Spring til indhold

Retsinformation

Lov om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra et EU-medlemslands område m.v.

Gældende LOV nr 1104 af 22/12/1993LovKulturministeriet23. december 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Lov om tilbagelevering af kulturgoder, som

ulovligt er fjernet fra et EU-medlemslands område m.v.

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,

gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

følgende lov:

§ 1. Rådets direktiv af 15. marts 1993 om

tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats

område (93/7/EØF), gælder her i landet.

Stk. 2. Direktivet er optaget som bilag til denne lov.

§ 2. Det ved lov om sikring af kulturværdier i

Danmark nedsatte Kulturværdiudvalg fungerer som central myndighed og udfører

de opgaver, som efter direktiv 93/7/EØF påhviler de centrale myndigheder.

Stk. 2. Kulturværdiudvalget varetager samarbejdet med

de respektive centrale myndigheder i de øvrige medlemslande og etablerer

samarbejde mellem medlemslandenes kompetente myndigheder.

Stk. 3. Kulturværdiudvalget assisterer herunder andre

medlemslandes myndigheder med hensyn til eftersøgning af ulovligt fjernede

kulturgoder, som formodes at befinde sig her i landet, ligesom udvalget i

givet fald søger at modvirke, at sådanne kulturgoder unddrages

tilbageleveringsproceduren.

§ 3. Loven gælder for ansøgninger om tilbagelevering

af genstande, der er omtalt i bilag til direktiv 93/7/EØF samt i direktivets

artikel 1.

Stk. 2. Loven gælder for ansøgninger om tilbagelevering

af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra andre medlemsstaters område den

1. januar 1993 eller senere.

§ 4. Genstande, der er omfattet af Rådets forordning

3911/92/EØF af 9. december 1992 om udførsel af kulturgoder, og som befinder

sig lovligt og definitivt her i landet, må ikke udføres fra Danmark til lande

uden for Fællesskabets toldområde uden tilladelse fra Kulturværdiudvalget.

Læs alt

Stk. 2. Overtrædelse af Rådets forordning 3911/92/EØF

af 9. december 1992 om udførsel af kulturgoder straffes med bøde.

§ 5. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende.

Givet på Christiansborg Slot, den 22.

december 1993

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/Jytte Hilden

Bilag

II

(Retsakter hvis offentliggørelse ikke er obligatorisk)

RÅDET

Rådets direktiv 93/7/EØF

af 15. marts 1993

om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en

medlemsstats område

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE

FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske

Fællesskab, særlig 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3),

og

ud fra følgende betragtninger:

I henhold til Traktatens artikel 8 A oprettes det indre marked senest den

1. januar 1993, hvilket indebærer et område uden indre grænser med fri

bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital i

overensstemmelse med Traktatens bestemmelser;

medlemsstaterne vil i medfør af og inden for rammerne af Traktatens

artikel 36, efter 1992, bevare retten til at definere deres nationale skatte

og muligheden for at træffe de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af

disse nationale skatte inden for dette område uden indre grænser;

-----------------------------------

(1) EFT nr. C 53 af 28. 2. 1992, s. 11, og EFT nr. C 172 af 8. 7. 1992,

s. 7.

(2) EFT nr. C 176 af 13. 7. 1992, s. 124, og EFT nr. C 72 af 15. 3. 1993.

(3) EFT nr. C 223 af 31. 8. 1992, s. 10.

der bør derfor indføres en tilbageleveringsordning, således at

medlemsstaterne kan opnå, at kulturgoder, der er klassificeret som nationale

skatte i den i Traktatens artikel 36 anvendte betydning, og som er blevet

fjernet fra deres område i strid med førnævnte nationale bestemmelser eller

Rådets forordning (EØF) nr. 3911/92 af 9. december 1992 om udførsel af

kulturgoder (4), vender tilbage til deres område; gennemførelsen af denne

ordning bør være så enkel og effektiv som muligt; det er med henblik på at

lette samarbejdet om tilbagelevering nødvendigt at begrænse nævnte ordnings

anvendelsesområde til genstande, der henhører under fælles kategorier af

kulturgoder; formålet med bilaget til dette direktiv er således ikke at

definere, hvilke goder der har rang af »nationale skatte« i den i

nævnte artikel 36 anvendte betydning, men udelukkende at definere, hvilke

kategorier af goder der kan have en sådan rang og således gøres til genstand

for en tilbageleveringsprocedure i henhold til dette direktiv;

---------------------------------------

(4) EFT nr. L 395 af 31. 12. 1992, s. 1.

kulturgoder, der er klassificeret som nationale skatte, og som indgår i

offentlige samlinger, eller som tilhører gejstlige institutioner, men som

ikke henhører under disse fælles kategorier, bør også være omfattet af dette

direktiv;

der bør indføres et administrativt samarbejde mellem medlemsstaterne hvad

angår deres nationale skatte i snæver tilknytning til deres samarbejde om

stjålne kunstværker; dette samarbejde skal navnlig omfatte registrering hos

Interpol og andre kvalificerede organer, der udsteder lignende lister over

forsvundne, stjålne eller ulovligt fjernede kulturgoder, der er en del af

deres nationale skatte og deres offentlige samlinger;

proceduren i dette direktiv er et første skridt i retning af et samarbejde

mellem medlemsstaterne på dette område inden for rammerne af det indre

marked; formålet er at nå frem til en gensidig anerkendelse af de nationale

lovgivninger på dette område; det bør således bl.a. bestemmes, at

Kommissionen bistås af et rådgivende udvalg;

ved forordning (EØF) nr. 3911/92, og ved nærværende direktiv indføres der

en fællesskabsordning for beskyttelse af medlemsstaternes kulturgoder; den

dato, fra hvilken medlemsstaterne skal efterkomme dette direktiv, bør ligge

så tæt som muligt på datøn for ikrafttrædelsen af nævnte forordning; nogle

medlemsstater har brug for en længere periode som følge af arten af deres

retsorden og omfanget af de lovændringer, der er nødvendige med henblik på

gennemførelsen af nærværende direktiv -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I dette direktiv forstås ved:

1) »kulturgode«:

- en genstand, der, før eller efter at være fjernet fra en medlemsstats

område på ulovlig vis, ifølge national lovgivning eller nationale

administrative procedurer er klassificeret som »national skat af

kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi« som anført i Traktatens

artikel 36, og

- som henhører under en af de i bilaget anførte kategorier eller som uden

at henhøre under en af de pågældende kategorier udgør en integrerende del af:

- offentlige samlinger, der er opført på museers, arkivers og

bibliotekssamlingers lister

- i forbindelse med dette direktiv forstås ved offentlige samlinger de

samlinger, som ejes af en medlemsstat, en lokal eller regional myndighed i en

medlemsstat eller en institution beliggende på en medlemsstats område og

defineret som offentlig i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning,

hvis denne institution ejes af eller i betydeligt omfang finansieres af denne

medlemsstat eller en lokal eller regional myndighed

- gejstlige institutioners lister

2) »fjernet fra en medlemsstats område på ulovlig vis«:

- enhver udførsel fra en medlemsstats område, som er i strid med den

pågældende medlemsstats lovgivning om beskyttelse af nationale kulturskatte

eller i strid med forordning (EØF) nr. 3911/92, samt

- enhver manglende tilbagelevering efter udløbet af fristen for en

midlertidig lovlig forsendelse eller enhver overtrædelse af de øvrige

betingelser for den midlertidige forsendelse

3) »den ansøgende medlemsstat«: den medlemsstat, fra hvis

område et kulturgode er fjernet på ulovlig vis

4) »den ansøgte medlemsstat«: den medlemsstat, på hvis område

et kulturgode, som er fjernet fra en anden medlemsstats område på ulovlig

vis, befinder sig

5) »tilbagelevering«: et kulturgodes fysiske tilbagevenden til

den ansøgende medlemsstats område

6) »besidder«: den person, som har kulturgodet i sin besiddelse

for egen regning

7) »indehaver«: den person, som har kulturgodet i sin

besiddelse for fremmed regning.

Artikel 2

De kulturgoder, som er fjernet fra en medlemsstats område på ulovlig vis,

tilbageleveres i overensstemmelse med den procedure og på de betingelser, som

omhandles i dette direktiv.

Artikel 3

Hver medlemsstat udpeger en eller flere centrale myndigheder, som skal

udføre de i dette direktiv omhandlede opgaver.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke centrale myndigheder

de udpeger i henhold til denne artikel.

Kommissionen offentliggør en fortegnelse over disse centrale myndigheder

samt ændringer i forbindelse hermed i C-udgaven af De Europæiske

Fællesskabers Tidende.

Artikel 4

Medlemsstaternes centrale myndigheder samarbejder og etablerer et samråd

mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. De kompetente myndigheder

udfører navnlig følgende opgaver:

1) de eftersøger på den ansøgende medlemsstats anmodning et bestemt

kulturgode, som er fjernet fra en medlemsstats område på ulovlig vis, og

fastslår besidderens og/eller indehaverens identitet. Denne anmodning skal

ledsages af alle de relevante oplysninger, der kan lette eftersøgningen,

navnlig med hensyn til hvor godet faktisk befinder sig eller formodes at

befinde sig

2) de underretter de berørte medlemsstater, hvis der på deres område

opdages kulturgoder, og det med rimelighed kan antages, at de pågældende

goder er fjernet fra en anden medlemsstats område på ulovlig vis

3) de gør det lettere for den ansøgende medlemsstats kompetente

myndigheder at påvise, at den pågældende genstand udgør et kulturgode,

såfremt påvisningen finder sted inden to måneder efter den i nr. 2 nævnte

underretning. Hvis påvisningen ikke finder sted inden for den fastsatte

frist, finder nr. 4 og 5 ikke længere anvendelse

4) de træffer i givet fald og i samarbejde med den berørte medlemsstat,

de nødvendige foranstaltninger med henblik på den fysiske bevaring af

kulturgodet

5) de søger ved hjælp af midlertidige foranstaltninger at undgå, at

kulturgodet unddrages tilbageleveringsproceduren

6) de optræder som mellemled mellem besidderen og/eller indehaveren og

den ansøgende medlemsstat i forbindelse med tilbageleveringen. Med henblik

herpå kan de kompetente myndigheder i den ansøgte medlemsstat lette

iværksættelsen af en voldgiftsprocedure, i henhold til den ansøgte

medlemsstats nationale lovgivning, såfremt den ansøgende medlemsstat samt

besidderen/indehaveren giver deres udtrykkelige tilslutning dertil, jf. dog

artikel 5.

Artikel 5

Den ansøgende medlemsstat kan sagsøge besidderen, eller, hvis en sådan

ikke findes, indehaveren ved den ansøgte medlemsstats kompetente domstol med

henblik på tilbagelevering af et kulturgode, som er fjernet fra dens område

på ulovlig vis.

Et søgsmål kan kun antages til påkendelse, hvis der samtidig forelægges:

- et dokument, hvori det gode, der er omfattet af ansøgningen, beskrives,

og hvori det godtgøres, at der er tale om et kulturgode

- en erklæring fra den ansøgende medlemsstats kompetente myndigheder om,

at kulturgodet har forladt dens område på ulovlig vis.

Artikel 6

Den ansøgende medlemsstats centrale myndighed meddeler straks den ansøgte

medlemsstats centrale myndighed, at der er anlagt sag om tilbagelevering.

Den ansøgte medlemsstats centrale myndighed underretter straks de centrale

myndigheder i de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 7

1. Medlemsstaterne fastsætter i deres lovgivning, at

adgangen til at anlægge sag om tilbagelevering som omhandlet i dette direktiv

forældes et år efter den dato, på hvilken den ansøgende medlemsstat fik

kendskab til det sted, hvor kulturgodet befandt sig, og til besidderens eller

indehaverens identitet.

Under alle omstændigheder forældes adgangen til at anlægge sag om

tilbagelevering 30 år efter den dato, hvor kulturgodet blev fjernet fra den

ansøgende medlemsstats område på ulovlig vis. Når det drejer sig om goder,

der er en del af offentlige samlinger som omhandlet i artikel 1, stk. 1, og

kirkelige goder i medlemsstater, hvori de er undergivet særlig beskyttelse i

henhold til national lovgivning, forældes adgangen til at anlægge sag om

tilbagelevering dog først efter 75 år, undtagen i de medlemsstater, hvor

adgangen til at anlægge sag herom ikke kan forældes, eller hvor der ved

bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne er fastsat en frist, der er længere

end 75 år.

2. Søgsmålet om tilbagelevering kan ikke antages til

påkendelse, hvis fjernelsen fra den ansøgende medlemsstats område ikke

længere er ulovlig på det tidspunkt, hvor sagen anlægges.

Artikel 8

Med forbehold af artikel 7 og 13 påbyder den kompetente domstol, at

kulturgodet skal tilbageleveres, hvis det fastslås, at det pågældende gode er

et kulturgode i henhold til artikel 1, nr. 1, og at fjernelsen fra området

var ulovlig.

Artikel 9

Hvis der straks påbydes tilbagelevering, tildeler den kompetente domstol i

den ansøgte medlemsstat besidderen en erstatning, som den anser for at være

rimelig efter omstændighederne i det foreliggende tilfælde, forudsat at

domstolen er overbevist om, at besidderen har udvist den nødvendige

agtpågivenhed, da han erhvervede genstanden.

Bevisbyrden fastlægges i henhold til den ansøgte medlemsstats lovgivning.

I tilfælde af gave eller arv tilkommer der ikke besidderen en gunstigere

retsstilling end den, der tilkom den tidligere indehaver.

Den ansøgende medlemsstat skal betale den omhandlede erstatning ved

tilbageleveringen.

Artikel 10

Udgifterne i forbindelse med fuldbyrdelsen af retsafgørelsen om

tilbagelevering af kulturgodet afholdes af den ansøgende medlemsstat. Det

samme gælder for de i artikel 4, nr. 4, omhandlede foranstaltninger.

Artikel 11

Betaling af den i artikel 9 omhandlede rimelige erstatning og af de i

artikel 10 omhandlede udgifter berører ikke den ansøgende medlemsstats ret

til at kræve disse beløb tilbagebetalt hos de personer, som er ansvarlige for

kulturgodets ulovlige fjernelse fra medlemsstatens område.

Artikel 12

Ejendomsretten til kulturgodet efter tilbageleveringen afgøres efter den

ansøgende medlemsstats retsregler.

Artikel 13

Dette direktiv finder kun anvendelse på ulovlig fjernelse fra en

medlemsstats område, der finder sted fra den 1. januar 1993.

Artikel 14

1. Hver medlemsstat kan udvide sin

tilbageleveringsforpligtelse til også at omfatte andre kategorier af

kulturgoder end dem, der er omhandlet i bilaget.

2. Hver medlemsstat kan anvende den i dette direktiv

omhandlede ordning på ansøgninger om tilbagelevering af kulturgoder, som er

fjernet fra andre medlemsstaters område på ulovlig vis inden den 1. januar

1993.

Artikel 15

Dette direktiv berører ikke den ret til at anlægge erstatnings- eller

straffesag, som den ansøgende medlemsstat og/eller ejeren af et stjålet gode

har i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale retsregler.

Artikel 16

1. Medlemsstaterne forelægger hvert tredje år, første

gang i februar 1996, Kommissionen en rapport om dette direktivs

gennemførelse.

2. Kommissionen forelægger hvert tredje år,

Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport,

hvori dette direktivs gennemførelse vurderes.

3. Rådet vurderer, efter at direktivet har været

anvendt i tre år, om det fungerer effektivt og foretager de fornødne

tilpasninger på forslag af Kommissionen.

4. Under alle omstændigheder foretager Rådet hvert

tredje år på forslag af Kommissionen en gennemgang og i givet fald

ajourføring af de beløb, der er anført i bilaget på baggrund af de økonomiske

og monetære indekstal i Fællesskabet.

Artikel 17

Kommissionen bistås af det ved artikel 8 i forordning (EØF) nr. 3911/92

nedsatte udvalg.

Udvalget behandler alle spørgsmål om anvendelsen af bilaget til dette

direktiv, som forelægges af formanden enten på dennes eget initiativ eller

efter anmodning fra en medlemsstats repræsentant.

Artikel 18

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i

kraft for at efterkomme dette direktiv inden ni måneder efter dets

vedtagelse, dog bortset fra Kongeriget Belgien, Forbundsrepublikken Tyskland

og Kongeriget Nederlandene, som skal efterkomme dette direktiv senest tolv

måneder efter dets vedtagelse. De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser,

skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved

offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for

denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 19

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. marts

1993.

På Rådets vegne

M. JELVED

Formand

BILAG

Kategorier omhandlet i artikel 1, nr. 1, andet led, som kulturgoder, der

er klassificeret som »nationale skatte« i henhold til Traktatens

artikel 36, skal henhøre under for at kunne tilbageleveres i overensstemmelse

med nærværende direktiv

A. 1. Arkæologiske genstande, der er mere end 100 år gamle, og som

hidrører fra:

- udgravninger og fund på landjorden og på havbunden

- arkæologiske fundsteder

- arkæologiske samlinger.

2. Dele, der udgør en integrerende del af

kunstneriske, historiske eller religiøse mindesmærker, eller som er fjernet

herfra, såfremt de er mere end 100 år gamle.

3. Malerier og billeder, der udelukkende er

fremstillet som håndarbejde, uanset underlagets og materialernes artikel (1).

4. Mosaikker, der ikke hører ind under kategori 1

eller 2, samt tegninger, der udelukkende er fremstillet som håndarbejde,

uanset underlagets og materialernes artikel (1).

5. Originale stik, tryk, serigrafier og litografier og

de pågældende matricer samt originalplakater (1).

6. Originale statuer og skulpturer og kopier heraf,

der er fremstillet efter samme fremgangsmåde som originalen (1), og som ikke

hører ind under kategori 1.

7. Fotografier, film og disses negativer (1).

8. Inkunabler og håndskrifter, herunder geografiske

kort og musikpartiturer, enkeltvis eller samlet (1).

9. Bøger, som er mere end 100 år gamle, enkeltvis

eller samlet.

10. Trykte geografiske kort, som er mere end 200 år

gamle.

11. Arkivalier af enhver art, som omfatter elementer,

der er mere end 50 år gamle, uanset materialets art.

12. a) Zoologiske, botaniske, mineralogiske eller

anatomiske samlinger (2) og samlerobjekter.

b) Samlinger (2), der frembyder historisk, palæontologisk, etnografisk

eller numismatisk interesse.

13. Befordringsmidler, der er over 75 år gamle.

14. Andre antikviteter, der ikke hører ind under

kategori 1 til 13, og som er mere end 50 år gamle.

----------------------------------

(1) Som er mere end 50 år gamle, og som ikke tilhører ophavsmanden selv.

(2) Som defineret af Domstolen i afgørelse nr. 252/84, der lyder således:

»Ved samlerobjekter henhørende under Den Fælles Toldtarifs pos. 99.05

forstås genstande, der opfylder betingelserne for at kunne optages i en

samling, dvs. genstande, der er forholdsvis sjældne, normalt ikke anvendes i

overensstemmelse med deres oprindelige formål, er genstand for en

specialiseret handel, der finder sted uden for den normale omsætning af

lignende, brugbare genstande, samt har en betydelig værdi.«

De kulturgoder, der henhører under kategori 1 til 14, omfattes kun af

nærværende direktiv, hvis deres værdi svarer til eller overstiger de under B

omhandlede tærskler.

B. Værditærskler for visse af kategorierne under A (i ecu)

VÆRDI 0 (nul)

- 1 (arkæologiske genstande)

- 2 (dele fjernet fra monumenter)

- 8 (inkunabler og manuskripter)

- 11 (arkiver)

15 000

- 4 (mosaikker og tegninger)

- 5 (stik)

- 7 (fotografier)

- 10 (trykte geografiske kort)

50 000

- 6 (statuer)

- 9 (bøger)

- 12 (samlinger)

- 13 (transportmidler)

- 14 (alle andre genstande)

150 000

- 3 (malerier)

Overholdelsen af betingelserne med hensyn til økonomisk værdi skal

bedømmes på det tidspunkt, hvor anmodningen om tilbagelevering fremsættes.

Godets økonomiske værdi er den værdi, som genstanden har i den ansøgte

medlemsstat.

Datoen for omregning af værdierne i ecu i bilaget til national valuta er

den 1. januar 1993.

Underretning om ikrafttrædelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 3911/92

af 9. december 1992 om udførsel af kulturgoder (1)

Henvisningen til Rådets direktiv om tilbagelevering af kulturgoder, som

ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område, i artikel 2, stk. 2, artikel

6 og 11 i ovennævnte forordning ændres til: »93/7/EØF«(2).

Ifølge artikel 11 i forordning (EØF) nr. 3911/92 træder forordningen i

kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen af direktiv 93/7/EØF i De

Europæiske Fællesskabers Tidende.

--------------------------------------

(1) EFT nr. L 395 af 31.12.1992, s. 1.

(2) Se side 74 i denne Tidende.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter