Spring til indhold

Retsinformation

Registrering af varemærket Superisliga strider ikke mod en rettighed til navnet Superliga, registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

AFG nr 9120 af 14/07/1997AfgørelseErhvervsministeriet25. februar 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Registrering af varemærket

"Superisliga" strider ikke mod en rettighed til navnet

"Superliga", registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

År 1997, den 14. juli afsagde

Patentankenævnet

(Hans Chr. Thomsen, Steffen Gulmann, Finn Mikkelsen)

følgende

KENDELSE

i sagen j.nr. V 54/95: Klage fra

Foreningen af Divisionsklubber

i Danmark,

København,

v/advokater Rydahl & Winther,

Århus

over

Patentdirektoratets afgørelse

af 29. juni 1995 vedrørende

gyldigheden af varemærkeregi-

strering nr. VR 6443 1993 for

Danmarks Ishockey Union,

Brøndby.

Den 30. juli 1993 indleverede Dansk Ishockey Union,

Brøndby, en ansøgning om registrering af varemærket

"Superisliga" for alle varer i klasse 41.

Varemærket blev registreret den 10. september

1993.

Den 13. oktober 1993 blev registreringen offentlig- gjort

i Dansk Varemærketidende.

Ved skrivelse af 10. december 1993 nedlagde klageren i

medfør af varemærkelovens ? 23 indsigelse mod registreringens gyldighed.

Læs alt

Som begrundelse for indsigelsen anførtes:

"....registreringen strider imod min klients rettighed til

navnet "Superliga", registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen under

reg.nr. FOR 1004802.

Kopi af udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

vedlægges.

Det gøres således gældende, at der

imellem det ansøgte og registrerede varemærke "Superisliga"

foreligger så tæt identitet mellem min klients navn "Superliga"

og varemærket "Superisligaens" væsentligste bestanddele.

Udover ovennævnte gøres det gældende,

at anvendelsen af "Superisliga" sammen med "Superliga" både

synsmæssigt og lydmæssigt må anses at være

sådan identiske og ligeartet, at de frembyder en nærliggende

risiko for forveksling.

Herudover vil betegnelserne blive anvendt indenfor samme

branche, nemlig sport, hvor betegnelsen "Superliga" er stærkt

indarbejdet og velkendt indenfor sportsverdenen i en lang

årrække.

Der henvises i sammenhæng hermed en utrykt

Østre Landsretsafgørelse, hvor Dansk Handicap Forbund (DHF) fik

medhold i, at dette kan forveksles med Dansk Handicap Idræts-Forbund

(DHIF), hvorfor førstnævnte må skifte navn.

Til dokumentation for anvendelsen af navnet "Superliga"

forud for registreringen 21.2. 1991 vil der snarest blive fremsendt materiale

herom. I sammenhæng hermed ønsker jeg at anføre

yderligere til støtte for indsigelse mod registreringen."

I skrivelse af 14. februar 1994 fremkom klageren med

følgende supplerende bemærkninger og bevisligheder:

"I begyndelsen af 1981 har Divisionsforeningen

påbegyndt overvejelser omkring omstrukturering af Danmarksturneringen,

hvor der i materialet til brug ved Divisionsforeningens regionsmøde i

1981 er fremkommet forslag om dannelse af Superligaen. Materialet er dateret

9.5. 1981 og vedlægges.

Herefter er der nedsat et udvalg for gennemgang af

strukturændringer i Danmarksturneringen, hvor der ved Dansk Boldspil

Unions særnummer november 1989 er offentliggjort det daværende

udvalgs status, jfr. side 7. På side 8 er fremhævet den nye

Danmarksturnering med strukturoversigt og opdeling med betegnelsen

Superliga.

Ved pressemeddelelse af 17.1 1990 blev offentligheden

orienteret om Divisionsforeningens generalforsamling den 27. januar 1990,

hvor der tages stilling til den nye turneringsform, der er skitseret i

pressemeddelelsen side 2, og igen med præcisering af betegnelsen

Superliga.

Ved skrivelse af 2. januar 1991 offentliggøres

Danmarksturneringen for 1991, hvor der afholdes pressemøde den 6.

januar 1991.

Danmarksturneringen 1991 med spilletider fremgår af

Divisionsforeningens blad "Fodbold".

Fra 2. januar 1991 er strukturændringen i

Danmarksturneringen i fodbold en realitet og har fuld opmærksomhed i

presse og medier, der har medvirket til fuldstændig

markedsføring af betegnelsen Superliga.

Af årshæftet for Divisionsforeningen "Fodbold"

for 1991 side 120 fremgår entréfordelingen i foråret 1991

ligesom turneringstavlen for Superliga fremgår side 121.

I 1992 og fremefter markedsføres Superligaen

yderligere såvel internt i Divisionsforeningens klubber som offentligt

via presse- og medieomtale.

Superliga er herefter en betegnelse for det mest

attraktive for medlemmer, fodboldentusiaster samt mediernes bevågenhed

og omtale.

Til underbygning af ovennævnte henvises til

følgende materiale:

- Materiale til brug ved Divisionsforeningens

regionsmøde 1981

- "Dansk Boldsport", særnummer november 1989

- Pressemeddelelse af 17.1 ~990

- Offentliggørelse af Danmarksturneringen

1991

- "Fodbold", Danmarksturneringen 1991 med

spilletider

- "Fodbold" 1991 side 120 og 121

- Årshæftet "Dansk Super Fodbold" '92

- Årshæftet "Dansk Super Fodbold" '93

- Divisionskort 1993

Som nævnt i forudgående skrivelse er Superliga

registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og der påberåbes

beskyttelse efter Varemærkelovens ? 14 stk. 1 nr. 4.

Herudover gøres det gældende, at

Divisionsforeningen i medfør af Varemærkelovens ? 3 stk. 1 nr. 2 har opnået

varemærkeret, og der påberåbes beskyttelse i

overensstemmelse hermed.

Det gøres yderligere gældende, at Superliga

har det fornødne særpræg, jfr. Varemærkelovens ? 3 stk. 3, idet betegnelsen er

stærkt indarbejdet og velkendt, jfr. U 1987.230 "Koral Kondi"-sagen og

U 1992.704H "Fladder"-sagen.

For så vidt angår min tidligere

påberåbelse af identitet, jfr. Varemærkelovens ? 4 stk. 1, henvises fra retspraksis til

U 1992.465H "Novasol" - "Novaso-Ferie", U 1992.319 "Globetrotter" - "Globe

Travel", U 1992.647 "Pikasol" - "Pufasol", U 1979.497H "Solram" - "Osram" og

U 1977.69H "Ipalco" - "Icopal".

Ved tilladelse af Dansk Ishochey Unions anvendelse og

registrering af Superisliga vil der i medfør af Varemærkelovens

? 4 stk. 1 nr. 2 være risiko

for forveksling, idet der er tale om registrering indenfor samme

varemærkegruppe.

Denne forveksling vil hovedsalig gøre sig

gældende via en udnyttelse af Divisionsforeningens renomme omkring

Superliga, jfr. Varemærkelovens ? 4 stk. 2.

Divisionsforeningens markedsføring af Superliga har

medvirket en sådan goodwill i befolkningen og på internationalt

plan, hvor en accept af Dansk Ishockey Unions anvendelse af Superisliga vil

indebære fare for, at omsætningskredsen forveksler

betegnelserne/mærkerne og derved bibringes den opfattelse, at

betegnelserne/mærket er garanti for samme kvalitet.

På baggrund af det fremførte

påberåbes der særligt registreringshindringer for

Superisliga i medfør af Varemærkelovens ? 14 stk. 1 nr. 4, ? 15 stk. 4 nr. 2 og endelig ? 13 stk. 1.

Afslutningsvis bemærkes at den ansøgte

registrering af Superisliga er sket med kendskab til registrering af

Superliga i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Dansk Ishockey Union har således oprindelig

proklameret at anvende Superliga i deres Danmarksturnering, men har frafaldet

dette p.g.a. indsigelse fra Divisionsforeningen.

Da der imidlertid påny er opstået tvist om

Divisionsforeningens beskyttelse af Superliga, er der samtidig hermed angivet

ansøgning om formel registrering af varemærket i

Patentdirektoratet...."

Mærkeindehaveren udtalte i skrivelse af 18. april

1994 følgende:

"Dansk Ishockey Union skal herved tillade sig at

anføre, hvad vi betragter som lysende beviser for, at Foreningen af

Divisionsklubber ikke bør have medhold i nogen form for indsigelse

efter Varemærkelovens paragraf 23.

Tillad os i korthed at opridse situationen og baggrunden

for problematikken. Vi er helt uenige i, at "Superliga" skulle have nogen

form for særpræg i henhold til Varemærkelovens paragraf 3

stk. 3.

Vi finder betegnelsen helt på linie med begreber som

"1. Division", "Eliteserie" og "Danmarksserie", der bruges i flæng af

alle sportsgrene uden nogen form for beskyttelse.

En registrering af "Superliga" i Erhvervs og

Selskabsstyrelsen kan på grund af det manglende særpræg

ikke have nogen beskyttelsesværdi - i så fald var der ingen grund

til at have et Patentdirektorat.

At Divisionsforeningen i 1992 markedsfører begrebet

"Superliga" er ikke imponerende eller idérigt, eftersom Danmarks Motor

Union på det tidspunkt allerede i flere år har benyttet begrebet

"Superliga" i en anden sportsgren nemlig Speedway.

Divisionsforeningen synes også at være kommet

til den erkendelse, idet foreningen nu her i 1994 p.t. søger om

beskyttelse af begrebet "Superliga" i Patentdirektoratet - altså

på et tidspunkt efter, at Dansk Ishockey Union i Patentdirektoratet har

fået registreret "Superliga". Påberåbelse af en sletning af

"Superisliga" i medfør af Varemærkelovens paragraf 23 stk. 3

bliver på denne måde helt uden logik.

Den rettelige indehaver af begrebet "Superliga" er

altså Danmarks Motor Union - ud fra den helt enkle betragtning, at

unionen kom først og sikrede sig indarbejdelse af navnet i

sportskredse.

I brev fra Danmarks Motor Union af 15. januar 1994

fastslås, "at man intet har imod, at Dansk Ishockey Union anvender

navnet i fremtiden". Det anføres i brevet

"Det kan kun gælde os, at I synes så godt om

for opfindelse, at I har lyst til at bruge den, og vi håber i må

få stor gælde heraf".

Da Dansk Ishockey Union fremsatte den første

forespørgsel til Patentdirektoratet, gjorde vi opmærksom

på, at årsagen var et brev fra Divisionsforeningen omkring navnet

"Superliga".

Der blev derefter foretaget en

kollisionsundersøgelse af begrebet "Superisliga" om dette navn med sit

særpræg kunne ramle ind i andre varebetegnelser som for eksempel

i klasserne 28 og 41. Det blev også i Deres brev af 26. maj

undersøgt om det i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens database fandtes

firmaer og navne, der som dominerende element indeholdt vort ønskede

varemærke. Det viste sig ikke at være tilfældet.

Dybest set mener vi ikke, at man overhovedet kan

registrere og beskytte begrebet "Superliga" (uden særpræg som

superliga i fodbold, superliga i speedway, superliga i ishockey). På

den måde danner det en mening eller måske endda superfodbold,

superspeedway og superishockey, men "superliga" kan passende sammenlignes med

superspeedway og superishockey, men "superliga" kan passende sammenlignes med

"superluft" der næppe heller vil kunne patenteres, hvor dejligt

begrebet end måtte være.

Konklusion:

Vi mener ikke Divisionforeningens indsigelse bør

tages til følge.

Vi mener ikke Divisionsforeningens ønske om

patentering af "Superliga" bør accepteres.

Vi skal i givet fald alene, (evt. sammen med Danmarks

Motor Union) gøre opmærksom på, at vi i henhold til

Varemærkelovens paragraf 23 vil nedlægge indsigelse mod en

sådan registrerings gyldighed."

I anledning heraf skrev klageren den 4. juli 1994 som

følger:

"Det tidligere anførte i forudgående

korrespondance og indsigelser mod registrering af SUPERISLIGA fastholdes,

idet det særligt præciseres, at betegnelsen og navnet SUPERLIGA

er beskyttet i Foreningsregistret, henhørende under Erhvervs- og

Selskabstyrelsen, og at dette hindrer en registrering af betegnelsen

SUPERISLIGA.

Iøvrigt gøres det gældende, at

SUPERLIGA og SUPERISLIGA kan forveksles.

Dette underbygges netop af Patentdirektoratets egen

afgørelse af 18. maj 1994 under VA 01.292 1994/V2/JU (kopi

vedlægges), hvoraf netop fremgår, at Patentdirektoratet ved

vurderingen af forveksleligheden "navnlig har lagt vægt på, at

varemærkerne synsmæssigt og lydligt ligner hinanden".

For så vidt angår henvisning til "1. division"

m.v., henvises der til, at der fra Divisionsforeningen netop er ønsket

at markedsføre sig anderledes, i form af strukturændringen og

anvendelsen af SUPERLIGA.

For så vidt angår henvisningen til Danmarks

Motor Union gøres det gældende, at der ikke herfra er fremsat

indsigelser mod Divisionsforeningens anvendelse af betegnelsen SUPERLIGA,

hvor Danmarks Motor Union har været bekendt hermed siden

offentliggørelsen ultimo 1989.

Danmarks Motor Union er alene involveret i sagen

således som fremgår af vedlagte skrivelse af 15. januar 1994 fra

Danmarks Motor Union, som er et svar på skrivelse af 21. december 1993

fra Dansk Ishockey Union, der tillige vedlægges.

For så vidt angår Dansk Ishockey Unions

henvisning til kollisionsundersøgelser, henviser til reg.nr.

FOR1004802 og heraf følgende beskyttelse.

I sin helhed afvises de af Dansk Ishockey Union

anførte støttepunkter.

Afslutningsvis anføres, at Divisionsforeningen ved

anvendelsen af navnet SUPERLIGA gennem stadig og vedvarende brug har

opnået en speciel status, og dermed i befolkningen fremkalder bestemte

associationer, hvilket berettiger til beskyttelse i overensstemmelse med det

tidligere anførte."

I fortsættelse heraf præciserede klageren i

skrivelse af 6. juli 1994, at

"....indsigelsen mod Dansk Ishockey Unions registrering af

betegnelsen SUPERISLIGA tillige støttes på, at Dansk Ishockey

Union ikke opfylder betingelserne i Varemærkelovens ? 3, stk. 1. nr. 2, jfr. stk. 3.

Det vil sige, at betegnelsen SUPERISLIGA hverken har det

fornødne særpræg eller iøvrigt opnået

beskyttelse ved ibrugtagningen, der betinges af en vedvarende anvendelse og

en markedsføringsmæssig aktivitet modsat betegnelsen SUPERLIGA

for Divisionsforeningen."

I skrivelse af 1. august 1994 anførte

mærkeindehaveren følgende:

"Vi kan ikke acceptere henvisningerne til

Varemærkelovens paragraf 3 stk 1 nr. 2 jvfr. stk. 3. Betegnelsen

Superisliga er i Danmark kun brugt af Dansk Ishockey Union og brugt efter

nøje anvisning fra Patentdirektoratet med deraf følgende

ansøgning om patentering efter en kollisionsundersøgelse.

Vi fastholder vores indsigelse mod Divisionsforeningens

ansøgning om patentering af begrebet Superliga til

Divisionsforeningen.

Netop superliga, der efter vores mening er en lige

så flygtig betegnelse som "hellig luft" i Israel, er indarbejdet og

brugt flittigt af Danmarks Motor Union længe før

Divisionsforeningen startede."

Patentdirektoratet meddelte den 21. november 1994 i en

foreløbig vurdering af sagen følgende til

mærkeindehaveren:

"....Ved vurderingen af den foreliggende indsigelse

må der indledningsvis tages stilling til, om betegnelsen SUPERISLIGA

har tilstrækkeligt særpræg til at kunne registreres som

varemærke for tjenesteydelser i klasse 41. I den forbindelse må

også ordet SUPERLIGA vurderes i så henseende.

At et ord har varemærkemæssigt

særpræg indebærer, at ordet er egnet til at adskille

én virksomheds produkter fra en anden virksomheds, således at

betegnelsen fungerer som et særligt kendetegn for en bestemt

virksomhed. Der kan herved henvises til varemærkelovens ? 13, jf. ? 2. Ifølge denne bestemmelse skal et

varemærke være i besiddelse af særpræg for at kunne

registreres. Varemærker, som udelukkende består af tegn eller

angivelser, der kan tjene til at betegne bl.a. en tjenesteydelses art, er

ifølge bestemmelsen udelukket fra registrering.

Hverken ordet SUPERISLIGA eller ordet SUPERLIGA ses i

direktoratets opslagsværker. Ordet LIGA ses derimod i betydningen

forbund, alliance, forening, kreds og klub, og ordet SUPER angiver

ifølge disse opslagsværker, "noget som stående over, som

bedre end". Sammensætningen af ordene SUPER og LIGA til ordet SUPERLIGA

er efter direktoratets opfattelse udtryk for en ordsammensætning efter

sædvanlige normer for orddannelser med henblik på dannelse af et

ord, der skal betegne et forbund/en division af de bedste. Af det materiale,

som indsigers advokat har indsendt, fremgår i overensstemmelse hermed,

at ordet i praksis benyttes i denne betydning, nemlig for de bedste

fodboldhold i Danmarksturneringen, placeret i forhold til hold, der spiller i

1. og 2. division. Dette må dog også anses for almindeligt kendt.

Ordet SUPERLIGA findes således beskrivende for virksomhed, der

består i etablering og organisering af sportsaktiviteter, herunder

sportsarrangementer, og har dermed ikke særpræg i henhold til

varemærkeloven for denne form for virksomhed.

Ordet SUPERISLIGA er sammensat af tre ord, henholdsvis

SUPER, IS og LIGA. Sammensætningen af disse tre ord findes derimod ikke

at være udtryk for en ordsammensætning efter sædvanlige

normer for orddannelser, idet placeringen af elementet IS midt i ordet er

usædvanlig. Ordet SUPERISLIGA er således et kunstord, og dette

har som følge af den usædvanlige konstruktion karakter af et

ordspil.

Indsigelsen nedlagt under henvisning til

varemærkelovens ? 13 om

manglende særpræg vil således ikke kunne tages til

følge.

Det må herefter vurderes, om indsiger gennem intens

brug har erhvervet en tidligere ret til betegnelsen SUPERLIGA, og i givet

fald om en sådan ret er til hinder for den foreliggende registrering

på grund af risiko for forveksling. Der kan i den forbindelse henvises

til varemærkelovens ? 3, stk.

1, nr. 2, samt stk. 2 og 3 og ? 15,

stk. 4, nr. 2, jf. ? 4.

Betegnelsen SUPERLIGA, som indsiger har benyttet, har

direktoratet som nævnt fundet beskrivende for virksomhed, der

består i etablering og organisering af sportsaktiviteter. En

sådan beskrivende betegnelse kan dog opnå kendetegnsfunktion og

dermed varemærkemæssigt særpræg ved, at virksomheden

har brugt kendetegnet så intenst, at det inden for kundekredsen

opfattes som et kendetegn for netop denne virksomheds produkter/aktiviteter.

Varemærkelovens ? 3, stk. 3

omhandler dette forhold.

Af det indsendte materiale fremgår, at indsiger

siden 1991 har benyttet betegnelsen SUPERLIGA for den bedste division i

Danmarksturneringen. Efter direktoratets opfattelse har denne betegnelse

været benyttet i forbindelse med indsigers virksomhed i et sådant

omfang siden 1991, at betegnelsen indenfor fodboldsport må opfattes som

et kendetegn for indsigeres virksomhed.

Mærkeindehaver har under sagen oplyst, at Danmarks

Motor Union har benyttet betegnelsen SUPERLIGA for speedway-sport forud for

indsiger, og dette er ikke bestridt af indsiger. Direktoratet finder

imidlertid ikke, at Danmarks Motor Unions brug af betegnelsen SUPERLIGA

hindrer, at denne betegnelse for så vidt angår fodboldsport har

opnået kendetegnsfunktion for Foreningen af Divisionsklubber i Danmark.

Man har herved lagt vægt på, dels at der er tale om to vidt

forskellige sportsgrene, dels at betegnelsen SUPERLIGA er benyttet

særdeles intenst for indsigeres virksomhed.

Det må herefter vurderes, om indsigers ret til

betegnelsen SUPERLIGA for sportsaktiviteter i relation til fodbold kolliderer

med det registrerede varemærke SUPERISLIGA. Varemærkelovens ? 15, stk. 4, nr. 2, jf. ? 4 omhandler dette forhold. I henhold hertil er

et varemærke udelukket fra registrering, hvis der på

ansøgningstidspunktet ved brug er erhvervet ret til et lignende

mærke eller forretningskendetegn for produkter af samme eller lignende

art, og såfremt dette også har været anvendt vedvarende

efter ibrugtagelsen.

Den foreliggende registrering omfatter samtlige

tjenesteydelser i klasse 41, hvilket bl.a. indbefatter etablering og

organisering af sportsaktiviteter. Parternes varemærkerettigheder

omfatter således sammenfaldende tjenesteydelser. Det er endvidere

direktoratets opfattelse, at ordene SUPERLIGA og SUPERISLIGA ligner hinanden,

idet ordene alene adskiller sig fra hinanden som følge af det

indføjede element IS. Mærkerne SUPERLIGA og SUPERISLIGA findes

således forvekslelige.

Den foreliggende registrering må derfor

begrænses til alene at angå sådanne tjenesteydelser i

klasse 41, der ikke kolliderer med de tjenesteydelser, der er omfattet af

indsigers ret til betegnelsen SUPERLIGA. Denne ret omfatter efter

direktoratets opfattelse virksomhed, der består i etablering og

organisering af sportsaktiviteter, herunder sportsarrangementer, i relation

til fodbold...."

I skrivelse af 26. januar 1995 til mærkeindehaver

bekræftede Patentdirektoratet en telefonisk aftalt begrænsning af

registreringen til alene at angå følgende tjenesteydelser i

klasse 41:

etablering og organisering af sportsaktiviteter, herunder

sportsarrangementer, alt i relation til ishockey.

Dette medddelte Patentdirektoratet samme dag klageren og

forespurgte, om indsigelsen efter denne begrænsning af registreringen

ville blive taget tilbage.

Den 5. april 1995 svarede klageren herpå

følgende:

"Med henvisning til Deres skrivelse af 26. januar

d.å. suppleret med skrivelse af 24. ds. skal jeg herved meddele, at min

klient ikke ønsker at tilbagekalde den fremsendte indsigelse

mod registrering af SUPERISLIGA.

Idet der i øvrigt henvises til det tidligere

overfor direktoratet anførte fastholder indsiger således, at

varemærkeretten for betegnelsen SUPERLIGA er opnået generelt

indenfor sportsarrangementer og ikke alene indenfor fodbold.

Til brug for direktoratets endelige afgørelse

bemærkes følgende.

Omfanget af den varemærkeret, der tilkommer indsiger

Foreningen af Divisionsklubber i Danmark anføres i Deres skrivelse af

21. november 1994 som omfattende "virksomhed, der består i etablering

og organisering af sportsaktiviteter, herunder sportsarrangementer i relation

til fodbold".

Min principale indsigelse relaterer sig til

Varemærkeloven, herefter benævnt VML, (lov nr. 341 af 6. juni

1991) ? 4, stk. 1, idet det

indledningsvis bemærkes at Patentdirektoratet i ovennævnte

skrivelse har anerkendt, at de omstridte varemærker SUPERLIGA og

SUPERISLIGA er forvekslelige, jfr. ? 4, stk. 1 nr. 2.

Indholdet af den indsiger tilhørende

varemærkeret medfører herefter, at indsiger kan forbyde Dansk

Ishockey Unions brug af varemærket SUPERISLIGA vedr. tjenesteydelser,

der er af samme eller lignende art, som de tjenesteydelser, der er omfattet

indsigers varemærkeret.

Tilsvarende vil indsigers varemærkeret udelukke

mulighed for registrering af varemærket SUPERISLIGA i klasse 41, alt i

relation til sportsarrangementer, jfr. ? 15, stk. 4 nr. 2 (jfr. bl.a. kommenteret

Varemærkelov af Mogens Koktvedgaard og Knud Wallberg side 117, pkt.

15.1. og bemærkninger i Karnov).

Dette kan særligt begrundes med, at uanset indsiger

alene anvender varemærket SUPERLIGA i relation til fodbold, vil en

anden forenings brug af et forveksleligt varemærke i relation til

sportsarrangementer indenfor en anden sportsgren virke

konkurrencemæssigt skadende for indsiger.

Se hertil kommenteret Varemærkelov side 58, pkt.

4.5, hvor der anføres, at når der som i dette tilfælde er

stor grad af lighed mellem mærkerne, stilles der ikke regoristiske krav

til ligheden mellem de områder, inden for hvilke de nævnte

mærker anvendes.

Til belysning af de nævnte skadevirkninger kan bl.a.

anføres følgende sammenhænge, hvor indsiger deltager i

konkurrence med øvrige sportsgrene, herunder ishockey sporten, og om

publikum og sponsoreres interesse:

- pressedækning i sportsblade, henholdsvis de

landsdækkende avisers sportssektioner og de lokale avisers

sportssider,

- anden mediebevågenhed såsom TV

dækning på DR, TV2 og lokalstationer,

- salg af spil og lotterier, såsom Tips og

Oddset, der alle bliver udbudt fra samme spillesteder.

Se til illustration heraf vedlagte sportssektioner, som

udkommer hver uge sammen med de landsdækkende aviser. Det fremgår

af de markerede steder, at SUPERLIGA-begrebet anvendes intenst overfor

sportspublikummet, som en indarbejdet del af pressedækningen.

En begrænsning af Dansk Ishockey Unions

varemærkeret til at omfatte sportsaktiviteter, herunder

sportsarrangementer i relation til ishockey i sammenhæng med

ovennævnte, vil naturligvis ikke bringe varemærket SUPERISLIGA

udenfor indsigers beskyttelse indenfor ? 4, stk. 1.

Dansk Ishockey Unions brug af det forvekslelige

varemærke SUPERISLIGA vil fortsat vedrøre tjenesteydelser af

samme eller lignende art, som de der er omfattet af indsigers

varemærkeret og vil derfor være konkurrencemæssigt skadende

for indsiger.

Dette skyldes ikke mindst ligheden mellem de af de to

foreninger udøvede aktiviteter i henseende til formål, idet

begge foreningers arrangerer sportsaktiviteter med henblik på at

opnå det sportsinteresserede publikums interesse.

Skulle Patentdirektoratet mod forventning finde, at VML

? 15, stk. 4 nr. 2, jfr. ? 4, stk. 1 ikke forhindrer registrering

af SUPERISLIGA tillige med den nævnte begrænsning "i relation til

ishockey", ønsker jeg sekundært at præcisere nedenfor

anførte anbringender for indsigelsen:

Det er udelukket efter ? 15, stk. 4 nr. 2 at registrere varemærket

SUPERISLIGA, idet indsiger i henhold til ? 4, stk. 2, oprindeligt kaldet kodakoktrinen jfr.

VML af 1959 ? 6, stk. 2 nr. 1,

retteligt kan forbyde Dansk Ishockey Unions brug af dette

varemærke.

Varemærket SUPERLIGA, som indsiger har erhvervet

varemærkeret til ved intens brug må uden tvivl siges at

være velkendt her i landet. Se hertil de som bilag vedlagte

avis-sektioner, der igen refererer til TV-udsendelser.

Dansk Ishockey Unions brug af SUPERISLIGA vil

medføre en utilbørlig udnyttelse af det indsiger tilkommende

varemærkes særpræg og renommé. Dette skyldes

især, at de to varemærker optræder side om side i de

ovennævnte konkurrencesituationer såsom aviser, TV, blade,

kiosker og øvrige spillesteder. Forveksleligheden vil i disse

situationer medføre, at SUPERISLIGA "snylter" på den af

SUPERLIGA oparbejdede goodwill hos sportspublikummet, herunder sponsorer.

Varemærkeligheden grænser i det foreliggende

tilfælde til identitet, idet mærkerne for 9/11 = 82% vedkommende

består af fuldstændig identiske bogstavskombinationer.

Det er således denne indsigelses hovedsynspunkt, at

indholdet af den indsiger tilhørende varemærkeret er udvidet,

jfr. VML ? 4, stk. 2 i forhold til

det af Patentdirektoratet i skrivelsen af 21. november 1994 anførte,

således at denne også omfatter alle de sportsaktiviteter,

herunder ishochey, hvormed Foreningen af Divisionsklubber i Danmark faktisk

konkurrerer.

Idet "markedet" for sportsarrangementer, som nævnt i

klasse 41 består af ét publikum (og ikke ét for fodbold

og ét for ishockey) for så vidt angår elitesporten,

må benyttelsen af varemærket SUPERLIGA eller hermed forvekslelige

varemærker forbeholdes indsiger vedr. alle sportsarrangementer.

Indsiger opnåede som den første ret til varemærket via sin

intense markedsføring af begrebet, og bør ikke tåle at

blive generet af en anden sportgrens uretmæssige benyttelse af et

forveksleligt varemærke.

Det var jo netop intentionen med indarbejdelsen af

SUPERLIGA-begrebet, at sportspublikummet som en helhed skulle associere dette

begreb med fodboldsportens elitedivision, herunder alt hvad dette

indebærere af kvalitet, professionalisme og goodwill oparbejdet gennem

mange år.

En parallel anvendelse i andre sportsgrene af

SUPERLIGA-begrebet vil udvande dette og formindske dets værdi for

indsiger.

I sammenhæng hermed henvises til VML ? 15, stk. 4 nr. 1 og fortolkning og praksis, der

er opstået under denne regel sammenholdt med formuleringen i VML ? 4, stk. 2.

Slutteligt skal jeg trods Patentdirektoratets afvisning

heraf fastholde, at VML ? 14, nr. 4

er til hinder for registrering af varemærket SUPERISLIGA.

Varemærket indeholder for 9/11 = 82% vedkommende bogstavskombinationer,

de er identiske med foreningsnavnet SUPERLIGA, registreret i Erhvervs- og

Selskabstyrelsen under FOR1004802. Varemærket SUPERISLIGA indeholder

således uhjemlet bestanddele, hvortil en anden har lovlig adkomst.

Af varemærket SUPERISLIGA må navnet SUPERLIGA

siges at udgøre en dominerende del, og ? 14 nr. 4 kan derfor finde anvendelse, jfr.

kommenteret VML side 107, pkt. 14.9.

I kommenteret VML, side 110 anføres det, at

"Udgangspunktet er, at det ansøgte varemærke skal være

identisk eller næsten identisk med firmadominanten, og at denne

firmadominant skal have adskillelsesevne.

Det skal således indledningsvis afgøres

vedrørende foreningsnavnet SUPERLIGA, hvad firmadominanten er. Det

erindres herved, at ordet SUPERLIGA i sin helhed bærer foreningens

navn, og at også hele ordet har opnået særpræg ved

brug, jfr. VML ? 3 (3).

Firmadominanten er derfor alle 9 bogstaver i den bestemte konstellation, at

ordene SUPER og LIGA fastholdes i deres helhed og formes til et sammensat

ord. At denne firmadominant har adskillelsesevne følger allerede af,

at navnet som nævnt har særpræg i henhold til

Varemærkeloven.

Det ansøgte varemærke er som nævnt for

82% vedkommende identisk med firmadominanten, og der foreligger således

identitet grænsende til fuldstændighed.

Om dette forhold anføres det i kommenteret

Varemærkelov side 110 i.f. "Er varemærket identisk eller

næsten identisk med firmadominanten, og har denne adskillelsesevne, er

udgangspunktet, og virksomhedsnavnet anses for at udgøre en

registreringshindring, uanset hvilke varer eller tjenesteydelser

varemærket er ansøgt for ".

Det er således vores vedholdende opfattelse, at den

forannævnte registrering i foreningsregisteret af navnet SUPERLIGA

udgør en registreringshindring vedr. varemærket SUPERISLIGA,

jfr. VML ? 14 nr. 4.

Med ovennævnte supplerende bemærkninger til

Patentdirektoratets tilkendegivelser og korrespondance med Dansk Ishockey

Union ønskes der meddelt afgørelse i sagen, som ønskes

påklaget til Patentankenævnet for så vidt den nedlagte

indsigelse ikke imødekommes."

Patentdirektoratet traf afgørelse i sagen den 29.

juni 1995 og afviste indsigelsen med følgende begrundelse:

"Lovgrundlaget for Kodak-beskyttelse af ibrugtagne

varemærker er varemærkelovens ? 15, stk. 4, nr. 2 sammenholdt med ? 4, jfr. principperne i ? 15, stk. 4, nr. 1. Betingelserne for en

sådan udvidet beskyttelse er, at det ansøgte varemærke

skal ligne det ældre varemærke, det ældre mærke skal

være velkendt her i landet, og brugen af det yngre mærke skal

medføre en utilbørlig udnyttelse af det ældre

mærkes særpræg eller renommé.

Direktoratet har fundet, at betegnelsen SUPERLIGA er

beskrivende for indsigers virksomhed og dermed uden

varemærkemæssigt særpræg. Man har samtidig fundet, at

betegnelsen SUPERLIGA har været benyttet i forbindelse med indsigers

virksomhed i et sådant omfang siden 1991, at betegnelsen for

fodboldsport må opfattes som et kendetegn for indsigers virksomhed.

Indsiger har således opnået en varemærkeret til betegnelsen

SUPERLIGA for indsigers virksomhed.

Dette er i direktoratets brev af 21 nov. 1994 beskrevet

således: "virksomhed, der består i etablering og organisering af

sportsaktiviteter, herunder sportsarrangementer, i relation til fodbold."

(Direktoratet har efterfølgende konstateret, at denne formulering har

givet anledning til misforståelser. Forholdet er mere klart,

såfremt ordet "alt" indføjes foran ordene "i relation til

").

Det er således direktoratets opfattelse, at indsiger

ved intens brug har opnået varemærkeret til en ikke

særpræget betegnelse. Det forhold, at indsigers varemærke

har overskredet grænsen mellem manglende særpræg og

særpræg gennem indarbejdelse indebærer ikke, at betegnelsen

herved har fået Kodak-status. Hertil skal føjes, at brugen af

det foreliggende mærke ikke findes at medføre en

utilbørlig udnyttelse af eller skade på indsigers mærkes

særpræg eller renommé. Det har i den relation betydning,

at indsigers mærke er beskrivende for sportsaktiviteter.

Idet der henvises til direktoratets tilkendegivelse af 21

nov. 1994, hvorved det foreliggende mærke findes forveksleligt med

indsigers mærke, og idet den foreliggende registrerings opfattelse ikke

foreligger kollision med indsigers varemærkeret, kan indsigelsen

på det nu foreliggende grundlag ikke tages til følge...."

Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 24.

august 1995 indbragt for Patentankenævnet.

I ankebegrundelsen anføres

følgende:

"Anken begrundes deri, at det i den forudgående

korrespondance anførte til støtte for indsigelsen fastholdes,

idet det særligt præciseres, at indsiger gør

gældende, at denne har opnået Kodak-beskyttelse, idet

betingelserne herfor er opfyldt.

Divisionsforeningen har netop indarbejdet betegnelsen

SUPERLIGA som et kendetegn for indsigers virksomhed.

At dette kendetegn er velkendt her i landet og generelt

indenfor sportsarrangementer underbygges af den omfangsrige medieomtale, dels

i TV (flere kanaler) og dels i aviser og blade, der er sket i løbet af

sommeren, hvor der vedrørende SUPERLIGAN blev indgået

sponsoraftale med Coca-Cola-koncernen for flere millioner kroner.

Netop i denne sammenhæng påberåbte

medierne sig retten til at fastholde SUPERLIG-begrebet, der indenfor hele

sportsverdenen er et kendetegn ikke bare for elitefodbold, men også for

professionel sportsudøvelse.

Såfremt SUPERISLIGA tillades lanceret indenfor

ishockey parallelt med SUPERLIGAEN, vil dette klart medføre en

utilbørlig udnyttelse af SUPERLIGAENS særpræg og

renommé.

Det gøres således gældende, at

sportsarrangementer ikke kan opdeles som uafhængige elementer dels i

forhold til ishockeysport og dels i forhold til fodboldsport. De tilskuere og

sponsorer, som f.eks. Coca-Cola, Carlsberg, Tuborg og lignende, har klart

noteret sig, hvad SUPERLIGA står for og dette som et kendetegn for den

popularitet, som netop dette sportsarrangement har forud for øvrige

sportsarrangementer, det være sig ishockey, dans, atletik,

håndbold og lignende.

Indsigelsen imod registreringen af SUPERISLIGA fastholdes

således i sin helhed.

For så vidt angår direktoratets begrundelse

for afgørelsen stiller jeg mig uforstående overfor direktoratets

bemærkning, side 3, 1. afsnit, 4.-5. linie, hvor det tillægges

betydning, at indsigers mærke efter direktoratets opfattelse er

beskrivende for sportsaktiviteter, og dette understøtter, at der ikke

kan opnåes Kodax-status. Direktoratet har omvendt fundet, at

betegnelsen SUPERLIGA opfattes som et kendetegn vor indsigers

virksomhed, dog anført som indenfor fodboldsport."

Mærkeindehaveren har i skrivelse af 5. december 1995

imødegået klagen og anført følgende:

"Danmarks Ishockey Union ønsker at fastholde det

erhvervede navn Superisligaen, der har været igennem enhver

tænkelig proces i Patentdirektoratet.

Med andre ord: der er intet ændret i sagen til

fordel for påklager. Tværtimod er det en yderligere erkendelse af

begrebet Superligas manglende særpræg, at det nu skal være

en sponsoraftale Coca-Cola Superligaen, der nu skal føre betegnelsen

igennem.

Vi skal i denne forbindelse gøre opmærksom

på at en omfangsrig medieomtale ikke i sig selv på noget

tidspunkt kan berettige til en eneret gennem flittigt brug.

Danmarks Ishockey Union skal her gentage, at navnets

virkelige indehaver (som brugte det først, nemlig Danmarks Motor

Union) jr. brev af 15. januar 1994 intet har at indvende mod vort brug af

navnet Superliga. Alligevel har vi af hensyn til sagens karakter taget

initiativet til at skabe betegnelsen Superisliga for at øge

særpræget (Ishockey spilles på is, fodbold på

græs). Danmarks Motor Union har selv brugt det flittigt i forbindelse

med store TV-transmissioner fra speedway, der er en helt tredje form for

sport.

Argumentet om at medierne påberåbte sig retten

til at fastholde Superliga-begrebet giver heller ikke i sig selv nogen ret

til påklagers anke. Det skete udelukkende ud fra ønsket fra

medierne om at blive fritaget for at bruge Coca-Cola foran betegnelsen af

frygt for at blive spændt foran en kommerciel reklame for sporten.

Betegnelsen Superisliga er netop betegnende for Danmarks

Ishockey Unions virksomhed, da den kun kan foregå på is. Det er

noget fundamentalt for hele sagen. Hvis indsigers påklage tages til

følge vælter al argumentation fra Patentdirektoratets side om

opdeling og klassificering med kendetegn i de forskellige

idrætsgrene.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Danmarks

Ishockey Union ikke har nogen indvendinger mod betegnelsen Coca-Cola

Superliga, der netop opfylder betingelsen for en

varemærkeregistrering."

I anledning af klagen har Direktoratet ved skrivelse af 8.

juli 1996 afgivet følgende udtalelse:

"I klageskrivelsen af 24 aug. 1995 har klager

vedrørende direktoratets begrundelse for afgørelsen

anført, at klageren stiller sig uforstående over for

direktoratets bemærkning, hvorefter det tillægges betydning, at

indsigers mærke, efter direktoratets opfattelse, er beskrivende for

sportsaktiviteter, og dette understøtter, at der ikke kan opnås

kodak-status, når direktoratet omvendt har fundet, at betegnelsen

SUPERLIGA opfattes som et kendetegn for indsigers virksomhed, dog

anført som inden for fodboldsport.

Det kan oplyses, at Patentdirektoratet som udgangspunkt er

af den opfattelse, at betegnelsen SUPERLIGA i sig selv ikke er i besiddelse

af det fornødne særpræg til registrering som

varemærke for tjenesteydelser inden for sport, da det angiver, at der

er tale om en turnering med deltagere på et højt niveau. I denne

betydning har ordet været benyttet af Danmarks Motor Union i

forbindelse med speedway-sport.

Varemærkelovens ? 3, stk. 2 fastslår, at der ikke ved brug

stiftes rettigheder til et varemærke, der efter sin beskaffenhed er

udelukket fra registrering. Ifølge ? 3, stk. 3 stiftes der først

varemærkeret til et mærke, der ved ibrugtagning mangler det

fornødne særpræg, når og for så vidt der

skabes særpræg gennem mærkets anvendelse.

Betegnelsen SUPERLIGA, som navn på den danske

fodboldsturnerings fineste række, skønnes at være benyttet

i et sådant omfang, at den må anses for indarbejdet for

arrangementer inden for fodboldsport.

Derfor har direktoratet fundet, at betegnelsen opfattes

som et kendetegn for klagerens virksomhed, som er udøvet inden for

fodbold.

Ifølge varemærkelovens ? 15, stk. 1, nr. 2 er et varemærke

udelukket fra registrering, hvis der er risiko for forveksling, herunder at

det antages, at der er en forbindelse med det ældre varemærke,

fordi det yngre mærke er identisk med eller ligner det ældre

varemærke og varerne eller tjenesteydelserne er af samme eller lignende

art. Endvidere er et varemærke ifølge ? 15, stk. 4 udelukket fra registrering, hvis

varemærket er identisk med eller ligner et ældre dansk

varemærke efter stk. 2, og det søges registreret for varer eller

tjenesteydelser af anden art end dem, for hvilke det ældre mærke

er registreret, når det ældre varemærke er velkendt her i

landet, og brugen af det yngre varemærke ville medføre en

utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes

særpræg eller renommé eller sådan brug vil skade

dette særpræg eller renommé.

Sidstnævnte bestemmelse, den såkaldte

Kodak-doktrin, er en bestemmelse, der efter direktoratets opfattelse

bør anvendes med tilbageholdenhed, når der ikke er tale om

identiske mærker, og som også kun undtagelsesvis kan tages i brug

for mærker, der alene har opnået særpræg gennem

indarbejdelse for en bestemt varegruppe eller tjenesteydelse.

Betegnelsen SUPERISLIGA er både visuelt, auditivt og

begrebsmæssigt som følge af indskydelsen af ordet IS så

forskelligt fra ordet SUPERLIGA og så fjernt fra sammenhæng med

fodbold, at der efter direktoratets opfattelse ikke med brugen kan være

tale om en utilbørlig udnyttelse af renomméet for navnet

SUPERLIGA eller tale om, at brugen vil skade dette mærkes

renommé.

Det henstilles derfor, at Patentankenævnet

stadfæster den af Patentdirektoratet ved skrivelse af 29 jun. 1995

trufne afgørelse, hvorefter indsigelsen ikke er taget til

følge."

Ankenævnet har behandlet sagen på sit

møde den 27. maj 1997.

For klageren (indsiger) mødte advokat Thorkild

Rydahl sammen med direktør Claus Rode Jensen.

Indklagede (mærkeindehaver) gav ikke

møde.

Advokat Thorkild Rydahl procerede sagen i det

væsentlige under henvisning til de til Patentdirektoratet og

Ankenævnet afgivne skriftlige indlæg, som nærmere blev

uddybet og kommenteret.

Ankenævnet skal udtale:

Af de af Patentdirektoratet anførte grunde og idet

det over for Ankenævnet anførte ikke findes at kunne føre

til andet resultat

bestemmes:

Den påklagede afgørelse stadfæstes.

Lignende dokumenter