Bekendtgørelse om en i Washington den 2. december 1946 afsluttet international konvention angående regulering af hvalfangst med tilhørende slutprotokol. (* 1) (IWC) (Hvalfangstkommissionen).
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om en i Washington den 2.
december 1946 afsluttet international konvention angående regulering af
hvalfangst med tilhørende slutprotokol. (* 1) (Hvalfangstkommissionen).
(IWC)
Bekendtgørelse om en i Washington den 2. december 1946 afsluttet
international konvention angående regulering af hvalfangst med
tilhørende slutprotokol.
Ved kgl. resolution af 28. april 1950 har Danmark ratificeret
følgende i Washington den 2. december 1946 afsluttede internationale
konvention angående regulering af hvalfangst med tilhørende
slutprotokol:
SLUTPROTOKOL
Regeringerne i Argentina, Australien, Brasilien, Canada, Chile, Danmark,
Frankrig, Holland, New Zealand, Norge, Peru, De socialistiske
Sovjetrepublikkers Union, Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
og Amerikas forenede Stater, repræsenteret af befuldmægtigede delegationer,
og regeringerne i Island, Irland, Portugal, Sverige og Den sydafrikanske
Union, repræsenteret ved observatører,
har modtaget den af De forenede Staters regering udsendte indbydelse til
at deltage i en international hvalfangstkonference.
De udnævnte repræsentanter fra de respektive lande i alfabetisk rækkefølge
er følgende:
ARGENTINA
Delegerede: Oscar Ivanissevich, ambassadør i De forenede Stater;
formand. Jose Manuel Moneta, legationsråd. Orlogskaptajn Guillermo
Brown, marineattache i Washington. Pedro H. Bruno Videla.
-Rådgiver: Martin Luis Drago,- den argentinske ambassade i
Washington.
AUSTRALIEN
Delegeret: Francis F. Anderson, direktør for fiskeriafdelingen
Læs alt
under ministeriet for handel og landbrug.
Medlem: Cedric G. Setter, embedsmand i fiskeriafdelingen under
ministeriet for handel og landbrug.
BRASILIEN
Delegeret: Paulo Froes da Cruz, landbrugsattache ved den
brasilianske ambassade i Washington.
CANADA
Delegerede: H.H. Wrong, ambassadør i De forenede Stater;
formand .
-H.A. Scott,-handelsrådgiver ved den canadiske ambassade i
Washington.
Tekniske rådgivere: J.A. Rodd, fiskeriministeriet. J.R.
Dymond,
Canadas fiskeriundersøgelser.
CHILE
Delegeret: Agustin R. Edwards.
DANMARK
Delegeret: Peter Friedrich Erichsen, fiskerikonsulent i
ministeriet
for landbrug og fiskeri; formand.
Rådgiver: G. Mortensen, Trangisvaag, Færøerne.
FRANKRIG
-Delegerede: Armand Anziani,- underdirektør i den økonomiske
forvaltning under ministeriet for franske oversøiske territorier;
formand. Jean Joseph Le Gall, direktør for det videnskabelige og
tekniske bureau for havfiskeri. Paul Budger, underdirektør ved
naturhistorisk museum. Francis Lacoste, befuldmægtiget minister,
den franske ambassade i Washington. Henri Claudel, attache ved den
franske ambassade i Washington.
ISLAND
Obervatør: Olafur Bjørnsson, sekretær ved det islandske
gesandtskab
i Washington.
IRLAND
Observatør: Thomas V. Commins, handelsattache ved det irske
gesandtskab i Washington.
HOLLAND
Delegerede: D.J. van Dijk, chef for fiskeriafdelingen under
ministeriet for landbrug, fiskeri og forsyning; formand. H.S.
Drost, fiskeriinspektør. G.G.H. von Felde, fuldmægtig ved den
hollandske hvalfangst-korporation.
NEW ZEALAND
Delegeret: Guy Richardson Powles, første sekretær ved det new
zealandske gesandtskab i Washington.
Medlem: Roger Hawthorne, det new zealandske gesandtskab i
Washington.
NORGE
Delegerede: Birger Bergersen, befuldmægtiget norsk minister i
Sverige.-Knut Lykke,- ambassaderåd ved den norske ambassade i
Washington. Hans Thomas Knudtzon, kontorchef i handelsministeriet.
Valentin Voss, højesteretssagfører. Johan T. Ruud, professor ved
universitetet i Oslo.
Rådgivere: H. Winge Sørensen, direktør. Ingvald Haugen,
medlem af
det norske storting. Sekretær: Harald B. Paulsen, direktør.
PERU
Delegeret: Kontreadmiral Carlos Rotalde, den peruvianske
marine.
Rådgiver: Kaptajn Guillermo Tirado , den peruvianske
marine.
PORTUGAL
Observatør: Kaptajnløjtnant Jeronimo Henriques Jorge,
marineattache ved den portugisiske ambassade i Washington.
SVERIGE
Observatører: Leif de Belfrage, handelsråd ved det svenske
gesandtskab i Washington. Axel Hemmar, medlem af Svensk Advokat
Sammenslutning. Eric de Virgin, attache ved det svenske gesandtskab
i Washington.
DEN SYDAFRIKANSKE UNION
Observatør: Jacob Smit, embedsmand ved den sydafrikanske unions
regerings forsyningskontor.
DE SOCIALISTISKE SOVJETREPUBLIKKERS UNION
Delegerede: Alexander S. Bogdanov, direktør for
forskningsinstituttet for fiskeri og oceanografi under Sovjetunionens
fiskeriministerium;- formand.- Eugine I. Nikishin, Sovjetunionens
fiskeriministerium. Vladimir A. Tverianovich, Sovjetunionens
fiskeriministerium.
Tolk: Galina F. Tsibulskaya.
DET FORENEDE KONGERIGE
Delegerede: A.T.A. Dobson, ministeriet for landbrug og fiskeri,
formand. J. Thomson, ministeriet for landbrug og fiskeri. N.A.
Mackintosh,¬sk direktør for udvalget for forskning og opdagelser. E.
Sykes, ministeriet for Dominions. E. Melville, koloniministeriet.
F.V. Cross, transportministeriet. M.I. Hutton,
levnedsmiddelministeriet. S.J. Knowles,¬sk
levnedsmiddelministeriet. W. Templeman, repræsentant for
Newfoundlands regeringskommission. R.S.B. Best, den britiske
ambassade i Washington.- A.F. Geolot,- den britiske ambassade i
Washington.
Rådgiver: Kaptajn H.K. Salvesen .
DE FORENEDE STATER
Delegerede: Remington Kellogg, bestyrer for Det smithsonske
Instituts afdeling for pattedyr; formand. Ira N. Gabrielsen,
konsulent i afdelingen for fisk og anden fauna under
indenrigsministeriet. William E.S. Flory, fungerende kontorchef i
udenrigsministeriets afdeling for internationale hjælpekilder.
Rådgivere: H.J. Deason, chef for kontoret for udenlandske
anliggender i afdelingen for fisk og anden fauna under
indenrigsministeriet. L. Wendell Hayes, sagkyndig i afdelingen for
international organisation under udenrigsministeriet. Charles E.
Lund,- chef for fødevarekontoret, vareafdelingen, i kontoret for
international handel under handelsministeriet. Kaptajn Harold C.
Moore, leder af samarbejdet i indenrigske og internationale
anliggender, De forenede Staters kystbevogtning. Fred J. Rossiter,
fungerende sekretær, udvalget for fedt, olie og frø under det
internationale nødlevnedsmiddelråd, landbrugsministeriet.
Administrerende assistent: Edward Castleman, afdelingsassistent,
afdelingen for internationale hjælpekilder, udenrigsministeriet.
Konferencen samledes i Washington den 20. november 1946 under midlertidigt
forsæde af Remington Kellogg, formand for Amerikas forenede Staters
delegation.
Ved åbningsmødet vedtog man enstemmigt et forslag om at sende
embedsmændene i sekretariatet for De forenede Nationers levnedsmiddel- og
landbrugsorganisation en indbydelse til at overvære konference- og
udvalgsmøderne som observatører. Konferencen godkendte efter anbefaling af
legitimationsudvalget de af organisationen hertil udpegede embedsmænd, D.B.
Finn, Harry Winsor og H. V. Knight.
Med samtykke af Amerikas forenede Staters præsident blev Clarke L.
Willard, fungerende chef for afdelingen for internationale konferencer under
De forenede Staters udenrigsministerium, udpeget til generalsekretær for
konferencen, og Donald J. Chaney, chef for afdelingen for vildt og anden
fauna under De forenede Staters indenrigsministerium, udpeget til
konferencens tekniske sekretær.
Remington Kellogg, formand for Amerikas forenede Staters delegation, blev
på det andet møde, der afholdtes den 20. november 1946, valgt til fast
formand for konferencen, medens Ira N. Gabrielson, medlem af Amerikas
forenede Staters delegation, på samme møde valgtes til konferencens
viceformand.
De almindelige udvalg, der blev nedsat i henhold til den på åbningsmødet
foreløbigt godkendte forretningsorden, besattes således af den midlertidige
formand:
LEGITIMATIONSUDVALGET
-G.R. Powles (New Zealand) - formand. A.R. Edwards (Chile). P.F.
Erichsen (Danmark). Frances E. Pringle - sekretær.
UDVALGET FOR INDSTILLING
A.T.A. Dobson (Det forenede Kongerige) - formand. Olafur Bjørnsson
(Island). Birger Bergersen (Norge). William L. Breese - sekretær.
Formanden nedsatte følgende tekniske udvalg:
UDVALGET TIL BEHANDLING AF DET HOLLANDSKE FORSLAG
A.T.A. Dobson (Det forenede Kongerige) - formand. Francis F.
Anderson (Australien). D.J. van Dijk (Holland). Hans T. Knudtzon
(Norge). William E.S. Flory (De forenede Stater). Donald J. Chaney -
sekretær.
UDVALGET FOR UDARBEJDELSE AF UDKAST TIL EN KONVENTION
-J. Thomson (Det forenede Kongerige) - formand. A.R. Edwards (Chile).
Armand Anziani (Frankrig). Paul Budker (Frankrig). Jean J. Le Gall
(Frankrig). D.J. van Dijk (Holland). G.R. Powles (New Zealand). Knut
Lykke (Norge). Hans T. Knudtzon (Norge). Valentin Voss (Norge).
R.S.B. Best (Det forenede Kongerige). William E.S. Flory (De forenede
Stater). H.J. Deason (De forenede Stater). Charles I. Bevans og W.R.
Vallence - sekretærer.
UDVALGET FOR STRAFFE- OG KONFISKATIONSBESTEMMELSER
P.F. Erichsen (Danmark) - formand. Jose M. Moneta (Argentina). H.S.
Drost (Holland). G.G.H. von Felde (Holland). Hans T. Knudtzon
(Norge). A.S. Bogdanov (Sovjetunionen). V.A. Tverianovich
(Sovjetunionen). J. Thomson (Det forenede Kongerige). F.V. Cross (Det
forenede Kongerige). Kaptajn H.K. Salvesen (Det forenede Kongerige).
Ira N. Gabrielson (De forenede Stater). William E.S. Flory (De
forenede Stater). Kaptajn Harold C. Moore (De forenede Stater). W.R.
Vallance - sekretær.
UDVALGET FOR BIOLOGISKE OPLYSNINGER
N.A. Mackintosh (Det forenede Kongerige) - formand. Pedro H. Bruno
Videla (Argentina). Francis F. Anderson (Australien). Cedric G.
Setter (Australien). A.R. Edwards (Chile). P.F. Erichsen (Danmark).
Paul Budker (Frankrig). Jean J. Le Gall (Frankrig). G.R. Powles (New
Zealand). H.S. Drost (Holland). Birger Bergersen (Norge). Johan T.
Ruud (Norge). A.S. Bogdanov (Sovjetunionen). V.A. Tverianovich
(Sovjetunionen). A.T.A. Dobson (Det forenede Kongerige). Kaptajn H.K.
Salvesen (Det forenede Kongerige). Remington Kellogg (De forenede
Stater). Mary F. Shreve - sekretær.
UDVALGET FOR LØNNING AF SKYTTER
-D.J. van Dijk (Holland) - formand. Francis F. Anderson (Australien).
P.F. Erichsen (Danmark). G.G.H. von Felde (Holland). Hans T. Knudtzon
(Norge). Ingvald Haugen (Norge). V.A. Tverianovich (Sovjetunionen).
W. Templeman (Det forenede Kongerige). Kaptajn H.K. Salvesen (Det
forenede Kongerige). William E.S. Flory (De forenede Stater. Kaptajn
Harold C. Moore (De forenede Stater). Mary F. Shreve - sekretær.
UDVALGET FOR OPRETTELSE AF EN HVALFANGSTKOMMISSION
A.T.A. Dobson (Det forenede Kongerige) - formand. Francis F.
Anderson (Australien). Harry A. Scott (Canada). J.A. Rodd (Canada).
P.F. Erichsen (Danmark). Armand Anziani (Frankrig). Jean J. Le Gall
(Frankrig). D.J. van Dijk (Holland). G.R. Powles (New Zealand). Knut
Lykke (Norge). Ingvald Haugen (Norge). A.S. Bogdanov (Sovjetunionen).
E.I. Nikishin (Sovjetunionen). V.A. Tverianovich (Sovjetunionen).
A.F. Geolot (Det forenede Kongerige). William E.S. Flory (De forenede
Stater). L. Wendell Hayes (De forenede Stater). W.R. Vallence -
sekretær.
UDVALGET FOR BENYTTELSE AF VIDENSKABELIGE NAVNE
Johan T. Ruud (Norge) - formand. Paul Budker (Frankrig). Jean J. Le
Gall (Frankrig). V.A. Tverianovich (Sovjetunionen). N.A. Mackintosh
(Det forenede Kongerige). Remington Kellogg (De forenede Stater).
Mary F. Shreve - sekretær.
UDVALGET FOR FLYDENDE KOGERIER INDEN FOR SØTERRITORIET
A.T.A. Dobson (Det forenede Kongerige) - formand. Francis F.
Anderson (Australien). A.R. Edwards (Chile). P.F. Erichsen (Danmark).
Armand Anziani (Frankrig). Paul Budker (Frankrig). Jean J. Le Gall
(Frankrig). Johan T. Ruud (Norge). Admiral Carlos Rotalde (Peru).
A.S. Bogdanov (Sovjetunionen). V.A. Tverianovich (Sovjetunionen).
N.A. Mackintosh (Det forenede Kongerige). H.J. Deason (De forenede
Stater). W.R. Vallence - sekretær.
Det afsluttende møde blev afholdt den 2. december 1946.
Som resultat af konferencens forhandlinger blev følgende dokumenter
formuleret og fremlagt til underskrift den 2. december 1946, således at
undertegnelse kunne finde sted inden for de næste 14 dage:
International konvention angående regulering af hvalfangst.
Protokol angående regulering af hvalfangst (herefter kaldet henholdsvis
konventionen og protokollen).
Følgende resolutioner og indstillinger blev vedtaget:
I. Den internationale hvalfangstkonference BESLUTTER: 1) At udtrykke sin
tak til præsidenten for Amerikas forenede Stater, Harry S. Truman, for hans
initiativ til sammenkaldelse og forberedelse af nærværende konference; 2) At
udtrykke sin dybe påskønnelse overfor formanden, Remington Kellogg, for den
beundringsværdige måde, hvorpå han har ledet konferencen; 3) At udtrykke sin
påskønnelse over for sekretariatets embedsmænd og personale for deres
utrættelige hjælpsomhed og flittige bestræbelser for at bidrage til opnåelse
af konferencens mål.
II. Den internationale hvalfangstkonference BESLUTTER:
At regeringen i Amerikas forenede Stater skal være bemyndiget til at
offentliggøre konferencens slutprotokol, konventionen og protokollen, samt
til yderligere at stille til rådighed for offentliggørelse sådanne dokumenter
i forbindelse med konferencens arbejde, som efter dens skøn måtte anses for
at være af interesse for offentligheden.
III. Den internationale hvalfangstkonference BESLUTTER:
At alle signatarmagter skal henlede alle deres inspektørers og de i deres
jurisdiktion arbejdende hvalfangstselskabers opmærksomhed på tidligere
tilfælde af fangst af bardehvaler i fredningstiden under påskud af at
fremskaffe fendere til brug ved hvalfangeres indtagning af forsyninger.
Konferencen ønsker at fremhæve, at denne fremgangsmåde er en overtrædelse af
stk. 7 i de til konventionen knyttede vedtægter og anbefaler, at der, såfremt
det inden eller efter hvalfangstsæsonens afslutning viser sig ønskeligt at
sende hvalfangerskibe ud på lange afstande på det åbne hav, træffes passende
forholdsregler til indtagning af forsyninger uden anvendelse af kroppe af
bardehvaler.
IV. Den internationale hvalfangstkonference FORESLÅR:
At den til nærværende slutprotokol føjede fortegnelse over hvalbenævnelser
godkendes som vejledning af de på konferencen repræsenterede regeringer.
V. Den internationale hvalfangstkonference FORESLÅR:
At den internationale hvalfangstkommission, hvorom der er truffet
bestemmelse i konventionens artikel III (herefter kaldet kommissionen), efter
at have overvejet tilgængelige biologiske og andre oplysninger, skal gennemgå
forbudet mod brug af flydende hvalkogerier eller dertil knyttede hvalfangere
til fangst af pukkelhvaler i farvandet syd for 40 grader sydlig bredde samt
overveje ønskeligheden af enten forbudets ophævelse efter 1948-49 sæsonen og
den sydlige vintersæson i 1949 eller alternativt en begrænsning i antallet af
pukkelhvaler, der må fanges i de antarktiske og de tropiske områder.
IV. Den internationale hvalfangstkonference FORESLÅR:
At kommissionen stadig skal have opmærksomheden henvendt på spørgsmålet om
grænserne for den antarktiske hvalfangstsæson samt på det antal
blåhvalenheder - således som defineret i vedtægternes stk. 8 (b) - som det
maksimalt tillades at fange i løbet af sæsonen.
VII. Den internationale hvalfangstkonference ER AF DEN OPFATTELSE:
At de i vedtægternes stk. 17 foreskrevne betingelser med hensyn til
benyttelsen af flydende hvalkogerier inden for de kontraherende regeringers
søterritorier skal overvåges af kommissionen, således at det sikres, at disse
operationer ledes på økonomisk basis.
VIII. Den internationale hvalfangstkonference FORESLÅR:
At der, når fyldestgørende oplysning foreligger med hensyn til træk og
sæsoner på steder, hvor landstationer opretholdes og er i drift, foreskrives
bestemte årlige perioder for hvalfangst i stedet for den i vedtægternes stk.
10 omhandlede regulering. Det er konferencens synspunkt, at kommissionen skal
bestræbe sig for på det tidligst mulige tidspunkt at fremskaffe
videnskabelige oplysninger til brug som grundlag for foreskrivelse af
bestemte sæsoner, i hvilke det inden for de forskellige områder skal være
tilladt landstationer at være i drift.
IX. Efter anmodning fra den sovjetrussiske delegation er følgende
erklæringer medtaget:
1. På grund af uforudsete omstændigheder vil det
sovjetrussiske flydende hvalkogeri ikke være i stand til at nå frem til
hvalfangstpladserne ved begyndelsen af 1946-47 sæsonen i farvandet syd for 40
grader sydlig bredde. Den sovjetrussiske delegation anmoder derfor om, at
dette skib får tilladelse til at være i drift med fuld bemanding af fangere i
en uafbrudt periode af 4 måneder regnet fra den dato, hvorpå det er i stand
til at påbegynde fangsten i dette område. Det bemærkes, at en tilsvarende
tilladelse blev givet andre regeringer i sæsonen 1945-46.
2. Endvidere anmoder den sovjetrussiske delegation om,
at det flydende hvalkogeri får tilladelse til at være i drift på dette område
i 4 måneders perioden i sæsonen 1946-47 uden hensyn til fangstbegrænsningen
på 16.000 blåhvalenheder.
Konferencen støtter disse anmodninger og anser dem for berettigede under
hensyn til de særlige omstændigheder. Dog skal konferencens støtte af disse
anmodninger ikke betragtes som præcedens for fremtidige sæsoner.
X. Den internationale hvalfangstkonference STØTTER: og anser for
berettiget anmodningen fra den sovjetrussiske delegation om, at fangsten af
gråhvaler i Beringshavet og det chukotske hav bør være tilladt, når kødet og
produkterne af sådanne hvaler udelukkende Korjaksk-områderne.
XI. Den internationale hvalfangstkonference ANERKENDER:
Ønskeligheden af at opnå størst mulig ensartethed blandt de forskellige
kontraherende regeringer med hensyn til arten og strengheden af straffe for
overtrædelse af konventionen, der pålægges personer eller skibe, der arbejder
under deres jurisdiktion. Den erkender, at det, selv under den gunstigste
ledelse og med de mest samvittighedsfulde og erfarne skytter og mandskab, er
uundgåeligt, at nogle hvaler bliver fanget ulovligt, og at en vis margin
derfor må tages i betragtning ved fastsættelsen af straffe for sådanne
uundgåelige handlinger. Det er muligt, at forskellighederne i de
kontraherende regeringers lovmæssige og administrative forhold vil forhindre
vedtagelse af et ensartet straffesystem, men e indfødtes lokale forbrug i
Chukotsk- og Korjaksk-områderne.det er konferencens synspunkt, at det er
ønskeligt, at regeringerne fastsætter en straf, der er tilstrækkelig streng
til at hemme ulovligt drab eller fangst af hvaler.
Konferencen foreslår derfor, at kommissionen gennemgår de rapporter
angående overtrædelser, der modtages i henhold til bestemmelserne i
konventionens artikel IX, stk. 4, for, som forudsat i Konventionens artikel
VI, at fremkomme med indstillinger til regeringerne med det formål at opnå
den størst mulige ensartethed i de straffe, der pålægges for overtrædelse af
konventionen.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF underskriver følgende repræsentanter denne
slutprotokol.
UDFÆRDIGET i Washington den 2. december 1946 på engelsk Det originale
eksemplar skal deponeres i Amerikas forenede Staters regeringsarkiver.
Regeringen i Amerikas forenede Stater skal tilstille de øvrige på konferencen
repræsenterede regeringer bekræftede afskrifter af slutprotokollen.
For Argentina: O. Ivanissevich, J.M. Moneta, G. Brown, Pedro H.
Bruno Videla.
For Australien: F.F. Anderson, C.G. Setter.
For Brasilien: Paulo da Cruz
For Canada: H.A. Scott, J.A. Rodd.
For Chile: Augistin Edwards .
For Danmark: P.F. Erichsen.
For Frankrig: Francis Lacoste, Henri Claudel.
For Holland: F.J. can Dijk, H.S. Drost, G.G.H. von Felde .
For New Zealand: G.R. Powles, Roger Hawthorne.
For Norger: Birger Bergersen, Knut Lykke, H.Th. Knudtzon, Valentin
Voss, Johan T. Ruud, H. Winge Sørensen, Ingvald Haugen.
For Peru: C. Rotalde.
For De socialistiske Sovjetrepublikkers Union: E.I. Nikishin, A.S.
Bogdanov, V.A. Tverianovich.
For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland: A.T.A.
Dobson, John Thomson, N.A. Mackintosh, F.V. Cross, S.J. Knowles, M.I.
Hutton, R. Best, A.F. Geolot.-
For Amerikas forenede Stater: Remington Kellogg, Ira N. Gabrielson,
William E.S. Flory, Hilary J. Deason, Harold C. Moore, L. Wendell
Hayes.
Observatører:
For Island: Olafur Bjørnsson.
For Irland: Th. V. Commins .
For Portugal: Jeronimo Henriques Jorge.
For Sverige: Leif Belfrage, Eric Virgin.
For Den sydafrikanske Union: J. Smit, Clarke L. Willard -
-Generalsekretær.
Annex
Nomenclature of Whales
Bilag
Fortegnelse over hvalbenævnelser Nomenclature of Whales. - Fortegnelse
over hvalbenævnelser. -
Scientific English French
Videnskabelig betegnelse Engelsk Fransk
Balaenidae
(Right Whales)
Balaena mysticetus Linnaeus Greenland Whale Baleine franche
Right Whale Baleine du Groenland
Bowhead
Arctic Whale
Great Polar Whale
Eubalaena glacialis Right Whale Baleine de Biscaye
Bonnaterre Biscayan Right Whale
Eubalaena japonica North Atlantic Right
Lacepede Whale
Eubalaena australis Nordcaper
Desmoulins North Cape Whale
Scrag Whale
Black whale
Black Right Whale
Southern Right Whale
Neobalaena marginata Gray Pigmy Right Whale Baleine franche naine
Balaenopteridae
(Furrow-throated Whales)
Megaptera nodosa Hump Whale Megaptere Jubarte
Bonnaterre Humpbacked Whale
Megaptera Novae Humpback
angliae Borowski Hunchbacked Whale
Bunch
Balaenoptera (Sibbaldus) Sibbald's Rorqual Baleine bleue
muscoulus Linnaeus Blue Whale Rorqual bleu
Sulphur Bottom
Great Northern Rorqual
Balaenoptera physalus Fin Whale Rorqual commun
Linnaeus Finner
Commom Finback
Herring Whale
Razorback
Common Rorqual
Balaenoptera borealis Sei Whale Rorqual de Rudolf
Lesson Pollack Whale
Coalfish Whale
Rudolphi's Rorqual
Balaenoptera Brydei olsen Bryde's Whale Baleine de Bryde
Sei Whale
Balaenoptera acutorostrata Lesser Rorqual-Mink Petit Rorqual
Lacepede Little piked Whale
Pike-headed Whale
Rhachianectidae
Rhachianectes glaucus Cope Gray Whale Baleine grise
Gray Back
California Grey Whale
Pacific Grey Whale
Devil Fish
Hard Head
Mussel Digger
Rip Sack
Ziphiidae
Hyperoodon ampullatus Bottlenose (Arctic)
Hyperoodon planifrons Bottlenose (Antarctic)
Scientific Netherlands Russian
Videnskabelig Betegnelse Hollandsk Russisk
Balaenidae
(Right Whales)
Balaena mysticetus Linnaeus Groenland Walvisch Grenlandski kit
Eubalaena glacialis Noordkaper Nastoiashchii kit
Eubaleana japonica Severo-Atlanticheskii
Lacepede Nastoiashchii kit
Neobalaena marginata Gray Dwerg Walvisch
Megaptera nodosa Bultrug Gorbatyi kit
Bonnaterre Gorbach
Balaenoptera (Sibbaldus) Blauwe Vinvisch Sinii kit
musculus Linnaeus Bluval
Balaenoptera physalus Gewone Vinvisch Seldianoi kit
Linnaeus Finval
Balaenoptera borealis Noordsche Seival
Lesson Vinvisch
Balaenoptera Brydei olsen Bryde Vinvisch
Balaenoptera acutorostrata Dwerg vinfisch Malyi polosatik
Lacepede kit zalivov
Rhachianectes glaucus Cope Gryze Walvisch Seryi kit
Physeter Catodon Linneaeus Potvisch Kashalot
Hyperoodon ampullatus Snavel Potvisch Butylkonos
Scientific Scandinavian Spanish
Videnskabelig Betegnelse Skandinavisk Spansk
Balaena mysticetus Linnaeus Grønlandshval (N) Cabeza arqueada
Sletbak (N)
Nordhval (D)
Gronlandsval (S)
Nordval (S)
Eubalaena glacialis Rethval (DN) Ballena franca
Bonnaterre Nordkaper (N)
Eunalaena japonica Biscayerhval
Lacepede Nordkapara(S)
Eubalaena australis Biscayeval (S)
Neobalaena marginata Gray Enana
Megaptera nodosa Knolhval (N) Jorobada
Bonnaterre Pukkelhval (D)
Megaptera Novae Knolval (S)
angliae Borowski Puckelval (S)
Balaenoptera (Sibbaldus) Blåhval (DN Ballena Azul
musculuc Linnaeus Blåval (S)
Balaenoptera physalus Finhval (DN) Ballena de aleta
Linnaeus Rørhval (D)
Sillval (S)
Balaenoptera borealis Sejhval (DN) Ballena Boba
Lesson Sejval (S)
Balaenoptera Brydei olsen Brydehval (N) Ballena Brydea
Balaenoptera acutorostrata Minke (N) Ballena pequena
Lacepede Vågehval (DN)
Vikval (S)
Rhachianectes glaucus Cope Gråhval (N) Ballena gris
Gråval (S)
Physeter Catodon Linnaeus Kaskelot (DNS) Cachalote
Spermacetival (S)
Spermhval (N)
Pottval (S)
Hyperoodon ampullatus Nabbval (S) Hocico de botella
Hyperoodon planifrons Bottlenose (N)
D-Danish-Dansk
N-Norwegian-Norsk
S-Swedish-Svensk
TILLÆG
På foranledning af den på konferencen stedfundne drøftelse af visse
spørgsmål foreslog den hollandske delegerede konferencen at tilføje
slutprotokollen en resolution med følgende ordlyd:
»Konferencen foreslår, at de på konferencen repræsenterede
regeringer, for at bevare og udvikle hvalbestanden, afholder sig fra at
træffe foranstaltninger, der kunne forhindre noget land, der tilslutter sig
principperne i de internationale hvalfangstoverenskomster, i at ratificere
eller tiltræde de internationale bestemmelser til bevarelse af
bestanden.«
Denne resolution blev imidlertid forkastet med ni stemmer mod tre, idet
nogle delegerede var uenige i resolutionens indhold, medens andre mente, at
den rummede mulighed for fortolkninger, der lå uden for konferencens felt.
Efter den hollandske delegeredes udtrykkelige anmodning er disse
kendsgerninger blevet optaget i nærværende tillæg til slutprotokollen.
INTERNATIONAL KONVENTION ANGÅENDE REGULERING AF HVALFANGST
De regeringer, hvis behørigt bemyndigede repræsentanter har underskrævet
nærværende konvention, og
som erkender den interesse verdens nationer har i, at den store
naturrigdom, som hvalbestanden repræsenterer, bevares for fremtidige
generationer,
som tager i betragtning, at hvalfangstens historie viser, at der er sket
overfiskning af det ene område efter det andet, og af den ene hvalart efter
den anden i en sådan grad, at det er af afgørende betydning at beskytte alle
hvalarter mod yderligere overfiskning,
som erkender, at hvalbestanden vil kunne forøges naturligt, hvis
hvalfangsten bliver passende reguleret, og at en forøgelse af hvalbestandens
størrelse vil muliggøre en forøgelse af det antal hvaler, der vil kunne
fanges uden at bringe denne naturrigdom i fare,
som erkender, at det er i almenhedens interesse at opnå den optimale
størrelse af hvalbestanden så hurtigt som muligt, uden at der derved
forvoldes omfattende skader af økonomisk og ernæringsmæssig karakter,
som erkender, at hvalfangstoperationerne, inden man når frem til dette
mål, bør begrænses til de arter, der bedst tåler udnyttelse, for derved at
give visse hvalarter, der nu findes i fåtal, tid til genoprettelse af
bestanden,
som ønsker at etablere en ordning til international regulering af
hvalfangsten for at sikre en passende og effektiv bevaring og udvikling af
hvalbestanden på grundlag af de principper, der er indeholdt i den
internationale overenskomst til regulering af hvalfangst, underskrevet i
London den 8. juni 1937, og i protokollerne til denne overenskomst,
underskrevet i London den 24. juni 1938 og den 26. november 1945, og
som har bestemt til til at afslutte en konvention med det formål at sikre
en passende bevaring af hvalbestanden og derved muliggøre en rolig udvikling
af hvalindustrien,
er blevet enige om følgende:
Artikel I.
1. Nærværende konvention omfatter tillige de til denne
knyttede vedtægter, der udgør en integrerende del af konventionen. Alle
henvisninger til »konventionen« skal forstås som omfattende de
omtalte vedtægter, enten i deres nuværende form eller som de måtte blive
ændret i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel V.
2. Nærværende konvention kommer til anvendelse på
flydende hvalkogerier, landstationer og hvalfangere under de kontraherende
regeringers jurisdiktion og på alle have, hvor der drives hvalfangst af
sådanne flydende hvalkogerier, landstationer og hvalfangere.
Artikel II.
1. Flydende hvalkogeri': Et fartøj, i eller ved
hvilket hvaler helt eller delvis bliver behandlet.
2. landstation': En fabrik på land, hvor hvaler helt
eller delvis bliver behandlet.
3. Hvalfanger': Et fartøj, der bruges til jagt, fangst
og bugsering af hvaler samt til at fastholde eller holde udkig efter hvaler.
4. Kontraherende regering': Enhver regering, der har
deponeret ratifikationsdokumentet eller givet meddelelse om tiltrædelse af
nærværende konvention.
Artikel III.
1. De kontraherende regeringer er enige om at nedsætte
en international hvalfangstkommission, herefter kaldet kommissionen, der skal
sammensættes af eet medlem fra hver af de kontraherende regeringer. Hvert
medlem har een stemme og kan være ledsaget af en eller flere eksperter og
rådgivere.
2. Kommissionen vælger blandt sine medlemmer en
formand og en næstformand, og den fastsætter selv sin forretningsorden.
Kommissionens beslutninger vedtages ved simpelt flertal blandt de
stemmeafgivende medlemmer, idet der dog udkræves 3/4's majoritet blandt de
stemmeafgivende medlemmer til foranstaltninger i henhold til artikel V.
Forretningsordenen kan indeholde bestemmelse om, at beslutninger kan træffes
på anden måde end på kommissionens møder.
3. Kommissionen kan selv udpege sin sekretær og sit
personale.
4. Kommissionen kan blandt sine medlemmer og eksperter
eller rådgivere nedsætte sådanne udvalg, som den måtte anse for ønskelige til
at gennemføre sådanne opgaver, som den måtte legalisere.
5. Udgifterne til et kommissionsmedlem, dennes
eksperter og rådgivere fastsættes og betales af vedkommendes egen regering.
6. De kontraherende regeringer, der erkender, at
særlige institutioner, tilknyttet De forenede Nationer, vil være
interesserede i spørgsmålet om bevarelsen og udviklingen af hvalfangsten samt
de derved fremskaffede produkter, vil, for at undgå dobbelt administration,
inden 2 år efter denne konventions ikrafttræden, optage indbyrdes
forhandlinger for at bestemme, om kommissionen skal bringes inden for
rammerne af en særlig institution under De forenede Nationer.
7. I mellemtiden skal regeringen i Det forenede
Kongerige Storbritannien og Nordirland, i samråd med de andre kontraherende
regeringer, arrangere og indkalde til kommissionens første møde, ligesom den
skal tage initiativet til de ovenfor i stk. 6 omhandlede forhandlinger.
8. Efterfølgende møder i kommissionen indkaldes efter
kommissionens bestemmelse.
Artikel IV.
1. Kommissionen kan enten i samarbejde med eller
gennem selvstændige institutioner under de kontraherende regeringer eller
gennem andre offentlige eller private institutioner, virksomheder eller
organisationer, eller selvstændigt
a) tilskynde, foreslå eller, om nødvendigt, organisere studier og
undersøgelser angående hvaler og hvalfangst,
b) samle og analysere statistiske oplysninger vedrørende hvalbestandens
tilstand og udvikling og hvalfangstvirksomhedernes indvirkning derpå,
c) studere, vurdere og udbrede oplysninger angående metoder til at bevare
og forøge hvalbestandens størrelse.
2. Kommissionen skal sørge for offentliggørelse af
rapporter om dens virksomhed, og den kan selvstændigt eller i samarbejde med
det internationale bureau for hvalfangststatistik i Sandefjord i Norge og
andre organisationer og institutioner offentliggøre dertil egnede rapporter,
såvel som statistiske, videnskabelige og andre oplysninger af betydning med
hensyn til hvaler og hvalfangst.
Artikel V.
1. Kommissionen kan med henblik på bevarelse og
udnyttelse af hvalbestanden til enhver tid ændre bestemmelserne i vedtægterne
ved fastsættelse af (a) fredede og ikke fredede arter, (b) jagt- og
fredningstider, (c) frie og fredede farvande, herunder angivelse af
tilflugtssteder, (d) mindstemål for hver enkelt art, (e) perioder og metoder
for hvalfangst samt intensiteten af denne, herunder den tilladte
maksimalfangst i hver enkelt sæson, (f) former og specifikationer af
redskaber, apparater og indretninger, som må benyttes, (g) målemetoder og (h)
fangstmeldinger og andre statistiske og biologiske indberetninger.
2. Disse ændringer af vedtægterne (a) skal være
sådanne, der er nødvendige for at nå frem til konventionens mål og hensigter,
og som har til formål at sørge for bevarelse, udvikling og fuld udnyttelse af
hvalbestanden, (b) skal være baseret på videnskabelige resultater, (c) må
ikke indeholde begrænsninger i antallet eller nationaliteten af flydende
hvalkogerier eller landstationer og heller ikke tildele særlige kvota til
noget flydende hvalkogeri eller nogen landstation eller til nogen gruppe af
flydende hvalkogerier eller landstationer, og (d) skal tage hensyn til
interesserne hos forbrugerne af hvalprodukter og hos hvalindustrien.
3. Enhver sådan ændring skal, for såvidt angår de
kontraherende regeringer, træde i kraft 90 dage efter kommissionens
anmeldelse af ændringen overfor de enkelte kontraherende regeringer, men (a)
hvis en hvilken som helst regering inden udløbet af denne 90-dages periode
over for kommissionen rejser indsigelse imod ændringer, skal ændringen ikke
træde i kraft med hensyn til nogen af regeringerne førend udløbet af en
periode på yderligere 90 dage; (b) dernæst kan enhver af de andre
kontraherende regeringer rejse indsigelse mod ændringen på et hvilket som
helst tidspunkt inden udløbet af den anden 90-dages periode eller inden 30
dage fra datoen for modtagelsen af den sidste indsigelse, der modtages i den
anden 90-dages periode, hvilken dato der end måtte være den seneste, og (c)
derefter skal ændringen træde i kraft, for såvidt angår de af de
kontraherende regeringer, der ikke har rejst indsigelse, medens den ikke skal
træde i kraft, for såvidt angår en regering, der har rejst indsigelse,
forinden indsigelsen er tilbagekaldt. Kommissionen skal straks efter
modtagelsen af hver enkelt indsigelse og tilbagekaldelse underrette enhver af
de kontraherende regeringer herom, og enhver af de kontraherende regeringer
skal anerkende modtagelsen af alle meddelelser om ændringer, indsigelser og
tilbagekaldelser.
4. Ingen ændringer skal træde i kraft før 1. juli
1949.
Artikel VII
De kontraherende regeringer skal drage omsorg for, at der til det
internationale bureau for hvalfangststatistik i Sandefjord i Norge eller til
et sådant andet bureau, som kommissionen måtte udpege, omgående og i den af
kommissionen foreskrevne form eftersendes de meddelelser samt statistiske og
andre oplysninger, der kræves i henhold til konventionen.
Artikel VIII
1. Uanset bestemmelserne i nærværende konvention kan
enhver af de kontraherende regeringer give en hvilken som helst af sine
undersåtter særlig tilladelse til at dræbe, fange og behandle hvaler i
videnskabeligt øjemed med de begrænsninger i henseende til antal og på
sådanne andre betingelser, som vedkommende kontraherende regering måtte anse
for rimelige; drab, fangst og behandling af hvaler i overensstemmelse med
bestemmelserne i denne artikel omfattes ikke af nærværende konvention. Enhver
af de kontraherende regeringer skal straks afgive beretning til kommissionen
om alle sådanne givne særlige tilladelser. Enhver af de kontraherende
regeringer kan til enhver tid tilbagekalde alle sådanne særlige tilladelser,
som den har givet.
2. Alle hvaler, der fanges i henhold til disse særlige
tilladelser, skal såvidt muligt udnyttes, og udbyttet skal behandles i
overensstemmelse med de instruktioner, der er udstedt af den regering, der
har givet tilladelsen.
3. Enhver af de kontraherende regeringer skal til et
sådant organ, som måtte blive udpeget af kommissionen, såvidt muligt og med
mellemrum af ikke over et år oversende de til den pågældende regerings
rådighed værende videnskabelige oplysninger med hensyn til hvaler og
hvalfangst, herunder resultaterne af undersøgelser, foretaget i medfør af
denne artikels stk. 1 og til artikel IV.
4. Idet man erkender, at fortsat indsamling og
analysering af biologiske oplysninger, der står i forbindelse med de flydende
hvalkogeriers og landstationers drift, er uundværlige for en sund og
konstruktiv udøvelse af hvalfangsten, vil de kontraherende regeringer tage
alle mulige forholdsregler for at fremskaffe sådanne oplysninger.
Artikel IX.
1. Enhver af de kontraherende regeringer skal træffe
passende forholdsregler til sikring af overholdelse af bestemmelserne i
nærværende konvention og til afstraffelse af overtrædelser af nævnte
bestemmelser under virksomhed, der udøves af personer eller fartøjer under
den pågældende regerings jurisdiktion.
2. Der må ikke betales skytter og mandskab på
hvalfangere bonus eller andet vederlag, der er beregnet i forhold til
arbejdsresultat for hvaler, hvis fangst er forbudt i henhold til denne
konvention.
3. Krænkelser og overtrædelser af nærværende
konvention skal underkastes retsforfølgning af den regering, under hvis
jurisdiktion overtrædelsen er sket.
4. Enhver af de kontraherende regeringer skal til
kommissionen fremsende udførlige oplysninger om enhver overtrædelse af
konventionens bestemmelser, begået af personer eller fatøjer under den
pågældende regerings jurisdiktion, således som dette måtte blive indberettet
af dens inspektører. Disse oplysninger skal indeholde en beretning om de
forholdsregler, der er truffet i anledning af overtrædelsen, og om de herfor
pålagte straffe.
Artikel X.
1. Nærværende konvention skal ratificeres, og
ratifikationsdokumenterne skal deponeres hos regeringen i Amerikas forenede
Stater.
2. Enhver regering, som ikke har undertegnet
nærværende konvention, kan, efter at den er trådt i kraft, tiltræde
konventionen ved en skriftlig meddelelse herom til regeringen i Amerikas
forenede Stater.
3. Regeringen i Amerikas forenede Stater skal
underrette alle de øvrige signatarmagter og de tiltrædende regeringer om
samtlige deponerede ratifikationer og modtagne tiltrædelser.
4. Nærværende konvention træder i kraft, så snart
mindst 6 signatarmagter, herunder regeringerne i Holland, Norge, De
socialistiske Sovjetrepublikkers Union, Det forenede Kongerige Storbritannien
og Nordirland og Amerikas forenede Stater, har deponeret deres
ratifikationsdokumenter, for såvidt angår disse regeringer, medens den, for
såvidt angår regeringer, der senere ratificerer eller tiltræder konventionen,
skal træde i kraft ved deponeringen af vedkommende regerings
ratifikationsdokument eller efter modtagelsen af vedkommende regerings
meddelelse om tiltræden.
5. Vedtægternes bestemmelser træder ikke i kraft før
1. juli 1948. Ændringer i vedtægterne, der er vedtaget i medfør af artikel V,
træder ikke i kraft før 1. juli 1949.
Artikel XI.
Enhver af de kontraherende regeringer kan opsige nærværende konvention til
ophør den 30. juni i et hvilket som helst år ved før den 1. januar samme år
at give meddelelse herom til den regering, hvor ratifikations- og
tiltrædelsesdokumenterne er deponeret, opsige konventionen, således at
konventionen, for såvidt angår de regeringer, der afgiver sådan opsigelse,
ophører med at være i kraft den 30. juni samme år.
Nærværende konvention skal være forsynet med den dato, på hvilken den
fremlægges til underskrift, og skal blive fremlagt til underskrift i en
periode af 14 dage herefter.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil behørigt bemyndiget,
undertegnet nærværende konvention.
UDFÆRDIGET i Washington den 2. december 1946 på engelsk. Det originale
eksemplar skal deponeres i Amerikas forenede Staters regeringsarkiver.
Regeringen i Amerikas forenede Stater skal tilstille alle de øvrige
signatarmager og tiltrædende regeringer bekræftede afskrifter af
konventionen.
For Argentina:
O.Ivanissevich. Guillermo Brown. J.M. Moneta. Pedro H. Bruno
Videla.
For Australien:
F.F. Anderson.
For Brasilien:
Paulo da Cruz .
For Canada:
H.H. Wrong. H.A. Scott.
For Chile:
Augustin Edwards.
For Danmark:
P.F. Erichsen
For Frankrig:
-Francis Lacoste-
For Holland:
D.J. van Dijk.
For New Zealand:
G.R. Powles.
For Norge:
Birger Bergersen.
For Peru:
C. Rotalde.
For De socialistiske Sovjetrepublikkers Union:
-E.I. Nikishin. A.S. Bogdanov.-
For Det forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland:
A.T.A. Dobson. John Thomson.
For Amerikas forenede Stater:
Remington Kellogg. Ira N. Gabrielson. William E.S. Flory.
For Den sydafrikanske Union:
H.I. Andrews .
VEDTÆGTER
1. (a) På ethvert flydende hvalkogeri skal der være
ansat mindst 2 hvalfangstinspektører med det formål at opretholde inspektion
døgnet rundt. disse inspektører skal ansættes og lønnes af den regering, der
har jurisdiktion over det flydende hvalkogeri.
(b) Fyldestgørende inspektion skal opretholdes på hver landstation. De
tjenstgørende inspektører ved de omtalte landstationer skal ansættes og
lønnes af den regering, der har jurisdiktion over landstationen.
2. Det forbydes at fange eller dræbe gråhvaler eller
rethvaler, undtagen når kødet og produkterne af sådanne hvaler udelukkende
skal anvendes til de indfødtes forbrug.
3. Det forbydes at fange eller dræbe kalve og diende
hvaler samt hunhvaler der ledsages af kalve eller diende hvaler.
4. Det forbydes at benytte flydende hvalkogerier eller
dertil knyttede hvalfangere til fangst eller behandling af bardehvaler inden
for følgende områder:
(a) I farvandet norden for 66 grader nordlig bredde med undtagelse af
farvandet fra 150 grader østlig længde og østpå til 140 grader vestlig
længde, hvor fangst eller drab af bardehvaler fra flydende hvalkogerier eller
hvalfangere skal være tilladt mellem 66 grader og 72 grader nordlig bredde;
(b) i Atlanterhavet og tilgrænsende farvande norden for 40 grader sydlig
bredde;
(c) i Stillehavet og tilgrænsende farvande østen for 150 grader vestlig
længde mellem 40 grader sydlig bredde og 35 grader nordlig bredde;
(d) i Stillehavet og tilgrænsende farvande vesten for 150 grader vestlig
længde mellem 40 grader sydlig bredde og 20 grader nordlig bredde;
(e) i det indiske ocean og tilgrænsende farvande norden for 40 grader
sydlig bredde.
5. Det forbydes at benytte flydende hvalkogeri eller
dertil knyttede hvalfangere til fangst eller behandling af bardehvaler i
farvandene sønden for 40 grader sydlig bredde fra 70 grader vestlig længde og
vestpå til 160 grader vestlig længde.
6. Det forbydes at benytte flydende hvalkogeri eller
dertil knyttede hvalfangere til fangst eller behandling af pukkelhvaler i
farvandene sønden for 40 grader sydlig bredde.
7. (a) Det forbydes at benytte flydende hvalkogeri
eller dertil knyttede hvalfangere til fangst eller behandling af bardehvaler
i farvandene sønden for 40 grader sydlig bredde, undtagen i perioden fra den
15. december til den følgende 1. april, begge dage medregnet.
(b) Uanset ovenstående forbud mod behandling i fredningstiden kan
behandling af hvaler, der er taget i fangstperioden, tilendebringes efter
udløbet af fangstperioden.
8. (a) Antallet af bardehvaler, der er fanget uden for
fredningstiden i farvandene sønden for 40 grader sydlig bredde af hvalfangere
knyttet til flydende hvalkogerier under de kontraherende regeringers
jurisdiktioner, må ikke overstige 16.000 blåhvalenheder.
(b) Ved beregningen af blåhvalenheder i henhold til stk. 8 a skal een
blåhval sættes lig med: (1) 2 finhvaler eller (2) 2 1/2 pukkelhvaler eller
(3) 6 sejhvaler.
(c) I overensstemmelse med bestemmelserne i konventionens artikel VII
skal der inden 2 dage efter afslutningen af hver kalenderuge gives meddelelse
om antallet af blåhvalenheder, der i farvandene sønden for 40 grader sydlig
bredde er fanget af samtlige hvalfangere, der er knyttet til de under hver
enkelt af de kontraherende regeringers jurisdiktion hørende flydende
hvalkogerier.
(d) Såfremt det skulle vise sig, at den i stk. 8 a tilladte
maksimalfangst af hvaler måtte blive nået før 1. april i hvilket som helst
år, skal kommissionen eller et af denne dertil udpeget organ på basis af de
afgivne oplysninger fastslå den dato, på hvilken maksimalfangsten af hvaler
skal anses for at være nået, samt senest 2 uger inden denne dato underrette
enhver af de kontraherende regeringer herom. Efter den således fastsatte dato
skal fangst af bardehvaler fra hvalfangere knyttet til flydende hvalkogerier
være ulovlig i farvandene sønden for 40 grader sydlig bredde.
(e) I overensstemmelse med bestemmelserne i konventionens artikel VII
skal der gives meddelelse om ethvert flydende hvalkogeri, der har til hensigt
at begynde hvalfangstoperationer i farvandene sønden for 40 grader sydlig
bredde.
9. Det forbydes at fange eller dræbe blåhvaler,
finhvaler, sejhvaler, pukkelhvaler eller spermacethvaler, som ikke holder
følgende længder:
(a) Blåhvaler.......... 70 fod (21,3 m)
(b) Finhvaler.......... 55 fod (16,8 m)
(c) Sejhvaler.......... 40 fod (12,2 m)
(d) Pukkelhvaler....... 35 fod (10,7 m)
(e) Spermacethvaler.... 35 fod (10,7 m)
dog kan blåhvaler på mindst 65 fod (19,8 m), finhvaler på mindst 50 fod (15,2
m) og sejhvaler på mindst 35 fod (10,7 m) i længden fanges til levering til
landstationer, forudsat at kødet af sådanne hvaler anvendes som menneske-
eller dyreføde til dækning af det stedlige forbrug.
Hvaler skal måles så nøjagtigt som muligt, når de ligger på dækket eller
på en platform, ved hjælp af et stål-målebånd, der ved nulpunktet er forsynet
med spidst håndtag, der kan stikkes ned i dæksplankerne ved hvalens ene ende.
Målebåndet skal trækkes i en lige linie parallelt med hvalens krop og aflæses
ved hvalens anden ende. Målet skal angive afstanden i lige linie mellem
overkæbens forkant og indsnittet imellem halefligene. Målene skal, efter at
de er blevet nøjagtigt aflæst på målebåndet, afrundes til det nærmeste hele
antal engelske fod: det vil sige, at en hvilken som helst hval mellem 75 fod
6 tommer og 76 fod 6 tommer skal afrundes til 76 fod, og en hvilken som helst
hval mellem 76 fod 6 tommer og 77 fod 6 tommer skal afrundes til 77 fod.
Såfremt målingen af en hval viser et mål, der falder på nøjagtigt 1/2 engelsk
fod, forhøjes målet med 1/2 engelsk fod, d.v.s. at et mål på nøjagtig 76 fod
6 tommer forhøjes til 77 fod.
10. Det forbydes at benytte en landstation eller en
dertil knyttet hvalfanger til fangst eller behandling af bardehvaler i noget
område og i noget farvand ud over 6 måneder i en hvilken som helst periode på
12 måneder; perioden på 6 måneder skal være sammenhængende.
11. Det forbydes at benytte et flydende hvalkogeri,
der i en sæson er blevet benyttet til behandling af bardehvaler i et hvilket
som helst farvand sønden for 40 grader sydlig bredde, til samme formål i
noget andet område inden for en periode af eet år fra nævnte sæsons
afslutning.
12. (a) Alle fangne hvaler skal afleveres til flydende
hvalkogeri eller en landstation, og alle dele af sådanne hvaler skal
behandles ved kogning eller på anden måde, med undtagelse af de indre
organer, hvalknogler og hvalfinner samt med undtagelse af kødet af
spermacethvaler og dele af hvaler, der er bestemt til føde for mennesker
eller dyr.
(b) Fuldstændig behandling af kroppe af »dauhvaler« og af
hvaler, der bruges som fendere, er ikke nødvendig i tilfælde, hvor kødet
eller knoglerne af sådanne hvaler er af dårlig beskaffenhed.
13. Fangsten af hvaler til levering til et flydende
hvalkogeri skal være således reguleret eller begrænset af kaptajnen på det
flydende hvalkogeri eller dennes stedfortræder, at ingen hvalkrop (med
undtagelse af hvaler, der bruges som fendere) må blive liggende i vandet
længere tid end 33 timer fra det tidspunkt, da hvalen blev dræbt, til det
tidspunkt, hvor den tages op på dækket af det flydende hvalkogeri til
behandling. Alle hvalfangere, der er beskæftiget med fangst af hvaler, må
gennem radioforbindelse give det flydende meddelelse om tidspunktet for hver
enkelt hvals fangst.
14. Skytter og mandskab på flydende hvalkogerier,
landstationer og hvalfangere skal ansættes på sådanne vilkår, at deres løn i
væsentlig grad skal afhænge af sådanne faktorer som arten, størrelsen og
udbyttet af de fangede hvaler, og ikke alene af antallet af de fangede
hvaler. Der må ikke betales bonus eller andet vederlag til skytter eller
mandskab på hvalfangere for fangst af mælkefyldte og diegivende hvaler.
15. Eksemplarer af alle officielle love og regulativer
angående hvaler og hvalfangst og ændringer i sådanne love og regulativer skal
oversendes til kommissionen.
16. Der skal i overensstemmelse med bestemmelserne i
konventionens artikel VII vedrørende statistiske oplysninger for alle
flydende hvalkogerier og landstationer gives meddelelse (a) angående antallet
af fangede hvaler af enhver art, antallet af mistede hvaler, samt det antal
hvaler, der er behandlet på hvert enkelt flydende hvalkogeri eller
landstation, og (b) om den samlede mængde olie i de forskellige kvaliteter og
om de mængder mel, gødning (guano) og andre produkter, der er udvundet af
hvalerne tillige med (c) nøjagtig oplysning angående hver hval, der er
behandlet på et flydende hvalkogeri eller en landstation med hensyn til tid
og position (bredde og længde) for fangsten, hvalens art og køn, dens længde,
og hvis den indeholdet et foster, fosterets længde og køn, dersom dette kan
fastslås. De foran under (a) og (c) omhandlede oplysninger skal efterprøves
på tidspunktet for opgørelsen, og der skal tillige gives meddelelse til
kommissionen om alle oplysninger som indsamles eller modtages angående
hvalens ynglepladser og træk.
Ved meddelelsen af disse oplysninger skal følgende nærmere angives: (a)
Navn og bruttotonnage for hvert enkelt flydende hvalkogeri; (b) hvalfangernes
antal og samlede bruttotonnage; (c) en fortegnelse over de landstationer, der
var i drift i den pågældende periode.
17. Uanset definitionen af landstationer i
konventionens artikel II skal et flydende hvalkogeri, der er i drift under en
kontraherende regeringsjurisdiktion, og hvis sejlads alene er begrænset til
denne regerings søterritorium, være underkastet de bestemmelser, som er
gældende for driften af landstationer på følgende områder:
(a) På kysten af Madagaskar og omliggende øer samt på vestkysten af
fransk Afrika;
(b) på Australiens vestkyst i området fra Shark Bay og nordpå til
Northwest Cape, incl. Exmouth Guld og King George's Sound, herunder Albany's
havn, samt på Australiens østkyst, Twofold Bay og Jervis Bay.
18. Følgende nedenfor anførte udtryk skal forstås
således:
Ved »bardehvaler« forstås alle andre hvaler end tandhvaler;
ved »blåhvaler« forstås alle hvaler kendt under navnet blåhval,
Sibbalds rorqual eller sulphur bottom;
ved »finhvaler« forståa aller hvaler kendt under navnet common
finbach, commom rorqual, finback, finner, finhval, sildehval, razorback eller
true fin whale;
ved »sejhvaler« forstås alle hvaler kendt under navnet
Balaenoptera borealis, sejhval, Rudolphi's rorqual, pollack whale
eller coalfish whale, herunder indbefattet -Balaenoptera brydei;- Bryde's
hval.
ved »gråhvaler« forstås alle hvaler kendt under navnet gråhval,
California gray, devis fish, hard head, mussel digger, gray back, rip sach;
ved »pukkelhvaler« forstås alle hvaler kendt under navnet bunch,
humpback, humpback whale, humpbacked whale, hump whale eller hunchbacked
whale
ved »rethvaler« forstås alle hvaler kendt under navnet Atlantic
right whale, Arctic right whale, Biscayan right whale, bowhead, great polar
whale, Greenland right whale, grønlandshval, nordkaper, North Atlantic right
whale, North Cape whale, Soouthern right whale;
ved »spermacethvaler« forstås alle hvaler kendt under navnet
sperm whale, spermacet whale, kaskelot eller pothval;
ved »dauhvaler« forstås alle herreløse døde hvaler, der findes
drivende.
PROTOKOL ANGÅENDE REGULERING AF HVALFANGST
De regeringer, hvis dertil behørigt bemyndigede repræsentanter har
underskrevet nærværende protokol, er, i erkendelse af nødvendigheden af en
hurtig afgørelse med hensyn til de bestemmelser, der skal bringes i
anvendelse i hvalfangstsæsonen 1947-48, og under tilbørlig hensyntagen til
verdens mangel på olie og fedtstoffer og til nødvendigheden af hvalbestandens
bevarelse, blevet enige om følgende:
Artikel I.
Alle bestemmelser i protokollen til regulering af hvalfangst, undertegnet
i London den 26. november 1945, skal anvendes sådan, som om ordene
»sæsonen 1947-48« i nævnte protokol blev sat i stedet for ordene
»sæsonen 1946-47«, og ordene »1. maj 1947 til 31. oktober
1947« blev erstattet med ordene »1. maj 1948 til 31. oktober
1948«.
Artikel II.
Nærværende protokol træder i kraft, når samtlige de regeringer, der har
underskrevet protokollen af 26. november 1945, har givet regeringen i
Amerikas forenede Stater meddelelse om deres tilslutning hertil.
Nærværende protokol skal være forsynet med den dato, på hvilken den
fremlægges til underskrift, og skal forblive fremlagt til underskrift i 14
dage derefter.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil behørigt bemyndigede,
underskrevet nærværende protokol.
UDFÆRDIGET i Washington den 2. december 1946 paa engelsk. Det originale
eksemplar skal deponeres i Amerikas forenede Staters regeringsarkiver.
Regeringen i Amerikas forenede Stater skal tilstille alle de øvrige
signatarmagter og tiltrædende regeringer bekræftede afskrifter af
protokollen.
(Samme underskrifter som anført ovenfor under konventionen.)
Efter at konventionen er blevet ratificeret af det i art. X, 4. stk.,
foreskrevne antal lande, er den trådt i kraft den 10. november 1948. Nedenfor
anføres de lande, som hidtil har ratificeret, henholdsvis tiltrådt
konventionen. Den vedføjede dato angiver datoen for deponeringen af
ratifikationsdokumentet, respektive notifikationen af tiltrædelsen:
Island....................................... 10. marts 1947
Storbritannien og Nordirland................. 17. juni 1947
Amerikas Forenede Stater..................... 18. juli 1947
Australien................................... 1. december 1947
Norge........................................ 3. marts 1948
Den Sydafrikanske Union...................... 5. maj 1948
De socialistiske Sovjetrepublikers Union..... 11. september 1948
Panama....................................... 30. september 1948
Holland...................................... 10. november 1948
Frankrig..................................... 3. december 1948
Sverige...................................... 28. januar 1949
Canada....................................... 25. februar 1949
Mexico....................................... 30. juni 1949
New Zealand.................................. 2. august 1949
Brasilien.................................... 9. maj 1950
Danmark...................................... 23. maj 1950
Hvilket herved bringes til almindelig kundskab.
Udenrigsministeriet, den 13. juli 1950.
Gustav Rasmussen.
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af en protokol af 19. november 1956 til konventionen af 2. december 1946 angående regulering af hvalfangst. Retsinformation · 21. oktober 1959
- Bekendtgørelse om andre landes tiltrædelse og opsigelse af konventionen af 2. december 1946 angående regulering af hvalfangst. Retsinformation · 13. maj 1966
- 1990 BR 3 BERETNING ANGÅENDE HVALFANGST NR 3 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 3. september 1991
- Bekendtgørelse om Nederlandenes opsigelse af konventionen af 2. december 1946 om regulering af hvalfangst. Retsinformation · 12. august 1970
- 1990 BR 11 TILFØJELSE TIL SUPPLERENDE BERETNING ANGÅENDE HVALFANGST NR 11 1990-91, 1. SAMLING Retsinformation · 8. oktober 1991
- Bekendtgørelse om ændringer i ministeriernes forretningsområder (De under Statsministeriet hørende sager vedrørende Grønland) Retsinformation · 30. december 1988