Vejledning om planlægning og administration af kystområder
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om planlægning og administration af
kystområder
Denne vejledning knytter sig til Miljøministeriets cirkulære nr. 215 af
19. december 1991, Landsplandirektiv, om planlægning og administration af
kystområderne.
Vejledningen uddyber og redegør for formål og baggrund for cirkulærets
bestemmelser. Vejledningen er ikke bindende, men præciserer og beskriver,
hvilke forhold der er omfattet af de enkelte bestemmelser. Vejledningen giver
oplysning om fortolkning og administration af cirkulæret og giver eksempler
på, hvordan de bindende forskrifter i cirkulæret kan tænkes overholdt, og
hvordan administrationen af reglerne mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges.
1. Cirkulærets baggrund
Presset mod de danske kyster er stort og er gennem de sidste årtier øget
betydeligt. Dette skyldes bl.a. udviklingen i infrastruktur, forsyningsanlæg,
byudvikling og turisme.
Siden 1981 har planlægning for og etablering af anlæg til ferie- og
fritidsformål været reguleret i henhold til Miljøministeriets cirkulære om
planlægning af ferie- og fritidsbebyggelse, som er ophævet ved
kystcirkulærets ikrafttræden.
I forbindelse med administrationen af ferie- og fritidscirkulærets regler
blev der konstateret et voksende behov for en mere omfattende beskyttelse af
kystområderne, ikke alene mod nye ferie- og fritidsanlæg, men også mod nye
byområder og større tekniske anlæg langs kysterne.
På denne baggrund besluttede miljøministeren i 1989, at der skulle
udformes en samlet strategi for planlægning og administration i
kystområderne. Problemstillingen er beskrevet i miljøministerens
Landsplanredegørelse 1990 samt i Planstyrelsens arbejdsrapport om De danske
kyster, 1991, som udgør baggrundsmaterialet for cirkulæret.
Presset mod kystområderne er ikke et specielt dansk fænomen, men et
generelt europæisk problem. Selv om de danske kyster set i europæisk
Læs alt
perspektiv er relativt åbne og ubebyggede, er der næppe tvivl om, at de
kommende år vil medføre et øget pres mod de danske kystområder. Det er derfor
nødvendigt at styrke planlægningen og reguleringen i kystområderne for at
beskytte naturgrundlaget og de landskabelige værdier.
EF-Kommissionens rapport Europa år 2000 omtaler de udviklingsmuligheder,
der findes i fællesskabets kystområder og peger på, at i mange kystregioner
og på øer - specielt i de mindre udviklede egne - udgør naturgrundlaget en
nøglefaktor for udviklingsmulighederne. Naturgrundlaget er her samtidig
alvorligt truet af byudvikling og af turisme-, transport-, industri-,
energi-, landbrugs- og fiskerisektorerne.
EF's miljøministre vedtog den 11. februar 1992 at bede Kommissionen om at
udarbejde en overordnet strategi til en samlet administration af kystzoner
med det formål at fremkomme med sammenhængende rammer for miljøet samt en
integreret og bæredygtig udvikling.
I EF's 5. miljøhandlingsprogram om miljø og bæredygtig udvikling er en
sådan strategi skitseret sammen med en strategi for turismens udvikling,
ledsaget af tidsrammer for opfyldelsen af de opstillede målsætninger.
Det danske kystcirkulære opfylder med sin samlede strategi og planlægning
for kystområderne målsætningerne i EF's miljøhandlingsprogram inden for de
områder, der reguleres gennem planlovgivningen.
2. Cirkulærets formål
Cirkulærets formålsbestemmelse (§ 2) fastslår, at kystområderne som helhed
er nationalt interesseområde for sikring af natur- og landskabsværdier samt
for rekreativ anvendelse. Bestemmelsen fastslår samtidig, at det fortsat skal
være muligt inden for kystområderne at indpasse de funktioner i byerne og det
åbne land, der er afhængige af kystnærhed.
Cirkulærets bestemmelser tilsigter både, at kystlandskabet skal
beskyttes, og at kysterne kan benyttes til de funktioner, der
kun kan placeres i tilknytning til kysten samt til rekreativ udnyttelse, der
ikke strider mod cirkulærets formål. Således skal de nødvendige arealer til
nye byområder, tekniske anlæg og ferie- og fritidsformål i kystområderne
kunne udlægges gennem en planlægning, hvor landskabs- og naturhensyn har høj
prioritet.
De nationale landskabs- og naturinteresser er nærmere beskrevet i en række
rapporter, f.eks. Danmarks større naturområder, udgivet af
Fredningsstyrelsen, 1982, og de Nationale biologiske og geologiske
interesseområder, udgivet af Fredningsstyrelsen, 1983 og 1984. Herudover er
de kommet til udtryk gennem udpegning af Ramsar og
EF-fuglebeskyttelsesområder, biologiske beskyttelses- og fredningsinteresser
på det danske søterritorium, oprettelse af vildtreservater, gennemførelse af
fredninger, ved generelle bestemmelser i naturbeskyttelseslovgivningen og i
forbindelse med godkendelse af regionplaner og fredningsplaner.
Der henvises desuden til miljøministerens Landsplanredegørelse 1992,
Danmark på vej mod år 2018, hvor hensynet til beskyttelse af de danske
kystområder og opretholdelse af deres landskabs- og naturværdier er særligt
fremhævet.
3. Cirkulærets gyldighedsområde
Cirkulærets § 3 fastlægger sammen med de tilhørende kortbilag
(kystafgrænsningskortene), hvilke geografiske områder der er omfattet af
cirkulærets bestemmelser - kystnærhedzonen.
Kystnærhedsafgrænsning
Kystnærhedszonen er en planlægningszone, hvor der med de almindelige
procedureregler i planloven skal planlægges og administreres med særligt
hensyn til kysterne. Der er således ikke tale om en forbudszone, men en
planlægningszone, hvor arealanvendelsen skal ske efter en vurdering af
relationerne til kystcirkulærets overordnede mål. Der er dog fortsat et
egentligt forbud mod udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen.
Kystnærhedszonen dækker alle landets kyster og omfatter både arealer i
byzone, sommerhusområder og landzone.
Kystnærhedszonen er i princippet en videreførelse af ferie- og
fritidscirkulærets principielle 3 km afgrænsning af kystnære områder. Ferie-
og fritidscirkulærets konkrete kystnærhedsafgrænsning udenfor byerne er
således indtegnet på kystafgrænsningskortene. Ved de byer, hvor ferie- og
fritidscirkulærets kystnærhedsafgrænsning var mindre end 3 km er dog i
samarbejde med de kommunale organisationer fastlagt en automatisk 3 km
kystnærhedsafgrænsning, der fastlægger planlægningszonen. Det samme er sket
ved hovedstadsområdets bykyster og på Bornholm, som ikke var omfattet af den
oprindelige kystnærhedsafgrænsning.
Endelig er der foretaget enkelte »faktuelle« ændringer, det vil
sige korrektioner af fejl og fastlæggelse af afgrænsningen udfra erkendbare
landskabstræk udenfor byerne efter aftale med de enkelte amtskommuner.
Kystnærhedsafgrænsningen har herudover ikke været forhandlet med de enkelte
amter og kommuner.
Kystnærhedsafgrænsningskortene er efter ovennævnte retningslinier
indtegnet på topografiske grundkort for hver amtskommune i målestok
1:100.000.
Kystafgrænsningskortene er udsendt til amtskommuner og kommuner, der har
kystnære arealer.
4. Cirkulærets administrative konsekvenser
Cirkulærets bestemmelser er, i modsætning til denne vejledning, bindende
forskrifter for amtsrådenes og kommunalbestyrelsernes planlægning og
administration i kystnærhedszonen efter planloven, herunder administration af
landzonebestemmelserne.
Cirkulæret udgør grundlaget for udøvelsen af miljøministerens beføjelser
efter planlovens § 3, stk. 4, (call-in) og § 29, stk. 1, (indsigelser over
for regionplanforslag) og for amtsrådenes indsigelser mod forslag til
lokalplaner, kommuneplaner og ændringer i kommuneplaner efter planlovens §
29, stk. 2, samt for statslige myndigheders indsigelser efter planlovens §
29, stk. 3, og behandling heraf efter planlovens § 28, stk. 2.
Cirkulæret er endvidere grundlag for kommunalbestyrelsernes og amtsrådenes
tilsynsforpligtelser efter planlovens § 51. Om cirkulærets ikrafttræden se
punkt 12.
5. Generelle regler for amternes og kommunernes
planlægning i kystnærhedszonen
Cirkulærets § 5 retter sig både mod amtskommunernes og mod kommunernes
planlægning og fastsætter regler for indholdet af planlægningen i
kystnærhedszonen.
5.1 Kystnær lokalisering, der medfører inddragelse af nye arealer til
byzone og planlægning for anlæg i landzone, skal være særligt begrundet.
Bestemmelsen har til formål at beskytte kysterne ved generelt at begrænse
udlæg af nye arealer til byformål, ferie- og fritidsformål og tekniske anlæg
i kystnærhedszonen.
Kystcirkulæret udelukker ikke nye arealudlæg i kystzonen, men pålægger de
planlæggende myndigheder at godtgøre behov for kystnær beliggenhed, herunder
i fornødent omfang at belyse mulighederne for placering udenfor
kystnærhedszonen. En godtgørelse af behovet kræver en særlig
planlægningsmæssig og/eller en funktionel begrundelse.
Som eksempler på planlægningsmæssige begrundelser for kystnær
beliggenhed kan nævnes:
Inddragelse af nye arealer til byudvikling ved byer, der indgår i det
regionale bymønster, hvor der kan godtgøres et behov for øget rummelighed og,
hvor placering af nye byarealer uden for kystnærhedszonen ikke er geografisk
muligt eller vil være i modstrid med klare planlægningsmæssige hensyn, f.eks.
på grund af afstand til den eksisterende by, boligers lokalisering i forhold
til infrastruktur, servicefunktioner m.v.
Bysamfund på mindre øer o.lign., hvis en generel begrænsning vil være i
modstrid med hensyn til udvikling eller opretholdelse af øsamfund.
Områder, hvis inddragelse har været forudsat i den hidtidige planlægning
som grundlag for allerede foretagne investeringer i infrastruktur og/eller
offentlige servicefunktioner, og såfremt en opgivelse heraf vil medføre
væsentlige samfundsøkonomiske tab.
Funktionelle begrundelser kan f.eks. være:
Anlæg, som har behov for kystnær placering af hensyn til søværts
transport, udøvelse af fiskerierhvervet, kølevand, vindforhold o.lign.
Anlæg, hvor hensyn til andre væsentlige miljømæssige interesser, herunder
grundvandsinteresser, betinger en kystnær placering, f.eks. indspulingsfelter
for oprenset forurenet havnesediment, eller hvor placering udenfor
kystnærhedszonen medfører uforholdsmæssige samfundsøkonomiske omkostninger.
Det bemærkes, at privatøkonomiske interesser, grundejerforhold eller behov
for gunstig beliggenhed i forhold til herlighedsværdier ikke i sig selv kan
anses for planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelser.
Ved placering og udformning af de særligt begrundede arealudlæg inden
for kystnærhedszonen skal der tages de størst mulige hensyn til landskab
og natur. Det påhviler de planlæggende myndigheder i fornødent omfang at
godtgøre, at disse hensyn er varetaget.
Med hensyn til særlige planlægningsmæssige og funktionelle begrundelser
for ferie- og fritidsanlæg henvises til 5.4.
5.2 Begrænsning af bebyggelse og anlæg på land, der forudsætter
inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse.
Formålet med bestemmelsen er i videst muligt omfang at opretholde de
naturgivne forhold i kystområderne og de lavvandede marine områder, således
at de dynamiske processer, f.eks. erosion, pålejring og periodiske
oversvømmelser, kan forløbe uhindret, og væsentlige hensyn til sårbar flora
og fauna respekteres. Det kan i den forbindelse nævnes, at Folketinget ved
behandlingen af forslag til naturbeskyttelseslov lagde stor vægt på, at
naturinteresserne i de lavvandede marine områder skulle have høj prioritet.
Cirkulærets bestemmelse sigter på, at der ved placering af ny bebyggelse
og tekniske anlæg ikke skabes behov for indgreb i de ovenfor beskrevne
processer og interesseområder.
Bestemmelsen omfatter derimod ikke beskyttelse af bestående bebyggelser og
anlæg. Disse forhold reguleres efter lov om kystbeskyttelse. Ved valget af,
hvilke foranstaltninger der skal tages i anvendelse, vil disses effektivitet
og omkostningerne ved udførelsen være afgørende elementer. Det forudsættes,
at der ved amtsrådenes og Kystinspektoratets administration efter
kystbeskyttelsesloven udvises størst mulig hensyntagen til landskabs- og
naturinteresserne både hvad angår omfang og udformning af
kystbeskyttelsesanlæg.
Gennem at fastholde mest mulig kyst underlagt de naturlige kystprocesser,
kan planlægningen medvirke til at begrænse behovet for kystbeskyttelse.
I cirkulæret er trafikhavne og andre overordnede infrastrukturanlæg
undtaget fra bestemmelsen om, at der ikke bør opføres bebyggelse og anlæg på
land, der forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig
kystbeskyttelse. De overordnede hensyn, som cirkulæret foreskriver, gælder
også for disse anlæg.
Såfremt der opføres midlertidige anlæg til brug for etablering af de
undtagne infrastrukturanlæg, kan disse midlertidige anlæg efterfølgende kun
gives anden anvendelse på baggrund af en planlægning i overenstemmelse med
cirkulæret.
Opfyldninger på søterritoriet reguleres i henhold til statens højhedsret,
der varetages af Trafikministeriet. Den nuværende høringsprocedure, som
Trafikministeriet forestår i forbindelse med konkrete anlæg, videreføres.
5.3 Forbud mod udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen og
fastholdelse af eksisterende sommerhusområder til ferieformål. Baggrunden
for at videreføre det hidtidige forbud mod udlæg af nye sommerhusområder er
bl.a. den store samlede rummelighed til 36.000 nye sommerhuse i allerede
udlagte sommerhusområder.
Kravet om at fastholde eksisterende sommerhusområder til ferieformål har
sin baggrund i, at de danske sommerhuse udgør et væsentligt element i såvel
den lokale som den nationale turisme. Det er derfor af stor betydning at
fastholde sommerhusområderne langs kysten, så der ikke med tiden opstår
mangel på velbeliggende og attraktive ferieområder. Bestemmelsen vil
endvidere begrænse behovet for udlæg af nye sommerhusområder set i nationalt
perspektiv.
Cirkulærets bestemmelse udelukker ikke, at det i ganske særlige tilfælde
skal være muligt at ændre et eksisterende sommerhusområde til byzone.
Konvertering kan dog kun foretages ved regionplanlægning og efter godtgørelse
af behov. Hvis Miljøministeriet ikke nedlægger veto efter planlovens § 29,
stk. 1, er fravigelsen af bestemmelsen godkendt. Det er altså ikke nødvendigt
at indsende en anmodning til miljøministeren om godkendelse af en sådan
konvertering.
Begrundelsen kan være byplanmæssige forhold, f.eks. hvor en bys eneste
vækstmulighed består i overførsel af et tilgrænsende sommerhusområde eller
dele af dette til byzone, eller at hensyn til kystlandskabet taler klart for
en sådan konvertering fremfor udlæg af nye boligområder.
Bestemmelsen udelukker ikke ændring af uudnyttede sommerhusområder og
enkelte større ubebyggede sommerhusgrunde til andre former for ferie- og
fritidsanlæg, når det er foreneligt med områdets karakter af ferieområde samt
vil medvirke til en forbedring af offentlighedens adgangsmuligheder til
kysten.
Udvidelse af eksisterende sommerhusområder og ændring af områdernes
afgrænsning kan principielt ikke finde sted. Efter administrationen af ferie-
og fritidscirkulæret har der været foretaget mindre justeringer af
sommerhusområders grænser, hvor det har været planlægningsmæssigt begrundet
og ubetænkeligt i forhold til landskabs- og naturinteresserne og
offentlighedens adgang til stranden. Som eksempler herpå kan nævnes:
1) Udlæg af et nyt sommerhusområde bag et eksisterende område som
erstatning for et ubebygget sommerhusområde ved stranden, som konverteres til
offentlige formål.
2) Arronderinger i forbindelse med lovliggørelse af ældre ulovligt
opførte sommerhuse.
3) Udnyttelse af tidligere erhvervsmæssigt udnyttede ejendomme omgivet af
sommerhusbebyggelse.
4) Overførelse ved lokalplan af eksisterende sommerhusbebyggelser i
landzone til sommerhusområder.
Denne praksis vil blive videreført.
Ved sommerhusområder forstås de områder, som ministeriet pr. 1. august
1977 har accepteret som eksisterende fastlagte sommerhusområder eller senere
har godkendt.
I Industriministeriets fortolkning af hotelbegrebet i henhold til lov om
restaurations- og hotelvirksomhed m.v. ligger, at et hotel, herunder et
feriehotel, kan udformes som fritliggende huse i een etage under forudsætning
af, at komplekset udgør een ejendom, og at der i tilknytning til husene
findes restaurationsfaciliteter. Områder til sådanne erhvervsmæssige
hotelformer er ikke omfattet af cirkulærets forbud mod udlæg af nye
sommerhusområder, men betragtes som ferie- og fritidsanlæg, jf. 5.4.
Udlejning af huse og hytter i sådanne feriehoteller kan kræve tilladelse
efter § 1, stk. 4, i lov om sommerhuse og campering.
Bestemmelsen om, at eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til
ferieformål, anfægter ikke planlovens § 41 om pensionisters ret til
helårsbeboelse i sommerhusområder. Områderne er fortsat sommerhusområder, og
pensionisters udnyttelse af retten kan ikke på et senere tidspunkt begrunde,
at et område planlægges overført til helårsbeboelse.
5.4 Lokalisering af ferie- og fritidsanlæg. Ved ferie- og
fritidsanlæg forstås feriehoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem,
lystbådehavne og større aktivitetsanlæg som golfbaner, sommerlande o.lign.
Ifølge cirkulæret tager bestemmelsen sigte på, at nye anlæg til ferie- og
fritidsformål placeres ud fra strategiske overvejelser om udviklingen i den
regionale og lokale turisme. Nye ferie- og fritidsanlæg, herunder
lystbådehavne, skal placeres, så de indgår i samspil med eksisterende
bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser, så det nye ferie- og
fritidsanlæg ikke vil virke dominerende set i sammenhæng med de eksisterende
forhold. Nyanlæg bør ikke placeres som enkeltanlæg, der opsplitter ubebyggede
kyststrækninger. Nye lystbådehavne må således ikke placeres i det åbne
kystlandskab. Generelt bør nyanlæg indpasses i kystlandskabet, således som
beskrevet under 5.1.
Ved eksisterende bysamfund forstås i denne forbindelse bymæssige
bebyggelser, som i regionplanen indgår i det regionale bymønster. Ved større
ferie- og fritidsbebyggelser forstås i almindelighed bebyggelser, der er så
store, så det nye ferie- og fritidsanlæg ikke vil virke dominerende set i
sammenhæng med de eksisterende forhold.
I forbindelse med eksisterende bysamfund og større feriebebyggelser vil
det således være muligt at planlægge for anlæg af nye havne og for udvidelse
af eksisterende havne.
De planlæggende myndigheder må dog være opmærksom på naturinteresser i de
tilstødende områder og redegøre for forholdet hertil.
Ligeledes bør der være et rimeligt forhold mellem den eksisterende
bebyggelse og størrelsen af bygningsanlæg i den påtænkte havn.
Planlægningen af lystbådehavne bør tage udgangspunkt i en vurdering af den
eksisterende kapacitet i de nærmeste lystbådehavne og mulighederne for at
udnytte arealer i forbindelse med eksisterende trafikhavne og de
sejladssikkerhedsmæssige forhold ved en sådan udnyttelse.
Større udvidelser eller ændret anvendelse af eksisterende ferie- og
fritidsanlæg må ligeledes vurderes ud fra strategiske overvejelser om
udviklingen i den regionale og lokale turisme og indpasses i kystlandskabet.
Dette gælder bl.a. campingpladser, hvad angår udbygning med fællesfaciliteter
og de forhold, der reguleres i henhold til campingreglementet.
Ved kravet om placering efter sammenhængende turistpolitiske
overvejelser forstås, at de planlæggende myndigheder, i lyset af
regeringens målsætning om at fremme såvel den indenlandske turisme som besøg
udefra, skal udforme en samlet strategi og udbygningsplan for turismen i
amtet eller eventuelt flere amter for placering og kapacitet af ferie- og
fritidsanlæg, herunder inddrage det forhold, at der allerede findes
adskillige overnatnings- og aktivitetsanlæg i de kystnære områder, som på
grund af kort sæson og for ringe samspil med såvel andre ferie- og
fritidsanlæg, som helårsbebyggelse har store problemer af bl.a. økonomisk
art.
Samtidig er der stor lokalpolitisk interesse i at fremme turismen af
beskæftigelsesmæssige grunde. Det er derfor ønskeligt, at nye anlæg bidrager
til at give den ønskede beskæftigelsesmæssige effekt i lokalsamfundet og til
at forbedre de lokale servicemuligheder. Ligeledes bør nye anlæg bidrage til,
at de allerede foretagne investeringer i sommerhuse, infrastruktur m.v.
udnyttes bedre i eksisterende større ferie- og fritidsområder.
5.5 Sikring og forbedring af offentlighedens adgang til og langs med
kysten. Bestemmelsen har baggrund i kystområdernes store betydning for
befolkningens muligheder for rekreation og friluftsliv. I øvrigt skal den ses
i sammenhæng med naturbeskyttelseslovens bestemmelser om offentlighedens
mulighed for færdsel og ophold på strandbredder og andre kyststrækninger.
Offentlighedens ret til at færdes langs kysten beskæres i mange tilfælde
af spærrende bebyggelse og af mangel på vej- eller stiforbindelser fra
baglandet.
De planlæggende myndigheder har pligt til, når de planlægger for
kystzonen, at sikre offentlighedens adgang til kysterne og om fornødent at
forbedre den.
Det er vigtigt at understrege, at denne forpligtelse gælder både i
byområderne og i det åbne land. Netop i byerne er det vigtigt at fastholde og
sikre adgangen til kysten både af hensyn til befolkningens trivsel og af
hensyn til at begrænse yderligere belastning af det åbne land.
I ganske særlige tilfælde kan der være grund til at begrænse
færdselsmulighederne, f.eks. i oliehavne og terminalområder m.v., hvor
offentlighedens færdsel er forbundet med risiko for anlæg og
færdselssikkerhed. I forbindelse med begrænsninger af offentlighedens adgang
bør de planlæggende myndigheder overveje alternative muligheder for at sikre
adgangen til kysten.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at der i kystområderne indgår områder,
der på grund af flora og fauna, fare for sandflugt m.v. er sårbare overfor
menneskelig aktivitet. Begrænsning af offentlighedens adgang må ikke medføre
hindringer for offentlige myndigheders varetagelse af deres arbejdsopgaver.
Offentlighedens adgang til kysterne må derfor tilrettelægges, således at
belastende færdsel og ophold i de sårbare områder undgås.
6. Regionplanlægning
6.1. Nye og reviderede regionplanretningslinier.
Regionplanlægningen
udgør et væsentligt led i realiseringen af cirkulærets overordnede
mål for arealanvendelsen i det åbne land i kystnærhedszonen.
Cirkulæret pålægger derfor amtsrådene ved regionplanrevision 1993 at
udarbejde retningslinier for kystnærhedszonens landzonearealer.
Udarbejdelse af retningslinier bør ske i tæt samarbejde med
kommunerne inden for den praksis, der har udviklet sig.
Regionplanretningslinier for kystnærhedszonen skal omfatte alle
landzonearealer medundtagelse af arealer, hvor der foreligger endeligt
vedtagne lokalplaner.
For de landzonearealer, der er omfattet af kommunernes endeligt vedtagne
rammer for lokalplanlægningen, må der i regionplanlægningen tages hensyn til
planlovens arbejdsdeling mellem amt og kommune. Dette indebærer, at der i
regionplanlægningen kun bør foretages en natur- og landsskabsmæssig vurdering
for disse arealer i lyset af cirkulærets bestemmelser. Den endelige vurdering
af arealernes anvendelse skal ske i den efterfølgende kommuneplanrevision
bl.a. på grundlag af amtets natur- og landskabsmæssige vurdering, jf. pkt. 7.
Udgangspunktet for amtskommunernes planlægning bør være, at
kystnærhedszonen som helhed skal friholdes for yderligere byudvikling, større
tekniske anlæg og ferie- og fritidsanlæg, jf. § 5. På denne baggrund bør
retningslinierne udarbejdes med henblik på:
1) at afgrænse de større, ubebyggede kystlandskaber, der under alle
omstændigheder forudsættes friholdt for byudvikling, større tekniske anlæg,
ferie- og fritidsanlæg m.m. Arealudlæg til sådanne formål kan herefter kun
indpasses efter fornyet regionplanlægning.
På større sammenhængende kyststrækninger, hvor bebyggelse og anlæg
fremtræder som enklaver i landskabet, er det væsentligt for landskabs- og
naturværdierne, at de ubebyggede strækninger opretholdes.
På ubebyggede dele af kyststrækninger domineret af bymæssig bebyggelse
eller større ferieområder må afgrænsningen ligeledes sikre ubebyggede
»kiler« eller landskabsstrøg. De ubebyggede dele af kysten er her
ofte af afgørende betydning for landskabsoplevelsen og friluftslivet. Det
gælder lokalt i forhold til de bebyggede områder, men der kan ofte også være
regionale og undertiden ligeledes nationale interesser i at friholde disse
områder,
2) at formulere mål for de enkelte kyststrækningers karakter og
fremtidige anvendelse, bevarelse af naturtilstand, naturgenopretning m.v.,
3) at afgrænse arealudlæg til byzone, hvor denne udvikling ikke kan
henvises til arealer udenfor kystzonen, jf. planlovens § 6 og vejledningens
punkt 5.1. Afgrænsningen bør foretages så særligt sårbare eller markante
landskabstræk friholdes og således, at kommunalbestyrelserne kan planlægge
indenfor disse rammer, uden at amtsrådet gør indsigelse mod lokaliseringen
med henvisning til kystcirkulæret. Indsigelser bør kun forekomme i de særlige
tilfælde, hvor den konkrete udformning, placering eller anlæggets karakter er
i modstrid med cirkulærets overordnede hensyn, eller hvor disse forhold er
behandlet i retningslinierne,
4) at fastlægge beliggenheden af større tekniske anlæg og virksomheder
med særlige beliggenhedskrav, der kan begrundes funktionelt, eventuelt med
vilkår for udformning og placering.
Som udgangspunkt bør sådanne anlæg lokaliseres ved eksisterende bysamfund
eller sammen med eksisterende, større anlæg for at undgå yderligere
opsplitning af det åbne land og udnytte eksisterende infrastruktur. Generelle
lokaliseringsretningslinier bør kun omfatte små anlæg.
Forekomsten af større fritliggende tekniske anlæg kan ikke i sig selv
begrunde byudvikling eller planlægning af nye anlæg. Hensynet til landskabs-
og naturinteresserne og til anlæggets samspil med omgivelserne samt
mulighederne for at genoprette landskabet må tillægges afgørende vægt.
Ved lokaliseringen af større tekniske anlæg og virksomheder med særlige
beliggenhedskrav må i øvrigt indgå lignende principper som ved lokaliseringen
af lossepladser, jf. 11.2.,
5) På baggrund af samlede turistpolitiske overvejelser og princippet om
samlokalisering at fastlægge beliggenhed af arealer til og
udbygningsmuligheder for ferie- og fritidsanlæg, herunder
udbygningsmuligheder for eksisterende anlæg, jf. 5.4,
6) at fastlægge generelle langsigtede principper for sikring og udbygning
af offentlighedens adgang til kysterne samt reservation af særligt
betydningsfulde forbindelsesstier og veje, baseret på en analyse af
adgangsforholdene ved de enkelte kyststrækninger og disses sårbarhed overfor
færdsel og ophold, jf. 5.5,
7) at sikre, at landzoneadministrationen inden for
kystnærhedsafgrænsningen er i overensstemmelse med cirkulærets formål og
regler.
Herudover bør følgende forhold vurderes i lyset af cirkulærets overordnede
mål og i fornødent omfang omsættes i retningslinier:
8) Den langsigtede udvikling i eksisterende trafik- og erhvervshavne må
vurderes med henblik på fastholdelse af deres hovedfunktioner. Endvidere må
disse havne sikres realistiske udviklingsmuligheder, ligesom der må sikres
tilfredsstillende infrastrukturanlæg til og fra havnene. Nyudlæg i havnene må
indpasses, så de respekterer natur- og landskabsinteresser,
9) Områder, hvor en særlig supplerende planlægningsindsats - eventuelt
ved fastlæggelse af en langsigtet strategi - er ønskelig med henblik på
genopretning, bevaring af naturtilstanden eller forbedring af kystlandskabet,
herunder nærmere afgrænsning i forhold til landskabs- og naturinteresser.
Der kan for eksempel være tale om eksisterende eller nedlagte
virksomheder, råstofgrave, ferieanlæg m.v. eller områder, der er stærkt
påvirket af større infrastrukturanlæg. Ligeledes kan genskabelse af fjorde og
andre kystnære vandarealer give nye naturområder af værdi for turisme og
fritid. En sådan supplerende planlægningsindsats vil som hovedregel fordre et
tæt samarbejde mellem amtskommunen og den/de pågældende kommuner,
10) Revision af miljømæssige målsætninger for f.eks. recipientkvalitet,
grundvandsinteresser o.lign., herunder eventuelt udpegning af særligt
miljøfølsomme områder. Herudover kan der udpeges områder, som er sårbare
overfor eksempelvis ændringer i grundvandstand, færdsel m.v., jf. 8.1.3,
11) Konvertering af større uudnyttede sommerhusområder til tættere
ferieformer og i sammenhæng hermed forbedring af offentlighedens adgang til
kysten,
12) Råstofindvinding, afgrænsning af nye graveområder og krav til
efterbehandling af nye og eksisterende områder.
6.2 Ophævelse af uudnyttede arealreservationer. Der er gennem det
hidtidige regionplanarbejde foretaget en række reservationer til anlæg uden
for byer og bymæssige bebyggelser, som ikke er anvendt til konkrete
projekter. Det gælder i mange tilfælde reservationer til ferie- og
fritidsanlæg. Det er vigtigt af hensyn til realiseringen af cirkulærets
overordnede mål og til mulighederne for at foretage nye reservationer, at de
tidligere reservationer revurderes og ophæves, i det omfang de ikke forventes
udnyttet til det foreskrevne formål.
Amtsrådet skal derfor ved revisionen overveje at ophæve uaktuelle
arealreservationer til sådanne anlæg, dvs. reservationer, der ikke er
omfattet af lokalplaner og som gælder anlæg, der ikke længere er aktuelle,
samt foreslå kommunerne at overveje at ophæve uaktuelle lokalplaner for anlæg
uden for byer og bymæssige bebyggelser.
Det er amtsrådenes opgave at sikre, at der ikke udlægges/forbruges mere
areal end nødvendigt i planperioden. I denne forbindelse henledes amtsrådets
opmærksomhed på, at i tilfælde af kommunale ønsker om nye arealudlæg vil
amtsrådet kunne forlange/betinge nyudlæg af, at udlæg til tilsvarende formål
f.eks. feriehotelreservationer udgår af det samlede planlagte arealudlæg til
byformål m.v.
6.3 Regionplanredegørelsens kortbilag. Formålet med bestemmelsen
er at tilvejebringe et oversigtligt grundlag for planlægningen og
administrationen i kystnærhedszonen i forhold til cirkulærets formål, samt et
grundlag for myndighedernes planlægning og deres overvågnings- og
tilsynsforpligtelser.
Regionplanredegørelsens kortbilag skal angive den eksisterende og
planlagte arealanvendelse, dvs. den arealanvendelse, der efter
regionplanrevisionen indgår som plangrundlag, i kystnærhedszonen. Kortbilaget
bør angive områder, der forudsættes friholdt for bebyggelse samt angive
arealer til byudvikling, sommerhusområder, større ferie- og fritidsanlæg,
større tekniske anlæg og offentlighedens adgang til kysten. Dette skal ske i
samarbejde mellem amt og kommuner. Miljøministeriet vil sammenfatte
regionplanredegørelsernes kortbilag til et landsdækkende kort.
Kravet om en samlet beskrivelse af den fremtidige udvikling i
kystnærhedszonen og de tilgrænsende vandområder har bl.a. sin baggrund i
ønsket om en sammenhængende og koordineret sagsbehandling og vurdering i hele
kystområdet uanset, at søterritoriets arealanvendelse reguleres via statens
højhedsret.
7. Kommuneplanlægning
7.1 Revision og ajourføring af kommuneplanerne.
Kommuneplanlægningen
udgør, ligesom regionplanlægningen, et væsentligt led i realiseringen
af cirkulærets overordnede mål, især med hensyn til arealanvendelsen
i de eksisterende og planlagte områder til bebyggelse og anlæg.
Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge den samlede udvikling i de
eksisterende og planlagte byområder og ferie- og fritidsområder, således at
behovet for nye arealudlæg begrænses, og hensynet til landskab og natur samt
friluftsliv tilgodeses i den konkrete udformning af de bebyggede områder.
Kommunalbestyrelsen skal ved den første revision af kommuneplanen efter
regionplanrevision 1993 foretage de nødvendige ændringer i kommuneplanen,
således at regionplanens retningslinier og de bestemmelser, der er indeholdt
i cirkulærets § 2 og § 5, indarbejdes i henholdsvis hovedstruktur og rammer
for lokalplanlægningen.
Revisionen må omfatte både de allerede bebyggede områder, jf. 7.3 og de
ubebyggede områder omfattet af endeligt vedtagne lokalplaner og rammer for
lokalplanlægningen. Desuden bør hovedstrukturen indeholde overvejelser om den
fremtidige arealanvendelse indenfor de i 6.1.3) nævnte rammer for den
bebyggelsesmæssige udvikling, herunder varetagelse af landskabs- og
naturinteresser. Endelig kan kommuneplanrevisionen indeholde oplæg vedrørende
arealreservationer i regionplanerne.
Revision af kommuneplanen bør tage udgangspunkt i følgende generelle
principper:
1) at nye arealer til byformål, tekniske anlæg og til ferie- og
fritidsformål kun undtagelsesvis bør udlægges indenfor kystnærhedszonen, og
kun såfremt det kan begrundes planlægningsmæssigt eller funktionelt, jf. 5.1.
Rammerne for byvækst fastlægges i regionplanlægningens afgrænsninger, mens
den detaljerede afgrænsning og udformning sker gennem kommuneplanlægningen,
jf. 6.1. Hensynet til en harmonisk indpasning i kystlandskabet skal tillægges
afgørende vægt,
2) at arealforbruget til de funktioner, der kræver kystnær beliggenhed
begrænses, herunder at arealreservationer, der ikke længere er aktuelle,
ophæves, jf. 7.2,
3) at allerede udlagte arealer, såvel bebyggede som ubebyggede, bør
udnyttes bedst muligt, herunder at flersidig anvendelse fremmes og
offentlighedens adgang til kysten sikres og forbedres,
4) at eksisterende anlæg i eller i umiddelbar tilknytning til kystlinien
udnyttes mest muligt, således at nye anlæg, der medfører markante ændringer i
den naturgivne kystlinie, undgås,
5) at eksisterende sommerhusområder fortsat kan fungere som tidssvarende
ferie- og fritidsområder, jf. 7.5 nedenfor,
6) at ny bebyggelse, på grund af kystlandskabernes generelle sårbarhed
overfor visuelle påvirkninger, må indpasses nøje med hensyn til højde, tæthed
og volume udfra en samlet vurdering af de bestående forhold, og
7) at genbrug og vedligeholdelse af anlæg, der ikke længere tjener det
oprindelige formål, er væsentlige for at begrænse behov for nye arealudlæg.
7.2 Ophævelse af uaktuelle arealreservationer. Formålet med
bestemmelsen er at sikre en nøje overensstemmelse mellem behov for nye
arealudlæg og den rummelighed, der findes i arealer, der er omfattet af
endeligt vedtagne rammer for lokalplanlægningen og lokalplaner.
Der vil typisk være tale om ophævelse af uaktuelle reservationer til
større enkeltanlæg, f.eks. feriehoteller, vandlande, industrianlæg og
trafikanlæg, men også arealreservationer til generel byvækst bør overvejes
ophævet, hvor disse efter et fornyet skøn har en større rummelighed end
nødvendigt.
Det skal understreges, at et areal, der har været reserveret til et
nærmere bestemt formål, kun vil kunne udlægges til andre formål, hvor der
foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for
den nye anvendelse, jf. 5.1.
Opmærksomheden henledes på, at tilbageførsel af et areal fra byzone til
landzone kan udløse frigørelsesafgift i medfør af § 8 i lov om
frigørelsesafgift. Det kan derfor være vanskeligt i dag at tilbageføre
arealer. Med henblik på at forbedre mulighederne for tilbageførsel af byzone-
og sommerhusområder har Kommunernes Landsforening rettet henvendelse til
Miljøministeriet og Skatteministeriet for at få ændret loven.
7.3 Vurdering af fremtidig arealanvendelse af eksisterende
byzonearealer i kystnærhedszonen. Bestemmelsen pålægger
kommunalbestyrelsen at foretage en særlig vurdering af de bebyggelsesmæssige
og byarkitektoniske kvaliteter i den eksisterende bebyggelse, arkitektonisk
værdifulde sammenhænge mellem by og landskab og den rekreative sammenhæng
mellem by og vand.
Specielt bør anvendelse af arealer i byernes grænseområde mod vand og
åbent land, vurderes med sigte på at forbedre eksisterende uharmoniske
forhold, at sikre bevaringsværdige helheder mod forringelse og at skabe god
kontakt mellem by og kystlandskab, herunder forbedring af offentlighedens
adgang til kysten og beskyttelse af sårbare naturinteresser.
Herunder bør det overvejes, om der i havnene findes arealer, der kan udgå
som havneareal. Såfremt der findes områder, hvor en blandet udnyttelse til
havneformål og andre byfunktioner er mulig, må de miljømæssige spørgsmål
tillægges særlig vægt, således at indpasning af nye funktioner i havnen ikke
fører til gensidige gener og eventuelle restriktioner for havneerhvervene. I
planlægningen vil et samarbejde mellemhavnebestyrel~ sen/havneejerenog kom-
munalbestyrelsen være nødvendig.
7.4 Vurdering af fremtidige bebyggelsesforhold i byzone i
kystnærhedszonen. Formålet med bestemmelsen er at tilvejebringe et samlet
grundlag for vurdering af fremtidige projekter i forhold til såvel
eksisterende bebyggelse som det omgivende landskab.
Udformningen og indpasningen af ny bebyggelse er ofte af stor betydning
for byens helhedsbillede, silhouet og samspil med kystlandskabet.
Som led i kommunens byfornyelsesovervejelser vil det være naturligt
samtidig at vurdere, hvilke ændringer af den eksisterende bebyggelse der på
langt sigt bør søges gennemført under hensyn til cirkulærets formål.
7.5 Forbedring af eksisterende større sommerhusområder. Formålet
er at sikre, at eksisterende sommerhusområder fortsat kan fungere som
tidssvarende ferie- og fritidsområder. Baggrunden for bestemmelsen er, at
mange af de eksisterende sommerhusområder ikke længere er tidssvarende med
hensyn til fællesanlæg, adgangsforhold m.v. Deres værdi for friluftsliv og
turisme kan derved blive forringet på kortere eller længere sigt.
Da det er vigtigt at fastholde og udvikle den ressource, der ligger i
sommerhusområderne, skal kommunalbestyrelserne, under respekt af det enkelte
områdes karakter, vurdere mulighederne for at forbedre de større
sommerhusområder, f.eks. gennem forbedrede adgangs- og passageforhold,
trafiksanering, etablering af fællesarealer og -anlæg m.v. Mulighederne for
at konvertere ubebyggede sommerhusområder til tættere ferieformer med
forbedring af offentlighedens adgang til kysten bør ligeledes vurderes.
8. Lokalplanlægning
Lokalplanlægningen udgør ligeledes et væsentligt led i realiseringen af
cirkulærets formål. I mange tilfælde er det først gennem lokalplanlægningen
muligt at vurdere de konkrete konsekvenser af et projekt, for såvidt angår
udformning og tilpasning i forhold til kystlandskabet.
Cirkulæret pålægger kommunalbestyrelserne gennem lokalplanlægningen at
sikre, at konkrete bygge- og anlægsprojekter i kystnærhedszonen udformes og
indpasses i kystlandskabet i overensstemmelse med cirkulærets overordnede mål
og regler, jf. § 2 og § 5.
Det danske landskab og i særdeleshed kystlandskabet har beskedne højder og
terrænforskelle og er derfor meget følsomt overfor nybyggeri. Bebyggelsen
langs kysterne er i vid udstrækning tilpasset dette ved begrænsede
bygningshøjder. Dette gælder specielt de områder, hvor der gennem den
hidtidige planlægning har været gjort en væsentlig indsats for at regulere
bebyggelsens højdeforhold.
Redegørelsen til lokalplanforslag i kystnærhedszonen skal derfor oplyse om
den visuelle påvirkning af omgivelserne. Ved bygningshøjder over 8,5 m skal
årsagen til den større højde begrundes.
Redegørelsen skal desuden indeholde en belysning af andre forhold, der har
betydning for varetagelsen af cirkulærets formål, herunder offentlighedens
adgang og oplyse om påvirkninger af sårbare naturområder .
Disse krav gælder både planer, der fastlægger byggemulighederne i
generelle regler og lokalplaner, der beskriver et konkret projekt.
Oplysningerne bør omfatte de byggemuligheder, lokalplanforslaget muliggør.
Manglende eller mangelfulde oplysninger vil kunne give anledning til
indsigelser fra amtsråd, jf. § 3 i planloven, eller retlige klager efter
planlovens § 58.
Omfang og form for de omtalte redegørelser må bero på de konkrete forhold,
men må have et sådant indhold, at beslutningstagere, offentligheden og andre
myndigheder på grundlag af redegørelsen kan foretage en vurdering af
byggemulighedernes påvirkning af kystområdet.
I tilfælde, hvor kystnærhedsafgrænsningen kun omfatter en del af et
lokalplanområde, skal kommunen oplyse om det i redegørelsen. Det er op til
kommunalbestyrelsen - i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget -
at vurdere, hvorvidt lokalplanforslagets byggemuligheder påvirker
kystlandskabet og på baggrund heraf beslutte, om det konkrete lokalplanområde
skal være omfattet af kystcirkulærets bestemmelser.
8.1 Oplysning om den visuelle påvirkning af omgivelserne.
Lokalplanforslagets redegørelse skal oplyse om projektets visuelle påvirkning
af kystlandskabet, således at det er muligt at vurdere forslaget i forhold
til kystcirkulærets overordnede formål: at sikre kystområdernes landskabelige
karakter.
Formen og karakteren af oplysningerne må afhænge af lokaliseringen af
lokalplanområdet, områdets karakter og tilknytning til kystlandskabet og
hvilket anlæg, der er tale om. Varetagelse af cirkulærets formål vil som
hovedregel medføre større krav til oplysningerne om påvirkningen af
omgivelserne, jo tættere lokalplanområdets tilknytning til kystlandskabet,
bykysten eller havneområdet er.
Kommunalbestyrelsens vurdering af, hvordan cirkulærets krav om oplysning
om den visuelle påvirkning kan opfyldes, må tage udgangspunkt i:
- om bebyggelsen/anlægget vil komme til at fremstå synligt i
kystlandskabet,
- om bebyggelsen/anlægget ligger i eller i forbindelse med arealer, der
skal friholdes eller sikres som bevaringsværdige helheder, og
- om bebyggelsen/anlægget overskrider den eksisterende generelle
bygningshøjde eller har en afvigende udformning.
Cirkulærets krav om oplysning om den visuelle påvirkning af omgivelserne
vil i en række tilfælde være opfyldt, ved at det af lokalplanforslagets
redegørelsesdel fremgår, at bebyggelsen/anlægget ikke har nogen visuel
påvirkning af kystlandskabet. Det gælder f.eks.
- byggeri/anlæg i et byområde uden tilknytning til kystlandskab, bykyst
eller havneområde, hvor den eksisterende bygningshøjde ikke overskrider den
generelle bygningshøjde i den omgivne eksisterende bebyggelse,
- et byggeri/anlæg, der på grund af placering i forhold til landskabsform,
eksisterende bebyggelse af byggeriets/anlæggets højde ikke opfattes som en
del af kystlandskabet.
8.1.2 Bygningshøjder over 8,5 m. Kravet om en særlig begrundelse
for bygningshøjder over 8,5 m må opfattes som en generel højdebegrænsning,
der kun bør fraviges i følgende tilfælde:
1) hvor det kan påvises, at en forøgelse af højden udover 8,5 m er
landskabeligt ubetænkelig og i øvrigt ikke forringer helheden,
2) hvor den større højde svarer til højden i den eksisterende bebyggelse,
eller
3) hvor entydige tekniske/funktionelle krav motiverer en større højde og
hensynet til de landskabelige interesser er indarbejdet i lokalplanens
bestemmelser om placering og ydre fremtræden.
8.1.3 Andre forhold. Udover oplysninger om den visuelle påvirkning
skal der i fornødent omfang redegøres for forhold, der er væsentlige for
varetagelsen af landskabs-, natur- og friluftsinteresser. Følgende emner kan
nævnes, uden at der er tale om en udtømmende beskrivelse:
1) Sikring og forbedring af offentlighedens adgang. I det omfang
redegørelsen peger på sådanne behov eller muligheder, bør lokalplanen
indeholde de nødvendige bestemmelser herom.
2) Påvirkning af ubebyggede naboarealer med naturinteresser, f.eks. i
form af færdsel, støj o.lign. Det må af redegørelsen fremgå, hvorledes
sådanne påvirkninger imødegås, og lokalplanen bør indeholde de nødvendige
bestemmelser herom.
3) Påvirkning af grundvandstand som følge af vandindvinding eller
bygningsanlægs placering på lavtliggende arealer.
I kystlandskabet forekommer der mange naturtyper og områder, hvis
landskabelige og biologiske værdi er stærkt afhængig af, at den naturlige
grundvandstand fastholdes. Det vil derfor være i strid med cirkulærets
intentioner, såfremt realisering af et lokalplanforslag medfører radikale
forringelser af tilstanden på naboarealer som følge af ændring af
grundvandstanden.
4) Behov for kystbeskyttelse og inddragelse af arealer på søterritoriet,
jf. 5.2 foran.
8.2 Lokalplanlægning. Lokalplanforslag, der offentliggøres efter
1. januar 1992, skal opfylde § 8.
8.3 Kystcirkulæret og VVM (vurdering af større anlægs virkninger
på miljøet). Anlæg, der er omfattet af bilag til Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 903 af 17. december 1991 om supplerende regler i medfør af
lov om planlægning, skal vurderes gennem en særlig redegørelse i forbindelse
med regionplanretningslinier efter planlovens § 6, stk. 3 (VVM). Disse anlæg
er derfor fritaget for den i cirkulærets § 8, stk. 1, nævnte redegørelse.
Baggrunden herfor er, at forholdene forudsættes at være belyst i forbindelse
med regionplanlægningen.
Kravet om VVM-procedure for etablering af feriehoteller over en vis
størrelse er bortfaldet.
Udeladelsen af feriehotellerne i den nugældende bekendtgørelse betyder, at
vurderingen nu skal foretages ved lokalplanlægningen, som foreskrevet i § 8,
stk. 1.
Ændringen er alene udtryk for en administrativ forenkling, og den
hidtidige praksis, som generelt har været restriktiv specielt med hensyn til
højdeforhold, agtes videreført.
9. Landzoneadministration i kystnærhedszonen
Cirkulæret pålægger zonemyndighederne at afgøre ansøgninger om
landzonetilladelse indenfor kystnærhedszonen i overensstemmelse med
cirkulæret. For at varetage de særlige landskabelige,
miljøbeskyttelsesmæssige og rekreative hensyn i kystnærhedszonen må der vises
den fornødne tilbageholdenhed overfor ønsket om udstykning, bebyggelse og
nyanlæg i det åbne land. Cirkulæret ændrer ikke på forholdet mellem
lokalplanpligt og adgangen til at meddele zonetilladelse.
Cirkulæret må ligeledes lægges til grund ved fastsættelsen af vilkårene
for etablering af udendørs oplag, jf. planlovens § 37, stk. 2.
Med cirkulærets bestemmelser er det ikke hensigten at hindre en
hensigtsmæssig udnyttelse af eksisterende bygninger indenfor de nuværende
bygningsrammer til f.eks. turistmæssige formål eller andre ferie- og
fritidsfunktioner, hvor dette kan ske på en måde, så cirkulærets formål ikke
tilsidesættes, jf. kap. VII i Vejledning om planloven. Der kræves
landzonetilladelse og eventuelt tilladelse efter sommerhusloven.
10. De større byers forhold til kystlandskabet
Cirkulæret gælder i kystnærhedszonen i hele landet, hvorfor de principper,
der er omtalt i det foregående, også må lægges til grund ved planlægningen
for de større bysamfund, men i de konkrete vurderinger må der tages
udgangspunkt i byernes størrelse og funktion.
De store byer danner et udstrakt bylandskab i sig selv, og det er derfor
kun dele af byen, der opleves som et led i kystlandskabet. Det vil i
almindelighed dreje sig om byens kyst- eller havnefront, fjordlandskabet og
eventuelt åbne landskabskiler med direkte kontakt til kysten. Kun hvor
terrænet er stærkt kuperet, vil også andre dele af byen, længere inde i land,
indgå i billedet af kystlandskabet.
Der vil derfor være mange tilfælde, hvor projekter til ny bebyggelse og
anlæg selv i kort afstand fra kystlinien, men beliggende inde i den tætte
bymasse, ikke vil få indflydelse på kystlandskabets karakter. Hvor dette er
tilfældet, kan kravene om oplysninger om påvirkning af omgivelserne i § 8,
stk. 1, betragtes som opfyldt, når der henvises hertil i
lokalplanredegørelsen.
I de større byer er bebyggelsen ofte sammenhængende og bygningshøjden over
8,5 m. Hvor der i sådanne tilfælde åbnes mulighed for nyt byggeri med den på
stedet almindelige højde, er det ligeledes tilstrækkeligt i
lokalplanredegørelsen at henvise til overensstemmelsen med de eksisterende
forhold, mens der må gives en nærmere begrundelse, hvor en større højde
ønskes tilladt, jf. 8.2. Også i denne henseende knytter interessen sig især
til de dele af byområdet, der opleves som en del af kystlandskabet, således
som beskrevet ovenfor.
11. Vindmøller og lossepladser
11.1 Vindmøller. For vindmøller gælder, at de kun kan opføres
inden for kystnærhedszonen, såfremt placeringen ikke er i modstrid med
cirkulærets overordnede formål. Cirkulæret udelukker således ikke, at der kan
placeres vindmøller i kystzonen. Men der bør foreligge en nærmere
planlægning, hvor hensynet til placering af vindmøller i vindgode områder
afvejes mod natur- og landskabsinteresser, også forud for meddelelse af
landzonetilladelse til vindmøller i kystnærhedszonen. I øvrigt bør
planlægningen tage udgangspunkt i, at vindmøllerne primært skal koncentreres
i klynger og i vindmølleparker.
Det skal bemærkes, at Farvandsvæsenet tidligst muligt bør kontaktes i
forbindelse med overvejelser om placering af vindmøller på land i de kystnære
områder, med henblik på indhentning af oplysninger om sømærker og de zoner,
der i forbindelse hermed skal friholdes for genstande. Ligeledes bør
ansøgninger om opstilling af enkeltmøller i nærheden af fyr og anden
afmærkning forelægges Farvandsvæsenet, som endvidere bør orienteres, såfremt
der opstilles møller, der ændrer kystkonturerne væsentligt.
11.2 Lossepladser. Principielt må lossepladserne søges lokaliseret
bag kystnærhedsafgrænsningen, men hvor der, bl.a. af hensyn til
grundvandsbeskyttelsen, ikke findes alternative muligheder, kan det være
nødvendigt at acceptere en kystnær placering.
Kriterierne for lokalisering af lossepladser er uddybet nærmere i
miljøministerens skrivelse af 27. december 1991 til amtskommunerne herom. Det
fremgår af brevet, at den fremtidige lossepladsstruktur forudsættes baseret
på få og store lossepladser, som principielt skal placeres bag
kystnærhedszonen under forudsætning af, at de kan placeres mellem
grundvandsskellet og kysten ud til havområder, der kan bære en eventuel
udsivning. Dog kan samlede natur-, miljø- og planlægningsovervejelser i nogle
situationer nødvendiggøre en placering nærmere ved kysten.
12. Cirkulærets ikrafttræden
Amtsrådene skal ved regionplanrevision 1993 tilvejebringe
regionplanretningslinier for kystnærhedszonen i overensstemmelse med reglerne
i cirkulærets § 6.
Endvidere skal kommunalbestyrelserne ved første revision af kommuneplanen
efter regionplanrevision 1993 foretage de nødvendige ændringer i
kommuneplanen efter reglerne i § 7, så regionplanens retningslinier og de
intentioner og regler, der fremgår af cirkulærets § 2 og § 5 indarbejdes i
kommuneplanens hovedstruktur og rammerne for lokalplanlægningen.
Herudover skal region- og kommuneplantillæg og lokalplaner, der udarbejdes
og vedtages inden de i § 6 og § 7 nævnte revisioner, være i overensstemmelse
med cirkulærets bestemmelser, jf. § 2 og § 5. Lokalplanforslag, der kan
realiseres på det foreliggende grundlag, d.v.s. uden supplerende region- og
kommuneplantilllæg, må indeholde en redegørelse for denne overensstemmelse.
Lokalplanforslag, der offentliggøres efter 1. januar 1992, skal opfylde
kravene i cirkulærets § 8, ligesom der ikke bør meddeles dispensationer fra
gældende lokalplaner i strid med cirkulæret.
Miljøministeriet, den 27. april 1993
Svend Auken
/ Peter Mehlbye
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Vejledning om kommuneplanlægning Retsinformation · 11. november 2008
- Vejledning om udviklingsområder i kystnærhedszonen En vejledning om praksis i forhold til kommunernes mulighed for udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen Retsinformation · 30. september 2023
- Vejledning om planloven Retsinformation · 12. december 1996
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 29. april 2004
- Vejledning om lokalplanlægning Retsinformation · 26. november 2009
- Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger (Modernisering af planloven, bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet) Retsinformation · 26. januar 2017