Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om en i Washington den 2. december 1946 afsluttet international konvention angående regulering af hvalfangst med tilhørende slutprotokol. (* 1) (IWC) (Hvalfangstkommissionen).

BKI nr 45 af 13/04/1950Bekendtgørelse (international)Udenrigsministeriet30. august 1950

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse om en i Washington den 2.

december 1946 afsluttet international konvention angående regulering af

hvalfangst med tilhørende slutprotokol. (* 1) (Hvalfangstkommissionen).

(IWC)

Bekendtgørelse om en i Washington den 2. december 1946 afsluttet

international konvention angående regulering af hvalfangst med

tilhørende slutprotokol.

Ved kgl. resolution af 28. april 1950 har Danmark ratificeret

følgende i Washington den 2. december 1946 afsluttede internationale

konvention angående regulering af hvalfangst med tilhørende

slutprotokol:

SLUTPROTOKOL

Regeringerne i Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Chile, Danmark,

Frankrig, Holland, New Zealand, Norge, Peru, De socialistiske

Sovjetrepublikkers Union, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland

og Amerikas forenede Stater, repræsenteret af befuldmægtigede delegationer,

og regeringerne i Island, Irland, Portugal, Sverige og Den sydafrikanske

Union, repræsenteret ved observatører,

har modtaget den af De forenede Staters regering udsendte indbydelse til

at deltage i en international hvalfangstkonference.

De udnævnte repræsentanter fra de respektive lande i alfabetisk rækkefølge

er følgende:

ARGENTINA

Delegerede: Oscar Ivanissevich, ambassadør i De forenede Stater;

formand. Jose Manuel Moneta, legationsråd. Orlogskaptajn Guillermo

Brown, marineattache i Washington. Pedro H. Bruno Videla.

-Rådgiver: Martin Luis Drago,- den argentinske ambassade i

Washington.

AUSTRALIEN

Delegeret: Francis F. Anderson, direktør for fiskeriafdelingen

Læs alt

under ministeriet for handel og landbrug.

Medlem: Cedric G. Setter, embedsmand i fiskeriafdelingen under

ministeriet for handel og landbrug.

BRASILIEN

Delegeret: Paulo Froes da Cruz, landbrugsattache ved den

brasilianske ambassade i Washington.

CANADA

Delegerede: H.H. Wrong, ambassadør i De forenede Stater;

formand .

-H.A. Scott,-handelsrådgiver ved den canadiske ambassade i

Washington.

Tekniske rådgivere: J.A. Rodd, fiskeriministeriet. J.R.

Dymond,

Canadas fiskeriundersøgelser.

CHILE

Delegeret: Agustin R. Edwards.

DANMARK

Delegeret: Peter Friedrich Erichsen, fiskerikonsulent i

ministeriet

for landbrug og fiskeri; formand.

Rådgiver: G. Mortensen, Trangisvaag, Færøerne.

FRANKRIG

-Delegerede: Armand Anziani,- underdirektør i den økonomiske

forvaltning under ministeriet for franske oversøiske territorier;

formand. Jean Joseph Le Gall, direktør for det videnskabelige og

tekniske bureau for havfiskeri. Paul Budger, underdirektør ved

naturhistorisk museum. Francis Lacoste, befuldmægtiget minister,

den franske ambassade i Washington. Henri Claudel, attache ved den

franske ambassade i Washington.

ISLAND

Obervatør: Olafur Bjørnsson, sekretær ved det islandske

gesandtskab

i Washington.

IRLAND

Observatør: Thomas V. Commins, handelsattache ved det irske

gesandtskab i Washington.

HOLLAND

Delegerede: D.J. van Dijk, chef for fiskeriafdelingen under

ministeriet for landbrug, fiskeri og forsyning; formand. H.S.

Drost, fiskeriinspektør. G.G.H. von Felde, fuldmægtig ved den

hollandske hvalfangst-korporation.

NEW ZEALAND

Delegeret: Guy Richardson Powles, første sekretær ved det new

zealandske gesandtskab i Washington.

Medlem: Roger Hawthorne, det new zealandske gesandtskab i

Washington.

NORGE

Delegerede: Birger Bergersen, befuldmægtiget norsk minister i

Sverige.-Knut Lykke,- ambassaderåd ved den norske ambassade i

Washington. Hans Thomas Knudtzon, kontorchef i handelsministeriet.

Valentin Voss, højesteretssagfører. Johan T. Ruud, professor ved

universitetet i Oslo.

Rådgivere: H. Winge Sørensen, direktør. Ingvald Haugen,

medlem af

det norske storting. Sekretær: Harald B. Paulsen, direktør.

PERU

Delegeret: Kontreadmiral Carlos Rotalde, den peruvianske

marine.

Rådgiver: Kaptajn Guillermo Tirado , den peruvianske

marine.

PORTUGAL

Observatør: Kaptajnløjtnant Jeronimo Henriques Jorge,

marineattache ved den portugisiske ambassade i Washington.

SVERIGE

Observatører: Leif de Belfrage, handelsråd ved det svenske

gesandtskab i Washington. Axel Hemmar, medlem af Svensk Advokat

Sammenslutning. Eric de Virgin, attache ved det svenske gesandtskab

i Washington.

DEN SYDAFRIKANSKE UNION

Observatør: Jacob Smit, embedsmand ved den sydafrikanske unions

regerings forsyningskontor.

DE SOCIALISTISKE SOVJETREPUBLIKKERS UNION

Delegerede: Alexander S. Bogdanov, direktør for

forskningsinstituttet for fiskeri og oceanografi under Sovjetunionens

fiskeriministerium;- formand.- Eugine I. Nikishin, Sovjetunionens

fiskeriministerium. Vladimir A. Tverianovich, Sovjetunionens

fiskeriministerium.

Tolk: Galina F. Tsibulskaya.

DET FORENEDE KONGERIGE

Delegerede: A.T.A. Dobson, ministeriet for landbrug og fiskeri,

formand. J. Thomson, ministeriet for landbrug og fiskeri. N.A.

Mackintosh,¬sk direktør for udvalget for forskning og opdagelser. E.

Sykes, ministeriet for Dominions. E. Melville, koloniministeriet.

F.V. Cross, transportministeriet. M.I. Hutton,

levnedsmiddelministeriet. S.J. Knowles,¬sk

levnedsmiddelministeriet. W. Templeman, repræsentant for

Newfoundlands regeringskommission. R.S.B. Best, den britiske

ambassade i Washington.- A.F. Geolot,- den britiske ambassade i

Washington.

Rådgiver: Kaptajn H.K. Salvesen .

DE FORENEDE STATER

Delegerede: Remington Kellogg, bestyrer for Det smithsonske

Instituts afdeling for pattedyr; formand. Ira N. Gabrielsen,

konsulent i afdelingen for fisk og anden fauna under

indenrigsministeriet. William E.S. Flory, fungerende kontorchef i

udenrigsministeriets afdeling for internationale hjælpekilder.

Rådgivere: H.J. Deason, chef for kontoret for udenlandske

anliggender i afdelingen for fisk og anden fauna under

indenrigsministeriet. L. Wendell Hayes, sagkyndig i afdelingen for

international organisation under udenrigsministeriet. Charles E.

Lund,- chef for fødevarekontoret, vareafdelingen, i kontoret for

international handel under handelsministeriet. Kaptajn Harold C.

Moore, leder af samarbejdet i indenrigske og internationale

anliggender, De forenede Staters kystbevogtning. Fred J. Rossiter,

fungerende sekretær, udvalget for fedt, olie og frø under det

internationale nødlevnedsmiddelråd, landbrugsministeriet.

Administrerende assistent: Edward Castleman, afdelingsassistent,

afdelingen for internationale hjælpekilder, udenrigsministeriet.

Konferencen samledes i Washington den 20. november 1946 under midlertidigt

forsæde af Remington Kellogg, formand for Amerikas forenede Staters

delegation.

Ved åbningsmødet vedtog man enstemmigt et forslag om at sende

embedsmændene i sekretariatet for De forenede Nationers levnedsmiddel- og

landbrugsorganisation en indbydelse til at overvære konference- og

udvalgsmøderne som observatører. Konferencen godkendte efter anbefaling af

legitimationsudvalget de af organisationen hertil udpegede embedsmænd, D.B.

Finn, Harry Winsor og H. V. Knight.

Med samtykke af Amerikas forenede Staters præsident blev Clarke L.

Willard, fungerende chef for afdelingen for internationale konferencer under

De forenede Staters udenrigsministerium, udpeget til generalsekretær for

konferencen, og Donald J. Chaney, chef for afdelingen for vildt og anden

fauna under De forenede Staters indenrigsministerium, udpeget til

konferencens tekniske sekretær.

Remington Kellogg, formand for Amerikas forenede Staters delegation, blev

på det andet møde, der afholdtes den 20. november 1946, valgt til fast

formand for konferencen, medens Ira N. Gabrielson, medlem af Amerikas

forenede Staters delegation, på samme møde valgtes til konferencens

viceformand.

De almindelige udvalg, der blev nedsat i henhold til den på åbningsmødet

foreløbigt godkendte forretningsorden, besattes således af den midlertidige

formand:

LEGITIMATIONSUDVALGET

-G.R. Powles (New Zealand) - formand. A.R. Edwards (Chile). P.F.

Erichsen (Danmark). Frances E. Pringle - sekretær.

UDVALGET FOR INDSTILLING

A.T.A. Dobson (Det forenede Kongerige) - formand. Olafur Bjørnsson

(Island). Birger Bergersen (Norge). William L. Breese - sekretær.

Formanden nedsatte følgende tekniske udvalg:

UDVALGET TIL BEHANDLING AF DET HOLLANDSKE FORSLAG

A.T.A. Dobson (Det forenede Kongerige) - formand. Francis F.

Anderson (Australien). D.J. van Dijk (Holland). Hans T. Knudtzon

(Norge). William E.S. Flory (De forenede Stater). Donald J. Chaney -

sekretær.

UDVALGET FOR UDARBEJDELSE AF UDKAST TIL EN KONVENTION

-J. Thomson (Det forenede Kongerige) - formand. A.R. Edwards (Chile).

Armand Anziani (Frankrig). Paul Budker (Frankrig). Jean J. Le Gall

(Frankrig). D.J. van Dijk (Holland). G.R. Powles (New Zealand). Knut

Lykke (Norge). Hans T. Knudtzon (Norge). Valentin Voss (Norge).

R.S.B. Best (Det forenede Kongerige). William E.S. Flory (De forenede

Stater). H.J. Deason (De forenede Stater). Charles I. Bevans og W.R.

Vallence - sekretærer.

UDVALGET FOR STRAFFE- OG KONFISKATIONSBESTEMMELSER

P.F. Erichsen (Danmark) - formand. Jose M. Moneta (Argentina). H.S.

Drost (Holland). G.G.H. von Felde (Holland). Hans T. Knudtzon

(Norge). A.S. Bogdanov (Sovjetunionen). V.A. Tverianovich

(Sovjetunionen). J. Thomson (Det forenede Kongerige). F.V. Cross (Det

forenede Kongerige). Kaptajn H.K. Salvesen (Det forenede Kongerige).

Ira N. Gabrielson (De forenede Stater). William E.S. Flory (De

forenede Stater). Kaptajn Harold C. Moore (De forenede Stater). W.R.

Vallance - sekretær.

UDVALGET FOR BIOLOGISKE OPLYSNINGER

N.A. Mackintosh (Det forenede Kongerige) - formand. Pedro H. Bruno

Videla (Argentina). Francis F. Anderson (Australien). Cedric G.

Setter (Australien). A.R. Edwards (Chile). P.F. Erichsen (Danmark).

Paul Budker (Frankrig). Jean J. Le Gall (Frankrig). G.R. Powles (New

Zealand). H.S. Drost (Holland). Birger Bergersen (Norge). Johan T.

Ruud (Norge). A.S. Bogdanov (Sovjetunionen). V.A. Tverianovich

(Sovjetunionen). A.T.A. Dobson (Det forenede Kongerige). Kaptajn H.K.

Salvesen (Det forenede Kongerige). Remington Kellogg (De forenede

Stater). Mary F. Shreve - sekretær.

UDVALGET FOR LØNNING AF SKYTTER

-D.J. van Dijk (Holland) - formand. Francis F. Anderson (Australien).

P.F. Erichsen (Danmark). G.G.H. von Felde (Holland). Hans T. Knudtzon

(Norge). Ingvald Haugen (Norge). V.A. Tverianovich (Sovjetunionen).

W. Templeman (Det forenede Kongerige). Kaptajn H.K. Salvesen (Det

forenede Kongerige). William E.S. Flory (De forenede Stater. Kaptajn

Harold C. Moore (De forenede Stater). Mary F. Shreve - sekretær.

UDVALGET FOR OPRETTELSE AF EN HVALFANGSTKOMMISSION

A.T.A. Dobson (Det forenede Kongerige) - formand. Francis F.

Anderson (Australien). Harry A. Scott (Canada). J.A. Rodd (Canada).

P.F. Erichsen (Danmark). Armand Anziani (Frankrig). Jean J. Le Gall

(Frankrig). D.J. van Dijk (Holland). G.R. Powles (New Zealand). Knut

Lykke (Norge). Ingvald Haugen (Norge). A.S. Bogdanov (Sovjetunionen).

E.I. Nikishin (Sovjetunionen). V.A. Tverianovich (Sovjetunionen).

A.F. Geolot (Det forenede Kongerige). William E.S. Flory (De forenede

Stater). L. Wendell Hayes (De forenede Stater). W.R. Vallence -

sekretær.

UDVALGET FOR BENYTTELSE AF VIDENSKABELIGE NAVNE

Johan T. Ruud (Norge) - formand. Paul Budker (Frankrig). Jean J. Le

Gall (Frankrig). V.A. Tverianovich (Sovjetunionen). N.A. Mackintosh

(Det forenede Kongerige). Remington Kellogg (De forenede Stater).

Mary F. Shreve - sekretær.

UDVALGET FOR FLYDENDE KOGERIER INDEN FOR SØTERRITORIET

A.T.A. Dobson (Det forenede Kongerige) - formand. Francis F.

Anderson (Australien). A.R. Edwards (Chile). P.F. Erichsen (Danmark).

Armand Anziani (Frankrig). Paul Budker (Frankrig). Jean J. Le Gall

(Frankrig). Johan T. Ruud (Norge). Admiral Carlos Rotalde (Peru).

A.S. Bogdanov (Sovjetunionen). V.A. Tverianovich (Sovjetunionen).

N.A. Mackintosh (Det forenede Kongerige). H.J. Deason (De forenede

Stater). W.R. Vallence - sekretær.

Det afsluttende møde blev afholdt den 2. december 1946.

Som resultat af konferencens forhandlinger blev følgende dokumenter

formuleret og fremlagt til underskrift den 2. december 1946, således at

undertegnelse kunne finde sted inden for de næste 14 dage:

International konvention angående regulering af hvalfangst.

Protokol angående regulering af hvalfangst (herefter kaldet henholdsvis

konventionen og protokollen).

Følgende resolutioner og indstillinger blev vedtaget:

I. Den internationale hvalfangstkonference BESLUTTER: 1) At udtrykke sin

tak til præsidenten for Amerikas forenede Stater, Harry S. Truman, for hans

initiativ til sammenkaldelse og forberedelse af nærværende konference; 2) At

udtrykke sin dybe påskønnelse overfor formanden, Remington Kellogg, for den

beundringsværdige måde, hvorpå han har ledet konferencen; 3) At udtrykke sin

påskønnelse over for sekretariatets embedsmænd og personale for deres

utrættelige hjælpsomhed og flittige bestræbelser for at bidrage til opnåelse

af konferencens mål.

II. Den internationale hvalfangstkonference BESLUTTER:

At regeringen i Amerikas forenede Stater skal være bemyndiget til at

offentliggøre konferencens slutprotokol, konventionen og protokollen, samt

til yderligere at stille til rådighed for offentliggørelse sådanne dokumenter

i forbindelse med konferencens arbejde, som efter dens skøn måtte anses for

at være af interesse for offentligheden.

III. Den internationale hvalfangstkonference BESLUTTER:

At alle signatarmagter skal henlede alle deres inspektørers og de i deres

jurisdiktion arbejdende hvalfangstselskabers opmærksomhed på tidligere

tilfælde af fangst af bardehvaler i fredningstiden under påskud af at

fremskaffe fendere til brug ved hvalfangeres indtagning af forsyninger.

Konferencen ønsker at fremhæve, at denne fremgangsmåde er en overtrædelse af

stk. 7 i de til konventionen knyttede vedtægter og anbefaler, at der, såfremt

det inden eller efter hvalfangstsæsonens afslutning viser sig ønskeligt at

sende hvalfangerskibe ud på lange afstande på det åbne hav, træffes passende

forholdsregler til indtagning af forsyninger uden anvendelse af kroppe af

bardehvaler.

IV. Den internationale hvalfangstkonference FORESLÅR:

At den til nærværende slutprotokol føjede fortegnelse over hvalbenævnelser

godkendes som vejledning af de på konferencen repræsenterede regeringer.

V. Den internationale hvalfangstkonference FORESLÅR:

At den internationale hvalfangstkommission, hvorom der er truffet

bestemmelse i konventionens artikel III (herefter kaldet kommissionen), efter

at have overvejet tilgængelige biologiske og andre oplysninger, skal gennemgå

forbudet mod brug af flydende hvalkogerier eller dertil knyttede hvalfangere

til fangst af pukkelhvaler i farvandet syd for 40 grader sydlig bredde samt

overveje ønskeligheden af enten forbudets ophævelse efter 1948-49 sæsonen og

den sydlige vintersæson i 1949 eller alternativt en begrænsning i antallet af

pukkelhvaler, der må fanges i de antarktiske og de tropiske områder.

IV. Den internationale hvalfangstkonference FORESLÅR:

At kommissionen stadig skal have opmærksomheden henvendt på spørgsmålet om

grænserne for den antarktiske hvalfangstsæson samt på det antal

blåhvalenheder - således som defineret i vedtægternes stk. 8 (b) - som det

maksimalt tillades at fange i løbet af sæsonen.

VII. Den internationale hvalfangstkonference ER AF DEN OPFATTELSE:

At de i vedtægternes stk. 17 foreskrevne betingelser med hensyn til

benyttelsen af flydende hvalkogerier inden for de kontraherende regeringers

søterritorier skal overvåges af kommissionen, således at det sikres, at disse

operationer ledes på økonomisk basis.

VIII. Den internationale hvalfangstkonference FORESLÅR:

At der, når fyldestgørende oplysning foreligger med hensyn til træk og

sæsoner på steder, hvor landstationer opretholdes og er i drift, foreskrives

bestemte årlige perioder for hvalfangst i stedet for den i vedtægternes stk.

10 omhandlede regulering. Det er konferencens synspunkt, at kommissionen skal

bestræbe sig for på det tidligst mulige tidspunkt at fremskaffe

videnskabelige oplysninger til brug som grundlag for foreskrivelse af

bestemte sæsoner, i hvilke det inden for de forskellige områder skal være

tilladt landstationer at være i drift.

IX. Efter anmodning fra den sovjetrussiske delegation er følgende

erklæringer medtaget:

1. På grund af uforudsete omstændigheder vil det

sovjetrussiske flydende hvalkogeri ikke være i stand til at nå frem til

hvalfangstpladserne ved begyndelsen af 1946-47 sæsonen i farvandet syd for 40

grader sydlig bredde. Den sovjetrussiske delegation anmoder derfor om, at

dette skib får tilladelse til at være i drift med fuld bemanding af fangere i

en uafbrudt periode af 4 måneder regnet fra den dato, hvorpå det er i stand

til at påbegynde fangsten i dette område. Det bemærkes, at en tilsvarende

tilladelse blev givet andre regeringer i sæsonen 1945-46.

2. Endvidere anmoder den sovjetrussiske delegation om,

at det flydende hvalkogeri får tilladelse til at være i drift på dette område

i 4 måneders perioden i sæsonen 1946-47 uden hensyn til fangstbegrænsningen

på 16.000 blåhvalenheder.

Konferencen støtter disse anmodninger og anser dem for berettigede under

hensyn til de særlige omstændigheder. Dog skal konferencens støtte af disse

anmodninger ikke betragtes som præcedens for fremtidige sæsoner.

X. Den internationale hvalfangstkonference STØTTER: og anser for

berettiget anmodningen fra den sovjetrussiske delegation om, at fangsten af

gråhvaler i Beringshavet og det chukotske hav bør være tilladt, når kødet og

produkterne af sådanne hvaler udelukkende Korjaksk-områderne.

XI. Den internationale hvalfangstkonference ANERKENDER:

Ønskeligheden af at opnå størst mulig ensartethed blandt de forskellige

kontraherende regeringer med hensyn til arten og strengheden af straffe for

overtrædelse af konventionen, der pålægges personer eller skibe, der arbejder

under deres jurisdiktion. Den erkender, at det, selv under den gunstigste

ledelse og med de mest samvittighedsfulde og erfarne skytter og mandskab, er

uundgåeligt, at nogle hvaler bliver fanget ulovligt, og at en vis margin

derfor må tages i betragtning ved fastsættelsen af straffe for sådanne

uundgåelige handlinger. Det er muligt, at forskellighederne i de

kontraherende regeringers lovmæssige og administrative forhold vil forhindre

vedtagelse af et ensartet straffesystem, men e indfødtes lokale forbrug i

Chukotsk- og Korjaksk-områderne.det er konferencens synspunkt, at det er

ønskeligt, at regeringerne fastsætter en straf, der er tilstrækkelig streng

til at hemme ulovligt drab eller fangst af hvaler.

Konferencen foreslår derfor, at kommissionen gennemgår de rapporter

angående overtrædelser, der modtages i henhold til bestemmelserne i

konventionens artikel IX, stk. 4, for, som forudsat i Konventionens artikel

VI, at fremkomme med indstillinger til regeringerne med det formål at opnå

den størst mulige ensartethed i de straffe, der pålægges for overtrædelse af

konventionen.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF underskriver følgende repræsentanter denne

slutprotokol.

UDFÆRDIGET i Washington den 2. december 1946 på engelsk Det originale

eksemplar skal deponeres i Amerikas forenede Staters regeringsarkiver.

Regeringen i Amerikas forenede Stater skal tilstille de øvrige på konferencen

repræsenterede regeringer bekræftede afskrifter af slutprotokollen.

For Argentina: O. Ivanissevich, J.M. Moneta, G. Brown, Pedro H.

Bruno Videla.

For Australien: F.F. Anderson, C.G. Setter.

For Brasilien: Paulo da Cruz

For Canada: H.A. Scott, J.A. Rodd.

For Chile: Augistin Edwards .

For Danmark: P.F. Erichsen.

For Frankrig: Francis Lacoste, Henri Claudel.

For Holland: F.J. can Dijk, H.S. Drost, G.G.H. von Felde .

For New Zealand: G.R. Powles, Roger Hawthorne.

For Norger: Birger Bergersen, Knut Lykke, H.Th. Knudtzon, Valentin

Voss, Johan T. Ruud, H. Winge Sørensen, Ingvald Haugen.

For Peru: C. Rotalde.

For De socialistiske Sovjetrepublikkers Union: E.I. Nikishin, A.S.

Bogdanov, V.A. Tverianovich.

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland: A.T.A.

Dobson, John Thomson, N.A. Mackintosh, F.V. Cross, S.J. Knowles, M.I.

Hutton, R. Best, A.F. Geolot.-

For Amerikas forenede Stater: Remington Kellogg, Ira N. Gabrielson,

William E.S. Flory, Hilary J. Deason, Harold C. Moore, L. Wendell

Hayes.

Observatører:

For Island: Olafur Bjørnsson.

For Irland: Th. V. Commins .

For Portugal: Jeronimo Henriques Jorge.

For Sverige: Leif Belfrage, Eric Virgin.

For Den sydafrikanske Union: J. Smit, Clarke L. Willard -

-Generalsekretær.

Annex

Nomenclature of Whales

Bilag

Fortegnelse over hvalbenævnelser Nomenclature of Whales. - Fortegnelse

over hvalbenævnelser. -

Scientific English French

Videnskabelig betegnelse Engelsk Fransk

Balaenidae

(Right Whales)

Balaena mysticetus Linnaeus Greenland Whale Baleine franche

Right Whale Baleine du Groenland

Bowhead

Arctic Whale

Great Polar Whale

Eubalaena glacialis Right Whale Baleine de Biscaye

Bonnaterre Biscayan Right Whale

Eubalaena japonica North Atlantic Right

Lacepede Whale

Eubalaena australis Nordcaper

Desmoulins North Cape Whale

Scrag Whale

Black whale

Black Right Whale

Southern Right Whale

Neobalaena marginata Gray Pigmy Right Whale Baleine franche naine

Balaenopteridae

(Furrow-throated Whales)

Megaptera nodosa Hump Whale Megaptere Jubarte

Bonnaterre Humpbacked Whale

Megaptera Novae Humpback

angliae Borowski Hunchbacked Whale

Bunch

Balaenoptera (Sibbaldus) Sibbald's Rorqual Baleine bleue

muscoulus Linnaeus Blue Whale Rorqual bleu

Sulphur Bottom

Great Northern Rorqual

Balaenoptera physalus Fin Whale Rorqual commun

Linnaeus Finner

Commom Finback

Herring Whale

Razorback

Common Rorqual

Balaenoptera borealis Sei Whale Rorqual de Rudolf

Lesson Pollack Whale

Coalfish Whale

Rudolphi's Rorqual

Balaenoptera Brydei olsen Bryde's Whale Baleine de Bryde

Sei Whale

Balaenoptera acutorostrata Lesser Rorqual-Mink Petit Rorqual

Lacepede Little piked Whale

Pike-headed Whale

Rhachianectidae

Rhachianectes glaucus Cope Gray Whale Baleine grise

Gray Back

California Grey Whale

Pacific Grey Whale

Devil Fish

Hard Head

Mussel Digger

Rip Sack

Ziphiidae

Hyperoodon ampullatus Bottlenose (Arctic)

Hyperoodon planifrons Bottlenose (Antarctic)

Scientific Netherlands Russian

Videnskabelig Betegnelse Hollandsk Russisk

Balaenidae

(Right Whales)

Balaena mysticetus Linnaeus Groenland Walvisch Grenlandski kit

Eubalaena glacialis Noordkaper Nastoiashchii kit

Eubaleana japonica Severo-Atlanticheskii

Lacepede Nastoiashchii kit

Neobalaena marginata Gray Dwerg Walvisch

Megaptera nodosa Bultrug Gorbatyi kit

Bonnaterre Gorbach

Balaenoptera (Sibbaldus) Blauwe Vinvisch Sinii kit

musculus Linnaeus Bluval

Balaenoptera physalus Gewone Vinvisch Seldianoi kit

Linnaeus Finval

Balaenoptera borealis Noordsche Seival

Lesson Vinvisch

Balaenoptera Brydei olsen Bryde Vinvisch

Balaenoptera acutorostrata Dwerg vinfisch Malyi polosatik

Lacepede kit zalivov

Rhachianectes glaucus Cope Gryze Walvisch Seryi kit

Physeter Catodon Linneaeus Potvisch Kashalot

Hyperoodon ampullatus Snavel Potvisch Butylkonos

Scientific Scandinavian Spanish

Videnskabelig Betegnelse Skandinavisk Spansk

Balaena mysticetus Linnaeus Grønlandshval (N) Cabeza arqueada

Sletbak (N)

Nordhval (D)

Gronlandsval (S)

Nordval (S)

Eubalaena glacialis Rethval (DN) Ballena franca

Bonnaterre Nordkaper (N)

Eunalaena japonica Biscayerhval

Lacepede Nordkapara(S)

Eubalaena australis Biscayeval (S)

Neobalaena marginata Gray Enana

Megaptera nodosa Knolhval (N) Jorobada

Bonnaterre Pukkelhval (D)

Megaptera Novae Knolval (S)

angliae Borowski Puckelval (S)

Balaenoptera (Sibbaldus) Blåhval (DN Ballena Azul

musculuc Linnaeus Blåval (S)

Balaenoptera physalus Finhval (DN) Ballena de aleta

Linnaeus Rørhval (D)

Sillval (S)

Balaenoptera borealis Sejhval (DN) Ballena Boba

Lesson Sejval (S)

Balaenoptera Brydei olsen Brydehval (N) Ballena Brydea

Balaenoptera acutorostrata Minke (N) Ballena pequena

Lacepede Vågehval (DN)

Vikval (S)

Rhachianectes glaucus Cope Gråhval (N) Ballena gris

Gråval (S)

Physeter Catodon Linnaeus Kaskelot (DNS) Cachalote

Spermacetival (S)

Spermhval (N)

Pottval (S)

Hyperoodon ampullatus Nabbval (S) Hocico de botella

Hyperoodon planifrons Bottlenose (N)

D-Danish-Dansk

N-Norwegian-Norsk

S-Swedish-Svensk

TILLÆG

På foranledning af den på konferencen stedfundne drøftelse af visse

spørgsmål foreslog den hollandske delegerede konferencen at tilføje

slutprotokollen en resolution med følgende ordlyd:

»Konferencen foreslår, at de på konferencen repræsenterede

regeringer, for at bevare og udvikle hvalbestanden, afholder sig fra at

træffe foranstaltninger, der kunne forhindre noget land, der tilslutter sig

principperne i de internationale hvalfangstoverenskomster, i at ratificere

eller tiltræde de internationale bestemmelser til bevarelse af

bestanden.«

Denne resolution blev imidlertid forkastet med ni stemmer mod tre, idet

nogle delegerede var uenige i resolutionens indhold, medens andre mente, at

den rummede mulighed for fortolkninger, der lå uden for konferencens felt.

Efter den hollandske delegeredes udtrykkelige anmodning er disse

kendsgerninger blevet optaget i nærværende tillæg til slutprotokollen.

INTERNATIONAL KONVENTION ANGÅENDE REGULERING AF HVALFANGST

De regeringer, hvis behørigt bemyndigede repræsentanter har underskrævet

nærværende konvention, og

som erkender den interesse verdens nationer har i, at den store

naturrigdom, som hvalbestanden repræsenterer, bevares for fremtidige

generationer,

som tager i betragtning, at hvalfangstens historie viser, at der er sket

overfiskning af det ene område efter det andet, og af den ene hvalart efter

den anden i en sådan grad, at det er af afgørende betydning at beskytte alle

hvalarter mod yderligere overfiskning,

som erkender, at hvalbestanden vil kunne forøges naturligt, hvis

hvalfangsten bliver passende reguleret, og at en forøgelse af hvalbestandens

størrelse vil muliggøre en forøgelse af det antal hvaler, der vil kunne

fanges uden at bringe denne naturrigdom i fare,

som erkender, at det er i almenhedens interesse at opnå den optimale

størrelse af hvalbestanden så hurtigt som muligt, uden at der derved

forvoldes omfattende skader af økonomisk og ernæringsmæssig karakter,

som erkender, at hvalfangstoperationerne, inden man når frem til dette

mål, bør begrænses til de arter, der bedst tåler udnyttelse, for derved at

give visse hvalarter, der nu findes i fåtal, tid til genoprettelse af

bestanden,

som ønsker at etablere en ordning til international regulering af

hvalfangsten for at sikre en passende og effektiv bevaring og udvikling af

hvalbestanden på grundlag af de principper, der er indeholdt i den

internationale overenskomst til regulering af hvalfangst, underskrevet i

London den 8. juni 1937, og i protokollerne til denne overenskomst,

underskrevet i London den 24. juni 1938 og den 26. november 1945, og

som har bestemt til til at afslutte en konvention med det formål at sikre

en passende bevaring af hvalbestanden og derved muliggøre en rolig udvikling

af hvalindustrien,

er blevet enige om følgende:

Artikel I.

1. Nærværende konvention omfatter tillige de til denne

knyttede vedtægter, der udgør en integrerende del af konventionen. Alle

henvisninger til »konventionen« skal forstås som omfattende de

omtalte vedtægter, enten i deres nuværende form eller som de måtte blive

ændret i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel V.

2. Nærværende konvention kommer til anvendelse på

flydende hvalkogerier, landstationer og hvalfangere under de kontraherende

regeringers jurisdiktion og på alle have, hvor der drives hvalfangst af

sådanne flydende hvalkogerier, landstationer og hvalfangere.

Artikel II.

1. Flydende hvalkogeri': Et fartøj, i eller ved

hvilket hvaler helt eller delvis bliver behandlet.

2. landstation': En fabrik på land, hvor hvaler helt

eller delvis bliver behandlet.

3. Hvalfanger': Et fartøj, der bruges til jagt, fangst

og bugsering af hvaler samt til at fastholde eller holde udkig efter hvaler.

4. Kontraherende regering': Enhver regering, der har

deponeret ratifikationsdokumentet eller givet meddelelse om tiltrædelse af

nærværende konvention.

Artikel III.

1. De kontraherende regeringer er enige om at nedsætte

en international hvalfangstkommission, herefter kaldet kommissionen, der skal

sammensættes af eet medlem fra hver af de kontraherende regeringer. Hvert

medlem har een stemme og kan være ledsaget af en eller flere eksperter og

rådgivere.

2. Kommissionen vælger blandt sine medlemmer en

formand og en næstformand, og den fastsætter selv sin forretningsorden.

Kommissionens beslutninger vedtages ved simpelt flertal blandt de

stemmeafgivende medlemmer, idet der dog udkræves 3/4's majoritet blandt de

stemmeafgivende medlemmer til foranstaltninger i henhold til artikel V.

Forretningsordenen kan indeholde bestemmelse om, at beslutninger kan træffes

på anden måde end på kommissionens møder.

3. Kommissionen kan selv udpege sin sekretær og sit

personale.

4. Kommissionen kan blandt sine medlemmer og eksperter

eller rådgivere nedsætte sådanne udvalg, som den måtte anse for ønskelige til

at gennemføre sådanne opgaver, som den måtte legalisere.

5. Udgifterne til et kommissionsmedlem, dennes

eksperter og rådgivere fastsættes og betales af vedkommendes egen regering.

6. De kontraherende regeringer, der erkender, at

særlige institutioner, tilknyttet De forenede Nationer, vil være

interesserede i spørgsmålet om bevarelsen og udviklingen af hvalfangsten samt

de derved fremskaffede produkter, vil, for at undgå dobbelt administration,

inden 2 år efter denne konventions ikrafttræden, optage indbyrdes

forhandlinger for at bestemme, om kommissionen skal bringes inden for

rammerne af en særlig institution under De forenede Nationer.

7. I mellemtiden skal regeringen i Det forenede

Kongerige Storbritannien og Nordirland, i samråd med de andre kontraherende

regeringer, arrangere og indkalde til kommissionens første møde, ligesom den

skal tage initiativet til de ovenfor i stk. 6 omhandlede forhandlinger.

8. Efterfølgende møder i kommissionen indkaldes efter

kommissionens bestemmelse.

Artikel IV.

1. Kommissionen kan enten i samarbejde med eller

gennem selvstændige institutioner under de kontraherende regeringer eller

gennem andre offentlige eller private institutioner, virksomheder eller

organisationer, eller selvstændigt

a) tilskynde, foreslå eller, om nødvendigt, organisere studier og

undersøgelser angående hvaler og hvalfangst,

b) samle og analysere statistiske oplysninger vedrørende hvalbestandens

tilstand og udvikling og hvalfangstvirksomhedernes indvirkning derpå,

c) studere, vurdere og udbrede oplysninger angående metoder til at bevare

og forøge hvalbestandens størrelse.

2. Kommissionen skal sørge for offentliggørelse af

rapporter om dens virksomhed, og den kan selvstændigt eller i samarbejde med

det internationale bureau for hvalfangststatistik i Sandefjord i Norge og

andre organisationer og institutioner offentliggøre dertil egnede rapporter,

såvel som statistiske, videnskabelige og andre oplysninger af betydning med

hensyn til hvaler og hvalfangst.

Artikel V.

1. Kommissionen kan med henblik på bevarelse og

udnyttelse af hvalbestanden til enhver tid ændre bestemmelserne i vedtægterne

ved fastsættelse af (a) fredede og ikke fredede arter, (b) jagt- og

fredningstider, (c) frie og fredede farvande, herunder angivelse af

tilflugtssteder, (d) mindstemål for hver enkelt art, (e) perioder og metoder

for hvalfangst samt intensiteten af denne, herunder den tilladte

maksimalfangst i hver enkelt sæson, (f) former og specifikationer af

redskaber, apparater og indretninger, som må benyttes, (g) målemetoder og (h)

fangstmeldinger og andre statistiske og biologiske indberetninger.

2. Disse ændringer af vedtægterne (a) skal være

sådanne, der er nødvendige for at nå frem til konventionens mål og hensigter,

og som har til formål at sørge for bevarelse, udvikling og fuld udnyttelse af

hvalbestanden, (b) skal være baseret på videnskabelige resultater, (c) må

ikke indeholde begrænsninger i antallet eller nationaliteten af flydende

hvalkogerier eller landstationer og heller ikke tildele særlige kvota til

noget flydende hvalkogeri eller nogen landstation eller til nogen gruppe af

flydende hvalkogerier eller landstationer, og (d) skal tage hensyn til

interesserne hos forbrugerne af hvalprodukter og hos hvalindustrien.

3. Enhver sådan ændring skal, for såvidt angår de

kontraherende regeringer, træde i kraft 90 dage efter kommissionens

anmeldelse af ændringen overfor de enkelte kontraherende regeringer, men (a)

hvis en hvilken som helst regering inden udløbet af denne 90-dages periode

over for kommissionen rejser indsigelse imod ændringer, skal ændringen ikke

træde i kraft med hensyn til nogen af regeringerne førend udløbet af en

periode på yderligere 90 dage; (b) dernæst kan enhver af de andre

kontraherende regeringer rejse indsigelse mod ændringen på et hvilket som

helst tidspunkt inden udløbet af den anden 90-dages periode eller inden 30

dage fra datoen for modtagelsen af den sidste indsigelse, der modtages i den

anden 90-dages periode, hvilken dato der end måtte være den seneste, og (c)

derefter skal ændringen træde i kraft, for såvidt angår de af de

kontraherende regeringer, der ikke har rejst indsigelse, medens den ikke skal

træde i kraft, for såvidt angår en regering, der har rejst indsigelse,

forinden indsigelsen er tilbagekaldt. Kommissionen skal straks efter

modtagelsen af hver enkelt indsigelse og tilbagekaldelse underrette enhver af

de kontraherende regeringer herom, og enhver af de kontraherende regeringer

skal anerkende modtagelsen af alle meddelelser om ændringer, indsigelser og

tilbagekaldelser.

4. Ingen ændringer skal træde i kraft før 1. juli

1949.

Artikel VII

De kontraherende regeringer skal drage omsorg for, at der til det

internationale bureau for hvalfangststatistik i Sandefjord i Norge eller til

et sådant andet bureau, som kommissionen måtte udpege, omgående og i den af

kommissionen foreskrevne form eftersendes de meddelelser samt statistiske og

andre oplysninger, der kræves i henhold til konventionen.

Artikel VIII

1. Uanset bestemmelserne i nærværende konvention kan

enhver af de kontraherende regeringer give en hvilken som helst af sine

undersåtter særlig tilladelse til at dræbe, fange og behandle hvaler i

videnskabeligt øjemed med de begrænsninger i henseende til antal og på

sådanne andre betingelser, som vedkommende kontraherende regering måtte anse

for rimelige; drab, fangst og behandling af hvaler i overensstemmelse med

bestemmelserne i denne artikel omfattes ikke af nærværende konvention. Enhver

af de kontraherende regeringer skal straks afgive beretning til kommissionen

om alle sådanne givne særlige tilladelser. Enhver af de kontraherende

regeringer kan til enhver tid tilbagekalde alle sådanne særlige tilladelser,

som den har givet.

2. Alle hvaler, der fanges i henhold til disse særlige

tilladelser, skal såvidt muligt udnyttes, og udbyttet skal behandles i

overensstemmelse med de instruktioner, der er udstedt af den regering, der

har givet tilladelsen.

3. Enhver af de kontraherende regeringer skal til et

sådant organ, som måtte blive udpeget af kommissionen, såvidt muligt og med

mellemrum af ikke over et år oversende de til den pågældende regerings

rådighed værende videnskabelige oplysninger med hensyn til hvaler og

hvalfangst, herunder resultaterne af undersøgelser, foretaget i medfør af

denne artikels stk. 1 og til artikel IV.

4. Idet man erkender, at fortsat indsamling og

analysering af biologiske oplysninger, der står i forbindelse med de flydende

hvalkogeriers og landstationers drift, er uundværlige for en sund og

konstruktiv udøvelse af hvalfangsten, vil de kontraherende regeringer tage

alle mulige forholdsregler for at fremskaffe sådanne oplysninger.

Artikel IX.

1. Enhver af de kontraherende regeringer skal træffe

passende forholdsregler til sikring af overholdelse af bestemmelserne i

nærværende konvention og til afstraffelse af overtrædelser af nævnte

bestemmelser under virksomhed, der udøves af personer eller fartøjer under

den pågældende regerings jurisdiktion.

2. Der må ikke betales skytter og mandskab på

hvalfangere bonus eller andet vederlag, der er beregnet i forhold til

arbejdsresultat for hvaler, hvis fangst er forbudt i henhold til denne

konvention.

3. Krænkelser og overtrædelser af nærværende

konvention skal underkastes retsforfølgning af den regering, under hvis

jurisdiktion overtrædelsen er sket.

4. Enhver af de kontraherende regeringer skal til

kommissionen fremsende udførlige oplysninger om enhver overtrædelse af

konventionens bestemmelser, begået af personer eller fatøjer under den

pågældende regerings jurisdiktion, således som dette måtte blive indberettet

af dens inspektører. Disse oplysninger skal indeholde en beretning om de

forholdsregler, der er truffet i anledning af overtrædelsen, og om de herfor

pålagte straffe.

Artikel X.

1. Nærværende konvention skal ratificeres, og

ratifikationsdokumenterne skal deponeres hos regeringen i Amerikas forenede

Stater.

2. Enhver regering, som ikke har undertegnet

nærværende konvention, kan, efter at den er trådt i kraft, tiltræde

konventionen ved en skriftlig meddelelse herom til regeringen i Amerikas

forenede Stater.

3. Regeringen i Amerikas forenede Stater skal

underrette alle de øvrige signatarmagter og de tiltrædende regeringer om

samtlige deponerede ratifikationer og modtagne tiltrædelser.

4. Nærværende konvention træder i kraft, så snart

mindst 6 signatarmagter, herunder regeringerne i Holland, Norge, De

socialistiske Sovjetrepublikkers Union, Det forenede Kongerige Storbritannien

og Nordirland og Amerikas forenede Stater, har deponeret deres

ratifikationsdokumenter, for såvidt angår disse regeringer, medens den, for

såvidt angår regeringer, der senere ratificerer eller tiltræder konventionen,

skal træde i kraft ved deponeringen af vedkommende regerings

ratifikationsdokument eller efter modtagelsen af vedkommende regerings

meddelelse om tiltræden.

5. Vedtægternes bestemmelser træder ikke i kraft før

1. juli 1948. Ændringer i vedtægterne, der er vedtaget i medfør af artikel V,

træder ikke i kraft før 1. juli 1949.

Artikel XI.

Enhver af de kontraherende regeringer kan opsige nærværende konvention til

ophør den 30. juni i et hvilket som helst år ved før den 1. januar samme år

at give meddelelse herom til den regering, hvor ratifikations- og

tiltrædelsesdokumenterne er deponeret, opsige konventionen, således at

konventionen, for såvidt angår de regeringer, der afgiver sådan opsigelse,

ophører med at være i kraft den 30. juni samme år.

Nærværende konvention skal være forsynet med den dato, på hvilken den

fremlægges til underskrift, og skal blive fremlagt til underskrift i en

periode af 14 dage herefter.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil behørigt bemyndiget,

undertegnet nærværende konvention.

UDFÆRDIGET i Washington den 2. december 1946 på engelsk. Det originale

eksemplar skal deponeres i Amerikas forenede Staters regeringsarkiver.

Regeringen i Amerikas forenede Stater skal tilstille alle de øvrige

signatarmager og tiltrædende regeringer bekræftede afskrifter af

konventionen.

For Argentina:

O.Ivanissevich. Guillermo Brown. J.M. Moneta. Pedro H. Bruno

Videla.

For Australien:

F.F. Anderson.

For Brasilien:

Paulo da Cruz .

For Canada:

H.H. Wrong. H.A. Scott.

For Chile:

Augustin Edwards.

For Danmark:

P.F. Erichsen

For Frankrig:

-Francis Lacoste-

For Holland:

D.J. van Dijk.

For New Zealand:

G.R. Powles.

For Norge:

Birger Bergersen.

For Peru:

C. Rotalde.

For De socialistiske Sovjetrepublikkers Union:

-E.I. Nikishin. A.S. Bogdanov.-

For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland:

A.T.A. Dobson. John Thomson.

For Amerikas forenede Stater:

Remington Kellogg. Ira N. Gabrielson. William E.S. Flory.

For Den sydafrikanske Union:

H.I. Andrews .

VEDTÆGTER

1. (a) På ethvert flydende hvalkogeri skal der være

ansat mindst 2 hvalfangstinspektører med det formål at opretholde inspektion

døgnet rundt. disse inspektører skal ansættes og lønnes af den regering, der

har jurisdiktion over det flydende hvalkogeri.

(b) Fyldestgørende inspektion skal opretholdes på hver landstation. De

tjenstgørende inspektører ved de omtalte landstationer skal ansættes og

lønnes af den regering, der har jurisdiktion over landstationen.

2. Det forbydes at fange eller dræbe gråhvaler eller

rethvaler, undtagen når kødet og produkterne af sådanne hvaler udelukkende

skal anvendes til de indfødtes forbrug.

3. Det forbydes at fange eller dræbe kalve og diende

hvaler samt hunhvaler der ledsages af kalve eller diende hvaler.

4. Det forbydes at benytte flydende hvalkogerier eller

dertil knyttede hvalfangere til fangst eller behandling af bardehvaler inden

for følgende områder:

(a) I farvandet norden for 66 grader nordlig bredde med undtagelse af

farvandet fra 150 grader østlig længde og østpå til 140 grader vestlig

længde, hvor fangst eller drab af bardehvaler fra flydende hvalkogerier eller

hvalfangere skal være tilladt mellem 66 grader og 72 grader nordlig bredde;

(b) i Atlanterhavet og tilgrænsende farvande norden for 40 grader sydlig

bredde;

(c) i Stillehavet og tilgrænsende farvande østen for 150 grader vestlig

længde mellem 40 grader sydlig bredde og 35 grader nordlig bredde;

(d) i Stillehavet og tilgrænsende farvande vesten for 150 grader vestlig

længde mellem 40 grader sydlig bredde og 20 grader nordlig bredde;

(e) i det indiske ocean og tilgrænsende farvande norden for 40 grader

sydlig bredde.

5. Det forbydes at benytte flydende hvalkogeri eller

dertil knyttede hvalfangere til fangst eller behandling af bardehvaler i

farvandene sønden for 40 grader sydlig bredde fra 70 grader vestlig længde og

vestpå til 160 grader vestlig længde.

6. Det forbydes at benytte flydende hvalkogeri eller

dertil knyttede hvalfangere til fangst eller behandling af pukkelhvaler i

farvandene sønden for 40 grader sydlig bredde.

7. (a) Det forbydes at benytte flydende hvalkogeri

eller dertil knyttede hvalfangere til fangst eller behandling af bardehvaler

i farvandene sønden for 40 grader sydlig bredde, undtagen i perioden fra den

15. december til den følgende 1. april, begge dage medregnet.

(b) Uanset ovenstående forbud mod behandling i fredningstiden kan

behandling af hvaler, der er taget i fangstperioden, tilendebringes efter

udløbet af fangstperioden.

8. (a) Antallet af bardehvaler, der er fanget uden for

fredningstiden i farvandene sønden for 40 grader sydlig bredde af hvalfangere

knyttet til flydende hvalkogerier under de kontraherende regeringers

jurisdiktioner, må ikke overstige 16.000 blåhvalenheder.

(b) Ved beregningen af blåhvalenheder i henhold til stk. 8 a skal een

blåhval sættes lig med: (1) 2 finhvaler eller (2) 2 1/2 pukkelhvaler eller

(3) 6 sejhvaler.

(c) I overensstemmelse med bestemmelserne i konventionens artikel VII

skal der inden 2 dage efter afslutningen af hver kalenderuge gives meddelelse

om antallet af blåhvalenheder, der i farvandene sønden for 40 grader sydlig

bredde er fanget af samtlige hvalfangere, der er knyttet til de under hver

enkelt af de kontraherende regeringers jurisdiktion hørende flydende

hvalkogerier.

(d) Såfremt det skulle vise sig, at den i stk. 8 a tilladte

maksimalfangst af hvaler måtte blive nået før 1. april i hvilket som helst

år, skal kommissionen eller et af denne dertil udpeget organ på basis af de

afgivne oplysninger fastslå den dato, på hvilken maksimalfangsten af hvaler

skal anses for at være nået, samt senest 2 uger inden denne dato underrette

enhver af de kontraherende regeringer herom. Efter den således fastsatte dato

skal fangst af bardehvaler fra hvalfangere knyttet til flydende hvalkogerier

være ulovlig i farvandene sønden for 40 grader sydlig bredde.

(e) I overensstemmelse med bestemmelserne i konventionens artikel VII

skal der gives meddelelse om ethvert flydende hvalkogeri, der har til hensigt

at begynde hvalfangstoperationer i farvandene sønden for 40 grader sydlig

bredde.

9. Det forbydes at fange eller dræbe blåhvaler,

finhvaler, sejhvaler, pukkelhvaler eller spermacethvaler, som ikke holder

følgende længder:

(a) Blåhvaler.......... 70 fod (21,3 m)

(b) Finhvaler.......... 55 fod (16,8 m)

(c) Sejhvaler.......... 40 fod (12,2 m)

(d) Pukkelhvaler....... 35 fod (10,7 m)

(e) Spermacethvaler.... 35 fod (10,7 m)

dog kan blåhvaler på mindst 65 fod (19,8 m), finhvaler på mindst 50 fod (15,2

m) og sejhvaler på mindst 35 fod (10,7 m) i længden fanges til levering til

landstationer, forudsat at kødet af sådanne hvaler anvendes som menneske-

eller dyreføde til dækning af det stedlige forbrug.

Hvaler skal måles så nøjagtigt som muligt, når de ligger på dækket eller

på en platform, ved hjælp af et stål-målebånd, der ved nulpunktet er forsynet

med spidst håndtag, der kan stikkes ned i dæksplankerne ved hvalens ene ende.

Målebåndet skal trækkes i en lige linie parallelt med hvalens krop og aflæses

ved hvalens anden ende. Målet skal angive afstanden i lige linie mellem

overkæbens forkant og indsnittet imellem halefligene. Målene skal, efter at

de er blevet nøjagtigt aflæst på målebåndet, afrundes til det nærmeste hele

antal engelske fod: det vil sige, at en hvilken som helst hval mellem 75 fod

6 tommer og 76 fod 6 tommer skal afrundes til 76 fod, og en hvilken som helst

hval mellem 76 fod 6 tommer og 77 fod 6 tommer skal afrundes til 77 fod.

Såfremt målingen af en hval viser et mål, der falder på nøjagtigt 1/2 engelsk

fod, forhøjes målet med 1/2 engelsk fod, d.v.s. at et mål på nøjagtig 76 fod

6 tommer forhøjes til 77 fod.

10. Det forbydes at benytte en landstation eller en

dertil knyttet hvalfanger til fangst eller behandling af bardehvaler i noget

område og i noget farvand ud over 6 måneder i en hvilken som helst periode på

12 måneder; perioden på 6 måneder skal være sammenhængende.

11. Det forbydes at benytte et flydende hvalkogeri,

der i en sæson er blevet benyttet til behandling af bardehvaler i et hvilket

som helst farvand sønden for 40 grader sydlig bredde, til samme formål i

noget andet område inden for en periode af eet år fra nævnte sæsons

afslutning.

12. (a) Alle fangne hvaler skal afleveres til flydende

hvalkogeri eller en landstation, og alle dele af sådanne hvaler skal

behandles ved kogning eller på anden måde, med undtagelse af de indre

organer, hvalknogler og hvalfinner samt med undtagelse af kødet af

spermacethvaler og dele af hvaler, der er bestemt til føde for mennesker

eller dyr.

(b) Fuldstændig behandling af kroppe af »dauhvaler« og af

hvaler, der bruges som fendere, er ikke nødvendig i tilfælde, hvor kødet

eller knoglerne af sådanne hvaler er af dårlig beskaffenhed.

13. Fangsten af hvaler til levering til et flydende

hvalkogeri skal være således reguleret eller begrænset af kaptajnen på det

flydende hvalkogeri eller dennes stedfortræder, at ingen hvalkrop (med

undtagelse af hvaler, der bruges som fendere) må blive liggende i vandet

længere tid end 33 timer fra det tidspunkt, da hvalen blev dræbt, til det

tidspunkt, hvor den tages op på dækket af det flydende hvalkogeri til

behandling. Alle hvalfangere, der er beskæftiget med fangst af hvaler, må

gennem radioforbindelse give det flydende meddelelse om tidspunktet for hver

enkelt hvals fangst.

14. Skytter og mandskab på flydende hvalkogerier,

landstationer og hvalfangere skal ansættes på sådanne vilkår, at deres løn i

væsentlig grad skal afhænge af sådanne faktorer som arten, størrelsen og

udbyttet af de fangede hvaler, og ikke alene af antallet af de fangede

hvaler. Der må ikke betales bonus eller andet vederlag til skytter eller

mandskab på hvalfangere for fangst af mælkefyldte og diegivende hvaler.

15. Eksemplarer af alle officielle love og regulativer

angående hvaler og hvalfangst og ændringer i sådanne love og regulativer skal

oversendes til kommissionen.

16. Der skal i overensstemmelse med bestemmelserne i

konventionens artikel VII vedrørende statistiske oplysninger for alle

flydende hvalkogerier og landstationer gives meddelelse (a) angående antallet

af fangede hvaler af enhver art, antallet af mistede hvaler, samt det antal

hvaler, der er behandlet på hvert enkelt flydende hvalkogeri eller

landstation, og (b) om den samlede mængde olie i de forskellige kvaliteter og

om de mængder mel, gødning (guano) og andre produkter, der er udvundet af

hvalerne tillige med (c) nøjagtig oplysning angående hver hval, der er

behandlet på et flydende hvalkogeri eller en landstation med hensyn til tid

og position (bredde og længde) for fangsten, hvalens art og køn, dens længde,

og hvis den indeholdet et foster, fosterets længde og køn, dersom dette kan

fastslås. De foran under (a) og (c) omhandlede oplysninger skal efterprøves

på tidspunktet for opgørelsen, og der skal tillige gives meddelelse til

kommissionen om alle oplysninger som indsamles eller modtages angående

hvalens ynglepladser og træk.

Ved meddelelsen af disse oplysninger skal følgende nærmere angives: (a)

Navn og bruttotonnage for hvert enkelt flydende hvalkogeri; (b) hvalfangernes

antal og samlede bruttotonnage; (c) en fortegnelse over de landstationer, der

var i drift i den pågældende periode.

17. Uanset definitionen af landstationer i

konventionens artikel II skal et flydende hvalkogeri, der er i drift under en

kontraherende regeringsjurisdiktion, og hvis sejlads alene er begrænset til

denne regerings søterritorium, være underkastet de bestemmelser, som er

gældende for driften af landstationer på følgende områder:

(a) På kysten af Madagaskar og omliggende øer samt på vestkysten af

fransk Afrika;

(b) på Australiens vestkyst i området fra Shark Bay og nordpå til

Northwest Cape, incl. Exmouth Guld og King George's Sound, herunder Albany's

havn, samt på Australiens østkyst, Twofold Bay og Jervis Bay.

18. Følgende nedenfor anførte udtryk skal forstås

således:

Ved »bardehvaler« forstås alle andre hvaler end tandhvaler;

ved »blåhvaler« forstås alle hvaler kendt under navnet blåhval,

Sibbalds rorqual eller sulphur bottom;

ved »finhvaler« forståa aller hvaler kendt under navnet common

finbach, commom rorqual, finback, finner, finhval, sildehval, razorback eller

true fin whale;

ved »sejhvaler« forstås alle hvaler kendt under navnet

Balaenoptera borealis, sejhval, Rudolphi's rorqual, pollack whale

eller coalfish whale, herunder indbefattet -Balaenoptera brydei;- Bryde's

hval.

ved »gråhvaler« forstås alle hvaler kendt under navnet gråhval,

California gray, devis fish, hard head, mussel digger, gray back, rip sach;

ved »pukkelhvaler« forstås alle hvaler kendt under navnet bunch,

humpback, humpback whale, humpbacked whale, hump whale eller hunchbacked

whale

ved »rethvaler« forstås alle hvaler kendt under navnet Atlantic

right whale, Arctic right whale, Biscayan right whale, bowhead, great polar

whale, Greenland right whale, grønlandshval, nordkaper, North Atlantic right

whale, North Cape whale, Soouthern right whale;

ved »spermacethvaler« forstås alle hvaler kendt under navnet

sperm whale, spermacet whale, kaskelot eller pothval;

ved »dauhvaler« forstås alle herreløse døde hvaler, der findes

drivende.

PROTOKOL ANGÅENDE REGULERING AF HVALFANGST

De regeringer, hvis dertil behørigt bemyndigede repræsentanter har

underskrevet nærværende protokol, er, i erkendelse af nødvendigheden af en

hurtig afgørelse med hensyn til de bestemmelser, der skal bringes i

anvendelse i hvalfangstsæsonen 1947-48, og under tilbørlig hensyntagen til

verdens mangel på olie og fedtstoffer og til nødvendigheden af hvalbestandens

bevarelse, blevet enige om følgende:

Artikel I.

Alle bestemmelser i protokollen til regulering af hvalfangst, undertegnet

i London den 26. november 1945, skal anvendes sådan, som om ordene

»sæsonen 1947-48« i nævnte protokol blev sat i stedet for ordene

»sæsonen 1946-47«, og ordene »1. maj 1947 til 31. oktober

1947« blev erstattet med ordene »1. maj 1948 til 31. oktober

1948«.

Artikel II.

Nærværende protokol træder i kraft, når samtlige de regeringer, der har

underskrevet protokollen af 26. november 1945, har givet regeringen i

Amerikas forenede Stater meddelelse om deres tilslutning hertil.

Nærværende protokol skal være forsynet med den dato, på hvilken den

fremlægges til underskrift, og skal forblive fremlagt til underskrift i 14

dage derefter.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil behørigt bemyndigede,

underskrevet nærværende protokol.

UDFÆRDIGET i Washington den 2. december 1946 paa engelsk. Det originale

eksemplar skal deponeres i Amerikas forenede Staters regeringsarkiver.

Regeringen i Amerikas forenede Stater skal tilstille alle de øvrige

signatarmagter og tiltrædende regeringer bekræftede afskrifter af

protokollen.

(Samme underskrifter som anført ovenfor under konventionen.)

Efter at konventionen er blevet ratificeret af det i art. X, 4. stk.,

foreskrevne antal lande, er den trådt i kraft den 10. november 1948. Nedenfor

anføres de lande, som hidtil har ratificeret, henholdsvis tiltrådt

konventionen. Den vedføjede dato angiver datoen for deponeringen af

ratifikationsdokumentet, respektive notifikationen af tiltrædelsen:

Island....................................... 10. marts 1947

Storbritannien og Nordirland................. 17. juni 1947

Amerikas Forenede Stater..................... 18. juli 1947

Australien................................... 1. december 1947

Norge........................................ 3. marts 1948

Den Sydafrikanske Union...................... 5. maj 1948

De socialistiske Sovjetrepublikers Union..... 11. september 1948

Panama....................................... 30. september 1948

Holland...................................... 10. november 1948

Frankrig..................................... 3. december 1948

Sverige...................................... 28. januar 1949

Canada....................................... 25. februar 1949

Mexico....................................... 30. juni 1949

New Zealand.................................. 2. august 1949

Brasilien.................................... 9. maj 1950

Danmark...................................... 23. maj 1950

Hvilket herved bringes til almindelig kundskab.

Udenrigsministeriet, den 13. juli 1950.

Gustav Rasmussen.

Lignende dokumenter