Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om apotekers ekspedition af magistrelt fremstillede veterinære lægemidler

Gældende VEJ nr 60 af 04/04/1995VejledningIndenrigs- og Sundhedsministeriet18. maj 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om apotekers ekspedition af

magistrelt fremstillede veterinære lægemidler

1.

§ 2a, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 508 af 29. juni 1990 om dyrlægers

indkøb, opbevaring, anvendelse, ordinering og distribuering af lægemidler til

dyr har følgende ordlyd:

»§ 2a. Findes der ikke et godkendt veterinært lægemiddel, kan en

dyrlæge undtagelsesvis anvende følgende lægemidler til behandling af

en sygdom hos en enkelt eller et lille antal husdyr på en bedrift:

1) veterinære lægemidler, der er godkendt til en anden dyreart eller til

samme dyreart for en anden sygdom, eller hvis et sådant præparat ikke findes

2) lægemidler, der af Sundhedsstyrelsen er godkendt til behandling af

sygdomme hos mennesker, eller hvis et sådant præparat ikke findes

3) veterinære lægemidler, der i henhold til lov om lægemidler tilberedes

på et apotek efter dyrlægeordination.«

Veterinærdirektoratet har senest indskærpet følgende i forhold til

dyrlægerne:

»På given foranledning skal det herved atter indskærpes, at

ordination af magistrelt fremstillede veterinære lægemidler skal ske i

overensstemmelse med Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 508 af 29. juni

1990 om dyrlægers indkøb, opbevaring, anvendelse, ordinering og distribuering

af lægemidler til dyr, som ændret ved bekendtgørelse nr. 142 af 24. marts

1993.

Hovedreglen for anvendelse af lægemidler til dyr er, at dyrlægen anvender

et godkendt, markedsført lægemiddel i form af en farmaceutisk specialitet.

Findes der ikke et godkendt lægemiddel til behandling af det foreliggende

sygdomstilfælde, kan dyrlægen undtagelsesvis til et enkelt eller nogle

få husdyr anvende veterinære lægemidler, der er godkendt til en anden dyreart

eller til samme dyreart, men for en anden sygdom. Såfremt et sådant præparat

ikke findes, er dyrlægen berettiget til under de nævnte omstændigheder at

Læs alt

anvende lægemidler, der er godkendt til sygdomme hos mennesker.

Kun i tilfælde af at et sådant præparat heller ikke findes, kan dyrlægen

til et enkelt eller et lille antal husdyr anvende veterinære

lægemidler, der tilberedes på et apotek efter dyrlægeordination (magistrelt

fremstillede veterinære lægemidler). Enhver anvendelse, udlevering eller

ordination af magistrelle veterinære lægemidler ud over det angivne må

betragtes som overtrædelse af bestemmelserne. I denne henseende henvises til,

at overtrædelse i henhold til bekendtgørelsens §9 er strafbelagt.«

2.

Den apoteker, der ved ekspedition af en dyrlægerecept på et magistrelt

fremstillet lægemiddel ved, at der findes et alternativt, godkendt

lægemiddel, medvirker efter Sundhedsstyrelsens opfattelse til, at dyrlæger

anvender lægemidlet i strid med § 2a, stk. 1, og apotekeren medvirker derved

efter Sundhedsstyrelsens opfattelse til en overtrædelse af § 2a, stk. 1.

Såfremt de veterinære tilsynsmyndigheder indleder retsforfølgning mod en

dyrlæge for overtrædelse af §2a, stk. 1 i den nævnte bekendtgørelse, og

Sundhedsstyrelsen konstaterer medvirken fra en apoteker, vil

Sundhedsstyrelsen anmode vedkommende politimester om, at der bliver indledt

straffesag mod apotekeren.

Den ordinerede mængde kan efter omstændighederne i sig selv

indebære, at dyrlæger overtræder bestemmelsen. Såfremt de samlede doser

overstiger den nødvendige mængde til behandling i 4-5 dage af 2-3 store dyr

eller et kuld pattegrise (ca. 10) vil det efter Landbrugs- og

Fiskeriministeriets opfattelse indebære en overtrædelse.

3.

Blandt andet magistrelle lægemidler med følgende indhold af aktivt

lægemiddelstof kan for tiden efter Sundhedsstyrelsens opfattelse erstattes af

godkendte farmaceutiske specialiteter, set ud fra en

farmakologisk/terapeutisk synsvinkel.

- Pulver med tylosin som tatrat

- Pulver med trimethoprim, sulfadiazin

- Pulver med oxytetracyclinhydrochlorid

- Pulver med oxolinsyre

- Pulver med neomycinsulfat

- Pulver med lincomycinhydrochlorid

- Pulver med klortetracyclin

En eventuel forskel i koncentrationen af de aktive indholdsstoffer er af

ingen eller liden betydning for den praktiske anvendelse, da pulveret oftest

bliver »fortyndet« gennem en opblanding i foderet eller opløsning i

drikkevandet.

Sundhedsstyrelsen vil efter behov opdatere præparatfortegnelsen i dette

afsnit.

Det understreges, at der ovenfor er tale om ikke udtømmende

eksempler, som ikke udelukker, at der efter omstændighederne kan blive

indledt retsforfølgning af apotekere i tilfælde af ekspedition af

dyrlægerecepter på andre magistrelt fremstillede lægemidler, hvor der findes

et alternativt godkendt lægemiddel.

4.

Det er et grundlæggende princip i lægemiddellovgivningen, at der kun kan

markedsføres lægemidler, såfremt myndighederne har foretaget en vurdering af

lægemidlernes kvalitet, sikkerhed og effekt og for lægemidler til

produktionsdyr tillige har fastsat en tilbageholdstid.

Efter lægemiddelloven er der åbnet mulighed for, at apoteket kan

fremstille et såkaldt magistrelt lægemiddel, dvs. et lægemiddel, der

fremstilles i overensstemmelse med receptudstederens anvisninger til brug for

en konkret patient/dyr.

Baggrunden for denne vejledning er, at der på det seneste er konstateret

en betydelig stigning i apotekernes fremstilling af magistrelle lægemidler

efter dyrlægerecept til behandling af dyr.

Der er i mange tilfælde tale om lægemidler, hvor der ved behandlingen

kunne anvendes et af Sundhedsstyrelsen godkendt industrifremstillet

lægemiddel.

Det har ikke været hensigten med adgangen til fremstilling af magistrelle

lægemidler efter receptudstederens anvisninger, at der skulle ske en

massefremstilling af ikke-godkendte lægemidler, når der samtidig har været

industrifremstillede godkendte lægemidler til behandlingen af den pågældende

sygdom.

Vurderingen af, hvorvidt et industrielt fremstillet lægemiddel kan

erstatte et magistrelt fremstillet lægemiddel, vil ikke alene afhænge af,

hvorvidt de to lægemidler er nøjagtig identiske. Det afgørende er, at

lægemidlerne har samme terapeutiske virkning. Mindre forskelle i

sammensætning, styrke m.v. vil ikke gøre det lovligt at fremstille det

pågældende lægemiddel. Det vil endvidere indgå i vurderingen, hvorvidt det

pågældende lægemiddel fremstilles i større mængder.

For at undgå et eventuelt strafansvar i tilfælde af tvivl om det

ordinerede kan apotekeren underrette dyrlægen om, at recepten ikke lovligt

kan ekspederes før apotekeren - på initiativ fra den ordinerende dyrlæge -

fra Veterinærdirektoratet via fax får accept.

5.

Sundhedsstyrelsen vil med virkning fra den 1. maj 1995 tilrettelægge sin

kontrol af apotekernes ekspedition af recepter for dyrlæger på magistrelt

fremstillede lægemidler efter denne vejlednings indhold.

Bekendtgørelse nr. 28 af 13. januar 1995 om omgang med visse stoffer og

produkter med indhold af stoffer, der kan anvendes som veterinærmedicinske

præparater, er trådt i kraft den 15. februar 1995.

Med denne bekendtgørelse og med nærværende vejledning strammes der

nogenlunde samtidig op på reglerne i relation til dyrlæger, apoteker,

virksomheder og private borgere.

Sundhedsstyrelsen, den 4. april 1995

Mogens Bjørnbak-Hansen

/ Kirsten Permin

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter