Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om planlægning og administration af kystområder

Gældende VEJ nr 76 af 27/04/1993VejledningBy-, Land- og Kirkeministeriet27. maj 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om planlægning og administration af

kystområder

Denne vejledning knytter sig til Miljøministeriets cirkulære nr. 215 af

19. december 1991, Landsplandirektiv, om planlægning og administration af

kystområderne.

Vejledningen uddyber og redegør for formål og baggrund for cirkulærets

bestemmelser. Vejledningen er ikke bindende, men præciserer og beskriver,

hvilke forhold der er omfattet af de enkelte bestemmelser. Vejledningen giver

oplysning om fortolkning og administration af cirkulæret og giver eksempler

på, hvordan de bindende forskrifter i cirkulæret kan tænkes overholdt, og

hvordan administrationen af reglerne mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges.

1. Cirkulærets baggrund

Presset mod de danske kyster er stort og er gennem de sidste årtier øget

betydeligt. Dette skyldes bl.a. udviklingen i infrastruktur, forsyningsanlæg,

byudvikling og turisme.

Siden 1981 har planlægning for og etablering af anlæg til ferie- og

fritidsformål været reguleret i henhold til Miljøministeriets cirkulære om

planlægning af ferie- og fritidsbebyggelse, som er ophævet ved

kystcirkulærets ikrafttræden.

I forbindelse med administrationen af ferie- og fritidscirkulærets regler

blev der konstateret et voksende behov for en mere omfattende beskyttelse af

kystområderne, ikke alene mod nye ferie- og fritidsanlæg, men også mod nye

byområder og større tekniske anlæg langs kysterne.

På denne baggrund besluttede miljøministeren i 1989, at der skulle

udformes en samlet strategi for planlægning og administration i

kystområderne. Problemstillingen er beskrevet i miljøministerens

Landsplanredegørelse 1990 samt i Planstyrelsens arbejdsrapport om De danske

kyster, 1991, som udgør baggrundsmaterialet for cirkulæret.

Presset mod kystområderne er ikke et specielt dansk fænomen, men et

generelt europæisk problem. Selv om de danske kyster set i europæisk

Læs alt

perspektiv er relativt åbne og ubebyggede, er der næppe tvivl om, at de

kommende år vil medføre et øget pres mod de danske kystområder. Det er derfor

nødvendigt at styrke planlægningen og reguleringen i kystområderne for at

beskytte naturgrundlaget og de landskabelige værdier.

EF-Kommissionens rapport Europa år 2000 omtaler de udviklingsmuligheder,

der findes i fællesskabets kystområder og peger på, at i mange kystregioner

og på øer - specielt i de mindre udviklede egne - udgør naturgrundlaget en

nøglefaktor for udviklingsmulighederne. Naturgrundlaget er her samtidig

alvorligt truet af byudvikling og af turisme-, transport-, industri-,

energi-, landbrugs- og fiskerisektorerne.

EF's miljøministre vedtog den 11. februar 1992 at bede Kommissionen om at

udarbejde en overordnet strategi til en samlet administration af kystzoner

med det formål at fremkomme med sammenhængende rammer for miljøet samt en

integreret og bæredygtig udvikling.

I EF's 5. miljøhandlingsprogram om miljø og bæredygtig udvikling er en

sådan strategi skitseret sammen med en strategi for turismens udvikling,

ledsaget af tidsrammer for opfyldelsen af de opstillede målsætninger.

Det danske kystcirkulære opfylder med sin samlede strategi og planlægning

for kystområderne målsætningerne i EF's miljøhandlingsprogram inden for de

områder, der reguleres gennem planlovgivningen.

2. Cirkulærets formål

Cirkulærets formålsbestemmelse (§ 2) fastslår, at kystområderne som helhed

er nationalt interesseområde for sikring af natur- og landskabsværdier samt

for rekreativ anvendelse. Bestemmelsen fastslår samtidig, at det fortsat skal

være muligt inden for kystområderne at indpasse de funktioner i byerne og det

åbne land, der er afhængige af kystnærhed.

Cirkulærets bestemmelser tilsigter både, at kystlandskabet skal

beskyttes, og at kysterne kan benyttes til de funktioner, der

kun kan placeres i tilknytning til kysten samt til rekreativ udnyttelse, der

ikke strider mod cirkulærets formål. Således skal de nødvendige arealer til

nye byområder, tekniske anlæg og ferie- og fritidsformål i kystområderne

kunne udlægges gennem en planlægning, hvor landskabs- og naturhensyn har høj

prioritet.

De nationale landskabs- og naturinteresser er nærmere beskrevet i en række

rapporter, f.eks. Danmarks større naturområder, udgivet af

Fredningsstyrelsen, 1982, og de Nationale biologiske og geologiske

interesseområder, udgivet af Fredningsstyrelsen, 1983 og 1984. Herudover er

de kommet til udtryk gennem udpegning af Ramsar og

EF-fuglebeskyttelsesområder, biologiske beskyttelses- og fredningsinteresser

på det danske søterritorium, oprettelse af vildtreservater, gennemførelse af

fredninger, ved generelle bestemmelser i naturbeskyttelseslovgivningen og i

forbindelse med godkendelse af regionplaner og fredningsplaner.

Der henvises desuden til miljøministerens Landsplanredegørelse 1992,

Danmark på vej mod år 2018, hvor hensynet til beskyttelse af de danske

kystområder og opretholdelse af deres landskabs- og naturværdier er særligt

fremhævet.

3. Cirkulærets gyldighedsområde

Cirkulærets § 3 fastlægger sammen med de tilhørende kortbilag

(kystafgrænsningskortene), hvilke geografiske områder der er omfattet af

cirkulærets bestemmelser - kystnærhedzonen.

Kystnærhedsafgrænsning

Kystnærhedszonen er en planlægningszone, hvor der med de almindelige

procedureregler i planloven skal planlægges og administreres med særligt

hensyn til kysterne. Der er således ikke tale om en forbudszone, men en

planlægningszone, hvor arealanvendelsen skal ske efter en vurdering af

relationerne til kystcirkulærets overordnede mål. Der er dog fortsat et

egentligt forbud mod udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen.

Kystnærhedszonen dækker alle landets kyster og omfatter både arealer i

byzone, sommerhusområder og landzone.

Kystnærhedszonen er i princippet en videreførelse af ferie- og

fritidscirkulærets principielle 3 km afgrænsning af kystnære områder. Ferie-

og fritidscirkulærets konkrete kystnærhedsafgrænsning udenfor byerne er

således indtegnet på kystafgrænsningskortene. Ved de byer, hvor ferie- og

fritidscirkulærets kystnærhedsafgrænsning var mindre end 3 km er dog i

samarbejde med de kommunale organisationer fastlagt en automatisk 3 km

kystnærhedsafgrænsning, der fastlægger planlægningszonen. Det samme er sket

ved hovedstadsområdets bykyster og på Bornholm, som ikke var omfattet af den

oprindelige kystnærhedsafgrænsning.

Endelig er der foretaget enkelte »faktuelle« ændringer, det vil

sige korrektioner af fejl og fastlæggelse af afgrænsningen udfra erkendbare

landskabstræk udenfor byerne efter aftale med de enkelte amtskommuner.

Kystnærhedsafgrænsningen har herudover ikke været forhandlet med de enkelte

amter og kommuner.

Kystnærhedsafgrænsningskortene er efter ovennævnte retningslinier

indtegnet på topografiske grundkort for hver amtskommune i målestok

1:100.000.

Kystafgrænsningskortene er udsendt til amtskommuner og kommuner, der har

kystnære arealer.

4. Cirkulærets administrative konsekvenser

Cirkulærets bestemmelser er, i modsætning til denne vejledning, bindende

forskrifter for amtsrådenes og kommunalbestyrelsernes planlægning og

administration i kystnærhedszonen efter planloven, herunder administration af

landzonebestemmelserne.

Cirkulæret udgør grundlaget for udøvelsen af miljøministerens beføjelser

efter planlovens § 3, stk. 4, (call-in) og § 29, stk. 1, (indsigelser over

for regionplanforslag) og for amtsrådenes indsigelser mod forslag til

lokalplaner, kommuneplaner og ændringer i kommuneplaner efter planlovens §

29, stk. 2, samt for statslige myndigheders indsigelser efter planlovens §

29, stk. 3, og behandling heraf efter planlovens § 28, stk. 2.

Cirkulæret er endvidere grundlag for kommunalbestyrelsernes og amtsrådenes

tilsynsforpligtelser efter planlovens § 51. Om cirkulærets ikrafttræden se

punkt 12.

5. Generelle regler for amternes og kommunernes

planlægning i kystnærhedszonen

Cirkulærets § 5 retter sig både mod amtskommunernes og mod kommunernes

planlægning og fastsætter regler for indholdet af planlægningen i

kystnærhedszonen.

5.1 Kystnær lokalisering, der medfører inddragelse af nye arealer til

byzone og planlægning for anlæg i landzone, skal være særligt begrundet.

Bestemmelsen har til formål at beskytte kysterne ved generelt at begrænse

udlæg af nye arealer til byformål, ferie- og fritidsformål og tekniske anlæg

i kystnærhedszonen.

Kystcirkulæret udelukker ikke nye arealudlæg i kystzonen, men pålægger de

planlæggende myndigheder at godtgøre behov for kystnær beliggenhed, herunder

i fornødent omfang at belyse mulighederne for placering udenfor

kystnærhedszonen. En godtgørelse af behovet kræver en særlig

planlægningsmæssig og/eller en funktionel begrundelse.

Som eksempler på planlægningsmæssige begrundelser for kystnær

beliggenhed kan nævnes:

Inddragelse af nye arealer til byudvikling ved byer, der indgår i det

regionale bymønster, hvor der kan godtgøres et behov for øget rummelighed og,

hvor placering af nye byarealer uden for kystnærhedszonen ikke er geografisk

muligt eller vil være i modstrid med klare planlægningsmæssige hensyn, f.eks.

på grund af afstand til den eksisterende by, boligers lokalisering i forhold

til infrastruktur, servicefunktioner m.v.

Bysamfund på mindre øer o.lign., hvis en generel begrænsning vil være i

modstrid med hensyn til udvikling eller opretholdelse af øsamfund.

Områder, hvis inddragelse har været forudsat i den hidtidige planlægning

som grundlag for allerede foretagne investeringer i infrastruktur og/eller

offentlige servicefunktioner, og såfremt en opgivelse heraf vil medføre

væsentlige samfundsøkonomiske tab.

Funktionelle begrundelser kan f.eks. være:

Anlæg, som har behov for kystnær placering af hensyn til søværts

transport, udøvelse af fiskerierhvervet, kølevand, vindforhold o.lign.

Anlæg, hvor hensyn til andre væsentlige miljømæssige interesser, herunder

grundvandsinteresser, betinger en kystnær placering, f.eks. indspulingsfelter

for oprenset forurenet havnesediment, eller hvor placering udenfor

kystnærhedszonen medfører uforholdsmæssige samfundsøkonomiske omkostninger.

Det bemærkes, at privatøkonomiske interesser, grundejerforhold eller behov

for gunstig beliggenhed i forhold til herlighedsværdier ikke i sig selv kan

anses for planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelser.

Ved placering og udformning af de særligt begrundede arealudlæg inden

for kystnærhedszonen skal der tages de størst mulige hensyn til landskab

og natur. Det påhviler de planlæggende myndigheder i fornødent omfang at

godtgøre, at disse hensyn er varetaget.

Med hensyn til særlige planlægningsmæssige og funktionelle begrundelser

for ferie- og fritidsanlæg henvises til 5.4.

5.2 Begrænsning af bebyggelse og anlæg på land, der forudsætter

inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse.

Formålet med bestemmelsen er i videst muligt omfang at opretholde de

naturgivne forhold i kystområderne og de lavvandede marine områder, således

at de dynamiske processer, f.eks. erosion, pålejring og periodiske

oversvømmelser, kan forløbe uhindret, og væsentlige hensyn til sårbar flora

og fauna respekteres. Det kan i den forbindelse nævnes, at Folketinget ved

behandlingen af forslag til naturbeskyttelseslov lagde stor vægt på, at

naturinteresserne i de lavvandede marine områder skulle have høj prioritet.

Cirkulærets bestemmelse sigter på, at der ved placering af ny bebyggelse

og tekniske anlæg ikke skabes behov for indgreb i de ovenfor beskrevne

processer og interesseområder.

Bestemmelsen omfatter derimod ikke beskyttelse af bestående bebyggelser og

anlæg. Disse forhold reguleres efter lov om kystbeskyttelse. Ved valget af,

hvilke foranstaltninger der skal tages i anvendelse, vil disses effektivitet

og omkostningerne ved udførelsen være afgørende elementer. Det forudsættes,

at der ved amtsrådenes og Kystinspektoratets administration efter

kystbeskyttelsesloven udvises størst mulig hensyntagen til landskabs- og

naturinteresserne både hvad angår omfang og udformning af

kystbeskyttelsesanlæg.

Gennem at fastholde mest mulig kyst underlagt de naturlige kystprocesser,

kan planlægningen medvirke til at begrænse behovet for kystbeskyttelse.

I cirkulæret er trafikhavne og andre overordnede infrastrukturanlæg

undtaget fra bestemmelsen om, at der ikke bør opføres bebyggelse og anlæg på

land, der forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig

kystbeskyttelse. De overordnede hensyn, som cirkulæret foreskriver, gælder

også for disse anlæg.

Såfremt der opføres midlertidige anlæg til brug for etablering af de

undtagne infrastrukturanlæg, kan disse midlertidige anlæg efterfølgende kun

gives anden anvendelse på baggrund af en planlægning i overenstemmelse med

cirkulæret.

Opfyldninger på søterritoriet reguleres i henhold til statens højhedsret,

der varetages af Trafikministeriet. Den nuværende høringsprocedure, som

Trafikministeriet forestår i forbindelse med konkrete anlæg, videreføres.

5.3 Forbud mod udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen og

fastholdelse af eksisterende sommerhusområder til ferieformål. Baggrunden

for at videreføre det hidtidige forbud mod udlæg af nye sommerhusområder er

bl.a. den store samlede rummelighed til 36.000 nye sommerhuse i allerede

udlagte sommerhusområder.

Kravet om at fastholde eksisterende sommerhusområder til ferieformål har

sin baggrund i, at de danske sommerhuse udgør et væsentligt element i såvel

den lokale som den nationale turisme. Det er derfor af stor betydning at

fastholde sommerhusområderne langs kysten, så der ikke med tiden opstår

mangel på velbeliggende og attraktive ferieområder. Bestemmelsen vil

endvidere begrænse behovet for udlæg af nye sommerhusområder set i nationalt

perspektiv.

Cirkulærets bestemmelse udelukker ikke, at det i ganske særlige tilfælde

skal være muligt at ændre et eksisterende sommerhusområde til byzone.

Konvertering kan dog kun foretages ved regionplanlægning og efter godtgørelse

af behov. Hvis Miljøministeriet ikke nedlægger veto efter planlovens § 29,

stk. 1, er fravigelsen af bestemmelsen godkendt. Det er altså ikke nødvendigt

at indsende en anmodning til miljøministeren om godkendelse af en sådan

konvertering.

Begrundelsen kan være byplanmæssige forhold, f.eks. hvor en bys eneste

vækstmulighed består i overførsel af et tilgrænsende sommerhusområde eller

dele af dette til byzone, eller at hensyn til kystlandskabet taler klart for

en sådan konvertering fremfor udlæg af nye boligområder.

Bestemmelsen udelukker ikke ændring af uudnyttede sommerhusområder og

enkelte større ubebyggede sommerhusgrunde til andre former for ferie- og

fritidsanlæg, når det er foreneligt med områdets karakter af ferieområde samt

vil medvirke til en forbedring af offentlighedens adgangsmuligheder til

kysten.

Udvidelse af eksisterende sommerhusområder og ændring af områdernes

afgrænsning kan principielt ikke finde sted. Efter administrationen af ferie-

og fritidscirkulæret har der været foretaget mindre justeringer af

sommerhusområders grænser, hvor det har været planlægningsmæssigt begrundet

og ubetænkeligt i forhold til landskabs- og naturinteresserne og

offentlighedens adgang til stranden. Som eksempler herpå kan nævnes:

1) Udlæg af et nyt sommerhusområde bag et eksisterende område som

erstatning for et ubebygget sommerhusområde ved stranden, som konverteres til

offentlige formål.

2) Arronderinger i forbindelse med lovliggørelse af ældre ulovligt

opførte sommerhuse.

3) Udnyttelse af tidligere erhvervsmæssigt udnyttede ejendomme omgivet af

sommerhusbebyggelse.

4) Overførelse ved lokalplan af eksisterende sommerhusbebyggelser i

landzone til sommerhusområder.

Denne praksis vil blive videreført.

Ved sommerhusområder forstås de områder, som ministeriet pr. 1. august

1977 har accepteret som eksisterende fastlagte sommerhusområder eller senere

har godkendt.

I Industriministeriets fortolkning af hotelbegrebet i henhold til lov om

restaurations- og hotelvirksomhed m.v. ligger, at et hotel, herunder et

feriehotel, kan udformes som fritliggende huse i een etage under forudsætning

af, at komplekset udgør een ejendom, og at der i tilknytning til husene

findes restaurationsfaciliteter. Områder til sådanne erhvervsmæssige

hotelformer er ikke omfattet af cirkulærets forbud mod udlæg af nye

sommerhusområder, men betragtes som ferie- og fritidsanlæg, jf. 5.4.

Udlejning af huse og hytter i sådanne feriehoteller kan kræve tilladelse

efter § 1, stk. 4, i lov om sommerhuse og campering.

Bestemmelsen om, at eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til

ferieformål, anfægter ikke planlovens § 41 om pensionisters ret til

helårsbeboelse i sommerhusområder. Områderne er fortsat sommerhusområder, og

pensionisters udnyttelse af retten kan ikke på et senere tidspunkt begrunde,

at et område planlægges overført til helårsbeboelse.

5.4 Lokalisering af ferie- og fritidsanlæg. Ved ferie- og

fritidsanlæg forstås feriehoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem,

lystbådehavne og større aktivitetsanlæg som golfbaner, sommerlande o.lign.

Ifølge cirkulæret tager bestemmelsen sigte på, at nye anlæg til ferie- og

fritidsformål placeres ud fra strategiske overvejelser om udviklingen i den

regionale og lokale turisme. Nye ferie- og fritidsanlæg, herunder

lystbådehavne, skal placeres, så de indgår i samspil med eksisterende

bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser, så det nye ferie- og

fritidsanlæg ikke vil virke dominerende set i sammenhæng med de eksisterende

forhold. Nyanlæg bør ikke placeres som enkeltanlæg, der opsplitter ubebyggede

kyststrækninger. Nye lystbådehavne må således ikke placeres i det åbne

kystlandskab. Generelt bør nyanlæg indpasses i kystlandskabet, således som

beskrevet under 5.1.

Ved eksisterende bysamfund forstås i denne forbindelse bymæssige

bebyggelser, som i regionplanen indgår i det regionale bymønster. Ved større

ferie- og fritidsbebyggelser forstås i almindelighed bebyggelser, der er så

store, så det nye ferie- og fritidsanlæg ikke vil virke dominerende set i

sammenhæng med de eksisterende forhold.

I forbindelse med eksisterende bysamfund og større feriebebyggelser vil

det således være muligt at planlægge for anlæg af nye havne og for udvidelse

af eksisterende havne.

De planlæggende myndigheder må dog være opmærksom på naturinteresser i de

tilstødende områder og redegøre for forholdet hertil.

Ligeledes bør der være et rimeligt forhold mellem den eksisterende

bebyggelse og størrelsen af bygningsanlæg i den påtænkte havn.

Planlægningen af lystbådehavne bør tage udgangspunkt i en vurdering af den

eksisterende kapacitet i de nærmeste lystbådehavne og mulighederne for at

udnytte arealer i forbindelse med eksisterende trafikhavne og de

sejladssikkerhedsmæssige forhold ved en sådan udnyttelse.

Større udvidelser eller ændret anvendelse af eksisterende ferie- og

fritidsanlæg må ligeledes vurderes ud fra strategiske overvejelser om

udviklingen i den regionale og lokale turisme og indpasses i kystlandskabet.

Dette gælder bl.a. campingpladser, hvad angår udbygning med fællesfaciliteter

og de forhold, der reguleres i henhold til campingreglementet.

Ved kravet om placering efter sammenhængende turistpolitiske

overvejelser forstås, at de planlæggende myndigheder, i lyset af

regeringens målsætning om at fremme såvel den indenlandske turisme som besøg

udefra, skal udforme en samlet strategi og udbygningsplan for turismen i

amtet eller eventuelt flere amter for placering og kapacitet af ferie- og

fritidsanlæg, herunder inddrage det forhold, at der allerede findes

adskillige overnatnings- og aktivitetsanlæg i de kystnære områder, som på

grund af kort sæson og for ringe samspil med såvel andre ferie- og

fritidsanlæg, som helårsbebyggelse har store problemer af bl.a. økonomisk

art.

Samtidig er der stor lokalpolitisk interesse i at fremme turismen af

beskæftigelsesmæssige grunde. Det er derfor ønskeligt, at nye anlæg bidrager

til at give den ønskede beskæftigelsesmæssige effekt i lokalsamfundet og til

at forbedre de lokale servicemuligheder. Ligeledes bør nye anlæg bidrage til,

at de allerede foretagne investeringer i sommerhuse, infrastruktur m.v.

udnyttes bedre i eksisterende større ferie- og fritidsområder.

5.5 Sikring og forbedring af offentlighedens adgang til og langs med

kysten. Bestemmelsen har baggrund i kystområdernes store betydning for

befolkningens muligheder for rekreation og friluftsliv. I øvrigt skal den ses

i sammenhæng med naturbeskyttelseslovens bestemmelser om offentlighedens

mulighed for færdsel og ophold på strandbredder og andre kyststrækninger.

Offentlighedens ret til at færdes langs kysten beskæres i mange tilfælde

af spærrende bebyggelse og af mangel på vej- eller stiforbindelser fra

baglandet.

De planlæggende myndigheder har pligt til, når de planlægger for

kystzonen, at sikre offentlighedens adgang til kysterne og om fornødent at

forbedre den.

Det er vigtigt at understrege, at denne forpligtelse gælder både i

byområderne og i det åbne land. Netop i byerne er det vigtigt at fastholde og

sikre adgangen til kysten både af hensyn til befolkningens trivsel og af

hensyn til at begrænse yderligere belastning af det åbne land.

I ganske særlige tilfælde kan der være grund til at begrænse

færdselsmulighederne, f.eks. i oliehavne og terminalområder m.v., hvor

offentlighedens færdsel er forbundet med risiko for anlæg og

færdselssikkerhed. I forbindelse med begrænsninger af offentlighedens adgang

bør de planlæggende myndigheder overveje alternative muligheder for at sikre

adgangen til kysten.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at der i kystområderne indgår områder,

der på grund af flora og fauna, fare for sandflugt m.v. er sårbare overfor

menneskelig aktivitet. Begrænsning af offentlighedens adgang må ikke medføre

hindringer for offentlige myndigheders varetagelse af deres arbejdsopgaver.

Offentlighedens adgang til kysterne må derfor tilrettelægges, således at

belastende færdsel og ophold i de sårbare områder undgås.

6. Regionplanlægning

6.1. Nye og reviderede regionplanretningslinier.

Regionplanlægningen

udgør et væsentligt led i realiseringen af cirkulærets overordnede

mål for arealanvendelsen i det åbne land i kystnærhedszonen.

Cirkulæret pålægger derfor amtsrådene ved regionplanrevision 1993 at

udarbejde retningslinier for kystnærhedszonens landzonearealer.

Udarbejdelse af retningslinier bør ske i tæt samarbejde med

kommunerne inden for den praksis, der har udviklet sig.

Regionplanretningslinier for kystnærhedszonen skal omfatte alle

landzonearealer medundtagelse af arealer, hvor der foreligger endeligt

vedtagne lokalplaner.

For de landzonearealer, der er omfattet af kommunernes endeligt vedtagne

rammer for lokalplanlægningen, må der i regionplanlægningen tages hensyn til

planlovens arbejdsdeling mellem amt og kommune. Dette indebærer, at der i

regionplanlægningen kun bør foretages en natur- og landsskabsmæssig vurdering

for disse arealer i lyset af cirkulærets bestemmelser. Den endelige vurdering

af arealernes anvendelse skal ske i den efterfølgende kommuneplanrevision

bl.a. på grundlag af amtets natur- og landskabsmæssige vurdering, jf. pkt. 7.

Udgangspunktet for amtskommunernes planlægning bør være, at

kystnærhedszonen som helhed skal friholdes for yderligere byudvikling, større

tekniske anlæg og ferie- og fritidsanlæg, jf. § 5. På denne baggrund bør

retningslinierne udarbejdes med henblik på:

1) at afgrænse de større, ubebyggede kystlandskaber, der under alle

omstændigheder forudsættes friholdt for byudvikling, større tekniske anlæg,

ferie- og fritidsanlæg m.m. Arealudlæg til sådanne formål kan herefter kun

indpasses efter fornyet regionplanlægning.

På større sammenhængende kyststrækninger, hvor bebyggelse og anlæg

fremtræder som enklaver i landskabet, er det væsentligt for landskabs- og

naturværdierne, at de ubebyggede strækninger opretholdes.

På ubebyggede dele af kyststrækninger domineret af bymæssig bebyggelse

eller større ferieområder må afgrænsningen ligeledes sikre ubebyggede

»kiler« eller landskabsstrøg. De ubebyggede dele af kysten er her

ofte af afgørende betydning for landskabsoplevelsen og friluftslivet. Det

gælder lokalt i forhold til de bebyggede områder, men der kan ofte også være

regionale og undertiden ligeledes nationale interesser i at friholde disse

områder,

2) at formulere mål for de enkelte kyststrækningers karakter og

fremtidige anvendelse, bevarelse af naturtilstand, naturgenopretning m.v.,

3) at afgrænse arealudlæg til byzone, hvor denne udvikling ikke kan

henvises til arealer udenfor kystzonen, jf. planlovens § 6 og vejledningens

punkt 5.1. Afgrænsningen bør foretages så særligt sårbare eller markante

landskabstræk friholdes og således, at kommunalbestyrelserne kan planlægge

indenfor disse rammer, uden at amtsrådet gør indsigelse mod lokaliseringen

med henvisning til kystcirkulæret. Indsigelser bør kun forekomme i de særlige

tilfælde, hvor den konkrete udformning, placering eller anlæggets karakter er

i modstrid med cirkulærets overordnede hensyn, eller hvor disse forhold er

behandlet i retningslinierne,

4) at fastlægge beliggenheden af større tekniske anlæg og virksomheder

med særlige beliggenhedskrav, der kan begrundes funktionelt, eventuelt med

vilkår for udformning og placering.

Som udgangspunkt bør sådanne anlæg lokaliseres ved eksisterende bysamfund

eller sammen med eksisterende, større anlæg for at undgå yderligere

opsplitning af det åbne land og udnytte eksisterende infrastruktur. Generelle

lokaliseringsretningslinier bør kun omfatte små anlæg.

Forekomsten af større fritliggende tekniske anlæg kan ikke i sig selv

begrunde byudvikling eller planlægning af nye anlæg. Hensynet til landskabs-

og naturinteresserne og til anlæggets samspil med omgivelserne samt

mulighederne for at genoprette landskabet må tillægges afgørende vægt.

Ved lokaliseringen af større tekniske anlæg og virksomheder med særlige

beliggenhedskrav må i øvrigt indgå lignende principper som ved lokaliseringen

af lossepladser, jf. 11.2.,

5) På baggrund af samlede turistpolitiske overvejelser og princippet om

samlokalisering at fastlægge beliggenhed af arealer til og

udbygningsmuligheder for ferie- og fritidsanlæg, herunder

udbygningsmuligheder for eksisterende anlæg, jf. 5.4,

6) at fastlægge generelle langsigtede principper for sikring og udbygning

af offentlighedens adgang til kysterne samt reservation af særligt

betydningsfulde forbindelsesstier og veje, baseret på en analyse af

adgangsforholdene ved de enkelte kyststrækninger og disses sårbarhed overfor

færdsel og ophold, jf. 5.5,

7) at sikre, at landzoneadministrationen inden for

kystnærhedsafgrænsningen er i overensstemmelse med cirkulærets formål og

regler.

Herudover bør følgende forhold vurderes i lyset af cirkulærets overordnede

mål og i fornødent omfang omsættes i retningslinier:

8) Den langsigtede udvikling i eksisterende trafik- og erhvervshavne må

vurderes med henblik på fastholdelse af deres hovedfunktioner. Endvidere må

disse havne sikres realistiske udviklingsmuligheder, ligesom der må sikres

tilfredsstillende infrastrukturanlæg til og fra havnene. Nyudlæg i havnene må

indpasses, så de respekterer natur- og landskabsinteresser,

9) Områder, hvor en særlig supplerende planlægningsindsats - eventuelt

ved fastlæggelse af en langsigtet strategi - er ønskelig med henblik på

genopretning, bevaring af naturtilstanden eller forbedring af kystlandskabet,

herunder nærmere afgrænsning i forhold til landskabs- og naturinteresser.

Der kan for eksempel være tale om eksisterende eller nedlagte

virksomheder, råstofgrave, ferieanlæg m.v. eller områder, der er stærkt

påvirket af større infrastrukturanlæg. Ligeledes kan genskabelse af fjorde og

andre kystnære vandarealer give nye naturområder af værdi for turisme og

fritid. En sådan supplerende planlægningsindsats vil som hovedregel fordre et

tæt samarbejde mellem amtskommunen og den/de pågældende kommuner,

10) Revision af miljømæssige målsætninger for f.eks. recipientkvalitet,

grundvandsinteresser o.lign., herunder eventuelt udpegning af særligt

miljøfølsomme områder. Herudover kan der udpeges områder, som er sårbare

overfor eksempelvis ændringer i grundvandstand, færdsel m.v., jf. 8.1.3,

11) Konvertering af større uudnyttede sommerhusområder til tættere

ferieformer og i sammenhæng hermed forbedring af offentlighedens adgang til

kysten,

12) Råstofindvinding, afgrænsning af nye graveområder og krav til

efterbehandling af nye og eksisterende områder.

6.2 Ophævelse af uudnyttede arealreservationer. Der er gennem det

hidtidige regionplanarbejde foretaget en række reservationer til anlæg uden

for byer og bymæssige bebyggelser, som ikke er anvendt til konkrete

projekter. Det gælder i mange tilfælde reservationer til ferie- og

fritidsanlæg. Det er vigtigt af hensyn til realiseringen af cirkulærets

overordnede mål og til mulighederne for at foretage nye reservationer, at de

tidligere reservationer revurderes og ophæves, i det omfang de ikke forventes

udnyttet til det foreskrevne formål.

Amtsrådet skal derfor ved revisionen overveje at ophæve uaktuelle

arealreservationer til sådanne anlæg, dvs. reservationer, der ikke er

omfattet af lokalplaner og som gælder anlæg, der ikke længere er aktuelle,

samt foreslå kommunerne at overveje at ophæve uaktuelle lokalplaner for anlæg

uden for byer og bymæssige bebyggelser.

Det er amtsrådenes opgave at sikre, at der ikke udlægges/forbruges mere

areal end nødvendigt i planperioden. I denne forbindelse henledes amtsrådets

opmærksomhed på, at i tilfælde af kommunale ønsker om nye arealudlæg vil

amtsrådet kunne forlange/betinge nyudlæg af, at udlæg til tilsvarende formål

f.eks. feriehotelreservationer udgår af det samlede planlagte arealudlæg til

byformål m.v.

6.3 Regionplanredegørelsens kortbilag. Formålet med bestemmelsen

er at tilvejebringe et oversigtligt grundlag for planlægningen og

administrationen i kystnærhedszonen i forhold til cirkulærets formål, samt et

grundlag for myndighedernes planlægning og deres overvågnings- og

tilsynsforpligtelser.

Regionplanredegørelsens kortbilag skal angive den eksisterende og

planlagte arealanvendelse, dvs. den arealanvendelse, der efter

regionplanrevisionen indgår som plangrundlag, i kystnærhedszonen. Kortbilaget

bør angive områder, der forudsættes friholdt for bebyggelse samt angive

arealer til byudvikling, sommerhusområder, større ferie- og fritidsanlæg,

større tekniske anlæg og offentlighedens adgang til kysten. Dette skal ske i

samarbejde mellem amt og kommuner. Miljøministeriet vil sammenfatte

regionplanredegørelsernes kortbilag til et landsdækkende kort.

Kravet om en samlet beskrivelse af den fremtidige udvikling i

kystnærhedszonen og de tilgrænsende vandområder har bl.a. sin baggrund i

ønsket om en sammenhængende og koordineret sagsbehandling og vurdering i hele

kystområdet uanset, at søterritoriets arealanvendelse reguleres via statens

højhedsret.

7. Kommuneplanlægning

7.1 Revision og ajourføring af kommuneplanerne.

Kommuneplanlægningen

udgør, ligesom regionplanlægningen, et væsentligt led i realiseringen

af cirkulærets overordnede mål, især med hensyn til arealanvendelsen

i de eksisterende og planlagte områder til bebyggelse og anlæg.

Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge den samlede udvikling i de

eksisterende og planlagte byområder og ferie- og fritidsområder, således at

behovet for nye arealudlæg begrænses, og hensynet til landskab og natur samt

friluftsliv tilgodeses i den konkrete udformning af de bebyggede områder.

Kommunalbestyrelsen skal ved den første revision af kommuneplanen efter

regionplanrevision 1993 foretage de nødvendige ændringer i kommuneplanen,

således at regionplanens retningslinier og de bestemmelser, der er indeholdt

i cirkulærets § 2 og § 5, indarbejdes i henholdsvis hovedstruktur og rammer

for lokalplanlægningen.

Revisionen må omfatte både de allerede bebyggede områder, jf. 7.3 og de

ubebyggede områder omfattet af endeligt vedtagne lokalplaner og rammer for

lokalplanlægningen. Desuden bør hovedstrukturen indeholde overvejelser om den

fremtidige arealanvendelse indenfor de i 6.1.3) nævnte rammer for den

bebyggelsesmæssige udvikling, herunder varetagelse af landskabs- og

naturinteresser. Endelig kan kommuneplanrevisionen indeholde oplæg vedrørende

arealreservationer i regionplanerne.

Revision af kommuneplanen bør tage udgangspunkt i følgende generelle

principper:

1) at nye arealer til byformål, tekniske anlæg og til ferie- og

fritidsformål kun undtagelsesvis bør udlægges indenfor kystnærhedszonen, og

kun såfremt det kan begrundes planlægningsmæssigt eller funktionelt, jf. 5.1.

Rammerne for byvækst fastlægges i regionplanlægningens afgrænsninger, mens

den detaljerede afgrænsning og udformning sker gennem kommuneplanlægningen,

jf. 6.1. Hensynet til en harmonisk indpasning i kystlandskabet skal tillægges

afgørende vægt,

2) at arealforbruget til de funktioner, der kræver kystnær beliggenhed

begrænses, herunder at arealreservationer, der ikke længere er aktuelle,

ophæves, jf. 7.2,

3) at allerede udlagte arealer, såvel bebyggede som ubebyggede, bør

udnyttes bedst muligt, herunder at flersidig anvendelse fremmes og

offentlighedens adgang til kysten sikres og forbedres,

4) at eksisterende anlæg i eller i umiddelbar tilknytning til kystlinien

udnyttes mest muligt, således at nye anlæg, der medfører markante ændringer i

den naturgivne kystlinie, undgås,

5) at eksisterende sommerhusområder fortsat kan fungere som tidssvarende

ferie- og fritidsområder, jf. 7.5 nedenfor,

6) at ny bebyggelse, på grund af kystlandskabernes generelle sårbarhed

overfor visuelle påvirkninger, må indpasses nøje med hensyn til højde, tæthed

og volume udfra en samlet vurdering af de bestående forhold, og

7) at genbrug og vedligeholdelse af anlæg, der ikke længere tjener det

oprindelige formål, er væsentlige for at begrænse behov for nye arealudlæg.

7.2 Ophævelse af uaktuelle arealreservationer. Formålet med

bestemmelsen er at sikre en nøje overensstemmelse mellem behov for nye

arealudlæg og den rummelighed, der findes i arealer, der er omfattet af

endeligt vedtagne rammer for lokalplanlægningen og lokalplaner.

Der vil typisk være tale om ophævelse af uaktuelle reservationer til

større enkeltanlæg, f.eks. feriehoteller, vandlande, industrianlæg og

trafikanlæg, men også arealreservationer til generel byvækst bør overvejes

ophævet, hvor disse efter et fornyet skøn har en større rummelighed end

nødvendigt.

Det skal understreges, at et areal, der har været reserveret til et

nærmere bestemt formål, kun vil kunne udlægges til andre formål, hvor der

foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for

den nye anvendelse, jf. 5.1.

Opmærksomheden henledes på, at tilbageførsel af et areal fra byzone til

landzone kan udløse frigørelsesafgift i medfør af § 8 i lov om

frigørelsesafgift. Det kan derfor være vanskeligt i dag at tilbageføre

arealer. Med henblik på at forbedre mulighederne for tilbageførsel af byzone-

og sommerhusområder har Kommunernes Landsforening rettet henvendelse til

Miljøministeriet og Skatteministeriet for at få ændret loven.

7.3 Vurdering af fremtidig arealanvendelse af eksisterende

byzonearealer i kystnærhedszonen. Bestemmelsen pålægger

kommunalbestyrelsen at foretage en særlig vurdering af de bebyggelsesmæssige

og byarkitektoniske kvaliteter i den eksisterende bebyggelse, arkitektonisk

værdifulde sammenhænge mellem by og landskab og den rekreative sammenhæng

mellem by og vand.

Specielt bør anvendelse af arealer i byernes grænseområde mod vand og

åbent land, vurderes med sigte på at forbedre eksisterende uharmoniske

forhold, at sikre bevaringsværdige helheder mod forringelse og at skabe god

kontakt mellem by og kystlandskab, herunder forbedring af offentlighedens

adgang til kysten og beskyttelse af sårbare naturinteresser.

Herunder bør det overvejes, om der i havnene findes arealer, der kan udgå

som havneareal. Såfremt der findes områder, hvor en blandet udnyttelse til

havneformål og andre byfunktioner er mulig, må de miljømæssige spørgsmål

tillægges særlig vægt, således at indpasning af nye funktioner i havnen ikke

fører til gensidige gener og eventuelle restriktioner for havneerhvervene. I

planlægningen vil et samarbejde mellemhavnebestyrel~ sen/havneejerenog kom-

munalbestyrelsen være nødvendig.

7.4 Vurdering af fremtidige bebyggelsesforhold i byzone i

kystnærhedszonen. Formålet med bestemmelsen er at tilvejebringe et samlet

grundlag for vurdering af fremtidige projekter i forhold til såvel

eksisterende bebyggelse som det omgivende landskab.

Udformningen og indpasningen af ny bebyggelse er ofte af stor betydning

for byens helhedsbillede, silhouet og samspil med kystlandskabet.

Som led i kommunens byfornyelsesovervejelser vil det være naturligt

samtidig at vurdere, hvilke ændringer af den eksisterende bebyggelse der på

langt sigt bør søges gennemført under hensyn til cirkulærets formål.

7.5 Forbedring af eksisterende større sommerhusområder. Formålet

er at sikre, at eksisterende sommerhusområder fortsat kan fungere som

tidssvarende ferie- og fritidsområder. Baggrunden for bestemmelsen er, at

mange af de eksisterende sommerhusområder ikke længere er tidssvarende med

hensyn til fællesanlæg, adgangsforhold m.v. Deres værdi for friluftsliv og

turisme kan derved blive forringet på kortere eller længere sigt.

Da det er vigtigt at fastholde og udvikle den ressource, der ligger i

sommerhusområderne, skal kommunalbestyrelserne, under respekt af det enkelte

områdes karakter, vurdere mulighederne for at forbedre de større

sommerhusområder, f.eks. gennem forbedrede adgangs- og passageforhold,

trafiksanering, etablering af fællesarealer og -anlæg m.v. Mulighederne for

at konvertere ubebyggede sommerhusområder til tættere ferieformer med

forbedring af offentlighedens adgang til kysten bør ligeledes vurderes.

8. Lokalplanlægning

Lokalplanlægningen udgør ligeledes et væsentligt led i realiseringen af

cirkulærets formål. I mange tilfælde er det først gennem lokalplanlægningen

muligt at vurdere de konkrete konsekvenser af et projekt, for såvidt angår

udformning og tilpasning i forhold til kystlandskabet.

Cirkulæret pålægger kommunalbestyrelserne gennem lokalplanlægningen at

sikre, at konkrete bygge- og anlægsprojekter i kystnærhedszonen udformes og

indpasses i kystlandskabet i overensstemmelse med cirkulærets overordnede mål

og regler, jf. § 2 og § 5.

Det danske landskab og i særdeleshed kystlandskabet har beskedne højder og

terrænforskelle og er derfor meget følsomt overfor nybyggeri. Bebyggelsen

langs kysterne er i vid udstrækning tilpasset dette ved begrænsede

bygningshøjder. Dette gælder specielt de områder, hvor der gennem den

hidtidige planlægning har været gjort en væsentlig indsats for at regulere

bebyggelsens højdeforhold.

Redegørelsen til lokalplanforslag i kystnærhedszonen skal derfor oplyse om

den visuelle påvirkning af omgivelserne. Ved bygningshøjder over 8,5 m skal

årsagen til den større højde begrundes.

Redegørelsen skal desuden indeholde en belysning af andre forhold, der har

betydning for varetagelsen af cirkulærets formål, herunder offentlighedens

adgang og oplyse om påvirkninger af sårbare naturområder .

Disse krav gælder både planer, der fastlægger byggemulighederne i

generelle regler og lokalplaner, der beskriver et konkret projekt.

Oplysningerne bør omfatte de byggemuligheder, lokalplanforslaget muliggør.

Manglende eller mangelfulde oplysninger vil kunne give anledning til

indsigelser fra amtsråd, jf. § 3 i planloven, eller retlige klager efter

planlovens § 58.

Omfang og form for de omtalte redegørelser må bero på de konkrete forhold,

men må have et sådant indhold, at beslutningstagere, offentligheden og andre

myndigheder på grundlag af redegørelsen kan foretage en vurdering af

byggemulighedernes påvirkning af kystområdet.

I tilfælde, hvor kystnærhedsafgrænsningen kun omfatter en del af et

lokalplanområde, skal kommunen oplyse om det i redegørelsen. Det er op til

kommunalbestyrelsen - i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget -

at vurdere, hvorvidt lokalplanforslagets byggemuligheder påvirker

kystlandskabet og på baggrund heraf beslutte, om det konkrete lokalplanområde

skal være omfattet af kystcirkulærets bestemmelser.

8.1 Oplysning om den visuelle påvirkning af omgivelserne.

Lokalplanforslagets redegørelse skal oplyse om projektets visuelle påvirkning

af kystlandskabet, således at det er muligt at vurdere forslaget i forhold

til kystcirkulærets overordnede formål: at sikre kystområdernes landskabelige

karakter.

Formen og karakteren af oplysningerne må afhænge af lokaliseringen af

lokalplanområdet, områdets karakter og tilknytning til kystlandskabet og

hvilket anlæg, der er tale om. Varetagelse af cirkulærets formål vil som

hovedregel medføre større krav til oplysningerne om påvirkningen af

omgivelserne, jo tættere lokalplanområdets tilknytning til kystlandskabet,

bykysten eller havneområdet er.

Kommunalbestyrelsens vurdering af, hvordan cirkulærets krav om oplysning

om den visuelle påvirkning kan opfyldes, må tage udgangspunkt i:

- om bebyggelsen/anlægget vil komme til at fremstå synligt i

kystlandskabet,

- om bebyggelsen/anlægget ligger i eller i forbindelse med arealer, der

skal friholdes eller sikres som bevaringsværdige helheder, og

- om bebyggelsen/anlægget overskrider den eksisterende generelle

bygningshøjde eller har en afvigende udformning.

Cirkulærets krav om oplysning om den visuelle påvirkning af omgivelserne

vil i en række tilfælde være opfyldt, ved at det af lokalplanforslagets

redegørelsesdel fremgår, at bebyggelsen/anlægget ikke har nogen visuel

påvirkning af kystlandskabet. Det gælder f.eks.

- byggeri/anlæg i et byområde uden tilknytning til kystlandskab, bykyst

eller havneområde, hvor den eksisterende bygningshøjde ikke overskrider den

generelle bygningshøjde i den omgivne eksisterende bebyggelse,

- et byggeri/anlæg, der på grund af placering i forhold til landskabsform,

eksisterende bebyggelse af byggeriets/anlæggets højde ikke opfattes som en

del af kystlandskabet.

8.1.2 Bygningshøjder over 8,5 m. Kravet om en særlig begrundelse

for bygningshøjder over 8,5 m må opfattes som en generel højdebegrænsning,

der kun bør fraviges i følgende tilfælde:

1) hvor det kan påvises, at en forøgelse af højden udover 8,5 m er

landskabeligt ubetænkelig og i øvrigt ikke forringer helheden,

2) hvor den større højde svarer til højden i den eksisterende bebyggelse,

eller

3) hvor entydige tekniske/funktionelle krav motiverer en større højde og

hensynet til de landskabelige interesser er indarbejdet i lokalplanens

bestemmelser om placering og ydre fremtræden.

8.1.3 Andre forhold. Udover oplysninger om den visuelle påvirkning

skal der i fornødent omfang redegøres for forhold, der er væsentlige for

varetagelsen af landskabs-, natur- og friluftsinteresser. Følgende emner kan

nævnes, uden at der er tale om en udtømmende beskrivelse:

1) Sikring og forbedring af offentlighedens adgang. I det omfang

redegørelsen peger på sådanne behov eller muligheder, bør lokalplanen

indeholde de nødvendige bestemmelser herom.

2) Påvirkning af ubebyggede naboarealer med naturinteresser, f.eks. i

form af færdsel, støj o.lign. Det må af redegørelsen fremgå, hvorledes

sådanne påvirkninger imødegås, og lokalplanen bør indeholde de nødvendige

bestemmelser herom.

3) Påvirkning af grundvandstand som følge af vandindvinding eller

bygningsanlægs placering på lavtliggende arealer.

I kystlandskabet forekommer der mange naturtyper og områder, hvis

landskabelige og biologiske værdi er stærkt afhængig af, at den naturlige

grundvandstand fastholdes. Det vil derfor være i strid med cirkulærets

intentioner, såfremt realisering af et lokalplanforslag medfører radikale

forringelser af tilstanden på naboarealer som følge af ændring af

grundvandstanden.

4) Behov for kystbeskyttelse og inddragelse af arealer på søterritoriet,

jf. 5.2 foran.

8.2 Lokalplanlægning. Lokalplanforslag, der offentliggøres efter

1. januar 1992, skal opfylde § 8.

8.3 Kystcirkulæret og VVM (vurdering af større anlægs virkninger

på miljøet). Anlæg, der er omfattet af bilag til Miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 903 af 17. december 1991 om supplerende regler i medfør af

lov om planlægning, skal vurderes gennem en særlig redegørelse i forbindelse

med regionplanretningslinier efter planlovens § 6, stk. 3 (VVM). Disse anlæg

er derfor fritaget for den i cirkulærets § 8, stk. 1, nævnte redegørelse.

Baggrunden herfor er, at forholdene forudsættes at være belyst i forbindelse

med regionplanlægningen.

Kravet om VVM-procedure for etablering af feriehoteller over en vis

størrelse er bortfaldet.

Udeladelsen af feriehotellerne i den nugældende bekendtgørelse betyder, at

vurderingen nu skal foretages ved lokalplanlægningen, som foreskrevet i § 8,

stk. 1.

Ændringen er alene udtryk for en administrativ forenkling, og den

hidtidige praksis, som generelt har været restriktiv specielt med hensyn til

højdeforhold, agtes videreført.

9. Landzoneadministration i kystnærhedszonen

Cirkulæret pålægger zonemyndighederne at afgøre ansøgninger om

landzonetilladelse indenfor kystnærhedszonen i overensstemmelse med

cirkulæret. For at varetage de særlige landskabelige,

miljøbeskyttelsesmæssige og rekreative hensyn i kystnærhedszonen må der vises

den fornødne tilbageholdenhed overfor ønsket om udstykning, bebyggelse og

nyanlæg i det åbne land. Cirkulæret ændrer ikke på forholdet mellem

lokalplanpligt og adgangen til at meddele zonetilladelse.

Cirkulæret må ligeledes lægges til grund ved fastsættelsen af vilkårene

for etablering af udendørs oplag, jf. planlovens § 37, stk. 2.

Med cirkulærets bestemmelser er det ikke hensigten at hindre en

hensigtsmæssig udnyttelse af eksisterende bygninger indenfor de nuværende

bygningsrammer til f.eks. turistmæssige formål eller andre ferie- og

fritidsfunktioner, hvor dette kan ske på en måde, så cirkulærets formål ikke

tilsidesættes, jf. kap. VII i Vejledning om planloven. Der kræves

landzonetilladelse og eventuelt tilladelse efter sommerhusloven.

10. De større byers forhold til kystlandskabet

Cirkulæret gælder i kystnærhedszonen i hele landet, hvorfor de principper,

der er omtalt i det foregående, også må lægges til grund ved planlægningen

for de større bysamfund, men i de konkrete vurderinger må der tages

udgangspunkt i byernes størrelse og funktion.

De store byer danner et udstrakt bylandskab i sig selv, og det er derfor

kun dele af byen, der opleves som et led i kystlandskabet. Det vil i

almindelighed dreje sig om byens kyst- eller havnefront, fjordlandskabet og

eventuelt åbne landskabskiler med direkte kontakt til kysten. Kun hvor

terrænet er stærkt kuperet, vil også andre dele af byen, længere inde i land,

indgå i billedet af kystlandskabet.

Der vil derfor være mange tilfælde, hvor projekter til ny bebyggelse og

anlæg selv i kort afstand fra kystlinien, men beliggende inde i den tætte

bymasse, ikke vil få indflydelse på kystlandskabets karakter. Hvor dette er

tilfældet, kan kravene om oplysninger om påvirkning af omgivelserne i § 8,

stk. 1, betragtes som opfyldt, når der henvises hertil i

lokalplanredegørelsen.

I de større byer er bebyggelsen ofte sammenhængende og bygningshøjden over

8,5 m. Hvor der i sådanne tilfælde åbnes mulighed for nyt byggeri med den på

stedet almindelige højde, er det ligeledes tilstrækkeligt i

lokalplanredegørelsen at henvise til overensstemmelsen med de eksisterende

forhold, mens der må gives en nærmere begrundelse, hvor en større højde

ønskes tilladt, jf. 8.2. Også i denne henseende knytter interessen sig især

til de dele af byområdet, der opleves som en del af kystlandskabet, således

som beskrevet ovenfor.

11. Vindmøller og lossepladser

11.1 Vindmøller. For vindmøller gælder, at de kun kan opføres

inden for kystnærhedszonen, såfremt placeringen ikke er i modstrid med

cirkulærets overordnede formål. Cirkulæret udelukker således ikke, at der kan

placeres vindmøller i kystzonen. Men der bør foreligge en nærmere

planlægning, hvor hensynet til placering af vindmøller i vindgode områder

afvejes mod natur- og landskabsinteresser, også forud for meddelelse af

landzonetilladelse til vindmøller i kystnærhedszonen. I øvrigt bør

planlægningen tage udgangspunkt i, at vindmøllerne primært skal koncentreres

i klynger og i vindmølleparker.

Det skal bemærkes, at Farvandsvæsenet tidligst muligt bør kontaktes i

forbindelse med overvejelser om placering af vindmøller på land i de kystnære

områder, med henblik på indhentning af oplysninger om sømærker og de zoner,

der i forbindelse hermed skal friholdes for genstande. Ligeledes bør

ansøgninger om opstilling af enkeltmøller i nærheden af fyr og anden

afmærkning forelægges Farvandsvæsenet, som endvidere bør orienteres, såfremt

der opstilles møller, der ændrer kystkonturerne væsentligt.

11.2 Lossepladser. Principielt må lossepladserne søges lokaliseret

bag kystnærhedsafgrænsningen, men hvor der, bl.a. af hensyn til

grundvandsbeskyttelsen, ikke findes alternative muligheder, kan det være

nødvendigt at acceptere en kystnær placering.

Kriterierne for lokalisering af lossepladser er uddybet nærmere i

miljøministerens skrivelse af 27. december 1991 til amtskommunerne herom. Det

fremgår af brevet, at den fremtidige lossepladsstruktur forudsættes baseret

på få og store lossepladser, som principielt skal placeres bag

kystnærhedszonen under forudsætning af, at de kan placeres mellem

grundvandsskellet og kysten ud til havområder, der kan bære en eventuel

udsivning. Dog kan samlede natur-, miljø- og planlægningsovervejelser i nogle

situationer nødvendiggøre en placering nærmere ved kysten.

12. Cirkulærets ikrafttræden

Amtsrådene skal ved regionplanrevision 1993 tilvejebringe

regionplanretningslinier for kystnærhedszonen i overensstemmelse med reglerne

i cirkulærets § 6.

Endvidere skal kommunalbestyrelserne ved første revision af kommuneplanen

efter regionplanrevision 1993 foretage de nødvendige ændringer i

kommuneplanen efter reglerne i § 7, så regionplanens retningslinier og de

intentioner og regler, der fremgår af cirkulærets § 2 og § 5 indarbejdes i

kommuneplanens hovedstruktur og rammerne for lokalplanlægningen.

Herudover skal region- og kommuneplantillæg og lokalplaner, der udarbejdes

og vedtages inden de i § 6 og § 7 nævnte revisioner, være i overensstemmelse

med cirkulærets bestemmelser, jf. § 2 og § 5. Lokalplanforslag, der kan

realiseres på det foreliggende grundlag, d.v.s. uden supplerende region- og

kommuneplantilllæg, må indeholde en redegørelse for denne overensstemmelse.

Lokalplanforslag, der offentliggøres efter 1. januar 1992, skal opfylde

kravene i cirkulærets § 8, ligesom der ikke bør meddeles dispensationer fra

gældende lokalplaner i strid med cirkulæret.

Miljøministeriet, den 27. april 1993

Svend Auken

/ Peter Mehlbye

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter