Registrering af varemærket Superisliga strider ikke mod en rettighed til navnet Superliga, registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Registrering af varemærket
"Superisliga" strider ikke mod en rettighed til navnet
"Superliga", registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
År 1997, den 14. juli afsagde
Patentankenævnet
(Hans Chr. Thomsen, Steffen Gulmann, Finn Mikkelsen)
følgende
KENDELSE
i sagen j.nr. V 54/95: Klage fra
Foreningen af Divisionsklubber
i Danmark,
København,
v/advokater Rydahl & Winther,
Århus
over
Patentdirektoratets afgørelse
af 29. juni 1995 vedrørende
gyldigheden af varemærkeregi-
strering nr. VR 6443 1993 for
Danmarks Ishockey Union,
Brøndby.
Den 30. juli 1993 indleverede Dansk Ishockey Union,
Brøndby, en ansøgning om registrering af varemærket
"Superisliga" for alle varer i klasse 41.
Varemærket blev registreret den 10. september
1993.
Den 13. oktober 1993 blev registreringen offentlig- gjort
i Dansk Varemærketidende.
Ved skrivelse af 10. december 1993 nedlagde klageren i
medfør af varemærkelovens ? 23 indsigelse mod registreringens gyldighed.
Læs alt
Som begrundelse for indsigelsen anførtes:
"....registreringen strider imod min klients rettighed til
navnet "Superliga", registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen under
reg.nr. FOR 1004802.
Kopi af udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
vedlægges.
Det gøres således gældende, at der
imellem det ansøgte og registrerede varemærke "Superisliga"
foreligger så tæt identitet mellem min klients navn "Superliga"
og varemærket "Superisligaens" væsentligste bestanddele.
Udover ovennævnte gøres det gældende,
at anvendelsen af "Superisliga" sammen med "Superliga" både
synsmæssigt og lydmæssigt må anses at være
sådan identiske og ligeartet, at de frembyder en nærliggende
risiko for forveksling.
Herudover vil betegnelserne blive anvendt indenfor samme
branche, nemlig sport, hvor betegnelsen "Superliga" er stærkt
indarbejdet og velkendt indenfor sportsverdenen i en lang
årrække.
Der henvises i sammenhæng hermed en utrykt
Østre Landsretsafgørelse, hvor Dansk Handicap Forbund (DHF) fik
medhold i, at dette kan forveksles med Dansk Handicap Idræts-Forbund
(DHIF), hvorfor førstnævnte må skifte navn.
Til dokumentation for anvendelsen af navnet "Superliga"
forud for registreringen 21.2. 1991 vil der snarest blive fremsendt materiale
herom. I sammenhæng hermed ønsker jeg at anføre
yderligere til støtte for indsigelse mod registreringen."
I skrivelse af 14. februar 1994 fremkom klageren med
følgende supplerende bemærkninger og bevisligheder:
"I begyndelsen af 1981 har Divisionsforeningen
påbegyndt overvejelser omkring omstrukturering af Danmarksturneringen,
hvor der i materialet til brug ved Divisionsforeningens regionsmøde i
1981 er fremkommet forslag om dannelse af Superligaen. Materialet er dateret
9.5. 1981 og vedlægges.
Herefter er der nedsat et udvalg for gennemgang af
strukturændringer i Danmarksturneringen, hvor der ved Dansk Boldspil
Unions særnummer november 1989 er offentliggjort det daværende
udvalgs status, jfr. side 7. På side 8 er fremhævet den nye
Danmarksturnering med strukturoversigt og opdeling med betegnelsen
Superliga.
Ved pressemeddelelse af 17.1 1990 blev offentligheden
orienteret om Divisionsforeningens generalforsamling den 27. januar 1990,
hvor der tages stilling til den nye turneringsform, der er skitseret i
pressemeddelelsen side 2, og igen med præcisering af betegnelsen
Superliga.
Ved skrivelse af 2. januar 1991 offentliggøres
Danmarksturneringen for 1991, hvor der afholdes pressemøde den 6.
januar 1991.
Danmarksturneringen 1991 med spilletider fremgår af
Divisionsforeningens blad "Fodbold".
Fra 2. januar 1991 er strukturændringen i
Danmarksturneringen i fodbold en realitet og har fuld opmærksomhed i
presse og medier, der har medvirket til fuldstændig
markedsføring af betegnelsen Superliga.
Af årshæftet for Divisionsforeningen "Fodbold"
for 1991 side 120 fremgår entréfordelingen i foråret 1991
ligesom turneringstavlen for Superliga fremgår side 121.
I 1992 og fremefter markedsføres Superligaen
yderligere såvel internt i Divisionsforeningens klubber som offentligt
via presse- og medieomtale.
Superliga er herefter en betegnelse for det mest
attraktive for medlemmer, fodboldentusiaster samt mediernes bevågenhed
og omtale.
Til underbygning af ovennævnte henvises til
følgende materiale:
- Materiale til brug ved Divisionsforeningens
regionsmøde 1981
- "Dansk Boldsport", særnummer november 1989
- Pressemeddelelse af 17.1 ~990
- Offentliggørelse af Danmarksturneringen
1991
- "Fodbold", Danmarksturneringen 1991 med
spilletider
- "Fodbold" 1991 side 120 og 121
- Årshæftet "Dansk Super Fodbold" '92
- Årshæftet "Dansk Super Fodbold" '93
- Divisionskort 1993
Som nævnt i forudgående skrivelse er Superliga
registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og der påberåbes
beskyttelse efter Varemærkelovens ? 14 stk. 1 nr. 4.
Herudover gøres det gældende, at
Divisionsforeningen i medfør af Varemærkelovens ? 3 stk. 1 nr. 2 har opnået
varemærkeret, og der påberåbes beskyttelse i
overensstemmelse hermed.
Det gøres yderligere gældende, at Superliga
har det fornødne særpræg, jfr. Varemærkelovens ? 3 stk. 3, idet betegnelsen er
stærkt indarbejdet og velkendt, jfr. U 1987.230 "Koral Kondi"-sagen og
U 1992.704H "Fladder"-sagen.
For så vidt angår min tidligere
påberåbelse af identitet, jfr. Varemærkelovens ? 4 stk. 1, henvises fra retspraksis til
U 1992.465H "Novasol" - "Novaso-Ferie", U 1992.319 "Globetrotter" - "Globe
Travel", U 1992.647 "Pikasol" - "Pufasol", U 1979.497H "Solram" - "Osram" og
U 1977.69H "Ipalco" - "Icopal".
Ved tilladelse af Dansk Ishochey Unions anvendelse og
registrering af Superisliga vil der i medfør af Varemærkelovens
? 4 stk. 1 nr. 2 være risiko
for forveksling, idet der er tale om registrering indenfor samme
varemærkegruppe.
Denne forveksling vil hovedsalig gøre sig
gældende via en udnyttelse af Divisionsforeningens renomme omkring
Superliga, jfr. Varemærkelovens ? 4 stk. 2.
Divisionsforeningens markedsføring af Superliga har
medvirket en sådan goodwill i befolkningen og på internationalt
plan, hvor en accept af Dansk Ishockey Unions anvendelse af Superisliga vil
indebære fare for, at omsætningskredsen forveksler
betegnelserne/mærkerne og derved bibringes den opfattelse, at
betegnelserne/mærket er garanti for samme kvalitet.
På baggrund af det fremførte
påberåbes der særligt registreringshindringer for
Superisliga i medfør af Varemærkelovens ? 14 stk. 1 nr. 4, ? 15 stk. 4 nr. 2 og endelig ? 13 stk. 1.
Afslutningsvis bemærkes at den ansøgte
registrering af Superisliga er sket med kendskab til registrering af
Superliga i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Dansk Ishockey Union har således oprindelig
proklameret at anvende Superliga i deres Danmarksturnering, men har frafaldet
dette p.g.a. indsigelse fra Divisionsforeningen.
Da der imidlertid påny er opstået tvist om
Divisionsforeningens beskyttelse af Superliga, er der samtidig hermed angivet
ansøgning om formel registrering af varemærket i
Patentdirektoratet...."
Mærkeindehaveren udtalte i skrivelse af 18. april
1994 følgende:
"Dansk Ishockey Union skal herved tillade sig at
anføre, hvad vi betragter som lysende beviser for, at Foreningen af
Divisionsklubber ikke bør have medhold i nogen form for indsigelse
efter Varemærkelovens paragraf 23.
Tillad os i korthed at opridse situationen og baggrunden
for problematikken. Vi er helt uenige i, at "Superliga" skulle have nogen
form for særpræg i henhold til Varemærkelovens paragraf 3
stk. 3.
Vi finder betegnelsen helt på linie med begreber som
"1. Division", "Eliteserie" og "Danmarksserie", der bruges i flæng af
alle sportsgrene uden nogen form for beskyttelse.
En registrering af "Superliga" i Erhvervs og
Selskabsstyrelsen kan på grund af det manglende særpræg
ikke have nogen beskyttelsesværdi - i så fald var der ingen grund
til at have et Patentdirektorat.
At Divisionsforeningen i 1992 markedsfører begrebet
"Superliga" er ikke imponerende eller idérigt, eftersom Danmarks Motor
Union på det tidspunkt allerede i flere år har benyttet begrebet
"Superliga" i en anden sportsgren nemlig Speedway.
Divisionsforeningen synes også at være kommet
til den erkendelse, idet foreningen nu her i 1994 p.t. søger om
beskyttelse af begrebet "Superliga" i Patentdirektoratet - altså
på et tidspunkt efter, at Dansk Ishockey Union i Patentdirektoratet har
fået registreret "Superliga". Påberåbelse af en sletning af
"Superisliga" i medfør af Varemærkelovens paragraf 23 stk. 3
bliver på denne måde helt uden logik.
Den rettelige indehaver af begrebet "Superliga" er
altså Danmarks Motor Union - ud fra den helt enkle betragtning, at
unionen kom først og sikrede sig indarbejdelse af navnet i
sportskredse.
I brev fra Danmarks Motor Union af 15. januar 1994
fastslås, "at man intet har imod, at Dansk Ishockey Union anvender
navnet i fremtiden". Det anføres i brevet
"Det kan kun gælde os, at I synes så godt om
for opfindelse, at I har lyst til at bruge den, og vi håber i må
få stor gælde heraf".
Da Dansk Ishockey Union fremsatte den første
forespørgsel til Patentdirektoratet, gjorde vi opmærksom
på, at årsagen var et brev fra Divisionsforeningen omkring navnet
"Superliga".
Der blev derefter foretaget en
kollisionsundersøgelse af begrebet "Superisliga" om dette navn med sit
særpræg kunne ramle ind i andre varebetegnelser som for eksempel
i klasserne 28 og 41. Det blev også i Deres brev af 26. maj
undersøgt om det i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens database fandtes
firmaer og navne, der som dominerende element indeholdt vort ønskede
varemærke. Det viste sig ikke at være tilfældet.
Dybest set mener vi ikke, at man overhovedet kan
registrere og beskytte begrebet "Superliga" (uden særpræg som
superliga i fodbold, superliga i speedway, superliga i ishockey). På
den måde danner det en mening eller måske endda superfodbold,
superspeedway og superishockey, men "superliga" kan passende sammenlignes med
superspeedway og superishockey, men "superliga" kan passende sammenlignes med
"superluft" der næppe heller vil kunne patenteres, hvor dejligt
begrebet end måtte være.
Konklusion:
Vi mener ikke Divisionforeningens indsigelse bør
tages til følge.
Vi mener ikke Divisionsforeningens ønske om
patentering af "Superliga" bør accepteres.
Vi skal i givet fald alene, (evt. sammen med Danmarks
Motor Union) gøre opmærksom på, at vi i henhold til
Varemærkelovens paragraf 23 vil nedlægge indsigelse mod en
sådan registrerings gyldighed."
I anledning heraf skrev klageren den 4. juli 1994 som
følger:
"Det tidligere anførte i forudgående
korrespondance og indsigelser mod registrering af SUPERISLIGA fastholdes,
idet det særligt præciseres, at betegnelsen og navnet SUPERLIGA
er beskyttet i Foreningsregistret, henhørende under Erhvervs- og
Selskabstyrelsen, og at dette hindrer en registrering af betegnelsen
SUPERISLIGA.
Iøvrigt gøres det gældende, at
SUPERLIGA og SUPERISLIGA kan forveksles.
Dette underbygges netop af Patentdirektoratets egen
afgørelse af 18. maj 1994 under VA 01.292 1994/V2/JU (kopi
vedlægges), hvoraf netop fremgår, at Patentdirektoratet ved
vurderingen af forveksleligheden "navnlig har lagt vægt på, at
varemærkerne synsmæssigt og lydligt ligner hinanden".
For så vidt angår henvisning til "1. division"
m.v., henvises der til, at der fra Divisionsforeningen netop er ønsket
at markedsføre sig anderledes, i form af strukturændringen og
anvendelsen af SUPERLIGA.
For så vidt angår henvisningen til Danmarks
Motor Union gøres det gældende, at der ikke herfra er fremsat
indsigelser mod Divisionsforeningens anvendelse af betegnelsen SUPERLIGA,
hvor Danmarks Motor Union har været bekendt hermed siden
offentliggørelsen ultimo 1989.
Danmarks Motor Union er alene involveret i sagen
således som fremgår af vedlagte skrivelse af 15. januar 1994 fra
Danmarks Motor Union, som er et svar på skrivelse af 21. december 1993
fra Dansk Ishockey Union, der tillige vedlægges.
For så vidt angår Dansk Ishockey Unions
henvisning til kollisionsundersøgelser, henviser til reg.nr.
FOR1004802 og heraf følgende beskyttelse.
I sin helhed afvises de af Dansk Ishockey Union
anførte støttepunkter.
Afslutningsvis anføres, at Divisionsforeningen ved
anvendelsen af navnet SUPERLIGA gennem stadig og vedvarende brug har
opnået en speciel status, og dermed i befolkningen fremkalder bestemte
associationer, hvilket berettiger til beskyttelse i overensstemmelse med det
tidligere anførte."
I fortsættelse heraf præciserede klageren i
skrivelse af 6. juli 1994, at
"....indsigelsen mod Dansk Ishockey Unions registrering af
betegnelsen SUPERISLIGA tillige støttes på, at Dansk Ishockey
Union ikke opfylder betingelserne i Varemærkelovens ? 3, stk. 1. nr. 2, jfr. stk. 3.
Det vil sige, at betegnelsen SUPERISLIGA hverken har det
fornødne særpræg eller iøvrigt opnået
beskyttelse ved ibrugtagningen, der betinges af en vedvarende anvendelse og
en markedsføringsmæssig aktivitet modsat betegnelsen SUPERLIGA
for Divisionsforeningen."
I skrivelse af 1. august 1994 anførte
mærkeindehaveren følgende:
"Vi kan ikke acceptere henvisningerne til
Varemærkelovens paragraf 3 stk 1 nr. 2 jvfr. stk. 3. Betegnelsen
Superisliga er i Danmark kun brugt af Dansk Ishockey Union og brugt efter
nøje anvisning fra Patentdirektoratet med deraf følgende
ansøgning om patentering efter en kollisionsundersøgelse.
Vi fastholder vores indsigelse mod Divisionsforeningens
ansøgning om patentering af begrebet Superliga til
Divisionsforeningen.
Netop superliga, der efter vores mening er en lige
så flygtig betegnelse som "hellig luft" i Israel, er indarbejdet og
brugt flittigt af Danmarks Motor Union længe før
Divisionsforeningen startede."
Patentdirektoratet meddelte den 21. november 1994 i en
foreløbig vurdering af sagen følgende til
mærkeindehaveren:
"....Ved vurderingen af den foreliggende indsigelse
må der indledningsvis tages stilling til, om betegnelsen SUPERISLIGA
har tilstrækkeligt særpræg til at kunne registreres som
varemærke for tjenesteydelser i klasse 41. I den forbindelse må
også ordet SUPERLIGA vurderes i så henseende.
At et ord har varemærkemæssigt
særpræg indebærer, at ordet er egnet til at adskille
én virksomheds produkter fra en anden virksomheds, således at
betegnelsen fungerer som et særligt kendetegn for en bestemt
virksomhed. Der kan herved henvises til varemærkelovens ? 13, jf. ? 2. Ifølge denne bestemmelse skal et
varemærke være i besiddelse af særpræg for at kunne
registreres. Varemærker, som udelukkende består af tegn eller
angivelser, der kan tjene til at betegne bl.a. en tjenesteydelses art, er
ifølge bestemmelsen udelukket fra registrering.
Hverken ordet SUPERISLIGA eller ordet SUPERLIGA ses i
direktoratets opslagsværker. Ordet LIGA ses derimod i betydningen
forbund, alliance, forening, kreds og klub, og ordet SUPER angiver
ifølge disse opslagsværker, "noget som stående over, som
bedre end". Sammensætningen af ordene SUPER og LIGA til ordet SUPERLIGA
er efter direktoratets opfattelse udtryk for en ordsammensætning efter
sædvanlige normer for orddannelser med henblik på dannelse af et
ord, der skal betegne et forbund/en division af de bedste. Af det materiale,
som indsigers advokat har indsendt, fremgår i overensstemmelse hermed,
at ordet i praksis benyttes i denne betydning, nemlig for de bedste
fodboldhold i Danmarksturneringen, placeret i forhold til hold, der spiller i
1. og 2. division. Dette må dog også anses for almindeligt kendt.
Ordet SUPERLIGA findes således beskrivende for virksomhed, der
består i etablering og organisering af sportsaktiviteter, herunder
sportsarrangementer, og har dermed ikke særpræg i henhold til
varemærkeloven for denne form for virksomhed.
Ordet SUPERISLIGA er sammensat af tre ord, henholdsvis
SUPER, IS og LIGA. Sammensætningen af disse tre ord findes derimod ikke
at være udtryk for en ordsammensætning efter sædvanlige
normer for orddannelser, idet placeringen af elementet IS midt i ordet er
usædvanlig. Ordet SUPERISLIGA er således et kunstord, og dette
har som følge af den usædvanlige konstruktion karakter af et
ordspil.
Indsigelsen nedlagt under henvisning til
varemærkelovens ? 13 om
manglende særpræg vil således ikke kunne tages til
følge.
Det må herefter vurderes, om indsiger gennem intens
brug har erhvervet en tidligere ret til betegnelsen SUPERLIGA, og i givet
fald om en sådan ret er til hinder for den foreliggende registrering
på grund af risiko for forveksling. Der kan i den forbindelse henvises
til varemærkelovens ? 3, stk.
1, nr. 2, samt stk. 2 og 3 og ? 15,
stk. 4, nr. 2, jf. ? 4.
Betegnelsen SUPERLIGA, som indsiger har benyttet, har
direktoratet som nævnt fundet beskrivende for virksomhed, der
består i etablering og organisering af sportsaktiviteter. En
sådan beskrivende betegnelse kan dog opnå kendetegnsfunktion og
dermed varemærkemæssigt særpræg ved, at virksomheden
har brugt kendetegnet så intenst, at det inden for kundekredsen
opfattes som et kendetegn for netop denne virksomheds produkter/aktiviteter.
Varemærkelovens ? 3, stk. 3
omhandler dette forhold.
Af det indsendte materiale fremgår, at indsiger
siden 1991 har benyttet betegnelsen SUPERLIGA for den bedste division i
Danmarksturneringen. Efter direktoratets opfattelse har denne betegnelse
været benyttet i forbindelse med indsigers virksomhed i et sådant
omfang siden 1991, at betegnelsen indenfor fodboldsport må opfattes som
et kendetegn for indsigeres virksomhed.
Mærkeindehaver har under sagen oplyst, at Danmarks
Motor Union har benyttet betegnelsen SUPERLIGA for speedway-sport forud for
indsiger, og dette er ikke bestridt af indsiger. Direktoratet finder
imidlertid ikke, at Danmarks Motor Unions brug af betegnelsen SUPERLIGA
hindrer, at denne betegnelse for så vidt angår fodboldsport har
opnået kendetegnsfunktion for Foreningen af Divisionsklubber i Danmark.
Man har herved lagt vægt på, dels at der er tale om to vidt
forskellige sportsgrene, dels at betegnelsen SUPERLIGA er benyttet
særdeles intenst for indsigeres virksomhed.
Det må herefter vurderes, om indsigers ret til
betegnelsen SUPERLIGA for sportsaktiviteter i relation til fodbold kolliderer
med det registrerede varemærke SUPERISLIGA. Varemærkelovens ? 15, stk. 4, nr. 2, jf. ? 4 omhandler dette forhold. I henhold hertil er
et varemærke udelukket fra registrering, hvis der på
ansøgningstidspunktet ved brug er erhvervet ret til et lignende
mærke eller forretningskendetegn for produkter af samme eller lignende
art, og såfremt dette også har været anvendt vedvarende
efter ibrugtagelsen.
Den foreliggende registrering omfatter samtlige
tjenesteydelser i klasse 41, hvilket bl.a. indbefatter etablering og
organisering af sportsaktiviteter. Parternes varemærkerettigheder
omfatter således sammenfaldende tjenesteydelser. Det er endvidere
direktoratets opfattelse, at ordene SUPERLIGA og SUPERISLIGA ligner hinanden,
idet ordene alene adskiller sig fra hinanden som følge af det
indføjede element IS. Mærkerne SUPERLIGA og SUPERISLIGA findes
således forvekslelige.
Den foreliggende registrering må derfor
begrænses til alene at angå sådanne tjenesteydelser i
klasse 41, der ikke kolliderer med de tjenesteydelser, der er omfattet af
indsigers ret til betegnelsen SUPERLIGA. Denne ret omfatter efter
direktoratets opfattelse virksomhed, der består i etablering og
organisering af sportsaktiviteter, herunder sportsarrangementer, i relation
til fodbold...."
I skrivelse af 26. januar 1995 til mærkeindehaver
bekræftede Patentdirektoratet en telefonisk aftalt begrænsning af
registreringen til alene at angå følgende tjenesteydelser i
klasse 41:
etablering og organisering af sportsaktiviteter, herunder
sportsarrangementer, alt i relation til ishockey.
Dette medddelte Patentdirektoratet samme dag klageren og
forespurgte, om indsigelsen efter denne begrænsning af registreringen
ville blive taget tilbage.
Den 5. april 1995 svarede klageren herpå
følgende:
"Med henvisning til Deres skrivelse af 26. januar
d.å. suppleret med skrivelse af 24. ds. skal jeg herved meddele, at min
klient ikke ønsker at tilbagekalde den fremsendte indsigelse
mod registrering af SUPERISLIGA.
Idet der i øvrigt henvises til det tidligere
overfor direktoratet anførte fastholder indsiger således, at
varemærkeretten for betegnelsen SUPERLIGA er opnået generelt
indenfor sportsarrangementer og ikke alene indenfor fodbold.
Til brug for direktoratets endelige afgørelse
bemærkes følgende.
Omfanget af den varemærkeret, der tilkommer indsiger
Foreningen af Divisionsklubber i Danmark anføres i Deres skrivelse af
21. november 1994 som omfattende "virksomhed, der består i etablering
og organisering af sportsaktiviteter, herunder sportsarrangementer i relation
til fodbold".
Min principale indsigelse relaterer sig til
Varemærkeloven, herefter benævnt VML, (lov nr. 341 af 6. juni
1991) ? 4, stk. 1, idet det
indledningsvis bemærkes at Patentdirektoratet i ovennævnte
skrivelse har anerkendt, at de omstridte varemærker SUPERLIGA og
SUPERISLIGA er forvekslelige, jfr. ? 4, stk. 1 nr. 2.
Indholdet af den indsiger tilhørende
varemærkeret medfører herefter, at indsiger kan forbyde Dansk
Ishockey Unions brug af varemærket SUPERISLIGA vedr. tjenesteydelser,
der er af samme eller lignende art, som de tjenesteydelser, der er omfattet
indsigers varemærkeret.
Tilsvarende vil indsigers varemærkeret udelukke
mulighed for registrering af varemærket SUPERISLIGA i klasse 41, alt i
relation til sportsarrangementer, jfr. ? 15, stk. 4 nr. 2 (jfr. bl.a. kommenteret
Varemærkelov af Mogens Koktvedgaard og Knud Wallberg side 117, pkt.
15.1. og bemærkninger i Karnov).
Dette kan særligt begrundes med, at uanset indsiger
alene anvender varemærket SUPERLIGA i relation til fodbold, vil en
anden forenings brug af et forveksleligt varemærke i relation til
sportsarrangementer indenfor en anden sportsgren virke
konkurrencemæssigt skadende for indsiger.
Se hertil kommenteret Varemærkelov side 58, pkt.
4.5, hvor der anføres, at når der som i dette tilfælde er
stor grad af lighed mellem mærkerne, stilles der ikke regoristiske krav
til ligheden mellem de områder, inden for hvilke de nævnte
mærker anvendes.
Til belysning af de nævnte skadevirkninger kan bl.a.
anføres følgende sammenhænge, hvor indsiger deltager i
konkurrence med øvrige sportsgrene, herunder ishockey sporten, og om
publikum og sponsoreres interesse:
- pressedækning i sportsblade, henholdsvis de
landsdækkende avisers sportssektioner og de lokale avisers
sportssider,
- anden mediebevågenhed såsom TV
dækning på DR, TV2 og lokalstationer,
- salg af spil og lotterier, såsom Tips og
Oddset, der alle bliver udbudt fra samme spillesteder.
Se til illustration heraf vedlagte sportssektioner, som
udkommer hver uge sammen med de landsdækkende aviser. Det fremgår
af de markerede steder, at SUPERLIGA-begrebet anvendes intenst overfor
sportspublikummet, som en indarbejdet del af pressedækningen.
En begrænsning af Dansk Ishockey Unions
varemærkeret til at omfatte sportsaktiviteter, herunder
sportsarrangementer i relation til ishockey i sammenhæng med
ovennævnte, vil naturligvis ikke bringe varemærket SUPERISLIGA
udenfor indsigers beskyttelse indenfor ? 4, stk. 1.
Dansk Ishockey Unions brug af det forvekslelige
varemærke SUPERISLIGA vil fortsat vedrøre tjenesteydelser af
samme eller lignende art, som de der er omfattet af indsigers
varemærkeret og vil derfor være konkurrencemæssigt skadende
for indsiger.
Dette skyldes ikke mindst ligheden mellem de af de to
foreninger udøvede aktiviteter i henseende til formål, idet
begge foreningers arrangerer sportsaktiviteter med henblik på at
opnå det sportsinteresserede publikums interesse.
Skulle Patentdirektoratet mod forventning finde, at VML
? 15, stk. 4 nr. 2, jfr. ? 4, stk. 1 ikke forhindrer registrering
af SUPERISLIGA tillige med den nævnte begrænsning "i relation til
ishockey", ønsker jeg sekundært at præcisere nedenfor
anførte anbringender for indsigelsen:
Det er udelukket efter ? 15, stk. 4 nr. 2 at registrere varemærket
SUPERISLIGA, idet indsiger i henhold til ? 4, stk. 2, oprindeligt kaldet kodakoktrinen jfr.
VML af 1959 ? 6, stk. 2 nr. 1,
retteligt kan forbyde Dansk Ishockey Unions brug af dette
varemærke.
Varemærket SUPERLIGA, som indsiger har erhvervet
varemærkeret til ved intens brug må uden tvivl siges at
være velkendt her i landet. Se hertil de som bilag vedlagte
avis-sektioner, der igen refererer til TV-udsendelser.
Dansk Ishockey Unions brug af SUPERISLIGA vil
medføre en utilbørlig udnyttelse af det indsiger tilkommende
varemærkes særpræg og renommé. Dette skyldes
især, at de to varemærker optræder side om side i de
ovennævnte konkurrencesituationer såsom aviser, TV, blade,
kiosker og øvrige spillesteder. Forveksleligheden vil i disse
situationer medføre, at SUPERISLIGA "snylter" på den af
SUPERLIGA oparbejdede goodwill hos sportspublikummet, herunder sponsorer.
Varemærkeligheden grænser i det foreliggende
tilfælde til identitet, idet mærkerne for 9/11 = 82% vedkommende
består af fuldstændig identiske bogstavskombinationer.
Det er således denne indsigelses hovedsynspunkt, at
indholdet af den indsiger tilhørende varemærkeret er udvidet,
jfr. VML ? 4, stk. 2 i forhold til
det af Patentdirektoratet i skrivelsen af 21. november 1994 anførte,
således at denne også omfatter alle de sportsaktiviteter,
herunder ishochey, hvormed Foreningen af Divisionsklubber i Danmark faktisk
konkurrerer.
Idet "markedet" for sportsarrangementer, som nævnt i
klasse 41 består af ét publikum (og ikke ét for fodbold
og ét for ishockey) for så vidt angår elitesporten,
må benyttelsen af varemærket SUPERLIGA eller hermed forvekslelige
varemærker forbeholdes indsiger vedr. alle sportsarrangementer.
Indsiger opnåede som den første ret til varemærket via sin
intense markedsføring af begrebet, og bør ikke tåle at
blive generet af en anden sportgrens uretmæssige benyttelse af et
forveksleligt varemærke.
Det var jo netop intentionen med indarbejdelsen af
SUPERLIGA-begrebet, at sportspublikummet som en helhed skulle associere dette
begreb med fodboldsportens elitedivision, herunder alt hvad dette
indebærere af kvalitet, professionalisme og goodwill oparbejdet gennem
mange år.
En parallel anvendelse i andre sportsgrene af
SUPERLIGA-begrebet vil udvande dette og formindske dets værdi for
indsiger.
I sammenhæng hermed henvises til VML ? 15, stk. 4 nr. 1 og fortolkning og praksis, der
er opstået under denne regel sammenholdt med formuleringen i VML ? 4, stk. 2.
Slutteligt skal jeg trods Patentdirektoratets afvisning
heraf fastholde, at VML ? 14, nr. 4
er til hinder for registrering af varemærket SUPERISLIGA.
Varemærket indeholder for 9/11 = 82% vedkommende bogstavskombinationer,
de er identiske med foreningsnavnet SUPERLIGA, registreret i Erhvervs- og
Selskabstyrelsen under FOR1004802. Varemærket SUPERISLIGA indeholder
således uhjemlet bestanddele, hvortil en anden har lovlig adkomst.
Af varemærket SUPERISLIGA må navnet SUPERLIGA
siges at udgøre en dominerende del, og ? 14 nr. 4 kan derfor finde anvendelse, jfr.
kommenteret VML side 107, pkt. 14.9.
I kommenteret VML, side 110 anføres det, at
"Udgangspunktet er, at det ansøgte varemærke skal være
identisk eller næsten identisk med firmadominanten, og at denne
firmadominant skal have adskillelsesevne.
Det skal således indledningsvis afgøres
vedrørende foreningsnavnet SUPERLIGA, hvad firmadominanten er. Det
erindres herved, at ordet SUPERLIGA i sin helhed bærer foreningens
navn, og at også hele ordet har opnået særpræg ved
brug, jfr. VML ? 3 (3).
Firmadominanten er derfor alle 9 bogstaver i den bestemte konstellation, at
ordene SUPER og LIGA fastholdes i deres helhed og formes til et sammensat
ord. At denne firmadominant har adskillelsesevne følger allerede af,
at navnet som nævnt har særpræg i henhold til
Varemærkeloven.
Det ansøgte varemærke er som nævnt for
82% vedkommende identisk med firmadominanten, og der foreligger således
identitet grænsende til fuldstændighed.
Om dette forhold anføres det i kommenteret
Varemærkelov side 110 i.f. "Er varemærket identisk eller
næsten identisk med firmadominanten, og har denne adskillelsesevne, er
udgangspunktet, og virksomhedsnavnet anses for at udgøre en
registreringshindring, uanset hvilke varer eller tjenesteydelser
varemærket er ansøgt for ".
Det er således vores vedholdende opfattelse, at den
forannævnte registrering i foreningsregisteret af navnet SUPERLIGA
udgør en registreringshindring vedr. varemærket SUPERISLIGA,
jfr. VML ? 14 nr. 4.
Med ovennævnte supplerende bemærkninger til
Patentdirektoratets tilkendegivelser og korrespondance med Dansk Ishockey
Union ønskes der meddelt afgørelse i sagen, som ønskes
påklaget til Patentankenævnet for så vidt den nedlagte
indsigelse ikke imødekommes."
Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 29.
juni 1995 og afviste indsigelsen med følgende begrundelse:
"Lovgrundlaget for Kodak-beskyttelse af ibrugtagne
varemærker er varemærkelovens ? 15, stk. 4, nr. 2 sammenholdt med ? 4, jfr. principperne i ? 15, stk. 4, nr. 1. Betingelserne for en
sådan udvidet beskyttelse er, at det ansøgte varemærke
skal ligne det ældre varemærke, det ældre mærke skal
være velkendt her i landet, og brugen af det yngre mærke skal
medføre en utilbørlig udnyttelse af det ældre
mærkes særpræg eller renommé.
Direktoratet har fundet, at betegnelsen SUPERLIGA er
beskrivende for indsigers virksomhed og dermed uden
varemærkemæssigt særpræg. Man har samtidig fundet, at
betegnelsen SUPERLIGA har været benyttet i forbindelse med indsigers
virksomhed i et sådant omfang siden 1991, at betegnelsen for
fodboldsport må opfattes som et kendetegn for indsigers virksomhed.
Indsiger har således opnået en varemærkeret til betegnelsen
SUPERLIGA for indsigers virksomhed.
Dette er i direktoratets brev af 21 nov. 1994 beskrevet
således: "virksomhed, der består i etablering og organisering af
sportsaktiviteter, herunder sportsarrangementer, i relation til fodbold."
(Direktoratet har efterfølgende konstateret, at denne formulering har
givet anledning til misforståelser. Forholdet er mere klart,
såfremt ordet "alt" indføjes foran ordene "i relation til
").
Det er således direktoratets opfattelse, at indsiger
ved intens brug har opnået varemærkeret til en ikke
særpræget betegnelse. Det forhold, at indsigers varemærke
har overskredet grænsen mellem manglende særpræg og
særpræg gennem indarbejdelse indebærer ikke, at betegnelsen
herved har fået Kodak-status. Hertil skal føjes, at brugen af
det foreliggende mærke ikke findes at medføre en
utilbørlig udnyttelse af eller skade på indsigers mærkes
særpræg eller renommé. Det har i den relation betydning,
at indsigers mærke er beskrivende for sportsaktiviteter.
Idet der henvises til direktoratets tilkendegivelse af 21
nov. 1994, hvorved det foreliggende mærke findes forveksleligt med
indsigers mærke, og idet den foreliggende registrerings opfattelse ikke
foreligger kollision med indsigers varemærkeret, kan indsigelsen
på det nu foreliggende grundlag ikke tages til følge...."
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 24.
august 1995 indbragt for Patentankenævnet.
I ankebegrundelsen anføres
følgende:
"Anken begrundes deri, at det i den forudgående
korrespondance anførte til støtte for indsigelsen fastholdes,
idet det særligt præciseres, at indsiger gør
gældende, at denne har opnået Kodak-beskyttelse, idet
betingelserne herfor er opfyldt.
Divisionsforeningen har netop indarbejdet betegnelsen
SUPERLIGA som et kendetegn for indsigers virksomhed.
At dette kendetegn er velkendt her i landet og generelt
indenfor sportsarrangementer underbygges af den omfangsrige medieomtale, dels
i TV (flere kanaler) og dels i aviser og blade, der er sket i løbet af
sommeren, hvor der vedrørende SUPERLIGAN blev indgået
sponsoraftale med Coca-Cola-koncernen for flere millioner kroner.
Netop i denne sammenhæng påberåbte
medierne sig retten til at fastholde SUPERLIG-begrebet, der indenfor hele
sportsverdenen er et kendetegn ikke bare for elitefodbold, men også for
professionel sportsudøvelse.
Såfremt SUPERISLIGA tillades lanceret indenfor
ishockey parallelt med SUPERLIGAEN, vil dette klart medføre en
utilbørlig udnyttelse af SUPERLIGAENS særpræg og
renommé.
Det gøres således gældende, at
sportsarrangementer ikke kan opdeles som uafhængige elementer dels i
forhold til ishockeysport og dels i forhold til fodboldsport. De tilskuere og
sponsorer, som f.eks. Coca-Cola, Carlsberg, Tuborg og lignende, har klart
noteret sig, hvad SUPERLIGA står for og dette som et kendetegn for den
popularitet, som netop dette sportsarrangement har forud for øvrige
sportsarrangementer, det være sig ishockey, dans, atletik,
håndbold og lignende.
Indsigelsen imod registreringen af SUPERISLIGA fastholdes
således i sin helhed.
For så vidt angår direktoratets begrundelse
for afgørelsen stiller jeg mig uforstående overfor direktoratets
bemærkning, side 3, 1. afsnit, 4.-5. linie, hvor det tillægges
betydning, at indsigers mærke efter direktoratets opfattelse er
beskrivende for sportsaktiviteter, og dette understøtter, at der ikke
kan opnåes Kodax-status. Direktoratet har omvendt fundet, at
betegnelsen SUPERLIGA opfattes som et kendetegn vor indsigers
virksomhed, dog anført som indenfor fodboldsport."
Mærkeindehaveren har i skrivelse af 5. december 1995
imødegået klagen og anført følgende:
"Danmarks Ishockey Union ønsker at fastholde det
erhvervede navn Superisligaen, der har været igennem enhver
tænkelig proces i Patentdirektoratet.
Med andre ord: der er intet ændret i sagen til
fordel for påklager. Tværtimod er det en yderligere erkendelse af
begrebet Superligas manglende særpræg, at det nu skal være
en sponsoraftale Coca-Cola Superligaen, der nu skal føre betegnelsen
igennem.
Vi skal i denne forbindelse gøre opmærksom
på at en omfangsrig medieomtale ikke i sig selv på noget
tidspunkt kan berettige til en eneret gennem flittigt brug.
Danmarks Ishockey Union skal her gentage, at navnets
virkelige indehaver (som brugte det først, nemlig Danmarks Motor
Union) jr. brev af 15. januar 1994 intet har at indvende mod vort brug af
navnet Superliga. Alligevel har vi af hensyn til sagens karakter taget
initiativet til at skabe betegnelsen Superisliga for at øge
særpræget (Ishockey spilles på is, fodbold på
græs). Danmarks Motor Union har selv brugt det flittigt i forbindelse
med store TV-transmissioner fra speedway, der er en helt tredje form for
sport.
Argumentet om at medierne påberåbte sig retten
til at fastholde Superliga-begrebet giver heller ikke i sig selv nogen ret
til påklagers anke. Det skete udelukkende ud fra ønsket fra
medierne om at blive fritaget for at bruge Coca-Cola foran betegnelsen af
frygt for at blive spændt foran en kommerciel reklame for sporten.
Betegnelsen Superisliga er netop betegnende for Danmarks
Ishockey Unions virksomhed, da den kun kan foregå på is. Det er
noget fundamentalt for hele sagen. Hvis indsigers påklage tages til
følge vælter al argumentation fra Patentdirektoratets side om
opdeling og klassificering med kendetegn i de forskellige
idrætsgrene.
Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Danmarks
Ishockey Union ikke har nogen indvendinger mod betegnelsen Coca-Cola
Superliga, der netop opfylder betingelsen for en
varemærkeregistrering."
I anledning af klagen har Direktoratet ved skrivelse af 8.
juli 1996 afgivet følgende udtalelse:
"I klageskrivelsen af 24 aug. 1995 har klager
vedrørende direktoratets begrundelse for afgørelsen
anført, at klageren stiller sig uforstående over for
direktoratets bemærkning, hvorefter det tillægges betydning, at
indsigers mærke, efter direktoratets opfattelse, er beskrivende for
sportsaktiviteter, og dette understøtter, at der ikke kan opnås
kodak-status, når direktoratet omvendt har fundet, at betegnelsen
SUPERLIGA opfattes som et kendetegn for indsigers virksomhed, dog
anført som inden for fodboldsport.
Det kan oplyses, at Patentdirektoratet som udgangspunkt er
af den opfattelse, at betegnelsen SUPERLIGA i sig selv ikke er i besiddelse
af det fornødne særpræg til registrering som
varemærke for tjenesteydelser inden for sport, da det angiver, at der
er tale om en turnering med deltagere på et højt niveau. I denne
betydning har ordet været benyttet af Danmarks Motor Union i
forbindelse med speedway-sport.
Varemærkelovens ? 3, stk. 2 fastslår, at der ikke ved brug
stiftes rettigheder til et varemærke, der efter sin beskaffenhed er
udelukket fra registrering. Ifølge ? 3, stk. 3 stiftes der først
varemærkeret til et mærke, der ved ibrugtagning mangler det
fornødne særpræg, når og for så vidt der
skabes særpræg gennem mærkets anvendelse.
Betegnelsen SUPERLIGA, som navn på den danske
fodboldsturnerings fineste række, skønnes at være benyttet
i et sådant omfang, at den må anses for indarbejdet for
arrangementer inden for fodboldsport.
Derfor har direktoratet fundet, at betegnelsen opfattes
som et kendetegn for klagerens virksomhed, som er udøvet inden for
fodbold.
Ifølge varemærkelovens ? 15, stk. 1, nr. 2 er et varemærke
udelukket fra registrering, hvis der er risiko for forveksling, herunder at
det antages, at der er en forbindelse med det ældre varemærke,
fordi det yngre mærke er identisk med eller ligner det ældre
varemærke og varerne eller tjenesteydelserne er af samme eller lignende
art. Endvidere er et varemærke ifølge ? 15, stk. 4 udelukket fra registrering, hvis
varemærket er identisk med eller ligner et ældre dansk
varemærke efter stk. 2, og det søges registreret for varer eller
tjenesteydelser af anden art end dem, for hvilke det ældre mærke
er registreret, når det ældre varemærke er velkendt her i
landet, og brugen af det yngre varemærke ville medføre en
utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes
særpræg eller renommé eller sådan brug vil skade
dette særpræg eller renommé.
Sidstnævnte bestemmelse, den såkaldte
Kodak-doktrin, er en bestemmelse, der efter direktoratets opfattelse
bør anvendes med tilbageholdenhed, når der ikke er tale om
identiske mærker, og som også kun undtagelsesvis kan tages i brug
for mærker, der alene har opnået særpræg gennem
indarbejdelse for en bestemt varegruppe eller tjenesteydelse.
Betegnelsen SUPERISLIGA er både visuelt, auditivt og
begrebsmæssigt som følge af indskydelsen af ordet IS så
forskelligt fra ordet SUPERLIGA og så fjernt fra sammenhæng med
fodbold, at der efter direktoratets opfattelse ikke med brugen kan være
tale om en utilbørlig udnyttelse af renomméet for navnet
SUPERLIGA eller tale om, at brugen vil skade dette mærkes
renommé.
Det henstilles derfor, at Patentankenævnet
stadfæster den af Patentdirektoratet ved skrivelse af 29 jun. 1995
trufne afgørelse, hvorefter indsigelsen ikke er taget til
følge."
Ankenævnet har behandlet sagen på sit
møde den 27. maj 1997.
For klageren (indsiger) mødte advokat Thorkild
Rydahl sammen med direktør Claus Rode Jensen.
Indklagede (mærkeindehaver) gav ikke
møde.
Advokat Thorkild Rydahl procerede sagen i det
væsentlige under henvisning til de til Patentdirektoratet og
Ankenævnet afgivne skriftlige indlæg, som nærmere blev
uddybet og kommenteret.
Ankenævnet skal udtale:
Af de af Patentdirektoratet anførte grunde og idet
det over for Ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre
til andet resultat
bestemmes:
Den påklagede afgørelse stadfæstes.
Lignende dokumenter
- AN 2001 00065- VA 2001 03315 - TEATERKLUB AARHUS <w>. Særpræg. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. oktober 2002
- Varemærket CAPE COLONY ikke forvekseligt med mærket CAPE COUNTRY. Mærket ikke en geografisk betegnelse. Retsinformation · 16. marts 1998
- AN 1997 00690 (45/97) VR 1997 00248 KAWIN Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. august 1999
- AN 1997 00920 (V 46/97) VA 1995 07565 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 22. oktober 1999
- MP 02/98 MP registrering 170 452 Gradal Klagenævn (Nævnenes Hus) · 29. marts 1999
- AN 1997 00733 (V 11/97) VA 1993 04526 WEST <w> Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. oktober 1999