokatvirksomhedens opstart i 1997 til og med 31. december 1997.
Konklusionen i redegørelsen, dateret 10. juni 1998, er
sålydende:
"Advokat Flemming Heegaard har i nævnte periode i 7
tilfælde modtaget midler fra klienter, der sammensætter sig som
følger:
3 checks udstedt til den endelige modtager
(tredjemand)
4 checks udstedt til advokat Flemming Heegaard.
Heraf vedrører en check honorar til advokat
Flemming Heegaard, hvor faktura udskrives umiddelbart herefter..."
Efter Advokatrådets anmodning foretog
statsautoriseret revisor Jan Grothen fra revisionsfirmaet Grothen &
Perregaard den 13. august 1998 en undersøgelse af, om advokat Flemming
Heegaard havde overholdt bestemmelserne i vedtægten om advokaters
pligter med hensyn til behandlingen af betroede midler
(klientkontovedtægten).
Resultatet af undersøgelsen fremgår af en
rapport af 15. september 1998. Rapportens konklusion er sålydende:
"Det kan konstateres, at reglerne om behandling af
betroede midler ikke er overholdt for så vidt:
§ 1
Førelse af tilsvarskonto 1997
§ 2, stk. 1
Oprettelse af klientbankkonto indtil 30. april 1998
§ 2, stk. 4
Daglig regulering 1997
§ 4, stk. 1
Overtrædelse i situation 4, 6 og 7 som anført
i statsautoriseret revisor Erik Holst Jørgensens skrivelse af den 10.
juli 1998
§ 6
Månedsvis afstemning 1997"
Situationerne 4, 6 og 7, hvortil der henvises i
statsautoriseret revisor Jan Grothens rapport, vedrører dels en check
på 7.695 kr., udstedt til advokat Heegaard og endosseret af denne, dels
en check på 350.558 kr. modtaget fra advokatrådets
Erstatningsfond og indsat på advokat Heegaards girokonto den 7.
november 1997, hvorfra den hæves den 17. november 1997, og dels et
beløb på 15.000 kr. fra Oppenheim, Lund & Partnere, der
indsættes på advokatens girokonto den 19. november 1997,
hvorefter der udskrives en honorarnota på 30.000 kr. den 24. november
1997.
Advokat Flemming Heegaard blev ved Advokatnævnets
kendelse af 14. december 1998 pålagt en bøde på 3.000 kr.
for overtrædelse af klientkontovedtægtens § 18 "ved ikke at have
etableret en klienttilsvarskonto i overensstemmelse med
klientkontovedtægtens § 1, stk. 1, ved ikke fra advokatvirksomhedens
etablering i begyndelsen af 1997 og indtil den 30. april 1998 at have
oprettet en klientkonto i henhold til klientkontovedtægtens § 2, stk.
1, ved ikke at have foretaget daglig bogføring og regulering af
klienttilsvaret i henhold til klientkontivedtægtens § 2, stk. 4, ved at
have indsat beløbet på kr. 350.558,- på sin egen konto og
ikke på en klientkonto, ved at have indsat et beløb på kr.
15.000,- på egen girokonto, jvf. klientkontovedtægtens § 4, stk.
1, og ved ikke mindst en gang om måneden at have foretaget afstemning
af, om summen af tilsvaret på de enkelte klienters konti stemte med
tilsvarskontoen ifølge bogholderiet."
Sagen har været mundtligt forhandlet på et
møde i nævnet den 25. august 1999, hvor indklagede afgav
forklaring.
Indklagede
har forklaret, at advokat Heegard efter
sin udtræden af Gorrisen, Federspiel & Kierkegaard fortsatte som
enkeltmandsvirksomhed fra sin bopæl uden bistand fra sekretær
eller bogholder. Advokat Heegaard foretog selv den daglige bogføring
på A4-ark, hvor han påførte indtægter og udgifter.
En måneds bogføring bestod typisk af ét A4-ark. På
hvert A4-ark var indtægter og udgifter sammentalte. Herudover
førte advokat Heegaard udskrevne honorarnotaer samt ind- og
udgående moms på særskilte A4-sider. På
årsbasis var der ca. 200 bilag. Det var så overskueligt, at
A4-siderne kan karakteriseres som en råbalance.
Advokat Heegaard kontaktede indklagede med anmodning om
bl.a., at indklagede skulle afgive erklæring vedrørende
klientkontoen. Indklagede modtog den 7. eller 8. februar 1998
bogføringen. Advokat Heegaard oplyste, at enkelte betalinger i form af
check, hvor der var sket endossering, var videresendt til rette modtager.
Indklagede konterede bilagene og foretog momsberegning og opsummering af
honorarer. Der blev i denne forbindelse foretaget stikprøvekontrol af
bilag og honorarnotaer. Alt blev registreret i indklagedes EDB-system med
henblik på udarbejdelse af årsregnskab samt kontrol af advokat
Heegaards momsregnskab og omsætningstal. Kontrollen skete ved at
sammenholde EDB-systemets tal med de tal, advokat Heegaard selv havde
beregnet på sine A4-ark. Indklagede gennemgik ikke samtlige bilag
systematisk. Han efterså kun enkelte bilag, når det var
nødvendig af hensyn til korrekt kontering. Pr. 31. december 1997 var
der ikke registreret kreditorer, heller ikke med hensyn til klientkonti.
Indklagede forespurgte flere gange advokat Heegaard, inden
han underskrev klientkontoerklæringen, bl.a. med hensyn til
videresendelse af checks. De 2 checks som nærværende sag
vedrører, var ikke registreret i bogholderiet. De var blot modtaget af
advokat Heegaard og ifølge dennes mundtlige oplysninger videresendt,
således at mellemværendet med klienterne efter udskrivning af
honorarnotaer var gået i nul. Ifølge advokatens oplysninger var
der således hverken pr. 31. december 1997 eller tidligere på
året noget tilsvar. Der var derfor ikke anledning til reflektioner fra
indklagedes side.
Indklagede mener under de konkrete omstændigheder at
have opfyldt de handlinger, der er angivet i revisorinstruksen for
klientkontoerklæringer. Indklagede besøgte ikke advokat
Heegaards virksomhed. Det var unødvendigt med det materiale,
indklagede modtog.
Det var hverken fyldestgørende at svare ja eller
nej på pkt. 2 i Advokatrådets forespørgsel
vedrørende klienttilsvarskonto. En konto ville i givet fald have vist
nul, uanset hvornår på året, den var efterset. Et "nej"
ville muligvis have givet anledning til, at kontoen skulle føres, selv
når saldoen var nul gennem hele året. Indklagede valgte at svare
"ja".
Indklagede har ikke haft kendskab til, at indklagede
modtog en check på ca. kr. 350.000. Bogføringen viste alene, at
der var udskrevet en honorarnota, og at beløbet var indgået. Der
var således ingen anledning til at finde det underliggende bilag frem
og bilaget var ikke omfattet af stikprøvekontrollen. Kun det
underliggende bilag ville have vist, at der var modtaget kr. 350.000.
Indklagede mener ikke, der kan stilles krav om, at der foretages en
fuldstændig gennemgang af samtlige bilag.
Klageren
har gjort gældende, at indklagede
ved sin påtegning af 9. marts 1998 på klientkontoerklæring
af 13. marts 1998 for advokat Flemming Heegaard ikke har udvist den
nødvendige omhu og nøjagtighed ved afgivelse af
erklæring, der kræves i henhold til lovgivningen, jf. lov om
statsautoriserede revisorer § 6, stk. 3, jf. stk. 2, og at indklagede
følgelig har handlet i strid med god revisorskik.
Klageren har nærmere anført, at
Advokatrådet ifølge retsplejelovens § 143, stk. 2, jf. § 127,
har pligt til at føre tilsyn med advokaters overholdelse af reglerne
om behandling af betroede midler. Opfyldelsen af denne pligt er i vidt omfang
afhængig af, at de erklæringer, der afgives af revisor, er
korrekte og pålidelige. Dette er imidlertid ikke tilfældet med
indklagedes erklæring af 9. marts 1998 på advokat Flemming
Heegaards klientkontoerklæring. Efter indklagedes egne oplysninger
må det lægges til grund, at han, da han afgav
erklæringen,
i
alene havde været revisor for advokaten fra marts
1998 og ikke som oplyst i erklæringens pkt. 10 fra 1. januar 1997.
i
Har afgivet erklæringen på grundlag af
oplysninger meddelt under en telefonsamtale med advokaten.
i
Ikke har foretaget nogen undersøgelse med henblik
på besvarelse af de i oplysningsskemaets side 3 indeholdte
spørgsmål.
i
Har afgivet ukorrekt erklæring til de i
oplysningsskemaet pkt. 1, 2, 3 og 6 stillede spørgsmål.
Har afgivet erklæring om, at han ikke ved
gennemgangen har konstateret overtrædelser af
klientkontovedtægten og bogføringsloven, uanset at en
sådan gennemgang ikke var foretaget.
i
Først i anledning af klientkontoudvalgets brev af
28. april 1998 bekræftede, at besøg ikke var foretaget i
1997.
Klageren har videre gjort gældende, at det må
anses som en skærpende omstændighed, at indklagede som
nytiltrådt revisor har afgivet erklæring uden ved besøg
hos advokaten at have foretaget de undersøgelser og analyser, der er
nødvendige for at revisor kan nå til en konklusion
vedrørende de opgaver erklæringen omfatter, jf. revisorinstruks
af oktober 1996 for afgivelse af klientkontoerklæring.
Indklagede
har bestridt at have handlet i strid med
god revisorskik og har nærmere anført, at han havde været
revisor for advokat Flemming Heegaard i en længere årrække
og derfor fandt det rigtigst at angive tiltrædelsestidspunktet som 1.
januar 1997. Han fik overleveret advokatens samlede bogholderi for 1997 efter
udgangen af regnskabsåret for 1997 og kunne ikke heraf udlede, om
advokat Heegaard i løbet af året havde haft betroede midler.
Advokat Heegaard oplyste, at der alene i få tilfælde var modtaget
midler, som kunne give anledning til et tilsvar, og at disse midler
umiddelbart efter modtagelsen var videresendt for de pågældende
klienters regning. Indklagede konkluderede på det foreliggende
grundlag, at der ikke var sket overtrædelse af advokatsamfundets
regelsæt, idet alle transaktioner vedrørende klientmidler
vurderedes at være omfattet af klientkontovedtægtens § 4, stk. 2.
Denne sag må bedømmes på grundlag af de oplysninger, han
havde til rådighed ved afgivelse af erklæringen, d. v. s. det
modtagne bogholderi og de af advokat Flemming Heegaard meddelte oplysninger.
Med hensyn til de enkelte punkter i erklæringen har
indklagede bl. a. anført,
Ad pkt. 1Det modtagne bogholderi fremstod som ført
dagligt, og at advokat Heegaard bekræftede dette.
Ad pkt. 2. Rubrikken vedrørende tilsvarskonto blev
afkrydset med ja, fordi der ikke ville have været posteringer på
en sådan konto, havde den været ført, og det ville
således have været mere misvisende at svare nej, idet det ville
kunne give indtryk af, at han havde fundet, at der var posteringer, som burde
være ført, men ikke var ført.
Ad pkt. 3 Det bogholderi, der blev overleveret ham, var
så enkelt, at posteringerne i sig selv udgjorde en "råbalance".
Han fandt det derfor rigtigst at afkrydse rubrikken "hver måned".
Ad pkt. 5. Rubrikken er ikke udfyldt, fordi der
ifølge de oplysninger, han havde ikke forelå posteringer, som
kunne undergives en nærmere undersøgelse.
Ad pkt. 6. Efter telefoniske og personlige
drøftelser med advokat Flemming Heegaard og efter at have
gennemgået bogholderiet var det hans opfattelse, at der ikke var sket
overtrædelse af klientkontovedtægten, idet alle transaktioner var
omfattet af klientkontovedtægtens § 4, stk 2. Han fandt det derfor
rigtigst at afkrydse rubrikken "tilfredsstillende".
Indklagede har endelig anført, at han på
intet tidspunkt har erklæret at have foretaget besøg hos advokat
Heegaard, og det fremgår heller ikke af revisorinstruksen
vedrørende afgivelse af klientkontoerklæringer, at der skal
aflægges besøg hos advokaten i løbet af året eller
efter.
Disciplinærnævnet skal udtale:
Efter revisorinstruks af oktober 1996 vedrørende
afgivelse af klientkontoerklæringer påhviler det revisor at
udføre sådanne undersøgelser og analyser, at revisor kan
nå til en konklusion vedrørende de opgaver, erklæringen
omfatter. Det fremgår endvidere af instruksen, at revisor,
såfremt han ikke kan bekræfte, at advokatvirksomhedens
erklæring på skemaets side 2 er korrekt, ikke kan anvende den
fortrykte erklæring, men må afgive en individuel
erklæring.
Indklagede har i sin erklæring på advokat
Flemming Heegaards klientkontoerklæring svaret bekræftende
på, at der førtes en klienttilsvarskonto, skønt en
sådan konto som erkendt af indklagede ikke var oprettet. Indklagede har
videre erklæret, at klientkontovedtægtens § 2, stk. 4, samt §§ 4
og 5 var overholdt tilfredsstillende, uanset han var bekendt med, at der ikke
fandtes klientkonti. Indklagede har videre erklæret sig om, at
bogholderiet var ført dagligt, og råbalance udarbejdet
månedligt alene på grundlag af et senere modtaget bogholderi og
mundtlige oplysninger fra advokat Heegaard. Indklagede har endelig ikke
foretaget kontrolbesøg hos advokat Flemming Heegaard og har ikke
udfyldt erklæringens punkt 5 herom, skønt det er foreskrevet i
revisorinstruksen med tilhørende bilag.
Nævnet finder herefter, at indklagede har tilsidesat
de pligter, der i henhold til revisorinstruksen påhviler en revisor ved
afgivelse af klientkontoerklæringer og herved overtrådt § 6, stk.
3, jf. stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer, hvorefter en
statsautoriseret revisor bl. a. skal udføre sit hverv med omhu og
nøjagtighed samt i overensstemmelse med god revisorskik.
Ved fastsættelsen af den disciplinære sanktion
må nævnet særligt hense til, at det med henblik på
klagerens, Advokatrådet, lovpligtige tilsyn med advokaters behandling
af betroede midler er afgørende, at rådet kan have tillid til de
erklæringer, som en revisor afgiver i henhold til
klientkontovedtægtens bestemmelser samt revisorinstruksen
vedrørende afgivelse af klientkontoerklæringer.
Disciplinærnævnet finder derfor, at sagen
bør afgøres ved, at indklagede i medfør af § 18 a, stk.
1, i lov om statsautoriserede revisorer ikendes en bøde på
20.000 kr.
T h i b e s t e m m e s:
Indklagede, statsautoriseret revisor, Jens Timmermann,
pålægges en bøde på 20.000 kr.
Afgørelsen offentliggøres, jf. § 18 a, stk.
6 i lov om statsautoriserede revisorer.
Afgørelsen kan inden 3 måneder fra dens
meddelelse indbringes for Revisornævnet, Kampmannsgade 1, 1780
København V. Indbringelsen af sagen for Revisornævnet har
opsættende virkning.
Lignende dokumenter
- Succession Klientkontomidler er som udgangspunkt ikke "pengetankaktiver" Retsinformation · 26. april 2005
- 038-2022 (Kendelse af 21. marts 2023) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 21. marts 2023
- Sag 062-2024 Kendelse af 28. februar 2025 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. februar 2025
- 035-2025 Kendelse af 10. december 2025 (indbragt for retten) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. december 2025
- Sag om, hvorvidt der er lovligt grundlag for at frakende sagsøgte advokat retten til at udøve advokatvirksomhed indtil videre Domsdatabasen · 2. april 2024
- Personskattelovens § 3 (renteindtægter - klientkonto) Retsinformation · 25. september 1997