Bekendtgørelse af Lov om bygningsfredning (bygningsfrednngsloven)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 41 afgørelser
Klagenævn (Nævnenes Hus) 22, Retsinformation 17, Vejdirektoratet 1, Landsskatteretten 1
De nyeste afgørelser
- Afvisning af klage over Syddjurs Kommunes nedrivningstilladelse til køkkentilbygning og hævet terrasse på [Adresse 1], Knebel Klagenævn (Nævnenes Hus) · 22. oktober 2026
- Afgørelse i klagesag om Randers Kommunes forbud mod nedrivning af bygninger på [A1], Randers NØ Klagenævn (Nævnenes Hus) · 18. november 2025
- Skattefrie støttemidler fra forening til private grundejere Retsinformation · 6. november 2024
- Afvisning af klage over Fredensborg Kommunes nedrivningstilladelse til nedrivning af byggeri på [A1], Kokkedal Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. november 2023
- Afgørelse om revision af fredning af Farumgård Park i Furesø Kommune - Verserende retssag - BS-25386/2025-OLR Klagenævn (Nævnenes Hus) · 7. september 2023
- Afgørelse i klagesag om Silkeborg Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan til nedrivning af bygning på [A1], Silkeborg Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. april 2022
- Stadfæstelse af afslag på dispensation i sag om anlæg af parkeringsplads på fortidsminde i Københavns Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 25. maj 2021
- Afgørelse om fredning af Stevns Klint i Stevns Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 29. januar 2021
- Afslag på opsættende virkning af klage over totalekspropriation Vejdirektoratet · 5. november 2019
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0264 Retsinformation · 16. august 2019
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af Lov om bygningsfredning
(bygningsfrednngsloven)
Herved bekendtgøres lov nr. 213 af 23. maj 1979 om
bygningsfredning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 359 af 18. juli 1983, med de
ændringer, der følger af lov nr. 250 af 23. maj 1984.
Kapitel 1
Formål og område
§ 1. Loven har til formål at værne landets ældre
bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder
bygninger, der belyser bolig-, arbejds- og produktionsvilkår og andre
væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.
Stk. 2. Ved lovens administration skal der lægges vægt
på, at de bygninger, der værnes, får en hensigtsmæssig funktion, der under
hensyntagen til bygningernes særlige karakter tjener til deres opretholdelse
på længere sigt.
Stk. 3. Til fremme af lovens formål skal
bygningsfredningsmyndighederne yde vejledning med henblik på at sikre, at
bygningsbevaringsinteresserne tilgodeses i administrationen af
kommuneplanloven, saneringsloven og tilsvarende lovgivning.
§ 2. Hvad der i denne lov bestemmes om bygninger,
gælder også bygningsværker, bygningsdele og lignende samt de i § 3, stk. 2,
nævnte bygningsomgivelser.
Kapitel 2
Fredning
§ 3. Miljøministeren kan frede bygninger af væsentlig
arkitektonisk eller kulturhistorisk værd, som er over 100 år gamle. Uanset
deres alder kan bygninger dog fredes, når det er begrundet i deres
fremragende værdi eller i andre særlige omstændigheder.
Stk. 2. I det omfang en bygnings umiddelbare omgivelser
i form af gårdsrum, pladser, fortove, haver, parkanlæg og lignende er en del
Læs alt
af den samlede beskyttelsesværdige helhed, kan fredningen omfatte sådanne
omgivelser.
§ 4. Bygninger opført før år 1536 er uden særlig
beslutning fredet efter denne lov.
Stk. 2. Miljøministeren kan begære en meddelelse om, at
en bygning er opført før år 1536, tinglyst på den pågældende ejendom.
§ 5. §§ 3 og 4 gælder ikke for kirkebygninger,
sålænge de er omfattet af lovgivningen om folkekirken.
§ 6. Forinden miljøministeren træffer beslutning om
fredning, skal han skriftligt underrette:
1) bygningens ejer og bruger,
2) kommunalbestyrelsen,
3) amtsmuseumsrådet og
4) de foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold, som har interesse
i bevaringsspørgsmål, og som over for miljøministeren har fremsat skriftlig
anmodning om at blive holdt underrettet om fredninger.
Stk. 2. I underretningen fastsættes en frist på mindst
tre måneder for indsendelse af bemærkninger til fredningen.
Stk. 3. Fra det tidspunkt, den i stk. 1 nævnte
underretning er kommet frem, må der ikke foretages noget, som strider mod den
påtænkte fredning.
§ 7. Efter udløbet af fristen efter § 6, stk. 2,
beslutter ministeren inden tre måneder, om bygningen skal fredes.
Stk. 2. De i § 6, stk. 1 nævnte personer, myndigheder
m.v. underrettes om miljøministerens afgørelse.
Stk. 3. Fredningen skal respekteres af alle indehavere
af rettigheder over ejendommen, uanset hvornår rettigheden er stiftet.
Fredningen tinglyses på ejendommen på miljøministerens begæring. Er den
fredede bygning beliggende på et umatrikuleret areal, træder en
offentliggørelse af fredningen i Statstidende i stedet for en tinglysning.
§ 8. Miljøministeren kan ændre omfanget af en
fredning.
Stk. 2. Miljøministeren kan i særlige tilfælde ophæve
en fredning.
Stk. 3. § 6, stk. 1 og 2, og § 7 finder tilsvarende
anvendelse.
Kapitel 3
Fredningens retsvirkninger
§ 9. En fredet bygning skal af ejeren eller brugeren
holdes i forsvarlig stand, herunder tæt på tag og fag.
§ 10. Alle bygningsarbejder vedrørende en fredet
bygning kræver tilladelse fra miljøministeren, hvis arbejderne går ud over
almindelig vedligeholdelse. Det samme gælder opsætning af lysinstallationer
og lignende samt skiltning på facader herunder tagflader.
Stk. 2. Ansøgninger om tilladelser efter stk. 1 skal
være ledsaget af de nødvendige planer, tegninger og beskrivelser til
forståelse af projektet. Tilladelse kan gøres betinget af gennemførelse af
foranstaltninger, som ikke er omfattet af ansøgningen.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om
indholdet af ansøgninger om tilladelse efter stk. 1 samt om, at ansøgninger
skal indsendes gennem kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. Såfremt der ikke inden tre måneder af
miljøministeren er taget stilling til en ansøgning om tilladelse efter stk.
1, kan de af ansøgningen omfattede arbejder iværksættes.
§ 11. Nedrivning af en fredet bygning kræver
tilladelse af miljøministeren.
Stk. 2. Til vurdering af en ansøgning efter stk. 1 kan
miljøministeren kræve oplysninger om formålet med nedrivningen og om den
fremtidige anvendelse af den pågældende ejendom. Miljøministeren kan afslå at
behandle ansøgningen, hvis de tilladelser, der i henhold til anden lovgivning
er nødvendige for en nedrivning, ikke foreligger.
Stk. 3. En nedrivningstilladelse kan gøres betinget.
Stk. 4. § 6, stk. 1 og 2, og § 7 finder tilsvarende
anvendelse.
§ 12. Nægtes tilladelse til nedrivning, kan ejeren
forlange ejendommen overtaget af staten mod erstatning.
Stk. 2. Overtagelsespligten efter stk. 1 påhviler dog
kun staten, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens
afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en lignende
beliggenhed og benyttelse, men som ikke er omfattet af nedrivningsforbud.
Stk. 3. Kan der ikke mellem miljøministeren og ejeren
opnås enighed om statens overtagelse af ejendommen eller om vilkårene herfor,
afgør taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje spørgsmålet om
berettigelsen af ejerens krav efter stk. 1, jfr. stk. 2, og fastsætter
erstatning for statens overtagelse af ejendommen. Om sagens behandling for
taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder
§§ 52-56, 63-64 og 66-67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Spørgsmål, der kan afgøres af
taksationsmyndighederne, jfr. stk. 3, kan ikke indbringes for domstolene, før
overtaksationskommissionens afgørelse foreligger.
Stk. 5. Søgsmål til prøvelse af
overtaksationskommissionens afgørelse skal anlægges inden 8 uger efter, at
afgørelsen er meddelt pågældende. Retssag anlægges ved den ret, under hvilken
ejendommen er beliggende, og behandles i første instans ved landsret.
§ 13. Påhviler der staten en overtagelsespligt, men
tilkendegiver miljøministeren ikke at ville overtage ejendommen, meddeles
dette ejeren, der herefter uanset § 11 kan nedrive den fredede bygning.
Stk. 2. § 12, stk. 1, gælder ikke for fredede
bygninger, der tilhører eller efter lovens ikrafttræden har tilhørt staten,
kommuner, kirker, præsteembeder eller offentlige stiftelser.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at de
i stk. 2 nævnte ejere forud for overdragelse af en fredet bygning skal lade
tinglyse en meddelelse om, at lovens § 12, stk. 1, ikke gælder for
ejendommen.
§ 14. Ved brandskade eller anden væsentlig skade på
en fredet bygning skal ejeren søge om tilladelse til istandsættelse af
bygningen efter § 10 eller søge om tilladelse til nedrivning af denne, jfr.
§11.
§ 15. Miljøministeren kan efter aftale med
vedkommende ejer fastsætte særlige bevaringsbestemmelser for en fredet
bygning, herunder om at bygningen ikke skal være omfattet af reglen i § 12,
stk. 1.
Stk. 2. Bestemmelser efter stk. 1 skal tinglyses og
skal herefter respekteres af alle indehavere af rettigheder over ejendommen,
uanset hvornår rettigheden er stiftet.
Kapitel 4
Støttevirksomhed
§ 16. Miljøministeren kan yde økonomisk støtte til
bygningsarbejder på fredede bygninger. Støtten kan ydes i form af tilskud,
sagkyndig bistand, projektudarbejdelse eller materialer.
Stk. 2. Miljøministeren kan med de bevilgende
myndigheders godkendelse yde støtte til sikring af inventar i fredede
bygninger, der ikke er omfattet af fredningen i henhold til § 3, såfremt
inventaret er af betydning for den kulturhistoriske helhed eller har en
særlig tilknytning til den pågældende bygning.
Stk. 3. Støtte kan gøres betinget, herunder af
fastsættelse og tinglysning af særlige bevaringsbestemmelser, jfr. § 15.
Kapitel 5
Statens bygningsfredningsfond
§ 17. Statens Bygningsfredningsfond medvirker ved
løsningen af særlige frednings- og bevaringsopgaver efter indstilling fra
miljøministeren. Fondet kan således yde lån, købe, forvalte og sælge fast
ejendom, erhverve begrænsede rettigheder i sådanne og modtage og forvalte
gaver og arv, herunder i form af kontante beløb. Fondets virksomhed kan også
omfatte bygninger, der, uanset de ikke er fredede, må anses for
bevaringsværdige, jfr. § 1. Fondet kan yde støtte til sikring af inventar i
fredede og bevaringsværdige bygninger.
Stk. 2. Støtte fra Statens Bygningsfredningsfond kan
gøres betinget, herunder af fastsættelse og tinglysning af særlige
bevaringsbestemmelser, jfr. § 15.
§ 18. Midlerne til Statens Bygningsfredningsfond
tilvejebringes gennem årlige statstilskud, som andrager 5 mill. kr., der står
til fondets rådighed, således at ikke anvendte beløb overføres til det
følgende finansår.
§ 19. Statens Bygningsfredningsfond administreres af
en af miljøministeren beskikket bestyrelse bestående af formanden for og
yderligere et medlem af Det særlige Bygningssyn, en repræsentant for
finansministeriet, en repræsentant for boligministeriet, en repræsentant for
statsskattedirektoratet, en repræsentant udpeget af Københavns kommune,
Frederiksberg kommune og Kommunernes Landsforening i fællesskab samt en af
miljøministeren udpeget formand.
Stk. 2. Beretning om fondets virksomhed samt
årsregnskab afgives hvert år til folketinget.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte en
forretningsorden for Statens Bygningsfredningsfond. I forretningsordenen kan
fastsættes nærmere regler til supplering af § 17, stk. 1.
Kapitel 6
Registrering og planlægning
§ 20. Miljøministeren indsamler oplysninger og
foretager registreringer til brug ved varetagelsen af de i § 1 nævnte formål.
Stk. 2. Miljøministeren udarbejder sammenfattende
oversigter over bygningsbevaringsinteresserne.
§ 21. Miljøministeren kan udarbejde vejledninger for
varetagelsen af de i § 1 nævnte interesser i den kommunale planlægning.
Stk. 2. Miljøministeren kan udarbejde forslag til
bevaringsbestemmelser, der kan indgå i den kommunale planlægning i medfør af
kommuneplanloven.
Kapitel 7
Det særlige Bygningssyn
§ 22. Det særlige Bygningssyn består af indtil 12
medlemmer, der beskikkes af miljøministeren.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om,
hvem der er indstillingsberettiget til Det særlige Bygningssyn, herunder om
indstilling af suppleanter samt om Det særlige Bygningssyns virksomhed.
Stk. 3. Formanden for Det særlige Bygningssyn beskikkes
af miljøministeren blandt medlemmerne.
Stk. 4. Beskikkelserne gælder for 4 år.
§ 23. Miljøministeren skal forlægge alle forslag om
fredninger, jfr. § 3, og om ændringer af en frednings omfang, jfr. § 8, stk.
1, for Det særlige Bygningssyn til udtalelse. En bygning kan kun fredes, og
omfanget af en fredning kan kun ændres, såfremt Bygningssynet afgiver
indstilling herom. Bygningssynets indstilling skal så vidt muligt foreligge,
forinden der sker underretning efter § 6, stk. 1.
Stk. 2. Miljøministeren skal forelægge alle ansøgninger
om nedrivning af en fredet bygning for Det særlige Bygningssyn til udtalelse,
jfr. § 11. Miljøministeren kan ikke meddele tilladelse til nedrivning mod Det
særlige Bygningssyns indstilling. Bygningssynets indstilling skal foreligge,
forinden der sker underretning efter § 6, stk. 1.
Stk. 3. Miljøministeren indhenter en udtalelse fra Det
særlige Bygningssyn om ophævelse af fredninger, jfr. § 8, stk. 2.
Stk. 4. Miljøministeren skal forelægge ansøgninger om
bygningsarbejder, jfr. § 10, for Det særlige Bygningssyn til udtalelse.
Stk. 5. Miljøministeren indhenter en udtalelse fra Det
særlige Bygningssyn i spørgsmål om støtte til sikring af inventar, jfr. §§
16, stk. 2, og 17, stk. 1.
Stk. 6. Afgørelser i henhold til denne lov, hvorom Det
særlige Bygningssyn har udtalt sig, skal indeholde oplysninger om Det særlige
Bygningssyns indstilling.
Stk. 7. Det særlige Bygningssyn rådgiver i øvrigt
miljøministeren i bygningsbevaringsspørgsmål.
Kapitel 8
Fredningsstyrelsen m.v.
§ 24. Miljøministeren kan bemyndige
fredningsstyrelsen eller en tilsvarende institution under ministeriet til at
udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgang
til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter
stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.
§ 25. Fredningsstyrelsen yder faglig rådgivning og
anden bistand til miljøministeren og andre myndigheder i spørgsmål vedrørende
bygningsbevaring.
Stk. 2. Fredningsstyrelsen skal holde sig orienteret om
varetagelsen af bygningsbevaringsinteresserne i landets forskellige dele.
Styrelsen skal holde sig orienteret om den faglige viden på området og kan
iværksætte forsknings- og undersøgelsesprojekter af betydning for
bygningsbevaringsinteressernes varetagelse.
Stk. 3. Fredningsstyrelsen forestår vejlednings- og
informationsvirksomhed om bygningsbevaringsspørgsmål over for andre
myndigheder og private.
Stk. 4. Fredningsstyrelsen kan yde støtte til såvel
landsdækkende som lokale bevaringsforeningers virksomhed.
Kapitel 9
Forskellige bestemmelser
§ 26. Miljøministeren kan efter forhandling med de
berørte myndigheder m.v. fastsætte regler om, at visse kategorier af
bygninger, som tilhører staten, kommuner, kirker, præsteembeder og offentlige
stiftelser, ikke må nedrives eller afhændes til andre end de nævnte, uden at
miljøministeren har haft mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om
bygningens fredning efter § 3.
§ 27. Opdeling af fredede bygninger i ejerlejligheder
kan kun finde sted med miljøministerens samtykke. Samtykket kan gøres
betinget, herunder af fastsættelse af særlige bevaringsbestemmelser, jfr. §
15.
Stk. 2. Samtykke efter stk. 1 er ufornødent for fredede
bygninger, der kan opdeles efter ejerlejlighedslovens regler om ikke-fredede
bygninger.
§ 28. Betingelser, der knyttes til tilladelser i
henhold til loven er bindende for ejeren og indehavere af andre rettigheder
over ejendommen uden hensyn til, hvornår en sådan ret er stiftet. Betingelser
kan tinglyses på ejendommen.
§ 29. Tilladelser i henhold til loven bortfalder,
såfremt de ikke er udnyttet inden fem år fra meddelelsen.
§ 30. (Ophævet) (* 1)
§ 31. Tinglysningsdommeren skal give meddelelse, når
fredede bygninger skifter ejer.
§ 32. Miljøministeren eller den, han bemyndiger
hertil, har efter forudgående meddelelse mod forevisning af legitimation
adgang til offentlige og private bygninger for at tilvejebringe oplysninger
til brug for afgørelser i henhold til loven.
Stk. 2. Politiet yder om fornødent bistand til at opnå
en i henhold til stk. 1 hjemlet adgang til en bygning.
§ 32 a. Miljøministeren påser overholdelsen af denne
lov og af de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, samt af
fredningsbeslutninger og særlige bevaringsbestemmelser.
Stk. 2. Miljøministeren påser, at påbud og forbud efter
denne lov efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning
til miljøministeren, når kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt
forhold.
Stk. 4. Bliver miljøministeren opmærksom på et ulovligt
forhold, skal ministeren søge forholdet lovliggjort, medmindre der er tale om
forhold af ganske underordnet betydning.
§ 33. Det påhviler den til enhver tid værende ejer
eller bruger af en fredet bygning at berigtige forhold, som er i strid med
denne lov eller de i henhold til loven meddelte tilladelser eller særlige
bevaringsbestemmelser.
Stk. 2. Efterkommer ejeren eller brugeren ikke et af
miljøministeren meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold, kan det
ved dom pålægges ham inden en fastsat tidsfrist under tvang af fortløbende
bøder at berigtige forholdet.
Stk. 3. Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et
ulovligt forhold ikke efterkommes rettidigt og inddrivelse af tvangsbøder
ikke kan antages at føre til, at påbuddet efterkommes, kan miljøministeren
foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse på ejerens eller
brugerens bekostning.
Stk. 4. Når et af miljøministeren meddelt påbud om at
afhjælpe mangler, der frembyder fare for bygningens opretholdelse, ikke
efterkommes inden en af ministeren fastsat frist, kan ministeren uanset
reglerne i stk. 2 og 3 straks lade de pågældende arbejder udføre på ejerens
bekostning. Politiet yder om fornødent bistand hertil efter regler, der
fastsættes efter forhandling mellem miljøministeren og justitsministeren.
Stk. 5. Miljøministeren kan på ejerens bekostning lade
et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når
forholdet er berigtiget, skal miljøministeren lade påbuddet aflyse fra
tingbogen.
Kapitel 10
Straf
§ 34. Med bøde straffes den, der:
1) overtræder § 6, stk. 3, § 9, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, og § 14,
2) tilsidesætter bevaringsbestemmelser fastsat i medfør af § 15, jfr. §
16, stk. 3, og § 17, stk. 2,
3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse i henhold til
loven.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,
andelsselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges virksomheden
som sådan bødeansvar.
Kapitel 11
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 35. Loven træder i kraft den 1. januar 1980.
Stk. 2. Lov nr. 195 af 8. juni 1966 om bygningsfredning
ophæves.
Stk. 3. § 10 i lov nr. 195 af 8. juni 1966 om
bygningsfredning finder anvendelse på sager om tilladelse til nedrivning af
en fredet bygning, der verserer ved lovens ikrafttræden, såfremt ejeren af
den fredede bygning inden den 29. november 1978 har givet Det særlige
Bygningssyn meddelelse om, at han ønsker at nedrive bygningen.
Stk. 4. For fredninger i henhold til den hidtil
gældende lovgivning gælder reglerne i denne lov.
Stk. 5. Bestemmelser om påtaleret i forbindelse med
fredninger i henhold til den hidtil gældende lovgivning ophæves.
Stk. 6. De beføjelser, der er tillagt Det særlige
Bygningssyn ved bevaringsbestemmelser, -overenskomster, -deklarationer og
lignende samt ved konfirmerede fundatser for legater, fonde m.v., udøves af
fredningsstyrelsen, medmindre miljøministeren træffer anden bestemmelse.
Stk. 7. Tilladelser m.v., meddelt før lovens
ikrafttræden, bortfalder fem år efter ikrafttrædelsesdatoen, medmindre de på
et andet grundlag må anses for at være bortfaldet før dette tidspunkt.
Stk. 8. Uanset § 27, stk. 1, kan opdelingen i
ejerlejligheder anmeldes til tinglysningsdommeren inden udgangen af marts
måned 1980, såfremt ejeren inden den 29. november 1978 havde anmodet en
landinspektør om den til opdeling i ejerlejligheder fornødne attestation.
§ 36. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Ved lov nr. 132 af 31. marts 1982 er alene ændret § 35, stk. 9, der
ophæves i medfør af § 1 i lov nr. 164 af 27. april 1983.
I § 2 i lov nr. 164 af 27. april 1983 er bestemt følgende om
ikrafttrædelsen:
Den ændrede affattelse af § 22 samt ophævelsen af § 18, stk. 2 og § 35,
stk. 9, træder i kraft den 1. juli 1983.
Lov nr. 250 af 23. maj 1984 om ændring af forskellige miljø- og
planlægningslove, der, jfr. lovens § 8, ophæver § 30, indføjer § 32a, ændrer
§ 33, stk. 4 og indføjer § 33, stk. 5, indeholder følgende
ikraftttrædelsesbestemmelser:
§ 13
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1984.
Stk. 2. (* 2) Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 4,
nr. 1, § 5, nr. 1, § 7, nr. 5, og § 8, nr. 1 fastsættes af miljøministeren.
Miljøministeriet, den 10. februar 1986
Christian Christensen
/ Peter Skov
Officielle noter
(* 1) I henhold til ikrafttrædelsesbestemmelsen af § 8 nr. 1, i lov nr.
250 af 23. maj 1984 om ændring af forskellige miljø- og planlægningslove,
jfr. samme lovs § 13, stk. 2, der er gengivet bagest i denne bekendtgørelse
er § 30 ophævet den 15. august 1985 ved miljøministeriets bekendtgørelse nr.
362 af 22. juli 1985 om ophævelse af bestemmelser i forskellige planlægnings-
og fredningslove om tilbageholdelse af byggetilladelse efter byggeloven.
Tillæg 4 til Bygningsreglementet 1982, kap. 1.3 har til afløsning af bl.a.
denne bestemmelse fået følgende udformning:
»Kommunalbestyrelsen må ikke give byggetilladelse, før den har
konstateret, at byggeriet ikke er i strid med følgende anden lovgivning: By-
og landzonelov, kommuneplanlov, lov om sommerhuse og campering,
naturfredningslov, bygningsfredningslov, skovlov, sandflugtslov,
miljøbeskyttelseslov, vandforsyningslov, arbejdsmiljølov, lov om offentlige
veje, privatvejslov, sanerings- og byfornyelseslove, lov om midlertidig
boligregulering, lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger, lov om
varmeforsyning og brandlov.«
(* 2) jfr. note til § 30.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, ligningsloven og skattekontrolloven (Fredning af landskabsarkitektoniske værker, systematisk fredningsgennemgang, statslig overtagelse, fradrag for udgifter m.v.) Retsinformation · 17. december 2009
- Bekendtgørelse af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer Retsinformation · 20. marts 2018
- Skattefrie støttemidler fra forening til private grundejere Retsinformation · 6. november 2024
- 1987 LSF 179 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BYGNINGSFREDNING (KOMMUNAL REGISTRERING AF BYGNINGER MV.). Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til Lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (Ændrede retsvirkninger for visse fredede bygninger) Retsinformation · 5. oktober 2017
- 1996 LSF 166 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BYGNINGSFREDNING OG LOV OM PLANLÆGNING(OFFENTLIGHED I FREDNINGS- OG BEVARINGSARBEJDET OG STØTTE TIL FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER M.V.) Retsinformation · 13. juni 1997