Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 112/1994
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
112/1994
En mand med dansk navn [A] har klaget over et billede
bragt i Dagbladet Politiken i forbindelse med en artikel den 25. november
1994, idet han finder, at bladet har overtrådt god presseskik.
I artiklen, der havde overskriften "Etnisk
kludetæppe - Otte ud af ti navne på dørene er fremmede i
Mjølnerparken på Nørrebro. Folk fra over 50 forskellige
lande er samlet her", hed det:
"Rundt omkring i nogle af vinduerne og på altanerne
hænger der små diskrete dannebrogsflag, der på en stille
måde fortæller, at her bor en dansker. De danske flag er klart i
undertal, men de tager alligevel konkurrencen op med den specielle form for
plastic-ornamentik, som nogle folkeslag fra fjernere himmelstrøg
sætter pris på, og som i stor stil præger de fleste altaner
og vinduer i Mjølnerparken på Nørrebro.
For her i Lejerbos almennyttige boligbyggeri fra 1986 er
otte ud af ti navne på dørene fremmede for os danskere, og to ud
af tre har ikke dansk statsborgerskab. Og i opgangene hænger der opslag
på arabisk.
Igennem de små porte, der adskiller de forskellige
boligblokke fra hinanden, passerer alle mulige slags folkeslag og mennesker.
Negre, beduiner, arabere, asiater, europæere og mange, der umiddelbart
ikke er genkendelige for en almindelig dansker.
Der er også mange børn fra fremmede kulturer
i bebyggelsen. Og når man taler til dem på dansk, så bliver
de skræmte, og siger, at de ikke forstår dansk, og skynder sig
væk.
Samlet set er der 50 forskellige nationaliteter i
Mjølnerparken, der skal forsøge at komme overens med
Læs alt
hinanden.
I mindretal.
Med tanke på, hvor vanskeligt blot to eller tre
nationaliteter kan have ved at bo i samme gade, så virker det
mærkeligt nok som om, at det går fint her i Mjølnerparken.
Ingen ballade af betydning, siger både danskerne og de fremmede. Men
det gnaver alligevel en smule i selvfølelsen hos danskerne. For de
føler sig i høj grad som det mindretal, de vitterlig også
er.
En ældre dansk dame, der gerne vil være
anonym, fortæller, at hun oplever, at folk håner hende, fordi hun
bor i Mjølnerparken.
- Forleden da jeg blev kørt hjem fra Bispebjerg
Hospital af handicapbussen, sagde chaufføren: "Nåh, så du
skal til Istanbul". Men jeg tager det fra den humoristiske side, siger den
68-årige meget dårligt gående folkepensionist.
Hun fortæller også, at hun efterhånden
føler sig alene.
- For alle dem, jeg har kendt, er flyttet nu. Og de
fremmede taler jeg ikke med. For de kan jo ikke tale dansk.
Ægteparret Irene og Erik Rasmussen har boet 35
år på Østerbro før de flyttede ind i
Mjølnerparken ved byggeriets indvielse.
- Her er alt for mange fremmede. Danskerne føler
sig isolerede og tør ikke engang gå ned i gården en
sommeraften. For så er der fyldt med de fremmede, der råber og
fester til sent ud på aftenen. Men der er ikke én eneste
dansker, der deltager. Dengang vi flyttede hertil for otte år siden,
lovede de os, at der ikke ville komme mere end 25 procent fremmede. Og nu er
der jo snart ikke flere danskere tilbage. Vi ville gerne flytte herfra, men
vi kan ikke få noget andet, og som pensionister har vi ikke mulighed
for at købe vores egen bolig, fortæller Irene og Erik
Rasmussen.
Offentlig støtte.
Langt de fleste af beboerne i Mjølnerparken
får deres husleje mere eller mindre betalt af det offentlige.
- De siger jo direkte til mig, at danskerne er dumme,
når vi betaler alt for dem, siger Erik Rasmussen.
Selv om ægteparret mener, at der er for mange
fremmede i Mjølnerparken, så har de ikke noget imod dem.
- Det er jo ikke deres fejl, at der bor så mange
fremmede her. Og de fleste af dem er rolige og flinke mennesker, og hvis der
er problemer af den ene eller anden art, så ordner vi det stille og
roligt, siger Erik Rasmussen.
Men han kan ikke forstå, at hver gang der flytter en
dansker ud af en lejlighed, så rykker der en indvandrer- eller
flygtningefamilie ind.
- For hvis vi bare kunne komme ned på, at halvdelen
af beboerne var fremmede, så ville det være meget bedre, siger
Erik Rasmussen.
Det mener de fremmede faktisk også selv.
- Det ville selvfølgelig være meget bedre,
hvis her boede flere danskere, siger Najate Maarouf, der kommer fra
Marokko. Hun er gift med Abd-Issa, der er fra Libanon. Han kom her til som
flygtning for fem år siden, mens hun blev hentet til Danmark af sin
bror for fire år siden.
Men de har ingen planer om at forlade Danmark.
- Jeg er dansk statsborger og meget glad for at bo i
Danmark, siger Abd-Issa på et meget dårligt dansk.
Ellers er de ikke så meget for at tale om forholdene
i Mjølnerparken.
De roser dog lejlighederne i høje toner, men
skynder sig at sige farvel, da vi spørger om lov til at fotografere
dem."
Artiklen var ledsaget af et billede af [A]. Teksten til
billedet var:
"De danske flag er klart i undertal i Lejerbos
almennyttige boligbyggeri Mjølnerparken på Nørrebro. To
ud af tre beboere har ikke dansk statsborgerskab."
Endvidere var der et billede af 10 navne på en
dør, og her var teksten:
"Boligblokkene i Mjølnerparken domineres af
udenlandske beboere. Otte ud af ti navne på døre og
dørtelefoner er fremmede."
Til støtte for klagen har [A] gjort gældende,
at han føler sig hængt ud i en overfladisk, nedladende og
fordomsfuld artikel om ghettoer, da et billede af klageren er bragt som
illustration af artiklen.
Da klageren er mørkhåret og mørk i
løden og tilmed har adresse i bebyggelsen, finder klageren, at han
indirekte er angivet som en af de "fremmede" uden dansk statsborgerskab.
Dette kan have en skadelig virkning på klagerens
forretningsforbindelser og hans muligheder for at finde en anden stilling
eller i øvrigt på anden måde skade klagerens forbindelser
til omverdenen.
I artiklen er der sket en generalisering, idet alle de
"fremmede", og dermed indirekte klageren, er stemplet for at have en kultur,
"der sætter pris på plastic-ornamentik", hvilket er uden hold i
virkeligheden.
[A] har endvidere gjort gældende, at der ukritisk er
bragt et citat fra Erik Rasmussen.
Endelig har [A] gjort gældende, at det ikke er
rigtigt, når det i artiklen er anført, at "de fremmede" ikke kan
tale dansk.
I en udtalelse om klagen har Dagbladet Politiken gjort
gældende, at billedet er taget på et offentligt sted.
Billedet findes ikke at kunne skade eller på anden
måde genere [A], da teksten til billedet tydeligt markerer, at der
både bor danskere og udlændinge i området.
Bladet har endvidere anført, at artiklen tegner et
nuanceret billede af tilstanden og holdningerne i området.
Bladet har i øvrigt bemærket, at [A]s
bemærkninger kunne være bragt som debatindlæg, men at han
ikke har bedt herom.
Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens
behandling: Else Mols, Hans Dam, Kate Bluhme og Preben Sørensen.
Pressenævnet udtaler:
Artiklen i Politiken den 25. november 1995 omhandler et
emne, som af mange anses for kontroversielt og følsomt. Det er
Pressenævnets opfattelse, at der i sådanne tilfælde
bør udvises påpasselighed for at undgå krænkelser.
Blandt andet bør berettigelsen af afbildning af personer i
særlig grad efterprøves. Pressenævnet finder ikke, at
dette er sket i den foreliggende sag og udtaler derfor sin kritik.
Afsagt den 19. januar 1995.
Lignende dokumenter
- Moms - ikke momsfritagelse - avis SKM-databasen · 21. maj 2019
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0060 Retsinformation · 16. februar 2018
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- C.A.6.1.2 Gavebidrag til valgkampagner Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Nichemedier opfyldte ikke betingelserne for at være en avis i momslovens forstand SKM-databasen · 27. august 2024
- Byrettens dom stadfæstes, således at tiltalte frifindes, i sag om forbud mod at benytte fremmede nationalflag Domsdatabasen · 22. juni 2023