Cirkulære om EF-statsborgeres adgang til at virke som sygeplejerske i Danmark (Til samtlige kommuner, amtskommuner, embedslægeinstitutioner m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om EF-statsborgeres adgang til at
virke som sygeplejerske i Danmark
(Til samtlige kommuner, amtskommuner,
embedslægeinstitutioner m.v.)
1. INDLEDNING
I tilslutning til lov om sygeplejersker, som denne senest er ændret ved
lov nr. 670 af 13. december 1978, og indenrigsministeriets bekendtgørelse nr.
195 af 10. maj 1979 om EF-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som
sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje giver
sundhedsstyrelsen følgende vejledning til de ansættende myndigheder
vedrørende EF-statsborgeres adgang til at virke som sygeplejerske her i
landet.
2. MEDDELELSE AF DANSK AUTORISATION SOM
SYGEPLEJERSKE
2.1. Ifølge de nævnte bestemmelser skal EF-statsborgere, der i et andet
EF-land har gennemgået uddannelsen til sygeplejerske med ansvar for den
almene sundheds- og sygepleje, før de påbegynder virksomhed som
sygeplejersker her i landet, have ansøgt om og opnået sundhedsstyrelsens
autorisation til at udøve virksomhed som sygeplejerske i Danmark.
2.2. Sundhedsstyrelsen udsteder autorisation til sygeplejersker fra de
øvrige EF-lande, der fremlægger et i en af de øvrige medlemsstater udstedt
kvalifikationsbevis som sygeplejerske som nævnt i artikel 3 i EF-direktiv nr.
77/ 452 om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser m. v. for sygeplejersker,
og som er i overensstemmelse med artikel 1 i EF-direktiv nr. 77/ 453 om
samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om
virksomhed som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og
sygepleje.
De af medlemsstaterne udstedte kvalifikationsbeviser berettiger til
følgende erhvervstitler for EF-sygeplejersker med ansvar for den almene
sundheds- og sygepleje:
Læs alt
I TYSKLAND:
Krankenschwester, Krankenpfleger;
I BELGIEN:
hospitalier(ere)/ verpleegassistent(e),
infirmier(ere),
hospitalier(ere)/ ziekenhuisverpleger
(-verpleegster);
I DANMARK:
sygeplejerske;
I FRANKRIG:
infirmier(ere)
I IRLAND:
Registered General Nurse;
I ITALIEN:
infirmiere professionale;
I LUXEMBOURG:
infirmier;
I NEDERLANDENE:
verpleegkundige;
I DET FORENEDE KONGERIGE:
- ENGLAND, WALES OG NORDIRLAND: State Registered Nurse;
- SKOTLAND: Registered General Nurse.
Sundhedsstyrelsen udsteder endvidere autorisation til sygeplejersker, der
fremlægger et i en af de øvrige medlemsstater udstedt kvalifikationsbevis,
som ikke opfylder de mindstekrav til uddannelse, som er fastsat i artikel 1 i
direktiv nr. 77/ 453, men som er udstedt før dette direktivs gennemførelse i
den pågældende medlemsstat, såfremt de fremlægger en attestation, der
bekræfter, at de faktisk og retmæssigt har udøvet virksomhed som
sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje i mindst 3 år
i løbet af de 5 år, der går forud for attestationens udstedelse.
2.3. I forbindelse med ansøgning om autorisation undersøger
sundhedsstyrelsen i samarbejde med myndighederne i de øvrige EF-lande, om der
foreligger sådanne omstændigheder, jfr. sygeplejerskelovens § 2, stk. 2, som
bør føre til, at autorisation nægtes.
2.4. Det bemærkes, at sundhedsstyrelsen ikke kan stille andre betingelser
for meddelelse af autorisation end de ovenfor under 2.2. og 2.3. nævnte.
2.5. Det bemærkes endvidere, at sundhedsstyrelsen i forbindelse med
meddelelse af autorisation drager omsorg for, at vedkommende sygeplejerske
informeres om den danske sundheds- og sociallovgivning, herunder om
sygeplejerskens ansvar og pligter ved udøvelse af sin virksomhed.
2.6. Sundhedsstyrelsen vil ligeledes i forbindelse med udstedelse af
autorisation søge at danne sig et indtryk af den enkelte sygeplejerskes
kendskab til det danske sprog og vil om fornødent anbefale den pågældende at
gennemgå et sprogkursus for at erhverve et bedre kendskab til det danske
sprog.
3. OPGAVER, DER PÅHVILER DET ENKELTE
ANSÆTTELSESSTED
3.1. Man henleder opmærksomheden på, at sundhedsstyrelsen i forbindelse
med udstedelse af autorisation til en EF-sygeplejerske ikke foretager nogen
konkret undersøgelse af, hvorvidt den enkelte sygeplejerskes uddannelse
svarer til den danske uddannelse, jfr. sygeplejerskelovens § 3, stk. 2,
såfremt vedkommendes uddannelse eller virksomhed er i overensstemmelse med de
ovenfor nævnte betingelser for at opnå dansk autorisation.
3.2. Det påhviler herefter ansættelsesmyndigheden ved hvert enkelt
ansættelsessted at bedømme, om en sygeplejerske med dansk autorisation på
grundlag af uddannelse fra et andet EF-land rent faktisk har erhvervet de
fornødne kvalifikationer, herunder tilstrækkelig teoretisk viden til at
bestride den stilling, han/ hun søger. I modsat fald må det tilrådes, at
ansættelsesstedet drager omsorg for, at den pågældende gennem supplerende
undervisning og instruktion tilegner sig de for ansættelse i stillingen
krævede forudsætninger.
3.3. Til vejledning ved denne bedømmelse vedlægges EF-direktiv nr. 77/ 453
om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om
virksomhed som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og
sygepleje. Direktivets artikel 1 og bilaget hertil indeholder en generel
beskrivelse af mindstenormerne for den fremtidige sygeplejerskeuddannelse i
EF-landene. Det skal i denne forbindelse oplyses, at det fra dansk side i
forbindelse med vedtagelsen af EF-direktivet er tilkendegivet, at Danmark
fortolker artikel 1 således, at antallet af timer med teoretisk og teknisk
undervisning principielt ikke må udgøre mindre end en trediedel af hele
uddannelsestiden.
3.4. Såfremt der imidlertid i det konkrete tilfælde måtte være tvivl om,
hvorvidt en ansøger eller ansat udenlandsk sygeplejerske er i besiddelse af
tilstrækkelig teoretisk viden, bør sagen forelægges sundhedsstyrelsen.
3.5. I øvrigt kan sundhedsstyrelsen på forespørgsel bistå de enkelte
ansættelsessteder med oplysninger om indholdet af uddannelserne i de enkelte
EF-lande. Sundhedsstyrelsen vil i givet fald på grundlag heraf kunne
fremkomme med forslag til eventuel supplerende uddannelse for at bringe
ansøgerens kvalifikationer i overensstemmelse med de krav, der stilles til
bestridelse af stillingen.
3.6. Man henleder opmærksomheden på, at det herudover påhviler det enkelte
ansættelsessted at bedømme, om en EF-sygeplejerske med dansk autorisation
gennem det ovenfor nævnte sprogkursus eller på anden vis har erhvervet sig et
for varetagelsen af den pågældende stilling tilstrækkeligt kendskab til det
danske sprog. Ved bedømmelsen heraf bør det i hvert enkelt tilfælde under
hensyn til arten af stillingen afgøres, hvilke sprogkundskaber der er
nødvendige, for at den pågældende kan udføre det med stillingen forbundne
arbejde på betryggende vis. Herved bør der i særlig grad tages hensyn til
kontakten med patienterne.
SUNDHEDSSTYRELSEN, DEN 31. MAJ 1979
SØREN K. SØRENSEN
/C. Jess
RÅDETS DIREKTIV
af 27. juni 1977
om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om
virksomhed som sygeplejerske med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje
(77/453/EØF)
RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske
Fællesskab, særlig artikel 49, 57, 66 og 235,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (* 1),
under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg (* 2),
og
ud fra følgende betragtninger:
Ved gennemførelsen af den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser,
certifikater og andre kvalifikationsbeviser for sygeplejersker med ansvar for
den almene sundheds- og sygepleje som foreskrevet i direktiv 77/452/EØF (* 3)
gør ensartetheden inden for uddannelserne i medlemsstaterne det muligt at
begrænse samordningen på dette område til et krav om overholdelse af
minimumsnormer og i øvrigt overlade det til medlemsstaterne frit at
tilrettelægge deres undervisning;
den samordning, der fastsættes i dette direktiv, udelukker for så vidt
ikke en senere samordning;
den i dette direktiv fastsatte samordning gælder erhvervsuddannelsen for
sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje; hvad angår
uddannelsen sondres der for tiden i de fleste medlemsstater ikke mellem de
sygeplejersker, der udøver deres virksomhed som lønmodtagere, og dem, der
virker som selvstændige; af hensyn hertil og for i fuldt omfang at fremme den
frie bevægelighed for erhvervets udøvere i Fællesskabet forekommer det derfor
nødvendigt at udstrække anvendelsen af dette direktiv til også at omfatte
sygeplejersker, der er lønmodtagere -
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
ARTIKEL 1
1. Medlemsstaterne gør udstedelsen af eksamensbeviser,
certifikater og andre kvalifikationsbeviser for sygeplejersker med ansvar for
den almene sundheds- og sygepleje som omhandlet i artikel 3 i direktiv
77/452/EØF betinget af en bestået eksamen, som yder garanti for, at den
pågældende under sin uddannelse har erhvervet:
a) fyldestgørende kendskab til de videnskabelige fagområder, som danner
baggrund for den almene sundheds- og sygepleje, herunder tilstrækkeligt
kendskab til organismen, de fysiologiske funktioner og såvel sunde som syge
menneskers adfærd, samt til sammenhængen mellem menneskets sundhedstilstand
og dets fysiske og sociale miljø;
b) tilstrækkeligt kendskab til sygeplejens egenart, dens erhvervsetiske
grundlag og de almene principper for hygiejne og for sundheds- og sygepleje;
c) fyldestgørende klinisk erfaring; denne skal af hensyn til dens
uddannelsesmæssige værdi erhverves under tilsyn af kvalificeret
sygeplejeskepersonale og under forhold, som med hensyn til det kvalificerede
personales størrelse og udstyret opfylder kravene til god pleje af
patienterne;
d) forudsætninger for at deltage i uddannelsen af personale inden for
sundhedsvæsenet samt erfaring i samarbejde med dette personale;
e) erfaring i samarbejde med andre faggrupper inden for sundhedssektoren.
2. Den i stk. 1 omhandlede uddannelse skal mindst
omfatte:
a) ti års almen skoleuddannelse afsluttet med et eksamensbevis,
certifikat eller andet kvalifikationsbevis, udstedt af de kompentente
myndigheder eller organer i en medlemsstat, eller med et certifikat som bevis
for bestået adgangseksamen på samme niveau til sygeplejeskolerne;
b) en speciel heltidsuddannelse, som obligatorisk skal omfatte emnerne i
det uddannelsesprogram, der er anført i bilaget til dette direktiv, og som
skal trække sig over tre års studier eller 4 600 timers teoretisk og praktisk
undervisning.
3. Medlemsstaterne drager omsorg for, at den
institution, der forestår sygeplejerskeuddannelsen, er ansvarlig for
koordinationen af teori og praktik i det samlede uddannelsesprogram.
Den under litra A i bilaget nævnte teoretiske og tekniske undervisning
skal være afpasset efter og samordnet med den under litra B i samme bilag
nævnte kliniske sygeplejeundervisning, således at de kundskaber og den
erfaring, der er omhandlet i stk. 1, kan erhverves på fyldestgørende måde.
Den kliniske sygeplejeundervisning skal foregå i form af tilrettelagt
praktikanttjeneste på hospitalsafdelinger eller inden for andre institutioner
under sundhedstjenesten, herunder hjemmesygeplejeordninger, som er godkendt
af de kompetente myndigheder eller organer. Under denne uddannelse skal
sygeplejeeleverne deltage i de pågældende institutioners arbejde i det
omfang, dette har uddannelsesmæssig værdi. Sygeplejeeleverne skal oplæres i
det ansvar, som er forbundet med sundheds- og sygeplejen.
4. Senest fem år efter meddelelsen af dette direktiv
træffer Rådet på grundlag af en undersøgelse af situationen og på forslag af
Kommissionen afgørelse om, hvorvidt bestemmelserne i stk. 3 om en afpasset
fordeling mellem på den ene side den teoretiske og tekniske undervisning og
på den anden side den kliniske undervisning af sygeplejersker skal bibeholdes
eller ændres.
5. Medlemsstaterne kan give delvis dispensation til
personer, som har gennemgået en del af den i stk. 2, litra b), fastsatte
uddannelse i forbindelse med andre uddannelser, der mindst ligger på et
tilsvarende niveau.
ARTIKEL 2
Uanset bestemmelserne i artikel 1 kan medlemsstaterne give tilladelse til
uddannelse på deltidsbasis på betingelser, der er godkendt af de nationale
kompetente myndigheder.
Den samlede varighed af deltidsuddannelsen må ikke være kortere end
heltidsuddannelsens varighed. Uddannelsens niveau må ikke sænkes ved dens
karakter af en deltidsuddannelse.
ARTIKEL 3
Dette direktiv finder ligeledes anvendelse på statsborgere i
medlemsstaterne, som i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 1612/68 af 15.
oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet (*
4) udøver eller agter at udøve en af de i artikel 1 i direktiv 77/452/EØF
omhandlede former for virksomhed.
ARTIKEL 4
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige
foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv inden to år efter dets
meddelelse og underretter straks Kommissionen herom.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til
de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er
omfattet af dette direktiv.
ARTIKEL 5
Såfremt der ved gennemførelsen af dette direktiv skulle opstå større
vanskeligheder for en medlemsstat inden for særlige områder, undersøger
Kommissionen disse vanskeligheder i samarbejde med denne stat og indhenter
udtalelse fra det udvalg af højere embedsmænd inden for sundhedsvæsenet, der
er nedsat ved afgørelse 75/365/EØF (* 5), ændret ved afgørelse 77/455/EØF (*
6).
Kommissionen fremsætter i givet fald hensigtsmæssige forslag for Rådet.
ARTIKEL 6
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Luxembourg, den 27. juni
1977.
På RÅDETS VEGNE
J. SILKIN
FORMAND
BILAG
UDDANNELSESPROGRAM FOR SYGEPLEJERSKER MED ANSVAR FOR DEN ALMENE SUNDHEDS-
OG SYGEPLEJE
Uddannelsesprogrammet for opnåelse af eksamensbevis, certifikat og andre
kvalifikationsbeviser for sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds-
og sygepleje omfatter følgende to områder:
A. Teoretisk og teknisk undervisning
a) SYGEPLEJE
faglig orientering og erhvervsetik; almene principper for hygiejne og for
sundheds- og sygepleje;
principper for sundheds- og sygepleje inden for:
- almen medicin og medicinske specialer,
- almen kirurgi og kirurgiske specialer,
- barnepleje og pædiatri,
- barselhygiejne og pleje af moder og barn,
- mentalhygiejne og psykiatri,
- geriatrisk pleje og geriatri.
b) BASISFAG
anatomi og fysiologi;
patologi;
bakteriologi, virologi og parasitologi;
biofysik, biokemi og radiologi;
diætetik;
hygiejne:
- profylakse,
- sundhedslære;
farmakologi.
c) SOCIALE FAG
sociologi;
psykologi;
administrationsprincipper;
undervisningsprincipper;
sociallovgivning og sundhedslovgivning; erhvervets juridiske aspekter.
B. Klinisk undervisning
Sundheds- og sygepleje inden for:
- almen medicin og medicinske specialer;
- almen kirurgi og kirurgiske specialer;
- barnepleje og pædiatri;
- barselhygiejne og pleje af moder og barn;
- mentalhygiejne og psykiatri;
- geriatrisk pleje og geriatri;
- hjemmepleje.
Officielle noter
(* 1) EFT nr. C 65 af 5.6.1970, s. 12.
(* 2) EFT nr. C 108 af 26.8.1970, s. 23.
(* 3) Se side 1 i denne Tidende.
(* 4) EFT nr. L 257 af 19.10.1968, s. 2.
(* 5) EFT nr. L 167 af 30.6.1975, s. 19.
(* 6) Se side 13 i denne Tidende.
Lignende dokumenter
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 7. september 2005
- 1985 LSF 66 FORSLAG TIL LOV OM SUNDHEDSVÆSENETS CENTRALSTYRELSE M.V. Retsinformation · 21. maj 1988
- 1986 LSF 58 FORSLAG TIL LOV OM SUNDHEDSVÆSENETS CENTRALSTYRELSE M.V. Retsinformation · 21. maj 1988
- Vejledning vedrørende sygehjælpere ansat under hjemmesygeplejerskeordningen (Til samtlige kommuner, amtskommuner, embedslægeinstitutioner m. v.) Retsinformation · 30. september 1997
- RÅDETS AFGØRELSE af 22. november 2004 om undertegnelse og midlertidig anvendelse af en tillægsprotokol til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union (2005/106/EF) TILLÆGSPROTOKOL til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Chile på den anden side for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union EU-lovgivning · 22. november 2004
- Bekendtgørelse om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson Retsinformation · 14. februar 2026