Nyt fra Ankestyrelsen - Bilstøtte på erhvervsmæssigt grundlag - Af fuldmægtig Niels-Henrik Dam (* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Nyt fra Ankestyrelsen - Bilstøtte på
erhvervsmæssigt grundlag - Af fuldmægtig Niels-Henrik Dam (* 1)
Efter § 2, stk. 1, nr. 1, kan støtte ydes, hvis ansøgeren har et
kørselsbehov "i forbindelse med erhverv, hvor ansøgeren skaffer sig et
væsentligt bidrag til forsørgelsen".
Det bliver herefter et fortolkningsspørgsmål, hvad der udgør et væsentligt
bidrag til forsørgelsen. I Socialstyrelsens vejledning nr. 2 af 28. marts
1984 om tildelingsbetingelser for støtte til køb af bil efter bistandslovens
§ 58, er det i pkt. 2.1.3 anført, at der vil være tale om et væsentligt
bidrag til forsørgelsen, hvis indtægten overstiger mellemste førtidspensions
grundbeløb + invaliditetsbeløb. Dette svarer i dag til ca. 68.000 kr. Det er
videre anført i vejledningen, at hvis indtægten er mindre beror det på en
konkret vurdering, hvori bl.a. bør indgå arbejdstidens længde.
Siden denne vejledning blev udsendt har det været fast praksis, både i
Ankestyrelsen og i revaliderings- og pensionsnævnene, at ansøgeren skulle
have en erhvervsindtægt på mellemste førtidspensions grundbeløb +
invaliditetsbeløb, før ansøgningen kunne bedømmes på erhvervsmæssigt
grundlag.
Sm O-122-95
Ankestyrelsen traf i 1995 en afgørelse, der blev udsendt som SM O-122-95.
Sagen drejede sig om en 24-årig mand, der modtog forhøjet almindelig
førtidspension. Samtidig var han ansat i en såkaldt 1/3-ordning (privat
individuel beskyttet beskæftigelse) med en ugentlig arbejdstid på 22«
timer. Ved dette arbejde tjente han ca. 2000 kr. om måneden før skat.
Ankestyrelsen afgjorde, at ansøgeren skulle bedømmes på erhvervsmæssigt
grundlag. Ved afgørelsen lagde Ankestyrelsen vægt på, at ansøger var ansat i
en individuel beskyttet stilling efter bistandslovens § 91, at der var tale
om et reelt arbejdsforhold, og at ansøger arbejdede 22« time om ugen.
Ankestyrelsen vurderede også konkret ansøgers indtægter i forhold til hans
øvrige indkomster i form af forhøjet almindelig førtidspension. Ankestyrelsen
Læs alt
lagde her vægt på, at ansøger, fordi han modtog førtidspension, var ansat i
1/3-ordning med deraf følgende lavere aflønning.
Fortolkning
Denne afgørelse har lige siden den blev udsendt givet anledning til en vis
tvivl og usikkerhed, dels fordi den synes at bryde med den faste praksis, der
hidtil er fulgt, dels fordi det kan være vanskeligt at vurdere rækkevidden af
afgørelsen. Hvilken betydning har det f.eks., hvis ansøgeren modtager
mellemste førtidspension i stedet for forhøjet almindelig førtidspension?
Hvilken betydning har det, hvis ansøgeren arbejder mindre end 22« timer,
og hvad hvis ansøgeren har almindelig privat (eller offentlig) beskæftigelse?
Det væsentligste i afgørelsen er den konkrete vurdering af, om indtægten
udover den sociale pension udgør et væsentligt bidrag til forsørgelsen. Man
skal altså se på forholdet mellem den sociale pension og den øvrige indtægt.
Hvis forholdet er det samme som i SM O-122-95, vil ansøgeren skulle bedømmes
på erhvervsmæssigt grundlag. Dette forudsat, at ansøger har et kørselsbehov,
og undtagelsesbestemmelsen i bekendtgørelsens § 2, stk. 2, ikke finder
anvendelse.
Hvis der er tale om almindelig privat beskæftigelse, vil en ansøger med
22« times ugentligt arbejde få en væsentlig højere indtægt end 2000 kr.
om måneden, og så løser spørgsmålet sig selv. Det er derimod et problem, hvis
en ansøger f.eks. arbejder 2 timer om dagen, hvor man kan forestille sig at
indtægten er nogenlunde på niveau med indtægten i SM O-122-95. Her kan man
dog også vurdere, om udgifterne til bilen i form af benzin, vedligeholdelse
mv. er så betydelige, at fortjenesten ved arbejdet ikke kan siges at udgøre
et væsentligt bidrag til forsørgelsen. Dette synspunkt kan der søges en vis
støtte til i sidste sætning i pkt. 2.1.3 i Socialstyrelsens vejledning af 28.
marts 1984.
Ankestyrelsen har siden udsendelsen af SM O-122-95 modtaget en del
forespørgsler fra revaliderings- og pensionsnævn og kommuner, om
fortolkningen af denne SM. Ankestyrelsen er herved blevet opmærksom på de
ovenfor beskrevne problemer, herunder at det ikke er helt enkelt at give
vejledning på dette område.
Ankestyrelsen prøver derfor i øjeblikket at samle nogle sager til et
principielt møde, der forhåbentlig vil kunne besvare nogle af de spørgsmål
som SM O-122-95 har givet anledning til. Indtil da, må SM O-122-95 forstås
således, at der for personer, der modtager social pension og samtidig
arbejder i 1/3-ordning, skal ske en konkret vurdering af om indtægten fra den
beskyttede beskæftigelse, sammenholdt med pensionsindtægten, udgør et
væsentligt bidrag til forsørgelsen. Ved denne vurdering skal der også lægges
vægt på arbejdstidens længde.
Lignende dokumenter
- Ankestyrelsens principafgørelse O-30-99 om erhvervsmæssigt grundlag - firmaadresse - kørselsbehov - bedømmelsesgrundlag - selvstændig erhvervsdrivende - hjælpemiddel - bil Retsinformation · 11. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse O-57-98 om erhvervsmæssigt grundlag - hjælpemiddel - indtægtsforhold - pension - bil Retsinformation · 11. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse C-44-03 om erhvervsmæssigt grundlag - indtægtsforhold - social pension - privat pension - væsentligt bidrag til forsørgelsen - bil Retsinformation · 10. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse C-29-00 om erhvervsmæssigt grundlag - plejefamilie - arbejdsadresse - hjemmeadresse - kørselsbehov - bedømmelsesgrundlag - sklerodermi - bil - hjælpemidler Retsinformation · 10. juli 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse O-31-99 om døgninstitution - kørselsbehov - udskiftning - hjælpemiddel - institutionsanbragt - bil Retsinformation · 11. juli 2013
- Bil på gule nummerplader - Af fuldmægtig Niels-Henrik Dam (* 1) Retsinformation · 16. marts 1998