Spring til indhold

Retsinformation

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

AFG nr 11612 af 01/11/2000AfgørelseSocial- og Boligministeriet9. november 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet

for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

Vedrører ABT 93 § 47.

Ved klageskrift af 17. marts 2000 har klager indklaget

indklagede med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klageren

2.452.621 kr. med tillæg af procesrente.

Indklagede har principalt påstået afvisning

under henvisning til, at der ikke foreligger en klar og bindende aftale om,

at eventuelle tvistigheder skal afgøres ved voldgift.

Til behandling af dette spørgsmål på

det foreliggende skriftlige grundlag er der herefter nedsat en voldgiftsret i

henhold til "Regler for behandling af sager ved voldgiftsretten for

bygge- og anlægsvirksomhed" bestående af landsdommer Knud A.

Knudsen som eneste voldgiftsdommer.

Ifølge det oplyste har klageren i 1996

opført en tilbygning til indklagedes møbelhus, og i 1997 taltes

om opførelse af et møbelhus et andet sted. Den 5. marts 1999

underskrev parterne en entreprisekontrakt om opførelse af en

sådan bygning. Kontrakten er ifølge dens indledning

indgået mellem "indklagede og et ApS." Som

"bygherrer" og klageren som entreprenør.

Det følger af § 11, at ABT 93 er vedtaget.

Som "Totalentreprenør" har klageren

underskrevet.

Som "bygherrer" er anført

"indklagede/ApS". Her er kun én underskrift, nemlig

indklagedes.

I kontrakten i øvrigt anvendes i flæng

betegnelserne "bygherren" og "bygherrer".

Ligeledes den 5. marts 1999 underskrev parterne et

Læs alt

tillæg til entreprisekontrakten. Det indeholder bl.a. følgende

bestemmelse: "Bygherres underskrift er gældende under

forudsætning af bankens godkendelse af byggeprojektet". Som

"bygherre" er anført indklagede/ApS". Også dette

tillæg er alene underskrevet af denne sags parter.

Om ApS har klageren i klageskriftet oplyst, at det blev

stiftet den 18. november 1998 af indklagede og to andre, herefter A og B.

Indklagede blev udnævnt til direktør, mens A var formand for

bestyrelsen, der i øvrigt bestod af indklagede og B. Selskabet

tegnedes af en direktør i forening med bestyrelsens formand eller af

den samlede bestyrelse.

Byggeriet blev påbegyndt.

Den 31. marts 1999 skrev A´s advokat til klageren, at A,

formand i bestyrelsen i ApS, ikke havde accepteret, at byggeriet skulle

påbegyndes. Advokaten anførte, at A ikke, således som det

var en forudsætning efter tegningsreglerne, havde underskrevet nogen

entreprisekontrakt, og at der heller ikke var nogen afklaring

vedrørende den nødvendige finansiering. Advokaten

præciserede, at intet krav kunne rejses mod ApS eller mod A personligt

og opfordrede klageren til at indstille byggeriet.

Ifølge klageren fastholdt indklagede, at byggeriet

skulle fortsætte, men den 22. april 1999 skrev klageren til

"indklagede og ApS", at han standsede arbejdet. Han henviste til,

at den oprindeligt oplyste finansieringsaftale med banken var trukket

tilbage, at der ikke var stillet garanti og til den betydelige uenighed

mellem indklagede og A.

Efterfølgende overtog A efter det oplyste hele

kapitalen i ApS, og der er indgået aftale mellem dette selskab og

klageren, som ikke skal videreføre entreprisekontrakten, om

vederlæggelse for det allerede udførte arbejde. Det rejste krav

mod indklagede angives at være mistet fortjeneste, ved at entreprisen

ikke gennemføres.

Der er fremlagt erklæringer fra en række

personer, hvorefter indklagede på byggepladsen skulle have givet udtryk

for, at det var ham, der styrede byggeriet, og at han søgte at forcere

dette.

Klageren

har gjort gældende, at

indklagede er bundet af den entreprisekontrakt, han har underskrevet. Efter

kontrakten er ABT 93 gældende, herunder bestemmelsen i § 47 om

voldgiftsbehandling af tvister. I mangel af anden angivelse må det

også gælde uenighed om selve aftalens tilblivelse og

gennemførelse. I øvrigt har indklagede optrådt på

en sådan måde, at klageren måtte gå ud fra, at

indklagede kunne tegne ApS, ligesom det er indklagedes risiko, at den

nødvendige finansiering ikke er til stede.

Indklagede

har anført, at der ikke

foreligger en klar og bindende aftale mellem parterne, herunder om at tvister

skal afgøres ved voldgift. Som det fremgår af tillægget

til kontrakten, var det en forudsætning, at banken godkendte projektet,

hvilket aldrig skete. Hertil kommer, at kontrakten aldrig er tiltrådt

af den faktiske bygherre, ApS ved de tegningsberettigede anpartshavere.

Voldgiftsrettens bemærkninger:

De almindelige domstoles kompetence til at behandle

den foreliggende tvist er alene udelukket, hvis det er klart, at der er

indgået en voldgiftsaftale. Da indklagede har bestridt, at en

sådan aftale er indgået, påhviler det klageren som den

part, der ønsker tvisten behandlet ved voldgift, at bevise eksistensen

af en sådan aftale.

Entreprisekontrakten er på bygherresiden alene

underskrevet af indklagede, mens der ikke er underskrevet af

tegningsberettigede for anpartsselskabet. Der er desuden i tillægget

til kontrakten taget klart forbehold om bankens godkendelse af projektet,

hvilket efter det oplyste ikke er sket. Det kan derfor ikke med den

fornødne sikkerhed statueres, at der er indgået en

voldgiftsaftale mellem parterne, hvorfor sagen afvises fra

voldgiftsretten.

THI BESTEMMES:

Den af klageren mod indklagede anlagte sag afvises fra

voldgiftsretten.

Klageren skal inden 14 dage fra kendelsens modtagelse

betale 6.000 kr. i sagsomkostninger til indklagede.

De omkostninger, der er forbundet med voldgiftsrettens

behandling af sagen, skal betales af klageren.

Lignende dokumenter