Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om afgivelse af lægeerklæring ved tvangsindlæggelse af sindssyge personer (Til landets læger)

Gældende CIR nr 27 af 28/02/1975CirkulæreIndenrigs- og Sundhedsministeriet4. april 1975

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om afgivelse af lægeerklæring ved

tvangsindlæggelse af sindssyge personer

(Til landets læger)

Til brug ved begæring om indlæggelse af en sindsyg person ved politiets

medvirken, enten af hensyn til den fare, som den sindssyge frembyder for sig

selv eller for andre, eller af hensyn til at udsigterne for den sindssyges

helbredelse ellers væsentligt vil forringes, skal der afgives en

lægeerklæring, hvori anføres begrundelsen for antagelsen af farlighed (rød

blanket), henholdsvis begrundelsen for antagelsen af, at ikke-indlæggelse er

uforsvarlig (gul blanket), jfr. § 2, stk. 2, i lov om sindssyge personers

hospitalsophold.

Justitsministeriet har, foranlediget af en henvendelse fra politiet,

henledt sundhedsstyrelsens opmærksomhed på, at begrundelsen for

farlighedsdiagnosen i flere tilfælde er så intetsigende eller mangelfuld, at

lægeerklæringen ikke kan godkendes, forend lægen er kontaktet på ny, hvilket

kan medføre en unødig forsinkelse af indlæggelsen. Justitsministeriet

meddeler endvidere, at en henstilling til lægerne om at skrive tydeligt og at

gøre så udstrakt brug af dansk som muligt m.m. ville lette politiets arbejde

betydeligt.

På den givne foranledning skal man herefter indskærpe, at de gældende

bestemmelser om udfærdigelse af lægeerklæringer iagttages i forbindelse med

afgivelse af lægeerklæring ved tvangsindlæggelse, jfr. lægelovens § 8, stk.

1, hvorefter en læge ved udfærdigelse af erklæringer, som han afgiver i sin

egenskab af læge, skal udvise omhu og uhildethed og nøje følge de herom

angivne almindelige og særlige regler. Der henvises endvidere til

indenrigsministeriets bekendtgørelse af 20. juni 1935 angående almindelige

regler for afgivelse af lægeerklæringer.

Det bør af erklæringer af nævnte art tydeligt fremgå, hvilke kriterier den

attestudstedende læge har lagt til grund for antagelsen af farlighed,

henholdsvis antagelsen af uforsvarlighed ved ikke-indlæggelse af hensyn til

Læs alt

udsigterne for henbredelse.

Der kan, for så vidt angår antagelsen af farlighed, angives f.eks. forsøg

på eller alvorligt lydende trusler om selvmord eller voldshandlinger mod

andre. Det kan endvidere angives, at en bestemt handling af nærmere angivne

grunde må frygtes, f.eks. at patienten lider af mani med vredes-affekt og

tendens til voldshandlinger; når en farlig handling ikke ses at være

umiddelbart truende, kan det angives, at patienten lider af en bestemt

sygdom, som i den foreliggende form erfaringsmæssigt ofte giver anledning til

nærmere angivne farlige handlinger. Det bør pointeres, hvilke iagttagelser

der er lægens egne.

Hvad angår begrundelse for antagelsen af, at ikke-indlæggelse er

uforsvarlig, kan anføres den formodede diagnose, sygdommens varighed,

patientens sindstilstand, ytringer og handlinger, idet det bør pointeres,

hvad der beror på lægens egne iagttagelser.

Man skal i øvrigt henlede opmærksomheden på, at i lægeerklæringer som de

fornævnte, der bl.a. udstedes til brug for personer, der ikke kan forudsættes

at være i besiddelse af lægelig viden, skal der i videst muligt omfang

benyttes danske eller dog alment fattelige betegnelser for sygdomme m.m.,

ligesom erklæringen skal være udfærdiget med tydelig skrift.

SUNDHEDSSTYRELSEN, DEN 28. FEBRUAR 1975.

Søren K. Sørensen.

/Øhlenschlæger.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter