Spring til indhold

Retsinformation

Hjemmeservice

AFG nr 19223 af 08/01/1999AfgørelseErhvervsministeriet16. maj 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Hjemmeservice

Advokat A har på vegne af K ved (navn) klaget over,

at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse af 9. september 1998 (j.nr.

16046949) har truffet afgørelse om, at K skal tilbagebetale udbetalte

bidrag og udelukkes fra hjemmeserviceordningen, jfr. lov om hjemmeservice §

6, stk. 2 og § 7, stk. 1, nr. 1.

Sagens omstændigheder:

K blev optaget under hjemmeserviceordningen i februar 1995

under den da gældende forsøgsordning, jfr. lov nr. 455 af 30.

juni 1993. Den 1. januar 1997 trådte den ny lov om hjemmeservice, lov

nr. 463 af 12. juni 1996, i kraft. Ved ansøgning udfærdiget af

3. november 1996 søgte K ved (navn) om optagelse under den ny ordning.

I ansøgningens rubrik "Hvilke ydelser leverer virksomheden?" er sat X

ved "1. Indkøb af dagligvarer" og ved § 2. Rengøring". Efter

indstilling fra X Kommune blev virksomheden optaget under ordningen af

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 4. december 1996 med virkning fra 1.

januar 1997.

Den 1. november 1996 sendte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

et informationsbrev om den ny ordning ud til alle hjemmeservicevirksomheder

under den gamle ordning. Af informationen fremgik blandt andet, at

"Indkøb af dagligvarer for den enkelte

forbruger/husstand er omfattet af den ny HjemmeService-ordning, men ikke

indkøb og distribution af dagligvarer til flere husstande."

Endvidere afholdt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

informationsmøder om den nye ordning over hele landet for

hjemmeservicevirksomhederne.

I et svar af 16. januar 1997 på en henvendelse af

11. november 1996 fra klager gjorde daværende erhvervsminister Jan

Trøjborg klager opmærksom på blandt andet:

"Det er fortsat således, at indkøb af

Læs alt

dagligvarer for den enkelte husstand er omfattet i den nye ordning, men

derimod ikke indkøb og distribution af dagligvarer til flere husstande

ad gangen. Det sidste skyldes, at det ikke er normalt, at forbrugere

indkøber dagligvarer til andre end husstanden."

Efter aftale med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen aflagde

Revisionsfirmaet B kontrolbesøg hos klageren den 24. marts 1998. Af

revisionsfirmaets besøgsrapport fremgår blandt andet:

"...

2 VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE

K er et enkeltmandsfirma, der drives af (navn) og hans

ægtefælle. Virksomheden blev etableret i 1995 og har været

tilknyttet hjemmeserviceordningen siden denne blev etableret.

Frem til og med 31. december 1997 har virksomhedens

revisor foretaget bogføringen. Revisor udfører bogføring

på baggrund af kassekladde, der udarbejdes af ejerens

ægtefælle.

Fakturering sker manuelt fra virksomheden. Fakturering

sker efter hver vareudbringning. Fakturaen indeholder kun den del der

vedrører vareudbringning. Dette er f.eks. gjort således:

Vareudbringning

142

Hjemmeservice tilskud

71

Kundens andel af

udbringning

71

Registrering af varesalget sker på kasseapparat.

Kunderne modtager en rabat for varerne, der omtrent svarer til den del, som

kunden skal betale for vareudbringningen. Et eksempel på dette er

følgende:

Køb af varer ifølge kassebon:

300

Rabat

(71)

Pris for varer efter rabat

229

Kundens andel af udbringning

71

Kundens pris for varer og

udbringning, i alt

300

...

Dette medfører, at virksomheden sælger varer

til under indkøbspris, da rabatten overstiger avancen på

varesalget. Vi har fået oplyst, at dette er gjort i 1997 som en slags

introduktions rabat for at oparbejde et tilstrækkeligt kundegrundlag.

Vi har fået oplyst, at virksomheden vil ændre dette fra dags

dato, således at salg af varer sker til en pris, der er højere

end indkøbsprisen.

Fakturanummer, bruttobeløb for vareudbringning og

nettobeløb anføres manuelt på servicegirokortet. Cpr.nr.

anføres af kunden eller af en hjemmehjælper. Virksomheden

modtager kontant betaling for såvel varer som for kundens andel af

udbringning i forbindelse med vareleveringen (kr. 229 og kr. 71).

Virksomheden foretager selv indbetaling af servicegirokort (kr. 71).

3 NØGLETALSANALYSE

Nedenstående opstilling er en

nøgletalsanalyse for K for årene 1995-97. I bilag 1 er anbragt

regnskabsopstilling for årene 1995-97, samt definition af

nøgletal.

Nøgletal:

1997

1996

1995

Hjemmeserviceomsætning

531.654

413.250

353.000

Anden omsætning

(Primært varesalg)

536.616

562.223

421.000

Vareforbrug

749.133

627.501

463.000

Dækningsbidrag

319.137

347.972

311.000

Timesats til fakturering af

kunder

Antal medarbejdere

0

Omregnet til fuldtids-

beskæftigede

1

Omsætning pr. ansat

1.068.270

975.473

774.000

Salgsomk. pr. ansat

-5.755

-2.789

-5.000

Befordring pr. ansat

-82.928

-87.396

-64.000

Adm.omk. pr. ansat

-42.471

-38.955

-28.000

Note: Tal for 1997 er foreløbige da der ikke

foreligger endeligt regnskab. 1995 og 1996 tal er beregnet udfra

skattemæssig opgørelse for 1995 og 1996.

4 MEDARBEJDER FORHOLD

Virksomheden beskæftiger ejeren af virksomheden,

ejerens ægtefælle medhjælper i begrænset omfang.

Virksomheden har omkring 200 kunder og der udføres primært

varesalg og udbringning. De varer der leveres, aftales telefonisk. Dette

gøres som regel ved, at kunden bestiller varer den ene dag og

udbringer den efterfølgende dag. Det aftales nærmere med kunden

hvordan og hvornår levering skal foregå.

...

8 SÆRSKILT REGNSKAB

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som et led i

indsatsen for at lette virksomhedernes administrative byrder besluttet, at

virksomheder under hjemmeserviceordningen ikke fremover skal indsende et

særskilt regnskab for hjemmeserviceaktiviteten.

Det anbefales som værende en god ide, at

virksomheden registrerer indtægter og omkostninger separat for de

enkelte aktiviteter. Dette gør det muligt at vurdere

lønsomheden for de enkelte aktiviteter.

9 KONTROL AF TILSKUDSBERETTIGET ARBEJDE

Vi har set følgende fakturaer som er udvalgt

tilfældigt på baggrund af modtaget liste fra E&S over

udbetalt tilskud fra februar 1997 til februar 1998:

Faktura

Kunde

Cpr.nr.

Beløb

Bidrag

Moms

Arbejde

Udført

arbejde

Betaling

Udb.

Tilsk.

21

NN

xx

284

142

56,8

1

03-01-97

15-01-97

03-02-97

178

-

-

142

71

28,4

1

14-01-97

17-01-97

03-02-97

519

-

-

212

106

42,4

1

08-02-97

12-02-97

18-02-97

...

...

...

...

...

...

...

...

(skemaet fortsætter)

9.1 Kommentarer og opfølgningstidspunkter

9.1.1 Kommentarer

Forholdet omkring rabat på varesalg som det er

nævnt i afsnit 2 kræver en yderligere analyse.

...

Vi har konstateret, at der er en række fakturanumre

der er registreret mere end en gang, hvilket kræver en yderligere

analyse.

Der anføres ikke altid på fakturaen, hvilken

dag varerne er leveret ligesom, der heller ikke altid anføres, at det

udførte arbejde er udbringning af varer. Det medfører, at det

ikke er muligt at se, at der er leveret varer for den pågældende

dag.

Det er ikke muligt at følge sporet fra den enkelte

kassebon til den faktura, der vedrører udbringning af de

pågældende varer. Dette er en overtrædelse af

bogføringsbekendtgørelsen.

9.1.2 Opfølgningspunkter

Rabat på salg af varer, der medfører at varer

sælges under indkøbspris kan være et indirekte bidrag til

kundens køb af varer. I henhold til lov om hjemmeservice er det ikke

tilladt, at der ydes tilskud til varer og materialer. Der bør

foretages en nøjere gennemgang af dette forhold ligesom det bør

undersøges om, det er et generelt problem for branchen.

Der bør følges op på hvorfor ikke alle

fakturaer udfyldes korrekt med navn, dato for det udførte arbejde og

type. I henhold til lov om hjemmeservice skal faktura indeholde angivelse af

navn samt type og dato for det udførte arbejde.

Den enkelte faktura vedrørende udbringning skal

kunne spores til salg af de varer, der bringes ud. En måde at

løse dette på vil være at fastsætte en kopi af den

pågældende kassebon på fakturaen. I henhold til momsloven

og bogføringsbekendtgørelsen skal der være et

transaktionsspor, der gør det muligt at følge alle

registreringer til årsregnskabet, samt kunne opløse

årsregnskabets tal i de registreringer, de er sammensat af.

..."

Som opfølgning på revisionsfirmaets

kontrolbesøg aflagde Erhvervs- og Selskabsstyrelsen selv besøg

hos klager den 14. august 1998. Om besøget har Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen i den af ankenævnet indhentede redegørelse af

24. november 1998 (se senere) oplyst:

"Som opfølgning på revisionsrapporten

besøgte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 14. august K og hustru for

at drøfte virksomhedens forretningsgrundlag og

spørgsmålet om rabatter på de indkøbte varer.

Det blev oplyst under besøget, at (navn) tre

formiddage om ugen modtager ordrer fra sine 200 faste kunder på

levering af dagligvarer. Han indkøber alle de bestilte varer samme

dag, primært i lavprisvarehuse. Dagen efter kører han med sin

varevogn rundt og distribuerer varerne til kunderne.

Det fremgik endvidere af besøget og af fremviste

regnskaber, at K har haft et tab på vareindkøb på i alt

ca. 264.000 kr. fra den 1. januar 1997 til og med 1. kvartal 1998. Varerne er

i 1997 solgt til i gennemsnit 28,4% under indkøbspris, mens de i 1.

kvartal 1998 er solgt til 24,7% under indkøbsprisen. Tabet er

indvundet ved at overvælte priserne på hjemmeserviceydelsen, som

staten yder 50% tilskud til.

Efter besøget fra revisionsfirmaet den 24. marts

stoppede K stort set med at sælge varer til under indkøbspris.

Det har betydet, at tilskuddet til virksomhedens hjemmeservice er reduceret

med 52,6% fra 1. til 2. kvartal af 1998, selv om omsætningen i samme

periode er steget med 14,5%.

Statstilskuddet til varer skønnes i alt at have

udgjort 329.798,85 kr. siden den 1. januar 1997."

Den 9. september 1998 traf Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

den påklagede afgørelse, der lyder således:

"...

De og Deres virksomhed har haft besøg dels af

revisionsfirmaet B den 24. marts 1998, dels af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

den 14. august 1998.

Ved disse besøg har man konstateret, at Deres

virksomhed tilbyder indkøb af dagligvarer med tilskud under

hjemmeservice-ordningen.

Efter det oplyste fungerer Deres virksomhed overordnet

på den måde, at kunderne kan ringe til Dem mandag, onsdag og

fredag formiddag. Samme eftermiddag indkøber De de bestilte varer i

forskellige butikker og kører dem den efterfølgende dag ud til

kunderne.

Deres forretning er således efter styrelsens

opfattelse baseret på indkøb og distribution af varer til flere

husstande ad gangen.

Ved vedtagelsen af lov nr. 463 om hjemmeservice, som

trådte i kraft den 1. januar 1997, er det i lovbemærkningerne

lagt til grund, at kun indkøb af dagligvarer for den enkelte

forbruger/husstand er omfattet af ordningen. Derimod er indkøb og

distribution af dagligvarer til flere husstande ikke omfattet af

ordningen.

Denne bestemmelse er også omtalt i et

informationsbrev fra den 1. november 1996, som blev fremsendt til alle

eksisterende hjemmeservicevirksomheder, herunder til Deres.

Endvidere har De modtaget et brev fra erhvervsministeren,

dateret den 16. januar 1997, som svar på et brev, De har sendt til den

daværende erhvervsminister Mimi Jacobsen. Heri gøres De explicit

opmærksom på ændringen vedrørende indkøb af

dagligvarer, og at Deres virksomhed derfor skal tilpasses de nye

vilkår.

Samtidig fremgår det af Deres oplysninger til

revisionsfirmaet B og til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og af Deres

regnskaber, at De som en del af Deres prispolitik har videresolgt

indkøbte varer til under indkøbspris, men fået

dækket dette underskud gennem Deres hjemmeservice-omsætning.

Kunderne har derfor i en række tilfælde reelt ikke betalt for en

hjemmeservice-ydelse. Det betyder, at en del af det udbetalte statstilskud

har været et tilskud til varekøb. Dette er i strid med

hjemmeservice-lovens § 3, stk. 2, hvorefter tilskud til materialer ikke er

bidragsberettiget.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skønner, at

tilskuddet til materialer siden den 1. januar 1997 har udgjort 329.798,85

kr., jf. vedlagte opgørelse, der tager udgangspunkt i, at De som

hjemmeservice-firma udelukkende har udført indkøb af

dagligvarer som ydelse, og ikke ved siden af har drevet

købmandsforretning.

De har således modtaget tilskud til en ydelse, der

ikke er tilskudsberettiget i henhold til lov om hjemmeservice. Det skyldes

dels, at indkøb og distribution af dagligvarer til flere husstande ad

gangen ikke har været en tilskudsberettiget ydelse siden den 1. januar

1997, dels at der i betydeligt omfang er ydet tilskud til varekøb.

Med hjemmel i lovens § 6, stk. 2, pålægges De

at tilbagebetale de bidrag, Deres virksomhed uretmæssigt har fået

udbetalt.

Beløbet udgør pr. d.d. 505.895 kr., svarende

til de udbetalte tilskudsbeløb siden den 1. januar 1997. Dette

beløb er det samlede udbetalte tilskud og således ikke kun den

del af tilskuddet, som styrelsen skønner har været tilskud til

varekøb.

Samtidig udelukkes De med virkning fra d.d. fra

hjemmeserviceordningen med hjemmel i § 7, stk. 1, nr. 1 i lov om

hjemmeservice, hvorefter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan udelukke en

virksomhed og dens ejer, hvis virksomheden pålægges at

tilbagebetale bidrag, som virksomheden uretmæssigt har fået

udbetalt.

Der er her ikke taget stilling til et eventuelt krav i

forbindelse med, at De som en del af Deres prispolitik har solgt

indkøbte varer til under indkøbspris under

forsøgsordningen.

..."

Over for ankenævnet har klagers advokat gjort

gældende, at der hverken er grundlag for at udelukke klager fra

hjemmeserviceordningen eller at kræve udbetalt tilskud tilbagebetalt.

Til støtte herfor er anført, at det af lovens § 2, stk. 1, nr.

1, fremgår at "indkøb af dagligvarer" er omfattet af ordningen.

Klagers virksomhed har netop bestået i indkøb af dagligvarer,

hvilket klager aldrig har lagt skjul på. Den påklagede

afgørelse har således ikke hjemmel i loven om hjemmeservice,

men er alene begrundet i erhvervsministerens bemærkninger til

lovforslagets § 2, hvor det er anført, at "indkøb og

distribution af dagligvarer til flere husstande ikke er omfattet af

ordningen, da det ikke er normalt, at forbrugere indkøber dagligvarer

til andre end husstanden". En sådan bemærkning, der er i klar

modstrid med lovens ord, er imidlertid ikke retsskabende. Erhvervsministerens

bemærkning skal i øvrigt ikke forstås som antaget af

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men ses i lyset af den på det tidspunkt

verserende debat om, hvorvidt etablerede købmænd med eget

varelager i realiteten kunne omdanne deres vareudbringning til

hjemmeserviceordning. Det er heller ikke normalt at forbrugere f.eks.

rengør for andre husstande, men rengøring er omfattet af

ordningen.

Af klagen fremgår endvidere:

"Med hensyn til det af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

rejste spørgsmål om ydet rabat på vareindkøb

bemærkes, at sådanne rabatter ikke er i strid med lov om

hjemmeserviceordningens § 3, stk. 2.

Det bemærkes herved, at "materialer" i den givne

sammenhæng er f.eks. benzin eller olie til min klients varebil, hvorfor

de indkøbte varer ikke er "materialer" i lovens forstand, men derimod

ydelsens genstand på samme måde som f.eks. vinduesruder i

forbindelse med vinduespudsning.

Endvidere bemærkes at tilskuddet er gået til

ydelsen, det vil sige til foretagelsen af indkøb, og der er derfor

ikke ydet tilskud til varekøb, idet al eventuel rabat på varer

er ydet af min klient.

...

Min klient har således ej heller overtrådt

hjemmeserviceordningen på dette punkt."

I den oven for nævnte redegørelse til

Erhvervsankenævnet af 24. november 1998 har Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen endvidere udtalt:

"...

Ifølge § 2, stk. 1, nr. 1 i lov nr. 463 af 12. juni

1996 om hjemmeservice betragtes indkøb af dagligvarer som en

tilskudsberettiget hjemmeserviceydelse. Af bemærkningerne til loven

fremgår det dog, at indkøb og distribution til flere husstande

ad gangen ikke er omfattet af ordningen.

(navn), som ejer og driver virksomheden K, har i perioden

fra den 1. januar 1997 til den 9. september 1998 tre formiddage om ugen

modtaget ordrer fra op mod 200 faste kunder på levering af dagligvarer.

Han har samme dag indkøbt varerne og næste dag leveret dem til

kunderne.

Endvidere har (navn) solgt de leverede varer til i

gennemsnit 28,4 % under indkøbspris i 1997 og 24,7% under

indkøbspris i første kvartal af 1998. I alt udgør tab

på varesalg ca. 264.000 kr. Tabet er indvundet ved at overvælte

priserne på hjemmeserviceydelsen, som staten yder 50% i tilskud

til.

Med dette forretningskoncept har K udført

indkøb og distribution af dagligvarer til flere husstande ad gangen og

reelt modtaget statstilskud til varekøb.

På denne baggrund finder Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, at afgørelsen af 9. september 1998 om

tilbagebetaling og udelukkelse fra hjemmeservice-ordningen bør

fastholdes.

...

Virksomheden, K, der ejes af (navn), blev optaget under

hjemmeservice-ordningen i februar 1995 under den 3-årige

forsøgsperiode.

Den 1. januar 1997 trådte den permanente

hjemmeservice-ordning i kraft. Efter den ny ordning kan der ikke - som der

kunne under forsøgsordningen - ydes tilskud til indkøb og

distribution af dagligvarer til flere husstande ad gangen.

Også etablerede hjemmeservice-virksomheder skulle

søge om optagelse på ny for at kunne udføre hjemmeservice

med bidrag efter den ny lov. Efter indstilling fra X Kommune blev

virksomheden optaget under den ny ordning. På ansøgningen

anførte (navn), at virksomheden havde til hensigt at levere

såvel indkøb af dagligvarer som rengøring. Under den

permanente hjemmeservice-ordning har virksomheden imidlertid udelukkende

beskæftiget sig med indkøb af dagligvarer.

(navn) må have været vidende om de

ændrede tilskudsbetingelser for indkøb af dagligvarer. Den 1.

november 1996 udsendte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen et informationsbrev til

alle hjemmeservice-virksomheder for at informere om den ny ordning. Heri

nævnes på side 6, at

Indkøb af dagligvarer for den enkelte

forbruger/husstand er omfattet af den ny HjemmeService-ordning, men ikke

indkøb og distribution af dagligvarer til flere husstande.

Dette informationsbrev og de mange

informationsmøder for hjemmeservice-virksomheder, der omkring samme

tidspunkt blev afholdt over hele landet, medførte, at en del

virksomheder måtte opgive eller ændre deres

forretningskoncept.

I forbindelse med overgangen til den nye ordning skrev

(navn) til erhvervsministeren om problemerne med, at kunderne skulle til at

opgive deres CPR-numre for at kunne få tilskud. I brevet beskrev (navn)

ligeledes, at hans virksomhed fokuserede på service omkring

indkøb af dagligvarer, uden at det dog fremgik eksplicit, at der var

tale om indkøb og distribution af dagligvarer til flere kunder ad

gangen.

Alligevel skrev erhvervsminister Jan Trøjborg

følgende til (navn) i sit svar af 16. januar 1997:

Det fremgår af dit brev, at din virksomhed

beskæftiger sig med indkøb af dagligvarer. Jeg skal for god

ordens skyld henlede din opmærksomhed på, at i den ny lov om

hjemmeservice er der foretaget en ændring vedrørende

indkøb af dagligvarer i forhold til den nugældende lov.

Det er fortsat således, at indkøb af

dagligvarer for den enkelte husstand er omfattet i den nye ordning, men

derimod ikke indkøb og distribution af dagligvarer til flere husstande

ad gangen. Det sidste skyldes, at det ikke er normalt, at forbrugere

indkøber dagligvarer til andre end husstanden.

Jeg ønsker dig fortsat held og lykke med din

virksomhed under de nye vilkår.

(navn) anvendte ikke den anledning til at henvende sig til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for at høre, om forretningskonceptet

for K var i overensstemmelse med lov om hjemmeservice.

På vegne af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen aflagde

revisionsfirmaet B et kontrolbesøg hos K den 24. marts 1998. I den

efterfølgende rapport over besøget skrev revisionsfirmaet bl.a.

følgende:

Kunderne modtager en rabat for varerne, der omtrent svarer

til den del, som kunden skal betale for vareudbringningen. Et eksempel

på dette er følgende:

Køb af varer ifølge kassebon

300

Rabat

(71)

Pris for varer efter rabat

229

Kundens andel af udbringning

71

Kundens pris for varer og udbringning i alt

300

Revisionsfirmaet skriver endvidere:

Rabat på salg af varer, der medfører, at

varer sælges under indkøbspris, kan være et indirekte

bidrag til kundens køb af varer. I henhold til lov om hjemmeservice er

det ikke tilladt, at der ydes tilskud til varer og materialer.

Som opfølgning på revisionsrapporten

besøgte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 14. august K og hustru for

at drøfte virksomhedens forretningsgrundlag og

spørgsmålet om rabatter på indkøbte varer.

Det blev oplyst under besøget, at (navn) tre

formiddage om ugen modtager ordrer fra sine 200 faste kunder på

levering af dagligvarer. Han indkøber alle de bestilte varer samme

dag, primært i lavprisvarehuse. Dagen efter kører han med sin

varevogn rundt og distribuerer varerne til kunderne.

Det fremgik endvidere af besøget og af fremviste

regnskaber, at K har haft et tab på vareindkøb på i alt

ca. 264.000 kr. fra den 1. januar 1997 til og med 1. kvartal 1998. Varerne er

i 1997 solgt til i gennemsnit 28,4% under indkøbspris, mens de i 1.

kvartal 1998 er solgt til 24,7% under indkøbspris. Tabet er indvundet

ved at overvælte priserne på hjemmeserviceydelsen, som staten

yder 50% tilskud til.

Efter besøget fra revisionsfirmaet den 24. marts

stoppede K stort set med at sælge varer til under indkøbspris.

Det har betydet, at tilskuddet til virksomhedens hjemmeservice er reduceret

med 52,6% fra 1. til 2. kvartal af 1998, selv om omsætningen i samme

periode er steget med 14,5%.

Statstilskuddet til varer skønnes i alt at have

udgjort 329.798,85 kr. siden den 1. januar 1997.

Med skrivelse af 9. september 1998 har Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen derfor udelukket K fra hjemmeservice-ordningen under

henvisning til det samtidigt fremsatte krav om tilbagebetaling af

uretmæssigt modtagne tilskud. Tilskud kræves tilbagebetalt, dels

fordi der er ydet tilskud til varekøb, dels fordi virksomheden

indkøber og distribuerer varer til flere husstande ad gangen.

Samme dag sendte styrelsen en skrivelse til X kommune. I

skrivelsen oplyses kommunen om, at virksomheden har solgt indkøbte

varer til under indkøbspris og dækket det heraf følgende

underskud ind via hjemmeservice-omsætningen i strid med § 3, stk. 2 i

lov om hjemmeservice. X kommune opfordres til på statens vegne at

opgøre det tilsvarende krav for uberettiget udbetalte tilskud i

forsøgsperioden, hvor kommunerne havde ansvaret for ordningen.

I henhold til § 2, stk. 1, nr. 1 i lov om hjemmeservice

kan der ydes bidrag til forbrugeres køb af hjemmeservice, herunder til

indkøb af dagligvarer.

I bemærkningerne til § 2 uddybes bestemmelsen herom

således:

Som hidtil ydes der bidrag til arbejder, som

træder i stedet for arbejdsopgaver, husstanden selv ville have

udført i hjemmet eller i direkte tilknytning til dette. Omfattet af

ordningen er indkøb af dagligvarer for den enkelte forbruger/husstand.

Derimod er indkøb og distribution af dagligvarer til flere husstande

ikke omfattet af ordningen, da det ikke er normalt, at forbrugere

indkøber dagligvarer til andre end husstanden.

Bemærkningerne er således ikke i modstrid med

lovens tekst, men giver en uddybende fortolkning af, hvorledes ydelsen skal

udføres, for at den bliver bidragsberettiget. Styrelsen er derfor helt

uenig i klagers opfattelse af lovbemærkningernes

retskildeværdi.

K's forretningskoncept må på grundlag af loven

og lovens motiver anses for at være i strid med lov om hjemmeservice,

og virksomhedens ydelser har derfor ikke været bidragsberettigede.

I henhold til § 3, stk. 2 i lov om hjemmeservice ydes der

ikke tilskud til materialer.

Herom står der i bemærkningerne til

lovforslaget:

Bestemmelsen om, at udgifter til materialer skal

fratrækkes, forinden bidraget beregnes, indebærer ikke, at der

skal ske særskilt prisfastsættelse af accessoriske materialer af

beskeden værdi, som forbruges, når hjemmeserviceydelsen

udføres. Som eksempler på accessoriske materialer kan

nævnes rengøringsmidler i forbindelse med rengøring eller

benzin til en plæneklipper i forbindelse med havearbejde. Som eksempler

på materialer, der ikke kan anses som accessoriske, kan nævnes

levering af gødning eller planter i forbindelse med havearbejde.

Uanset om varer anses for materialer eller ydelsens

genstand, giver loven og dens bemærkninger ikke hjemmel til, at der kan

ydes tilskud til de varer, der leveres i forbindelse med indkøb af

dagligvarer. Det må anses for at være en klar forudsætning,

at ved indkøb af dagligvarer skal forbrugerne både betale

indkøbsprisen for de indkøbte varer og betale for

indkøbsydelsen. Det er kun til sidstnævnte, at der ydes tilskud

efter lov om hjemmeservice. Hvis varerne sælges til under

indkøbspris, er der reelt tale om, at underskuddet på varesalget

skal kompenseres ved en højere pris på hjemmeserviceydelsen.

Herved bliver der reelt tale om et tilskud efter lov om hjemmeservice til de

indkøbte varer.

Uretmæssigt udbetalte tilskud kan kræves

tilbagebetalt med hjemmel i hjemmeservicelovens § 6, stk. 2, og en virksomhed

og dens ejer kan udelukkes fra hjemmeserviceordningen i henhold til lovens §

7, stk. 1, nr. 1, hvis virksomheden pålægges at tilbagebetale

bidrag, som den uretmæssigt har fået udbetalt."

Klagers advokat har kommenteret Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen udtalelse i skrivelse af 22. december 1998. Her har

klagers advokat specielt peget på, at der ikke har været tale om

at "overvælte priserne på hjemmeserviceydelsen" eller om "reelt

... statstilskud til varekøb", men at klageren tværtimod har

ydet rabatterne af egen lomme, hvilket ikke er forbudt. Endvidere har klagers

advokat gentaget, at der kan gives tilskud til indkøb og distribution

af dagligvarer til flere husstande ad gangen, når bare virksomheden,

som i dette tilfælde, ikke er lagerførende købmand. Der

er således ikke noget klart lovgrundlag for at udelukke klager for

ordningen eller at kræve tilskud betalt tilbage.

Efter at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde afgivet en

supplerende udtalelse af 27. januar 1999 har klagers advokat i skrivelse af

10. februar 1999 peget på, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jfr.

styrelsens tilladelse af 4. december 1996, har været bekendt med, at

klager har drevet virksomhed under navnet K. Dermed var eller burde Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen efter klagers opfattelse have været klar over,

hvilken slags forretning klageren drev. Det er derfor efter klagers

opfattelse kritisabelt, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen først

gør krav på tilbagebetaling den 9. september 1998. Hvis

styrelsens afgørelse om at udelukke klageren fra ordningen

tiltrædes af ankenævnet, bør konsekvensen af styrelsens

langsommelighed derfor blive, at klager ikke skal tilbagebetale udbetalt

tilskud.

Den 15. april 1999 fremsendte ankenævnet til klagers

advokat et notat af 2. september 1998 udarbejdet af Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen om styrelsens besøg hos klager den 14. august 1998

og anmodede samtidigt om eventuelle bemærkninger hertil. Klagerens

advokat har herefter ved skrivelse af 26. april 1999 fremsendt klagerens

bemærkninger af 24. april 1999 til notatet og i øvrigt fastholdt

sine tidligere indlæg i sagen.

Ankenævnet udtaler:

Det følger af det oplyste, bl.a. om klagerens

fakturerings- og regnskabspraksis, at klageren efter bestilling fra en

større kreds af kunder i eget navn har indkøbt og herefter

på grundlag af en af ham fastsat pris, herunder rabat, har videresolgt

de bestilte varer til kunden. For indkøb og udbringning har klager

samtidig beregnet sig et vederlag for hvilket klager har opnået tilskud

efter hjemmeserviceordningen, hvorved klager har sikret sig dækning af

den ydede varerabat og opnået overskud.

Det følger direkte af § 2, stk. 1, jf. tillige § 3,

stk. 2, i lov nr. 463 af 12. juni 1996 om hjemmeservice, at en sådan

virksomhed ikke er omfattet af loven, hvorfor de tilskud, som klager har

modtaget siden den 1. januar 1997 har været uretmæssige. Det

tiltrædes endvidere, at klager som følge heraf er pålagt

at tilbagebetale de uretmæssigt oppebårne bidrag, jf. lovens § 6,

stk. 2 og er udelukket fra hjemmeserviceordningen efter lovens § 7, stk. 1,

nr. 1. Ankenævnet har hermed tillige lagt vægt på, at

klager såvel af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som af

erhvervsministeren blev orienteret om ændringen i efteråret 1996

og begyndelsen af 1997 og at klager har vidst at de oplysninger om sin

virksomhed, som klager gav i sin ansøgning af 3. november 1996 om

optagelse i hjemmeserviceordningen ikke svarede til den virksomhed, som

klager faktisk drev efter den 1. januar 1997.

I ankenævnets afgørelse har Suzanne Helsteen,

Finn Møller Kristensen og Niels Larsen deltaget.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter