Spring til indhold

Retsinformation

God revisorskik

AFG nr 11709 af 24/01/2000AfgørelseErhvervsministeriet1. august 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

God revisorskik

Under denne sag har Advokatrådet ved skrivelse af 7.

januar 1999 indgivet klage over statsautoriseret revisor Jens Timmermann.

Erhvervs-og Selskabsstyrelsen har oplyst, at Jens

Timmermann har været beskikket som statsautoriseret revisor siden den

16.marts 1978.

Det fremgår af sagen, at klageren den 16. marts 1998

modtog klientkontoerklæring for 1997 fra advokat Flemming Heegaard.

Erklæringen var underskrevet af advokaten den 13. marts 1998. I

erklæringen oplystes det, at tilsvar af betroede midler i henhold til

klienttilsvarskontoen pr. 31. december 1997 var 0 kr., ligesom der på

konti noteret som klientkonti i bogholderiet indestod 0 kr. Det fremgår

ligeledes, at der ifølge kontoudtog fra pengeinstitutter indestod 0

kr., og at dette også var tilfældet i. h. t. bogholderiet

på konti noteret som klientkonti.

Indklagede bekræftede i sin attestation på

erklæringen, dateret 9. marts 1998 bl. a.:

1)

at bogholderiet førtes dagligt,

2)

at der førtes en klienttilsvarskonto i. h. t.

klientkontovedtægtens § 1, stk. 1,

3)

at der hver måned udarbejdedes en

råbalance,

4)

at klientkontovedtægtens § 2, stk. 4, samt §§ 4 og 5

var overholdt tilfredsstillende, og

5)

at indklagede havde foretaget de undersøgelser,

Læs alt

som

6)

han havde anset for nødvendige til besvarelse af de

foregående oplysninger.

Indklagede havde ikke besvaret spørgsmålet i

punkt 4, om hvor ofte klienternes konti afstemmes med råbalance, og

punkt 5 vedrørende tilfældigt valgte datoer frem til

besøgsdatoen, som var udvalgt og benyttet til undersøgelse af,

om klientkontovedtægtens § 2, stk. 4, samt §§ 4 og 5 var overholdt,

ligesom besøgsdatoen i erklæringens side 4 ikke var oplyst.

Ved skrivelse af 21. april 1998 bad Advokatrådets

klientkontoudvalg indklagede om at fremkomme med sine bemærkninger i

anledning af sin attestation på advokat Flemming Heegaards

klientkontoerklæring, herunder en nøje beskrivelse af advokat

Heegaards bogføring og af årsagerne til, at oplysningsskemaet

var besvaret som sket.

Indklagede svarede den 23. april 1998 Advokatrådet

således:

"Advokat Flemming Heegaard har for året 1997

ført dagligt et manuelt bogholderi. Det manuelle bogholderi har dannet

grundlag for den edb- bogføring, som vi efterfølgende har

foretaget, og som har dannet grundlag for udarbejdelsen af årsregnskab

og skatteregnskab.

Forud for afgivelsen af "Erklæring vedrørende

klienttilsvar m.v. pr. 31.12.1997" har vi, internt i Deloitte & Touche,

drøftet, hvorvidt klientkontovedtægten var overholdt på

tilfredsstillende vis eller ej.

Konklusionen blev, at vi i forslagsbrev af 9. marts 1998

til klientkontoerklæringen til advokat Flemming Heegaard anførte

følgende:

""Klientkontoerklæring

Af Vedtægter om advokaters pligter med hensyn til

behandlingen af betroede midler § 4, stk. 2 fremgår, at undtaget herfra

er beløb, som umiddelbart efter modtagelsen anvendes til udbetaling

for vedkommendes regning.

Du har over for os oplyst, at modtagne klientmidler for

året 1997 straks er videresendt på klientens vegne. Efter vor

opfattelse har du således ikke overtrådt Advokatsamfundets

regelsæt.

For året 1998 skal vi anbefale, at du opretter en

klienttilsvarskonto med saldoen 0, når du ikke oppebærer midler,

og at du opretter en værdiindgangsbog, hvor indkomne og videresendte

checks noteres med hensyn til dato, beløb og modtager. Dette vil give

os mulighed for efterfølgende kontrol.""

Vi skal afslutningsvis oplyse, at der i 1997,

ifølge det af advokat Flemming Heegaard oplyste, har været tale

om under ti tilfælde hvor modtagne klientmidler straks er videresendt

på klientens vegne.

..........."

Advokatrådets klientkontoudvalg anmodede i skrivelse

af 28. april 1998 indklagede om en uddybning af redegørelsen, navnlig

for så vidt angår oplysningsskemaets punkterne 2, 4 og 6, samt om

hvorvidt den manglende besvarelse af pkt. 5 er udtryk for, at besøg

ikke har været aflagt.

Indklagede svarede i skrivelse af 29. april 1998 til

Advokatrådet bl. a.:

".......

De modtagne checks (beløb) har været udstedt

til den endelige modtager (kreditor) og i enkelte tilfælde til advokat

Flemming Heegaard. Hvad angår de første checks, har advokat

Flemming Heegaard kun fungeret som "postbud", hvad angår checks udstedt

til advokat Flemming Heegaard er disse indsat på advokat Flemming

Heegaards bankkonto for straks efter at blive videresendt til den endelige

modtager (kreditor)."

........

Afstemning af klienters konti har ikke været

foretaget i årets løb, jf. i øvrigt det oven for

anførte.

Spørgsmål 6 er besvaret med

tilfredsstillende, da forholdet rent faktisk har været det, at der

på intet tidspunkt har været et egentligt tilsvar, og jeg skal

her henvise til den oven for beskrevne praksis med umiddelbar videresendelse

af modtagne beløb til den berettigede.

Jeg kan bekræfte, at der ikke i 1997 har været

aflagt besøg hos advokat Flemming Heegaard, der driver sin

advokatvirksomhed fra hjemmet.

.......

Der har ikke i 1997 været oprettet en

klientbankkonto. Oprettelsen af en sådan bankkonto er først sket

i 1998.

........."

Statsautoriseret revisor Erik Holst Jørgensen fra

revisionsfirmaet Deloitte & Touche foretog efter aftale med

Advokatrådets klientkontoudvalg en gennemgang af advokat Flemming

Heegaards behandling af betroede midler i sin advokatvirksomhed fra

advokatvirksomhedens opstart i 1997 til og med 31. december 1997.

Konklusionen i redegørelsen, dateret 10. juni 1998, er

sålydende:

"Advokat Flemming Heegaard har i nævnte periode i 7

tilfælde modtaget midler fra klienter, der sammensætter sig som

følger:

3 checks udstedt til den endelige modtager

(tredjemand)

4 checks udstedt til advokat Flemming Heegaard.

Heraf vedrører en check honorar til advokat

Flemming Heegaard, hvor faktura udskrives umiddelbart herefter..."

Efter Advokatrådets anmodning foretog

statsautoriseret revisor Jan Grothen fra revisionsfirmaet Grothen &

Perregaard den 13. august 1998 en undersøgelse af, om advokat Flemming

Heegaard havde overholdt bestemmelserne i vedtægten om advokaters

pligter med hensyn til behandlingen af betroede midler

(klientkontovedtægten).

Resultatet af undersøgelsen fremgår af en

rapport af 15. september 1998. Rapportens konklusion er sålydende:

"Det kan konstateres, at reglerne om behandling af

betroede midler ikke er overholdt for så vidt:

§ 1

Førelse af tilsvarskonto 1997

§ 2, stk. 1

Oprettelse af klientbankkonto indtil 30. april 1998

§ 2, stk. 4

Daglig regulering 1997

§ 4, stk. 1

Overtrædelse i situation 4, 6 og 7 som anført

i statsautoriseret revisor Erik Holst Jørgensens skrivelse af den 10.

juli 1998

§ 6

Månedsvis afstemning 1997"

Situationerne 4, 6 og 7, hvortil der henvises i

statsautoriseret revisor Jan Grothens rapport, vedrører dels en check

på 7.695 kr., udstedt til advokat Heegaard og endosseret af denne, dels

en check på 350.558 kr. modtaget fra advokatrådets

Erstatningsfond og indsat på advokat Heegaards girokonto den 7.

november 1997, hvorfra den hæves den 17. november 1997, og dels et

beløb på 15.000 kr. fra Oppenheim, Lund & Partnere, der

indsættes på advokatens girokonto den 19. november 1997,

hvorefter der udskrives en honorarnota på 30.000 kr. den 24. november

1997.

Advokat Flemming Heegaard blev ved Advokatnævnets

kendelse af 14. december 1998 pålagt en bøde på 3.000 kr.

for overtrædelse af klientkontovedtægtens § 18 "ved ikke at have

etableret en klienttilsvarskonto i overensstemmelse med

klientkontovedtægtens § 1, stk. 1, ved ikke fra advokatvirksomhedens

etablering i begyndelsen af 1997 og indtil den 30. april 1998 at have

oprettet en klientkonto i henhold til klientkontovedtægtens § 2, stk.

1, ved ikke at have foretaget daglig bogføring og regulering af

klienttilsvaret i henhold til klientkontivedtægtens § 2, stk. 4, ved at

have indsat beløbet på kr. 350.558,- på sin egen konto og

ikke på en klientkonto, ved at have indsat et beløb på kr.

15.000,- på egen girokonto, jvf. klientkontovedtægtens § 4, stk.

1, og ved ikke mindst en gang om måneden at have foretaget afstemning

af, om summen af tilsvaret på de enkelte klienters konti stemte med

tilsvarskontoen ifølge bogholderiet."

Sagen har været mundtligt forhandlet på et

møde i nævnet den 25. august 1999, hvor indklagede afgav

forklaring.

Indklagede

har forklaret, at advokat Heegard efter

sin udtræden af Gorrisen, Federspiel & Kierkegaard fortsatte som

enkeltmandsvirksomhed fra sin bopæl uden bistand fra sekretær

eller bogholder. Advokat Heegaard foretog selv den daglige bogføring

på A4-ark, hvor han påførte indtægter og udgifter.

En måneds bogføring bestod typisk af ét A4-ark. På

hvert A4-ark var indtægter og udgifter sammentalte. Herudover

førte advokat Heegaard udskrevne honorarnotaer samt ind- og

udgående moms på særskilte A4-sider. På

årsbasis var der ca. 200 bilag. Det var så overskueligt, at

A4-siderne kan karakteriseres som en råbalance.

Advokat Heegaard kontaktede indklagede med anmodning om

bl.a., at indklagede skulle afgive erklæring vedrørende

klientkontoen. Indklagede modtog den 7. eller 8. februar 1998

bogføringen. Advokat Heegaard oplyste, at enkelte betalinger i form af

check, hvor der var sket endossering, var videresendt til rette modtager.

Indklagede konterede bilagene og foretog momsberegning og opsummering af

honorarer. Der blev i denne forbindelse foretaget stikprøvekontrol af

bilag og honorarnotaer. Alt blev registreret i indklagedes EDB-system med

henblik på udarbejdelse af årsregnskab samt kontrol af advokat

Heegaards momsregnskab og omsætningstal. Kontrollen skete ved at

sammenholde EDB-systemets tal med de tal, advokat Heegaard selv havde

beregnet på sine A4-ark. Indklagede gennemgik ikke samtlige bilag

systematisk. Han efterså kun enkelte bilag, når det var

nødvendig af hensyn til korrekt kontering. Pr. 31. december 1997 var

der ikke registreret kreditorer, heller ikke med hensyn til klientkonti.

Indklagede forespurgte flere gange advokat Heegaard, inden

han underskrev klientkontoerklæringen, bl.a. med hensyn til

videresendelse af checks. De 2 checks som nærværende sag

vedrører, var ikke registreret i bogholderiet. De var blot modtaget af

advokat Heegaard og ifølge dennes mundtlige oplysninger videresendt,

således at mellemværendet med klienterne efter udskrivning af

honorarnotaer var gået i nul. Ifølge advokatens oplysninger var

der således hverken pr. 31. december 1997 eller tidligere på

året noget tilsvar. Der var derfor ikke anledning til reflektioner fra

indklagedes side.

Indklagede mener under de konkrete omstændigheder at

have opfyldt de handlinger, der er angivet i revisorinstruksen for

klientkontoerklæringer. Indklagede besøgte ikke advokat

Heegaards virksomhed. Det var unødvendigt med det materiale,

indklagede modtog.

Det var hverken fyldestgørende at svare ja eller

nej på pkt. 2 i Advokatrådets forespørgsel

vedrørende klienttilsvarskonto. En konto ville i givet fald have vist

nul, uanset hvornår på året, den var efterset. Et "nej"

ville muligvis have givet anledning til, at kontoen skulle føres, selv

når saldoen var nul gennem hele året. Indklagede valgte at svare

"ja".

Indklagede har ikke haft kendskab til, at indklagede

modtog en check på ca. kr. 350.000. Bogføringen viste alene, at

der var udskrevet en honorarnota, og at beløbet var indgået. Der

var således ingen anledning til at finde det underliggende bilag frem

og bilaget var ikke omfattet af stikprøvekontrollen. Kun det

underliggende bilag ville have vist, at der var modtaget kr. 350.000.

Indklagede mener ikke, der kan stilles krav om, at der foretages en

fuldstændig gennemgang af samtlige bilag.

Klageren

har gjort gældende, at indklagede

ved sin påtegning af 9. marts 1998 på klientkontoerklæring

af 13. marts 1998 for advokat Flemming Heegaard ikke har udvist den

nødvendige omhu og nøjagtighed ved afgivelse af

erklæring, der kræves i henhold til lovgivningen, jf. lov om

statsautoriserede revisorer § 6, stk. 3, jf. stk. 2, og at indklagede

følgelig har handlet i strid med god revisorskik.

Klageren har nærmere anført, at

Advokatrådet ifølge retsplejelovens § 143, stk. 2, jf. § 127,

har pligt til at føre tilsyn med advokaters overholdelse af reglerne

om behandling af betroede midler. Opfyldelsen af denne pligt er i vidt omfang

afhængig af, at de erklæringer, der afgives af revisor, er

korrekte og pålidelige. Dette er imidlertid ikke tilfældet med

indklagedes erklæring af 9. marts 1998 på advokat Flemming

Heegaards klientkontoerklæring. Efter indklagedes egne oplysninger

må det lægges til grund, at han, da han afgav

erklæringen,

i

alene havde været revisor for advokaten fra marts

1998 og ikke som oplyst i erklæringens pkt. 10 fra 1. januar 1997.

i

Har afgivet erklæringen på grundlag af

oplysninger meddelt under en telefonsamtale med advokaten.

i

Ikke har foretaget nogen undersøgelse med henblik

på besvarelse af de i oplysningsskemaets side 3 indeholdte

spørgsmål.

i

Har afgivet ukorrekt erklæring til de i

oplysningsskemaet pkt. 1, 2, 3 og 6 stillede spørgsmål.

Har afgivet erklæring om, at han ikke ved

gennemgangen har konstateret overtrædelser af

klientkontovedtægten og bogføringsloven, uanset at en

sådan gennemgang ikke var foretaget.

i

Først i anledning af klientkontoudvalgets brev af

28. april 1998 bekræftede, at besøg ikke var foretaget i

1997.

Klageren har videre gjort gældende, at det må

anses som en skærpende omstændighed, at indklagede som

nytiltrådt revisor har afgivet erklæring uden ved besøg

hos advokaten at have foretaget de undersøgelser og analyser, der er

nødvendige for at revisor kan nå til en konklusion

vedrørende de opgaver erklæringen omfatter, jf. revisorinstruks

af oktober 1996 for afgivelse af klientkontoerklæring.

Indklagede

har bestridt at have handlet i strid med

god revisorskik og har nærmere anført, at han havde været

revisor for advokat Flemming Heegaard i en længere årrække

og derfor fandt det rigtigst at angive tiltrædelsestidspunktet som 1.

januar 1997. Han fik overleveret advokatens samlede bogholderi for 1997 efter

udgangen af regnskabsåret for 1997 og kunne ikke heraf udlede, om

advokat Heegaard i løbet af året havde haft betroede midler.

Advokat Heegaard oplyste, at der alene i få tilfælde var modtaget

midler, som kunne give anledning til et tilsvar, og at disse midler

umiddelbart efter modtagelsen var videresendt for de pågældende

klienters regning. Indklagede konkluderede på det foreliggende

grundlag, at der ikke var sket overtrædelse af advokatsamfundets

regelsæt, idet alle transaktioner vedrørende klientmidler

vurderedes at være omfattet af klientkontovedtægtens § 4, stk. 2.

Denne sag må bedømmes på grundlag af de oplysninger, han

havde til rådighed ved afgivelse af erklæringen, d. v. s. det

modtagne bogholderi og de af advokat Flemming Heegaard meddelte oplysninger.

Med hensyn til de enkelte punkter i erklæringen har

indklagede bl. a. anført,

Ad pkt. 1Det modtagne bogholderi fremstod som ført

dagligt, og at advokat Heegaard bekræftede dette.

Ad pkt. 2. Rubrikken vedrørende tilsvarskonto blev

afkrydset med ja, fordi der ikke ville have været posteringer på

en sådan konto, havde den været ført, og det ville

således have været mere misvisende at svare nej, idet det ville

kunne give indtryk af, at han havde fundet, at der var posteringer, som burde

være ført, men ikke var ført.

Ad pkt. 3 Det bogholderi, der blev overleveret ham, var

så enkelt, at posteringerne i sig selv udgjorde en "råbalance".

Han fandt det derfor rigtigst at afkrydse rubrikken "hver måned".

Ad pkt. 5. Rubrikken er ikke udfyldt, fordi der

ifølge de oplysninger, han havde ikke forelå posteringer, som

kunne undergives en nærmere undersøgelse.

Ad pkt. 6. Efter telefoniske og personlige

drøftelser med advokat Flemming Heegaard og efter at have

gennemgået bogholderiet var det hans opfattelse, at der ikke var sket

overtrædelse af klientkontovedtægten, idet alle transaktioner var

omfattet af klientkontovedtægtens § 4, stk 2. Han fandt det derfor

rigtigst at afkrydse rubrikken "tilfredsstillende".

Indklagede har endelig anført, at han på

intet tidspunkt har erklæret at have foretaget besøg hos advokat

Heegaard, og det fremgår heller ikke af revisorinstruksen

vedrørende afgivelse af klientkontoerklæringer, at der skal

aflægges besøg hos advokaten i løbet af året eller

efter.

Disciplinærnævnet skal udtale:

Efter revisorinstruks af oktober 1996 vedrørende

afgivelse af klientkontoerklæringer påhviler det revisor at

udføre sådanne undersøgelser og analyser, at revisor kan

nå til en konklusion vedrørende de opgaver, erklæringen

omfatter. Det fremgår endvidere af instruksen, at revisor,

såfremt han ikke kan bekræfte, at advokatvirksomhedens

erklæring på skemaets side 2 er korrekt, ikke kan anvende den

fortrykte erklæring, men må afgive en individuel

erklæring.

Indklagede har i sin erklæring på advokat

Flemming Heegaards klientkontoerklæring svaret bekræftende

på, at der førtes en klienttilsvarskonto, skønt en

sådan konto som erkendt af indklagede ikke var oprettet. Indklagede har

videre erklæret, at klientkontovedtægtens § 2, stk. 4, samt §§ 4

og 5 var overholdt tilfredsstillende, uanset han var bekendt med, at der ikke

fandtes klientkonti. Indklagede har videre erklæret sig om, at

bogholderiet var ført dagligt, og råbalance udarbejdet

månedligt alene på grundlag af et senere modtaget bogholderi og

mundtlige oplysninger fra advokat Heegaard. Indklagede har endelig ikke

foretaget kontrolbesøg hos advokat Flemming Heegaard og har ikke

udfyldt erklæringens punkt 5 herom, skønt det er foreskrevet i

revisorinstruksen med tilhørende bilag.

Nævnet finder herefter, at indklagede har tilsidesat

de pligter, der i henhold til revisorinstruksen påhviler en revisor ved

afgivelse af klientkontoerklæringer og herved overtrådt § 6, stk.

3, jf. stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer, hvorefter en

statsautoriseret revisor bl. a. skal udføre sit hverv med omhu og

nøjagtighed samt i overensstemmelse med god revisorskik.

Ved fastsættelsen af den disciplinære sanktion

må nævnet særligt hense til, at det med henblik på

klagerens, Advokatrådet, lovpligtige tilsyn med advokaters behandling

af betroede midler er afgørende, at rådet kan have tillid til de

erklæringer, som en revisor afgiver i henhold til

klientkontovedtægtens bestemmelser samt revisorinstruksen

vedrørende afgivelse af klientkontoerklæringer.

Disciplinærnævnet finder derfor, at sagen

bør afgøres ved, at indklagede i medfør af § 18 a, stk.

1, i lov om statsautoriserede revisorer ikendes en bøde på

20.000 kr.

T h i b e s t e m m e s:

Indklagede, statsautoriseret revisor, Jens Timmermann,

pålægges en bøde på 20.000 kr.

Afgørelsen offentliggøres, jf. § 18 a, stk.

6 i lov om statsautoriserede revisorer.

Afgørelsen kan inden 3 måneder fra dens

meddelelse indbringes for Revisornævnet, Kampmannsgade 1, 1780

København V. Indbringelsen af sagen for Revisornævnet har

opsættende virkning.

Lignende dokumenter