Lov om Færøernes Hjemmestyre (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Lov om Færøernes Hjemmestyre (* 1)
Vi Frederik den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark,
de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken,
Lauenborg og Oldenborg, Gør vitterligt: I Erkendelse af den Særstilling, som
Færøerne i national, historisk og geografisk Henseende indtager indenfor
Riget, har Rigsdagen i Overensstemmelse med Vedtagelse i Færøernes Lagting
vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov om Færøernes
forfatningsmæssige Stilling i Riget:
§ 1. Færøerne udgør inden for denne Lovs Rammer et
selvstyrende Folkesamfund i det danske Rige. I Henhold hertil overtager det
færøske Folk ved sin folkevalgte Repræsentation, Lagtinget, og en af dette
oprettet Forvaltning, Landsstyret, inden for Rigsenheden Ordningen og
Styrelsen af færøske Særanliggender som angivet i denne Lov.
§ 2. De paa den som Bilag til denne Lov vedføjede
Liste under A. Opførte Sager og Sagomraader betragtes principielt som færøske
Særanliggender. Det færøske Hjemmestyre (de i § 1, Pkt. 2, nævnte Organer)
kan bestemme, at alle disse Sager og Sagomraader eller nogle af dem straks
skal overgaa til Hjemmestyret med den Følge, at dette overtager de dermed
forbundne Udgifter. Med den samme Følge kan Hjemmestyret paa et senere
Tidspunkt bestemme, at Sager og Sagomraader paa Listen, der ikke straks
overtages, skal overgaa til Hjemmestyret. Paa tilsvarende Maade er
Hjemmestyret forpligtet til at overtage Sager og Sagomraader, der er opført
paa Listen, naar det ønskes af Rigsmyndighederne.
§ 3. For de paa Listen under B. opførte Sagomraaders
Vedkommende afgøres det ved nærmere Forhandling, om og i hvilket Omfang disse
Spørgsmaal kan henføres til færøske Særanliggender.
§ 4. For de Omraader, der henhører under
Hjemmestyret, har dette den lovgivende og administrative Myndighed. De af
Lagtinget vedtagne og af Landsstyrets Formand stadfæstede Love benævnes
Lagtingslove.
Læs alt
§ 5. De færøske Myndigheders Kompetence er undergivet
den Begrænsning, der følger af de til enhver Tid bestaaende traktatmæssige og
andre internationale Rettigheder og Forpligtelser.
Rigsmyndighederne har Afgørelsen i Spørgsmaal, der angaar Rigets Forhold
til Udlandet.
§ 6. Anliggender, der ikke i Medfør af denne Lov
henhører under det færøske Hjemmestyre, varetages som Rigets
Fællesanliggender af Rigsmyndighederne.
Tvivlsspørgsmaal om det færøske Hjemmestyres Kompetence i Forhold til
Rigsmyndighederne forelægges for et Nævn, bestaaende af to af Regeringen og
to af Landsstyret valgte Medlemmer samt tre af Højesterets Præsident udpegede
Højesteretsdommere, af hvilke den ene udpeges som Formand. Er der Enighed
mellem de fire af Regeringen og Landsstyret valgte Medlemmer, er Sagen hermed
endeligt afgjort. I modsat Fald afgøres Sagen af de tre Højesteretsdommere.
Statsministeren kan suspendere en Beslutning, som er forelagt for Nævnet,
indtil dettes Afgørelse foreligger.
§ 7. For at sikre, at Lagtinget i videst muligt
Omfang faar Indflydelse paa Udformningen af særlige Bestemmelser for Færøerne
i Love, der gives af Rigets Myndigheder, skal Regeringsforslag indeholdende
Bestemmelser, der udelukkende vedrører Færøerne, forelægges det færøske
Hjemmestyre til Betænkning, forinden de fremsættes for Rigsdagen. I øvrigt
skal Rigslove, der vedrører lokale færøske Forhold, forelægges det færøske
Hjemmestyre til Betænkning, forinden de sættes i Kraft paa Øerne. Der kan i
det enkelte Tilfælde sættes en Frist, inden hvis Udløb Hjemmestyrets
Betænkning skal foreligge. Har den i dette Stykke omtalte Forelæggelse paa
Grund af tvingende Omstændigheder ikke kunnet finde Sted, skal Loven snarest
tilstilles Hjemmestyret til Udtalelse.
Paa tilsvarende Maade forholdes der med Traktater og andre internationale
Overenskomster, der kræver Rigsdagens Samtykke, og som berører særlige
færøske Interesser.
§ 8. Naar det færøske Hjemmestyre maatte udtale Ønske
derom, ansættes der efter Forhandling med Landsstyret i Udenrigsministeriet
en i færøske Forhold særlig sagkyndig til Bistand for Ministeriet ved
Behandlingen af Sager vedrørende Færøernes særlige Erhvervsinteresser.
Omkostningerne herved afholdes af Statskassen.
Naar det færøske Hjemmestyre maatte udtale Ønske derom, ansættes der efter
Forhandling med Landsstyret ved de danske Repræsentationer i de Lande, hvor
Færøerne har særlige Erhvervsinteresser, Medarbejdere til særlig Varetagelse
af disse Interesser. Omkostningerne herved afholdes af Færøerne.
Efter Samraad med det færøske Hjemmestyre gives der i de enkelte Tilfælde
dette Adgang til at gøre Færøernes særlige Interesser gældende ved
Forhandlinger med Udlandet om Handels- og Fiskeriaftaler.
Hvor det drejer sig om specielle færøske Sager, kan Udenrigsministeren,
hvis det ikke skønnes uforeneligt med Rigets Interesser, bemyndige
Hjemmestyrets Repræsentanter til efter derom fremsat Ønske direkte at føre
Forhandlinger under Medvirken af Udenrigstjenesten.
§ 9. Efter Forhandling træffes der Aftale om, i
hvilke Tilfælde og i hvilket Omfang det er muligt inden for Omraader, der
henhører under Fællesanliggender, at overlade det færøske Hjemmestyre at give
de nærmere Bestemmelser for de særlige færøske Forhold og overtage
Administrationen af det pågældende Omraade.
§ 10. I et paa Færøerne for en Færing udstedt Pas og
Nationalitetsbevis indføjes: »Føroyingur« og »Føroyar«
efter Ordene »Dansk« og »Danmark«. Som Færing anses den,
der har dansk Statsborgerret og er hjemmehørende paa Færøerne.
Valgret og Valgbarhed til Organer, der henhører under det færøske
Hjemmestyre, kan gøres afhængig af, at vedkommende er Færing. I øvrigt kan
der ikke i Lovgivning eller Forvaltning gøres Forskel paa Færinger og andre
danske Statsborgere.
§ 11. Færøsk anerkendes som Hovedsproget, men Dansk
skal læres godt og omhyggeligt, og Dansk kan lige saa vel som Færøsk anvendes
i offentlige Forhold.
Ved Forelæggelse af Appelsager skal der medfølge dansk Oversættelse af
alle Akter paa Færøsk.
§ 12. Der anerkendes et særligt færøsk Flag.
Rigsmyndighederne anvender paa Færøerne Dannebrog, ogsaa for Skibenes
Vedkommende. Der skal være Ret for private - saavel Personer som Selskaber,
Foreninger og Institutioner - til paa Land at anvende Rigsflaget. I øvrigt er
Bestemmelserne om det færøske Flags Anvendelse paa Færøerne og paa Skibe, der
er indregistreret paa Færøerne, et Særanliggende.
§ 13. Alle nu paa Færøerne gældende Bestemmelser, der
ikke strider mod denne Lov, forbliver i Kraft, indtil de ændres eller ophæves
af rette Myndighed.
§ 14. Færøerne er paa Rigsdagen repræsenteret ved
mindst 2 Medlemmer. Saa længe Rigsdagen er delt i de nuværende 2 Ting, er
Færøerne repræsenteret ved 1 Medlem i Landstinget, jfr. Grundlovens § 36, og
2 Medlemmer i Folketinget.
§ 15. Embedet som Amtmand over Færøerne nedlægges.
I Stedet oprettes en Stilling som Rigsombudsmand. Rigsombudsmanden er
Rigets øverste Repræsentant paa Færøerne og Leder af Rigets Administration
paa Øerne. Han har i Embeds Medfør Adgang til Lagtinget og til at deltage i
Forhandlinger om alle Fællesanliggender, dog uden Stemmeret. Meddelelse om
Beslutninger i Lagtinget eller Landsstyret skal straks gives ham, ligesom der
straks skal tilstilles ham Eksemplarer af Lagtingslove og andre af det
færøske Hjemmestyre udfærdigede Bestemmelser.
Rigsombudsmanden indtræder med de af denne Lov følgende Ændringer i
Amtsmandens Funktioner, indtil Nyordning af det paagældende Omraade finder
Sted.
§ 16. Denne Lov træder i Kraft den 1. April 1948.
Færøske Særanliggender.
Liste A.
Følgende Omraader betegnes som Særanliggender, saaledes at de straks
overgaar til det færøske Selvstyre eller senere overføres til dette efter
Begæring fra Lagtinget eller Regeringen.
1. Færøernes egen Styrelsesordning inden for de ved
Nyordningen angivne Rammer.
Herunder falder - inden for de nævnte Rammer - Bestemmelser om Lagtinget,
Lov om Valg til dette, det administrative Styre, Lagtingslovenes Tilblivelse,
Vedtagelse og Stadfæstelse og deres Bekendtgørelse, egne Tjenestemænds
Ansættelse, Afskedigelse, Tjenestevilkaar, Lønning og Pensionering.
2. Kommunale Forhold.
Herunder falder Kommunernes Styre, Tilsynet med dem, kommunale Skatter.
3. Bygnings- og Brandvæsen, Byplaner, Boligspørgsmaal,
Lejespørgsmaal, Folkeregister.
4. Sundhedsvæsen, Lægevæsen, Jordemodervæsen,
Hospitalsvæsen, Apotekervæsen.
Herunder falder Embedslægerne, Kvaksalverlovgivning, Bekæmpelse af
Tuberkulose og andre smitsomme Sygdomme, Sindssygevæsenet, Vaccination.
5. Den offentlige Forsorg.
Særforsorg.
Folkeforsikring.
Lovpligtig Ulykkesforsikring.
Arbejdere, Arbejdsforhold, Lærlinge, Medhjælpere, Ferie.
6. Direkte og indirekte Skatter.
Herunder falder ogsaa Stempelafgift, Afgift af Totalisatorspil, Afgift af
særligt færøsk Lotteri, medens Afgifter for Ekspedition, som Skifteafgifter,
Retssportler, Tinglysningsafgifter tilfalder den, der bekoster vedkommende
Institution.
7. Bevillingsret og i det hele Dispositionsret over
alle egne Indtægter.
Ordningen af Regnskabsføring, Revision og Decision med Hensyn til egne
Indtægter og Udgifter.
8. Godkendelse af Havneafgifter.
9. Skolevæsenet.
Herunder falder baade Folkeskolen, Eksamensskoler og Kursus,
Læreruddannelse, Folkehøjskoler, Efterskoler, Ungdoms- og Aftenskoler,
Husholdningsskoler og Fagskoler som Handelsskoler, tekniske Skoler,
Navigationsskoler o. s. v.
10. Arkiver, Biblioteker, Museer.
Herfra undtages Statens Arkivsager, Forbehold tages om Pligtaflevering til
Det kgl. Bibliotek.
11. Bygningsfredning, Naturfredning.
12. Havne, Kystsikring, Kanaler, Vandkraftanlæg,
Trafikvæsen, herunder Veje, Jernbaner, Sporveje, Færgevæsen, Omnibus- og
Fragtkørsel.
Motor- og Færdselsforhold.
Stedligt Post- og Telegraf- og Telefonvæsen.
Elektriske Anlæg.
13. Landbo- og Landvæsensforhold.
Herunder almindelig Landbolovgivning, Fæste, Forpagtning, Udstykning,
Udskiftning, Husmandsbrug, Planteavlen, Husdyravlen, Havebrug, Landbrugets
Bierhverv, Grundforbedring, Skovvæsen.
Veterinærvæsenet.
Bekæmpelse af Skadedyr.
Husdyr, Voldgift, Dyreværn, Hundelov.
Jagt og Fredning af Dyr paa Territoriet.
Fiskeri og Fredning af Fisk paa Territoriet.
Matrikulsvæsen.
14. Teater- og Biografbevillinger, Forlystelser.
Indsamlinger og Bortlodninger.
Strandinger.
Hittegods.
Giftstoffer, eksplosive Stoffer, Vaaben.
15. Forsynings- og Produktions- og
Fordelingsspørgsmaal.
Priskontrol, Maksimalpriser.
Rationeringer, Rabat- og Tilskudsordninger.
Tantieme- og Udbyttebegrænsning.
Omløben med Varer.
Regler om stærke Drikke.
Regler om Lukketid.
Beværtning og Gæstgiveri.
Næringsvæsenet.
Handels- og Foreningsregistre.
Skibsregistrering.
Mæglere, Translatører, Dispachører, Vejere, Maalere.
Revisorer.
Oplagshuse.
Kommission, Agentur, Handelsrejsende.
Agentur for udenlandske Firmaer.
Bogføringsvæsenet.
Kreditforeninger o. lign., stedlig Forsikringsvirksomhed.
16. Stedligt Overformynderi.
Tinglysning.
Turistvæsen.
Ekspropriation til Særformaal.
Bestemmelser om Fremstilling af Tryksager.
Specielle Bestemmelser om særlig Tidsregning.
Borgerlige Ombud.
Ligeret for Mænd og Kvinder.
Liste B.
Følgende Omraader gøres til Genstand for yderligere Forhandling, før der
tages endelig Stilling til, om og i hvilket Omfang de kan anerkendes som
Særanliggender:
1. Folkekirken.
Herunder falder hele den kirkelige Ordning, Ritualerne, Kirkens
Tjenestemænd, deres Løn og Pension, Kirker, Kirkegaarde, Udtrædelse og
Indtrædelse i Folkekirken, Menighedsraad, Valgmenigheder, Sognebaandsløsning.
De fra Folkekirken afvigende Trossamfund, Helligdagslovgivningen.
2. Politiet.
3. Raastoffer i Undergrunden.
Radio.
Luftfart.
4. Jordfonden.
5. Import- og Eksportkontrol.
Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.
Givet paa Christiansborg, den 23. Marts
1948.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
FREDERIK R.
(L.S.)
Hans Hedtoft.
Officielle noter
(* 1) Udfærdiget gennem Statsministeriet. Se Rigsdagstidenden for 1947-48:
Folket. Tid. Sp. 3020, 3087, 3313, 3343; Landst. Tid. Sp. 824, 845, 868;
Till. A. Sp. 4587; Till. C. Sp. 1187, 1311.
Lignende dokumenter
- Lov om private Vejrettigheder. (* 1) Retsinformation · 27. april 1938
- Lov om Regjeringens Førelse i Tilfælde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller Fraværelse (* 1) Retsinformation · 15. februar 1871
- 1989 LSF 24 FORSLAG TIL LOV OM KUNDGØRELSE AF LOVE, ANORDNINGER OG BEKENDTGØRELSER PÅ FÆRØERNE Retsinformation · 25. januar 1990
- Lov om Opførelse af en ny Bygning for det store kongelige Bibliotek og om Oprettelse af et Provinsbibliotek i Aarhus (* 1) Retsinformation · 24. marts 1897
- Lov om Generhvervelse af Indfødsret i visse Tilfælde m.m. (* 1) Retsinformation · 13. juli 1946
- Lov om Ændringer i Lov Nr. 260 af 1. Juni 1945 om Tillæg til Lov om Rettens Pleje vedrørende Behandling af Sager angaaende Forræderi og Anden landsskadelig Virksomhed m.v. (* 1) Retsinformation · 4. juli 1946