Hjemmeservice
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Hjemmeserviceloven § 3 ophævet
- Hjemmeserviceloven § 6 ophævet 5 afgørelser
- Hjemmeserviceloven § 7 ophævet 3 afgørelser
- Hjemmeserviceloven § 2 ophævet 2 afgørelser
Teksten
Hjemmeservice
Advokat A har på vegne af K ved (navn) klaget over,
at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved skrivelse af 9. september 1998 (j.nr.
16046949) har truffet afgørelse om, at K skal tilbagebetale udbetalte
bidrag og udelukkes fra hjemmeserviceordningen, jfr. lov om hjemmeservice §
6, stk. 2 og § 7, stk. 1, nr. 1.
Sagens omstændigheder:
K blev optaget under hjemmeserviceordningen i februar 1995
under den da gældende forsøgsordning, jfr. lov nr. 455 af 30.
juni 1993. Den 1. januar 1997 trådte den ny lov om hjemmeservice, lov
nr. 463 af 12. juni 1996, i kraft. Ved ansøgning udfærdiget af
3. november 1996 søgte K ved (navn) om optagelse under den ny ordning.
I ansøgningens rubrik "Hvilke ydelser leverer virksomheden?" er sat X
ved "1. Indkøb af dagligvarer" og ved § 2. Rengøring". Efter
indstilling fra X Kommune blev virksomheden optaget under ordningen af
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 4. december 1996 med virkning fra 1.
januar 1997.
Den 1. november 1996 sendte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
et informationsbrev om den ny ordning ud til alle hjemmeservicevirksomheder
under den gamle ordning. Af informationen fremgik blandt andet, at
"Indkøb af dagligvarer for den enkelte
forbruger/husstand er omfattet af den ny HjemmeService-ordning, men ikke
indkøb og distribution af dagligvarer til flere husstande."
Endvidere afholdt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
informationsmøder om den nye ordning over hele landet for
hjemmeservicevirksomhederne.
I et svar af 16. januar 1997 på en henvendelse af
11. november 1996 fra klager gjorde daværende erhvervsminister Jan
Trøjborg klager opmærksom på blandt andet:
"Det er fortsat således, at indkøb af
Læs alt
dagligvarer for den enkelte husstand er omfattet i den nye ordning, men
derimod ikke indkøb og distribution af dagligvarer til flere husstande
ad gangen. Det sidste skyldes, at det ikke er normalt, at forbrugere
indkøber dagligvarer til andre end husstanden."
Efter aftale med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen aflagde
Revisionsfirmaet B kontrolbesøg hos klageren den 24. marts 1998. Af
revisionsfirmaets besøgsrapport fremgår blandt andet:
"...
2 VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE
K er et enkeltmandsfirma, der drives af (navn) og hans
ægtefælle. Virksomheden blev etableret i 1995 og har været
tilknyttet hjemmeserviceordningen siden denne blev etableret.
Frem til og med 31. december 1997 har virksomhedens
revisor foretaget bogføringen. Revisor udfører bogføring
på baggrund af kassekladde, der udarbejdes af ejerens
ægtefælle.
Fakturering sker manuelt fra virksomheden. Fakturering
sker efter hver vareudbringning. Fakturaen indeholder kun den del der
vedrører vareudbringning. Dette er f.eks. gjort således:
Vareudbringning
142
Hjemmeservice tilskud
71
Kundens andel af
udbringning
71
Registrering af varesalget sker på kasseapparat.
Kunderne modtager en rabat for varerne, der omtrent svarer til den del, som
kunden skal betale for vareudbringningen. Et eksempel på dette er
følgende:
Køb af varer ifølge kassebon:
300
Rabat
(71)
Pris for varer efter rabat
229
Kundens andel af udbringning
71
Kundens pris for varer og
udbringning, i alt
300
...
Dette medfører, at virksomheden sælger varer
til under indkøbspris, da rabatten overstiger avancen på
varesalget. Vi har fået oplyst, at dette er gjort i 1997 som en slags
introduktions rabat for at oparbejde et tilstrækkeligt kundegrundlag.
Vi har fået oplyst, at virksomheden vil ændre dette fra dags
dato, således at salg af varer sker til en pris, der er højere
end indkøbsprisen.
Fakturanummer, bruttobeløb for vareudbringning og
nettobeløb anføres manuelt på servicegirokortet. Cpr.nr.
anføres af kunden eller af en hjemmehjælper. Virksomheden
modtager kontant betaling for såvel varer som for kundens andel af
udbringning i forbindelse med vareleveringen (kr. 229 og kr. 71).
Virksomheden foretager selv indbetaling af servicegirokort (kr. 71).
3 NØGLETALSANALYSE
Nedenstående opstilling er en
nøgletalsanalyse for K for årene 1995-97. I bilag 1 er anbragt
regnskabsopstilling for årene 1995-97, samt definition af
nøgletal.
Nøgletal:
1997
1996
1995
Hjemmeserviceomsætning
531.654
413.250
353.000
Anden omsætning
(Primært varesalg)
536.616
562.223
421.000
Vareforbrug
749.133
627.501
463.000
Dækningsbidrag
319.137
347.972
311.000
Timesats til fakturering af
kunder
Antal medarbejdere
0
Omregnet til fuldtids-
beskæftigede
1
Omsætning pr. ansat
1.068.270
975.473
774.000
Salgsomk. pr. ansat
-5.755
-2.789
-5.000
Befordring pr. ansat
-82.928
-87.396
-64.000
Adm.omk. pr. ansat
-42.471
-38.955
-28.000
Note: Tal for 1997 er foreløbige da der ikke
foreligger endeligt regnskab. 1995 og 1996 tal er beregnet udfra
skattemæssig opgørelse for 1995 og 1996.
4 MEDARBEJDER FORHOLD
Virksomheden beskæftiger ejeren af virksomheden,
ejerens ægtefælle medhjælper i begrænset omfang.
Virksomheden har omkring 200 kunder og der udføres primært
varesalg og udbringning. De varer der leveres, aftales telefonisk. Dette
gøres som regel ved, at kunden bestiller varer den ene dag og
udbringer den efterfølgende dag. Det aftales nærmere med kunden
hvordan og hvornår levering skal foregå.
...
8 SÆRSKILT REGNSKAB
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som et led i
indsatsen for at lette virksomhedernes administrative byrder besluttet, at
virksomheder under hjemmeserviceordningen ikke fremover skal indsende et
særskilt regnskab for hjemmeserviceaktiviteten.
Det anbefales som værende en god ide, at
virksomheden registrerer indtægter og omkostninger separat for de
enkelte aktiviteter. Dette gør det muligt at vurdere
lønsomheden for de enkelte aktiviteter.
9 KONTROL AF TILSKUDSBERETTIGET ARBEJDE
Vi har set følgende fakturaer som er udvalgt
tilfældigt på baggrund af modtaget liste fra E&S over
udbetalt tilskud fra februar 1997 til februar 1998:
Faktura
Kunde
Cpr.nr.
Beløb
Bidrag
Moms
Arbejde
Udført
arbejde
Betaling
Udb.
Tilsk.
21
NN
xx
284
142
56,8
1
03-01-97
15-01-97
03-02-97
178
-
-
142
71
28,4
1
14-01-97
17-01-97
03-02-97
519
-
-
212
106
42,4
1
08-02-97
12-02-97
18-02-97
...
...
...
...
...
...
...
...
(skemaet fortsætter)
9.1 Kommentarer og opfølgningstidspunkter
9.1.1 Kommentarer
Forholdet omkring rabat på varesalg som det er
nævnt i afsnit 2 kræver en yderligere analyse.
...
Vi har konstateret, at der er en række fakturanumre
der er registreret mere end en gang, hvilket kræver en yderligere
analyse.
Der anføres ikke altid på fakturaen, hvilken
dag varerne er leveret ligesom, der heller ikke altid anføres, at det
udførte arbejde er udbringning af varer. Det medfører, at det
ikke er muligt at se, at der er leveret varer for den pågældende
dag.
Det er ikke muligt at følge sporet fra den enkelte
kassebon til den faktura, der vedrører udbringning af de
pågældende varer. Dette er en overtrædelse af
bogføringsbekendtgørelsen.
9.1.2 Opfølgningspunkter
Rabat på salg af varer, der medfører at varer
sælges under indkøbspris kan være et indirekte bidrag til
kundens køb af varer. I henhold til lov om hjemmeservice er det ikke
tilladt, at der ydes tilskud til varer og materialer. Der bør
foretages en nøjere gennemgang af dette forhold ligesom det bør
undersøges om, det er et generelt problem for branchen.
Der bør følges op på hvorfor ikke alle
fakturaer udfyldes korrekt med navn, dato for det udførte arbejde og
type. I henhold til lov om hjemmeservice skal faktura indeholde angivelse af
navn samt type og dato for det udførte arbejde.
Den enkelte faktura vedrørende udbringning skal
kunne spores til salg af de varer, der bringes ud. En måde at
løse dette på vil være at fastsætte en kopi af den
pågældende kassebon på fakturaen. I henhold til momsloven
og bogføringsbekendtgørelsen skal der være et
transaktionsspor, der gør det muligt at følge alle
registreringer til årsregnskabet, samt kunne opløse
årsregnskabets tal i de registreringer, de er sammensat af.
..."
Som opfølgning på revisionsfirmaets
kontrolbesøg aflagde Erhvervs- og Selskabsstyrelsen selv besøg
hos klager den 14. august 1998. Om besøget har Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i den af ankenævnet indhentede redegørelse af
24. november 1998 (se senere) oplyst:
"Som opfølgning på revisionsrapporten
besøgte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 14. august K og hustru for
at drøfte virksomhedens forretningsgrundlag og
spørgsmålet om rabatter på de indkøbte varer.
Det blev oplyst under besøget, at (navn) tre
formiddage om ugen modtager ordrer fra sine 200 faste kunder på
levering af dagligvarer. Han indkøber alle de bestilte varer samme
dag, primært i lavprisvarehuse. Dagen efter kører han med sin
varevogn rundt og distribuerer varerne til kunderne.
Det fremgik endvidere af besøget og af fremviste
regnskaber, at K har haft et tab på vareindkøb på i alt
ca. 264.000 kr. fra den 1. januar 1997 til og med 1. kvartal 1998. Varerne er
i 1997 solgt til i gennemsnit 28,4% under indkøbspris, mens de i 1.
kvartal 1998 er solgt til 24,7% under indkøbsprisen. Tabet er
indvundet ved at overvælte priserne på hjemmeserviceydelsen, som
staten yder 50% tilskud til.
Efter besøget fra revisionsfirmaet den 24. marts
stoppede K stort set med at sælge varer til under indkøbspris.
Det har betydet, at tilskuddet til virksomhedens hjemmeservice er reduceret
med 52,6% fra 1. til 2. kvartal af 1998, selv om omsætningen i samme
periode er steget med 14,5%.
Statstilskuddet til varer skønnes i alt at have
udgjort 329.798,85 kr. siden den 1. januar 1997."
Den 9. september 1998 traf Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
den påklagede afgørelse, der lyder således:
"...
De og Deres virksomhed har haft besøg dels af
revisionsfirmaet B den 24. marts 1998, dels af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
den 14. august 1998.
Ved disse besøg har man konstateret, at Deres
virksomhed tilbyder indkøb af dagligvarer med tilskud under
hjemmeservice-ordningen.
Efter det oplyste fungerer Deres virksomhed overordnet
på den måde, at kunderne kan ringe til Dem mandag, onsdag og
fredag formiddag. Samme eftermiddag indkøber De de bestilte varer i
forskellige butikker og kører dem den efterfølgende dag ud til
kunderne.
Deres forretning er således efter styrelsens
opfattelse baseret på indkøb og distribution af varer til flere
husstande ad gangen.
Ved vedtagelsen af lov nr. 463 om hjemmeservice, som
trådte i kraft den 1. januar 1997, er det i lovbemærkningerne
lagt til grund, at kun indkøb af dagligvarer for den enkelte
forbruger/husstand er omfattet af ordningen. Derimod er indkøb og
distribution af dagligvarer til flere husstande ikke omfattet af
ordningen.
Denne bestemmelse er også omtalt i et
informationsbrev fra den 1. november 1996, som blev fremsendt til alle
eksisterende hjemmeservicevirksomheder, herunder til Deres.
Endvidere har De modtaget et brev fra erhvervsministeren,
dateret den 16. januar 1997, som svar på et brev, De har sendt til den
daværende erhvervsminister Mimi Jacobsen. Heri gøres De explicit
opmærksom på ændringen vedrørende indkøb af
dagligvarer, og at Deres virksomhed derfor skal tilpasses de nye
vilkår.
Samtidig fremgår det af Deres oplysninger til
revisionsfirmaet B og til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og af Deres
regnskaber, at De som en del af Deres prispolitik har videresolgt
indkøbte varer til under indkøbspris, men fået
dækket dette underskud gennem Deres hjemmeservice-omsætning.
Kunderne har derfor i en række tilfælde reelt ikke betalt for en
hjemmeservice-ydelse. Det betyder, at en del af det udbetalte statstilskud
har været et tilskud til varekøb. Dette er i strid med
hjemmeservice-lovens § 3, stk. 2, hvorefter tilskud til materialer ikke er
bidragsberettiget.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skønner, at
tilskuddet til materialer siden den 1. januar 1997 har udgjort 329.798,85
kr., jf. vedlagte opgørelse, der tager udgangspunkt i, at De som
hjemmeservice-firma udelukkende har udført indkøb af
dagligvarer som ydelse, og ikke ved siden af har drevet
købmandsforretning.
De har således modtaget tilskud til en ydelse, der
ikke er tilskudsberettiget i henhold til lov om hjemmeservice. Det skyldes
dels, at indkøb og distribution af dagligvarer til flere husstande ad
gangen ikke har været en tilskudsberettiget ydelse siden den 1. januar
1997, dels at der i betydeligt omfang er ydet tilskud til varekøb.
Med hjemmel i lovens § 6, stk. 2, pålægges De
at tilbagebetale de bidrag, Deres virksomhed uretmæssigt har fået
udbetalt.
Beløbet udgør pr. d.d. 505.895 kr., svarende
til de udbetalte tilskudsbeløb siden den 1. januar 1997. Dette
beløb er det samlede udbetalte tilskud og således ikke kun den
del af tilskuddet, som styrelsen skønner har været tilskud til
varekøb.
Samtidig udelukkes De med virkning fra d.d. fra
hjemmeserviceordningen med hjemmel i § 7, stk. 1, nr. 1 i lov om
hjemmeservice, hvorefter Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan udelukke en
virksomhed og dens ejer, hvis virksomheden pålægges at
tilbagebetale bidrag, som virksomheden uretmæssigt har fået
udbetalt.
Der er her ikke taget stilling til et eventuelt krav i
forbindelse med, at De som en del af Deres prispolitik har solgt
indkøbte varer til under indkøbspris under
forsøgsordningen.
..."
Over for ankenævnet har klagers advokat gjort
gældende, at der hverken er grundlag for at udelukke klager fra
hjemmeserviceordningen eller at kræve udbetalt tilskud tilbagebetalt.
Til støtte herfor er anført, at det af lovens § 2, stk. 1, nr.
1, fremgår at "indkøb af dagligvarer" er omfattet af ordningen.
Klagers virksomhed har netop bestået i indkøb af dagligvarer,
hvilket klager aldrig har lagt skjul på. Den påklagede
afgørelse har således ikke hjemmel i loven om hjemmeservice,
men er alene begrundet i erhvervsministerens bemærkninger til
lovforslagets § 2, hvor det er anført, at "indkøb og
distribution af dagligvarer til flere husstande ikke er omfattet af
ordningen, da det ikke er normalt, at forbrugere indkøber dagligvarer
til andre end husstanden". En sådan bemærkning, der er i klar
modstrid med lovens ord, er imidlertid ikke retsskabende. Erhvervsministerens
bemærkning skal i øvrigt ikke forstås som antaget af
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men ses i lyset af den på det tidspunkt
verserende debat om, hvorvidt etablerede købmænd med eget
varelager i realiteten kunne omdanne deres vareudbringning til
hjemmeserviceordning. Det er heller ikke normalt at forbrugere f.eks.
rengør for andre husstande, men rengøring er omfattet af
ordningen.
Af klagen fremgår endvidere:
"Med hensyn til det af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
rejste spørgsmål om ydet rabat på vareindkøb
bemærkes, at sådanne rabatter ikke er i strid med lov om
hjemmeserviceordningens § 3, stk. 2.
Det bemærkes herved, at "materialer" i den givne
sammenhæng er f.eks. benzin eller olie til min klients varebil, hvorfor
de indkøbte varer ikke er "materialer" i lovens forstand, men derimod
ydelsens genstand på samme måde som f.eks. vinduesruder i
forbindelse med vinduespudsning.
Endvidere bemærkes at tilskuddet er gået til
ydelsen, det vil sige til foretagelsen af indkøb, og der er derfor
ikke ydet tilskud til varekøb, idet al eventuel rabat på varer
er ydet af min klient.
...
Min klient har således ej heller overtrådt
hjemmeserviceordningen på dette punkt."
I den oven for nævnte redegørelse til
Erhvervsankenævnet af 24. november 1998 har Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen endvidere udtalt:
"...
Ifølge § 2, stk. 1, nr. 1 i lov nr. 463 af 12. juni
1996 om hjemmeservice betragtes indkøb af dagligvarer som en
tilskudsberettiget hjemmeserviceydelse. Af bemærkningerne til loven
fremgår det dog, at indkøb og distribution til flere husstande
ad gangen ikke er omfattet af ordningen.
(navn), som ejer og driver virksomheden K, har i perioden
fra den 1. januar 1997 til den 9. september 1998 tre formiddage om ugen
modtaget ordrer fra op mod 200 faste kunder på levering af dagligvarer.
Han har samme dag indkøbt varerne og næste dag leveret dem til
kunderne.
Endvidere har (navn) solgt de leverede varer til i
gennemsnit 28,4 % under indkøbspris i 1997 og 24,7% under
indkøbspris i første kvartal af 1998. I alt udgør tab
på varesalg ca. 264.000 kr. Tabet er indvundet ved at overvælte
priserne på hjemmeserviceydelsen, som staten yder 50% i tilskud
til.
Med dette forretningskoncept har K udført
indkøb og distribution af dagligvarer til flere husstande ad gangen og
reelt modtaget statstilskud til varekøb.
På denne baggrund finder Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, at afgørelsen af 9. september 1998 om
tilbagebetaling og udelukkelse fra hjemmeservice-ordningen bør
fastholdes.
...
Virksomheden, K, der ejes af (navn), blev optaget under
hjemmeservice-ordningen i februar 1995 under den 3-årige
forsøgsperiode.
Den 1. januar 1997 trådte den permanente
hjemmeservice-ordning i kraft. Efter den ny ordning kan der ikke - som der
kunne under forsøgsordningen - ydes tilskud til indkøb og
distribution af dagligvarer til flere husstande ad gangen.
Også etablerede hjemmeservice-virksomheder skulle
søge om optagelse på ny for at kunne udføre hjemmeservice
med bidrag efter den ny lov. Efter indstilling fra X Kommune blev
virksomheden optaget under den ny ordning. På ansøgningen
anførte (navn), at virksomheden havde til hensigt at levere
såvel indkøb af dagligvarer som rengøring. Under den
permanente hjemmeservice-ordning har virksomheden imidlertid udelukkende
beskæftiget sig med indkøb af dagligvarer.
(navn) må have været vidende om de
ændrede tilskudsbetingelser for indkøb af dagligvarer. Den 1.
november 1996 udsendte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen et informationsbrev til
alle hjemmeservice-virksomheder for at informere om den ny ordning. Heri
nævnes på side 6, at
Indkøb af dagligvarer for den enkelte
forbruger/husstand er omfattet af den ny HjemmeService-ordning, men ikke
indkøb og distribution af dagligvarer til flere husstande.
Dette informationsbrev og de mange
informationsmøder for hjemmeservice-virksomheder, der omkring samme
tidspunkt blev afholdt over hele landet, medførte, at en del
virksomheder måtte opgive eller ændre deres
forretningskoncept.
I forbindelse med overgangen til den nye ordning skrev
(navn) til erhvervsministeren om problemerne med, at kunderne skulle til at
opgive deres CPR-numre for at kunne få tilskud. I brevet beskrev (navn)
ligeledes, at hans virksomhed fokuserede på service omkring
indkøb af dagligvarer, uden at det dog fremgik eksplicit, at der var
tale om indkøb og distribution af dagligvarer til flere kunder ad
gangen.
Alligevel skrev erhvervsminister Jan Trøjborg
følgende til (navn) i sit svar af 16. januar 1997:
Det fremgår af dit brev, at din virksomhed
beskæftiger sig med indkøb af dagligvarer. Jeg skal for god
ordens skyld henlede din opmærksomhed på, at i den ny lov om
hjemmeservice er der foretaget en ændring vedrørende
indkøb af dagligvarer i forhold til den nugældende lov.
Det er fortsat således, at indkøb af
dagligvarer for den enkelte husstand er omfattet i den nye ordning, men
derimod ikke indkøb og distribution af dagligvarer til flere husstande
ad gangen. Det sidste skyldes, at det ikke er normalt, at forbrugere
indkøber dagligvarer til andre end husstanden.
Jeg ønsker dig fortsat held og lykke med din
virksomhed under de nye vilkår.
(navn) anvendte ikke den anledning til at henvende sig til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for at høre, om forretningskonceptet
for K var i overensstemmelse med lov om hjemmeservice.
På vegne af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen aflagde
revisionsfirmaet B et kontrolbesøg hos K den 24. marts 1998. I den
efterfølgende rapport over besøget skrev revisionsfirmaet bl.a.
følgende:
Kunderne modtager en rabat for varerne, der omtrent svarer
til den del, som kunden skal betale for vareudbringningen. Et eksempel
på dette er følgende:
Køb af varer ifølge kassebon
300
Rabat
(71)
Pris for varer efter rabat
229
Kundens andel af udbringning
71
Kundens pris for varer og udbringning i alt
300
Revisionsfirmaet skriver endvidere:
Rabat på salg af varer, der medfører, at
varer sælges under indkøbspris, kan være et indirekte
bidrag til kundens køb af varer. I henhold til lov om hjemmeservice er
det ikke tilladt, at der ydes tilskud til varer og materialer.
Som opfølgning på revisionsrapporten
besøgte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 14. august K og hustru for
at drøfte virksomhedens forretningsgrundlag og
spørgsmålet om rabatter på indkøbte varer.
Det blev oplyst under besøget, at (navn) tre
formiddage om ugen modtager ordrer fra sine 200 faste kunder på
levering af dagligvarer. Han indkøber alle de bestilte varer samme
dag, primært i lavprisvarehuse. Dagen efter kører han med sin
varevogn rundt og distribuerer varerne til kunderne.
Det fremgik endvidere af besøget og af fremviste
regnskaber, at K har haft et tab på vareindkøb på i alt
ca. 264.000 kr. fra den 1. januar 1997 til og med 1. kvartal 1998. Varerne er
i 1997 solgt til i gennemsnit 28,4% under indkøbspris, mens de i 1.
kvartal 1998 er solgt til 24,7% under indkøbspris. Tabet er indvundet
ved at overvælte priserne på hjemmeserviceydelsen, som staten
yder 50% tilskud til.
Efter besøget fra revisionsfirmaet den 24. marts
stoppede K stort set med at sælge varer til under indkøbspris.
Det har betydet, at tilskuddet til virksomhedens hjemmeservice er reduceret
med 52,6% fra 1. til 2. kvartal af 1998, selv om omsætningen i samme
periode er steget med 14,5%.
Statstilskuddet til varer skønnes i alt at have
udgjort 329.798,85 kr. siden den 1. januar 1997.
Med skrivelse af 9. september 1998 har Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen derfor udelukket K fra hjemmeservice-ordningen under
henvisning til det samtidigt fremsatte krav om tilbagebetaling af
uretmæssigt modtagne tilskud. Tilskud kræves tilbagebetalt, dels
fordi der er ydet tilskud til varekøb, dels fordi virksomheden
indkøber og distribuerer varer til flere husstande ad gangen.
Samme dag sendte styrelsen en skrivelse til X kommune. I
skrivelsen oplyses kommunen om, at virksomheden har solgt indkøbte
varer til under indkøbspris og dækket det heraf følgende
underskud ind via hjemmeservice-omsætningen i strid med § 3, stk. 2 i
lov om hjemmeservice. X kommune opfordres til på statens vegne at
opgøre det tilsvarende krav for uberettiget udbetalte tilskud i
forsøgsperioden, hvor kommunerne havde ansvaret for ordningen.
I henhold til § 2, stk. 1, nr. 1 i lov om hjemmeservice
kan der ydes bidrag til forbrugeres køb af hjemmeservice, herunder til
indkøb af dagligvarer.
I bemærkningerne til § 2 uddybes bestemmelsen herom
således:
Som hidtil ydes der bidrag til arbejder, som
træder i stedet for arbejdsopgaver, husstanden selv ville have
udført i hjemmet eller i direkte tilknytning til dette. Omfattet af
ordningen er indkøb af dagligvarer for den enkelte forbruger/husstand.
Derimod er indkøb og distribution af dagligvarer til flere husstande
ikke omfattet af ordningen, da det ikke er normalt, at forbrugere
indkøber dagligvarer til andre end husstanden.
Bemærkningerne er således ikke i modstrid med
lovens tekst, men giver en uddybende fortolkning af, hvorledes ydelsen skal
udføres, for at den bliver bidragsberettiget. Styrelsen er derfor helt
uenig i klagers opfattelse af lovbemærkningernes
retskildeværdi.
K's forretningskoncept må på grundlag af loven
og lovens motiver anses for at være i strid med lov om hjemmeservice,
og virksomhedens ydelser har derfor ikke været bidragsberettigede.
I henhold til § 3, stk. 2 i lov om hjemmeservice ydes der
ikke tilskud til materialer.
Herom står der i bemærkningerne til
lovforslaget:
Bestemmelsen om, at udgifter til materialer skal
fratrækkes, forinden bidraget beregnes, indebærer ikke, at der
skal ske særskilt prisfastsættelse af accessoriske materialer af
beskeden værdi, som forbruges, når hjemmeserviceydelsen
udføres. Som eksempler på accessoriske materialer kan
nævnes rengøringsmidler i forbindelse med rengøring eller
benzin til en plæneklipper i forbindelse med havearbejde. Som eksempler
på materialer, der ikke kan anses som accessoriske, kan nævnes
levering af gødning eller planter i forbindelse med havearbejde.
Uanset om varer anses for materialer eller ydelsens
genstand, giver loven og dens bemærkninger ikke hjemmel til, at der kan
ydes tilskud til de varer, der leveres i forbindelse med indkøb af
dagligvarer. Det må anses for at være en klar forudsætning,
at ved indkøb af dagligvarer skal forbrugerne både betale
indkøbsprisen for de indkøbte varer og betale for
indkøbsydelsen. Det er kun til sidstnævnte, at der ydes tilskud
efter lov om hjemmeservice. Hvis varerne sælges til under
indkøbspris, er der reelt tale om, at underskuddet på varesalget
skal kompenseres ved en højere pris på hjemmeserviceydelsen.
Herved bliver der reelt tale om et tilskud efter lov om hjemmeservice til de
indkøbte varer.
Uretmæssigt udbetalte tilskud kan kræves
tilbagebetalt med hjemmel i hjemmeservicelovens § 6, stk. 2, og en virksomhed
og dens ejer kan udelukkes fra hjemmeserviceordningen i henhold til lovens §
7, stk. 1, nr. 1, hvis virksomheden pålægges at tilbagebetale
bidrag, som den uretmæssigt har fået udbetalt."
Klagers advokat har kommenteret Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen udtalelse i skrivelse af 22. december 1998. Her har
klagers advokat specielt peget på, at der ikke har været tale om
at "overvælte priserne på hjemmeserviceydelsen" eller om "reelt
... statstilskud til varekøb", men at klageren tværtimod har
ydet rabatterne af egen lomme, hvilket ikke er forbudt. Endvidere har klagers
advokat gentaget, at der kan gives tilskud til indkøb og distribution
af dagligvarer til flere husstande ad gangen, når bare virksomheden,
som i dette tilfælde, ikke er lagerførende købmand. Der
er således ikke noget klart lovgrundlag for at udelukke klager for
ordningen eller at kræve tilskud betalt tilbage.
Efter at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde afgivet en
supplerende udtalelse af 27. januar 1999 har klagers advokat i skrivelse af
10. februar 1999 peget på, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jfr.
styrelsens tilladelse af 4. december 1996, har været bekendt med, at
klager har drevet virksomhed under navnet K. Dermed var eller burde Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen efter klagers opfattelse have været klar over,
hvilken slags forretning klageren drev. Det er derfor efter klagers
opfattelse kritisabelt, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen først
gør krav på tilbagebetaling den 9. september 1998. Hvis
styrelsens afgørelse om at udelukke klageren fra ordningen
tiltrædes af ankenævnet, bør konsekvensen af styrelsens
langsommelighed derfor blive, at klager ikke skal tilbagebetale udbetalt
tilskud.
Den 15. april 1999 fremsendte ankenævnet til klagers
advokat et notat af 2. september 1998 udarbejdet af Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen om styrelsens besøg hos klager den 14. august 1998
og anmodede samtidigt om eventuelle bemærkninger hertil. Klagerens
advokat har herefter ved skrivelse af 26. april 1999 fremsendt klagerens
bemærkninger af 24. april 1999 til notatet og i øvrigt fastholdt
sine tidligere indlæg i sagen.
Ankenævnet udtaler:
Det følger af det oplyste, bl.a. om klagerens
fakturerings- og regnskabspraksis, at klageren efter bestilling fra en
større kreds af kunder i eget navn har indkøbt og herefter
på grundlag af en af ham fastsat pris, herunder rabat, har videresolgt
de bestilte varer til kunden. For indkøb og udbringning har klager
samtidig beregnet sig et vederlag for hvilket klager har opnået tilskud
efter hjemmeserviceordningen, hvorved klager har sikret sig dækning af
den ydede varerabat og opnået overskud.
Det følger direkte af § 2, stk. 1, jf. tillige § 3,
stk. 2, i lov nr. 463 af 12. juni 1996 om hjemmeservice, at en sådan
virksomhed ikke er omfattet af loven, hvorfor de tilskud, som klager har
modtaget siden den 1. januar 1997 har været uretmæssige. Det
tiltrædes endvidere, at klager som følge heraf er pålagt
at tilbagebetale de uretmæssigt oppebårne bidrag, jf. lovens § 6,
stk. 2 og er udelukket fra hjemmeserviceordningen efter lovens § 7, stk. 1,
nr. 1. Ankenævnet har hermed tillige lagt vægt på, at
klager såvel af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som af
erhvervsministeren blev orienteret om ændringen i efteråret 1996
og begyndelsen af 1997 og at klager har vidst at de oplysninger om sin
virksomhed, som klager gav i sin ansøgning af 3. november 1996 om
optagelse i hjemmeserviceordningen ikke svarede til den virksomhed, som
klager faktisk drev efter den 1. januar 1997.
I ankenævnets afgørelse har Suzanne Helsteen,
Finn Møller Kristensen og Niels Larsen deltaget.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- 99-8.479 - Nærmere bestemt virksomhed ikke omfattet af hjemmeserviceloven (20. august 1999) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 20. august 1999
- 00-88.932 - klager udelukket fra hjemmeserviceordningen (25. oktober 2000) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 25. oktober 2000
Lignende dokumenter
- 99-8.479 - Nærmere bestemt virksomhed ikke omfattet af hjemmeserviceloven (20. august 1999) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 20. august 1999
- 97-68.294 - Hjemmeservice (10. september 1997) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. september 1997
- 99-143.002 - Ikke optaget under hjemmeserviceordningen (14. december 1999) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. december 1999
- 1995 LSF 263 FORSLAG TIL LOV OM HJEMMESERVICE Retsinformation · 12. juni 1996
- Forslag til Lov om ændring af lov om hjemmeservice Retsinformation · 17. december 1999
- 01-217.919 - Hjemmeservicetilskud skulle tilbagebetales (28. august 2002) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. august 2002