Spring til indhold

Retsinformation

Lov om Færøernes Hjemmestyre (* 1)

Gældende LOV nr 137 af 23/03/1948LovStatsministeriet31. marts 1948

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Lov om Færøernes Hjemmestyre (* 1)

Vi Frederik den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark,

de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken,

Lauenborg og Oldenborg, Gør vitterligt: I Erkendelse af den Særstilling, som

Færøerne i national, historisk og geografisk Henseende indtager indenfor

Riget, har Rigsdagen i Overensstemmelse med Vedtagelse i Færøernes Lagting

vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov om Færøernes

forfatningsmæssige Stilling i Riget:

§ 1. Færøerne udgør inden for denne Lovs Rammer et

selvstyrende Folkesamfund i det danske Rige. I Henhold hertil overtager det

færøske Folk ved sin folkevalgte Repræsentation, Lagtinget, og en af dette

oprettet Forvaltning, Landsstyret, inden for Rigsenheden Ordningen og

Styrelsen af færøske Særanliggender som angivet i denne Lov.

§ 2. De paa den som Bilag til denne Lov vedføjede

Liste under A. Opførte Sager og Sagomraader betragtes principielt som færøske

Særanliggender. Det færøske Hjemmestyre (de i § 1, Pkt. 2, nævnte Organer)

kan bestemme, at alle disse Sager og Sagomraader eller nogle af dem straks

skal overgaa til Hjemmestyret med den Følge, at dette overtager de dermed

forbundne Udgifter. Med den samme Følge kan Hjemmestyret paa et senere

Tidspunkt bestemme, at Sager og Sagomraader paa Listen, der ikke straks

overtages, skal overgaa til Hjemmestyret. Paa tilsvarende Maade er

Hjemmestyret forpligtet til at overtage Sager og Sagomraader, der er opført

paa Listen, naar det ønskes af Rigsmyndighederne.

§ 3. For de paa Listen under B. opførte Sagomraaders

Vedkommende afgøres det ved nærmere Forhandling, om og i hvilket Omfang disse

Spørgsmaal kan henføres til færøske Særanliggender.

§ 4. For de Omraader, der henhører under

Hjemmestyret, har dette den lovgivende og administrative Myndighed. De af

Lagtinget vedtagne og af Landsstyrets Formand stadfæstede Love benævnes

Lagtingslove.

Læs alt

§ 5. De færøske Myndigheders Kompetence er undergivet

den Begrænsning, der følger af de til enhver Tid bestaaende traktatmæssige og

andre internationale Rettigheder og Forpligtelser.

Rigsmyndighederne har Afgørelsen i Spørgsmaal, der angaar Rigets Forhold

til Udlandet.

§ 6. Anliggender, der ikke i Medfør af denne Lov

henhører under det færøske Hjemmestyre, varetages som Rigets

Fællesanliggender af Rigsmyndighederne.

Tvivlsspørgsmaal om det færøske Hjemmestyres Kompetence i Forhold til

Rigsmyndighederne forelægges for et Nævn, bestaaende af to af Regeringen og

to af Landsstyret valgte Medlemmer samt tre af Højesterets Præsident udpegede

Højesteretsdommere, af hvilke den ene udpeges som Formand. Er der Enighed

mellem de fire af Regeringen og Landsstyret valgte Medlemmer, er Sagen hermed

endeligt afgjort. I modsat Fald afgøres Sagen af de tre Højesteretsdommere.

Statsministeren kan suspendere en Beslutning, som er forelagt for Nævnet,

indtil dettes Afgørelse foreligger.

§ 7. For at sikre, at Lagtinget i videst muligt

Omfang faar Indflydelse paa Udformningen af særlige Bestemmelser for Færøerne

i Love, der gives af Rigets Myndigheder, skal Regeringsforslag indeholdende

Bestemmelser, der udelukkende vedrører Færøerne, forelægges det færøske

Hjemmestyre til Betænkning, forinden de fremsættes for Rigsdagen. I øvrigt

skal Rigslove, der vedrører lokale færøske Forhold, forelægges det færøske

Hjemmestyre til Betænkning, forinden de sættes i Kraft paa Øerne. Der kan i

det enkelte Tilfælde sættes en Frist, inden hvis Udløb Hjemmestyrets

Betænkning skal foreligge. Har den i dette Stykke omtalte Forelæggelse paa

Grund af tvingende Omstændigheder ikke kunnet finde Sted, skal Loven snarest

tilstilles Hjemmestyret til Udtalelse.

Paa tilsvarende Maade forholdes der med Traktater og andre internationale

Overenskomster, der kræver Rigsdagens Samtykke, og som berører særlige

færøske Interesser.

§ 8. Naar det færøske Hjemmestyre maatte udtale Ønske

derom, ansættes der efter Forhandling med Landsstyret i Udenrigsministeriet

en i færøske Forhold særlig sagkyndig til Bistand for Ministeriet ved

Behandlingen af Sager vedrørende Færøernes særlige Erhvervsinteresser.

Omkostningerne herved afholdes af Statskassen.

Naar det færøske Hjemmestyre maatte udtale Ønske derom, ansættes der efter

Forhandling med Landsstyret ved de danske Repræsentationer i de Lande, hvor

Færøerne har særlige Erhvervsinteresser, Medarbejdere til særlig Varetagelse

af disse Interesser. Omkostningerne herved afholdes af Færøerne.

Efter Samraad med det færøske Hjemmestyre gives der i de enkelte Tilfælde

dette Adgang til at gøre Færøernes særlige Interesser gældende ved

Forhandlinger med Udlandet om Handels- og Fiskeriaftaler.

Hvor det drejer sig om specielle færøske Sager, kan Udenrigsministeren,

hvis det ikke skønnes uforeneligt med Rigets Interesser, bemyndige

Hjemmestyrets Repræsentanter til efter derom fremsat Ønske direkte at føre

Forhandlinger under Medvirken af Udenrigstjenesten.

§ 9. Efter Forhandling træffes der Aftale om, i

hvilke Tilfælde og i hvilket Omfang det er muligt inden for Omraader, der

henhører under Fællesanliggender, at overlade det færøske Hjemmestyre at give

de nærmere Bestemmelser for de særlige færøske Forhold og overtage

Administrationen af det pågældende Omraade.

§ 10. I et paa Færøerne for en Færing udstedt Pas og

Nationalitetsbevis indføjes: »Føroyingur« og »Føroyar«

efter Ordene »Dansk« og »Danmark«. Som Færing anses den,

der har dansk Statsborgerret og er hjemmehørende paa Færøerne.

Valgret og Valgbarhed til Organer, der henhører under det færøske

Hjemmestyre, kan gøres afhængig af, at vedkommende er Færing. I øvrigt kan

der ikke i Lovgivning eller Forvaltning gøres Forskel paa Færinger og andre

danske Statsborgere.

§ 11. Færøsk anerkendes som Hovedsproget, men Dansk

skal læres godt og omhyggeligt, og Dansk kan lige saa vel som Færøsk anvendes

i offentlige Forhold.

Ved Forelæggelse af Appelsager skal der medfølge dansk Oversættelse af

alle Akter paa Færøsk.

§ 12. Der anerkendes et særligt færøsk Flag.

Rigsmyndighederne anvender paa Færøerne Dannebrog, ogsaa for Skibenes

Vedkommende. Der skal være Ret for private - saavel Personer som Selskaber,

Foreninger og Institutioner - til paa Land at anvende Rigsflaget. I øvrigt er

Bestemmelserne om det færøske Flags Anvendelse paa Færøerne og paa Skibe, der

er indregistreret paa Færøerne, et Særanliggende.

§ 13. Alle nu paa Færøerne gældende Bestemmelser, der

ikke strider mod denne Lov, forbliver i Kraft, indtil de ændres eller ophæves

af rette Myndighed.

§ 14. Færøerne er paa Rigsdagen repræsenteret ved

mindst 2 Medlemmer. Saa længe Rigsdagen er delt i de nuværende 2 Ting, er

Færøerne repræsenteret ved 1 Medlem i Landstinget, jfr. Grundlovens § 36, og

2 Medlemmer i Folketinget.

§ 15. Embedet som Amtmand over Færøerne nedlægges.

I Stedet oprettes en Stilling som Rigsombudsmand. Rigsombudsmanden er

Rigets øverste Repræsentant paa Færøerne og Leder af Rigets Administration

paa Øerne. Han har i Embeds Medfør Adgang til Lagtinget og til at deltage i

Forhandlinger om alle Fællesanliggender, dog uden Stemmeret. Meddelelse om

Beslutninger i Lagtinget eller Landsstyret skal straks gives ham, ligesom der

straks skal tilstilles ham Eksemplarer af Lagtingslove og andre af det

færøske Hjemmestyre udfærdigede Bestemmelser.

Rigsombudsmanden indtræder med de af denne Lov følgende Ændringer i

Amtsmandens Funktioner, indtil Nyordning af det paagældende Omraade finder

Sted.

§ 16. Denne Lov træder i Kraft den 1. April 1948.

Færøske Særanliggender.

Liste A.

Følgende Omraader betegnes som Særanliggender, saaledes at de straks

overgaar til det færøske Selvstyre eller senere overføres til dette efter

Begæring fra Lagtinget eller Regeringen.

1. Færøernes egen Styrelsesordning inden for de ved

Nyordningen angivne Rammer.

Herunder falder - inden for de nævnte Rammer - Bestemmelser om Lagtinget,

Lov om Valg til dette, det administrative Styre, Lagtingslovenes Tilblivelse,

Vedtagelse og Stadfæstelse og deres Bekendtgørelse, egne Tjenestemænds

Ansættelse, Afskedigelse, Tjenestevilkaar, Lønning og Pensionering.

2. Kommunale Forhold.

Herunder falder Kommunernes Styre, Tilsynet med dem, kommunale Skatter.

3. Bygnings- og Brandvæsen, Byplaner, Boligspørgsmaal,

Lejespørgsmaal, Folkeregister.

4. Sundhedsvæsen, Lægevæsen, Jordemodervæsen,

Hospitalsvæsen, Apotekervæsen.

Herunder falder Embedslægerne, Kvaksalverlovgivning, Bekæmpelse af

Tuberkulose og andre smitsomme Sygdomme, Sindssygevæsenet, Vaccination.

5. Den offentlige Forsorg.

Særforsorg.

Folkeforsikring.

Lovpligtig Ulykkesforsikring.

Arbejdere, Arbejdsforhold, Lærlinge, Medhjælpere, Ferie.

6. Direkte og indirekte Skatter.

Herunder falder ogsaa Stempelafgift, Afgift af Totalisatorspil, Afgift af

særligt færøsk Lotteri, medens Afgifter for Ekspedition, som Skifteafgifter,

Retssportler, Tinglysningsafgifter tilfalder den, der bekoster vedkommende

Institution.

7. Bevillingsret og i det hele Dispositionsret over

alle egne Indtægter.

Ordningen af Regnskabsføring, Revision og Decision med Hensyn til egne

Indtægter og Udgifter.

8. Godkendelse af Havneafgifter.

9. Skolevæsenet.

Herunder falder baade Folkeskolen, Eksamensskoler og Kursus,

Læreruddannelse, Folkehøjskoler, Efterskoler, Ungdoms- og Aftenskoler,

Husholdningsskoler og Fagskoler som Handelsskoler, tekniske Skoler,

Navigationsskoler o. s. v.

10. Arkiver, Biblioteker, Museer.

Herfra undtages Statens Arkivsager, Forbehold tages om Pligtaflevering til

Det kgl. Bibliotek.

11. Bygningsfredning, Naturfredning.

12. Havne, Kystsikring, Kanaler, Vandkraftanlæg,

Trafikvæsen, herunder Veje, Jernbaner, Sporveje, Færgevæsen, Omnibus- og

Fragtkørsel.

Motor- og Færdselsforhold.

Stedligt Post- og Telegraf- og Telefonvæsen.

Elektriske Anlæg.

13. Landbo- og Landvæsensforhold.

Herunder almindelig Landbolovgivning, Fæste, Forpagtning, Udstykning,

Udskiftning, Husmandsbrug, Planteavlen, Husdyravlen, Havebrug, Landbrugets

Bierhverv, Grundforbedring, Skovvæsen.

Veterinærvæsenet.

Bekæmpelse af Skadedyr.

Husdyr, Voldgift, Dyreværn, Hundelov.

Jagt og Fredning af Dyr paa Territoriet.

Fiskeri og Fredning af Fisk paa Territoriet.

Matrikulsvæsen.

14. Teater- og Biografbevillinger, Forlystelser.

Indsamlinger og Bortlodninger.

Strandinger.

Hittegods.

Giftstoffer, eksplosive Stoffer, Vaaben.

15. Forsynings- og Produktions- og

Fordelingsspørgsmaal.

Priskontrol, Maksimalpriser.

Rationeringer, Rabat- og Tilskudsordninger.

Tantieme- og Udbyttebegrænsning.

Omløben med Varer.

Regler om stærke Drikke.

Regler om Lukketid.

Beværtning og Gæstgiveri.

Næringsvæsenet.

Handels- og Foreningsregistre.

Skibsregistrering.

Mæglere, Translatører, Dispachører, Vejere, Maalere.

Revisorer.

Oplagshuse.

Kommission, Agentur, Handelsrejsende.

Agentur for udenlandske Firmaer.

Bogføringsvæsenet.

Kreditforeninger o. lign., stedlig Forsikringsvirksomhed.

16. Stedligt Overformynderi.

Tinglysning.

Turistvæsen.

Ekspropriation til Særformaal.

Bestemmelser om Fremstilling af Tryksager.

Specielle Bestemmelser om særlig Tidsregning.

Borgerlige Ombud.

Ligeret for Mænd og Kvinder.

Liste B.

Følgende Omraader gøres til Genstand for yderligere Forhandling, før der

tages endelig Stilling til, om og i hvilket Omfang de kan anerkendes som

Særanliggender:

1. Folkekirken.

Herunder falder hele den kirkelige Ordning, Ritualerne, Kirkens

Tjenestemænd, deres Løn og Pension, Kirker, Kirkegaarde, Udtrædelse og

Indtrædelse i Folkekirken, Menighedsraad, Valgmenigheder, Sognebaandsløsning.

De fra Folkekirken afvigende Trossamfund, Helligdagslovgivningen.

2. Politiet.

3. Raastoffer i Undergrunden.

Radio.

Luftfart.

4. Jordfonden.

5. Import- og Eksportkontrol.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet paa Christiansborg, den 23. Marts

1948.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

FREDERIK R.

(L.S.)

Hans Hedtoft.

Officielle noter

(* 1) Udfærdiget gennem Statsministeriet. Se Rigsdagstidenden for 1947-48:

Folket. Tid. Sp. 3020, 3087, 3313, 3343; Landst. Tid. Sp. 824, 845, 868;

Till. A. Sp. 4587; Till. C. Sp. 1187, 1311.

Lignende dokumenter