Spring til indhold

Retsinformation

FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P.043-1 om arbejdsmarkedsuddannelser.

BST nr 25010 af 28/02/1989BestemmelseForsvarsministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P.043-1 om

arbejdsmarkedsuddannelser.

Ref.:

a. Lov nr. 237 af 6. juni 1985, senest ændret ved Lov nr. 176 af 28. marts

1988.

b. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 507 af 23. juli 1987.

c. KFF B.10-1987, § 15 og § 26.

d. FKOBST P.400-2, kap. 2, afsnit IX.

e. FKOBST P.493-1.

f. FKOBST P.493-2.

Bilag:

1. Ref.a.

2. Ref.b.

3. Ansøgningsblanket vedrørende godtgørelse for løn

m.v.

4. Oversigt over brancheudvalg. FORMÅL

1. Denne bestemmelse har til formål at angive

retningslinier for forsvarets personels deltagelse i de

arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), der etableres som plankurser, jf. ref. a. og

b. GENERELT

2. Bestemmelsen gælder for civilt og militært personel

på manuelt niveau og arbejdsledere, der fungerer som dette personels nærmeste

foresatte. Undtaget fra bestemmelsen er vikarer og personel med kontrakt om

rådighedstjeneste. Værnepligtige kan kun deltage, når der foreligger et

tjenstligt behov.

3. Der skelnes mellem deltagelse baseret på tjenstligt

behov for uddannelse i forsvaret, i det følgende benævnt »tjenstligt

begrundet deltagelse«, og deltagelse med henblik på opfyldelse af

medarbejderens personligt følte behov for efteruddannelse, i det følgende

benævnt »personligt begrundet deltagelse«.

Læs alt

4. Oplysning om uddannelsesmuligheder kan indhentes

dels gennem Forsvarets Civiluddannelses (FCU) vejledersystem, og dels gennem

de foldere, der udgives af de enkelte brancheudvalg (bilag 4).

KURSUSDEFINITIONER

5. AMU omfatter plankurser (PK), indtægtsdækket

virksomhed (IDV) og virksomhedstilpassede kurser (VTP).

6. PK er de kurser, respektive skoler m.v. inden for

lovens rammer (ref. a.) optager i deres kursusprogrammer eller -kalendere.

7. IDV er karakteriseret ved, at rekvirerende

myndighed betaler alle udgifter i forbindelse med de hermed forbundne kurser.

Forsvaret har således ikke mulighed for løntabsgodtgørelse,

transportgodtgørelse m.v. til de deltagende kursister.

8. VTP med nedsatte statstilskud giver mulighed for at

gennemføre kurser for medarbejderne på en enkelt virksomhed eller

medarbejdere på grupper af virksomheder med et kursusindhold, der er

tilpasset de ansattes og virksomhedens specifikke uddannelsesbehov. Forsvaret

kan kun anvende VTP ved kurser, der oprettes i fællesskab med private

firmaer. OMFANG

9. a. Tjenstligt begrundet deltagelse. Personellet

kan/skal deltage i AMU

- når uddannelsen - ud fra det tjenstligt begrundede behov -

vedligeholder, udbygger eller forbedrer den enkeltes kvalifikationer i

overensstemmelse med den teknologiske udvikling,

- med henblik på at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer i det

enkelte tjenestesteds funktioner,

- med henblik på - efter ansøgning - at indtræde i en anden stilling i

forsvaret, hvor den viden og/eller de færdigheder, som uddannelsen giver, er

et kvalifikationskrav.

b. Personligt begrundet deltagelse.

Personel, der ønsker at deltage i AMU med henblik på opfyldelse af et

personligt behov for efteruddannelse, kan i det omfang de tjenstlige forhold

tillader det, opnå tjenestefrihed uden løn med henblik på deltagelse. SÆRLIG

REGEL FOR CIVILUDDANNELSES (CU) BERETTIGET PERSONEL

10. CU-berettiget personel skal, jf. ref. c., afskrive

det antal CU-uger, der svarer til længden af en kompetencegivende uddannelse,

for hvilken der udstedes civilt kursusbevis eller -certifikat. CU afvikles i

overensstemmelse med ref. d., hvilket indebærer, at ved gennemgang af AMU

skal CU-uger afskrives. For personel, der afvikler CU, kan der ikke søges

lønrefusion eller anden form for godtgørelse efter AMU-reglerne. TILMELDING

11. Vejledere og vejlederkontakter, ref. e, og f., er

til rådighed for tjenestesteder og enkeltpersoner med rådgivning og

planlægning i forbindelse med tilmelding og gennemgang af AMU. ANSØGNING OM

GODTGØRELSE FOR LØN M.V.

12. Ansøgningsskemaer (bilag 3) til godtgørelse

(lønrefusion), støtte, befordringstilskud og tilskud til kost og logi skal af

deltagerne gennem tjenestestedet afleveres til den, der administrerer

reglerne herfor (se pkt. 13) tidligst 4 uger inden kurset begynder og normalt

inden kurset starter. Skemaet skal påtegnes af tjenestestedet. Hvis et skema

ikke afleveres inden kurset slutter, bortfalder retten til den pågældende

ydelse, og forsvaret vil miste retten til eventuel refusion.

13. Godtgørelse og befordringstilskud administreres og

udbetales af A-kasse og AF-kontor. Tilskud til kost og logi udbetales af

skolen.

14. Ansøgningsskemaer udleveres på

kursusinstitutionerne, det lokale AF-kontor eller den pågældende A-kasse.

AFLØNNING M.V.

15. a. Tjenstligt begrundet deltagelse. Der udbetales

sædvanlig løn og omkostningsdækkende tillæg efter de ved KFF fastsatte regler

og satser. I henhold til reglerne i ref. b. har tjenestestedet ret til

refusion, når der i uddannelsesperioden udbetales løn til deltagerne.

Refusion søges af tjenestestedet som angivet i pkt. 12. Ved kontering af den

anviste refusion anvendes de i FØRST-kontoplan angivne konteringsbestemmelser

og procedurer. De omkostningsdækkende tillæg udbetales med fradrag af de

eventuelle tilskud, der i henhold til ref. b. udbetales af uddannelsessted,

A-kasse og AF-kontor.

b. Personligt begrundet deltagelse. Når tjenestefrihed uden løn er opnået,

søger medarbejderen løntabsgodtgørelse som angivet i pkt. 12. AMU VED

TJENSTLIG FRIHED

16. Ved deltagelse i AMU under afvikling af frihed,

hvorunder der udbetales sædvanlig løn, kan der ikke søges godtgørelse af løn.

EB

J.O.FISCHER

kontreadmiral

Chef for Personelstaben BILAG 1

LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER

Lov nr. 237 af 6. juni 1985, senest ændret ved lov nr. 176 af 28.

marts 1988

Kapitel I

Lovens område

§ 1

Arbejdsmarkedsuddannelserne har til formål

1) at give specialarbejdere og faglærte arbejdere m.fl. en erhvervsmæssig

uddannelse, der vedligeholder, udbygger og forbedrer

erhvervskvalifikationerne i overensstemmelse med den teknologiske udvikling

og arbejdsmarkedets behov, eller

2) at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet i

øvrigt ved arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger.

Kapitel II

Fælles organisation

§ 2

Arbejdsministeren er øverste administrative myndighed for

arbejdsmarkedsuddannelserne.

§ 3

Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne varetager forvaltningen af

området og tilvejebringer uddannelsesforanstaltninger i overensstemmelse med

denne lovs bestemmelser i samarbejde med de udvalg, der er nævnt i § 8, § 21

og § 46.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for

arbejdsmarkedsuddannelserne til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt

arbejdsministeren.

§ 4

Arbejdsministeren nedsætter et uddannelsesråd for

arbejdsmarkedsuddannelserne bestående af 1 formand udpeget af

arbejdsministeren, 8 medlemmer udpeget af Landsorganisationen i Danmark og 8

medlemmer udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.

Stk. 2. Der tilforordnes uddannelsesrådet 2

repræsentanter for arbejdsministeriet, 1 repræsentant for

undervisningsministeriet, og 1 repræsentant for industriministeriet.

Stk. 3. Medlemmer og tilforordnede udpeges for 4 år.

Stk. 4. Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne

varetager sekretariatsfunktionerne for uddannelsesrådet.

§ 5

Uddannelsesrådet er rådgivende for arbejdsministeren i spørgsmål, der er

fælles for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 2. Uddannelsesrådet kan på eget initiativ drøfte

og afgive udtalelse til arbejdsministeren om spørgsmål, der efter rådets

opfattelse har generel eller principiel betydning for

arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 3. Uddannelsesrådet skal have lejlighed til at

udtale sig om iværksættelse af uddannelsesforanstaltninger efter kapitel V.

Stk. 4. Uddannelsesrådet skal have lejlighed til at

udtale sig om iværksættelse af uddannelsesforanstaltninger efter kapitel

VIII.

Stk. 5. Uddannelsesrådet skal mindst een gang om året

afgive en indstilling til arbejdsministeren om det forventede samlede

uddannelses- og bevillingsbehov inden for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Indstillingen skal indeholde forslag til fordeling af bevillingen på

uddannelsesområder.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan efter forhandling med

udddannelsesrådet fastsætte nærmere regler om rådets virksomhed.

Kapitel III

Uddannelse af specialarbejdere

§ 6

Uddannelserne efter dette kapitel har til formål at sikre mulighed for en

erhvervsmæssig uddannelse af specialarbejdere, som svarer til den

teknologiske udvikling og arbejdsmarkedets behov.

§ 7

Adgang til uddannelsen har personer, der er fyldt 18 år og har eller søger

beskæftigelse som specialarbejdere inden for det pågældende arbejdsområde

(branche). Arbejdsministeren kan tillade, at andre får adgang til

uddannelsen.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling

med uddannelsesrådet og undervisningsministeren nærmere regler om adgang til

uddannelsen. Arbejdsministeren kan herunder bestemme, at deltagerne skal

betale et depositum.

§ 8

Arbejdsministeren nedsætter et uddannelsesudvalg for specialarbejdere

bestående af 1 formand udpeget af arbejdsministeren, 8 medlemmer udpeget af

Landsorganisationen i Danmark og 8 medlemmer udpeget af Dansk

Arbejdsgiverforening.

Stk. 2. Der tilforordnes uddannelsesudvalget 2

repræsentanter for arbejdsministeriet, 1 repræsentant for

undervisningsministeriet og 1 repræsentant for industriministeriet.

Stk. 3. Medlemmer og tilforordnede udpeges for 4 år.

Stk. 4. Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne

varetager sekretariatsfunktionerne for uddannelsesudvalget.

§ 9

Uddannelsesudvalget for specialarbejdere har til opgave

1) at godkende uddannelsesprogrammer og undervisningsplaner for de

enkelte kurser, der er udarbejdet af brancheudvalgene, jfr. §§ 10-11, til

finansiering efter dette kapitel,

2) at påse og i fornødent omfang tage initiativ til, at der inden for

rammerne af dette kapitel planlægges og iværksættes de

uddannelsesforanstaltninger for specialarbejdere, der er behov for på

arbejdsmarkedet,

3) at afgive en udtalelse til direktøren for arbejdmarkedsuddannelserne

om fordelingen af de godkendte årlige bevillinger til

specialarbejderuddannelsen. Udtalelsen skal indeholde forslag til den

geografiske og faglige fordeling af aktiviteten.

Stk. 2. Efter anmodning fra uddannelsesrådet skal

uddannelsesudvalget til brug for rådets indstilling efter § 5, stk. 5, afgive

en udtalelse om det forventede samlede uddannelses- og bevillingsbehov inden

for specialarbejderuddannelsen.

Stk. 3. Uddannelsesudvalget skal have lejlighed til at

udtale sig om iværksættelse af omskolingsforanstaltninger efter kapitel VI,

når disse tager sigte på beskæftigelse som specialarbejder.

Stk. 4. Uddannelsesudvalget kan endvidere på eget

initiativ drøfte og afgive udtalelse til uddannelsesrådet og direktøren for

arbejdsmarkedssuddannelserne om alle spørgsmål, der efter

uddannelsesudvalgets opfattelse har betydning for specialarbejderuddannelsen,

herunder om den løbende udnyttelse af bevillingerne.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan efter forhandling med

uddannelsesudvalget fastsætte nærmere regler om udvalgets virksomhed.

§ 10

Finder arbejdsmarkedets centrale arbejdstager- og

arbejdsgiverorganisationer inden for en branche, at der er behov for, at der

iværksættes uddannelsesforanstaltninger for specialarbejdere inden for

branchen, nedsætter disse organisationer et brancheudvalg. Udvalget godkendes

af uddannelsesudvalget for specialarbejdere.

Stk. 2. Uddannelsesudvalget træffer beslutning, om

hvilket arbejdsområde der udgør en branche efter denne lov.

Stk. 3. Brancheudvalget skal bestå af mindst 6, højst

10 medlemmer, og have et lige så stort antal arbejdstager- og

arbejdsgiverrepræsentanter. Medlemmerne udpeges for 4 år.

§ 11

Brancheudvalgene har til opgave

1) at undersøge og afgive udtalelse til uddannelsesudvalget for

specialarbejdere om udddannelsesbehovet inden for deres branche,

2) at udarbejde forslag til uddannelsesudvalget om uddannelsesprogrammer

for branchen samt om undervisningsplaner for det enkelte kursus og

3) at medvirke til at påse, at uddannelserne tilrettelægges og

gennemføres i overstemmelse med undervisningsplanernes faglige indhold.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter forhandling med

uddannelsesudvalget for specialarbejdere fastsætte nærmere regler for

brancheudvalgenes virksomhed.

§ 12

Udgifterne til brancheudvalgenes arbejde afholdes i forening af de

organisationer, der er repræsenteret i udvalgene.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan yde statstilskud til

brancheudvalgenes udgifter til udvikling af undervisningsmateriale,

udarbejdelse af kursusplaner, konsulentbistand og oplysningsvirksomhed.

§ 13

Uddannelsen foregår på:

1) Uddannelsesinstitutioner, der drives af staten.

2) Selvejende institutioner, der har til formål at gennemføre uddannelser

efter dette kapitel. Institutionens vedtægt godkendes af arbejdsministeren

efter forhandling med uddannelsesudvalget for specialarbejdere.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter forhandling med

uddannelsesudvalget godkende, at uddannelsen kan foregå på andre

uddannelsessteder eller på virksomheder.

§ 14

Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af driftsudgifter ved

gennemførelse af godkendte uddannelsesforanstaltninger.

§ 15

Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af udgifter til

anskaffelse af undervisningsmateriel og inventar til gennemførelse af

godkendte uddannelsesforanstaltninger.

§ 16

Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af udgifter ved

uddannelse af lærere til uddannelser efter dette kapitel.

§ 17

Arbejdsministeren kan efter forhandling med uddannelsesudvalget for

specialarbejdere yde rente- og afdragsfrie statslån til selvejende

institutioner, jfr. § 13, stk. 1, nr. 2, til køb, opførelse og ombygning af

fast ejendom. Statslån ydes med indtil 85 pct. af den samlede

anskaffelsessum.

§ 18

Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren og

efter at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet nærmere regler om

ydelse af statstilskud og statslån efter §§ 12 og 14-17, herunder om vilkår

for ydelse af statslån og statstilskud, om ydelse af forskud og om, hvilke

udgifter der er tilskudsberettigede. Arbejdsministeren kan fastsætte regler

om nedsatte statstilskud til uddannelsesforanstaltninger, der alene tager

sigte på særlige virksomhedsbehov.

Kapitel IV

Efteruddannelse af faglærte

§ 19

Uddannelserne efter dette kapitel har til formål at sikre mulighed for, at

faglærte arbejdere m.v. kan få en erhvervsmæssig efteruddannelse, som svarer

til den teknologiske udvikling og arbejdsmarkedets behov.

§ 20

Adgang til uddannelsen har personer, der er fyldt 18 år, har gennemgået

den erhvervsfaglige grunduddannelse eller lærlingeuddannelse, som

efteruddannelsen slutter sig til, og har eller søger beskæftigelse inden for

det pågældende arbejdsområde. Arbejdsministeren kan tillade, at andre får

adgang til uddannelsen.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling

med uddannelsesrådet og undervisningsministeren nærmere regler om adgang til

uddannelsen. Arbejdsministeren kan herunder bestemme, at deltagerne skal

betale et depositum.

§ 21

Arbejdsministeren nedsætter et uddannelsesudvalg for faglærtes

efteruddannelse bestående af 1 formand udpeget af arbejdsministeren, 8

medlemmer udpeget af Landsorganisationen i Danmark og 8 medlemmer udpeget af

Dansk Arbejdsgiverforening.

Stk. 2. Der tilforordnes uddannelsesudvalget 2

repræsentanter for arbejdsministeriet, 1 repræsentant for

undervisningsministeriet og 1 repræsentant for industriministeriet.

Stk. 3. Medlemmer og tilforordnede udpeges for 4 år.

Stk. 4. Direktøren for arbejsmarkedsuddannelserne

varetager sekretariatsfunktionerne for uddannelsesudvalget.

§ 22

Uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse har til opgave

1) at godkende uddannelsesprogrammer og undervisningsplaner for de

enkelte kurser, der er udarbejdet af de faglige efteruddannelsesudvalg, jfr.

§§ 23-24, til finansiering efter dette kapitel,

2) at påse og i fornødent omfang tage initiativ til, at der inden for

rammerne af dette kapitel planlægges og iværksættes de

uddannelsesforanstaltninger for faglærte arbejdere m.v., der er behov for på

arbejdsmarkedet,

3) at afgive en udtalelse til direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne

om fordelingen af de godkendte årlige bevillinger til efterudddannelsen af

faglærte. Udtalelsen skal indeholde forslag til den faglige fordeling af

aktiviteten.

Stk. 2. Efter anmodning fra uddannelsesrådet skal

uddannelsesudvalget til brug for rådets indstilling efter § 5, stk. 5, afgive

en udtalelse om det forventede samlede uddannelses- og bevillingsbehov inden

for efteruddannelsen af faglærte.

Stk. 3. Uddannelsesudvalget skal have lejlighed til at

udtale sig om iværksættelse af omskolingsforanstaltninger efter kapitel VI,

når disse tager sigte på beskæftigelse som faglært arbejder m.v.

Stk. 4. Udannelsesudvalget kan endvidere på eget

initiativ drøfte og afgive udtalelse til uddannelsesrådet og direktøren for

arbejdsmarkedsuddannelserne om alle spørgsmål, der efter

uddannnelsesudvalgets opfattelse har betydning for efteruddannelsen af

faglærte, herunder om den løbende udnyttelse af bevillingerne.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan efter forhandling med

uddannelsesudvalget fastsætte nærmere regler om udvalgets virksomhed.

§ 23

Finder arbejdsmarkedets centrale arbejdstager- og

arbejdsgiverorganisationer inden for et fagligt område, at der er behov for,

at der iværksættes efteruddannelsesforanstaltninger inden for området,

nedsætter disse organisationer et fagligt efteruddannelsesudvalg. Udvalget

godkendes af uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse.

Stk. 2. Et fagligt efteruddannelsesudvalg skal bestå af

mindst 4, højst 10 medlemmer, og have et lige stort antal arbejdstager- og

arbejdsgiverrepræsentanter. Medlemmerne udpeges for 4 år.

§ 24

De faglige efteruddannelsesudvalg har til opgave

1) at undersøge og afgive udtalelse til uddannelsesudvalget for faglærtes

efteruddannelse om uddannelsesbehovet inden for deres faglige område,

2) at udarbejde forslag til uddannelsesudvalget om uddannelsesprogrammer

for det faglige område samt om undervisningsplaner for det enkelte kursus og

3) at medvirke til at påse, at uddannelserne tilrettelægges og

gennemføres i overensstemmelse med undervisningsplanernes faglige indhold.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter at have indhentet

en udtalelse fra uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse godkende,

at et fagligt efteruddannelsesudvalg forestår gennemførelsen af

uddannelsesforanstaltninger.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter forhandling med

uddannelsesudvalget fastsætte nærmere regler for de faglige

efteruddannelsesudvalgs virksomhed.

§ 25

Udgifterne til de faglige efteruddannelsesudvalgs arbejde afholdes i

forening af de organisationer, der er repræsenteret i udvalgene.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan yde statstilskud til de

faglige efteruddannelsesudvalgs udgifter til udvikling af

undervisningsmateriale, udarbejdelse af kursusplaner, konsulentbistand,

oplysningsvirksomhed og kursusadministration.

§ 26

Uddannelsen foregår på:

1) Uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at gennemføre den

grunduddannelse, som efteruddannelsen knytter sig til.

2) Teknologiske serviceinstitutter.

3) Statslige eller selvejende uddannelsesinstitutioner, der gennemfører

uddannelse efter kapitel III.

4) Selvejende institutioner, der har til formål at gennemføre uddannelser

efter dette kapitel. Institutionens vedtægt godkendes af arbejdsministeren

efter forhandling med uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter forhandling med

uddannelsesudvalget godkende, at uddannelsen kan foregå på andre

uddannelsessteder eller på virksomheder.

§ 27

Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af driftsudgifter ved

gennemførelse af godkendte uddannelsesforanstaltninger.

§ 28

Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af udgifter til

anskaffelse af undervisningsmateriel og inventar til gennemførelse af

godkendte uddannelsesforanstaltninger.

§ 29

Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af udgifter ved

uddannelse af lærere til uddannelser efter dette kapitel.

Stk. 2. Der kan dog kun i særlige tilfælde ydes

statstilskud til dækning af udgifter ved uddannelse af lærere ansat ved

uddannelsesinstitutioner efter § 26, stk. 1, nr. 1 eller 2.

§ 30

Arbejdsministeren kan i ganske særlige tilfælde efter indstilling fra

uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse yde rente- og afdragsfrie

statslån til selvejende institutioner, jfr. § 26, stk. 1 nr. 4, til køb,

opførelse og ombygning af fast ejendom. Statslån ydes med indtil 85 pct. af

den samlede anskaffelsessum.

§ 31

Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren og

efter at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet og

undervisningsministeren nærmere regler om ydelse af statstilskud og statslån

efter §§ 25 og 27-30, herunder om vilkår for ydelse af statslån og

statstilskud, om ydelse af forskud og om, hvilke udgifter der er

tilskudsberettigede. Arbejdministeren kan fastsætte regler om nedsatte

statstilskud til uddannelsesforanstaltninger, der alene tager sigte på

særlige virksomhedsbehov.

Kapitel V

Arbejdsmarkedsuddannelser for andre grupper

§ 32

Uddannelserne efter dette kapitel har til formål at give mulighed for, at

grupper på arbejdsmarkedet, der kan sidestilles med specialarbejdere eller

faglærte arbejdere m.v., kan få en erhvervsmæssig uddannelse eller

efteruddannelse, som svarer til den teknologiske udvikling og

arbejdsmarkedets behov.

§ 33

Adgang til uddannelsen har personer, der er fyldt 18 år og har eller søger

beskæftigelse inden for det arbejdsområde, som uddannelsen retter sig imod.

Arbejdsministeren kan tillade, at andre får adgang til uddannelsen.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter efter at have

indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet og undervisningsministeren

nærmere regler om adgang til uddannelsen. Arbejdsministeren kan herunder

bestemme, at deltagerne skal betale et depositum.

§ 34

Arbejdsministeren iværksætter efter at have indhentet en udtalelse fra

uddannelsesrådet uddannelser efter dette kapitel.

Stk. 2. Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne

godkender uddannelsesprogrammer og undervisningsplaner for de enkelte kurser,

der er udarbejdet af de faglige udvalg, jfr. §§ 35-36.

§ 35

Det er en betingelse for uddannelsernes iværksættelse, at arbejdsmarkedets

centrale arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden for det pågældende

arbejdsområde nedsætter et udvalg for områdets arbejdsmarkedsuddannelser.

Udvalget godkendes af arbejdsministeren.

Stk. 2. Udvalget skal bestå af mindst 4, højst 10

medlemmer, og have et lige stort antal arbejdstager- og

arbejdsgiverrepræsentanter. Medlemmerne udpeges for 4 år.

§ 36

Udvalgene har til opgave

1) at undersøge og afgive udtalelse til direktøren for

arbejsmarkedsuddannelserne om uddannelsesbehovet inden for deres

arbejdsområde,

2) at udarbejde forslag til direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne om

uddannelsesprogrammer for arbejdsområdet samt om undervisningsplaner for det

enkelte kursus og

3) at medvirke til at påse, at uddannelserne tilrettelægges og

gennemføres i overensstemmelse med undervisningsplanernes faglige indhold.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan godkende, at et udvalg

forestår gennemførelsen af uddannelsesforanstaltninger.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler

for udvalgenes virksomhed.

§ 37

Udgifterne til udvalgenes arbejde afholdes i forening af de

organisationer, der er repræsenteret i udvalgene.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan yde statstilskud til

udvalgenes udgifter til udvikling af undervisningsmateriale, udarbejdelse af

kursusplaner, konsulentbistand, oplysningsvirksomhed og kursusadministration.

§ 38

Uddannelsen foregår på:

1) Uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at gennemføre en

grunduddannelse, som uddannelsen knytter sig til.

2) Teknologiske serviceinstitutter.

3) Statslige eller selvejende institutioner, der har til formål at

gennemføre uddannelser efter kapitel III og IV, jfr. § 13 og § 26, stk. 1,

nr. 4.

Stk. 2. Arbejdministeren kan godkende, at uddannelsen

kan foregå på andre uddannelsessteder eller på virksomheder.

§ 39

Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af driftsudgifter ved

gennemførelse af godkendte uddannelsesforanstaltninger.

§ 40

Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af udgifter til

anskaffelse af undervisningsmateriel og inventar til gennemførelse af

godkendte uddannelsesforanstaltninger.

§ 41

Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af udgifter ved

uddannelse af lærere til uddannelser efter dette kapitel.

Stk. 2. Der kan dog kun i særlige tilfælde ydes

statstilskud til dækning af udgifter ved uddannelse af lærere ansat ved

uddannelsesinstitutioner efter § 38, stk. 1, nr. 1 og 2.

§ 42

Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren og

efter at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet og

undervisningsministeren nærmere regler om ydelse af statstilskud efter §§ 37

og 39-41, herunder om vilkår for ydelse af statstilskud, om ydelse af forskud

og om, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede. Arbejdsministeren kan

fastsætte regler om nedsatte statstilskud til uddannelsesforanstaltninger,

der alene tager sigte på særlige virksomhedsbehov.

Kapitel VI

Omskoling

§ 43

Arbejdsministeren kan iværksætte og yde støtte til omskoling af

enkeltpersoner eller grupper af personer, der er ledige eller truet af

ledighed, i følgende tilfælde:

1) Til konkrete arbejdstilbud i forbindelse med at en virksomhed

etableres eller foretager en i forhold til virksomhedens størrelse væsentlig

udvidelse, og arbejdsformidlingen ikke kan anvise medarbejdere med de

kvalifikationer, der er behov for.

2) For at undgå afskedigelse af allerede ansatte.

3) Når det på grund af ændrede forhold på arbejdsmarkedet ikke er muligt

at opnå beskæftigelse inden for det hidtidige arbejdsområde, og der er

væsentlig større sandsynlighed for beskæftigelse inden for det område,

omskolingsuddannelsen sigter mod.

§ 44

Arbejdsministeren fastsætter efter at have indhentet en udtalelse fra

uddannelsesrådet nærmere regler om iværksættelse af omskoling, herunder om

arbejdsformidlingens medvirken.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling

med finansministeren og efter at have indhentet en udtalelse fra

uddannelsesrådet nærmere regler om støtte til omskoling.

Kapitel VII

Erhvervsforberedende uddannelse

§ 45

Arbejdsministeren kan iværksætte og yde støtte til erhvervsforberedende

uddannelse for personer, der er fyldt 18 år, og som har vanskeligheder med at

opnå eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Kurserne skal forbedre

de pågældendes mulighed for at opnå beskæftigelse eller uddannelse.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan tillade, at unge under 18

år får adgang til uddannelsen.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om

adgangen til uddannelsen.

§ 46

Arbejdsministeren nedsætter et uddannelsesudvalg for erhvervsforberedende

uddannelse bestående af 1 formand udpeget af arbejdsministeren, 3 medlemmer

udpeget af Landsorganisationen i Danmark, 3 medlemmer udpeget af Dansk

Arbejsgiverforening, 2 medlemmer udpeget af arbejdsministeren, 1 medlem

udpeget af undervisningsministeren, 1 medlem udpeget af Amtsrådsforeningen i

Danmark, 1 medlem udpeget af Kommunernes Landsforening og 1 medlem udpeget af

Københavns kommune og Frederiksberg kommune i forening.

Stk. 2. Medlemmerne udpeges for 4 år.

Stk. 3. Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne

varetager sekretariatsfunktionerne for uddannelsesudvalget.

§ 47

Uddannelsesudvalget for erhvervsforberedende uddannelse har til opgave at

rådgive arbejdsministeren og direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne i

spørgsmål vedrørende erhvervsforberedende uddannelse.

Stk. 2. Efter anmodning fra uddannelsesrådet skal

uddannelsesudvalget afgive en udtalelse til brug for rådets indstilling efter

§ 5, stk. 5, om det forventede samlede uddannelses- og bevillingsbehov inden

for erhvervsforberedende uddannelse.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter forhandling med

uddannelsesudvalget fastsætte nærmere regler om udvalgets virksomhed.

§ 48

Arbejdsministeren kan i særlige tilfælde yde rente- og afdragsfrie

statslån til selvejende institutioner, jfr. § 13, stk. 1, nr. 2, til køb,

opførelse og ombygning af fast ejendom, der fortrinvis anvendes til

uddannelsesaktiviteter efter dette kapitel.

§ 49

Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren og

efter at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet nærmere regler om

iværksættelse og ydelse af statstilskud til erhvervsforberedende uddannelse

efter § 45, stk. 1, og om ydelse af statslån efter § 48, herunder om vilkår

for ydelse af statstilskud og statslån.

Kapitel VIII

Andre uddannelsesinitiativer

§ 50

Arbejdsministeren kan godkende, at der mod betaling iværksættes kurser

inden for lovens område for offentlige myndigheder, for offentlige eller

private institutioner og virksomheder og for organisationer.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling

med finansministeren og efter at have indhentet en udtalelse fra

uddannelsesrådet nærmere regler for iværksættelse af kurser efter stk. 1,

herunder for betalingen.

§ 51

For at afhjælpe særlige uddannelses-, omstillings- og tilpasningsproblemer

på arbejdsmarkedet kan arbejdsministeren efter at have indhentet en udtalelse

fra uddannelsesrådet iværksætte eller støtte arbejdsmarkedspolitisk

begrundede uddannelsesforanstaltninger, herunder undersøgelser af

uddannelsesbehov, og forsøgs- og udviklingsarbejder, som det ikke er muligt

eller hensigtsmæssigt at iværksætte efter andre bestemmelser i denne lov.

Kapitel IX

Vilkår for deltagelse

§ 52

Deltagere i uddannelsesforanstaltninger efter kapitel III-V har ret til

godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmuligheder, såfremt

1) uddannelsesforanstaltningerne finder sted i dagskoleform og er

tilrettelagt som heltidsundervisning,

2) deltageren ved kursusdeltagelsen er fyldt 20 år og er lønmodtager

eller ledig og

3) deltagerens arbejdsløshedskasse, for en ikke forsikret deltagers

vedkommende arbejdsformidlingen, anbefaler deltagelsen i uddannelsen, jfr.

dog § 60, stk. 4.

Stk. 2. Godtgørelsen svarer til det højeste

dagpengebeløb i den statsanerkendte arbejdsløshedskasse, af hvilken

deltageren er eller kunne være medlem. Har en deltager i de sidste 4 uger

forud for seneste tilmelding før kursusdeltagelsen haft en højere

gennemsnitlig indtægt pr. dag, ydes godtgørelsen med et hertil svarende

beløb. Godtgørelsen kan dog ikke overstige 125 pct. af det højeste

dagpengebeløb i vedkommende arbejdsløshedskasse.

Stk. 3. Godtgørelse til en virksomheds ansatte, der

deltager i uddannelsesforanstaltninger med nedsatte statstilskud, der alene

tager sigte på særlige virksomhedsbehov, udgør halvdelen af det beløb, der er

nævnt i stk. 2, 1. pkt.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan, efter at have indhentet

en udtalelse fra uddannelsesrådet og med tilslutning af folketingets

finansudvalg, fastsætte regler om ydelse af godtgørelse til deltagere under

20 år og til deltagere i kurser, der er tilrettelagt som deltidsundervisning.

Stk. 5. Arbejdsministeren kan efter forhandling med

finansministeren fastsætte regler om, at deltagere, der modtager anden

offentlig støtte, ikke kan oppebære godtgørelse efter stk. 1-3.

§ 53 Arbejdsministeren kan efter forhandling med

finansministeren fastsætte regler om støtte til deltagere i

uddannelsesforanstaltninger efter kapitel VI og VIII. Støtten kan dog ikke

overstige 125 pct. af det højeste dagpengebeløb i den statsanerkendte

arbejdsløshedskasse, af hvilken deltageren er eller kunne være medlem.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter forhandling med

finansministeren fastsætte regler om støtte til deltagere i uddannelser efter

kapitel VII.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter forhandling med

finansministeren fastsætte regler om, at deltagere, der modtager anden

offentlig støtte, ikke kan oppebære støtte efter stk. 1 og 2.

§ 54

Arbejdsgivere, der efter aftale med deltagere i

uddannelsesforanstaltninger efter loven udbetaler sædvanlig løn under

uddannelsen, har ret til af staten at få udbetalt en refusion. Refusionen

svarer til den ydelse, som deltagerne kunne have fået udbetalt efter § 52

eller § 53. Refusionen kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til

arbejdsgiverens lønudgifter til deltagerne under uddannelsen.

§ 55

Til udgifter til deltagernes befordring i anledning af deltagelse i

uddannelsesforanstaltninger efter loven kan ydes tilskud af staten.

Stk. 2. Til udgifter til deltagernes kost og logi i

forbindelse med deltagelse i uddannelsesforanstaltninger efter loven kan ydes

tilskud af staten.

Stk. 3. Deltagere, som må betragtes som

ikke-forsørgere, afkræves normalt betaling for kost og logi, såfremt dette er

ydet i forbindelse med uddannelsen.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling

med finansministeren regler om tilskud til befordringsudgifter efter stk. 1

samt om tilskud til og betaling for kost og logi efter stk. 2 og 3.

§ 56

Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren og

undervisningsministeren fastsætte regler om ydelse af økonomisk støtte til

specialarbejdere, der søger faglig oplæring.

§ 57

Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning og udbetaling af

godtgørelser m.v. efter §§ 52-54, 55, stk. 1 og 2, og § 56. Arbejdsministeren

kan bestemme, at beregningen og udbetalingen varetages af deltagerens

arbejdsløshedskasse, arbejdsformidlingskontoret eller ledelsen af

uddannelsesforanstaltningen, og at der kan ydes forskud til udbetalingen.

§ 58

Personer, der har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder,

som er af betydning for retten til ydelser efter dette kapitel, eller i

øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter dette

kapitel, skal tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

Kapitel X

Klageadgang

§ 59

Afslag på optagelse på en uddannelsesforanstaltning kan af ansøgeren

indbringes for kursusnævnet, jfr. § 62. Nærmere regler udarbejdes af

arbejdsministeren. Kursusnævnet træffer den endelige administrative

afgørelse.

§ 60

Afgørelser om følgende kan endvidere indbringes for kursusnævnet:

1) Godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed efter § 52.

2) Støtte efter § 53.

3) Refusion efter § 54.

4) Befordringstilskud efter § 55, stk. 1,.

5) Tilskud til kost og logi efter § 55, stk. 2.

6) Betaling for kost og logi efter § 55, stk. 3.

Stk. 2. Nærmere regler udarbejdes af arbejdsministeren.

Stk. 3. Kursusnævnet træffer den endelige

administrative afgørelse.

Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1, der er truffet af en

arbejdsløshedskasse, kan af vedkommende arbejdsformidlingskontor indbringes

for kursusnævnet. Nærmere regler udarbejdes af arbejdsministeren.

§ 61

Fristen for klage efter § 59 og § 60 er 4 uger fra den dag, afgørelsen er

meddelt den pågældende. Kursusnævnet kan se bort fra overskridelse af

klagefristen, når der er særlig grund hertil.

§ 62

Kursusnævnet nedsættes af arbejdsministeren og består af 1 formand udpeget

af arbejdsministeren, 2 medlemmer udpeget af Landsorganisationen i Danmark, 2

medlemmer udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening og 2 medlemmer med særlig

sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeget af

arbejdsministeren. Arbejdsministeren udpeger en stedfortræder for formanden.

Stk. 2. Medlemmerne udpeges for 4 år.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte en

forretningsorden for kursusnævnet.

Kapitel XI

Oplysningspligt og straffebestemmelser

§ 63

En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for

administrationen af tildeling af ydelser efter kapitel IX, herunder om

bestemte personers løn i nærmere angivne tidsrum. Overtrædelse heraf straffes

med bøde.

Stk. 2. Oplysninger efter stk. 1 kan indhentes af

kursusnævnet, et arbejdsformidlingskontor og, for så vidt angår egne

medlemmer, vedkommende arbejdsløshedskasse.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling

med kursusnævnet regler om administration af reglerne i stk. 1, 1. pkt., og

stk. 2.

§ 64

Offentlige myndigheder skal på begæring give kursusnævnet eller et

arbejdsformidlingskontor enhver oplysning til brug ved administration af

reglerne efter kapitel IX.

Kapitel XII

Ikrafttræden m.v.

§ 65

Loven træder i kraft 1. juli 1986.

Stk. 2. Lov om erhvervsmæssig uddannelse af

specialarbejdere m.fl. og omskoling, jfr. lovbekendtgørelse nr. 140 af 2.

april 1984, ophæves.

§ 66

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. BILAG 2

Bekendtgørelse om godtgørelse, støtte og tilskud m.m. til deltagere

i arbejdsmarkedsuddannelser

I henhold til §§ 52, 53, 55, 57, 60 og 63 i lov nr. 237 af 6. juni 1985 om

arbejdsmarkedsuddannelser fastsættes:

Kapitel 1

Godtgørelse til deltagere i

specialarbejderuddannelsen,

efteruddannelsen af faglærte, arbejdsmarkedsuddannelser for andre grupper,

deltagere i kurser under omskoling og deltagere i forsøg, som er iværksat

efter § 51 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser

§ 1. Kursister, jf. §§ 2 og 3, har ret til

godtgørelse, hvis

1) de mister indtægt eller arbejdsmuligheder ved at deltage i kurset, og

2) de har eller søger arbejde som lønmodtagere i sædvanligt omfang inden

for det område, som kurset er beregnet for.

§ 2. Specialarbejdere, der deltager i

efteruddannelseskurser for faglærte, og faglærte, der deltager i

specialarbejderkurser, har ret til godtgørelse, hvis

1) de mister indtægt eller arbejdsmuligheder ved at deltage i kurset,

2) de har eller søger arbejde som lønmodtagere i sædvanligt omfang, og

3) kurset er et hensigtsmæssigt supplement til deres viden og

færdigheder.

Stk. 2. Faglærte, der deltager i specialarbejderkurser

og søger arbejde som specialarbejdere, har ret til godtgørelser, hvis de

opfylder betingelserne i § 1, uden hensyn til deres hidtidige beskæftigelse.

§ 3. Personer, der er omfattet af lovens kap. V, og

som deltager i specialarbejderkurser eller efteruddannelseskurser for

faglærte, har ret til godtgørelse, hvis

1) de mister indtægt eller arbejdsmuligheder ved at deltage i kurset, og

2) kursusdeltagelsen har til formål at kvalificere dem inden for det

arbejdsområde, hvor de har eller søger arbejde.

Selvstændige

§ 4. Kursister, der alene eller sammen med ægtefælle

eller i fællesskab driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, har

ikke ret til godtgørelse.

Stk. 2. Kursister, der alene eller sammen med ægtefælle

eller i fællesskab med andre driver selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse, har ret til godtgørelse ved deltagelse i kurser uden for

området for den selvstændige virksomhed, hvis de opfylder betingelserne i §

1, og de

1) enten er medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse for

lønmodtagere og er dagpengeberettigede,

2) eller umiddelbart forud for kurset har haft mindst 5 ugers arbejde som

lønmodtager med mere end 30 timers arbejde om ugen i gennemsnit,

3) eller vil kunne opnå arbejde af passende omfang efter kursets

afslutning inden for det arbejdsområde, som kurset er beregnet for.

Stk. 3. For kursister, der er beskæftiget i samlevers

virksomhed, gælder stk. 1 og 2, hvis kursisterne anses for at drive

selvstændig virksomhed som henholdsvis hoved- eller bibeskæftigelse.

Uddannelsessøgende, førtidspensionister m.m.

§ 5. Kursister, der er under anden uddannelse, har

normalt ikke ret til godtgørelse.

Stk. 2. Kursister under anden uddannelse med

fuldtidsbeskæftigelse ved siden af uddannelsen har dog ret til godtgørelse,

hvis

1) de mister indtægt ved at deltage i kurset, og

2) de er ansat på fuld tid og umiddelbart forud for kurset har haft

mindst 26 ugers arbejde som lønmodtager på fuld tid.

§ 6. Kursister, der får førtidspension på grund af

nedsat erhvervsevne, har ret til godtgørelse, hvis de opfylder betingelserne

i § 1, og kan dokumentere en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem arbejde

af passende varighed eller ved aftale om sådant arbejde efter kurset.

§ 7. Kursister, der deltager i flere kurser end

nødvendigt af erhvervsmæssige årsager, har ikke ret til godtgørelse.

Størrelse

§ 8. For kursister på heltidsundervisning svarer

godtgørelsen til højeste dagpenge i den statsanerkendte arbejdsløshedskasse,

som kursisten er eller kunne være medlem af, jf. § 47 i lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2. For kursister på deltidsundervisning nedsættes

godtgørelsen i forhold til antallet af undervisningstimer.

Stk. 3. Deltagere i omskolingsforanstaltninger har i

kursustiden ret til godtgørelse efter stk. 1 eller 2. Under produktivt

arbejde nedtrappes godtgørelsen forholdsmæssigt efter nærmere bestemmelse.

Stk. 4. Kursister på virksomhedstilpassede kurser med

nedsatte statstilskud har ret til fuld godtgørelse efter stk. 1.

Stk. 5. Kursister på kurser, som afholdes efter

reglerne om indtægtsdækket virksomhed, har ikke ret til godtgørelse.

§ 9. Hvis en kursist har haft en højere gennemsnitlig

indtægt pr. dag i de sidste 4 uger før tilmelding end højeste dagpenge,

svarer godtgørelsen til den højere indtægt. Godtgørelsen kan dog ikke

overstige 125 pct. af højeste dagpenge, jf. § 8.

Stk. 2. Hvis kurset ikke er påbegyndt senest 4 uger

efter tilmelding, skal der ske fornyet tilmelding, og indtægtsperioden i stk.

1 regnes da fra seneste tilmelding.

Stk. 3. Som indtægt anses bl.a. arbejdsløn, indtægt ved

selvsændig virksomhed, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, dagpenge fra

arbejdsskadeforsikring, bistandshjælp, uddannelsesydelse og iværksætterydelse

til langtidsledige og godtgørelse eller støtte efter denne bekendtgørelse.

§ 10. Kursister, der før kursusdeltagelsen har

arbejdet på deltid, eller som søger arbejde på deltid, har ret til

godtgørelse efter reglerne i § 8.

§ 11. For kursister, der er under 18 år, kan

godtgørelsen ikke overstige kursistens hidtidige indtægt, jf. § 9.

Kapitel 2

Støtte til deltagere i erhvervsforberedende

kurser for unge

§ 12. Kursister under 30 år på erhvervsforberedende

kurser for unge (EIFU-kurser) har ret til støtte i kursusperioden og en

eventuel erhvervspraktik.

Stk. 2. Kursister, der modtager arbejdsløshedsdagpenge

under kurset, har ikke ret til også at få udbetalt støtte efter stk. 1.

Størrelse

§ 13. For kursister under 18 år udgør støtten 459 kr.

pr. uge. For kursister over 18 år og under 30 udgør støtten 663 kr. pr. uge.

Stk. 2. For kursister på deltidsundervisning nedsættes

støtten i forhold til antallet af undervisningstimer.

Kapitel 3

Refusion til arbejdsgivere

§ 14. Arbejdsgivere, der efter aftale med kursisten,

udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen, har ret til refusion. Refusionen

svarer til den godtgørelse eller støtte, som kursisten ville have været

berettiget til efter kap. 1-2. Refusionen kan dog ikke være højere end den

løn, arbejdsgiveren udbetaler under kurset.

Stk. 2. Hvis godtgørelsen eller støtten er højere end

lønnen, udbetales forskellen til kursisten.

Kapitel 4

Befordringstilskud

§ 15. Kursister, der har ret til godtgørelse eller

støtte efter kap. 1-2 har også ret til befordringstilskud.

Stk. 2. Kursister på erhvervsforberedende uddannelse,

der ikke har ret til støtte efter kap. 2, har dog ret til befordringstilskud.

Kursister, der ikke er indkvarterede

§ 16. Kursister, der under kurset bor på deres

sædvanlige bopæl, har ret til et tilskud til udgifterne ved den daglige

transport fra bopæl til skole og tilbage til bopæl.

Stk. 2. Tilskuddet er pr. 1. juli 1986 0,40 kr. pr.

kilometer skolevej. Kilometertaksten reguleres en gang om året den 1. juli på

grundlag af prisudviklingen inden for det offentlige transportområde (DSBs

personbefordring). Beløbet afrundes til nærmeste med 5 delelige beløb.

Stk. 3. Hvert dagligt tilskud fratrækkes et beløb

svarende til 20 km. Herefter kan tilskuddet pr. dag højst udbetales for 120

km.

Kursister, der er indkvarterede på skolen

§ 17. Kursister, der under kurset er indkvarterede på

kursusstedet, har ret til godtgørelse af udgifterne ved transport frem og

tilbage mellem bopæl og skole

1) ved kursets start og afslutning,

2) ved påske og jul, og

3) hver week-end.

Stk. 2. Ved offentlig befordring godtgøres de

dokumenterede, faktiske udgifter med billigste offentlige transportmiddel.

Ved privat befordring udbetales tilskud efter samme regler som ved daglig

transport, jf. § 16, stk. 2. Der fratrækkes et beløb for hver hen- og

tilbagerejse svarende til 20 km.

Kursister, der er indkvarterede uden for skolen

§ 18. Hvis kursisten er indkvarteret uden for

kursusstedet regnes indkvarteringsstedet for bopæl, og kursisten har også ret

til dagligt befordringstilskud efter § 16.

Kurset foregår på virksomheden

§ 19. Hvis kurset foregår på den virksomhed, hvor

kursisten er ansat, kan der ikke gives befordringstilskud.

Kapitel 5

Tilskud til kost og logi

§ 20. Kursister, der har ret til godtgørelse eller

støtte efter kap. 1-2, har også ret til tilskud til kost og logi, hvis de er

indkvarteret uden for deres bopæl efter stk. 3.

Stk. 2. Kursister på erhvervsforberedende uddannelse,

der ikke har ret til støtte efter kap. 2, har dog ret til tilskud til kost og

logi under samme betingelser.

Stk. 3. Kursister har ret til indkvartering uden for

deres bopæl, når den samlede skolevej er over 120 km, eller det af

tidsmæssige eller andre grunde er rimeligt, at de er indkvarteret uden for

deres bopæl.

§ 21. Tilskuddet til kost og/eller logi falder helt

eller delvist bort, hvis skolen tilbyder kost og/eller logi på skolen eller

et andet sted.

Størrelse

§ 22. Tilskuddet til kost og logi udbetales efter

statens regler om time- og dagpenge m.v., II, gruppe B. Dog udbetales

timepenge ikke.

§ 23. For ikke-forsørgere er kosttilskuddet 2/3 af

tilskuddet efter § 22.

Stk. 2. Om en kursist er forsørger eller ikke

forsørger, afgøres efter reglerne i lov om arbejdsformidling og

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Kapitel 6

Administration og udbetaling

§ 24. Godtgørelse og befordringstilskud til

arbejdsløshedsforsikrede kursister på specialarbejderuddannelsen,

efteruddannelsen, arbejdsmarkedsuddannelser for andre grupper og deltagere i

forsøgskurser efter § 51 administreres og udbetales af kassen. For

ikke-forsikrede kursister er det arbejdsformidlingen, der administrerer og

udbetaler.

§ 25. Støtte og befordringstilskud til kursister på

omskoling, administreres og udbetales af arbejdsformidlingen.

§ 26. Støtte og befordringstilskud til kursister på

erhvervsforberedende uddannelse administreres og udbetales af skolen.

§ 27. Tilskuddene til kost og logi administreres af

kursusiværksætteren og kan udbetales af skolen.

Stk. 2. Ved omskoling kan direktøren for

arbejdsmarkedsuddannelserne overlade udbetalingen til andre instanser.

§ 28. Den, der administrerer godtgørelse, støtte

eller tilskud, kan kræve dokumentation for

1) kursistens indtægt i de sidste 4 uger før tilmelding, jf. § 9,

2) udgifter til befordring, jf. § 17, stk. 2 og

3) udgifter til kost og logi, jf. § 20.

§ 29. Godtgørelse, støtte eller tilskud kan kun

udbetales for den tid, som kursisten har deltaget i undervisningen.

Stk. 2. Hvis kurset afbrydes på grund af

uddannelsesstedets forhold, skal der dog udbetales ydelse for den 1. dag

undervisningen har været indstillet. Hvis kursisten ikke har opsparet

betaling for søgnehelligdage, der ligger inden for kursusperioden, kan der

også udbetales ydelser for sådanne dage.

Stk. 3. Inden udbetaling af godtgørelse, støtte eller

tilskud skal kursisten forevise en attest fra kursusledelsen om, i hvilket

omfang kursisten har fulgt kurset.

Frister

§ 30. Ansøgningsskemaer til godtgørelse, støtte,

befordringstilskud og tilskud til kost og logi, skal tidligst 4 uger inden

kurset begynder og normalt inden kurset starter, afleveres til den, der

administrerer reglerne herom, jf. §§ 24-27.

Stk. 2. Hvis et skema ikke afleveres inden kurset

slutter, bortfalder retten til den pågældende ydelse. Arbejdsgiveren vil også

miste retten til evt. refusion, jf. § 14.

Stk. 3. I særlige tilfælde kan kursusnævnet se bort

fra, at et ansøgningsskema er afleveret for sent.

Nærmere regler

§ 31. Arbejdsdirektøren kan fastsætte nærmere regler

om ansøgningsprocedurer, beregning, udbetaling, afregning og tilsyn m.m. for

så vidt angår uddannelserne i kap. 1.

Stk. 2. Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne kan

fastsætte nærmere regler

1) om ansøgningsprocedurer, beregning, udbetaling, afregning og tilsyn

m.m. for så vidt angår uddannelserne i kap. 2 og

2) nærmere regler om tilskud til kost og logi for så vidt angår

uddannelserne i kap. 1-2.

Stk. 3. Regler om forskuds- eller a contoudbetalinger

skal indeholde bestemmelser om udbetalingsterminer, forrentning af forskud og

evt. andre vilkår.

Stk. 4. Forinden en direktør fastsætter nærmere regler

efter stk. 1-3, skal reglerne drøftes med den anden direktør.

Kapitel 7

Klage m.v.

§ 32. Afgørelse om

1) godtgørelse og støtte efter kapitlerne 1-2,

2) refusion efter kap. 3,

3) befordringstilskud efter kap. 4,

4) tilskud til kost og logi efter kap. 5,

skal meddeles skriftligt til den pågældende. Et afslag på ydelse skal være

begrundet og indeholde oplysninger om klageadgang.

Stk. 2. Den, som afgørelsen vedrører, kan inden 4 uger

efter, at afgørelsen er modtaget, klage skriftligt til den, der har truffet

afgørelsen.

Stk. 3. Den, der har truffet afgørelsen, afgør inden 4

uger efter at klagen er modtaget, om klagen fuldt ud kan imødekommes, eller

om klagen med en udtalelse skal sendes til kursusnævnet.

Stk. 4. Hvis en afgørelse efter stk. 3 er truffet af en

arbejdsløshedskasse, kan også vedkommende arbejdsformidlingskontor indbringe

afgørelsen for kursusnævnet.

Stk. 5. Kursusnævnet kan se bort fra en overskridelse

af klagefristen, når der er en særlig grund hertil.

§ 33. Kursusnævnet træffer den endelige

administrative afgørelse.

Kapitel 8

Oplysningspligt, straffebestemmelse og

tilbagebetaling

§ 34. En arbejdsgiver skal på begæring afgive

oplysninger til brug for administrationen af tildeling af ydelser efter denne

bekendtgørelse, herunder om bestemte personers løn i nærmere angivne tidsrum.

Overtrædelse heraf straffes med bøde.

§ 35. Offentlige myndigheder skal på begæring give

kursusnævnet eller et arbejdsformidlingskontor enhver oplysning til brug ved

administrationen af reglerne efter denne bekendtgørelse.

§ 36. Personer, der har givet urigtige oplysninger

eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til ydelser

efter denne bekendtgørelse, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har

modtaget ydelser efter denne bekendtgørelse, skal tilbagebetale det beløb,

der er modtaget med urette.

Kapitel 9

Kurser i udlandet

§ 37. Arbejdsdirektøren kan fastsætte regler om

godtgørelse og tilskud til personer, der deltager i

arbejdsmarkedsuddannelserne i udlandet, når uddannelsen ikke kan gennemføres

her i landet, eller det i øvrigt er mest hensigtsmæssigt at henlægge

uddannelsen til udlandet.

Kapitel 10

Udenlandske statsborgere

§ 38. Udenlandske statsborgere, der har ret til

adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne, har også ret til godtgørelse, støtte

og tilskud, hvis de opfylder betingelserne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Udenlandske statsborgere, der ikke har ret til

adgang, jf. stk. 1, men som har fået adgang med tilladelse af direktøren for

arbejdsmarkedsuddannelserne, kan også få godtgørelse, støtte og tilskud efter

arbejdsdirektørens og direktøren for arbejdsmarkedsuddannelsernes nærmere

bestemmelse, jf. § 31.

Kapitel 11

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 39. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august

1987, således at godtgørelse og befordringstilskud udbetales efter

ovenstående regler, hvis kurset påbegyndes efter 1. august 1987.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 455 af 6.

juli 1986 om godtgørelse, støtte og tilskud m.m. til deltagere i

arbejdsmarkedsuddannelser.

Arbejdsministeriet, den 23. juli 1987

HENNING DYREMOSE

/Helle Kufahl

VEJLEDNING

Efter at den nye lov om arbejdsmarkedsuddannelser er trådt i kraft pr. 1.

juli 1986 bortfalder samtidig de bekendtgørelser og cirkulærer m.m., som

havde hjemmel i den tidligere lovgivning.

Hjemmelen til udbetaling af kursusgodtgørelse m.m. findes herefter i denne

bekendtgørelse og de cirkulærer m.v., der vil blive udstedt i henhold hertil.

Denne bekendtgørelse om godtgørelse m.v. adskiller sig på en række punkter

fra de regler, der gjaldt før 19. juli 1985. De vigtigste ændringer er

følgende:

1. Befordringstilskud

Der er sket en væsentlig ændring i reglerne om befordringstilskud, som

bl.a. indebærer, at der for fremtiden som hovedregel ydes godtgørelse efter

en kilometertakst, jfr. bemærkningerne til § 16.

For kursister, der er indkvarteret uden for hjemstedet, vil der forsat

blive ydet refusion for dokumenterede befordringsudgifter med billigste

offentlige transportmoddel jfr. § 17.

Hvis kursisterne benytter privat transport, udbetales tilskud med det

samme beløb som ved daglig transport og fratrukket et beløb for hen- og

tilbagerejse svarende til 20 km.

2. Kost og logi

Der er indført ændrede regler om tilskud til kost og logi jfr.

bekendtgørelsens kapitel 5.

3. Offentligt ansatte

Offentligt ansatte har nu samme ret til kursusgodtgørelse m.v. som andre.

4. Uddannelsessøgende

I henhold til hidtil gældende praksis har uddannelsessøgende til anden

uddannelse end uddannelser i henhold til uddannelsesloven været afskåret fra

at få kursusgodtgørelse m.v. Dette gælder også fortsat som hovedregel, men

efter § 5 i bekendtgørelsen sker den lempelse, at uddannelsessøgende, der i

et nærmere bestemt omfang kan dokumentere fuldtidsbeskæftigelse ved siden af

uddannelsen, alligevel kan være berettiget til kursusgodtgørelse og

befordringstilskud.

5. Arbejdsledere, tekniske tegnere m.v.

En anden udvidelse af godtgørelsesområdet er en følge af lovens kap. 5,

hvorefter der er åbnet mulighed for etablering af kurser for grupper, der kan

sidestilles med specialarbejdere eller faglærte arbejdere m.v. Sådanne

kursussøgende, der bl.a. er tænkt at skulle omfatte arbejdsledere, tekniske

tegnere og tekniske assistenter, vil under deltagelse i disse kurser have ret

til kursusgodtgørelse m.v. i henhold til bekendtgørelsens § 1.

6. Udvidet klageadgang

I forhold til tidligere er der sket en udvidelse af adgangen til at klage

til kursusnævnet.

I bekendtgørelsen er der foruden regler om kursusnævnet som klageinstans i

spørgsmål om kursusgodtgørelse og befordringstilskud nu også bestemmelser om

klager til kursusnævnet over afslag på ansøgning om støtte under deltagelse i

erhvervsforberedende uddannelser og klager vedrørende kost og logi.

Vedrørende kursusnævnets virke skal man samtidig gøre opmærksom på, at der i

programbekendtgørelserne for henholdsvis specialarbejderuddannelsen,

efteruddannelsen af faglærte, arbejdsmarkedsuddannelser for personer med

erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse m.fl., samt i bekendtgørelsen om

erhvervsforberedende uddannelse er givet personer, som søger optagelse på en

af disse uddannelser, og som skolen/uddannelsesstedet har givet afslag på

optagelse, mulighed for at klage til kursusnævnet.

7. Klageproceduren

Selve klageproceduren er ændret således, at klagen stiles til den skole,

det uddannelsessted, den arbejdsløshedskasse eller det

arbejdsformidlingskontor, der har truffet afgørelse som første instans,

hvorefter denne videresender klagen til kursusnævnet med kommentarer, med

mindre denne instans foranlediget af klagen umiddelbart laver sin afgørelse

om.

8. Udbetaling af kursusgodtgørelse og

befordringstilskud

Det vil fortsat være således, at det er arbejdsløshedskasserne, der

forestår udbetalingen af kursusgodtgørelse og befordringstilskud til deres

kursussøgende medlemmer.

Udbetaling af kursusgodtgørelse og befordringstilskud til deltagere i

omskolingsforanstaltninger og til ikke-forsikrede på specialarbejderkurser og

efteruddannelseskurser, forestås af arbejdsformidlingskontorerne.

Til § 1

Bestemmelsen er i overensstemmelse med hidtidige praksis.

Til § 1, nr. 1

Det er en forudsætning for udbetaling af godtgørelse, at kurset afholdes

efter en godkendt undervisningsplan.

Tab af arbejdsmuligheder er tilstrækkeligt til at opnå godtgørelse.

En kursist, der ikke har haft indtægt forud for kurset f.eks. en

hjemmearbejdende husmoder, vil således have ret til godtgørelse - forudsat at

de øvrige betingelser er opfyldt - hvis kursusdeltagelsen forhindrer

pågældende i at påtage sig et arbejde.

Til § 1, nr. 2

Bestemmelsen fastslår, at kursisten skal have en nærmere bestemt

tilknytning til arbejdsmarkedet. Om kursisten har denne tilknytning må bero

på en konkret vurdering af pågældendes beskæftigelsessituation.

I ordene »sædvanligt omfang« ligger, at pågældende skal være

arbejdssøgende på de arbejdstidsvilkår - fuldtid eller deltid - der er

normale inden for branchen/faget.

Normalt vil det forhold, at kursisten er tilmeldt AF, være tilstrækkeligt

som dokumentation for, at pågældende er arbejdssøgende. Tilknytning til

arbejdsmarkedet kan dog også dokumenteres på anden måde f.eks. ved arbejde

eller løfte om arbejde inden for kursusemnets område.

Der vil kun kunne ydes godtgørelse under deltagelse i kurser, der vedrører

kursistens hovedbeskæftigelse.

Offentligt ansatte kan få godtgørelse i samme omfang som personer, der

arbejder eller er arbejdssøgende til arbejde på det private arbejdsmarked.

Det har ingen indflydelse på retten til godtgørelse, at pågældende i

kursusperioden har karantæne i henhold til arbejdsløshedslovens regler.

Revalidender, der under afslutningen af en revalideringsproces deltager i

kurser under loven om arbejdsmarkedsuddannelser, vil være berettiget til

godtgørelse som hidtil.

Til § 2, stk. 1

En særregel, der fastsætter betingelserne for godtgørelse for

specialarbejdere, der deltager i efteruddannelseskurser for faglærte og for

faglærte, der deltager i specialarbejderkurser.

Kursisterne har ret til godtgørelse, selv om de ikke er arbejdssøgende i

sædvanligt omfang inden for kursusemnets område.

Til § 2, stk. 2

Bestemmelsen omhandler det forhold, at en faglært søger arbejde som

specialarbejder dvs. befinder sig i en erhvervsskiftesituation.

Kursisten må sandsynliggøre f.eks. gennem tilmelding til

arbejdsformidlingen, at der foreligger en erhvervsskiftesituation, og skal i

øvrigt opfylde betingelserne i § 1.

Ved A-kassens/AF-kontorets vurdering af, om erhvervsskiftet er reelt

begrundet, skal man se bort fra det forhold, at pågældende er faglært.

Til § 3

En særregel, der fastsætter betingelserne for godtgørelse til andre

grupper, der kan sidestilles med specialarbejdere el. faglærte arbejdere

m.v., jfr. kap. 5 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, og som deltager i

specialarbejderkurser eller efteruddannelseskurser. Lovens kap. 5 omfatter

bl.a. arbejdsledere, tekniske tegnere og tekniske assistenter.

Disse kursister skal ikke opfylde betingelsen i § 1 om at være

arbejdssøgende som lønmodtagere i sædvanligt omfang inden for det område, som

kurset er beregnet for, men til gengæld skal kursusdeltagelsen have til

formål at kvalificere de pågældende inden for det arbejdsområde, hvor de har

eller søger arbejde.

Som arbejdsledere i relation til § 3 anses personer, der fungerer som

nærmeste foresatte til de specialarbejdere og faglærte, der er ansat i

virksomheden. Området for § 3 vil typisk være arbejdsledere, der er

rekrutteret fra specialarbejdernes og de faglærtes egne rækker. Det følger af

bemærkningerne til § 1, at arbejdslederfunktionen skal være pågældendes

hovedfunktion.

Til § 4, stk. 1

Med hensyn til begrebet selvstændig virksomhed samt ophør hermed henvises

til de regler, der gælder inden for arbejdsløshedsdagpengeområdet.

Til § 4, stk. 2

Ved bedømmelsen af hvorvidt en ansøger, der har selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse, er berettiget til godtgørelse, må der lægges vægt på, om

pågældende er arbejdssøgende til lønarbejde i samme omfang som personer, der

ikke har selvstændig virksomhed.

En ansøger, der kun har haft lønarbejde i kort tid før kurset eller evt.

slet ikke har haft lønarbejde, må sandsynliggøre, at pågældende er

lønmodtager eller vil være lønmodtager i fuldt omfang (ikke blot en del af

året) og reelt har mulighed for at blive lønmodtager.

Der må herved anlægges et konkret skøn under hensyn til omfanget af den

selvstændige virksomhed samt ansøgerens alder, tidligere uddannelse og

arbejdsmulighederne på stedet. Med hensyn til arbejdsmulighederne vil det

være af betydning, om ansøgeren har løfte om arbejde, eller om

arbejdsformidlingskontoret mener at kunne anvise pågældende arbejde inden for

det område, som kurset vedrører.

Hvis kurset ligger inden for området af den selvstændige virksomhed, vil

der normalt ikke kunne udbetales godtgørelse.

Såfremt pågældende definitivt ophører med at drive den selvstændige

virksomhed, er pågældende berettiget til godtgørelse efter de almindelige

regler. Med hensyn til begrebet selvstændig virksomhed samt ophør hermed

henvises til de regler, der gælder inden for arbejdsløshedsdagpengeområdet.

Til § 4, stk. 3

Der henvises til bemærkningerne ad § 4, stk. 1 og 2.

Til § 5

Bestemmelsen omfatter alle uddannelsessøgende herunder efg-elever og

personer, der er under uddannelse til landmand (»Det grønne

bevis«).

Undtagelsesbestemmelsen i stk. 2 gælder for de uddannelsessøgende, der

samtidig med uddannelsesforløbet har erhvervsmæssig beskæftigelse af mindst

30 timer pr. uge uden for det fagområde, som uddannelsen henhører under.

Til § 7

Bestemmelsen sigter på at forebygge »kursusmisbrug«.

»Kursusmisbruget« kan bestå i, at kursisten deltager i flere

kurser med forskelligt erhvervsmæssigt sigte, og i at kursisten deltager i en

række kurser inden for samme brancheområde, uden at dette fører til

beskæftigelse.

Til § 9

For fremtiden beregnes kursusgodtgørelse i alle tilfælde på baggrund af de

sidste 4 ugers indtægt før tilmelding til kurset. Dette gælder også ved

deltagelse i flere på hinanden følgende kurser, selvom der er under 4 uger

mellem kurserne.

Til § 12

Reglen betyder, at ledige på EIFL-kurser ikke kan få støtte, men derimod

har ret til befordringstilskud og tilskud til kost og logi jfr. kap. 4 og 5.

Til § 15, stk. 1

Det afgørende er, om kursisten i princippet har ret til godtgørelse.

F.eks. vil selvstændige erhvervsdrivende, skifteholdsarbejdere, deltagere på

aften og week-endkurser og modtagere af uddannelsesydelse ikke være

berettigede til kursusgodtgørelse og derfor heller ikke til

befordringstilskud. Om godtgørelse udbetales i det konkrete tilfælde er i

denne forbindelse underordnet.

Således vil f.eks. kursister under 18 år, der er uden indtægt i

beregningsperioden forud for kurset, være berettiget til befordringstilskud,

selv om de - som følge af den manglende indtægt - ikke får udbetalt

godtgørelse. Alle kursister på erhvervsforberedende uddannelse har ret til

befordringstilskud, uanset om de får støtte eller ej.

Til § 16, stk. 2

Selv om kursisten ved forevisning af billet dokumenterer at have afholdt

en større udgift, vil der aldrig kunne udbetales større tilskud end det, der

følger af kilometertaksten.

Kører flere i samme private transportmiddel, kan alle få

befordringstilskud.

Ved transport med færge beregnes befordringstilskud på grundlag af den

dobbelte transportafstand.

Til § 16, stk. 3

I overensstemmelse med principperne i skattelovgivningen ydes der ikke

befordringstilskud for de første 20 kilometers daglige transport (10 km hver

vej) svarende til en gennemsnitlig daglig transportafstand mellem bopæl og

arbejde.

Den indførte maksimumsgrænse på 120 km skal ses i sammenhæng med reglen i

§ 20, stk. 3, hvorefter kursister har ret til indkvartering på skolen ved en

samlet afstand mellem bopæl og skole på over 120 km.

Til § 17, stk. 1

Kursister kan nu få befordringstilskud til hjemrejse hver weekend.

Til § 17, stk. 2

Ved offentlig transport i forbindelse med indkvartering skal der som

hidtil forevises dokumentation.

Ved transport med eget transportmiddel ydes tilskud efter de samme regler

som ved daglig transport. Ved transport med færge ydes der ikke refusion af

dokumenterede udgifter, men der ydes befordringstilskud efter den normale

kilometersats på grundlag af den dobbelte afstand.

Til § 18

Henvisningen til § 16 indebærer, at befordringstilskuddet skal fratrækkes

et beløb svarende til 20 km.

Kursister, der er indkvarteret uden for kursusstedet, har foruden ret til

godtgørelse efter § 17 også ret til dagligt befordringstilskud ved transport

frem og tilbage til indkvarteringsstedet, jfr. § 16.

Til § 20, stk. 1

Jfr. bemærkningerne ad § 15.

Til § 20, stk. 3

Kursister har ret, men ingen pligt til indkvartering, når den samlede

skolevej er over 120 km. Der kan i overensstemmelse med hidtidig praksis

efter kursusiværksætterens afgørelse i særlige tilfælde ydes tilskud til

kursister, der har en samlet skolevej under 120 km.

Bestemmelsen bør sammenholdes med § 16, stk. 3, hvorefter det daglige

transporttilskud er begrænset til 120 km efter fradrag for 20 km.

Til § 21

Tilskud til kost og logi kan ydes dels som kontant tilskud og dels som

naturalier.

I det omfang tilskuddet ydes som naturalier bortfalder det kontante

tilskud.

Til §§ 21, 22 og 23

Kost og logi gives efter reglerne i §§ 21, 22 og 23. Tilbydes kost og logi

på skolen eller et andet sted vil ikke-forsørgere blive ligestillet med

forsørgere. Hvis ikke-forsørgere får kosttilskud udbetalt kontant reduceres

tilskuddet til 2/3.

Som forsørger anses den, der igennem nogen tid - i almindelighed mindst et

1/2 år - har boet sammen med en eller flere af vedkommende økonomisk

afhængige personer.

Til § 30, stk. 2

I tilfælde hvor ansøgning om godtgørelse er indgivet efter udløbet af

ansøgningsfristen, skal vedkommende skole, arbejdsløshedskasse eller

arbejdsformidlingskontor meddele afslag på ansøgning.

Til § 30, stk. 3

Ved klagesager om godtgørelse og befordringstilskud vil kursusnævnet -

såfremt forsinkelsen i øvrigt ikke kan tilregnes kursisten eller dennes

arbejdsgiver - bl.a. lægge særlig vægt på, om ansøgningsskemaet er sendt til

kursisten i rimelig god tid før kursets påbegyndelse, om tilmelding til

kurset har fundet sted meget kort tid før kursets begyndelse, samt om det -

f.eks. ved kortvarige kurser - har været særlig vanskeligt at opfylde

ansøgningsproceduren inden for den givne tidsfrist.

Til § 36

Bestemmelsen vedrører alene spørgsmålet om tilbagebetaling af ydelser

modtaget med urette.

Til § 38, stk. 1

Det er i almindelighed skolen/kursusiværksætteren, der afgør, om

vedkommende har ret til adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne.

En udenlandsk statsborger, der efter skolens/kursusiværksætterens

bestemmelse er optaget på et kursus, har således ret til godtgørelse og

tilskud, hvis vedkommende opfylder betingelserne i nærværende bekendtgørelse.

BILAG 3

BILAG 4 OVERSIGT OVER BRANCHEUDVALG

Beklædnings- og Textilindustriens brancheudvalg

Uldjydevej 9

Birk

7400 Herning

07 12 50 66

Brancheudvalget for bogbinderområdet

Landemærket 11

1119 København K

01 15 60 40

Brancheudvalget for bogtryk- og reproudvalget

Nørregade 26,2

1165 København K

01 12 45 11

Brancheudvalget for uddannelse af bryggeri- brænderi- og

mineralvandsarbejdere

Frederiksberggade 11,2

1459 København K

01 12 62 41

Brancheudvalget for bygge og anlæg for uddannelse af specialarbejdere

Frederiksberg Alle 6,I

1820 Frederiksberg C

01 23 45 00

Brancheudvalget for uddannelse af specialarbejdere i filmbranchen

Lyngby Teatret

Lyngby Storcenter

2800 Lyngby

02 87 23 75

Brancheudvalget for uddannelse af specialarbejdere i fiskeindustrien

Skolegade 76

6700 Esbjerg

05 12 98 00

Brancheudvalget for uddannelse af erhvervsfiskere

Specialarbejderforbundet i Danmark

Nyropsgade 30

1602 København V

01 14 21 40

Brancheudvalget for de fyringstekniske uddannelser

Vester Voldgade 113

1552 København V

01 93 40 00

Gulvbelægningsbranchens, Garveriindustriens samt Sadelmager- og

Tapetsererfagets brancheudvalg

Nørre Voldgade 34

1358 København K

01 15 17 00

Brancheudvalget for hotel- og restauranterhvervet

Vodroffsvej 46

1900 Frederiksberg C

01 35 60 88

Brancheudvalget for jordbrugets arbejdsmarkedsuddannelser

Torsøvej 7

8240 Risskov

06 21 48 00

Brancheudvalget for Kartonnage- Bølgepap- og Papirvareindustrien

Falkoner Alle 7,4

2000 København F

01 86 95 20

Brancheudvalget for kødbranchens arbejdsmarkedsuddannelse

Halmtorvet 15,I

1700 København V

01 31 51 11

Brancheudvalget for uddannelse indenfor landtransportområdet

Rosenørns Alle 1

1970 Frederiksberg C

01 37 47 11

Brancheudvalget for mejeriindustrien

Industriens Hus

Vesterbrogade 1A

1620 København V

01 14 43 00

Metalindustriens brancheudvalg for uddannelse af specialarbejdere

Nørre Voldgade 24

1358 København K

01 11 22 78

Møbelbetræk- Sko- og Lædervareindustriens brancheudvalg

Nørre Voldgade 34

1358 København K

01 15 17 00

Plastindustriens brancheudvalg

Rådhuspladsen 55,4

1550 København V

01 13 30 22

Procesindustriens brancheudvalg

Nørre Voldgade 34

1358 København K

01 15 17 00

Brancheudvalget for rengørings-, ejendoms- og sikkerhedsservice

Rosenørns Alle 1

1970 Frederiksberg C

01 37 47 11

Sten-, ler- og glasindustriens brancheudvalg

Nørre Voldgade 34

1358 København K

01 15 17 00

Brancheudvalget for tobaksindustrien

Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundets uddannelsesafdeling

C.F. Richs Vej 103

2000 København F

01 87 15 22

Træindustriens brancheudvalg

Nørre Voldgade 34

1358 København K

01 15 17 00

Vaskeriindustriens brancheudvalg

Nørre Voldgade 34

1358 København K

01 15 17 00

Vodbindererhvervets brancheudvalg

Nørre Voldgade 34

1358 København K

01 15 17 00

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter