Spring til indhold

Retsinformation

Nyt fra Ankestyrelsen - Bilstøtte på erhvervsmæssigt grundlag - Af fuldmægtig Niels-Henrik Dam (* 1)

KOM nr 19467 af 31/12/1997KommentarSocial- og Boligministeriet16. marts 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Nyt fra Ankestyrelsen - Bilstøtte på

erhvervsmæssigt grundlag - Af fuldmægtig Niels-Henrik Dam (* 1)

Efter § 2, stk. 1, nr. 1, kan støtte ydes, hvis ansøgeren har et

kørselsbehov "i forbindelse med erhverv, hvor ansøgeren skaffer sig et

væsentligt bidrag til forsørgelsen".

Det bliver herefter et fortolkningsspørgsmål, hvad der udgør et væsentligt

bidrag til forsørgelsen. I Socialstyrelsens vejledning nr. 2 af 28. marts

1984 om tildelingsbetingelser for støtte til køb af bil efter bistandslovens

§ 58, er det i pkt. 2.1.3 anført, at der vil være tale om et væsentligt

bidrag til forsørgelsen, hvis indtægten overstiger mellemste førtidspensions

grundbeløb + invaliditetsbeløb. Dette svarer i dag til ca. 68.000 kr. Det er

videre anført i vejledningen, at hvis indtægten er mindre beror det på en

konkret vurdering, hvori bl.a. bør indgå arbejdstidens længde.

Siden denne vejledning blev udsendt har det været fast praksis, både i

Ankestyrelsen og i revaliderings- og pensionsnævnene, at ansøgeren skulle

have en erhvervsindtægt på mellemste førtidspensions grundbeløb +

invaliditetsbeløb, før ansøgningen kunne bedømmes på erhvervsmæssigt

grundlag.

Sm O-122-95

Ankestyrelsen traf i 1995 en afgørelse, der blev udsendt som SM O-122-95.

Sagen drejede sig om en 24-årig mand, der modtog forhøjet almindelig

førtidspension. Samtidig var han ansat i en såkaldt 1/3-ordning (privat

individuel beskyttet beskæftigelse) med en ugentlig arbejdstid på 22«

timer. Ved dette arbejde tjente han ca. 2000 kr. om måneden før skat.

Ankestyrelsen afgjorde, at ansøgeren skulle bedømmes på erhvervsmæssigt

grundlag. Ved afgørelsen lagde Ankestyrelsen vægt på, at ansøger var ansat i

en individuel beskyttet stilling efter bistandslovens § 91, at der var tale

om et reelt arbejdsforhold, og at ansøger arbejdede 22« time om ugen.

Ankestyrelsen vurderede også konkret ansøgers indtægter i forhold til hans

øvrige indkomster i form af forhøjet almindelig førtidspension. Ankestyrelsen

Læs alt

lagde her vægt på, at ansøger, fordi han modtog førtidspension, var ansat i

1/3-ordning med deraf følgende lavere aflønning.

Fortolkning

Denne afgørelse har lige siden den blev udsendt givet anledning til en vis

tvivl og usikkerhed, dels fordi den synes at bryde med den faste praksis, der

hidtil er fulgt, dels fordi det kan være vanskeligt at vurdere rækkevidden af

afgørelsen. Hvilken betydning har det f.eks., hvis ansøgeren modtager

mellemste førtidspension i stedet for forhøjet almindelig førtidspension?

Hvilken betydning har det, hvis ansøgeren arbejder mindre end 22« timer,

og hvad hvis ansøgeren har almindelig privat (eller offentlig) beskæftigelse?

Det væsentligste i afgørelsen er den konkrete vurdering af, om indtægten

udover den sociale pension udgør et væsentligt bidrag til forsørgelsen. Man

skal altså se på forholdet mellem den sociale pension og den øvrige indtægt.

Hvis forholdet er det samme som i SM O-122-95, vil ansøgeren skulle bedømmes

på erhvervsmæssigt grundlag. Dette forudsat, at ansøger har et kørselsbehov,

og undtagelsesbestemmelsen i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, ikke finder

anvendelse.

Hvis der er tale om almindelig privat beskæftigelse, vil en ansøger med

22« times ugentligt arbejde få en væsentlig højere indtægt end 2000 kr.

om måneden, og så løser spørgsmålet sig selv. Det er derimod et problem, hvis

en ansøger f.eks. arbejder 2 timer om dagen, hvor man kan forestille sig at

indtægten er nogenlunde på niveau med indtægten i SM O-122-95. Her kan man

dog også vurdere, om udgifterne til bilen i form af benzin, vedligeholdelse

mv. er så betydelige, at fortjenesten ved arbejdet ikke kan siges at udgøre

et væsentligt bidrag til forsørgelsen. Dette synspunkt kan der søges en vis

støtte til i sidste sætning i pkt. 2.1.3 i Socialstyrelsens vejledning af 28.

marts 1984.

Ankestyrelsen har siden udsendelsen af SM O-122-95 modtaget en del

forespørgsler fra revaliderings- og pensionsnævn og kommuner, om

fortolkningen af denne SM. Ankestyrelsen er herved blevet opmærksom på de

ovenfor beskrevne problemer, herunder at det ikke er helt enkelt at give

vejledning på dette område.

Ankestyrelsen prøver derfor i øjeblikket at samle nogle sager til et

principielt møde, der forhåbentlig vil kunne besvare nogle af de spørgsmål

som SM O-122-95 har givet anledning til. Indtil da, må SM O-122-95 forstås

således, at der for personer, der modtager social pension og samtidig

arbejder i 1/3-ordning, skal ske en konkret vurdering af om indtægten fra den

beskyttede beskæftigelse, sammenholdt med pensionsindtægten, udgør et

væsentligt bidrag til forsørgelsen. Ved denne vurdering skal der også lægges

vægt på arbejdstidens længde.

Lignende dokumenter