Spring til indhold

Retsinformation

Reglement om lønninger m.v. for tjenestemandsansatte bibliotekarer ved de selvejende institutioner Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek og Depotbibliotek.

RGM nr 16032 af 01/12/1986ReglementKulturministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Reglement om lønninger m.v. for

tjenestemandsansatte bibliotekarer ved de selvejende institutioner

Folkebibliotekernes Indvandrerbibliotek og Depotbibliotek.

§ 1. Som tjenestemand i henhold til dette reglement

anses bibliotekarer, der er ansat ved de nævnte institutioner efter reglerne

i dette reglement og som har rettigheder svarende til

tjenestemandspensionsloven, jf. tekstanmærking på tillægsbevillingslov under

§ 42 til § 26. Pensionsvæsen: Nr. 60 ad 03.21.52.06. og 07.

Stk. 2. Stillinger med ansættelsesvilkår efter

reglementet kan kun oprettes med godkendelse af ministeriet for kulturelle

anliggender.

Tjenestemænd

§ 2. Ansættelse som tjenestemand sker i følgende

former:

1) Varig ansættelse.

2) Ansættelse på prøve med senere varig ansættelse for øje.

§ 3. Udnævnelse foretages af institionens bestyrelse.

Stk. 2. Forud for udnævnelse af institutionernes ledere

indhentes godkendelse fra ministeriet for kulturelle anliggender.

Stk. 3. Udnævnelse forudsætter, at der er en ledig

stilling (årsværk).

§ 4. Udnævnelse efter § 2 forudsætter, at vedkommende

efter sin alder, helbredstilstand og uddannelse er i stand til at bestride

tjenesten i den pågældende stilling.

Stk. 2. Helbredsbedømmelse ved udnævnelse sker efter de

for statens tjenestemænd gældende regler. Udnævnelse af personer med

invaliditeter eller helbredsmangler, der ikke er til hinder for, at den

pågældende kan bestride stillingen, men dog medfører forøget risiko med

hensyn til sygdom og for tidlig afgang fra tjenesten, kan ske på særlige

vilkår.

Læs alt

§ 5. Ansættelse sker efter offentligt opslag

udfærdiget af institutionen, medmindre den pågældende ansættes efter

forudgående ansættelse på prøve.

Stk. 2. De til enhver tid gældende regler for opslag af

statstjenestemandsstillinger følges med de tilpasninger som nødvendiggøres af

reglementet.

Stk. 3. Efter anmodning meddeles der ansøgere og

organisationer, hvis medlemmer er naturlige ansøgere til stillingen,

oplysning om ansøgernes navne.

Stk. 4. Ansøgningsfristen må ikke være mindre end 14

dage, medmindre ganske særlige forhold er til stede.

Stk. 5. Hvis bestyrelsen skønner, at ingen af de

ansøgere, der rettidigt har søgt en opslået stlling, er tilstrækkelig egnet

til stillingen, eller at man ved fornyet opslag kan fremskaffe ansøgning fra

mere kvalificerede ansøgere, skal stillingen opslås på ny.

§ 6. Første varige ansættelse sker efter forudgående

ansættelse på prøve, medmindre ansættelse på prøve kan undlades efter de

regler, som er eller vil blive fastsat for statens tjenestemænd.

Prøvetjenestens længde er normalt 2 år. Ansættelse på prøve kan tidligst ske

ved det fyldte 18. år. Varig ansættelse kan tidligst ske ved det fyldte 20.

år.

Stk. 2. I øvrigt finder de for statens tjenestemænd

gældende regler om ansættelse på prøve tilsvarende anvendelse.

§ 7. Når en tjenestemand søger en anden stilling,

skal lederen af institutionen afgive en skriftlig bedømmelse af den

pågældende til ansættelsesmyndigheden. Tjenestemanden skal have udleveret en

afskrift af bedømmelsen.

§ 8. Ved udnævnelse udfærdiger institutionens

bestyrelse et ansættelsesbrev for den pågældende med angivelse af

stillingsbetegnelse, ansættelsesform (ansættelse på prøve, varig ansættelse),

tiltrædelsestidspunkt samt ansættelsesområde (-sted).

Stk. 2. På ansættelsesbrevet anføres tillige, at

vedkommende er omfattet af bestemmelserne i tekstanmærkning til

tillægsbevillingslov under § 42 til § 26. Pensionsvæsen: Nr. 60 ad

03.21.52.06. eller 07.

Stk. 3. Samtidig meddeles det den pågældende, efter

hvilken lønramme han for tiden aflønnes og med hvilken lønanciennitet.

Stk. 4. Ingen kan samtidig være varigt ansat efter

dette reglement i mere end een stilling.

Tjenestemandens pligter

§ 9. En tjenestemand skal samvittighedsfuldt

overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for

tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.

Stk. 2. En tjenestemand skal iagttage tavshed med

hensyn til de forhold, som han i medfør af sin stilling bliver bekendt med,

og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver ham

lovligt foreskrevet. Tavshedspligt ophører ikke med hans udtræden af

tjenesten.

Stk. 3. Indenfor sit ansættelsesområde har en

tjenestemand pligt til at underkaste sig sådanne forandringer i sine

tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens

karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for

passende for ham. I samme omfang kan det pålægges ham at overtage en anden

stilling.

Stk. 4. Såfremt en varigt ansat tjenestemand under 60

år af helbredsmæssige grunde bliver uegnet til at varetage tjenesten i sin

stilling, kan det pålægges ham at overtage en stilling inden for hans

ansættelsesområde, som må anses for passende for ham.

§ 10. Inden for sit ansættelsesområde har en

tjenestemand pligt til at gøre midlertidig tjeneste i en stilling, der er

sideordnet med eller højere end hans egen.

§ 11. En tjenestemand kan kun have beskæftigelse ude

for tjenesten, for så vidt og i det omfang det er foreneligt med den

samvittighedsfulde udførelse af hans pligter og med den for stillingen

nødvendige agtelse og tillid.

§ 12. Eventuelle udgifter til tjenestens udførelse

under en varigt ansat tjenestemands fravær som følge af et borgerligt eller

kommunalt ombud afholdes af institutionen efter de for statens tjenestemænd

fastsatte regler.

§ 13. En tjenestemand kan for varetagelsen af de

pligter, der følger af stillingen, samt for sådanne hverv, der må betragtes

som led i stillingen, kun oppebære en sådan løn og andre ydelser, som er

fastsat i henhold til §§ 28 og 29.

Suspension, disciplinærforfølgning og injuriesøgsmål

§ 14. En tjenestemand kan suspenderes eller

midlertidigt overføres til andet arbejde, når han har pådraget sig grundet

mistanke om et forhold, der betager ham den tillid, som bestridelse af

stillingen kræver, eller som i øvrigt gør det betænkeligt, at han vedblivende

udfører sit hidtidige arbejde.

Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 træffes af bestyrelsen

efter godkendelse fra ministeriet for kulturelle anliggender. Indtil

godkendelse - der uopholdelig skal indhentes - foreligger, kan bestyrelsen

midlertidigt sætte den pågældende fra tjenesten.

Stk. 3. Under suspension oppebærer tjenestemanden løn

efter de for statens tjenestemænd gældende regler.

§ 15. En tjenestemand, der tjenstligt indberettes for

en tjenesteforseelse eller et strafbart forhold, skal have udleveret en

fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og have adgang til at afgive

en skriftlig udtalelse om fremstillingen. Han skal samtidig gøres bekendt

med, at han ikke har pligt til at udtale sig om fremstillingen.

Stk. 2. Når disciplinærundersøgelse indledes mod en

tjenestemand for tjenesteforseelse, udpeger bestyrelsen en forhørsleder efter

forhandling med ministeriet for kulturelle anliggender. Er bestyrelsen og

ministeriet enige om, at hvervet som forhørsleder bør bestrides af en dommer,

anmoder bestyrelsen presidenten for en af de kollegiale retter om at udpege

forhørslederen.

Stk. 3. Såfremt det i særlige tilfælde findes påkrævet,

kan bestyrelsen efter forhørslederens indstilling og efter indhentet

udtalelse fra vedkommende centralorganisation beskikke en person til at

repræsentere institutionen.

§ 16. Tjenestemanden er berettiget til at give møde

med en bisidder og skal ved indkaldelsen til det første forhør gøres bekendt

hermed.

Stk. 2. Som bisidder kan anvendes en repræsentant for

tjenestemandens organisation, en tjenestemand i vedkommende institution eller

en advokat.

Stk. 3. Forhørslederen træffer bestemmelse om

vidneførsel og om tilvejebringelse af andre bevisligheder.

Stk. 4. Enhver tjenestemand har pligt til at give møde

for forhørene og afgive forklaring.

Hvis et vidne undlader at give møde eller vægrer sig ved at afgive

forklaring, kan forhørslederen lade ham afhøre ved underretten på det sted,

hvor forhørene holdes eller den pågældende bor.

Stk. 5. Tjenestemanden har adgang til at afgive

skriftlige indlæg, også efter forhørenes afslutning.

Stk. 6. Forhørslederen afgiver efter sagens afslutning

en beretning. Hvis ministeriet for kulturelle anliggender anmoder derom, skal

forhørslederen tillige afgive en indstilling om sagens afgørelse.

Stk. 7. Forhør og retsmøder, der skal afholdes under

sagen, er ikke offentlige. Dog kan vedkommende bestyrelse bestemme, at

offentligheden skal have adgang til at overvære sagens behandling, hvis

tjenestemanden med tilslutning af vedkommende centralorganisation fremsætter

begæring herom.

§ 17. Må det antages, at sagen slutter med overførsel

til andet arbejdssted eller til anden stilling inden eller uden for

ansættelsesområdet, degradation eller afsked, skal der gives vedkommende

centralorganisation meddelelse om sagens stilling, således at denne kan få

lejlighed til at udtale sig i sagen, inden denne afgøres.

Stk. 2. Vedkommende centralorganisation har efter

begæring krav på at blive gjort bekendt med den afgørelse, som er truffet på

grundlag af det ved den tjenstlige undersøgelse tilvejebragte materiale.

Stk. 3. Hvis tjenestemanden er mistænkt for et

strafbart forhold, kan han forlange sagen behandlet som straffesag. Dette er

ikke til hinder for, at der efter straffesagens afslutning iværksættes

tjenstligt forhør imod tjenestemanden.

Stk. 4. En tjenestemand, hvem der er tildelt en

disciplinærstraf uden forudgående tjenstligt fohør, jfr. § 19, kan begære en

tjenstlig undersøgelse iværksat. Der er dog kun pligt til at imødekomme

begæringen, såfremt den er anbefalet af vedkommende centralorganisation.

§ 18. Sluttes undersøgelsen uden ikendelse af

disciplinærstraf, godtgøres tjenestemandens udgift til bisidder. I andre

tilfælde afgør bestyrelsen efter forhandling med ministeriet for kulturelle

anliggender under hensyn til sagens udfald og omstændighederne i øvrigt, om

udgiften til bisidder skal godtgøres helt eller delvis.

Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1 ydes kun, såfremt det

må anses for rimeligt, at tjenestemanden har afholdt udgifter til bisidder,

og godtgørelsen kan ikke overstige, hvad der for et tilsvarende arbejde ville

være blevet tilkendt en beskikket forsvarer i en straffesag. Forhørslederen

afgiver efter begæring en udtalelse herom.

Stk. 3. Har en tjenestemand under en disciplinærsag på

egen hånd fremskaffet beviser, godtgøres udgifter herved ham helt eller

delvis, når han må anses for at have haft rimelig grund til at fremskaffe

beviserne. Forhørslederen afgiver efter begæring en udtalelse herom.

§ 19. Som disciplinærstraf for tjenstlig forseelse

kan anvendes advarsel eller irettesættelse, bøde, der dog ikke må overstige

1/2 måneds løn, overførelse til andet arbejde eller andet arbejdssted eller

anden stilling inden eller uden for ansættelsesområdet, degradation -

herunder nedrykning med eet eller flere løntrin inden for samme lønramme -

eller afsked. Bøde over 1/25 af månedslønnen og overførelse til andet arbejde

kan ikke anvendes, inden forhør er afholdt i overensstemmelse med §§ 15-17,

medmindre der foreligger en uforbeholden skriftlig tilståelse, i hvilken

tjenestemanden vedgår de faktiske omstændigheder i det påsigtede forhold og

erkender sig skyldig i en tjenesteforseelse. Overførelse til andet

arbejdssted eller til en anden stilling inden eller uden for

ansættelsesområdet, degradation eller afsked som straf for tjenesteforseelser

kan, når forholdet ikke er fastslået med dom, aldrig finde sted uden efter

afholdt tjenstligt forhør. Ikendte bøder kan indeholdes i lønnen.

§ 20. Når en tjenestemand beskyldes for

uretskaffenhed i tjenesten eller der fremsættes ærerørige beskyldninger mod

ham, kan bestyrelsen efter forhandling med ministeriet for kulturelle

anliggender pålægge ham at fralægge sig beskyldningen ved dom. Såfremt

forholdene taler derfor, kan bestyrelsen efter forhandling med ministeriet

bestemme, at der ydes den ansatte hel eller delvis godtgørelse af eventuelle

udgifter ved retssagen.

Afsked

§ 21. Tjenestemænd afskediges efter ansøgning af

institutionens bestyrelse. Uansøgt afskedigelse kan kun foretages efter

indhentet godkendelse fra ministeriet for kulturelle anliggender.

§ 22. En tjenestemand kan forlange sig afskediget med

3 måneders varsel til udgangen af en måned.

§ 23. Afskedigelse uden ansøgning af en varigt ansat

tjenestemand i tilfælde, hvor pensionsudbetaling påbegyndes umiddelbart i

forbindelse med den pågældendes fratræden, sker med 3 måneders varsel til

udgangen af en måned. Tjenestemanden skal dog uanset evt. manglende varsel

fratræde med udgangen af den måned, hvor tjenstemanden fylder 70 år. Ved

anden afskedigelse uden ansøgning gælder funktionærlovens regler.

Stk. 2. Tjenestemænd afskediges til fratræden med

udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år eller opnår den alder over 60

år, som fastsættes ved aftale for tilsvarende tjenestemandsstillinger i

staten.

Stk. 3. Afsked kan dog ske med et kortere varsel end

nævnt i stk. 1, såfremt den er begrundet i, at den ansatte som følge af

strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er uskikket til at

forblive i stillingen.

§ 24. Inden en tjenestemand afskediges uden

ansøgning, skal der - bortset fra de i § 23, stk. 2, nævnte tilfælde - gives

såvel vedkommende centralorganisation som den ansatte selv adgang til at

udtale sig, med mindre forhør har været afholdt efter §§ 15-17.

Stk. 2. Enhver, der afskediges uden ansøgning, kan

forlange at få skriftlig oplysning om afskedigelsesgrunden.

Stk. 3. Forud for enhver uansøgt afsked - bortset fra

de i § 23, stk. 2, nævnte tilfælde - indhentes en udtalelse fra ministeriet

for kulturelle anliggender om den pågældendes krav på pension. Det samme

gælder ved ansøgt afsked, når afskedsansøgningen skyldes helbredsmæssige

forhold.

Stk. 4. Institutionens bestyrelse indberetter foretagne

afskedigelser til ministeriet for kulturelle anliggender.

§ 25. Ved uansøgt afsked af en tjenestemand, der har

været uafbrudt ansat i 12, 15 eller 18 år, skal institutionens bestyrelse ved

tjenestemandens fratræden udrede et beløb svarende til henholdsvis 1, 2 eller

3 måneders løn.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse i

tilfælde, hvor pensionsudbetaling fra pensionsordningen kan påbegyndes i

umiddelbar forbindelse med den pågældendes fratræden.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder heller ikke

anvendelse i tilfælde, hvor afskeden er begrundet i, at tjenestemanden som

følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er uskikket til

at forblive i stillingen.

§ 26. Skønner den forhandlingsberettigede

organisation, jfr. § 28, at en afskedigelse af en tjenestmand ikke kan anses

for rimeligt begrundet i institutionens eller den pågældendes forhold, kan

organisationen inden for en frist på 4 uger fra afskedigelsesdatoen kræve

spørgsmålet forhandlet med institutionens bestyrelse. Forhandlingen skal

finde sted senest 4 uger efter anmodningen.

Stk. 2. Opnås der ikke under mødet med bestyrelsen

enighed, kan organisationen forlange, at sagen om afskedigelse af den

pågældende drøftes på et møde med ministeriet for kulturelle anligender.

Opnås der heller ikke på dette møde en for parterne tilfredsstillende

ordning, kan sagen, medmindre opsigelsen skyldes institutionens ophør, inden

4 uger indbringes for et voldgiftsnævn, bestående af 4 medlemmer udpeget som

nedenfor angivet og en formand, der skal være dommer, og som vælges af

medlemmerne. Såfremt der ikke kan opnås enighed om valget af formand, anmodes

præsidenten for landsretten i den landsretskreds, hvor institutionen er

beliggende, om at udpege formanden.

Stk. 3. De to medlemmer af nævnet vælges af henholdsvis

ministeriet og institutionens bestyrelse og de andre to af den

forhandlingsberettigede organisation. Der udpeges stedfortrædere for de

udpegede medlemmer af nævnet.

Stk. 4. De sager, der forelægges nævnet, skal

fremskyndes mest muligt. Afgørelsen skal være ledsaget af begrundelse.

Nævnets forhandlinger er ikke offentlige, og dets voteringer er hemmelige. I

øvrigt bestemmer nævnet selv sin forretningsgang og kan herunder også

fastsætte, at en sag skal afgøres efter skriftlig votering, ude at det er

nødvendigt, at nævnets medlemmer mødes.

Stk. 5. I voldgiftssager er parterne berettiget til at

give møde med en sagkyndig og/eller en juridisk kyndig bisidder.

Stk. 6. Nævnet bestemmer, om udtalelserne skal afgives

skriftligt, eller om de skal fremføres under en afhøring.

Stk. 7. Nævnet afsiger en begrundet kendelse, og i de

tilfælde, hvor nævnet måtte finde, at den foretagne opsigelse ikke er

rimeligt begrundet i den pågældendes eller institutionens forhold, kan det

pålægges institutionen at afbøde virkingerne af opsigelsen. Det kan herved

pålægges institutionen, såfremt den pågældende og institutionen ikke begge

ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, da at betale den pågældende en

erstatning, hvis størrelse fastsættes af nævnet og skal være afhængig af

sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved institutionen.

Stk. 8. Offentligørelse af nævnets afgørelse kan finde

sted efter nævnets bestemmelser. Oplysning om eventuelle dissentierede vota

må ikke gives.

Stk. 9. Nævnets omkostninger i forbindelse med sagen

fastsættes af nævnet. Omkostningerne, herunder udgifter til bisidder, kan

pålægges den ene af parterne eller fordeles på disse.

Stk. 10. Undtaget fra nævnets kompetence er

afskedigelser, der sker efter afholdelse af disciplinærundersøgelse, når

forhørslederen har afgivet indstilling om afskedigelse, jfr. § 16, stk. 6, 2.

punktum.

Særbestemmelser om prøveansatte

§ 27. En prøveansat kan i de første 6 måneder af

prøveansættelsen forlange sig afskediget med 14 dages varsel til udgangen af

en måned.

Stk. 2. I de første 6 måneder af prøveansættelsen kan

prøveansatte afskediges uden ansøgning med 14 dages varsel til udgangen af en

måned.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 24, stk. 3, og §§ 25-26

gælder ikke for prøveansatte, idet der dog skal indhentes en udtalelse fra

ministeriet for kulturelle anliggender om den pågældendes krav på pension,

jf. § 24, stk. 3, i tilfælde, hvor der måtte opstå spørgsmål om eventuel ret

til pension.

Forhandlings- og organisationsforhold

§ 28. Løn- og andre ansættelsesvilkår for

tjenestemænd, der er omfattet af nærværende reglement, fastsættes i

overensstemmelse med den gældende hovedaftale mellem finansministeren og

tjenestemændenes centralorganisationer.

Stk. 2. Aftaler efter stk. 1 kan dog ikke indgås om

forhold, der bestemmes ved lov eller angår institutionens opgaver,

organisation eller personalebehov.

Stk. 3. Bestemmelserne i tjenestemandslovens kapitel 10

og 12 finder i øvrigt tilsvarende anvendelse for så vidt angår kapitel 12 dog

alene i den udstrækning finansministeren træffer bestemmelse herom i medfør

af tjenestemandslovens § 53, st. 5.

Personlige tillæg

§ 29. Såfremt en tjenestemand i medfør af reglen i §

9, stk. 3, eller anden ham utilregnelig årsag overgår til en stilling, der er

henført til en lavere lønramme end den hidtidige, ydes der ham efter

godkendelse fra ministeriet for kulturelle anliggender et personligt tillæg

til udligning af forskellen.

Stk. 2. Tillæg efter stk. 1 bortfalder i det omfang,

der opnås lønfremgang med overgang til højere lønramme eller løntrin.

Lønforskrivning

§ 30. Tjenestemænd kan give transport på løn til

anerkendte låneinstitutter efter de for statens tjenestemænd gældende regler.

Stk. 2. Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i stk. 1,

kan en tjenestemand ikke overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over

løn, der ikke er udbetalt.

Ekstraordinær tjenestefrihed m.v.

§ 31. Der ydes ekstraordinær tjenestefrihed m.v.

efter de for statens tjenestemænd gældende regler.

Efterindtægt

§ 32. Ægtefællen efter en tjenestemand, som ved sin

død oppebar løn, er berettiget til efterindtægt, mindmindre ægteskabet var

opløst ved skilsmisse. Efterlader den pågældende sig ikke ægtefælle, men

børnepensionsberettigede børn, er disse berettiget til efterindtægt.

Stk. 2. Afgår en tjenestemand ved døden uden at

efterlade sig ægtefælle eller børnepensionsberettigede børn, er hans bo

berettiget til efterindtægt.

§ 33. Efterindtægt udgør for hver måned et beløb

svarende til den sidst udbetalte lønindtægt.

Stk. 2. Retten til efterindtægt omfatter et tidsrum af

3 måneder efter dødsfaldet, jfr. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Er en tjenestemand afgået ved døden som

umiddelbart følge af tilskadekomst under udførelsen af tjenesten, omfatter

retten til efterindtægt efter stk. 1 et tidsrum af 12 måneder.

Stk. 4. Ægtefællens ret til efterindtægt efter en

tjenestemand, der er afgået ved døden, før ægtefællen er berettiget til

ægtefællepension, omfatter et tidsrum af 9 måneder.

§ 34. Hvis en ægtefælle, som er berettiget til

efterindtægt, afgår ved døden inden efterindtægtsperiodens udløb, tilkommer

den del af efterindtægten, som ikke er udbetalt ved dødsfaldet, afdødes

børnepensionsberettigede børn eller boet.

Pension m.v.

§ 35. Det påhviler bestyrelsen at drage omsorg for at

der straks i forbindelse med ansættelse sker helbredsbedømmelse af de efter

nærværende reglement tjenestemandsansatte bibliotekarer, jfr.

finansministeriets cirkulære nr. 234 af 28. december 1979 om

helbredsbedømmelse ved tjenestemandsansættelse m.v.

Stk. 2. Såfremt der ydes tjenestefrihed uden løn, skal

bestyrelsen indberette dette til ministeriet for kulturelle anliggender.

Tilsvarende gælder ændringer i beskæftigelsesgraden.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 36. Dette reglement har virkning fra 1. januar

1985.

Ministeriet for kulturelle anliggender,

den 1/12 1986

Ida E. Andersen

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter