Spring til indhold

Retsinformation

Reglement for Det kongelige Teater og Kapel

RGM nr 16011 af 01/07/1983ReglementKulturministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Reglement for Det kongelige Teater og Kapel

Reglementet

§ 1. Reglementet gælder for alle, der er ansat ved

Det Kongelige Teater og Kapel, medmindre der ved kollektiv overenskomst eller

særlig aftale er gjort undtagelse herfra.

Ansættelse

§ 2. Ansættelse sker enten i en pensionsgivende

stilling eller i henhold til overenskomst eller aftale. Ansættelse i en

pensionsgivende stilling foretages varigt eller på åremål.

Ansættelse kan endvidere ske på prøve med senere varig ansættelse for øje.

Den i pensionsgivende stilling ansatte har ret til pension for sig selv og

sin efterlevende ægtefælle samt til børnepension efter bestemmelserne i

reglementet for Det Kongelige Teaters pensionsfond.

§ 3. Ministeren for kulturele anliggender bestemmer,

hvilke pensionsgivende stillinger der kan besættes på åremål samt åremålets

længde.

§ 4. Ansættelse forudsætter, at vedkommende efter sin

alder, helbredstilstand og uddannelse er i stand til at bestride tjenesten i

den pågældende stilling. Betingelser med hensyn til alder, helbredstilstand

og uddannelse kan fastsættes af teaterchefen.

§ 5. Ansættelse i koret eller kapellet sker efter

offentligt opslag og konkurrence, medmindre vedkommende ansættes efter

forudgående ansættelse på prøve. I særlige tilfælde og efter at vedkommende

personaleorganisation har haft lejlighed til at udtale sig, kan teaterchefen

bestemme, at der i stedet for konkurrence skal afholdes prøvesyngning eller

prøvespil.

Konkurrence (eventuelt prøvesyngning eller prøvespil) må normalt ikke

afholdes før tidligst fire uger efter opslaget.

Efter anmodning meddeles der ansøgere og organisationer, hvis medlemmer er

naturlige ansøgere til stillingen, oplysning om ansøgernes navne.

Læs alt

Bedømmelsen af deltagere i konkurrence, prøvesyngning eller prøvespil,

foretages af en dommerkomite, der afgiver indstilling til teaterchefen. Hvis

komiteen skønner, at ingen af de ansøgere, der rettidigt har meldt sig til en

opslået stilling, er tilstrækkeligt egnet til stillingen, eller at der ved

fornyet opslag kan fremskaffes ansøgning fra mere kvalificerede ansøgere,

skal stillingen opslås påny.

§ 6. Første varige ansættelse i koret sker efter to

års forudgående ansættelse på prøve.

Efter indstilling fra dommerkomiteen kan teaterchefen bestemme, at

ansættelse på prøve skal bortfalde helt eller delvis.

§ 7. Første varige ansættelse ved balletten sker

efter to års forudgående ansættelse på prøve.

Teaterchefen kan i særlige tilfælde bestemme, at ansættelse på prøve skal

bortfalde helt eller delvis.

§ 8. Første varige ansættelse i kapellet sker efter

tre måneders forudgående ansættelse på prøve.

Efter indstilling fra dommerkomiteen kan teaterchefen bestemme, at

ansættelse på prøve skal bortfalde helt eller delvis, eller at prøvetiden

skal være længere end tre måneder, dog højst et år.

§ 9. Teaterchefen kan efter forhandling med

vedkommende personaleorganisation fastsætte nærmere regler om

prøveansættelsen, herunder om uddannelse og om konstatering af udfaldet, jfr,

dog §§ 5, stk. 4, 41 og 42.

Ansættelse på prøve i koret, balletten eller kapellet kan ikke strækkes ud

over de i §§ 6, 7 og 8 angivne perioder.

§ 10. Pladserne som solospiller besættes efter

konkurrence.

Konkurrence afholdes hvert syvende år eller ved ledighed. Efter

indstilling fra kapeljuryen kan teaterchefen dog bestemme, at der ikke skal

afholdes konkurrence, eller at tidspunktet derfor skal udskydes.

Ethvert medlem af en kapelgruppe er pligtig at deltage i konkurrence,

medmindre vedkommende er fyldt 45 år eller specielt fritages af teaterchefen.

Uansøgt nedrykning fra en koncertmester- eller soloplads, der ikke finder

sted efter afholdt konkurrence, skal forelægges for kapeljuryen.

§ 11. Bestemmelserne om statens tjenestemænds pligter

finder anvendelse på instruktører, kapelmestre, korsyngemestre, repetitører,

sufflører og øvrigt administrationspersonale, herunder regissører, teknisk

personale, værkstedsledere og lærere, for så vidt vedkommende er ansat i en

pensionsgivende stilling. For administrationspersonale m.v. gælder tillige

bestemmelserne om ansættelse på prøve.

§ 12. Teatret kan bestemme, at en scenisk kunstner i

forbindelse med sin ansættelse skal erklære sig indforstået med at overholde

en særlig bestemmelse om legemsvægt.

Afskedigelse

§ 13. Enhver af det kunstneriske personale kan

forlange sig afskediget eller afskediges uden ansøgning med seks måneders

varsel til udgangen af et teaterår. Teateråret regnes fra den 1. juli til den

30. juni. Afskedigelse, der er begrundet i helbredsmæssige årsager, kan dog

ske med seks måneders varsel til udgangen af en måned.

Afskedigelse kan ske med kortere varsel eller uden varsel, hvis den er

begrundet i, at vedkommende som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse

eller mislighed er uskikket til at forblive i sin stilling. Det samme gælder

ved kontraktbrud og ved afskedigelse i medfør af § 15.

§ 14. En prøveansat korsanger, danser eller

kapelmusicus kan i de første 6 måneder af prøveansættelsen forlange sig

afskediget med 14 dages varsel og i den resterende del af prøveansættelsen

med en måneds varsel, i begge tilfælde til udgangen af en måned.

I de første seks måneder af prøveansættelsen kan en prøveansat korsanger,

danser eller kapelmusicus afskediges uden ansøgning med 1 måneds varsel til

udgangen af en måned.

Ballettens aspiranter kan endvidere efter den afholdte eksamen afskediges

til udgangen af teateråret.

§ 15. Skuespillets perosnale afskediges ved det

fyldte 67. år. Operaens og korets personale afskediges ved det fyldte 53. år

for kvinders vedkommende, og ved det fyldte 56. år for mænds vedkommende.

Danserinder afskediges ved det fyldte 45. år og dansere ved det fyldte 48.

år. Medlemmer af kapellet afskediges ved det fyldte 63. år.

Afskedigelse foretages fra udgangen af det teaterår, hvori vedkommende

opnår den angivne alder.

Efter afskedigelse på grund af alder kan ansættelse finde sted i henhold

til aftale, der indgås for højst et år ad gangen. For sådan ansættelse gælder

bestemmelserne i § 5 ikke.

§ 16. Inden den 31. december i det teaterår, hvori en

danser eller danserinde, som er varigt ansat i en pensionsgivende stilling,

fylder 23 år, afgøres det på grundlag af en fornyet vurdering af

kvalifikationerne, om vedkommende kan forblive ansat i stillingen eller skal

afskediges herfra. Afskedigelse efter denne bestemmelse kan med seks måneders

varsel kun foretages til udgangen af det teaterår, hvori vedkommende fylder

23 år.

§ 17. Med de lempelser, som følger af reglementet for

Det Kgl. Teaters pensionsfond, finder bestemmelserne om afskedigelse af

statens tjenestemænd anvendelse på instruktører, kapelmestre, korsyngemestre,

repetitører, sufflører og øvrigt administrationspersonale, herunder

regissører, teknisk personale, værkstedsledere og lærere, der er ansat i en

pensionsgivende stilling.

Er vedkommende ikke ansat i en pensionsgivende stilling, gælder

lovgivningens bestemmelser om opsigelse af funktionærer.

§ 18. Personale ansat på åremål kan kun afskediges

uden ansøgning, såfremt afskedigelsen er begrundet i helbredsmæssige årsager

eller i forhold som nævnt i § 13, stk. 2, 1. punktum, eller §§ 15, stk. 1, og

17, stk. 1, jfr. lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken nr.

291 af 18. juni 1969 § 29. I øvrigt ophæves ansættelsen ved åremålets udløb.

§ 19. Inden nogen afskediges uden ansøgning, skal

der, bortset fra afskedigelse på grund af alder, gives vedkommende selv og

den forhandlingsberettigede personaleorganisation adgang til at udtale sig i

sagen. Dette gælder dog ikke, hvis der har været afholdt disciplinær

undersøgelse, eller hvis spørgsmålet om afskedigelse af et medlem af kapellet

har været forelagt for kapeljuryen.

Enhver, der afskediges uden ansøgning, har ret til efter derom fremsat

begæring at få skriftlig oplysning om afskedigelsesgrunden.

Forinden et medlem af kapellet uansøgt afskediges af kunstneriske grunde,

kan vedkommende forlange, at sagen forelægges for kapeljuryen.

§ 20. Uansøgt afskedigelse af en i pensionsgivende

stilling ansat kan kun finde sted med samtykke af ministeren for kulturelle

anliggender, bortset fra de i §§ 14 og 15 omhandlede tilfælde.

Beskæftigelse ved siden af teatertjenesten

§ 21. En ansat kan kun have beskæftigelse ved siden

af sin tjeneste på teatret, for så vidt det er foreneligt med den

tilfredsstillende udførelse af tjenestepligterne og med stillingens og

teatrets agtelse.

Inden for den almindelige prøve- og forestillingstid må et medlem af det

kunstneriske personale kun påtage sig beskæftigelse ved siden af

teatertjenesten med teaterchefens forud indhentede tilladelse.

§ 22. Ingen scenisk kunstner må uden teaterchefens

forudgående tilladelse deltage i offentlig fremførelse af en forestilling

eller dele deraf, som ikke ledes af teatret, hvis vedkommende inden for det

sidste år har udført den samme rolle på teatret.

En gruppe af sceniske kunstnere må ikke uden for tjenesten offentligt

fremføre værker ellr dele deraf, der har været prøvet eller opført på teatret

i de sidste tre år, medmindre teaterchefen tillader det.

Bestemmelsen gælder ikke for oplæsning eller fremførelse af enkelte dele

af et værk, der traditionelt udføres adskilt fra helheden.

§ 23. En gruppe af sceniske kunstnere, der optræder

uden for tjenesten, kan undtagelsesvis få teaterchefens tilladelse til at

benytte Det Kgl. Teaters navn eller den tilsvarende betegnelse for de enkelte

kunstarter.

En gruppe af kunstnere må kun optræde i udlandet med teaterchefens forud

indhentede tilladelse.

Suspension, disciplinærforfølgning og injuriesøgsmål

§ 24. En ansat kan suspenderes, når han har pådraget

sig grundet mistanke om et forhold, der betager ham den tillid, som

bestridelsen af stillingen kræver, eller som i øvrigt gør det betænkeligt, at

han vedblivende udfører sit hidtidige arbejde.

Forhold, der medfører indskriden efter stk. 1, og som ikke gøres til

genstand for strafferetlig forfølgning, behandles ved disciplinær

undersøgelse.

§ 25. En ansat, der tjenstligt indberettes for en

tjenesteforseelse eller et strafbart forhold, skal have udleveret en

fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og have adgang til at afgive

en skriftlig udtalelse om fremstillingen. Han har dog ikke pligt til at

udtale sig.

§ 26. Som disciplinær straf for tjenstlig forseelse

kan anvendes advarsel, irettesættelse, bøde, degradation - herunder

nedrykning med eet eller flere løntrin inden for samme lønramme - eller

afskedigelse. Bøde må ikke overstige halvdelen af en måneds lønning.

Disciplinær straf ikendes af teaterchefen. Bøde over 1/25 af månedslønnen

kan ikke anvendes, forinden vedkommende personaleorganisation er gjort

bekendt med sagen og har haft lejlighed til at udtale sig, medmindre der

foreligger en uforbeholden tilståelse, hvorefter den ansatte vedgår de

faktiske omstændigheder i det påsigtede forhold og erkender sig skyldig i en

tjenesteforseelse. Bøde over en fjerdedel af månedslønnen, degradation samt

afskedigelse som straf for tjenesteforseelse kan, når forholdet ikke er

fastslået ved dom, kun finde sted efter afholdt disciplinær undersøgelse.

De for statens tjenestemænd gældende regler om disciplinær undersøgelse

finder tilsvarende anvendelse.

Ikendte bøder kan indeholdes i lønnen. I den enkelte månedslønning må dog

ikke tilbageholdes mere end en femtedel af månedslønnen, medmindre bøden ikke

derved kan dækkes inden vedkommendes afskedigelse.

Bøder tilfalder Det Kgl. Teaters Låne- og Understøttelsesfond.

Bøder § 27. Når en ved teatret ansat beskyldes for uretskaffenhed i

tjenesten, eller der fremsættes ærerørige beskyldninger mod ham, kan

teaterchefen pålægge vedkommende at fralægge sig beskyldningen ved dom.

Såfremt forholdene taler derfor, kan der ydes den ansatte hel eller delvis

godtgørelse af eventuelle udgifter ved retssagen.

Løn- og andre ansættelsesvilkår

§ 28. Løn- og andre ansættelsesvilkår for de i

pensionsgivende stilling ansatte og for ansatte på prøve fastsættes ved

aftale mellem teaterchefen og de i § 31 nævnte forhandlingsberettigede

personaleorganisationer.

Der kan ikke træffes aftale om forhold, der bestemmes ved lov eller i

henhold til lov eller angår teatrets opgaver, organisation eller

personalebehov.

§ 29. Kan der ikke indgås en aftale om de i § 28,

stk. 1, omhandlede forhold, træffes afgørelsen af ministeren for kulturelle

anliggender efter indhentet udtalelse fra teaterchefen og de

forhandlingsberettigede personaleorganisationer.

§ 30. De forhandlingsberettigede

personaleorganisationer kan forhandle med teaterchefen om ethvert fagligt

spørgsmål, der angår teatrets personale, og om sådanne ansættelsesvilkår,

hvorom aftale ikke kan træffes, jfr. § 28, stk. 2.

§ 31. Forhandlingsretten udøves gennem de

personaleorganisationer, med hvilke teaterchefen efter forelæggelse for

ministeriet for kulturelle anliggender indgår en hovedaftale om

fremgangsmåden ved indgåelse af aftaler og om regler for udøvelse af

forhandlingsret i øvrigt.

§ 32. Spørgsmål om overtrædelse eller fortolkning af

indgåede aftaler eller bestemmelser, som efter § 29 træder i stedet for

aftaler, kan af teaterchefen efter forhandling med ministeren for kulturelle

anliggender eller af en eller flere af de forhandlingsberettigede

personaleorganisationer indbringes for en særlig voldgiftsret.

§ 33. Spørgsmål, der efter § 32 kan indbringes for og

afgøres af voldgiftsretten, kan ikke indbringes for de almindelige domstole.

Dog er en ansat berettiget til at anlægge sag ved domstolene, når vedkommende

personaleorganisation har afslået at indbringe sagen for voldgiftsretten.

Hvor en sag kan indbringes for domstolene, skal den være anlagt inden seks

måneder, efter at sagsøgeren har modtaget meddelelse om teatrets endelige

afgørelse, eller sagen er afvist af personaleorganisationen eller af

voldgiftsretten.

§ 34. Reglerne for statens tjenestemænd om lønforskud

og lønforskrivning samt forbud herimod finder anvendelse for teatrets

personale.

§ 35. Såfremt en i pensionsgivende stilling ansat i

medfør af bestemmelsen i § 11, jfr. lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen

og folkekirken nr. 291 af 18. juni 1969 § 12, eller af anden ham utilregnelig

årsag overgår til en stilling, der er henført til en lavere lønramme end den

hidtidige, ydes der ham et personligt tillæg til udligning af forskellen.

Tillæg efter stk. 1 bortfalder, i det omfang der opnås lønfremgang ved

overgang til højere lønramme eller løntrin.

Ekstraordinær tjenestefrihed og sygdom

§ 36. Såfremt hensynet til teatrets drift ikke

hindrer det, kan teaterchefen give den, der er ansat i en pensionsgivende

stilling, tilladelse til at træde uden for nummer uden løn og med fradrag ved

beregning af lønanciennitet i en på forhånd fastsat periode. Tilladelse

meddeles i almindelighed ikke ud over et år. Uden samtykke af ministeren for

kulturelle anliggender kan perioden ike overstige eller forlænges til mere

end tre år.

Teaterchefen kan bestemme, at der helt eller delvis skal udbetales lønning

under en i studieøjemed eller i øvrigt i teatrets interesse meddelt

tilladelse til at træde uden for nummer. Det samme gælder om bevarelse af

lønanciennitet.

§ 37. Når teatertjenesten tillader det, og særlige

forhold taler derfor, kan der meddeles enhver ansat orlov (anden

tjenestefrihed uden for den egentlige ferie), uden at der finder lønfradrag

sted.

Orlov meddeles normalt for en dag eller et bestemt antal dage ad gangen og

kan kun undtagelsesvis udstrækkes ud over syv dage ad gangen.

Meddelt orlov kan tilbagekaldes, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til

teatrets drift.

§ 38. Såfremt det er foreneligt med teatertjenesten,

kan teaterchefen imødekomme en anmodning om nedsat tjenestetid for begrænset

tid eller indtil videre mod tilsvarende lønnedsættelse. Teaterchefen kan

bestemme, om vedkommende helt eller delvis bevarer sin lønanciennitet.

§ 39. Ethvert sygdomstilfælde, der vil kunne få

indflydelse på tjenesten, skal omgående meddeles til teatret. Dette gælder,

selvom vedkommende ikke har tjeneste samme dag, han bliver syg.

Det kunstneriske personale afgiver meddelelse til afdelingens

regissørkontor.

Teatret er berettiget til at lade en sygemelding kontrollere af

teaterlægen.

Et medlem af det kunstneriske personale skal underrette teaterchefen om

indtrådt svangerskab snarest muligt og senest seks måneder før den forventede

fødsel.

Voldgiftsret, dommerkomite, kapeljury og teaterjury

§ 40. Voldgiftsretten består af en formand og to

medlemmer.

Formanden og en stedfortræder for denne beskikkes af ministeren for

kulturelle anliggender efter indstilling fra præsidenten for Højesteret

blandt rettens dommere. Beskikkelse sker for tre år ad gangen.

For den enkelte sag udpeger teaterchefen et medlem og vedkommende

forhandlingsberettigede personaleorganisation et medlem. Det af teaterchefen

valgte medlem skal opfylde betingelserne for at kunne udnævnes til dommer.

Om indbringelse af sager for voldgiftsretten samt om sagsbehandlingen

gælder tilsvarende bestemmelser som for statens tjenestemænd.

Voldgiftsrettens opgave er angivet i § 32.

§ 41. Dommerkomiteen ved konkurrence i koret består

af en formand og et af teaterchefen fastsat antal medlemmer, der udpeges for

hver enkelt sag.

Formanden vælges af teaterchefen. Teaterchefen vælger endvidere halvdelen

af medlemmerne, og korets forhandlingsberettigede personaleorganisation

vælger den anden halvdel. De af teaterchefen valgte medlemmer skal have været

knyttet til teatret som korsyngemester, kapelmester eller instruktør i mindst

to sæsoner.

I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Dommerkomiteens opgave er angivet i § 5.

§ 42. Dommerkomiteen ved konkurrence i kapellet

består af 11 medlemmer. De nærmere regler om sammensætningen fastsættes af

teaterchefen efter forudgående forhandling med kapellets

forhandlingsberettigede personaleorganisation.

Dommerkomiteens opgave er angivet i § 5.

§ 43. Kapeljuryen består af teaterchefen samt ti

andre medlemmer. Af disse vælger teaterchefen fem, hvoraf to skal være ansat

som kapelmestre og have været knyttet til teatret i mindst to sæsoner.

Endvidere vælges fem suppleanter. Kapellet vælger af sin midte de øvrige fem

medlemmer samt suppleanter. De af kapellet valgte medlemmer skal være to

strygere fra forskellige instrumentgrupper, en træblæser, en messingblæser og

en janitshar.

Valg af medlemmer og suppleanter til juryen foretages inden hver sæsons

slutning og har gyldighed for den næste sæson.

Juryen skal være fuldtallig for at være beslutningsdygtig. Afgørelserne

træffes ved stemmeflerhed. Juryen afgør selv, om et medlem ikke kan deltage i

behandlingen på grund af inhabilitet.

Ved behandlingen af spørgsmål vedrørende en bestemt instrumentgruppe

udtræder det kapelvalgte medlem af juryen, der er placeret i den pågældende

gruppe. De af kapellet valgte fire øvrige medlemmer udpeger i hans sted en

suppleant, der skal tilhøre den samme instrumentfraktion, men ikke den samme

instrumentgruppe, som det udtrådte medlem.

Kapeljuryens opgave er at afgive indstilling til teaterchefen i sager, som

i medfør af § 10, stk. 2 eller stk. 4 samt § 19, stk. 3, forelægges for

juryen. Kapeljuryen kan endvidere af egen drift behandle spørgsmålet om at

kunstneriske grunde at afskedige eller fra en koncertmester- eller soloplads

at nedrykke et medlem af kapellet og eventuelt afgive skriftlig indstilling

herom til teaterchefen. En sag om afskedigelse kan dog ikke behandles i

juryen, før vedkommende medlem af kapellet er underrettet om sagen.

§ 44. Teaterjuryen består af otte medlemmer.

Ministeren for kulturelle anliggender vælger to medlemmer, hvoraf det ene

skal opfylde betingelserne for at kunne udnævnes til dommer. Teaterchefen

vælger uden for teatrets personale tre medlemmer, der skal fungere i sager

vedrørende henholdsvis skuespillet, operaen og balletten, samt suppleanter

for disse. De sceniske kunstnere vælger af deres midte fire medlemmer,

således at der vælges et medlem for henholdsvis skuespillet, operaen, koret

og balletten samt suppleanter for disse.

Teaterchefens og kunstnernes valg af medlemmer og suppleanter foretages

inden hver sæsons afslutning og har gyldighed for den næste sæson. Ingen af

teatrets personale kan undslå sig for at modtage valg.

I undersøgelsen og pådømmelsen af hver enkelt sag deltager følgende

medlemmer: De af ministeren for kulturelle anliggender valgte to medlemmer,

hvoraf ministeren udser det ene som præsident og det andet som sekretær, den

af teaterchefen valgte repræsentant for den pågældende kunstart samt to af de

blandt de sceniske kunstnere valgte medlemmer, hvoraf det ene repræsenterer

vedkommende gruppe, medens det andet udpeges ved lodtrækning. Afgørelserne

træffes ved stemmeflerhed.

Teaterjuryens opgaver er angivet i §§ 62 og 71. Undersøgelsen og

pådømmelsen af hver enkelt sag skal fremmes uden unødigt ophold og bør i

almindelighed være tilendebragt inden 4 uger efter sagens rejsning.

Den daglige tjeneste

§ 45. Enhver ansat skal loyalt og samvittighedsfuldt

varetage sin tjeneste ved teatret eller andetsteds, hvor der under teatrets

ledelse opføres eller prøves på skuespil, opera, ballet eller koncert.

Ved fremmede ensemblers gæstespil på teatret har teatrets kunstneriske

personale ikke pligt til at medvirke enkeltvis.

§ 46. Ingen ansat må fremsætte eller foranledige

offentlig kritik af teatret ellr nogen der ansat, udsprede rygter eller

uberettiget videregive oplysninger om teatrets forhold.

§ 47. Enhver ansat har pligt til at efterkomme de

bestemmelser vedrørende tjenesten, der fastsættes af teaterchefen eller den,

hvem han har bemyndiget til at træffe bestemmelse.

Klage over en i henhold til bemyndigelse truffet afgørelse kan indbringes

for teaterchefen. Klage over teaterchefens afgørelse kan indbringes for

ministeren for kulturelle anliggender eller i de i §§ 62 og 71 omhandlede

tilfælde for teaterjuryen.

Klage over en afgørelse fritager ikke for at efterleve den trufne

bestemmelse, medmindre det hævdes, at det forhold, klagen angår, indebærer

fare for liv og lemmer.

Tildeling af roller (partier) ved skuespillet og operaen

§ 48. Tildeling af roller (partier) i et skuespil

eller en opera tilkendegives ved personlig meddelelse til de pågældende

kunstnere og bekendtgøres derefter ved et af teaterchefen underskrevet

opslag.

Tildeling af særlig krævende partier i en operaforestilling bør så vidt

muligt foretages senest seks måneder før den planlagte første opførelse af

forestillingen.

Tildeling gælder, indtil den tilbagekaldes ved nyt opslag. Efter at være

tilbagekaldt kan alle roller påny frit fordeles.

§ 49. En rolle kan på ethvert tidspunkt tildeles to

eller flere kunstnere, således at de hver for sig har ret og pligt til at

indstudere og udføre rollen.

Enhver, hvem rollen er tildelt, har krav på færdig indstudering, der skal

søges gennemført inden eller hurtigst muligt efter førsteopførelsen. Efter

færdig indstudering har hver af kunstnerne krav på at udføre rollen ved

mindst tre opførelser, medmindre dette er udelukket, fordi det besluttes at

indstille yderligere opførelser, men i øvrigt bestemmer teaterchefen for hver

gang, hvem der skal udføre rollen.

§ 50. Teaterchefen kan på ethvert tidspunkt bestemme,

at en kunstner ikke skal udføre en tildelt rolle. På begæring har vedkommende

ret til at blive gjort bekendt med begrundelsen for beslutningen. Hvis

fratagelse sker i de sidste tre uger af indstuderingsperioden, har kunstneren

tillige krav på fuld adgang til færdig indstudering og på derefter at udføre

rollen ved mindst een opførelse, medmindre dette er udelukket, fordi det

besluttes at indstille yderligere opførelser. Hvis fratagelsen er begrundet i

sygdom, afgør teaterchefen, om vedkommende skal udføre rollen.

§ 51. Efter forudgående forhandling i hvert enkelt

tilfælde bør enhver skuespiller eller operasanger indstudere en rolle, som

allerede er tildelt en anden, hvis det som følge af dennes længerevarende

sygdom eller anden uforudseelig hindring for hans fortsatte medvirken er

nødvendigt for at sikre opførelsen af en forestilling eller det fortsatte

prøveforløb. I nødstilfælde kan det pålægges den pågældende at indstudere

rollen. Teaterchefen og kunstneren aftaler, så vidt muligt i samråd med

forestillingens instruktør, hvad der i det enkelte tilfælde må anses for en

rimelighed prøvetid.

§ 52. En skuespiller under 30 år er i de tre første

sæsoner af sin ansættelse pligtig at overtage en rolle til studium.

Vedkommende har ikke krav på at udføre rollen.

Det samme gælder for en operasanger, der har været ansat ved teatret i

mindre end tre sæsoner.

§ 53. Den, der indstuderer en rolle efter eget ønske,

har ikke krav på nogen udførelse af rollen.

§ 54. Såfremt der i et skuespil eller en opera

medvirker balletdansere, foretages fordelingen af disse roller (partier) i

overensstemmelse med de for balletten gældende regler.

Tildeling af roller (partier) ved balletten

§ 55. Tildeling af roller (partier) i en ballet

bekendtgøres ved et af teaterchefen underskrevet opslag. Ved første opsætning

eller nyindstudering af en ballet skal den endelige tildeling foretages

senest ti prøvedage efter, at indstuderingen er begyndt. I øvrigt foretages

tildeling for en sæson ad gangen. Efter udløbet af hver sæson kan alle roller

påny frit fordeles.

Tilbagekaldelse af en tildelt rolle kan ikke finde sted i sæsonen for så

vidt angår balletdansere, der ved tildelingen var fyldt 21 år, og som

allerede har udført rollen ved mindst een opførelse i den pågældende sæson.

Med undtagelse af de i stk. 2 nævnte tilfælde kan teaterchefen i øvrigt på

ethvert tidspunkt bestemme, at en balletdanser ikke skal udføre en tildelt

rolle. På begæring har vedkommende ret til at blive gjort bekendt med

begrundelsen for beslutningen. Hvis fratagelsen sker i de sidste tre uger af

indstuderingsperioden, har balletdanseren tillige krav på fuld adgang til

færdig indstudering og på derefter at udføre rollen ved mindst een opførelse,

medmindre dette er udelukket, fordi det besluttes at indstille yderligere

opførelser. Hvis fratagelsen er begrundet i sygdom, afgør teaterchefen under

hensyn til sygdommens karakter, om vedkommende skal udføre rollen.

§ 56. En rolle kan på ethvert tidspunkt tildeles to

eller flere balletdansere, således at de hver for sig har ret og pligt til at

indstudere og udføre rollen.

Enhver, hvem rollen er tildelt, har krav på færdig indstudering, der skal

søges gennemført inden eller hurtigts muligt efter førsteopførelsen. Efter

færdig indstudering har hver af balletdanserne krav på at udføre rollen ved

mindst tre opførelser, medmindre dette er udelukket, fordi det besluttes at

indstille yderligere opførelser.

Foranstående bestemmelser er ikke til hinder for, at teaterchefen i

overensstemmelse med § 55 kan bestemme, at en eller flere af danserne ikke

skal udføre den tildelte rolle.

§ 57. Efter forudgående forhandling i hvert enkelt

tilfælde er enhver balletdanser pligtig at indstudere en rolle, som allerede

er tildelt en anden, hvis det som følge af dennes længerevarende sygdom eller

anden uforudseelig hindring for hans fortsatte medvirke er nødvendigt for at

sikre opførelsen af en forestilling eller det fortsatte prøveforløb.

Teaterchefen og balletdanseren aftaler, så vidt muligt i samråd med

forestillingens instruktør, i hvilket omfang kravet om en rimelig prøvetid

kan imødekommes.

Den balletdanser, som i henhold hertil har udført en rolle, bør også

senere have lejlighed til at udføre rollen.

§ 58. Bortset fra solodanserne er enhver balletdanser

pligtig at indstudere en rolle for i påkommende tilfælde at kunne udføre den.

Vedkommende har ikke krav på at optræde i rollen, men skal overvære prøverne

og skal eventuelt kunne indtræde i prøvearbejdet.

Hvis balletdanseren skal udføre rollen, er han om fornødent berettiget til

et antal yderligere prøver med instruktør (instruktørassistent) og

kapelmester, herunder som regel mindst en sceneprøve. Det nærmere omfang af

prøverne aftales mellem teaterchefen og balletdanseren, såvidt muligt i

samråd med instruktøren.

Den balletdanser, som i henhold hertil har udført en rolle, bør også

senere have lejlighed til at udføre rollen.

§ 59. Bortset fra solodanserne er enhver balletdanser

i samme omfang som hidtil pligtig at være reserve for en anden danser.

Vedkommende har ikke krav på at optræde i rollen.

Med undtagelse af særlige tilfælde bør det ikke pålægges dansere over 30

år at være reserver for yngre dansere.

§ 60. Den, der indstuderer en rolle efter eget ønske,

har ikke krav på nogen udførelse af rollen.

§ 61. Såfremt der i en ballet medvirker skuespillere

eller operasangere, foretages fordelingen af disse roller (partier) i

overensstemmelse med de for skuespillet og operaen gældende regler.

Klage over tildeling af roller (partier)

§ 62. En scenisk kunstner, der af alvorlige

kunstneriske grunde vægrer sig ved at indstudere en tildelt rolle, kan gøre

indsigelse herom over for teaterchefen snarest muligt, efter at han er blevet

bekendt med rollens indhold.

Fastholdes teatrets afgørelse, kan kunstneren inden 48 timer, efter at han

er blevet bekendt hermed, over for teaterchefen skriftligt fremsætte begæring

om, at sagen undersøges og bedømmes af teaterjuryen, hvis afgørelse er

endelig.

Pligt til at udføre roller (partier)

§ 63. Bestemmelserne i dette afsnit (§§ 64-66) gælder

ikke for kunstnere, der skal udføre en rolle første gang efter at have

deltaget i et prøveforløb.

§ 64. En skuespiller, der ikke er sygemeldt, har

pligt til uden prøve at udføre en rolle, som han har udført inden for de

sidste fire uger. Har han udført rollen inden for de sidste ti dage, kan

tilkaldelse ske uden varsel. Iøvrigt har skuespilleren krav på mindst fem

timers varsel.

En skuespiller, der indkaldes til at udføre en rolle, som han ikke har

udført inden for de sidste fire uger, kan kræve, at der før udførelsen

afholdes en prøve. Såfremt han ikke har udført rollen inden for de sidste

otte uger, kan der kræves afholdt mindst to prøver.

§ 65. En operasanger, der ikke er sygemeldt, har

pligt til uden prøve at udføre en rolle, som han har udført inden for de

sidste fire uger. Har han udført rollen inden for de sidste ti dage, kan

tilkaldelse ske uden varsel. I øvrigt har operasangeren krav på mindst fem

timers varsel.

En operasanger, der indkaldes til at udføre en rolle, som han ikke har

udført inden for de sidste fire uger, kan kræve, at der før udførelsen

afholdes en prøve.

§ 66. En balletdanser, der ikke er sygemeldt, har

pligt til uden varsel og uden prøve at udføre en rolle, der ved tildelingen

er betegnet som særlig krævende, såfremt han har udført rollen inden for de

sidste to uger.

En balletdanser, der indkaldes til at udføre en særlig krævende rolle, som

han ikke har udført inden for de sidste to uger, men inden for de sidste to

måneder, har krav på en forudgående prøve. Såfremt han ikke har udført rollen

inden for de sidste to måneder, har han krav på mindst en forudgående prøve.

En balletdanser har pligt til uden varsel og uden prøve at udføre andre

roller end de foran nævnte, som han har udført inden for de sidste to

måneder. Såfremt han ikke har udført rollen inden for dette tidsrum, men i

sæsonen, har han krav på mindst fem timers varsel.

Prøverne

§ 67. De medvirkende i en prøve skal være parat til

at begynde prøvearbejdet i det lokale og nøjagtigt på det tidspunkt, der er

fastsat.

Ved prøver på scenen skal de medvirkende dog ikke indfinde sig på scenen,

før dette varsles ved ringning eller på anden måde. Varslet gives fem

minutter før prøvens begyndelse.

Hvis lederen af prøven ikke er mødt 15 minutter efter det fastsatte

begyndelsestidspunkt, er de mødte berettiget til at betragte prøven som

bortfaldet, medmindre der forinden er givet besked om ændring af

prøveforløbet.

§ 68. Ved prøver med de sceniske kunstnere med fuld

og samtidig anvendelse af dekorationer og belysning må standsning af prøven

medhenblik på korrektion af dekoration og belysning ikke finde sted,

medmindre den kan gennemføres på få minutter og efter instruktørens skøn ikke

kan opsættes til en særlig dekorations- og belysningsprøve. Ved den sidste

prøve før generalprøven kan sådanne ændringer kun finde sted i særligt

påtrængende tilfælde.

Mindst en af de afsluttende prøver før en generalprøve med publikum på et

skuespil,i hvilket musik, sang eller dans ikke udgør en væsentlig bestanddel,

skal foregå uden standsning i de enkelte akter eller afdelinger.

§ 69. Ved læseprøve på et skuespil må kunstnerne være

så vidt bekendt med deres roller, at de med udbytte kan deltage i prøven.

Nogle få prøver efter arrangementsprøverne skal rollen normalt kunne udføres

uden brug af teksthæfte.

Ved første klaverprøve på en opera må kunstnerne være så vidt bekendt med

deres partier, at de med udbytte kan deltage i prøven. De medvirkende

solister har krav på et passende antal repetitioner og klaverprøver. Efter

nogle få klaverprøver skal partierne normalt kunne synges uden brug af

klaverudtog.

§ 70. Ved prøve skal de rekvisitter kunne benyttes,

som instruktøren og vedkommende kunstner skønner påkrævede for

indstuderingens nøjagtighed.

§ 71. Under indstuderingsarbejdet kan kunstnerne over

for instruktøren fremkomme med forslag, ønsker og meninger vedrørende

udformningen af rollen. Samtlige medvirkende skal dog udføre deres arbejde

efter de anvisninger, som gives af prøvens leder.

Uden lederens samtykke må udeladelse eller tilføjelse ikke finde sted.

Ingen er pligtig at udføre en rolle på en måde, der medfører fare for liv

og lemmer.

Hvis rollen i henhold hertil, eller af alvorlige kunstneriske grunde,

nægtes udført, kan såvel vedkommende som teatret forlange spørgsmålet

forelagt for teaterjuryen.

§ 72. Ingen af de medvirkende må forlade prøven i

utide, medmindre vedkommende har tilladelse hertil fra prøvens leder eller

regissøren.

Generalprøver og forestillinger

§ 73. Ved generalprøver og alle opførelser skal de

medvirkende følge enhver under prøvearbejdet fastlagt anvisning, medmindre

teaterchefen giver vedkommende særlig tilladelse til fravigelse, eller denne

sker for at sikre forestillingens rette gang efter et indtrådt hændeligt

uheld.

§ 73 a. Tidspunktet for en forestillings begyndelse

fastsættes af teaterchefen.

§ 74. En scenisk kunstner skal være til stede på

teatret senest tre kvarter, før han skal indtræde på scenen. Denne

bestemmelse kan i enkelte tilkende fraviges efter forudgående aftale med

forestillingens regissør.

Der ringes ti minutter før forestillingens faktiske begyndelse.

Kapellets medlemmer skal have indtaget deres pladser senest fem minutter

efter, at der er ringet. De må ikke forlade deres pladser under opførelsen,

medmindre deres tjeneste er påkrævet andetsteds, eller det sker med

teaterchefens eller kapelmesterens forudgående tilladelse.

Kapellets medlemmer kan forlade pladserne i orkestergraven, når lyset

tændes på tilskuerpladsen.

§ 75. Under generalprøve eller opførelse må ingen ved

ord, miner eller bevægelser besvare bifaldsytringer, mishagsytringer eller

anden stillingtagen fra publikum.

Ingen må imødekomme tilskuernes opfordring til at gentage en scenisk

præstation eller nogen del heraf.

Teaterchefen bestemmer, i hvilket omfang fremkaldelser bør finde sted. Der

skal afholdes fornøden prøve på fremkaldelsen.

§ 76. Det er ikke tilladt kapellets medlemmer at

rejse sig fra deres pladser for at iagttage spillet på scenen.

Maskering, påklædning og rekvisitter

§ 77. Rekvisitter, særlige masker, parykker, kostumer

og al anden påklædning, der er synlig for publikum, tilvejebringes og leveres

af teatret. Det samme gælder for alt, hvad der indgår som en nødvendig del af

den synlige påklædning. Hvis en kunstner foretrækker selv at levere sådan

påklædning, skal dette godkendes af teaterchefen.

Almindelig anvendt sminke og sminkerekvisitter, almindeligt benyttede

sorte og brune sko og dertil hørende sokker og strømper samt sorte og hvide,

korte handsker skal dog leveres af kunstnerne selv, der tillige skal holde

sig med al anden påklædning end den, som tilvejebringes af teatret.

Udgiften til anskaffelse, reparation og renholdelse af kunstnernes egne

beklædningsgenstande erstattes ikke af teatret, og der ydes ikke godtgørelse

for brugen.

Reparation og renholdelse af teatrets effekter foretages udelukkende ved

teatrets foranstaltning.

Kunstnerne må ikke på egen hånd anskaffe masker, parykker, påklædning

eller dele deraf, som skal betales af teatret.

Om anskaffelse af balletpersonalets sko, støvler og tricots fastsættes

særlige regler af teaterchefen efter forudgående forhandling med ballettens

personaleorganisation.

Til brug ved koncertopførelser påhviler det korets medlemmer selv at

anskaffe festdragt.

§ 77 a. I det første prøveår er en korsanger pligtig

at modtage undervisning i sminkning og kropstræning; denne undervisning

foregår inden for den normerede tjenestetid.

§ 78. De medvirkendes valg af påklædning og maskering

skal godkendes af instruktøren i samråd med scenografen.

Det engang trufne valg af kostume og maskering skal nøjagtigt følges ved

enhver opførelse af stykket. Afvigelse herfra kan kun gøres med speciel

tilladelse af teaterchefen.

De medvirkende skal i tilstrækkelig god tid forsikre sig om, at påklædning

og maskering er i orden til opførelsen og straks anmelde eventuelle mangler

til rette vedkommende.

§ 79. Ved alle prøver i kostume skal dette være i

orden og til disposition for kunstnerne mindst 1 time før prøvens begyndelse.

Et kostume, der benyttes i aftenens forestilling, skal være anbragt på

påklædningsværelset senest samme dag kl. 15.

§ 80. Det påhviler enhver medvirkende at aftale med

forestillingens rekvisitør, hvor de af ham benyttede fornødne rekvisitter er

henlagt, samt hvor de skal lægges efter brugen.

Enhver medvirken de er endvidere ansvarlig for, at påklædningsgenstande og

lignende efter benyttelsen bringes tilbage til påklædningsværelset, eller at

der er truffet anden fast aftale om deres opbevaring.

§ 81. De af teatret udleverede effekter, herunder

kostumer, parykker, rekvisitter og klaverudtog, er teatrets ejendom og må

ikke uden teatrets samtykke anvendes til andet formål end det, hvortil de er

udleveret. De skal tilbageleveres ved hver sæsons afslutning, eller når

stykket udgår af repertoiret, forudsat at der ikke på forhånd er truffet

anden særlig aftale.

Såfremt effekterne ved tilbageleveringen har lidt anden skade end normalt

ved tjenstlig brug eller skade, som er fremkommet ved et hændeligt uheld

eller som følge af simpel uagtsomhed, er vedkommende erstatningspligtig over

for teatret.

Kapellets instrumenter, scenetjeneste og påklædning m.v.

§ 82. Det påhviler teatret i muligt omfang at

anskaffe og vedligeholde instrumenter og instrumenttilbehør.

Et privatejet instrument kan efter aftale mellem teatret og ejeren

benyttes i tjenesten. Instrumentet vedligeholdes i så fald af teatret, der

erstatter enhver skade, der opstår under brug i tjenesten, medmindre skaden

skyldes ejerens eget forhold.

Såfremt instrumenterne lider skade som følge af brugerens groft uagtsomme

eller forsætlige forhold, er vedkommende erstatningspligtig over for teatret.

Hvis et teatret tilhørende instrument benyttes uden for tjenesten, påhviler

det brugeren at holde instrumentet tilbørligt forsikret mod skade.

§ 83. Inden hver prøve, forestilling eller akt er

medlemmerne af kapellet pligtig at efterse og stemme de benyttede

instrumenter på den til enhver tid mellem teatret og kapellet aftalte måde.

§ 84. Ethvert medlem af kapellet har pligt til at

udføre tjeneste på scenen som musiker.

§ 85. Under opførelser er kapellets påklædning mørkt

tøj og mørke sko samt for herrernes vedkommende tillige hvid skjorte, mørkt

slips og mørke sokker. Teaterchefen kan anordne festdragt.

§ 86. Til pladsen som koncertmester eller solospiller

er knyttet pligt til i enkelt tilfælde at lede prøver med gruppens medlemmer.

Koncertmestre og solospillere i strygergrupperne skal tillige udarbejde

modelstemmer til buestrøg.

Koncertvirksomhed

§ 87. I forbindelse med afholdelsen af koncerter,

herunder oratorier og koncertopførelser af operaer, nesættes en komite

bestående af fem medlemmer. Teaterchefen udpeger to af disse medlemmer, og

kapellet udpeger af sin midte tre medlemmer. For så vidt angår koncerter, i

hvilke operaens solister og/eller koret medvirker, tiltrædes komiteen af en

af solisterne, henholdsvis koret, udpeget repræsentant, der har stemmeret.

Komiteen vælger selv sin formand. Afgørelsen træffes ved stemmeflerhed.

Komiteens opgave er inden for den fastlagte budgetramme og under hensyn

til teatrets sæsonplan for repertoiret at udarbejde indstilling om

programsammensætning, valg af kapelmestre og eventuelle solister ved

koncerterne, at foretage de fornødne forberedende forhandlinger herom og at

påse, at der træffes de for gennemførelsen af koncerterne nødvendige

foranstaltninger i overensstemmelse med det endeligt fastlagte program og

budget.

§ 88. Komiteen skal hvert år inden den 1. april

afgive skriftlig indstilling til teaterchefen om planerne for

koncertvirksomheden i det teaterår, der tager sin begyndelse det følgende

kalenderår.

Der afholdes indtil seks koncerter årligt. Heri medregnes ikke gentagelser

af de enkelte koncerter.

§ 89. Koncerterne benævnes »Det Kgl. Kapels

koncerter«, og komiteen udgør sammen med teaterchefen koncerternes

præsidium.

§ 89 a. Udover medvirken i kapelkoncerter er koret

pligtig i hver sæson at medvirke i indtil to korkoncerter.

Teaterbygningen

§ 90. Påklædningsværelserne fordeles mellem de

sceniske kunstnere af teatret efter indstilling fra det sceniske personales

forhandlingsberettigede organisationer. Teatret kan højst anvise fem

kunstnere samme påklædningsværelse.

I det omfang, teatrets pladsmuligheder tillader det, har enhver kunstner

ret til en aflåselig skuffe og et aflåseligt skab samt adgang til baderum.

Enhver scenisk kunstmer har endvidere ret til en sminkeplads og et spejl.

§ 91. Teatret afgør, i hvilket omfang der til den

enkelte forestilling stilles påklædere til rådighed for kunstnerne. En

påklæder må højst betjene fem kunstnere på samme tid.

Ingen kunstner må sende en tjenstgørende påklæder uden for teatrets

område.

§ 92. Regler for personalets adgang til teatret og

dets lokaler optages i en særlig vagtmesterinstruks og bekendtgøres ved

opslag.

Uvedkommende må ikke modtages eller indlades på teatret uden særlig

indhentet tilladelse.

Den, der er sygemeldt, må ikke indfinde sig på teatret, medmindre der

foreligger særlig tilladelse, eller vedkommende indkaldes til sådan tjeneste,

som sygdommen muliggør.

§ 93. Teatrets personale har fri adgang til at

overvære forestillingerne på tilskuerpladsen efter teaterchefens nærmere

bestemmelse.

Ingen må vise sig på tilskuerpladsen samme aften, han optræder synligt for

publikum på den pågældende scene. Det samme gælder ved generalprøver med

publikum og eftermiddagsforestillinger.

§ 94. Ingen må uden for teaterchefens forudgående

tilladelse opslå meddelelser i bygningen. Personalets organisationer har dog

ret til at opslå meddelelser på de dertil bestemte steder.

Tourneer og gæstespil

§ 95. Bestemmelser om befordringsgodtgørelse samt

time- og dagpenge m.v. fastsættes af teaterchefen på grundlag af forhandling

med personaleorganisationerne og med samtykke af ministeren for kulturelle

anliggender.

§ 96. For forestillinger i henhold til den i loven

angivne tourneforpligtelse gælder følgende særlige bestemmelser for det

kunstneriske personale:

Oplysning om en planlagt tourne (spillested og forestilling) opslås

tidligst muligt.

Tourneens rejseplan og en liste over de deltagende sceniske kunstnere skal

bekendtgøres ved opslag senest ti døgn før afrejsen. I sygdomstilfælde kan

teatret dog indkalde en kunstner med kortere varsel.

Rejse fra og til teatret eller under tourneen kan ikke finde sted på

helligdage, hvor teatret er lukket, eller på fridage eller i ferien. Rejse

fra teatret kan heller ikke finde sted på søn- og helligdage. Hvis hjemkomst

finder sted søndag efter kl. 12, afholdes der ikke prøve for de pågældende

den følgende mandag.

I tiden mellem døgnets begyndelse og kl. 7 kan er ikke rejses i mere end 1

time, medmindre der stilles soveplads til rådighed. Hvis rejse indledes i

tiden mellem døgnets begyndelse og kl. 9.30, er enhver deltager fritaget for

at medvirke i forestilling den foregående aften. Hvis rejse afsluttes efter

kl. 24, er enhver deltager fritaget for at medvirke i prøve i det samme døgn.

En deltager, som skal medvirke i forestilling om aftenen, skal være fremme

senest fem timer før det angivne tidspunkt for forestillingens begyndelse,

hvis rejsen varer mere end to timer. Dette gælder også, hvis vedkommende selv

sørger for sin befordring, medmindre andet aftales med tourneens leder.

Befordringsmidler og indkvartering bestemmes af teatret. En deltager kan

dog ved meddelelse til tourneens leder senest to dage efter, at rejseplanen

er opslået, tilkendegive, at han selv vil sørge for sin befordring eller

indkvartering. I særlige tilfælde kan teatret modsætte sig, at egen

befordring finder sted.

Prøver under tourneen kan kun vedrøre en forestilling, som indgår i

tourneens program. Prøve kan tidligst påbegyndes en time efter ankomsten. I

øvrigt gælder de sædvanlige bestemmelser om prøvetid under tourneen,

medmindre andet aftales.

Rejsetiden beregnes på grundlag af afrejse fra og ankomst til Det kgl.

Teater eller det sted, hvor tournedeltagerne indkvarteres.

Fravigelser kan finde sted på grund af forsinkelser, som teatret ikke har

indflydelse på.

Foranstående bestemmelser hindrer ikke, at tournedeltagerne indkvarteres i

en anden by end den, hvor forestillingen opføres, forudsat at afstanden ikke

overstiger 40 km. De sceniske kunstnere og kapelmesteren bør fortrinsvis

indkvarteres på de steder, der ligger nærmest ved det teater, hvor

tourneopførelsen skal foregå.

§ 97. For tourneer eller gæstespil, som finder sted

på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, bortset fra grænseområdet, gælder

følgende særlige bestemmelser for det kunstneriske personale:

Det planlagte arrangement bør bekendtgøres ved opslag senest tre måneder i

forvejen. Hvis arrangementet vil medføre fraværelse i mere end 14 dage, bør

varslet dog være seks måneder. I opslaget bør tillige de planlagte

forestillinger angives. De medvirkende kunstnere skal underrettes ved

personlig meddelelse senest en måned - henholdsvis to måneder - før afrejsen.

I sygdomstilfælde kan teatret dog indkalde en kunstner med kortere varsel.

Ingen har pligt til at deltage i tourne eller gæstespil, der medfører

samlet fravær i mere end en måned.

For fravær i mere end 8 dage udbetales der kunstnerne et ekstra vederlag.

Vederlaget ydes fra den 9. dag. Hvis tourneen varer i mere end 14 dage,

tilkommer der i umiddelbar fortsættelse af tourneen deltagerne en særlig

ferie, medmindre de alligevel skal have sommerferie på dette tidspunkt.

De sædvanlige bestemmelser om prøvetid gælder ikke for deltagerne.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 98. Dette reglement træder i kraft den 1. juli

1983. Reglementet tages op til revision hvert 3. år. dog første gang 2 år

efter ibrugtagningen af det ny- og ombyggede teater.

§ 99. Reglement af 31. marts 1971 for Det kongelige

Teater og kapel ophæves.

For så vidt angår forhold, hvorom der efter dette reglement skal aftales

eller fastsættes særlige bestemmelser, forbliver de hidtil gældende

forskrifter i kraft, indtil de afløses af nye bestemmelser.

Teatret bemyndiges til efter forhandling med personalerne at gennemføre

sådanne ændringer, der gør afviklingen af fællesforestillinger mulig inden

for de ændrede reglementer (koordinering af pausebestemmelserne).

Forhandlingerne vil tage udgangspunkt i de af personalerne udarbejdede

forslag til reglementer for fællesforestillinger, der er modtaget af teatret

den 13. oktober 1981.

Ministeriet for kulturelle anliggender,

den 24. februar 1984

Mimi Stilling Jakobsen

/-Niels-Jørgen Nielsen

1. juli 1983

Bemærkninger

Bemærkningerne er i det væsentligste blevet til i forbindelse med de

forhandlinger, der blev ført i 1969-70 mellem teatrets ledelse og personalets

organisationer forud for fastsættelsen af reglementsbestemmelserne pr. 1.

juli 1970. I bemærkningerne indgår de ændringer, som ministeren for

kulturelle anliggender har truffet beslutning om pr. 1. juli 1983 efter

forudgående forhandlinger i 1982 og 1983 mellem ministeriet for kulturelle

anliggender, finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet, teatret

og personalerne.

Til § 3:

Det er forudsat, at omfanget af disse stillinger fastlægges efter de samme

retningslinier som for statens tjenestemænd, jfr. tjenestemandslovens § 7.

Til § 5:

Det er overfor ballettens organisation tilkendegivet, at teatret er

indstillet på at opretholde den hidtidige praksis med hensyn til konkurrence

ved ansættelse af balletdansere som aspiranter ved det fyldte 18. år og ved

ansættelse af dansere, der ikke er uddannet på teatret. Man vil også fortsat

give to medlemmer af organisationens bestyrelse adgang til at overvære

konkurrencen og deltage i drøftelserne uden stemmeret.

Til § 7:

Ansættelse på prøve sker typisk fra det 16. år (med påbegyndelse af den

såkaldte aspirantansættelse), men kan også finde sted på et senere tidspunkt.

For aspiranterne gælder den hidtidigt praktiserede ordning, hvorefter hvert

år, der afsluttes med en eksamen, er at betragte som et prøveår.

Til § 15:

I overensstemmelse med indstillingen fra driftsøkonomisk udvalg er det

hensigten, at der skal fastsættes bestemmelser, hvorefter det i

pensionsgivende stilling ansatte personale er berettiget til afsked med fuld

pension ved nærmere angivne (lavere) aldersgrænser, jfr. for så vidt angår

statens tjenestemænd pensionslovens § 3. Dise bestemmelser forudsættes

medtaget i reglementet for Det Kongelige Teaters pensionsfond.

Til § 19:

»Afskedigelse på grund af alder« omfatter kun afskedigelse i

henhold til § 15, stk. 1.

Til § 21:

Bestemmelsen i stk. 2 kan ikke anses for overtrådt, såfremt et medlem af

det kunstneriske personale påtager sig beskæftigelse i henhold til en aftale,

hvorved teatertjenesten klart skal gå forud for den pågældende aftale. Det

samme gælder for kapellets vedkommende om beskæftigelse i prøvetiden, der

påtages i det tidsrum, i hvilket prøvesedlen ikke kan ændres, jfr. kapellets

tjenestetidsreglement § 9.

Til § 22:

Ved fortolkningen af denne bestemmelse må der lægges afgørende vægt på, at

det hermed er tilsigtet at værne teatret selvfølgelige interesser og

rettigheder med hensyn til de af teatret indstuderede eller opførte værker.

Efter omstændighederne vil det derfor kunne være en overtrædelse af

bestemmelsen i stk. 2, at blot to kunstnere offentligt fremfører et af de

pågældende værker eller dele deraf.

Til § 23:

Udtrykket »kunstnere« eller »det kunstneriske

personale« er i hele reglementet anvendt som en fælles betegnelse for

medlemmer af skuespil, opera, kor, ballet og kapel. Derimod omfatter

udtrykket »de sceniske kunstnere« alene personalet fra skuespil,

opera, kor og ballet.

En ansøgning om tilladelse i henhold til stk. 2 forudsættes imødekommet,

medmindre afgørende kunstneriske grunde er til hinder derfor, eller teatret

selv planlægger en tourne til det pågældende sted. Eventuelt afslag på

ansøgningen bør begrundes. Bestemmelsen i stk. 2 vil særlig have betydning

for de sceniske kunstnere, og ansøgning om tilladelse bør i almindelighed

ikke nægtes til mindre grupper af kapellet eller koncerter uden for sæsonen.

Til § 28:

Teatret er indstillet på, at reglerne om tjenestetid fortsat skal være

ensartede for det pensionsansatte og det kontraktansatte personale inden for

hvert enkelt gruppe, dog bortset fra tilfælde, hvor en ansat kun er engageret

til at udføre en eller flere nærmere fastlagte opgaver.

Bestemmelserne i denne og de følgende paragraffer er udformet efter

reglerne for statens tjenestemænd, jfr. tjenestemandslovens kapitel 10, men

der er under hensyn til teatrets særlige forhold og for at klargøre

bestemmelserne foretaget visse ændringer. Ved fortolkningen bør det haves for

øje, at bestemmelserne tilsigter at give personalet og teatret den samme

reelle retsstilling, som i henhold til tjenestemandsloven tilkommer

tjenestemændene og staten.

Til § 31:

Det er forudsat, at der i hovedaftalen optages en bestemmelse, hvorefter

prsonaleorganisationerne på Det kgl Teater tidligst kan rejse krav om

generelle ændringer af løn- og ansættelsesvilkårene samtidig med, at dette

sker for statens tjenestemænds vedkommende.

Til § 44:

I modsætning til tidligere er det nu overladt til organisationerne selv at

bestemme valgmåden.

Til § 45:

I bestemmelsen er det klart fastlagt, at kunstnerne har pligt til at

medvirke ved koncerter. Det har dog været en forudsætning, at dette alene

omfatter koncerter under medvirken af Det kongelige Kapel.

For så vidt angår kapellets medvirken ved koncertvirksomhed henvises

tillige til den særlige aftale, der er truffet under forhandlingerne.

Over for operaens solister er det tilkendegivet, at der vil være tale om

en relevant bristende forudsætning for kunstnernes ansættelse ved teatret,

såfremt driftsformen omlægges, således at koncertopgørelser bliver en af de

væsentligste dele af teatrets virksomhed. Der foreligger imidlertid ingen

planer herom, og teatret er indstillet på overfor operaens solister fortsat

at anerkende den begrænsning, der følger af bemærkningerne til det tidligere

reglements § 17. Heri er det fremhævet, at afholdelse af indtil fem koncerter

årligt, hvoraf to med solister fra teatret, ligger inden for de naturlige

rammer for kunstnernes pligtige medvirken.

Under forhandlingerne i 1969-70 har man i øvrigt især drøftet følgende

problemer (bemærkningerne vedrørende a) indholdet af »sin tjeneste«

er anført med de af ministeren pr. 1. juli 1983 besluttede ændringer):

a) indholdet af »sin tjeneste«.

Ethvert medlem af det sceniske personale er pligtig - inden for sin

normale tjenestetid - at medvirke i anden kunstart uden vederlag, dog mod

særskilt vederlag ved medvirken i andet end eget kunstnerisk fag. Det er

herved forudsat fra teatrets side, at anvendelsen af en kunstner i et andet

kunstnerisk fag alene sker ud fra kunstneriske hensyn og i øvrigt med skyldig

hensyntagen til den pågældendes udvikling og uddannelse.

Skuespilleres og operasangeres medvirken i operetter, vaudeviller,

syngespil og musicals betragtes fortsat som medvirken inden for eget fag.

Foreningen af skuespil- og operapersonalet ved Det Kongelige Teater mener

ikke, at kunstnerne er forpligtet til at deltage i deklamationer, oplysninger

eller sangaftener uden særlig aftale, bortset fra fremførelse af prologer

samt medvirken i helt særegne forestillinger som f.eks. mindeforestillinger.

Teaterchefen fastsætter i ethvert tilfælde størrelsen af det enkelte

vederlag. Teatret bemyndiges i øvrigt til at indgå aftale om disse vederlag,

der forudsættes ydet med 3 forskellige satser svarende til omfang og

sværhedsgrad af den enkelte rolle. I ganske særlige tilfælde vil der kunne

ydes et større vederlag.

Korets medlemmer er pligtige til uden særskilt vederlag at medvirke i

solistiske partier, hvis sanglige udførelse ikke overstiger 2 minutter.

Teatret har forståelse for, at enkelte medlemmer af koret principielt eller

for en periode ikke ønsker at medvirke som solist, hverken på Det Kongelige

Teater eller på andre operascener. Teatret er derfor indstillet på i sådanne

tilfælde at fritage en korsanger for udførelse af ovennævnte partier.

Koret er indforstået med at udføre statisttjeneste (stum tjeneste),

såfremt man i øvrigt medvirker i den pågældende forestilling som sanger,

forudsat at der er tale om opera, syngespil, operette, musical eller

lignende. Derimod er koret ikke forpligtet til som led i tjenesten at udføre

statisttjeneste i skuespil og ballet, medmindre deres medvirken har karakter

af en kortjeneste (f.eks. rene talekor).

Klager over tildelingen af ovennævnte roller (partier) er omfattet af

reglementets almindelige bestemmelser herom, jfr. § 62.

b) Betydningen af »teatret eller andetsteds«.

Organisationerne har fremhævet, at denne bestemmelse berører et for

kunstnerne meget centralt problem, idet det ved alle engagementer på Det kgl

Teater har været fremhævet, at teatret spiller på skift, og at kunstnerne

derfor kan regne med at have nogen arbejdstid til overs.

Der er enighed om, at kunstnerne har pligt til at medvirke ved

forestillinger på de scener, teatret disponerer over i sæsonen 1982/83 samt

ved tourneer og gæstespil i provinsen eller udlandet. Kapellets organisation

har dog ved reglementets godkendelse forbeholdt sig sin stilling til

medvirken på andre scener i København end Gamle og Nye Scene.

Der er tillige enighed om, at personalet i tilfælde af en ombygning af det

nuværende teaterhus ikke kan modsætte sig, at virksomheden helt eller delvis

midlertidigt bliver henlagt til en anden scene. Personalet kan heller ikke

modsætte sig en ændring af teatrets driftsform, hvorefter en af scenerne

forbeholdes (eller i det væsentlige forbeholdes) opførelse af opera og

ballet, medens den anden scene reserveres for skuespil.

Endelig er der enighed om, at teatret har adgang til i et vist omfang at

lade prøverne afholde andet sted end i prøvelokalerne eller på scenerne i den

nuværende bygning, Gråbrødrescenen og Comediehuset. Skuespillets og operaens

personale har dog gjort gældende, at man ønsker forudgående forhandling med

personalet, såfremt mere end et begrænset antal prøver, f.eks. de to

afsluttende prøver, på en forestilling henlægges til provinsen. Kapelets

organisation har endvidere fremhævet, at det generelt må være en forudsætning

for at afholde prøver uden for teaterbygningen, at der forefindes fornødne

faciliteter i forbindelse med prøvelokalet, ligesom man har peget på

betydningen af, at der tages hensyn til de værdifulde instrumenter, som kun

vanskeligt tåler transport m.v.

Teatret har indrømmet, at personalet ikke kan anses forpligtet til at

optræde på en scene uden for København, såfremt teatret skulle overtage den

egentlige drift af en sådan scene. Med ballettens, korets og kapellets

organisationer er der tillige tilvejebragt enighed om, at personalet kun

efter forudgående forhandling har pligt til at optræde i mere end 14 dage på

en scene i København.

Det har under forhandlingerne ikke kunnet afklares, i hvilket omfang det

er et led i personalets tjeneste at medvirke i forestillinger eller prøver

udover de foran givne tilfælde. Fra teatrets side har det stedse været

fastholdt, at etablering af endnu en fast scene ved eller i tilknytning til

Det kongelige Teater ikke generelt ville indebære en sådan ændring af

kunstnernes arbejdsvilkår, at de ikke skulle have pligt til at medvirke ved

forestillinger på denne scene. Det vil dog være ønskeligt, at der i eventuelt

påkommende tilfælde forudgående føres forhandlinger med personalet om disse

spørgsmål.

c) Under forhandlingerne om stk. 2 har ballettens organisation anført, at

man ikke ønsker at medvirke pligtmæssigt under fremmede gæstespil på teatret.

Det måtte således - ikke blot for enkeltvis medvirken, men også for

kunstnerne som helhed - bero på forhandling for hver gang, om medvirken skal

finde sted. Man har herved henvist til risikoen for at komme til at medvirke

i et ensemble, hvis kunstneriske standard ikke måtte være tilstrækkelig.

Teatret er betænkelig ved at acceptere dette standpunkt, men man vil i

videst muligt omfang imødekomme ønsket om forudgående forhandling.

Til § 46:

Der har været enighed om den foretagne afsvækkelse af bestemmelsen i

forhold til det hidtidige reglement, således at personaleorganisationerne

ikke er afskåret fra at udtale sig offentligt om teatrets forhold. Man har

dog samtidig henledt organisationernes opmærksomhed på, at teatret vil

værdsætte, at sådanne meningstilkendegivelser inden offentliggørelsen

fremsendes til orientering for teaterchefen, ligesom det må være naturligt,

at organisationerne søger problemerne løst ved henvendelse til teatrets

ledelse, før der indledes nogen offentlig aktion. Organisationerne har

anerkendt disse synspunkter.

Til § 47:

I forbindelse med forhandlingerne i 1969-70 har organisationerne

principielt fastholdt ønsket om, at personalet i videre omfang får

indflydelse på teatrets ledelse. Som et led i en sådan ordning har man særlig

fremhævet, at der bør etableres et eller flere organer for meningsudveksling

mellem teatret og personalet eller grupper af personalet. Et sådant forum for

debat, der ikke bør bindes i for faste regler, vil kunne bidrage til

afspænding af mange problemer og vil muliggøre en gensidig

forhåndsorientering til nytte for alle parter. Personalet værdsætter den

eksisterende adgang til at forelægge problemer for teatrets ledelse, men det

vil ofte være utilfredsstillende at skulle trænge sig på med disse spørgsmål,

særligt i tilfælde hvor dette først sker, efter at der er disponeret af

ledelsen. Man anerkender, at der kan forekomme sager af en sådan karakter, at

en forudgående drøftelse af dem i en videre kreds ikke er mulig eller heldig,

men det er personalets opfattelse, at ledelsen hidtil har tillagt dete hensyn

for betydelig vægt og derved også har bidraget til uheldig rygtedannelse.

Organisationerne har understreget, at man ikke ønsker at medvirke ved

tildeling af roller eller øvrige kunstneriske dispositioner, men at det eller

de påtænkte organer alene skal have en formildende opgave ved at virke som

kanal for en ordnet meningsudveksling mellem teatrets ledelse og personalets

repræsentanter. Det vil være en væsentlig opgave for

personalerepræsentanterne at viderebringe indholdet af drøftelserne i

kontaktorganet til hele personalet i den pågældende gruppe.

Efter fastsættelsen af reglementsbestemmelserne pr. 1. juli 1970 er der i

overensstemmelse med de herom gældende regler nedsat samarbejdsudvalg, jfr.

senest finansministeriets cirkulære nr. 199 af 21. november 1979 om

samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner. I

forlængelse heraf er der nedsat et kantineudvalg under samarbejdsudvalget.

For de kunstneriske personaler er der endvidere nedsat samråd, hvor der

primært behandles spørgsmål af ren kunstnerisk art. Disse samråd er dog ikke

underudvalg af samarbejdsudvalget.

Til § 48 (overskriften):

Det afgørende kriterium for, om en forestilling skal karakteriseres som

skuespil, opera eller ballet, er angivelsen heraf på teatrets offentliggjorte

repertoireplan.

Til § 48:

Ved særlig krævende partier forstås sådanne, som giver indehaveren adgang

til at forlade prøven kl. 14.00, såfremt partiet skal udføres samme aften.

Under forhandlingerne har teatret tilkendegivet, at formuleringen af stk.

3, 1. pkt. naturligvis ikke er udtryk for, at bestemmelsen vil blive brugt

til vilkårlige tildelinger og fratagelser.

Til § 49:

Teatret er indstillet på i videst muligt omfang at imødekomme

operasolisternes ønske om, at der skiftes regelmæssigt mellem to kunstnere,

til hvem den samme rolle er tildelt. Fravigelse heraf kan dog være

velbegrundet i praktiske forhold såsom sygdom eller ønsket om at undgå

overanstrengelse af kunstneren, og teatret må tillige have frihed til til

enhver tid at lade rollen udføre af den, der kuntnerisk og publikumsmæssigt

giver forestillingen størst værdi, ligesom man må kunne tage hensyn til den

som helhed kunstnerisk bedst mulige besætning af forestillingen. Ønsket om at

give en yngre kunstner lejlighed til at prøve en bestemt rolle kan heller

ikke motivere, at den pågældende skal have lige ret med en ældre kvalificeret

kollega.

Teatret har under forhandlingerne tilkendegivet, at man ikke har planer om

i videre omfang end hidtil at tildele roller i skuespil til flere kunstnere

samtidig. Skuespillets organisation har præciseret, at begge skuespillere bør

være indforstået med en fælles tildeling af rollen, men har iøvrigt erklæret

sig villig til at medvirke til alternerende besætning af roller i det

hidtidige omfang.

Til § 51:

Bestemmelsen omhandler først og fremmest doublering med kortere varsel.

Den er accepteret af skuespillets og operaens organisation.

Over for en foreslået bestemmelse om pligt til indstudering som reserve

har organisationen derimod fremhævet, at det er en belastning for en kunstner

at vide, at andre følger hans udførelse af en rolle med henblik på når som

helst at skulle overtage den. Det er ligeledes en stor byrde for kunstnerne

at have pligt til uden særligt varsel at skulle overtage en rolle, ligesom

det kan bevirke, at de til stadighed må have lært et omfattende antal roller,

som de måske aldrig får lejlighed til at udføre. Et sådant forhold vil

tillige være egnet til - specielt for operaens vedkommende - at nedbryde

ensemblesammenholdet og fremkalde frygt for indkaldelse af gæster, idet de

fastansatte bliver en reserve, hvis gæsterne er forhindret. Man kan ikke

anerkende at henvisningen til lignende forhold på privatteatrene er rimelig.

Ved disse teatre er der normalt tale om engagement til en bestemt

forestilling, hvor det dels er lettere at sige nej til forpligtelsen, dels,

hvis man påtager sig den, lettere at forberede sig. På det kgl. Teater

engageres man på længere sigt, normalt for 2 a 3 sæsoner, og forpligtelsen

vil derved få et langt videre omfang.

Teatret har herefter ikke ment at kunne fastholde en bestemmelse om, at

personalet ved skuespillet og operaen som et led i den pligtige tjeneste skal

påtage sig at være reserve i en rolle.

Et sådant arrangement vil derimod kunne gennemføres efter aftale med

kunstnerne.

Til § 52:

Teatret er indforstået med, at det - i særlig grad over for skuespillerne,

der hidtil ikke har haft sådanne opgaver - tilkendegives ved tildelingen,

hvad det indebærer at overtage en rolle til studium.

Til § 54:

Bestemmelsen tager kun sigte på dansere, der i denne egenskab medvirker i

skuespil. Hvis derfor en danser skal optræde som skuespiller i et skuespil,

omfattes han ikke af nærværende bestemmelse, men fordelingen må for hans

vedkommende foretages efter bestemmelserne i §§ 48-53.

Til § 56:

Under forhandlingerne har balletorganisationen fremsat meget kategoriske

krav om, at der skal skiftes mellem holdene, i hvert fald for kunstnere over

23 år.

Teatret kan for så vidt forstå kunstnernes ønske i så henseende og er

villigt til i videst muligt omfang at tage hensyn hertil. Dette kan dog ikke

hindre, at teatret må have frihed til til enhver tid at lade rollen udføre af

den, der kunstnerisk og publikumsmæssigt giver forestillingen størst værdi,

ligesom man må kunne tage hensyn til den som helhed kunstnerisk bedst mulige

besætning af de enkelte forestillinger. Fravigelse af skiften mellem

kunstnerne kan tillige vær motiveret af praktiske forhold, såsom sygdom eller

af den omstændighed, at vedkommende danser skal optræde i et andet parti

(eventuelt flere partier) samme aften. Også hensynet til at undgå

overanstrengelse af en danser, som samme dag har medvirket i en krævende

prøve, samt hensynet til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af prøvearbejdet

kan uden videre begrunde en fravigelse af skift mellem kunstnerne.

Teatret vil, såvidt det er praktisk muligt, imødekomme organisationens

ønske om, at 2. hold kan kræve afholdelse af en særlig sceneprøve, såfremt

holdets første offentlige fremtræden finder sted meget lang tid efter 1.

holds.

I stk. 3 er det udtrykkeligt fastslået, at bestemmelsen må læses i

sammenhæng med § 55. Systemet i de to paragraffer er herefter følgende: § 55

giver regler om tildeling og fratagelse af roller, som hver for sig er

tildelt en enkelt kunstner. Det er anset for ufornødent i denne situation

udtrykkeligt at foreskrive, at tildeling af en rolle indebærer ret og pligt

for den pågældende til at indstudere og udføre rollen. Kun i en særlig

situation - nemlig når en allerede tildelt rolle fratages den pågældende

kunstner på et sent tidspunkt af indstuderingen - er der som en beskyttelse

af kunstneren indføjet en regel om, at vedkommende trods fratagelsen har krav

på at færdigindstudere rollen og på at kunne udføre den mindst een gang.

§ 56 er supplement til § 55 og tilsigter alene at

fastslå, at ordlyden af § 55 ikke er til hinder for, at to eller flere

kunstnere kan få tildelt den samme rolle. Dette behøver ikke nødvendigvis at

ske på samme tidspunkt. Formen for tildeling af rollen er også i dette

tilfælde angivet i § 55, men ved den i § 56 foreliggende situation har man

fundet det rigtigst udtrykkeligt at anføre, at hver af kunstnerne har samme

ret og pligt til at indstudere rollen. Om de pågældendes adgang til at udføre

rollen henvises til bemærkningerne foran.

Til § 57:

I forbindelse med stk. 3 bemærkes, at teatret anerkender, at den danser,

som i en nødsituation overtager en rolle, har et berettiget ønske om også

senere at udføre denne. Man har dog ikke fundet det rimeligt, at vedkommende

altid og uden hensyn til forløbet af dubleringen skal have det samme krav på

at komme til at fremføre rollen som den, hvem den oprindelig er tildelt.

Afgørelsen herom må træffes i hvert enkelt tilfælde, men det må være

udgangspunktet, at den dublerende danser også senere får lejlighed til at

udføre rollen.

Til § 58:

Bestemmelsen omhandler såkaldt uddeling af roller »i parentes«.

Dette indebærer, at danseren har pligt til at overvære alle prøver og at

danse med »i kulissen«, at han har pligt til at indtræde i prøven,

såfremt den egentlige indehaver af rollen har forfald, og at han ikke har

krav på at udføre partiet, men ejheller har nogen egentlig pligt hertil.

Såvel korps- som solodansere kan stå »i parentes«, men ordningen

bruges fortrinsvis til yngre dansere for i påkommende tilfælde at give dem en

chance for at vise deres kunstneriske formåen og udvikling. Ordningen

anvendes ikke ved partier i balletkorpset, men kun for så vidt angår de mere

solistisk prægede roller. Det er ikke udelukket at tildele rolle »i

parentes« ved siden af flere alternerende hold.

Under forhandlingerne har balletorganisationen erklæret sig indforstået

med, at den gældende praksis fortsætter med visse begrænsninger. Af disse har

teatret kunnet acceptere, at ordningen ikke gælder for solodanserne, og at

den danser, som efter at have stået »i parentes« får lejlighed til

at udføre rollen, også får adgang til i et vist omfang senere at optræde i

rollen.

Derimod har man ikke fundet det hensigtsmæssigt at foreskrive, at danseren

skal have ret til mindst en gang at fremføre rollen. En sådan bestemmelse

ville bevirke, at der ikke var nogen synderlig forskel på at få tildelt en

rolle og på at få rollen tildelt »i parentes«. Meningen med

bestemmelsen er som nævnt i første række at give danserne en chance for at

komme til at optræde i et parti, som de under hensyn til alder, udvikling og

erfaring ellers næppe kunne gøre sig håb om at få tildelt. Herved tilgodeses

tillige en interesse for teatrets ledelse i at have mulighed for

gennemførelse af forestillingen, såfremt der skulle indtræde forfald hos de

dansere, der oprindeligt har fået tildelt rollen. Det må i høj grad bero på

en konkret vurdering, såvel hos danseren selv som hos balletmesteren, om han

efter at have prøvet et parti »i parentes« skønnes at have

kunstnerisk og fysisk formåen til at udføre det for publikum på forsvarlig

måde, og det ville derfor være i strid med hele baggrunden for denne ordning,

såfremt vedkommende altid skulle have krav på mindst een opførelse. Det

understreges imidlertid, at teatret vil bestræbe sig for, at den danser, som

har indøvet en rolle »i parentes« på tilfredsstillende måde, og som

selv føler sig i stand til at udføre den, får lejlighed til at udføre rollen

for publikum, også selvom der ikke måtte indtræde forfald for de, til hvem

den oprindeligt er uddelt.

Til § 59:

Ballettens organisation har under forhandlingerne fremført ønske om, at

det i en særlig bestemmelse måtte blive fastslået, at solodansere, der har

været udnævnt som sådan i tre år, ikke har pligt til at danse i

balletkorpset.

Teatret har forståelse for den tankegang, der ligger bag forslaget, og man

vil søge at sikre de ældre solodansere mod at skulle udføre såkaldte

korpspartier. Man er imidlertid betænkelig ved at fastslå en sådan

udtrykkelig regel, først og fremmest fordi det næppe er muligt klart at

angive indholdet af bestemmelsen. Det må således tages i betragtning, at det

allerede er temmelig håbløst at angive, hvorvidt et parti er et korpsparti

eller et soloparti. Fastlæggelsen heraf kan f.eks. ikke med rimelighed bero

på, om den pågældende rolle udtrykkeligt er nævnt med navn i programmet, og

man har i det hele måttet opgive at fide frem til et anvendeligt kriterium.

Den af organisationen foreslåede regel må herefter forventes at ville føre

til en lang række vanskelige afgrænsningsproblemer, hvorom der let kan opstå

disput mellem kunstnerne og teatret. Hertil kommer, at reglen formentlig

ville kunne bevirke, at teatret måtte være mere nøjeregnende med at udnævne

solodansere eller at disse ville blive afskediget tidligere end ellers.

Bestemmelsen er herefter ikke medtaget, men dette er ikke udtryk for, at

teatret afviser at tage hensyn til solodansernes rimelige ønske om at blive

placeret i roller, der svarer til deres kunstneriske og tekniske standard.

Til § 63:

Bestemmelserne i §§ 64-66 regulerer alene kunstnernes pligt til -

eventuelt med varsel eller et antal prøver - at kunne optræde i

forestillinger i det løbende repertoire, dvs. forestillinger, der efter

afholdt premiere må anses som færdigindstuderede. Bestemmelserne tager

tillige kun sigte på at regulere forholdene, såfremt der ikke på et senere

tidspunkt afholdes et nyt prøveforløb, sålede som dette i almindelighed sker

efter sommerferien som optakt til den nye sæson.

Reglementet indeholder ikke bestemmelser om, hvornår kunstnerne har pligt

til at optræde efter afholdelsen af prøveforløb. Man har anset det for

udelukket at give generelle regler herom.

Til § 64:

Teatret har under forhandlingerne tilkendegivet, at man i slutnigen af den

i stk. 1 angivne periode på fire uger vil se velvilligt på skuespillerens

eventuelle ønske om en prøve forud for opførelsen.

I de i stk. 2 omhandlede situationer har man anset en særlig

varselsbestemmelse for overflødig, idet kravet om afholdelse af prøve i

praksis vil forhindre, at teatret pålægger skuespilleren at optræde, uanset

at han selv ikke føler sig i stand hertil på grund af for kort tid til

forberedelse.

Til § 65:

Teatret har under forhandlingerne tilkendegivet, at man i slutningen af

den i stk. 1 angivne periode på fire uger vil se velvilligt på operasangerens

eventuelle ønske om en prøve forud for opførelsen.

I de i stk. 2 omhandlede situationer har man anset en særlig

varselsbestemmelse for overflødig, idet kravet om afholdelse af prøve i

praksis vil forhindre, at teatret pålægger operasangeren at optræde, uanset

at han selv ikke føler sig i stand hertil på grund af for kort tid til

forberedelse.

Til § 66:

Teatret har under forhandlingerne tilkendegivet, at man i den i stk. 2, 2.

pkt. foreliggende situation vil bestræbe sig for at afholde to prøver.

Til § 67:

Det har været en afgørende forudsætning for fastlæggelsen af prøvetiden og

pausernes omfang i henhold til tjenestetidsreglementerne, at samtlige

medvirkende er parat til at begynde eller genoptage prøvearbejdet på det

angivne klokkeslet. Det vil således ikke være nogen acceptabel undskyldning

for at komme for sent, at prøvearbejdet foregår i et lokale, der ligger langt

fra påklædningsværelserne eller marketenderiet, idet de medvirkende selv må

sørge for at afsætte fornøden tid til at kunne indfinde sig i prøvelokalet.

Det er heller ingen undskyldning, at eventuel ringning eller anden form for

varsling til prøver uden for scenen ikke er foretaget eller foretaget på et

senere tidspunkt end sædvanligt, ligesom der heller ikke kan tages hensyn

til, at en medvirkende har overhørt ringning. Bortset fra den i stk. 2

angivne situation (sceneprøver) er ringning eller andet varsel alene en

serviceforanstaltning, der ikke fritager de medvirkende for selv at have

ansvar for, at prøvearbejdet i fuldt omfang kan indledes eller genoptages

præcis på det fastsatte tidspunkt eller umiddelbart efter pausens ophør.

Organisationerne har tiltrådt dette og er under forhandlingerne tillige

gjort bekendt med, at teatret er indstillet på herefter at påtale enhver

forsinkelse.

Teatret har erklæret sig indforstået med at opretholde den ved balletten

hidtil anvendte praksis med angivelse af »ca.-tider«. Sådan

angivelse foretages ved ballettens prøver i prøvesalen, men ikke ved

sceneprøverne. Betydningen af en »ca.-tid« er, at de medvirkende må

være parat til prøve inden for et tidsrum af et kvarter før og et kvarter

efter den angivne »ca.-tid«. Det nøjagtige tidspunkt for prøvens

begyndelse angives ved ringning eller advisering på anden måde. Såfremt der

ikke er ringet inden et kvarter efter »ca.-tiden«, anses prøven for

bortfaldet, medmindre personalet underrettes om forsinkelsen inden udløbet af

15 minutter. Såfremt det tillige tilkendegives, på hvilket senere tidspunkt

prøven vil blive påbegyndt, har de medvirkende frihed for arbejdet indtil

dette tidspunkt. Hvis meddelelsen derimod blot går ud på, at lederen af

prøven er forsinket uden nærmere angivelse af grunden hertil, er de

medvirkende berettiget til at forlade prøven.

Om bestemmelsen i stk. 3 bemærkes i øvrigt, at det er en selvfølge, at det

til en prøve tilsagte personale bør underrettes snarest muligt om

prøvelederens eventuelle forsinkelse. Bestemmelsen er således ikke udtryk

for, at teatret vil undlade at opfylde personalets rimelige krav på

øjeblikkelig underretning om forsinkelsen, så snart man bliver bekendt

hermed.

Bestemmelsen angiver derimod den yderste frist for personalets pligt til

at afvente lederens tilstedekomst eller meddelelse om forsinkelsen. Teatret

er ikke forhindret i efter de almindelige regler at foretage ændring af

prøvetidspunktet (udskydelse til et senere tidspunkt den samme dag), ligesom

teatret ikke er afskåret fra at sætte en anden til at lede prøven end den

oprindeligt bestemte, såfremt denne får forfald.

Udtrykket »prøvens leder« er ikke altid entydigt. Efter

omstændighederne vil der endog kunne være tale om flere ledere på een gang.

Til § 68:

Ved »få minutter« forstås maksimalt fem minutter.

Teatret er indstillet på, så vidt det overhovedet er muligt, at lade en af

de afsluttende prøver før generalprøven forgå uden standsning i de enkelte

akter eller afdelinger, uanset om der er tale om et skuespil, en opera eller

en ballet. Man har imidlertid ikke anset det for muligt ubetinget at

foreskrive en sådan forpligtelse for teatrets ledelse i reglementet, idet man

særlig må tage hensyn til det meget begrænsede antal udvidede sceneprøver,

som teatret har adgang til at afholde forud for hver nyopførelse (bortset fra

rene skuespil).

Det kan herefter forventes, at teatret - ud over det i stk. 3 angivne

omfang - vil sørge for, at en af de pågældende afsluttende prøver på skuespil

med musik eller sang samt på operaer vil foregå uden standsning i akterne

eller afdelingerne, idet det dog er forudsat, at der ikke i alle tilfælde

bliver tale om ledsagelse af orkester, men i stedet af klaver.

Orkesterledsagelse vil eventuelt kunne forekomme i tilfælde, hvor det

pågældende værks samlede længde (incl. pauser under prøven) ikke overstiger

tre timer. En sådan prøve uden standsning kan finde sted i de sidste 8 dage

før førsteopførelsen.

Bestemmelsen i stk. 2 omfatter ikke prøver på repriser, men kun

førsteopførelse af nye forestillinger eller nyindstuderinger. Den hindrer

heller ikke, at de enkelte akter eller afdelinger på den omhandlede prøve kan

gentages, eventuelt også uden sammenhængende rækkefølge.

Til § 69:

Bestemmelsen i stk. 2, 3. pkt. forudsætter, at prøveforløbet har været

sædvanligt. Ordet »normalt« tilsigter at angive, at særlige forhold

ved værket (f.eks. at dette er meget vanskeligt tilgængeligt) kan

retfærdiggøre, at kunstnerne må anvende klaverudtoget til at synge efter i

længere tid. Bestemmelsen hindrer ikke, at klaverudtoget anvendes til

notater, også under de senere klaverprøver.

Til § 73 a:

Der ønskes herved bl.a. skabt mulighed for at give matineer, dvs.

forestillinger, der begynder inden for tidsrummet 12-16, også på andre dage

end lørdage.

Aftenforestillinger er forestillinger, der begynder efter kl. 17. Det

normale begyndelsestidspunkt er kl. 20. Afvigelser herfra vil typisk ske ved

længere forestillinger og festforestillinger.

Det er fortsat teatrets opfattelse, at en kunstner på den enkelte

arbejdsdag ikke skal kunne pålægges at medvirke i mere end een prøve og een

forestilling eller 2 prøver eller forestillinger. For medvirken i 2

forestillinger på samme dag, bortset fra lørdage, ydes en ekstra dags gage.

Balletten vil som hidtil kun undtagelsesvis blive pålagt at medvirke i

mere end een forestilling daglig, ligesom teatret vil søge at undgå at der

afholdes generalprøve på dage med aftenforestilling. For medvirken i

midnatsforestillinger træffes særskilt aftale. Lørdagsmatineer ligger i tiden

fra efterårsferiens begyndelse til palmesøndag. Indtil 2/3 af disse kan

pålægges skuespillet, indtil 1/2 kan pålægges operaen, balletten og kapellet.

På lørdage, hvor der gives matinee, gælder de i henhold til

tjenestetidsreglementerne fastsatte hviletidsbestemmelser ikke. For kapellets

og ballettens vedkommende bør hviletiden dog ikke være mindre end 4 1/2 time.

Der er enighed om, at en tilbagevenden til søndagsforestillinger medfører,

at den gældende aftale om lørdagsmatineer bortfalder. For

søndagsforestillinger, der træder i stedet for lørdagsmatineer efter den

gældende aftale, vil der i givet fald blive ydet de medvirkende kompensation

i henhold til arbejdsmiljølovens bestemmelser i form af en anden fridag.

Såfremt lørdagsmatineerne måtte blive opretholdt samtidig med at der gives

forestillinger om søndagen, vil teatret yde kompensation efter nærmere

forhandling.

Til § 74:

Bestemmelsen i stk. 1 regulerer ikke mødetidspunktet for påklæderne.

Til § 77:

I tilfælde, hvor der foreligger aftale om anvendelse af egen påklædning,

vil dette blive vasket og repareret ved teatrets foranstaltning.

Til § 77 a:

Bestemmelsen udelukker ikke, at undervisningen kan ligge udenfor

prøvetiden; i så fald er deltagelse frivillig for den enkelte korsanger.

Til § 79:

Teatret har påtaget sig at undersøge muligheden for, at der hver aften er

en for vedkommende kunstart kyndig person til stede i garderoben fra kl. 18,

jfr. sammenhængen med § 78, stk. 3.

Til § 84:

Teatret vil tage hensyn til rimeligt begrundede ønsker, hvis enkelte

medlemmer af kapellet ikke ønsker at medvirke synligt på scenen. Ved

vurderingen heraf må indgå på hvilken måde de medvirkende tænkes anvendt,

deres kostumering og maskering.

Det er ikke teatrets hensigt ved ansættelse af musici at lade kosmetiske

hensyn indgå ved vurderingen, men alene de rent musikalske kvaliteter.

Eventuelle kostumeprøver sker inden for den pågældendes tjenestetid, men

godskrives i det hele som een tjeneste. For medvirken i forestillinger, men

ikke i prøver ydes kostumetillæg i henhold til musikassistentoverenskomsten.

Til § 85:

Bestemmelsen sigter på at fastslå en vis anonymitet blandt kapellets

medlemmer.

Til § 90:

Teatret har påtaget sig at søge tilvejebragt en forbedring af

bademulighederne, særlig for korets vedkommende.

Til § 92:

Ægtefælle og de nærmeste pårørende kan ikke anses som

»uvedkommende«.

Til § 95:

De i denne bestemmelse forudsatte regler om befordringsgodtgørelse m.v.

skal ikke regulere, i hvilket omfang personalet har pligt til at optræde uden

for Det kgl. Teaters nuværende scener.

Bestemmelsen tager heller ikke stilling til, om der i forbindelse med

optræden andet sted end på teatret skal ydes personalet egentligt honorar.

Det er ikke tilsigtet at fastslå omfanget af personalets krav på

befordringsgodtgørelse, time- og dagpenge m.v. Dette spørgsmål er i sin

helhed overladt til de i bestemmelsen forudsatte forhandlinger, som skal

danne grundlag for de særlige regler om befordringsgodtgørelse m.v.

Skuespillets og operaens organisation samt kapellet har understreget de

særlige hensyn, der gælder for personale, som rejser samlet, og hvis

tilstedeværelse på et fremmed sted er genstand for særlig opmærksomhed,

ligesom man har erindret om, at den forskudte arbejdstid kan nødvendiggøre

speciel forplejning etc.

Til § 96:

Bestemmelsen gælder for tourneer i det sydlige Danmark (ikke Færøerne og

Grønland, jfr. § 97) og i Sydslesvig i overensstemmelse med den nu

praktiserede ordning.

Helligdage og fridage regnes fra kl. 0.00 til kl. 24.00.

Teatret har pligt til i overensstemmelse med bestemmelserne for statens

tjenestemænd at tegne særlig forsikring for alle deltagere i flyverejser.

Dette gælder også for gæstespil i henhold til § 97.

Teatret er i rimeligt omfang indstillet på at søge taget fornødent hensyn

til indehaverne af særligt belastende roller eller partier, såfremt disse

skal udføres samme aften, som tourneen kommer tilbage, og man vil ved

planlægningen af tourneen og forestillingerne være opmærksom herpå.

De i paragraffen angivne begrænsninger - bortset fra intervalbestemmelsen

i stk. 5 - gælder ikke for tournedeltagere, som selv sørger for befordring,

eller som af særlige årsager er fritaget for at flyve. Disse personer kan

således ikke på grund af ekstraordinære transportmidler gøre krav på udvidet

hensyntagen i henseende til hvileperiode, fritagelse for medvirken i

forestillinger eller lignende.

Teatret er indstillet på at imødekomme lægeligt begrundede ønsker om

fritagelse for flyvning, men må i øvrigt fastholde bestemmelsen om, at

teatret i særlige tilfælde kan modsætte sig, at deltagerne selv sørger for

befordring. Denne undtagelsesbestemmelse er givet for at sikre teatret imod,

at særlig arrangeret rejse, f.eks. charterflyvning bliver økonomisk

uforsvarlig, fordi nogle af deltagerne vælger egen befordring.

Organisationerne har fremsat ønske om, at kunstnerne altid skal have ret

til enkeltværelse såvel ved ophold under tourneen som under eventuel

transport i tog eller skib, ligesom man har ønsket, at værelserne på stedet

skal være til disposition fra ankomsten. Balletten og koret har særlig

fremhævet, at dansere og korsangere, der er over 23 år gamle eller er gifte,

samt solodansere altid skal have enkeltværelse. Kapellet har ment, at der

skulle være praksis for, at mindst 75 pct. af deltagerne har krav på

enkeltværelser. Der er enighed om, at også kunstnere, der lever i

bofællesskab, har ret til enkeltværelse.

Teatret har indrømmet, at ønsket om enkeltværelser til overnatning er

rimeligt, og man vil i videst muligt omfang imødekomme det, men i særlige

tilfælde kan det være umuligt at tilvejebringe det fornødne antal

enkeltværelser, i hvert fald i tilstrækkelig god kvalitet. Såvidt muligt bør

værelserne være til disposition fra ankomsttidspunktet. De såkaldte

»hvileværelser« er tilstrækkelige om dagen.

Til § 97:

Bestemmelsen omfatter hele det kunstneriske personale og ikke blot

scenekunstnerne.

Under forhandlingerne har balletten ønsket, at deltagelse i gæstespil over

14 dage måtte være frivillig. Endvidere har man ønsket en rgel om, at

kunstnerne i alle tilfælde skal kunne begære sig fritaget for deltagelse i

udenlandske gæstespil, såfremt særligt tvingende grunde gør det

magtpåliggende, at vedkommende fritages (»force majeure« for den

enkelte kunstner, f.eks. graviditet, familie, børn eller særlige personlige

forhold i øvrigt). Teatret vil søge af imødekomme ønsker af denne art i de

enkelte tilfælde, hvor dette er velbegrundet, men man har ikke under

forhandlingerne kunnet stille i udsigt, at deltagelse i gæstespil over 14

dage skulle være frivillig.

I de enkelte tilfælde, hvor en kunstner på grund af særlige omstændigheder

anser det for magtpåliggende at blive fritaget, påhviler det vedkommende selv

at tilvejebringe fornøden dokumentation for tilstedeværelsen af disse

forhold, således at teatret - eventuelt efter forhandling med

personaleorganisationen - får mulighed for at skønne over, om der foreligger

en acceptabel begrundelse for at fritage den pågældende.

I den aftalte egentlige ferie er deltagelse i gæstespil - såvel som al

anden aktivitet på teatret - derimod frivillig.

Balletten har ønsket en særlig bestemmelse om, at deltagerne i gæstespil i

udlandet har krav på mindst 24 timers ophold hvert sted, hvor der gives

forestilling, ligesom man har ønsket fastlagt, at deltagerne under

gæstespillet skal have 1 fridag for hver 7 dages gæstespil.

Teatret har anerkendt, at disse ønsker er rimelige, og man vil være

positivt indstillet over for en imødekommelse på disse punkter. Man har

imidlertid af indlysende grunde ikke mulighed for altid at sikre

overholdelsen af sådanne forskrifter, idet en række omstændigheder i

udlandet, som teatret ikke er herre over, kan nødvendiggøre f.eks. afkortning

af intervallet for ophold samme sted. Teatret har derfor ikke ment, at

bestemmelserne udtrykkeligt fastslås i reglementet, men vil være indstillet

på i videst muligt omfang at efterkomme personalets ønsker. En eventuel ferie

vil blive ansat til en dag for hver afsluttet periode på 4 tournedage, dog

højest 8 dage.

Bestemmelsen i stk. 5 (suspension af de almindelige regler om tidspunktet

for prøve) er ikke ensbetydende med, at deltagerne i gæstespillet hrefter

skal savne rimelig hensyntagen. De særlige forhold, som kan gøre sig gældende

i udlandet eller på Færøerne og Grønland, bevirker imidlertid, at der efter

forudgående forhandling med personalet i hvert enkelt tilfælde må træffes

særlige dispositioner med hensyn til fastlæggelsen af prøverne. Man anser det

ikke for muligt på forhånd at give forskrifter herom. Den faste ugentlige

frihed vil også bortfalde under et udenlandsk gæstespil, men vil som angivet

blive erstattet af en rejsefri fridag for hver syv dage.

Protokolat vedrørende ansættelse i lr. 16/21/19/31

Kunstnerisk personale i stillinger med pensionsret i lr. 16/21/29 og lr.

16/21/29/31.

Personale, der følger lønforløbet i lønrammerne 16/21/29 eller i

lønrammerne 16/21/29/31, og som ved første ansættelse henføres til lønramme

16, 1. løntrin, oprykkes til lønramme 21, 1. løntrin efter 1 år i lønramme

16, jfr. nedenfor anførte principper.

Personale, der pr. 1. juli 1983 har været ansat mindre end 1 år, oprykkes

til 2. løntrin på det tidspunkt, da pågældende har været aflønnet i 1 år på

1. løntrin.

Personale, der pr. 1. juli 1983 har været ansat mellem 1 og 2 år, oprykkes

pr. denne dato til 2. løntrin.

Oprykning til 3. løntrin sker efter 2 år på 2. løntrin.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter