Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af Lov om bygningsfredning (bygningsfrednngsloven)

Ikke gældende LBK nr 81 af 10/02/1986LovbekendtgørelseErhvervsministeriet8. marts 1986

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 41 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 22, Retsinformation 17, Vejdirektoratet 1, Landsskatteretten 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af Lov om bygningsfredning

(bygningsfrednngsloven)

Herved bekendtgøres lov nr. 213 af 23. maj 1979 om

bygningsfredning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 359 af 18. juli 1983, med de

ændringer, der følger af lov nr. 250 af 23. maj 1984.

Kapitel 1

Formål og område

§ 1. Loven har til formål at værne landets ældre

bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder

bygninger, der belyser bolig-, arbejds- og produktionsvilkår og andre

væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

Stk. 2. Ved lovens administration skal der lægges vægt

på, at de bygninger, der værnes, får en hensigtsmæssig funktion, der under

hensyntagen til bygningernes særlige karakter tjener til deres opretholdelse

på længere sigt.

Stk. 3. Til fremme af lovens formål skal

bygningsfredningsmyndighederne yde vejledning med henblik på at sikre, at

bygningsbevaringsinteresserne tilgodeses i administrationen af

kommuneplanloven, saneringsloven og tilsvarende lovgivning.

§ 2. Hvad der i denne lov bestemmes om bygninger,

gælder også bygningsværker, bygningsdele og lignende samt de i § 3, stk. 2,

nævnte bygningsomgivelser.

Kapitel 2

Fredning

§ 3. Miljøministeren kan frede bygninger af væsentlig

arkitektonisk eller kulturhistorisk værd, som er over 100 år gamle. Uanset

deres alder kan bygninger dog fredes, når det er begrundet i deres

fremragende værdi eller i andre særlige omstændigheder.

Stk. 2. I det omfang en bygnings umiddelbare omgivelser

i form af gårdsrum, pladser, fortove, haver, parkanlæg og lignende er en del

Læs alt

af den samlede beskyttelsesværdige helhed, kan fredningen omfatte sådanne

omgivelser.

§ 4. Bygninger opført før år 1536 er uden særlig

beslutning fredet efter denne lov.

Stk. 2. Miljøministeren kan begære en meddelelse om, at

en bygning er opført før år 1536, tinglyst på den pågældende ejendom.

§ 5. §§ 3 og 4 gælder ikke for kirkebygninger,

sålænge de er omfattet af lovgivningen om folkekirken.

§ 6. Forinden miljøministeren træffer beslutning om

fredning, skal han skriftligt underrette:

1) bygningens ejer og bruger,

2) kommunalbestyrelsen,

3) amtsmuseumsrådet og

4) de foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold, som har interesse

i bevaringsspørgsmål, og som over for miljøministeren har fremsat skriftlig

anmodning om at blive holdt underrettet om fredninger.

Stk. 2. I underretningen fastsættes en frist på mindst

tre måneder for indsendelse af bemærkninger til fredningen.

Stk. 3. Fra det tidspunkt, den i stk. 1 nævnte

underretning er kommet frem, må der ikke foretages noget, som strider mod den

påtænkte fredning.

§ 7. Efter udløbet af fristen efter § 6, stk. 2,

beslutter ministeren inden tre måneder, om bygningen skal fredes.

Stk. 2. De i § 6, stk. 1 nævnte personer, myndigheder

m.v. underrettes om miljøministerens afgørelse.

Stk. 3. Fredningen skal respekteres af alle indehavere

af rettigheder over ejendommen, uanset hvornår rettigheden er stiftet.

Fredningen tinglyses på ejendommen på miljøministerens begæring. Er den

fredede bygning beliggende på et umatrikuleret areal, træder en

offentliggørelse af fredningen i Statstidende i stedet for en tinglysning.

§ 8. Miljøministeren kan ændre omfanget af en

fredning.

Stk. 2. Miljøministeren kan i særlige tilfælde ophæve

en fredning.

Stk. 3. § 6, stk. 1 og 2, og § 7 finder tilsvarende

anvendelse.

Kapitel 3

Fredningens retsvirkninger

§ 9. En fredet bygning skal af ejeren eller brugeren

holdes i forsvarlig stand, herunder tæt på tag og fag.

§ 10. Alle bygningsarbejder vedrørende en fredet

bygning kræver tilladelse fra miljøministeren, hvis arbejderne går ud over

almindelig vedligeholdelse. Det samme gælder opsætning af lysinstallationer

og lignende samt skiltning på facader herunder tagflader.

Stk. 2. Ansøgninger om tilladelser efter stk. 1 skal

være ledsaget af de nødvendige planer, tegninger og beskrivelser til

forståelse af projektet. Tilladelse kan gøres betinget af gennemførelse af

foranstaltninger, som ikke er omfattet af ansøgningen.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om

indholdet af ansøgninger om tilladelse efter stk. 1 samt om, at ansøgninger

skal indsendes gennem kommunalbestyrelsen.

Stk. 4. Såfremt der ikke inden tre måneder af

miljøministeren er taget stilling til en ansøgning om tilladelse efter stk.

1, kan de af ansøgningen omfattede arbejder iværksættes.

§ 11. Nedrivning af en fredet bygning kræver

tilladelse af miljøministeren.

Stk. 2. Til vurdering af en ansøgning efter stk. 1 kan

miljøministeren kræve oplysninger om formålet med nedrivningen og om den

fremtidige anvendelse af den pågældende ejendom. Miljøministeren kan afslå at

behandle ansøgningen, hvis de tilladelser, der i henhold til anden lovgivning

er nødvendige for en nedrivning, ikke foreligger.

Stk. 3. En nedrivningstilladelse kan gøres betinget.

Stk. 4. § 6, stk. 1 og 2, og § 7 finder tilsvarende

anvendelse.

§ 12. Nægtes tilladelse til nedrivning, kan ejeren

forlange ejendommen overtaget af staten mod erstatning.

Stk. 2. Overtagelsespligten efter stk. 1 påhviler dog

kun staten, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens

afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en lignende

beliggenhed og benyttelse, men som ikke er omfattet af nedrivningsforbud.

Stk. 3. Kan der ikke mellem miljøministeren og ejeren

opnås enighed om statens overtagelse af ejendommen eller om vilkårene herfor,

afgør taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje spørgsmålet om

berettigelsen af ejerens krav efter stk. 1, jfr. stk. 2, og fastsætter

erstatning for statens overtagelse af ejendommen. Om sagens behandling for

taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og udbetaling finder

§§ 52-56, 63-64 og 66-67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Spørgsmål, der kan afgøres af

taksationsmyndighederne, jfr. stk. 3, kan ikke indbringes for domstolene, før

overtaksationskommissionens afgørelse foreligger.

Stk. 5. Søgsmål til prøvelse af

overtaksationskommissionens afgørelse skal anlægges inden 8 uger efter, at

afgørelsen er meddelt pågældende. Retssag anlægges ved den ret, under hvilken

ejendommen er beliggende, og behandles i første instans ved landsret.

§ 13. Påhviler der staten en overtagelsespligt, men

tilkendegiver miljøministeren ikke at ville overtage ejendommen, meddeles

dette ejeren, der herefter uanset § 11 kan nedrive den fredede bygning.

Stk. 2. § 12, stk. 1, gælder ikke for fredede

bygninger, der tilhører eller efter lovens ikrafttræden har tilhørt staten,

kommuner, kirker, præsteembeder eller offentlige stiftelser.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at de

i stk. 2 nævnte ejere forud for overdragelse af en fredet bygning skal lade

tinglyse en meddelelse om, at lovens § 12, stk. 1, ikke gælder for

ejendommen.

§ 14. Ved brandskade eller anden væsentlig skade på

en fredet bygning skal ejeren søge om tilladelse til istandsættelse af

bygningen efter § 10 eller søge om tilladelse til nedrivning af denne, jfr.

§11.

§ 15. Miljøministeren kan efter aftale med

vedkommende ejer fastsætte særlige bevaringsbestemmelser for en fredet

bygning, herunder om at bygningen ikke skal være omfattet af reglen i § 12,

stk. 1.

Stk. 2. Bestemmelser efter stk. 1 skal tinglyses og

skal herefter respekteres af alle indehavere af rettigheder over ejendommen,

uanset hvornår rettigheden er stiftet.

Kapitel 4

Støttevirksomhed

§ 16. Miljøministeren kan yde økonomisk støtte til

bygningsarbejder på fredede bygninger. Støtten kan ydes i form af tilskud,

sagkyndig bistand, projektudarbejdelse eller materialer.

Stk. 2. Miljøministeren kan med de bevilgende

myndigheders godkendelse yde støtte til sikring af inventar i fredede

bygninger, der ikke er omfattet af fredningen i henhold til § 3, såfremt

inventaret er af betydning for den kulturhistoriske helhed eller har en

særlig tilknytning til den pågældende bygning.

Stk. 3. Støtte kan gøres betinget, herunder af

fastsættelse og tinglysning af særlige bevaringsbestemmelser, jfr. § 15.

Kapitel 5

Statens bygningsfredningsfond

§ 17. Statens Bygningsfredningsfond medvirker ved

løsningen af særlige frednings- og bevaringsopgaver efter indstilling fra

miljøministeren. Fondet kan således yde lån, købe, forvalte og sælge fast

ejendom, erhverve begrænsede rettigheder i sådanne og modtage og forvalte

gaver og arv, herunder i form af kontante beløb. Fondets virksomhed kan også

omfatte bygninger, der, uanset de ikke er fredede, må anses for

bevaringsværdige, jfr. § 1. Fondet kan yde støtte til sikring af inventar i

fredede og bevaringsværdige bygninger.

Stk. 2. Støtte fra Statens Bygningsfredningsfond kan

gøres betinget, herunder af fastsættelse og tinglysning af særlige

bevaringsbestemmelser, jfr. § 15.

§ 18. Midlerne til Statens Bygningsfredningsfond

tilvejebringes gennem årlige statstilskud, som andrager 5 mill. kr., der står

til fondets rådighed, således at ikke anvendte beløb overføres til det

følgende finansår.

§ 19. Statens Bygningsfredningsfond administreres af

en af miljøministeren beskikket bestyrelse bestående af formanden for og

yderligere et medlem af Det særlige Bygningssyn, en repræsentant for

finansministeriet, en repræsentant for boligministeriet, en repræsentant for

statsskattedirektoratet, en repræsentant udpeget af Københavns kommune,

Frederiksberg kommune og Kommunernes Landsforening i fællesskab samt en af

miljøministeren udpeget formand.

Stk. 2. Beretning om fondets virksomhed samt

årsregnskab afgives hvert år til folketinget.

Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte en

forretningsorden for Statens Bygningsfredningsfond. I forretningsordenen kan

fastsættes nærmere regler til supplering af § 17, stk. 1.

Kapitel 6

Registrering og planlægning

§ 20. Miljøministeren indsamler oplysninger og

foretager registreringer til brug ved varetagelsen af de i § 1 nævnte formål.

Stk. 2. Miljøministeren udarbejder sammenfattende

oversigter over bygningsbevaringsinteresserne.

§ 21. Miljøministeren kan udarbejde vejledninger for

varetagelsen af de i § 1 nævnte interesser i den kommunale planlægning.

Stk. 2. Miljøministeren kan udarbejde forslag til

bevaringsbestemmelser, der kan indgå i den kommunale planlægning i medfør af

kommuneplanloven.

Kapitel 7

Det særlige Bygningssyn

§ 22. Det særlige Bygningssyn består af indtil 12

medlemmer, der beskikkes af miljøministeren.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter nærmere regler om,

hvem der er indstillingsberettiget til Det særlige Bygningssyn, herunder om

indstilling af suppleanter samt om Det særlige Bygningssyns virksomhed.

Stk. 3. Formanden for Det særlige Bygningssyn beskikkes

af miljøministeren blandt medlemmerne.

Stk. 4. Beskikkelserne gælder for 4 år.

§ 23. Miljøministeren skal forlægge alle forslag om

fredninger, jfr. § 3, og om ændringer af en frednings omfang, jfr. § 8, stk.

1, for Det særlige Bygningssyn til udtalelse. En bygning kan kun fredes, og

omfanget af en fredning kan kun ændres, såfremt Bygningssynet afgiver

indstilling herom. Bygningssynets indstilling skal så vidt muligt foreligge,

forinden der sker underretning efter § 6, stk. 1.

Stk. 2. Miljøministeren skal forelægge alle ansøgninger

om nedrivning af en fredet bygning for Det særlige Bygningssyn til udtalelse,

jfr. § 11. Miljøministeren kan ikke meddele tilladelse til nedrivning mod Det

særlige Bygningssyns indstilling. Bygningssynets indstilling skal foreligge,

forinden der sker underretning efter § 6, stk. 1.

Stk. 3. Miljøministeren indhenter en udtalelse fra Det

særlige Bygningssyn om ophævelse af fredninger, jfr. § 8, stk. 2.

Stk. 4. Miljøministeren skal forelægge ansøgninger om

bygningsarbejder, jfr. § 10, for Det særlige Bygningssyn til udtalelse.

Stk. 5. Miljøministeren indhenter en udtalelse fra Det

særlige Bygningssyn i spørgsmål om støtte til sikring af inventar, jfr. §§

16, stk. 2, og 17, stk. 1.

Stk. 6. Afgørelser i henhold til denne lov, hvorom Det

særlige Bygningssyn har udtalt sig, skal indeholde oplysninger om Det særlige

Bygningssyns indstilling.

Stk. 7. Det særlige Bygningssyn rådgiver i øvrigt

miljøministeren i bygningsbevaringsspørgsmål.

Kapitel 8

Fredningsstyrelsen m.v.

§ 24. Miljøministeren kan bemyndige

fredningsstyrelsen eller en tilsvarende institution under ministeriet til at

udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgang

til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelser efter

stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 25. Fredningsstyrelsen yder faglig rådgivning og

anden bistand til miljøministeren og andre myndigheder i spørgsmål vedrørende

bygningsbevaring.

Stk. 2. Fredningsstyrelsen skal holde sig orienteret om

varetagelsen af bygningsbevaringsinteresserne i landets forskellige dele.

Styrelsen skal holde sig orienteret om den faglige viden på området og kan

iværksætte forsknings- og undersøgelsesprojekter af betydning for

bygningsbevaringsinteressernes varetagelse.

Stk. 3. Fredningsstyrelsen forestår vejlednings- og

informationsvirksomhed om bygningsbevaringsspørgsmål over for andre

myndigheder og private.

Stk. 4. Fredningsstyrelsen kan yde støtte til såvel

landsdækkende som lokale bevaringsforeningers virksomhed.

Kapitel 9

Forskellige bestemmelser

§ 26. Miljøministeren kan efter forhandling med de

berørte myndigheder m.v. fastsætte regler om, at visse kategorier af

bygninger, som tilhører staten, kommuner, kirker, præsteembeder og offentlige

stiftelser, ikke må nedrives eller afhændes til andre end de nævnte, uden at

miljøministeren har haft mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om

bygningens fredning efter § 3.

§ 27. Opdeling af fredede bygninger i ejerlejligheder

kan kun finde sted med miljøministerens samtykke. Samtykket kan gøres

betinget, herunder af fastsættelse af særlige bevaringsbestemmelser, jfr. §

15.

Stk. 2. Samtykke efter stk. 1 er ufornødent for fredede

bygninger, der kan opdeles efter ejerlejlighedslovens regler om ikke-fredede

bygninger.

§ 28. Betingelser, der knyttes til tilladelser i

henhold til loven er bindende for ejeren og indehavere af andre rettigheder

over ejendommen uden hensyn til, hvornår en sådan ret er stiftet. Betingelser

kan tinglyses på ejendommen.

§ 29. Tilladelser i henhold til loven bortfalder,

såfremt de ikke er udnyttet inden fem år fra meddelelsen.

§ 30. (Ophævet) (* 1)

§ 31. Tinglysningsdommeren skal give meddelelse, når

fredede bygninger skifter ejer.

§ 32. Miljøministeren eller den, han bemyndiger

hertil, har efter forudgående meddelelse mod forevisning af legitimation

adgang til offentlige og private bygninger for at tilvejebringe oplysninger

til brug for afgørelser i henhold til loven.

Stk. 2. Politiet yder om fornødent bistand til at opnå

en i henhold til stk. 1 hjemlet adgang til en bygning.

§ 32 a. Miljøministeren påser overholdelsen af denne

lov og af de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, samt af

fredningsbeslutninger og særlige bevaringsbestemmelser.

Stk. 2. Miljøministeren påser, at påbud og forbud efter

denne lov efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning

til miljøministeren, når kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt

forhold.

Stk. 4. Bliver miljøministeren opmærksom på et ulovligt

forhold, skal ministeren søge forholdet lovliggjort, medmindre der er tale om

forhold af ganske underordnet betydning.

§ 33. Det påhviler den til enhver tid værende ejer

eller bruger af en fredet bygning at berigtige forhold, som er i strid med

denne lov eller de i henhold til loven meddelte tilladelser eller særlige

bevaringsbestemmelser.

Stk. 2. Efterkommer ejeren eller brugeren ikke et af

miljøministeren meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold, kan det

ved dom pålægges ham inden en fastsat tidsfrist under tvang af fortløbende

bøder at berigtige forholdet.

Stk. 3. Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et

ulovligt forhold ikke efterkommes rettidigt og inddrivelse af tvangsbøder

ikke kan antages at føre til, at påbuddet efterkommes, kan miljøministeren

foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse på ejerens eller

brugerens bekostning.

Stk. 4. Når et af miljøministeren meddelt påbud om at

afhjælpe mangler, der frembyder fare for bygningens opretholdelse, ikke

efterkommes inden en af ministeren fastsat frist, kan ministeren uanset

reglerne i stk. 2 og 3 straks lade de pågældende arbejder udføre på ejerens

bekostning. Politiet yder om fornødent bistand hertil efter regler, der

fastsættes efter forhandling mellem miljøministeren og justitsministeren.

Stk. 5. Miljøministeren kan på ejerens bekostning lade

et påbud om at berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når

forholdet er berigtiget, skal miljøministeren lade påbuddet aflyse fra

tingbogen.

Kapitel 10

Straf

§ 34. Med bøde straffes den, der:

1) overtræder § 6, stk. 3, § 9, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, og § 14,

2) tilsidesætter bevaringsbestemmelser fastsat i medfør af § 15, jfr. §

16, stk. 3, og § 17, stk. 2,

3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse i henhold til

loven.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab,

andelsselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges virksomheden

som sådan bødeansvar.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 35. Loven træder i kraft den 1. januar 1980.

Stk. 2. Lov nr. 195 af 8. juni 1966 om bygningsfredning

ophæves.

Stk. 3. § 10 i lov nr. 195 af 8. juni 1966 om

bygningsfredning finder anvendelse på sager om tilladelse til nedrivning af

en fredet bygning, der verserer ved lovens ikrafttræden, såfremt ejeren af

den fredede bygning inden den 29. november 1978 har givet Det særlige

Bygningssyn meddelelse om, at han ønsker at nedrive bygningen.

Stk. 4. For fredninger i henhold til den hidtil

gældende lovgivning gælder reglerne i denne lov.

Stk. 5. Bestemmelser om påtaleret i forbindelse med

fredninger i henhold til den hidtil gældende lovgivning ophæves.

Stk. 6. De beføjelser, der er tillagt Det særlige

Bygningssyn ved bevaringsbestemmelser, -overenskomster, -deklarationer og

lignende samt ved konfirmerede fundatser for legater, fonde m.v., udøves af

fredningsstyrelsen, medmindre miljøministeren træffer anden bestemmelse.

Stk. 7. Tilladelser m.v., meddelt før lovens

ikrafttræden, bortfalder fem år efter ikrafttrædelsesdatoen, medmindre de på

et andet grundlag må anses for at være bortfaldet før dette tidspunkt.

Stk. 8. Uanset § 27, stk. 1, kan opdelingen i

ejerlejligheder anmeldes til tinglysningsdommeren inden udgangen af marts

måned 1980, såfremt ejeren inden den 29. november 1978 havde anmodet en

landinspektør om den til opdeling i ejerlejligheder fornødne attestation.

§ 36. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Ved lov nr. 132 af 31. marts 1982 er alene ændret § 35, stk. 9, der

ophæves i medfør af § 1 i lov nr. 164 af 27. april 1983.

I § 2 i lov nr. 164 af 27. april 1983 er bestemt følgende om

ikrafttrædelsen:

Den ændrede affattelse af § 22 samt ophævelsen af § 18, stk. 2 og § 35,

stk. 9, træder i kraft den 1. juli 1983.

Lov nr. 250 af 23. maj 1984 om ændring af forskellige miljø- og

planlægningslove, der, jfr. lovens § 8, ophæver § 30, indføjer § 32a, ændrer

§ 33, stk. 4 og indføjer § 33, stk. 5, indeholder følgende

ikraftttrædelsesbestemmelser:

§ 13

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1984.

Stk. 2. (* 2) Tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 4,

nr. 1, § 5, nr. 1, § 7, nr. 5, og § 8, nr. 1 fastsættes af miljøministeren.

Miljøministeriet, den 10. februar 1986

Christian Christensen

/ Peter Skov

Officielle noter

(* 1) I henhold til ikrafttrædelsesbestemmelsen af § 8 nr. 1, i lov nr.

250 af 23. maj 1984 om ændring af forskellige miljø- og planlægningslove,

jfr. samme lovs § 13, stk. 2, der er gengivet bagest i denne bekendtgørelse

er § 30 ophævet den 15. august 1985 ved miljøministeriets bekendtgørelse nr.

362 af 22. juli 1985 om ophævelse af bestemmelser i forskellige planlægnings-

og fredningslove om tilbageholdelse af byggetilladelse efter byggeloven.

Tillæg 4 til Bygningsreglementet 1982, kap. 1.3 har til afløsning af bl.a.

denne bestemmelse fået følgende udformning:

»Kommunalbestyrelsen må ikke give byggetilladelse, før den har

konstateret, at byggeriet ikke er i strid med følgende anden lovgivning: By-

og landzonelov, kommuneplanlov, lov om sommerhuse og campering,

naturfredningslov, bygningsfredningslov, skovlov, sandflugtslov,

miljøbeskyttelseslov, vandforsyningslov, arbejdsmiljølov, lov om offentlige

veje, privatvejslov, sanerings- og byfornyelseslove, lov om midlertidig

boligregulering, lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger, lov om

varmeforsyning og brandlov.«

(* 2) jfr. note til § 30.

Lignende dokumenter