FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P.043-1 om arbejdsmarkedsuddannelser.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P.043-1 om
arbejdsmarkedsuddannelser.
Ref.:
a. Lov nr. 237 af 6. juni 1985, senest ændret ved Lov nr. 176 af 28. marts
1988.
b. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 507 af 23. juli 1987.
c. KFF B.10-1987, § 15 og § 26.
d. FKOBST P.400-2, kap. 2, afsnit IX.
e. FKOBST P.493-1.
f. FKOBST P.493-2.
Bilag:
1. Ref.a.
2. Ref.b.
3. Ansøgningsblanket vedrørende godtgørelse for løn
m.v.
4. Oversigt over brancheudvalg. FORMÅL
1. Denne bestemmelse har til formål at angive
retningslinier for forsvarets personels deltagelse i de
arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), der etableres som plankurser, jf. ref. a. og
b. GENERELT
2. Bestemmelsen gælder for civilt og militært personel
på manuelt niveau og arbejdsledere, der fungerer som dette personels nærmeste
foresatte. Undtaget fra bestemmelsen er vikarer og personel med kontrakt om
rådighedstjeneste. Værnepligtige kan kun deltage, når der foreligger et
tjenstligt behov.
3. Der skelnes mellem deltagelse baseret på tjenstligt
behov for uddannelse i forsvaret, i det følgende benævnt »tjenstligt
begrundet deltagelse«, og deltagelse med henblik på opfyldelse af
medarbejderens personligt følte behov for efteruddannelse, i det følgende
benævnt »personligt begrundet deltagelse«.
Læs alt
4. Oplysning om uddannelsesmuligheder kan indhentes
dels gennem Forsvarets Civiluddannelses (FCU) vejledersystem, og dels gennem
de foldere, der udgives af de enkelte brancheudvalg (bilag 4).
KURSUSDEFINITIONER
5. AMU omfatter plankurser (PK), indtægtsdækket
virksomhed (IDV) og virksomhedstilpassede kurser (VTP).
6. PK er de kurser, respektive skoler m.v. inden for
lovens rammer (ref. a.) optager i deres kursusprogrammer eller -kalendere.
7. IDV er karakteriseret ved, at rekvirerende
myndighed betaler alle udgifter i forbindelse med de hermed forbundne kurser.
Forsvaret har således ikke mulighed for løntabsgodtgørelse,
transportgodtgørelse m.v. til de deltagende kursister.
8. VTP med nedsatte statstilskud giver mulighed for at
gennemføre kurser for medarbejderne på en enkelt virksomhed eller
medarbejdere på grupper af virksomheder med et kursusindhold, der er
tilpasset de ansattes og virksomhedens specifikke uddannelsesbehov. Forsvaret
kan kun anvende VTP ved kurser, der oprettes i fællesskab med private
firmaer. OMFANG
9. a. Tjenstligt begrundet deltagelse. Personellet
kan/skal deltage i AMU
- når uddannelsen - ud fra det tjenstligt begrundede behov -
vedligeholder, udbygger eller forbedrer den enkeltes kvalifikationer i
overensstemmelse med den teknologiske udvikling,
- med henblik på at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer i det
enkelte tjenestesteds funktioner,
- med henblik på - efter ansøgning - at indtræde i en anden stilling i
forsvaret, hvor den viden og/eller de færdigheder, som uddannelsen giver, er
et kvalifikationskrav.
b. Personligt begrundet deltagelse.
Personel, der ønsker at deltage i AMU med henblik på opfyldelse af et
personligt behov for efteruddannelse, kan i det omfang de tjenstlige forhold
tillader det, opnå tjenestefrihed uden løn med henblik på deltagelse. SÆRLIG
REGEL FOR CIVILUDDANNELSES (CU) BERETTIGET PERSONEL
10. CU-berettiget personel skal, jf. ref. c., afskrive
det antal CU-uger, der svarer til længden af en kompetencegivende uddannelse,
for hvilken der udstedes civilt kursusbevis eller -certifikat. CU afvikles i
overensstemmelse med ref. d., hvilket indebærer, at ved gennemgang af AMU
skal CU-uger afskrives. For personel, der afvikler CU, kan der ikke søges
lønrefusion eller anden form for godtgørelse efter AMU-reglerne. TILMELDING
11. Vejledere og vejlederkontakter, ref. e, og f., er
til rådighed for tjenestesteder og enkeltpersoner med rådgivning og
planlægning i forbindelse med tilmelding og gennemgang af AMU. ANSØGNING OM
GODTGØRELSE FOR LØN M.V.
12. Ansøgningsskemaer (bilag 3) til godtgørelse
(lønrefusion), støtte, befordringstilskud og tilskud til kost og logi skal af
deltagerne gennem tjenestestedet afleveres til den, der administrerer
reglerne herfor (se pkt. 13) tidligst 4 uger inden kurset begynder og normalt
inden kurset starter. Skemaet skal påtegnes af tjenestestedet. Hvis et skema
ikke afleveres inden kurset slutter, bortfalder retten til den pågældende
ydelse, og forsvaret vil miste retten til eventuel refusion.
13. Godtgørelse og befordringstilskud administreres og
udbetales af A-kasse og AF-kontor. Tilskud til kost og logi udbetales af
skolen.
14. Ansøgningsskemaer udleveres på
kursusinstitutionerne, det lokale AF-kontor eller den pågældende A-kasse.
AFLØNNING M.V.
15. a. Tjenstligt begrundet deltagelse. Der udbetales
sædvanlig løn og omkostningsdækkende tillæg efter de ved KFF fastsatte regler
og satser. I henhold til reglerne i ref. b. har tjenestestedet ret til
refusion, når der i uddannelsesperioden udbetales løn til deltagerne.
Refusion søges af tjenestestedet som angivet i pkt. 12. Ved kontering af den
anviste refusion anvendes de i FØRST-kontoplan angivne konteringsbestemmelser
og procedurer. De omkostningsdækkende tillæg udbetales med fradrag af de
eventuelle tilskud, der i henhold til ref. b. udbetales af uddannelsessted,
A-kasse og AF-kontor.
b. Personligt begrundet deltagelse. Når tjenestefrihed uden løn er opnået,
søger medarbejderen løntabsgodtgørelse som angivet i pkt. 12. AMU VED
TJENSTLIG FRIHED
16. Ved deltagelse i AMU under afvikling af frihed,
hvorunder der udbetales sædvanlig løn, kan der ikke søges godtgørelse af løn.
EB
J.O.FISCHER
kontreadmiral
Chef for Personelstaben BILAG 1
LOV OM ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER
Lov nr. 237 af 6. juni 1985, senest ændret ved lov nr. 176 af 28.
marts 1988
Kapitel I
Lovens område
§ 1
Arbejdsmarkedsuddannelserne har til formål
1) at give specialarbejdere og faglærte arbejdere m.fl. en erhvervsmæssig
uddannelse, der vedligeholder, udbygger og forbedrer
erhvervskvalifikationerne i overensstemmelse med den teknologiske udvikling
og arbejdsmarkedets behov, eller
2) at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet i
øvrigt ved arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelsesforanstaltninger.
Kapitel II
Fælles organisation
§ 2
Arbejdsministeren er øverste administrative myndighed for
arbejdsmarkedsuddannelserne.
§ 3
Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne varetager forvaltningen af
området og tilvejebringer uddannelsesforanstaltninger i overensstemmelse med
denne lovs bestemmelser i samarbejde med de udvalg, der er nævnt i § 8, § 21
og § 46.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for
arbejdsmarkedsuddannelserne til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt
arbejdsministeren.
§ 4
Arbejdsministeren nedsætter et uddannelsesråd for
arbejdsmarkedsuddannelserne bestående af 1 formand udpeget af
arbejdsministeren, 8 medlemmer udpeget af Landsorganisationen i Danmark og 8
medlemmer udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening.
Stk. 2. Der tilforordnes uddannelsesrådet 2
repræsentanter for arbejdsministeriet, 1 repræsentant for
undervisningsministeriet, og 1 repræsentant for industriministeriet.
Stk. 3. Medlemmer og tilforordnede udpeges for 4 år.
Stk. 4. Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne
varetager sekretariatsfunktionerne for uddannelsesrådet.
§ 5
Uddannelsesrådet er rådgivende for arbejdsministeren i spørgsmål, der er
fælles for arbejdsmarkedsuddannelserne.
Stk. 2. Uddannelsesrådet kan på eget initiativ drøfte
og afgive udtalelse til arbejdsministeren om spørgsmål, der efter rådets
opfattelse har generel eller principiel betydning for
arbejdsmarkedsuddannelserne.
Stk. 3. Uddannelsesrådet skal have lejlighed til at
udtale sig om iværksættelse af uddannelsesforanstaltninger efter kapitel V.
Stk. 4. Uddannelsesrådet skal have lejlighed til at
udtale sig om iværksættelse af uddannelsesforanstaltninger efter kapitel
VIII.
Stk. 5. Uddannelsesrådet skal mindst een gang om året
afgive en indstilling til arbejdsministeren om det forventede samlede
uddannelses- og bevillingsbehov inden for arbejdsmarkedsuddannelserne.
Indstillingen skal indeholde forslag til fordeling af bevillingen på
uddannelsesområder.
Stk. 6. Arbejdsministeren kan efter forhandling med
udddannelsesrådet fastsætte nærmere regler om rådets virksomhed.
Kapitel III
Uddannelse af specialarbejdere
§ 6
Uddannelserne efter dette kapitel har til formål at sikre mulighed for en
erhvervsmæssig uddannelse af specialarbejdere, som svarer til den
teknologiske udvikling og arbejdsmarkedets behov.
§ 7
Adgang til uddannelsen har personer, der er fyldt 18 år og har eller søger
beskæftigelse som specialarbejdere inden for det pågældende arbejdsområde
(branche). Arbejdsministeren kan tillade, at andre får adgang til
uddannelsen.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling
med uddannelsesrådet og undervisningsministeren nærmere regler om adgang til
uddannelsen. Arbejdsministeren kan herunder bestemme, at deltagerne skal
betale et depositum.
§ 8
Arbejdsministeren nedsætter et uddannelsesudvalg for specialarbejdere
bestående af 1 formand udpeget af arbejdsministeren, 8 medlemmer udpeget af
Landsorganisationen i Danmark og 8 medlemmer udpeget af Dansk
Arbejdsgiverforening.
Stk. 2. Der tilforordnes uddannelsesudvalget 2
repræsentanter for arbejdsministeriet, 1 repræsentant for
undervisningsministeriet og 1 repræsentant for industriministeriet.
Stk. 3. Medlemmer og tilforordnede udpeges for 4 år.
Stk. 4. Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne
varetager sekretariatsfunktionerne for uddannelsesudvalget.
§ 9
Uddannelsesudvalget for specialarbejdere har til opgave
1) at godkende uddannelsesprogrammer og undervisningsplaner for de
enkelte kurser, der er udarbejdet af brancheudvalgene, jfr. §§ 10-11, til
finansiering efter dette kapitel,
2) at påse og i fornødent omfang tage initiativ til, at der inden for
rammerne af dette kapitel planlægges og iværksættes de
uddannelsesforanstaltninger for specialarbejdere, der er behov for på
arbejdsmarkedet,
3) at afgive en udtalelse til direktøren for arbejdmarkedsuddannelserne
om fordelingen af de godkendte årlige bevillinger til
specialarbejderuddannelsen. Udtalelsen skal indeholde forslag til den
geografiske og faglige fordeling af aktiviteten.
Stk. 2. Efter anmodning fra uddannelsesrådet skal
uddannelsesudvalget til brug for rådets indstilling efter § 5, stk. 5, afgive
en udtalelse om det forventede samlede uddannelses- og bevillingsbehov inden
for specialarbejderuddannelsen.
Stk. 3. Uddannelsesudvalget skal have lejlighed til at
udtale sig om iværksættelse af omskolingsforanstaltninger efter kapitel VI,
når disse tager sigte på beskæftigelse som specialarbejder.
Stk. 4. Uddannelsesudvalget kan endvidere på eget
initiativ drøfte og afgive udtalelse til uddannelsesrådet og direktøren for
arbejdsmarkedssuddannelserne om alle spørgsmål, der efter
uddannelsesudvalgets opfattelse har betydning for specialarbejderuddannelsen,
herunder om den løbende udnyttelse af bevillingerne.
Stk. 5. Arbejdsministeren kan efter forhandling med
uddannelsesudvalget fastsætte nærmere regler om udvalgets virksomhed.
§ 10
Finder arbejdsmarkedets centrale arbejdstager- og
arbejdsgiverorganisationer inden for en branche, at der er behov for, at der
iværksættes uddannelsesforanstaltninger for specialarbejdere inden for
branchen, nedsætter disse organisationer et brancheudvalg. Udvalget godkendes
af uddannelsesudvalget for specialarbejdere.
Stk. 2. Uddannelsesudvalget træffer beslutning, om
hvilket arbejdsområde der udgør en branche efter denne lov.
Stk. 3. Brancheudvalget skal bestå af mindst 6, højst
10 medlemmer, og have et lige så stort antal arbejdstager- og
arbejdsgiverrepræsentanter. Medlemmerne udpeges for 4 år.
§ 11
Brancheudvalgene har til opgave
1) at undersøge og afgive udtalelse til uddannelsesudvalget for
specialarbejdere om udddannelsesbehovet inden for deres branche,
2) at udarbejde forslag til uddannelsesudvalget om uddannelsesprogrammer
for branchen samt om undervisningsplaner for det enkelte kursus og
3) at medvirke til at påse, at uddannelserne tilrettelægges og
gennemføres i overstemmelse med undervisningsplanernes faglige indhold.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter forhandling med
uddannelsesudvalget for specialarbejdere fastsætte nærmere regler for
brancheudvalgenes virksomhed.
§ 12
Udgifterne til brancheudvalgenes arbejde afholdes i forening af de
organisationer, der er repræsenteret i udvalgene.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan yde statstilskud til
brancheudvalgenes udgifter til udvikling af undervisningsmateriale,
udarbejdelse af kursusplaner, konsulentbistand og oplysningsvirksomhed.
§ 13
Uddannelsen foregår på:
1) Uddannelsesinstitutioner, der drives af staten.
2) Selvejende institutioner, der har til formål at gennemføre uddannelser
efter dette kapitel. Institutionens vedtægt godkendes af arbejdsministeren
efter forhandling med uddannelsesudvalget for specialarbejdere.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter forhandling med
uddannelsesudvalget godkende, at uddannelsen kan foregå på andre
uddannelsessteder eller på virksomheder.
§ 14
Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af driftsudgifter ved
gennemførelse af godkendte uddannelsesforanstaltninger.
§ 15
Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af udgifter til
anskaffelse af undervisningsmateriel og inventar til gennemførelse af
godkendte uddannelsesforanstaltninger.
§ 16
Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af udgifter ved
uddannelse af lærere til uddannelser efter dette kapitel.
§ 17
Arbejdsministeren kan efter forhandling med uddannelsesudvalget for
specialarbejdere yde rente- og afdragsfrie statslån til selvejende
institutioner, jfr. § 13, stk. 1, nr. 2, til køb, opførelse og ombygning af
fast ejendom. Statslån ydes med indtil 85 pct. af den samlede
anskaffelsessum.
§ 18
Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren og
efter at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet nærmere regler om
ydelse af statstilskud og statslån efter §§ 12 og 14-17, herunder om vilkår
for ydelse af statslån og statstilskud, om ydelse af forskud og om, hvilke
udgifter der er tilskudsberettigede. Arbejdsministeren kan fastsætte regler
om nedsatte statstilskud til uddannelsesforanstaltninger, der alene tager
sigte på særlige virksomhedsbehov.
Kapitel IV
Efteruddannelse af faglærte
§ 19
Uddannelserne efter dette kapitel har til formål at sikre mulighed for, at
faglærte arbejdere m.v. kan få en erhvervsmæssig efteruddannelse, som svarer
til den teknologiske udvikling og arbejdsmarkedets behov.
§ 20
Adgang til uddannelsen har personer, der er fyldt 18 år, har gennemgået
den erhvervsfaglige grunduddannelse eller lærlingeuddannelse, som
efteruddannelsen slutter sig til, og har eller søger beskæftigelse inden for
det pågældende arbejdsområde. Arbejdsministeren kan tillade, at andre får
adgang til uddannelsen.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling
med uddannelsesrådet og undervisningsministeren nærmere regler om adgang til
uddannelsen. Arbejdsministeren kan herunder bestemme, at deltagerne skal
betale et depositum.
§ 21
Arbejdsministeren nedsætter et uddannelsesudvalg for faglærtes
efteruddannelse bestående af 1 formand udpeget af arbejdsministeren, 8
medlemmer udpeget af Landsorganisationen i Danmark og 8 medlemmer udpeget af
Dansk Arbejdsgiverforening.
Stk. 2. Der tilforordnes uddannelsesudvalget 2
repræsentanter for arbejdsministeriet, 1 repræsentant for
undervisningsministeriet og 1 repræsentant for industriministeriet.
Stk. 3. Medlemmer og tilforordnede udpeges for 4 år.
Stk. 4. Direktøren for arbejsmarkedsuddannelserne
varetager sekretariatsfunktionerne for uddannelsesudvalget.
§ 22
Uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse har til opgave
1) at godkende uddannelsesprogrammer og undervisningsplaner for de
enkelte kurser, der er udarbejdet af de faglige efteruddannelsesudvalg, jfr.
§§ 23-24, til finansiering efter dette kapitel,
2) at påse og i fornødent omfang tage initiativ til, at der inden for
rammerne af dette kapitel planlægges og iværksættes de
uddannelsesforanstaltninger for faglærte arbejdere m.v., der er behov for på
arbejdsmarkedet,
3) at afgive en udtalelse til direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne
om fordelingen af de godkendte årlige bevillinger til efterudddannelsen af
faglærte. Udtalelsen skal indeholde forslag til den faglige fordeling af
aktiviteten.
Stk. 2. Efter anmodning fra uddannelsesrådet skal
uddannelsesudvalget til brug for rådets indstilling efter § 5, stk. 5, afgive
en udtalelse om det forventede samlede uddannelses- og bevillingsbehov inden
for efteruddannelsen af faglærte.
Stk. 3. Uddannelsesudvalget skal have lejlighed til at
udtale sig om iværksættelse af omskolingsforanstaltninger efter kapitel VI,
når disse tager sigte på beskæftigelse som faglært arbejder m.v.
Stk. 4. Udannelsesudvalget kan endvidere på eget
initiativ drøfte og afgive udtalelse til uddannelsesrådet og direktøren for
arbejdsmarkedsuddannelserne om alle spørgsmål, der efter
uddannnelsesudvalgets opfattelse har betydning for efteruddannelsen af
faglærte, herunder om den løbende udnyttelse af bevillingerne.
Stk. 5. Arbejdsministeren kan efter forhandling med
uddannelsesudvalget fastsætte nærmere regler om udvalgets virksomhed.
§ 23
Finder arbejdsmarkedets centrale arbejdstager- og
arbejdsgiverorganisationer inden for et fagligt område, at der er behov for,
at der iværksættes efteruddannelsesforanstaltninger inden for området,
nedsætter disse organisationer et fagligt efteruddannelsesudvalg. Udvalget
godkendes af uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse.
Stk. 2. Et fagligt efteruddannelsesudvalg skal bestå af
mindst 4, højst 10 medlemmer, og have et lige stort antal arbejdstager- og
arbejdsgiverrepræsentanter. Medlemmerne udpeges for 4 år.
§ 24
De faglige efteruddannelsesudvalg har til opgave
1) at undersøge og afgive udtalelse til uddannelsesudvalget for faglærtes
efteruddannelse om uddannelsesbehovet inden for deres faglige område,
2) at udarbejde forslag til uddannelsesudvalget om uddannelsesprogrammer
for det faglige område samt om undervisningsplaner for det enkelte kursus og
3) at medvirke til at påse, at uddannelserne tilrettelægges og
gennemføres i overensstemmelse med undervisningsplanernes faglige indhold.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter at have indhentet
en udtalelse fra uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse godkende,
at et fagligt efteruddannelsesudvalg forestår gennemførelsen af
uddannelsesforanstaltninger.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter forhandling med
uddannelsesudvalget fastsætte nærmere regler for de faglige
efteruddannelsesudvalgs virksomhed.
§ 25
Udgifterne til de faglige efteruddannelsesudvalgs arbejde afholdes i
forening af de organisationer, der er repræsenteret i udvalgene.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan yde statstilskud til de
faglige efteruddannelsesudvalgs udgifter til udvikling af
undervisningsmateriale, udarbejdelse af kursusplaner, konsulentbistand,
oplysningsvirksomhed og kursusadministration.
§ 26
Uddannelsen foregår på:
1) Uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at gennemføre den
grunduddannelse, som efteruddannelsen knytter sig til.
2) Teknologiske serviceinstitutter.
3) Statslige eller selvejende uddannelsesinstitutioner, der gennemfører
uddannelse efter kapitel III.
4) Selvejende institutioner, der har til formål at gennemføre uddannelser
efter dette kapitel. Institutionens vedtægt godkendes af arbejdsministeren
efter forhandling med uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter forhandling med
uddannelsesudvalget godkende, at uddannelsen kan foregå på andre
uddannelsessteder eller på virksomheder.
§ 27
Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af driftsudgifter ved
gennemførelse af godkendte uddannelsesforanstaltninger.
§ 28
Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af udgifter til
anskaffelse af undervisningsmateriel og inventar til gennemførelse af
godkendte uddannelsesforanstaltninger.
§ 29
Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af udgifter ved
uddannelse af lærere til uddannelser efter dette kapitel.
Stk. 2. Der kan dog kun i særlige tilfælde ydes
statstilskud til dækning af udgifter ved uddannelse af lærere ansat ved
uddannelsesinstitutioner efter § 26, stk. 1, nr. 1 eller 2.
§ 30
Arbejdsministeren kan i ganske særlige tilfælde efter indstilling fra
uddannelsesudvalget for faglærtes efteruddannelse yde rente- og afdragsfrie
statslån til selvejende institutioner, jfr. § 26, stk. 1 nr. 4, til køb,
opførelse og ombygning af fast ejendom. Statslån ydes med indtil 85 pct. af
den samlede anskaffelsessum.
§ 31
Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren og
efter at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet og
undervisningsministeren nærmere regler om ydelse af statstilskud og statslån
efter §§ 25 og 27-30, herunder om vilkår for ydelse af statslån og
statstilskud, om ydelse af forskud og om, hvilke udgifter der er
tilskudsberettigede. Arbejdministeren kan fastsætte regler om nedsatte
statstilskud til uddannelsesforanstaltninger, der alene tager sigte på
særlige virksomhedsbehov.
Kapitel V
Arbejdsmarkedsuddannelser for andre grupper
§ 32
Uddannelserne efter dette kapitel har til formål at give mulighed for, at
grupper på arbejdsmarkedet, der kan sidestilles med specialarbejdere eller
faglærte arbejdere m.v., kan få en erhvervsmæssig uddannelse eller
efteruddannelse, som svarer til den teknologiske udvikling og
arbejdsmarkedets behov.
§ 33
Adgang til uddannelsen har personer, der er fyldt 18 år og har eller søger
beskæftigelse inden for det arbejdsområde, som uddannelsen retter sig imod.
Arbejdsministeren kan tillade, at andre får adgang til uddannelsen.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter efter at have
indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet og undervisningsministeren
nærmere regler om adgang til uddannelsen. Arbejdsministeren kan herunder
bestemme, at deltagerne skal betale et depositum.
§ 34
Arbejdsministeren iværksætter efter at have indhentet en udtalelse fra
uddannelsesrådet uddannelser efter dette kapitel.
Stk. 2. Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne
godkender uddannelsesprogrammer og undervisningsplaner for de enkelte kurser,
der er udarbejdet af de faglige udvalg, jfr. §§ 35-36.
§ 35
Det er en betingelse for uddannelsernes iværksættelse, at arbejdsmarkedets
centrale arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden for det pågældende
arbejdsområde nedsætter et udvalg for områdets arbejdsmarkedsuddannelser.
Udvalget godkendes af arbejdsministeren.
Stk. 2. Udvalget skal bestå af mindst 4, højst 10
medlemmer, og have et lige stort antal arbejdstager- og
arbejdsgiverrepræsentanter. Medlemmerne udpeges for 4 år.
§ 36
Udvalgene har til opgave
1) at undersøge og afgive udtalelse til direktøren for
arbejsmarkedsuddannelserne om uddannelsesbehovet inden for deres
arbejdsområde,
2) at udarbejde forslag til direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne om
uddannelsesprogrammer for arbejdsområdet samt om undervisningsplaner for det
enkelte kursus og
3) at medvirke til at påse, at uddannelserne tilrettelægges og
gennemføres i overensstemmelse med undervisningsplanernes faglige indhold.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan godkende, at et udvalg
forestår gennemførelsen af uddannelsesforanstaltninger.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler
for udvalgenes virksomhed.
§ 37
Udgifterne til udvalgenes arbejde afholdes i forening af de
organisationer, der er repræsenteret i udvalgene.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan yde statstilskud til
udvalgenes udgifter til udvikling af undervisningsmateriale, udarbejdelse af
kursusplaner, konsulentbistand, oplysningsvirksomhed og kursusadministration.
§ 38
Uddannelsen foregår på:
1) Uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at gennemføre en
grunduddannelse, som uddannelsen knytter sig til.
2) Teknologiske serviceinstitutter.
3) Statslige eller selvejende institutioner, der har til formål at
gennemføre uddannelser efter kapitel III og IV, jfr. § 13 og § 26, stk. 1,
nr. 4.
Stk. 2. Arbejdministeren kan godkende, at uddannelsen
kan foregå på andre uddannelsessteder eller på virksomheder.
§ 39
Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af driftsudgifter ved
gennemførelse af godkendte uddannelsesforanstaltninger.
§ 40
Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af udgifter til
anskaffelse af undervisningsmateriel og inventar til gennemførelse af
godkendte uddannelsesforanstaltninger.
§ 41
Arbejdsministeren kan yde statstilskud til dækning af udgifter ved
uddannelse af lærere til uddannelser efter dette kapitel.
Stk. 2. Der kan dog kun i særlige tilfælde ydes
statstilskud til dækning af udgifter ved uddannelse af lærere ansat ved
uddannelsesinstitutioner efter § 38, stk. 1, nr. 1 og 2.
§ 42
Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren og
efter at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet og
undervisningsministeren nærmere regler om ydelse af statstilskud efter §§ 37
og 39-41, herunder om vilkår for ydelse af statstilskud, om ydelse af forskud
og om, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede. Arbejdsministeren kan
fastsætte regler om nedsatte statstilskud til uddannelsesforanstaltninger,
der alene tager sigte på særlige virksomhedsbehov.
Kapitel VI
Omskoling
§ 43
Arbejdsministeren kan iværksætte og yde støtte til omskoling af
enkeltpersoner eller grupper af personer, der er ledige eller truet af
ledighed, i følgende tilfælde:
1) Til konkrete arbejdstilbud i forbindelse med at en virksomhed
etableres eller foretager en i forhold til virksomhedens størrelse væsentlig
udvidelse, og arbejdsformidlingen ikke kan anvise medarbejdere med de
kvalifikationer, der er behov for.
2) For at undgå afskedigelse af allerede ansatte.
3) Når det på grund af ændrede forhold på arbejdsmarkedet ikke er muligt
at opnå beskæftigelse inden for det hidtidige arbejdsområde, og der er
væsentlig større sandsynlighed for beskæftigelse inden for det område,
omskolingsuddannelsen sigter mod.
§ 44
Arbejdsministeren fastsætter efter at have indhentet en udtalelse fra
uddannelsesrådet nærmere regler om iværksættelse af omskoling, herunder om
arbejdsformidlingens medvirken.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling
med finansministeren og efter at have indhentet en udtalelse fra
uddannelsesrådet nærmere regler om støtte til omskoling.
Kapitel VII
Erhvervsforberedende uddannelse
§ 45
Arbejdsministeren kan iværksætte og yde støtte til erhvervsforberedende
uddannelse for personer, der er fyldt 18 år, og som har vanskeligheder med at
opnå eller bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Kurserne skal forbedre
de pågældendes mulighed for at opnå beskæftigelse eller uddannelse.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan tillade, at unge under 18
år får adgang til uddannelsen.
Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om
adgangen til uddannelsen.
§ 46
Arbejdsministeren nedsætter et uddannelsesudvalg for erhvervsforberedende
uddannelse bestående af 1 formand udpeget af arbejdsministeren, 3 medlemmer
udpeget af Landsorganisationen i Danmark, 3 medlemmer udpeget af Dansk
Arbejsgiverforening, 2 medlemmer udpeget af arbejdsministeren, 1 medlem
udpeget af undervisningsministeren, 1 medlem udpeget af Amtsrådsforeningen i
Danmark, 1 medlem udpeget af Kommunernes Landsforening og 1 medlem udpeget af
Københavns kommune og Frederiksberg kommune i forening.
Stk. 2. Medlemmerne udpeges for 4 år.
Stk. 3. Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne
varetager sekretariatsfunktionerne for uddannelsesudvalget.
§ 47
Uddannelsesudvalget for erhvervsforberedende uddannelse har til opgave at
rådgive arbejdsministeren og direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne i
spørgsmål vedrørende erhvervsforberedende uddannelse.
Stk. 2. Efter anmodning fra uddannelsesrådet skal
uddannelsesudvalget afgive en udtalelse til brug for rådets indstilling efter
§ 5, stk. 5, om det forventede samlede uddannelses- og bevillingsbehov inden
for erhvervsforberedende uddannelse.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter forhandling med
uddannelsesudvalget fastsætte nærmere regler om udvalgets virksomhed.
§ 48
Arbejdsministeren kan i særlige tilfælde yde rente- og afdragsfrie
statslån til selvejende institutioner, jfr. § 13, stk. 1, nr. 2, til køb,
opførelse og ombygning af fast ejendom, der fortrinvis anvendes til
uddannelsesaktiviteter efter dette kapitel.
§ 49
Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren og
efter at have indhentet en udtalelse fra uddannelsesrådet nærmere regler om
iværksættelse og ydelse af statstilskud til erhvervsforberedende uddannelse
efter § 45, stk. 1, og om ydelse af statslån efter § 48, herunder om vilkår
for ydelse af statstilskud og statslån.
Kapitel VIII
Andre uddannelsesinitiativer
§ 50
Arbejdsministeren kan godkende, at der mod betaling iværksættes kurser
inden for lovens område for offentlige myndigheder, for offentlige eller
private institutioner og virksomheder og for organisationer.
Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling
med finansministeren og efter at have indhentet en udtalelse fra
uddannelsesrådet nærmere regler for iværksættelse af kurser efter stk. 1,
herunder for betalingen.
§ 51
For at afhjælpe særlige uddannelses-, omstillings- og tilpasningsproblemer
på arbejdsmarkedet kan arbejdsministeren efter at have indhentet en udtalelse
fra uddannelsesrådet iværksætte eller støtte arbejdsmarkedspolitisk
begrundede uddannelsesforanstaltninger, herunder undersøgelser af
uddannelsesbehov, og forsøgs- og udviklingsarbejder, som det ikke er muligt
eller hensigtsmæssigt at iværksætte efter andre bestemmelser i denne lov.
Kapitel IX
Vilkår for deltagelse
§ 52
Deltagere i uddannelsesforanstaltninger efter kapitel III-V har ret til
godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmuligheder, såfremt
1) uddannelsesforanstaltningerne finder sted i dagskoleform og er
tilrettelagt som heltidsundervisning,
2) deltageren ved kursusdeltagelsen er fyldt 20 år og er lønmodtager
eller ledig og
3) deltagerens arbejdsløshedskasse, for en ikke forsikret deltagers
vedkommende arbejdsformidlingen, anbefaler deltagelsen i uddannelsen, jfr.
dog § 60, stk. 4.
Stk. 2. Godtgørelsen svarer til det højeste
dagpengebeløb i den statsanerkendte arbejdsløshedskasse, af hvilken
deltageren er eller kunne være medlem. Har en deltager i de sidste 4 uger
forud for seneste tilmelding før kursusdeltagelsen haft en højere
gennemsnitlig indtægt pr. dag, ydes godtgørelsen med et hertil svarende
beløb. Godtgørelsen kan dog ikke overstige 125 pct. af det højeste
dagpengebeløb i vedkommende arbejdsløshedskasse.
Stk. 3. Godtgørelse til en virksomheds ansatte, der
deltager i uddannelsesforanstaltninger med nedsatte statstilskud, der alene
tager sigte på særlige virksomhedsbehov, udgør halvdelen af det beløb, der er
nævnt i stk. 2, 1. pkt.
Stk. 4. Arbejdsministeren kan, efter at have indhentet
en udtalelse fra uddannelsesrådet og med tilslutning af folketingets
finansudvalg, fastsætte regler om ydelse af godtgørelse til deltagere under
20 år og til deltagere i kurser, der er tilrettelagt som deltidsundervisning.
Stk. 5. Arbejdsministeren kan efter forhandling med
finansministeren fastsætte regler om, at deltagere, der modtager anden
offentlig støtte, ikke kan oppebære godtgørelse efter stk. 1-3.
§ 53 Arbejdsministeren kan efter forhandling med
finansministeren fastsætte regler om støtte til deltagere i
uddannelsesforanstaltninger efter kapitel VI og VIII. Støtten kan dog ikke
overstige 125 pct. af det højeste dagpengebeløb i den statsanerkendte
arbejdsløshedskasse, af hvilken deltageren er eller kunne være medlem.
Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter forhandling med
finansministeren fastsætte regler om støtte til deltagere i uddannelser efter
kapitel VII.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan efter forhandling med
finansministeren fastsætte regler om, at deltagere, der modtager anden
offentlig støtte, ikke kan oppebære støtte efter stk. 1 og 2.
§ 54
Arbejdsgivere, der efter aftale med deltagere i
uddannelsesforanstaltninger efter loven udbetaler sædvanlig løn under
uddannelsen, har ret til af staten at få udbetalt en refusion. Refusionen
svarer til den ydelse, som deltagerne kunne have fået udbetalt efter § 52
eller § 53. Refusionen kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til
arbejdsgiverens lønudgifter til deltagerne under uddannelsen.
§ 55
Til udgifter til deltagernes befordring i anledning af deltagelse i
uddannelsesforanstaltninger efter loven kan ydes tilskud af staten.
Stk. 2. Til udgifter til deltagernes kost og logi i
forbindelse med deltagelse i uddannelsesforanstaltninger efter loven kan ydes
tilskud af staten.
Stk. 3. Deltagere, som må betragtes som
ikke-forsørgere, afkræves normalt betaling for kost og logi, såfremt dette er
ydet i forbindelse med uddannelsen.
Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling
med finansministeren regler om tilskud til befordringsudgifter efter stk. 1
samt om tilskud til og betaling for kost og logi efter stk. 2 og 3.
§ 56
Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren og
undervisningsministeren fastsætte regler om ydelse af økonomisk støtte til
specialarbejdere, der søger faglig oplæring.
§ 57
Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om beregning og udbetaling af
godtgørelser m.v. efter §§ 52-54, 55, stk. 1 og 2, og § 56. Arbejdsministeren
kan bestemme, at beregningen og udbetalingen varetages af deltagerens
arbejdsløshedskasse, arbejdsformidlingskontoret eller ledelsen af
uddannelsesforanstaltningen, og at der kan ydes forskud til udbetalingen.
§ 58
Personer, der har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder,
som er af betydning for retten til ydelser efter dette kapitel, eller i
øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter dette
kapitel, skal tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.
Kapitel X
Klageadgang
§ 59
Afslag på optagelse på en uddannelsesforanstaltning kan af ansøgeren
indbringes for kursusnævnet, jfr. § 62. Nærmere regler udarbejdes af
arbejdsministeren. Kursusnævnet træffer den endelige administrative
afgørelse.
§ 60
Afgørelser om følgende kan endvidere indbringes for kursusnævnet:
1) Godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed efter § 52.
2) Støtte efter § 53.
3) Refusion efter § 54.
4) Befordringstilskud efter § 55, stk. 1,.
5) Tilskud til kost og logi efter § 55, stk. 2.
6) Betaling for kost og logi efter § 55, stk. 3.
Stk. 2. Nærmere regler udarbejdes af arbejdsministeren.
Stk. 3. Kursusnævnet træffer den endelige
administrative afgørelse.
Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1, der er truffet af en
arbejdsløshedskasse, kan af vedkommende arbejdsformidlingskontor indbringes
for kursusnævnet. Nærmere regler udarbejdes af arbejdsministeren.
§ 61
Fristen for klage efter § 59 og § 60 er 4 uger fra den dag, afgørelsen er
meddelt den pågældende. Kursusnævnet kan se bort fra overskridelse af
klagefristen, når der er særlig grund hertil.
§ 62
Kursusnævnet nedsættes af arbejdsministeren og består af 1 formand udpeget
af arbejdsministeren, 2 medlemmer udpeget af Landsorganisationen i Danmark, 2
medlemmer udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening og 2 medlemmer med særlig
sagkundskab inden for arbejdsmarkedsuddannelserne udpeget af
arbejdsministeren. Arbejdsministeren udpeger en stedfortræder for formanden.
Stk. 2. Medlemmerne udpeges for 4 år.
Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte en
forretningsorden for kursusnævnet.
Kapitel XI
Oplysningspligt og straffebestemmelser
§ 63
En arbejdsgiver skal på begæring afgive oplysninger til brug for
administrationen af tildeling af ydelser efter kapitel IX, herunder om
bestemte personers løn i nærmere angivne tidsrum. Overtrædelse heraf straffes
med bøde.
Stk. 2. Oplysninger efter stk. 1 kan indhentes af
kursusnævnet, et arbejdsformidlingskontor og, for så vidt angår egne
medlemmer, vedkommende arbejdsløshedskasse.
Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter efter forhandling
med kursusnævnet regler om administration af reglerne i stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2.
§ 64
Offentlige myndigheder skal på begæring give kursusnævnet eller et
arbejdsformidlingskontor enhver oplysning til brug ved administration af
reglerne efter kapitel IX.
Kapitel XII
Ikrafttræden m.v.
§ 65
Loven træder i kraft 1. juli 1986.
Stk. 2. Lov om erhvervsmæssig uddannelse af
specialarbejdere m.fl. og omskoling, jfr. lovbekendtgørelse nr. 140 af 2.
april 1984, ophæves.
§ 66
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. BILAG 2
Bekendtgørelse om godtgørelse, støtte og tilskud m.m. til deltagere
i arbejdsmarkedsuddannelser
I henhold til §§ 52, 53, 55, 57, 60 og 63 i lov nr. 237 af 6. juni 1985 om
arbejdsmarkedsuddannelser fastsættes:
Kapitel 1
Godtgørelse til deltagere i
specialarbejderuddannelsen,
efteruddannelsen af faglærte, arbejdsmarkedsuddannelser for andre grupper,
deltagere i kurser under omskoling og deltagere i forsøg, som er iværksat
efter § 51 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser
§ 1. Kursister, jf. §§ 2 og 3, har ret til
godtgørelse, hvis
1) de mister indtægt eller arbejdsmuligheder ved at deltage i kurset, og
2) de har eller søger arbejde som lønmodtagere i sædvanligt omfang inden
for det område, som kurset er beregnet for.
§ 2. Specialarbejdere, der deltager i
efteruddannelseskurser for faglærte, og faglærte, der deltager i
specialarbejderkurser, har ret til godtgørelse, hvis
1) de mister indtægt eller arbejdsmuligheder ved at deltage i kurset,
2) de har eller søger arbejde som lønmodtagere i sædvanligt omfang, og
3) kurset er et hensigtsmæssigt supplement til deres viden og
færdigheder.
Stk. 2. Faglærte, der deltager i specialarbejderkurser
og søger arbejde som specialarbejdere, har ret til godtgørelser, hvis de
opfylder betingelserne i § 1, uden hensyn til deres hidtidige beskæftigelse.
§ 3. Personer, der er omfattet af lovens kap. V, og
som deltager i specialarbejderkurser eller efteruddannelseskurser for
faglærte, har ret til godtgørelse, hvis
1) de mister indtægt eller arbejdsmuligheder ved at deltage i kurset, og
2) kursusdeltagelsen har til formål at kvalificere dem inden for det
arbejdsområde, hvor de har eller søger arbejde.
Selvstændige
§ 4. Kursister, der alene eller sammen med ægtefælle
eller i fællesskab driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, har
ikke ret til godtgørelse.
Stk. 2. Kursister, der alene eller sammen med ægtefælle
eller i fællesskab med andre driver selvstændig virksomhed som
bibeskæftigelse, har ret til godtgørelse ved deltagelse i kurser uden for
området for den selvstændige virksomhed, hvis de opfylder betingelserne i §
1, og de
1) enten er medlemmer af en statsanerkendt arbejdsløshedskasse for
lønmodtagere og er dagpengeberettigede,
2) eller umiddelbart forud for kurset har haft mindst 5 ugers arbejde som
lønmodtager med mere end 30 timers arbejde om ugen i gennemsnit,
3) eller vil kunne opnå arbejde af passende omfang efter kursets
afslutning inden for det arbejdsområde, som kurset er beregnet for.
Stk. 3. For kursister, der er beskæftiget i samlevers
virksomhed, gælder stk. 1 og 2, hvis kursisterne anses for at drive
selvstændig virksomhed som henholdsvis hoved- eller bibeskæftigelse.
Uddannelsessøgende, førtidspensionister m.m.
§ 5. Kursister, der er under anden uddannelse, har
normalt ikke ret til godtgørelse.
Stk. 2. Kursister under anden uddannelse med
fuldtidsbeskæftigelse ved siden af uddannelsen har dog ret til godtgørelse,
hvis
1) de mister indtægt ved at deltage i kurset, og
2) de er ansat på fuld tid og umiddelbart forud for kurset har haft
mindst 26 ugers arbejde som lønmodtager på fuld tid.
§ 6. Kursister, der får førtidspension på grund af
nedsat erhvervsevne, har ret til godtgørelse, hvis de opfylder betingelserne
i § 1, og kan dokumentere en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem arbejde
af passende varighed eller ved aftale om sådant arbejde efter kurset.
§ 7. Kursister, der deltager i flere kurser end
nødvendigt af erhvervsmæssige årsager, har ikke ret til godtgørelse.
Størrelse
§ 8. For kursister på heltidsundervisning svarer
godtgørelsen til højeste dagpenge i den statsanerkendte arbejdsløshedskasse,
som kursisten er eller kunne være medlem af, jf. § 47 i lov om
arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 2. For kursister på deltidsundervisning nedsættes
godtgørelsen i forhold til antallet af undervisningstimer.
Stk. 3. Deltagere i omskolingsforanstaltninger har i
kursustiden ret til godtgørelse efter stk. 1 eller 2. Under produktivt
arbejde nedtrappes godtgørelsen forholdsmæssigt efter nærmere bestemmelse.
Stk. 4. Kursister på virksomhedstilpassede kurser med
nedsatte statstilskud har ret til fuld godtgørelse efter stk. 1.
Stk. 5. Kursister på kurser, som afholdes efter
reglerne om indtægtsdækket virksomhed, har ikke ret til godtgørelse.
§ 9. Hvis en kursist har haft en højere gennemsnitlig
indtægt pr. dag i de sidste 4 uger før tilmelding end højeste dagpenge,
svarer godtgørelsen til den højere indtægt. Godtgørelsen kan dog ikke
overstige 125 pct. af højeste dagpenge, jf. § 8.
Stk. 2. Hvis kurset ikke er påbegyndt senest 4 uger
efter tilmelding, skal der ske fornyet tilmelding, og indtægtsperioden i stk.
1 regnes da fra seneste tilmelding.
Stk. 3. Som indtægt anses bl.a. arbejdsløn, indtægt ved
selvsændig virksomhed, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, dagpenge fra
arbejdsskadeforsikring, bistandshjælp, uddannelsesydelse og iværksætterydelse
til langtidsledige og godtgørelse eller støtte efter denne bekendtgørelse.
§ 10. Kursister, der før kursusdeltagelsen har
arbejdet på deltid, eller som søger arbejde på deltid, har ret til
godtgørelse efter reglerne i § 8.
§ 11. For kursister, der er under 18 år, kan
godtgørelsen ikke overstige kursistens hidtidige indtægt, jf. § 9.
Kapitel 2
Støtte til deltagere i erhvervsforberedende
kurser for unge
§ 12. Kursister under 30 år på erhvervsforberedende
kurser for unge (EIFU-kurser) har ret til støtte i kursusperioden og en
eventuel erhvervspraktik.
Stk. 2. Kursister, der modtager arbejdsløshedsdagpenge
under kurset, har ikke ret til også at få udbetalt støtte efter stk. 1.
Størrelse
§ 13. For kursister under 18 år udgør støtten 459 kr.
pr. uge. For kursister over 18 år og under 30 udgør støtten 663 kr. pr. uge.
Stk. 2. For kursister på deltidsundervisning nedsættes
støtten i forhold til antallet af undervisningstimer.
Kapitel 3
Refusion til arbejdsgivere
§ 14. Arbejdsgivere, der efter aftale med kursisten,
udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen, har ret til refusion. Refusionen
svarer til den godtgørelse eller støtte, som kursisten ville have været
berettiget til efter kap. 1-2. Refusionen kan dog ikke være højere end den
løn, arbejdsgiveren udbetaler under kurset.
Stk. 2. Hvis godtgørelsen eller støtten er højere end
lønnen, udbetales forskellen til kursisten.
Kapitel 4
Befordringstilskud
§ 15. Kursister, der har ret til godtgørelse eller
støtte efter kap. 1-2 har også ret til befordringstilskud.
Stk. 2. Kursister på erhvervsforberedende uddannelse,
der ikke har ret til støtte efter kap. 2, har dog ret til befordringstilskud.
Kursister, der ikke er indkvarterede
§ 16. Kursister, der under kurset bor på deres
sædvanlige bopæl, har ret til et tilskud til udgifterne ved den daglige
transport fra bopæl til skole og tilbage til bopæl.
Stk. 2. Tilskuddet er pr. 1. juli 1986 0,40 kr. pr.
kilometer skolevej. Kilometertaksten reguleres en gang om året den 1. juli på
grundlag af prisudviklingen inden for det offentlige transportområde (DSBs
personbefordring). Beløbet afrundes til nærmeste med 5 delelige beløb.
Stk. 3. Hvert dagligt tilskud fratrækkes et beløb
svarende til 20 km. Herefter kan tilskuddet pr. dag højst udbetales for 120
km.
Kursister, der er indkvarterede på skolen
§ 17. Kursister, der under kurset er indkvarterede på
kursusstedet, har ret til godtgørelse af udgifterne ved transport frem og
tilbage mellem bopæl og skole
1) ved kursets start og afslutning,
2) ved påske og jul, og
3) hver week-end.
Stk. 2. Ved offentlig befordring godtgøres de
dokumenterede, faktiske udgifter med billigste offentlige transportmiddel.
Ved privat befordring udbetales tilskud efter samme regler som ved daglig
transport, jf. § 16, stk. 2. Der fratrækkes et beløb for hver hen- og
tilbagerejse svarende til 20 km.
Kursister, der er indkvarterede uden for skolen
§ 18. Hvis kursisten er indkvarteret uden for
kursusstedet regnes indkvarteringsstedet for bopæl, og kursisten har også ret
til dagligt befordringstilskud efter § 16.
Kurset foregår på virksomheden
§ 19. Hvis kurset foregår på den virksomhed, hvor
kursisten er ansat, kan der ikke gives befordringstilskud.
Kapitel 5
Tilskud til kost og logi
§ 20. Kursister, der har ret til godtgørelse eller
støtte efter kap. 1-2, har også ret til tilskud til kost og logi, hvis de er
indkvarteret uden for deres bopæl efter stk. 3.
Stk. 2. Kursister på erhvervsforberedende uddannelse,
der ikke har ret til støtte efter kap. 2, har dog ret til tilskud til kost og
logi under samme betingelser.
Stk. 3. Kursister har ret til indkvartering uden for
deres bopæl, når den samlede skolevej er over 120 km, eller det af
tidsmæssige eller andre grunde er rimeligt, at de er indkvarteret uden for
deres bopæl.
§ 21. Tilskuddet til kost og/eller logi falder helt
eller delvist bort, hvis skolen tilbyder kost og/eller logi på skolen eller
et andet sted.
Størrelse
§ 22. Tilskuddet til kost og logi udbetales efter
statens regler om time- og dagpenge m.v., II, gruppe B. Dog udbetales
timepenge ikke.
§ 23. For ikke-forsørgere er kosttilskuddet 2/3 af
tilskuddet efter § 22.
Stk. 2. Om en kursist er forsørger eller ikke
forsørger, afgøres efter reglerne i lov om arbejdsformidling og
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Kapitel 6
Administration og udbetaling
§ 24. Godtgørelse og befordringstilskud til
arbejdsløshedsforsikrede kursister på specialarbejderuddannelsen,
efteruddannelsen, arbejdsmarkedsuddannelser for andre grupper og deltagere i
forsøgskurser efter § 51 administreres og udbetales af kassen. For
ikke-forsikrede kursister er det arbejdsformidlingen, der administrerer og
udbetaler.
§ 25. Støtte og befordringstilskud til kursister på
omskoling, administreres og udbetales af arbejdsformidlingen.
§ 26. Støtte og befordringstilskud til kursister på
erhvervsforberedende uddannelse administreres og udbetales af skolen.
§ 27. Tilskuddene til kost og logi administreres af
kursusiværksætteren og kan udbetales af skolen.
Stk. 2. Ved omskoling kan direktøren for
arbejdsmarkedsuddannelserne overlade udbetalingen til andre instanser.
§ 28. Den, der administrerer godtgørelse, støtte
eller tilskud, kan kræve dokumentation for
1) kursistens indtægt i de sidste 4 uger før tilmelding, jf. § 9,
2) udgifter til befordring, jf. § 17, stk. 2 og
3) udgifter til kost og logi, jf. § 20.
§ 29. Godtgørelse, støtte eller tilskud kan kun
udbetales for den tid, som kursisten har deltaget i undervisningen.
Stk. 2. Hvis kurset afbrydes på grund af
uddannelsesstedets forhold, skal der dog udbetales ydelse for den 1. dag
undervisningen har været indstillet. Hvis kursisten ikke har opsparet
betaling for søgnehelligdage, der ligger inden for kursusperioden, kan der
også udbetales ydelser for sådanne dage.
Stk. 3. Inden udbetaling af godtgørelse, støtte eller
tilskud skal kursisten forevise en attest fra kursusledelsen om, i hvilket
omfang kursisten har fulgt kurset.
Frister
§ 30. Ansøgningsskemaer til godtgørelse, støtte,
befordringstilskud og tilskud til kost og logi, skal tidligst 4 uger inden
kurset begynder og normalt inden kurset starter, afleveres til den, der
administrerer reglerne herom, jf. §§ 24-27.
Stk. 2. Hvis et skema ikke afleveres inden kurset
slutter, bortfalder retten til den pågældende ydelse. Arbejdsgiveren vil også
miste retten til evt. refusion, jf. § 14.
Stk. 3. I særlige tilfælde kan kursusnævnet se bort
fra, at et ansøgningsskema er afleveret for sent.
Nærmere regler
§ 31. Arbejdsdirektøren kan fastsætte nærmere regler
om ansøgningsprocedurer, beregning, udbetaling, afregning og tilsyn m.m. for
så vidt angår uddannelserne i kap. 1.
Stk. 2. Direktøren for arbejdsmarkedsuddannelserne kan
fastsætte nærmere regler
1) om ansøgningsprocedurer, beregning, udbetaling, afregning og tilsyn
m.m. for så vidt angår uddannelserne i kap. 2 og
2) nærmere regler om tilskud til kost og logi for så vidt angår
uddannelserne i kap. 1-2.
Stk. 3. Regler om forskuds- eller a contoudbetalinger
skal indeholde bestemmelser om udbetalingsterminer, forrentning af forskud og
evt. andre vilkår.
Stk. 4. Forinden en direktør fastsætter nærmere regler
efter stk. 1-3, skal reglerne drøftes med den anden direktør.
Kapitel 7
Klage m.v.
§ 32. Afgørelse om
1) godtgørelse og støtte efter kapitlerne 1-2,
2) refusion efter kap. 3,
3) befordringstilskud efter kap. 4,
4) tilskud til kost og logi efter kap. 5,
skal meddeles skriftligt til den pågældende. Et afslag på ydelse skal være
begrundet og indeholde oplysninger om klageadgang.
Stk. 2. Den, som afgørelsen vedrører, kan inden 4 uger
efter, at afgørelsen er modtaget, klage skriftligt til den, der har truffet
afgørelsen.
Stk. 3. Den, der har truffet afgørelsen, afgør inden 4
uger efter at klagen er modtaget, om klagen fuldt ud kan imødekommes, eller
om klagen med en udtalelse skal sendes til kursusnævnet.
Stk. 4. Hvis en afgørelse efter stk. 3 er truffet af en
arbejdsløshedskasse, kan også vedkommende arbejdsformidlingskontor indbringe
afgørelsen for kursusnævnet.
Stk. 5. Kursusnævnet kan se bort fra en overskridelse
af klagefristen, når der er en særlig grund hertil.
§ 33. Kursusnævnet træffer den endelige
administrative afgørelse.
Kapitel 8
Oplysningspligt, straffebestemmelse og
tilbagebetaling
§ 34. En arbejdsgiver skal på begæring afgive
oplysninger til brug for administrationen af tildeling af ydelser efter denne
bekendtgørelse, herunder om bestemte personers løn i nærmere angivne tidsrum.
Overtrædelse heraf straffes med bøde.
§ 35. Offentlige myndigheder skal på begæring give
kursusnævnet eller et arbejdsformidlingskontor enhver oplysning til brug ved
administrationen af reglerne efter denne bekendtgørelse.
§ 36. Personer, der har givet urigtige oplysninger
eller fortiet omstændigheder, som er af betydning for retten til ydelser
efter denne bekendtgørelse, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har
modtaget ydelser efter denne bekendtgørelse, skal tilbagebetale det beløb,
der er modtaget med urette.
Kapitel 9
Kurser i udlandet
§ 37. Arbejdsdirektøren kan fastsætte regler om
godtgørelse og tilskud til personer, der deltager i
arbejdsmarkedsuddannelserne i udlandet, når uddannelsen ikke kan gennemføres
her i landet, eller det i øvrigt er mest hensigtsmæssigt at henlægge
uddannelsen til udlandet.
Kapitel 10
Udenlandske statsborgere
§ 38. Udenlandske statsborgere, der har ret til
adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne, har også ret til godtgørelse, støtte
og tilskud, hvis de opfylder betingelserne i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Udenlandske statsborgere, der ikke har ret til
adgang, jf. stk. 1, men som har fået adgang med tilladelse af direktøren for
arbejdsmarkedsuddannelserne, kan også få godtgørelse, støtte og tilskud efter
arbejdsdirektørens og direktøren for arbejdsmarkedsuddannelsernes nærmere
bestemmelse, jf. § 31.
Kapitel 11
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 39. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august
1987, således at godtgørelse og befordringstilskud udbetales efter
ovenstående regler, hvis kurset påbegyndes efter 1. august 1987.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 455 af 6.
juli 1986 om godtgørelse, støtte og tilskud m.m. til deltagere i
arbejdsmarkedsuddannelser.
Arbejdsministeriet, den 23. juli 1987
HENNING DYREMOSE
/Helle Kufahl
VEJLEDNING
Efter at den nye lov om arbejdsmarkedsuddannelser er trådt i kraft pr. 1.
juli 1986 bortfalder samtidig de bekendtgørelser og cirkulærer m.m., som
havde hjemmel i den tidligere lovgivning.
Hjemmelen til udbetaling af kursusgodtgørelse m.m. findes herefter i denne
bekendtgørelse og de cirkulærer m.v., der vil blive udstedt i henhold hertil.
Denne bekendtgørelse om godtgørelse m.v. adskiller sig på en række punkter
fra de regler, der gjaldt før 19. juli 1985. De vigtigste ændringer er
følgende:
1. Befordringstilskud
Der er sket en væsentlig ændring i reglerne om befordringstilskud, som
bl.a. indebærer, at der for fremtiden som hovedregel ydes godtgørelse efter
en kilometertakst, jfr. bemærkningerne til § 16.
For kursister, der er indkvarteret uden for hjemstedet, vil der forsat
blive ydet refusion for dokumenterede befordringsudgifter med billigste
offentlige transportmoddel jfr. § 17.
Hvis kursisterne benytter privat transport, udbetales tilskud med det
samme beløb som ved daglig transport og fratrukket et beløb for hen- og
tilbagerejse svarende til 20 km.
2. Kost og logi
Der er indført ændrede regler om tilskud til kost og logi jfr.
bekendtgørelsens kapitel 5.
3. Offentligt ansatte
Offentligt ansatte har nu samme ret til kursusgodtgørelse m.v. som andre.
4. Uddannelsessøgende
I henhold til hidtil gældende praksis har uddannelsessøgende til anden
uddannelse end uddannelser i henhold til uddannelsesloven været afskåret fra
at få kursusgodtgørelse m.v. Dette gælder også fortsat som hovedregel, men
efter § 5 i bekendtgørelsen sker den lempelse, at uddannelsessøgende, der i
et nærmere bestemt omfang kan dokumentere fuldtidsbeskæftigelse ved siden af
uddannelsen, alligevel kan være berettiget til kursusgodtgørelse og
befordringstilskud.
5. Arbejdsledere, tekniske tegnere m.v.
En anden udvidelse af godtgørelsesområdet er en følge af lovens kap. 5,
hvorefter der er åbnet mulighed for etablering af kurser for grupper, der kan
sidestilles med specialarbejdere eller faglærte arbejdere m.v. Sådanne
kursussøgende, der bl.a. er tænkt at skulle omfatte arbejdsledere, tekniske
tegnere og tekniske assistenter, vil under deltagelse i disse kurser have ret
til kursusgodtgørelse m.v. i henhold til bekendtgørelsens § 1.
6. Udvidet klageadgang
I forhold til tidligere er der sket en udvidelse af adgangen til at klage
til kursusnævnet.
I bekendtgørelsen er der foruden regler om kursusnævnet som klageinstans i
spørgsmål om kursusgodtgørelse og befordringstilskud nu også bestemmelser om
klager til kursusnævnet over afslag på ansøgning om støtte under deltagelse i
erhvervsforberedende uddannelser og klager vedrørende kost og logi.
Vedrørende kursusnævnets virke skal man samtidig gøre opmærksom på, at der i
programbekendtgørelserne for henholdsvis specialarbejderuddannelsen,
efteruddannelsen af faglærte, arbejdsmarkedsuddannelser for personer med
erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse m.fl., samt i bekendtgørelsen om
erhvervsforberedende uddannelse er givet personer, som søger optagelse på en
af disse uddannelser, og som skolen/uddannelsesstedet har givet afslag på
optagelse, mulighed for at klage til kursusnævnet.
7. Klageproceduren
Selve klageproceduren er ændret således, at klagen stiles til den skole,
det uddannelsessted, den arbejdsløshedskasse eller det
arbejdsformidlingskontor, der har truffet afgørelse som første instans,
hvorefter denne videresender klagen til kursusnævnet med kommentarer, med
mindre denne instans foranlediget af klagen umiddelbart laver sin afgørelse
om.
8. Udbetaling af kursusgodtgørelse og
befordringstilskud
Det vil fortsat være således, at det er arbejdsløshedskasserne, der
forestår udbetalingen af kursusgodtgørelse og befordringstilskud til deres
kursussøgende medlemmer.
Udbetaling af kursusgodtgørelse og befordringstilskud til deltagere i
omskolingsforanstaltninger og til ikke-forsikrede på specialarbejderkurser og
efteruddannelseskurser, forestås af arbejdsformidlingskontorerne.
Til § 1
Bestemmelsen er i overensstemmelse med hidtidige praksis.
Til § 1, nr. 1
Det er en forudsætning for udbetaling af godtgørelse, at kurset afholdes
efter en godkendt undervisningsplan.
Tab af arbejdsmuligheder er tilstrækkeligt til at opnå godtgørelse.
En kursist, der ikke har haft indtægt forud for kurset f.eks. en
hjemmearbejdende husmoder, vil således have ret til godtgørelse - forudsat at
de øvrige betingelser er opfyldt - hvis kursusdeltagelsen forhindrer
pågældende i at påtage sig et arbejde.
Til § 1, nr. 2
Bestemmelsen fastslår, at kursisten skal have en nærmere bestemt
tilknytning til arbejdsmarkedet. Om kursisten har denne tilknytning må bero
på en konkret vurdering af pågældendes beskæftigelsessituation.
I ordene »sædvanligt omfang« ligger, at pågældende skal være
arbejdssøgende på de arbejdstidsvilkår - fuldtid eller deltid - der er
normale inden for branchen/faget.
Normalt vil det forhold, at kursisten er tilmeldt AF, være tilstrækkeligt
som dokumentation for, at pågældende er arbejdssøgende. Tilknytning til
arbejdsmarkedet kan dog også dokumenteres på anden måde f.eks. ved arbejde
eller løfte om arbejde inden for kursusemnets område.
Der vil kun kunne ydes godtgørelse under deltagelse i kurser, der vedrører
kursistens hovedbeskæftigelse.
Offentligt ansatte kan få godtgørelse i samme omfang som personer, der
arbejder eller er arbejdssøgende til arbejde på det private arbejdsmarked.
Det har ingen indflydelse på retten til godtgørelse, at pågældende i
kursusperioden har karantæne i henhold til arbejdsløshedslovens regler.
Revalidender, der under afslutningen af en revalideringsproces deltager i
kurser under loven om arbejdsmarkedsuddannelser, vil være berettiget til
godtgørelse som hidtil.
Til § 2, stk. 1
En særregel, der fastsætter betingelserne for godtgørelse for
specialarbejdere, der deltager i efteruddannelseskurser for faglærte og for
faglærte, der deltager i specialarbejderkurser.
Kursisterne har ret til godtgørelse, selv om de ikke er arbejdssøgende i
sædvanligt omfang inden for kursusemnets område.
Til § 2, stk. 2
Bestemmelsen omhandler det forhold, at en faglært søger arbejde som
specialarbejder dvs. befinder sig i en erhvervsskiftesituation.
Kursisten må sandsynliggøre f.eks. gennem tilmelding til
arbejdsformidlingen, at der foreligger en erhvervsskiftesituation, og skal i
øvrigt opfylde betingelserne i § 1.
Ved A-kassens/AF-kontorets vurdering af, om erhvervsskiftet er reelt
begrundet, skal man se bort fra det forhold, at pågældende er faglært.
Til § 3
En særregel, der fastsætter betingelserne for godtgørelse til andre
grupper, der kan sidestilles med specialarbejdere el. faglærte arbejdere
m.v., jfr. kap. 5 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, og som deltager i
specialarbejderkurser eller efteruddannelseskurser. Lovens kap. 5 omfatter
bl.a. arbejdsledere, tekniske tegnere og tekniske assistenter.
Disse kursister skal ikke opfylde betingelsen i § 1 om at være
arbejdssøgende som lønmodtagere i sædvanligt omfang inden for det område, som
kurset er beregnet for, men til gengæld skal kursusdeltagelsen have til
formål at kvalificere de pågældende inden for det arbejdsområde, hvor de har
eller søger arbejde.
Som arbejdsledere i relation til § 3 anses personer, der fungerer som
nærmeste foresatte til de specialarbejdere og faglærte, der er ansat i
virksomheden. Området for § 3 vil typisk være arbejdsledere, der er
rekrutteret fra specialarbejdernes og de faglærtes egne rækker. Det følger af
bemærkningerne til § 1, at arbejdslederfunktionen skal være pågældendes
hovedfunktion.
Til § 4, stk. 1
Med hensyn til begrebet selvstændig virksomhed samt ophør hermed henvises
til de regler, der gælder inden for arbejdsløshedsdagpengeområdet.
Til § 4, stk. 2
Ved bedømmelsen af hvorvidt en ansøger, der har selvstændig virksomhed som
bibeskæftigelse, er berettiget til godtgørelse, må der lægges vægt på, om
pågældende er arbejdssøgende til lønarbejde i samme omfang som personer, der
ikke har selvstændig virksomhed.
En ansøger, der kun har haft lønarbejde i kort tid før kurset eller evt.
slet ikke har haft lønarbejde, må sandsynliggøre, at pågældende er
lønmodtager eller vil være lønmodtager i fuldt omfang (ikke blot en del af
året) og reelt har mulighed for at blive lønmodtager.
Der må herved anlægges et konkret skøn under hensyn til omfanget af den
selvstændige virksomhed samt ansøgerens alder, tidligere uddannelse og
arbejdsmulighederne på stedet. Med hensyn til arbejdsmulighederne vil det
være af betydning, om ansøgeren har løfte om arbejde, eller om
arbejdsformidlingskontoret mener at kunne anvise pågældende arbejde inden for
det område, som kurset vedrører.
Hvis kurset ligger inden for området af den selvstændige virksomhed, vil
der normalt ikke kunne udbetales godtgørelse.
Såfremt pågældende definitivt ophører med at drive den selvstændige
virksomhed, er pågældende berettiget til godtgørelse efter de almindelige
regler. Med hensyn til begrebet selvstændig virksomhed samt ophør hermed
henvises til de regler, der gælder inden for arbejdsløshedsdagpengeområdet.
Til § 4, stk. 3
Der henvises til bemærkningerne ad § 4, stk. 1 og 2.
Til § 5
Bestemmelsen omfatter alle uddannelsessøgende herunder efg-elever og
personer, der er under uddannelse til landmand (»Det grønne
bevis«).
Undtagelsesbestemmelsen i stk. 2 gælder for de uddannelsessøgende, der
samtidig med uddannelsesforløbet har erhvervsmæssig beskæftigelse af mindst
30 timer pr. uge uden for det fagområde, som uddannelsen henhører under.
Til § 7
Bestemmelsen sigter på at forebygge »kursusmisbrug«.
»Kursusmisbruget« kan bestå i, at kursisten deltager i flere
kurser med forskelligt erhvervsmæssigt sigte, og i at kursisten deltager i en
række kurser inden for samme brancheområde, uden at dette fører til
beskæftigelse.
Til § 9
For fremtiden beregnes kursusgodtgørelse i alle tilfælde på baggrund af de
sidste 4 ugers indtægt før tilmelding til kurset. Dette gælder også ved
deltagelse i flere på hinanden følgende kurser, selvom der er under 4 uger
mellem kurserne.
Til § 12
Reglen betyder, at ledige på EIFL-kurser ikke kan få støtte, men derimod
har ret til befordringstilskud og tilskud til kost og logi jfr. kap. 4 og 5.
Til § 15, stk. 1
Det afgørende er, om kursisten i princippet har ret til godtgørelse.
F.eks. vil selvstændige erhvervsdrivende, skifteholdsarbejdere, deltagere på
aften og week-endkurser og modtagere af uddannelsesydelse ikke være
berettigede til kursusgodtgørelse og derfor heller ikke til
befordringstilskud. Om godtgørelse udbetales i det konkrete tilfælde er i
denne forbindelse underordnet.
Således vil f.eks. kursister under 18 år, der er uden indtægt i
beregningsperioden forud for kurset, være berettiget til befordringstilskud,
selv om de - som følge af den manglende indtægt - ikke får udbetalt
godtgørelse. Alle kursister på erhvervsforberedende uddannelse har ret til
befordringstilskud, uanset om de får støtte eller ej.
Til § 16, stk. 2
Selv om kursisten ved forevisning af billet dokumenterer at have afholdt
en større udgift, vil der aldrig kunne udbetales større tilskud end det, der
følger af kilometertaksten.
Kører flere i samme private transportmiddel, kan alle få
befordringstilskud.
Ved transport med færge beregnes befordringstilskud på grundlag af den
dobbelte transportafstand.
Til § 16, stk. 3
I overensstemmelse med principperne i skattelovgivningen ydes der ikke
befordringstilskud for de første 20 kilometers daglige transport (10 km hver
vej) svarende til en gennemsnitlig daglig transportafstand mellem bopæl og
arbejde.
Den indførte maksimumsgrænse på 120 km skal ses i sammenhæng med reglen i
§ 20, stk. 3, hvorefter kursister har ret til indkvartering på skolen ved en
samlet afstand mellem bopæl og skole på over 120 km.
Til § 17, stk. 1
Kursister kan nu få befordringstilskud til hjemrejse hver weekend.
Til § 17, stk. 2
Ved offentlig transport i forbindelse med indkvartering skal der som
hidtil forevises dokumentation.
Ved transport med eget transportmiddel ydes tilskud efter de samme regler
som ved daglig transport. Ved transport med færge ydes der ikke refusion af
dokumenterede udgifter, men der ydes befordringstilskud efter den normale
kilometersats på grundlag af den dobbelte afstand.
Til § 18
Henvisningen til § 16 indebærer, at befordringstilskuddet skal fratrækkes
et beløb svarende til 20 km.
Kursister, der er indkvarteret uden for kursusstedet, har foruden ret til
godtgørelse efter § 17 også ret til dagligt befordringstilskud ved transport
frem og tilbage til indkvarteringsstedet, jfr. § 16.
Til § 20, stk. 1
Jfr. bemærkningerne ad § 15.
Til § 20, stk. 3
Kursister har ret, men ingen pligt til indkvartering, når den samlede
skolevej er over 120 km. Der kan i overensstemmelse med hidtidig praksis
efter kursusiværksætterens afgørelse i særlige tilfælde ydes tilskud til
kursister, der har en samlet skolevej under 120 km.
Bestemmelsen bør sammenholdes med § 16, stk. 3, hvorefter det daglige
transporttilskud er begrænset til 120 km efter fradrag for 20 km.
Til § 21
Tilskud til kost og logi kan ydes dels som kontant tilskud og dels som
naturalier.
I det omfang tilskuddet ydes som naturalier bortfalder det kontante
tilskud.
Til §§ 21, 22 og 23
Kost og logi gives efter reglerne i §§ 21, 22 og 23. Tilbydes kost og logi
på skolen eller et andet sted vil ikke-forsørgere blive ligestillet med
forsørgere. Hvis ikke-forsørgere får kosttilskud udbetalt kontant reduceres
tilskuddet til 2/3.
Som forsørger anses den, der igennem nogen tid - i almindelighed mindst et
1/2 år - har boet sammen med en eller flere af vedkommende økonomisk
afhængige personer.
Til § 30, stk. 2
I tilfælde hvor ansøgning om godtgørelse er indgivet efter udløbet af
ansøgningsfristen, skal vedkommende skole, arbejdsløshedskasse eller
arbejdsformidlingskontor meddele afslag på ansøgning.
Til § 30, stk. 3
Ved klagesager om godtgørelse og befordringstilskud vil kursusnævnet -
såfremt forsinkelsen i øvrigt ikke kan tilregnes kursisten eller dennes
arbejdsgiver - bl.a. lægge særlig vægt på, om ansøgningsskemaet er sendt til
kursisten i rimelig god tid før kursets påbegyndelse, om tilmelding til
kurset har fundet sted meget kort tid før kursets begyndelse, samt om det -
f.eks. ved kortvarige kurser - har været særlig vanskeligt at opfylde
ansøgningsproceduren inden for den givne tidsfrist.
Til § 36
Bestemmelsen vedrører alene spørgsmålet om tilbagebetaling af ydelser
modtaget med urette.
Til § 38, stk. 1
Det er i almindelighed skolen/kursusiværksætteren, der afgør, om
vedkommende har ret til adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne.
En udenlandsk statsborger, der efter skolens/kursusiværksætterens
bestemmelse er optaget på et kursus, har således ret til godtgørelse og
tilskud, hvis vedkommende opfylder betingelserne i nærværende bekendtgørelse.
BILAG 3
BILAG 4 OVERSIGT OVER BRANCHEUDVALG
Beklædnings- og Textilindustriens brancheudvalg
Uldjydevej 9
Birk
7400 Herning
07 12 50 66
Brancheudvalget for bogbinderområdet
Landemærket 11
1119 København K
01 15 60 40
Brancheudvalget for bogtryk- og reproudvalget
Nørregade 26,2
1165 København K
01 12 45 11
Brancheudvalget for uddannelse af bryggeri- brænderi- og
mineralvandsarbejdere
Frederiksberggade 11,2
1459 København K
01 12 62 41
Brancheudvalget for bygge og anlæg for uddannelse af specialarbejdere
Frederiksberg Alle 6,I
1820 Frederiksberg C
01 23 45 00
Brancheudvalget for uddannelse af specialarbejdere i filmbranchen
Lyngby Teatret
Lyngby Storcenter
2800 Lyngby
02 87 23 75
Brancheudvalget for uddannelse af specialarbejdere i fiskeindustrien
Skolegade 76
6700 Esbjerg
05 12 98 00
Brancheudvalget for uddannelse af erhvervsfiskere
Specialarbejderforbundet i Danmark
Nyropsgade 30
1602 København V
01 14 21 40
Brancheudvalget for de fyringstekniske uddannelser
Vester Voldgade 113
1552 København V
01 93 40 00
Gulvbelægningsbranchens, Garveriindustriens samt Sadelmager- og
Tapetsererfagets brancheudvalg
Nørre Voldgade 34
1358 København K
01 15 17 00
Brancheudvalget for hotel- og restauranterhvervet
Vodroffsvej 46
1900 Frederiksberg C
01 35 60 88
Brancheudvalget for jordbrugets arbejdsmarkedsuddannelser
Torsøvej 7
8240 Risskov
06 21 48 00
Brancheudvalget for Kartonnage- Bølgepap- og Papirvareindustrien
Falkoner Alle 7,4
2000 København F
01 86 95 20
Brancheudvalget for kødbranchens arbejdsmarkedsuddannelse
Halmtorvet 15,I
1700 København V
01 31 51 11
Brancheudvalget for uddannelse indenfor landtransportområdet
Rosenørns Alle 1
1970 Frederiksberg C
01 37 47 11
Brancheudvalget for mejeriindustrien
Industriens Hus
Vesterbrogade 1A
1620 København V
01 14 43 00
Metalindustriens brancheudvalg for uddannelse af specialarbejdere
Nørre Voldgade 24
1358 København K
01 11 22 78
Møbelbetræk- Sko- og Lædervareindustriens brancheudvalg
Nørre Voldgade 34
1358 København K
01 15 17 00
Plastindustriens brancheudvalg
Rådhuspladsen 55,4
1550 København V
01 13 30 22
Procesindustriens brancheudvalg
Nørre Voldgade 34
1358 København K
01 15 17 00
Brancheudvalget for rengørings-, ejendoms- og sikkerhedsservice
Rosenørns Alle 1
1970 Frederiksberg C
01 37 47 11
Sten-, ler- og glasindustriens brancheudvalg
Nørre Voldgade 34
1358 København K
01 15 17 00
Brancheudvalget for tobaksindustrien
Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundets uddannelsesafdeling
C.F. Richs Vej 103
2000 København F
01 87 15 22
Træindustriens brancheudvalg
Nørre Voldgade 34
1358 København K
01 15 17 00
Vaskeriindustriens brancheudvalg
Nørre Voldgade 34
1358 København K
01 15 17 00
Vodbindererhvervets brancheudvalg
Nørre Voldgade 34
1358 København K
01 15 17 00
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P&I.340-1 om bestemmelser for Forsvarets Informationsvirksomhed i fredstid. Retsinformation · 25. september 1997
- FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE Ø. 813-1 om bestemmelser for fribefordring af værnepligtigt personel m.v. Retsinformation · 25. september 1997
- FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE M.628-1 om uniformering af militært personel. Retsinformation · 25. september 1997
- FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P.810-3 om bestemmelser for udstedelse og anvendelse af NATO Travel Order og Movement order. Retsinformation · 25. september 1997
- FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P.810-1 om bestemmelser for tjenesterejser til udlandet for enkeltpersoner og mindre grupper Retsinformation · 25. september 1997
- FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P.305-1 om skrivelsers udfærdigelse. Retsinformation · 25. september 1997