Spring til indhold

Retsinformation

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

AFG nr 60388 af 25/05/1998AfgørelseSocial- og Boligministeriet3. februar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet

for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

Vedrører AB 92 § 35, stk.2

Ved klageskrift modtaget den 21. februar 1996 har klageren

indklaget indklagede i anledning af en tvist, der udspringer af, at klageren

har forestået opførelsen af en produktionshal for

indklagede.

Ifølge klagerens endelige påstand tilpligtes

indklagede at betale 1.417.710 kr. med tillæg af en forrentning

på 2% pr. måned til betaling sker, af 625.000 kr. fra den

12.december 1995, af 625.000 kr. fra den 10. februar 1996, ag 131.250 kr. fra

den 28. april 1996 og af 5.625 kr. fra den 8. august 1996, subsidiært

med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg.

Klageren har subsidiært påstået

indklagede tilpligtet til at betale et mindre beløb efter

voldgiftsrettens skøn med samme forrentning.

Klageren har opgjort sin principale påstand

således :

Entreprisesum incl. moms

6.998.750 kr.

Indbetalt af indklagede

5.748.750 kr.

Fradrag for vandskade

69.081 kr.

Inkassoomkostninger af 1.998.750 kr.

31.286 kr.

Tillægsarbejde iflg. faktura af 29.3.1996

144.875 kr.

Fradrag i ovennævnte fakturabeløb

13.625 kr.

Læs alt

Faktura af 9.7.1996 vedr. påkørselsskade

5.625 kr.

Morarente af 3.750.000 kr. 15.9 til 19.9.1995

10.000 kr.

Morarente af 1.998.750 kr. 15.9 til 31.10.1995

58.630 kr.

I alt

1.417.710

kr.

Indklagede har oprindeligt påstået

frifindelse, subsidiært frifindelse for tiden og mere subsidiært

frifindelse mod betaling af et mindre beløb end klagerens

påstand. Efter bevisførelsens afslutning nedlagde indklagede

endelig påstand om frifindelse mod betaling af 358.732,75 kr. med

procesrente fra den 28.4.1998.

Dette beløb specificeres således :

Klagerens påstand

1.417.710 kr.

Inkassoomkostninger anerkendes ikke

31.286 kr.

Ikke anerkendt faktura vedr. påkørsel

5.625 kr.

Morarenter anerkendes ikke

68.630 kr.

1.312.169

kr.

Indklagedes modkrav :

Udbedring af betongulv

60.000 kr.

Erklæring fra DTI

2.819 kr.

Teknisk bistand fra ingeniør

9.430 kr.

Udbedring af epoxylag

70.000 kr.

Udbedring af glasfacade

18.000 kr.

Udbedring af revne i facade

2.500 kr.

Mistet husleje

600.000 kr.

762.749 kr.

Moms heraf

190.687,25 kr.

953.436,25 kr.

Klagers krav fratrukket

953.436,25 kr.

358.732,75 kr.

AB 92 er gældende mellem parterne.

Der er herefter nedsat en voldgiftsret i henhold til

"Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og

Anlægsvirksomhed" bestående af akademiingeniør Mogens

Høgsted, civilingeniør Jens Wichmand Jørgensen og

landsdommer Ole Nicolaisen med sidstnævnte som retsformand.

Ved et før sagens anlæg gennemført syn

og skøn, var udmeldt skønsmand, der vedrørende revner i

betongulv og betonfacadeelement har afgivet skønserklæring af

7.3.1996, tillæg nr. 1 af 6.6.1996 og tillæg nr. 2 af 5.11.1996

til skønserklæringen. Af disse erklæringer fremgår

bl.a., at der er fundet revner i betongulvet. Revner på tværs af

de smalle kantbaner beror på for stor afstand mellem revnefrembringere

i kombination med svind som følge af udtørring og

afkøling. Revner ved siden af revnefrembringere skønnes at bero

på, at der ikke er sket opskæring i tilstrækkelig dybde.

Det forhold, at produktionshallen har været uopvarmet har haft

betydning for opståen af de konstaterede revner. Det skønnes

imidlertid, at restsvind som følge af udtørring og

hærdning også har haft betydning. Restudtørringssvind og

svind som følge af afkøling har ca. samme

størrelsesorden og dermed skønsmæssigt samme indflydelse

på revnernes opståen. Omkostningerne ved udførelse af 700

lbm fuge skønnes at udgøre 60.000 kr. ekskl. moms for

opskæring og fugning og 70.000 kr. ekskl. moms for reparation af

epoxybelægning. Udbedring af epoxybelægning over epoxyfuger er

næppe nødvendigt, medmindre der under skæring af fuger

sker slip af belægning langs fuger, eller der ønskes ensartet

belægning gennemgående.

En revne i betonelement i bygningsfacade er udbedret ved

fyldning, men med et materiale, der afviger i farve fra betonelementet.

Under voldgiftssagens forberedelse er desuden som

skønsmand vedrørende bygningens glasparti udmeldt en

ingeniør, der har afgivet skønserklæring af 21.4.1997

samt tillægserklæringer af 14.4.1998 og 22.4.1998.

Af disse erklæringer fremgår bl.a., at glasset

i indgangsportalen er af typen Solarbel SS20, og at der med god ret kan siges

at være identitet mellem SS20, SS14 og SS8 og bygningsbeskrivelsens

omtale af Supersilver, Supersilvergrå og Solarbelblå. Da

bygherren tilsyneladende ikke har påvist hvilken sølveffekt, der

er tale om, kan alle glassene opfylde kravet om sølveffekt. Men ingen

af glassene har en "sølveffekt svarende till

højglanspoleret rustfrit stål", men har absolut, hvad der i

glasbranchen svarer til en sølveffekt. Udgiften til udskiftning af

glas i indgangsportalen med glas, hvor vinduer og brystninger har samme

udseende (look-alike effekt) kan foretages for 18.000 kr. + moms.

I en rapport af 15.8.1995 udarbejdet af klageren

anføres bl.a. :

"Dags dato er der afholdt afleveringsforretning

på ovennævnte projekt.

Bygningen blev gennemgået og afleveret i.h.t.

ordrebekræftelsen og bygherre overtager pr. 15.08.95 det fulde ansvar

for bygningen.

..

Samlet ordrebeløb kr. 5.599.000

..

Betaling : 5.099.000 kr. ekskl. moms betales d. 15.09.95

forudsat at glas i ALU-partier og elementforplader er monteret. Hvis dette

ikke er monteret, tilbageholdes 500.000 kr. heraf til betaling netto kontant

ved endt montage.

500.000 kr. ekskl. moms betales 30 dage netto efter

aflevering af glas i ALU-facader."

Under den mundtlige forhandling den 28.4.1998 blev der

afgivet forklaringer af afdelingsleder hos klager, administrerende

direktør af lejer af indklagedes hal, direktør hos indklagede

samt projektlederen. Endvidere besvarede skønsmændene

spørgsmål vedrørende deres erklæringer.

Afdelingsleder hos klageren

har forklaret, at han

er uddannet bygningskonstruktør. Det var

gulvbelægningsentreprenøren, der skulle lave fugningen i

betongulvet. Tegningen, bilag B er en produktionstegning til brug for

gulvbelægningsentreprenøren, som efter en nøje gennemgang

godkendte klagerens gulvopbygning uden forbehold. Han anslår, at

klagerens kostpris for udbedring i form af ny opskæring og fugning vil

andrage 20-25.000 kr.

Det var indklagede, der fandt på, at glas i

indgangsportalen skulle se ud som højglanspoleret rustfrit stål.

Dette udtryk blev først nævnt, efter at de første glas i

portalen var blevet monteret.

Administrerende direktør hos lejer af hallen

har forklaret, at han er administrerende direktør for en

produktionsvirksomhed. Indklagede der er 100% ejet af direktøren for

indklagede beskæftiger sig bl.a. med at opføre

produktionsanlæg, der videresælges. Da produktionshallen var

opført, kunne den ikke tages i brug pga. manglerne ved betongulvet.

Ibrugtagning skete derfor først, da manglerne var udbedret, idet det

ville have været kostbart og besværligt at flytte maskiner ind og

ud flere gange for at anvende hallen midlertidigt inden udbedring. Lejer har

lejet hallen af indklagede for 800.000 kr. pr. år.

Direktør for indklagede

har forklaret, at

ideen om, at glasset i indgangsportalen skulle have sølveffekt kom fra

afdelingsleder hos klageren. Vidnet har hørt, at der blev omtalt en

sammenligning med rustfrit stål.

Projektlederen

har forklaret, at han er

projektleder hos en underentreprenør for klageren ved nævnte

byggeri og bl.a. udførte betongulvet i produktionshallen. Gulvet

skulle afleveres med revneafvisere, men uden fugning, der skulle

udføres af det firma, som foretog gulvbelægningen.

Skønsmanden har under afhjemlingen oplyst, at

revnen i facadeelementet skal fyldes med cementmørtel i en farve

svarende til betonelementet. Udgiften hertil vil andrage 2.000 til 2.500 kr.

+ moms.

En fuldstændig sagsfremstilling samt

fuldstændig gengivelse af de afgivne forklaringer er udeladt i denne

kendelse.

Klageren

har til støtte for sin

påstand anført følgende:

Vedrørende betongulvet gøres det

gældende, at indklagedes mangelsindsigelse må afvises. Klageren

skulle til gulvbelægningsentreprenøren, som var antaget af

indklagede, aflevere et råt betongulv med opskårne knasfuger, men

uden nogen form for fugning. Gulvbelægningsentreprenøren har da

også uden indsigelser overtaget betongulvet fra klageren. Årsagen

til de konstaterede revner i gulvet må herefter i det væsentlige

henføres til gulvbelægningsentreprenørens forhold samt

til indklagedes manglende opvarmning af produktionshallen. For den del af

manglerne, som ifølge skønsmanden kan henføres til

klageren, kan indklagede ikke kræve erstatning, idet indklagede har

nægtet klageren udbedringsret. Subsidiært gøres det

gældende, at indklagede i denne situation kun kan kræve klagerens

kostpris til udbedringen, og kun halvdelen af denne, da skaden ifølge

skønsmanden for ca. 50 % vedkommende kan henføres til manglende

opvarmning. Denne kostpris andrager efter administrerende direktør hos

klagers forklaring ca. 25.000 kr. Det bestrides, at udbedring af

epoxybelægningen over fugerne er påkrævet.

Vedrørende glaspartiet gøres det

gældende, at indklagede har valgt det glas, der er opsat i

indgangsportalen, og at klageren i overensstemmelse hermed har leveret den

ydelse, der er aftalt i bygningsbeskrivelsen. Det blev senere mellem parterne

aftalt, at glas i indgangsportal skulle udskiftes til samme farve som i de

øvrige facader. De nødvendige glas beror hos klageren, der har

tilbudt denne udskiftning.

Revnen i betonfacaden har klageren udbedret efter DTI´s

anvisning. Det bestrides, at revnen herefter skulle være synlig, og

hvis det måtte være tilfældet, er der tale om et

bagatelagtigt kosmetisk problem.

Indklagedes udgifter til bistand fra rådgivende

ingeniør er ikke nærmere dokumenteret og kan ikke kræves

godtgjort af klageren. Erklæringen fra DTI er indhentet ensidigt af

indklagede og skal ikke refunderes af klageren.

Et eventuelt huslejetab er et indirekte tab, som

indklagede ifølge AB 92 § 35, stk. 2 ikke kan kræve erstattet

hos entreprenøren.

Der er mellem parterne aftalt en rente ved forsinket

betaling på 2 % pr. måned. Det bestrides, at denne rente skulle

være fraveget ved betalingsaftalen af 15.8.1995, der alene angår

den forsinkede glasleverance, hvor det må lægges til grund, at

det sidste glas blev monteret den 12.12.1995, og at entreprisen

vedrørende glasarbejdet blev afleveret den 10.1.1996. Indklagede har

ikke været berettiget til at nægte at modtage denne aflevering,

selvom voldgiftsretten måtte finde, at klageren skulle være

pligtig at betale 18.000 kr. + moms for montering af andet glas, idet dette

forhold ikke kan betegnes som en væsentlig mangel, jf. AB 92 § 28, stk.

2. Klagerens rentepåstand vedrørende glasleverancen er

således i overensstemmelse med bestemmelserne om forfaldstider og pligt

til rentebetaling ifølge nævnte betalingsaftale.

Indklagede betalte 1.998.750 kr., efter at beløbet

var taget til inkasso og må derfor være pligtig til at betale

inkassoomkostninger heraf.

Indklagede

har til støtte for sin

påstand gjort følgende gældende :

Det gøres gældende, at fugning af betongulvet

ikke skal udføres af gulvbelægningsentreprenøren, men af

klageren. Det er uklart, hvad der skal forstås ved et råt

betongulv, og da klageren som totalentreprenør har forestået

udførelsen af betongulvet på nær dettes

overfladebehandling, må det være klagerens bevisbyrde at

godtgøre, at fugning ikke skulle udføres af klageren. Dette

bevis er ikke ført, idet tegningen, bilag B, der er modtaget af

indklagede og må betragtes som en del af parternes aftalegrundlag,

tværtimod må opfattes som en arbejdsbeskrivelse til klagerens

egen underentreprenør. På tegningen findes en note, der bl.a.

beskriver fugning. Ifølge skønserklæringen er der desuden

mangler ved det arbejde ved gulvet, der ubestridt skulle forestås af

klageren. Det er endvidere klagerens ansvar, at indklagede, der ikke havde

egen teknisk rådgiver under byggeriet, ikke er blevet instrueret om

opvarmning af hallen for at undgå revnedannelser i betongulvet.

Klageren tilbød først at udbedre mangler ved gulvet, efter at

indklagede havde igangsat udbedring.

Det målægges til grund, at det ikke er

indklagede, men klageren, der har foretaget valget af glas i

indgangsportalen. Da klageren begyndte at montere dette glas, aftaltes et

udseende med en sølveffekt svarende til højglanspoleret

rustfrit stål. En sådan effekt er efter skønsmandens

erklæringer ikke tilvejebragt. Som følge heraf skal klageren

erstatte indklagede 18.000 kr. + moms til montering af andre glas. Der var

således ikke den 12.12.1995 monteret korrekte glas og heller ikke den

10.1.1996 sket aflevering af kontraktmæssig glasleverance. Derfor var

indklagede berettiget til at undlade at betale 500.000 kr. + moms de to

nævnte datoer, og forfaldstiden for betaling af 1 mio. kr. + moms skal

først regnes fra dagen for den mundtlige forhandling den 28.4.1998,

hvor indklagede er blevet bekendt med udbedringsbeløbet på

18.000 kr. + moms.

Revnen i betonfacaden skæmmer den store facade og

må udbedres for klagerens regning.

Indklagede har været uden egen teknisk

rådgiver og må derfor være berettiget til at få

godtgjort afholdte udgifter vedrørende revner i betongulv til den

indhentede erklæring fra DTI samt bistand fra en rådgivende

ingeniør, da revnerne blev opdaget.

Det må efter bevisførelsen lægges til

grund, at indklagede har lidt et tab på 600.000 kr., svarende til ¾

års udleje af produktionshallen som følge af forsinket

ibrugtagning. Dette tab må erstattes af klageren uanset bestemmelsen i

AB 92 § 35, stk. 2, idet klageren har udvist grov uagtsomhed i forbindelse

med arbejdet med betongulvet.

Den oprindelige aftale om 2 % rente pr. måned ved

forsinket betaling må anses at være fraveget ved den nye

betalingsaftale anført i rapporten af 15.8.1995. Herefter skal det

beløb, som indklagede erkender at skylde alene forrentes med

sædvanlig procesrente, jf. AB 92 § 22, stk. 11 fra den 28.4.1998.

Hvis der måtte tilkomme klageren inkassoomkostninger

af det betalte beløb på 1.998.750 kr., må disse

indgå i voldgiftsrettens fastsættelse af sagsomkostninger.

Voldgiftsrettens bemærkninger :

Vedrørende betongulvet.

Voldgiftsretten finder, at gulvet med rette er leveret

af klageren uden fugning. Tegningen, bilag B med en note om bl.a. gulvets

fugning, er ikke en del af parternes aftalegrundlag, idet

ordrebekræftelsen ikke henviser til denne tegning.

Bygningsbeskrivelsens angivelse, hvorefter gulv afsluttes som råt

betongulv må forstås sålede, at gulvet af klageren skal

leveres med betonlag inkl. skårne revner (eller dilatationsfuger) klar

til fugning. Denne skulle udføres efterfølgende afpasset efter

gulvets overfladebehandling af den af indklagede antagne

gulvbelægningsentreprenør, som godkendte den gulvopbygning, som

klageren afleverede. Ifølge skønserklæringen har klageren

afleveret gulvet med mangler. Udbedringen heraf andrager 60.000 kr. + moms,

heri iberegnet det fugearbejde, der er en afledt følgeomkostning ved

fornyet opskæring. I det omfang det har haft betydning for revnernes

udvikling, at lagerhallen har været uopvarmet, må ansvaret herfor

imidlertid også lægges på klageren, der har forsømt

at underrette indklagede, som ikke havde egen teknisk rådgiver, om

betydningen heraf, at hallen ikke måtte henstå uopvarmet i en

periode, efter betongulvet var støbt. Herefter tages indklagedes

modkrav vedrørende mangler ved selve betongulvet til følge med

60.000 kr. + moms.

Udbedring af epoxybelægningen over fuger findes ikke

påkrævet generelt. En sådan udbedring har kun funktionel

betydning i det omfang, der skal foretages nødvendige

følgearbejder ved opskæring for at sikre, at fugerne er intakte

(udbedring af slip af epoxybelægningen langs fuger). Udgiften til

sådan begrænset udbedring kan anslås til 15.000 kr. + moms,

som klageren skal betale.

Vedrørende glaspartiet.

Ifølge bygningsbeskrivelsen skulle indklagede

foretage valg mellem 3 typer glas til indgangsportalen. Det må efter

bevisførelsen lægges til grund, at valget i stedet blev

foretaget af klageren, og at indklagede under henvisning til manglende

sølveffekt gjorde ophævelser, da glasset blev monteret. Efter

skønserklæringen må det imidlertid lægges til grund,

at det leverede glas svarer til beskrivelsen i bygningsbeskrivelsen, der

foreskriver glas af typen Supersilver, Supersilvergrå eller

Solarbelblå, hvorved bemærkes, at der ikke findes grundlag for at

fastslå, at det af indklagede omtalte udseende med sølveffekt

som højglanspoleret rustfrit stål har været aftalt.

Indklagedes modkrav vedrørende montering af andet glasmateriel kan

derfor ikke tages til følge. Dette indebærer tillige, at

indklagede ikke har kunnet nægte at modtage det udførte

glasarbejde ved afleveringen den 10.1.1996. Det må herefter

lægges til grund, at 500.000 kr. + moms forfaldt til betaling ved

afslutning af glasmontering den 12.12.1995 og yderligere 500.000 kr. + moms

ved afleveringen den 10.1.1996.

Vedrørende revnen i betonfacade.

Det lægges efter skønserklæringen

til grund, at der har været en mangel i form af farveafvigelse ved den

udbedring af denne revne, som klageren forestod. Indklagedes krav om

godtgørelse af udgifter til udbedring af denne mangel tages herefter i

overensstemmelse med skønsmandens prissætning til følge

med 2.500 kr. + moms.

Vedrørende indklagedes udgifter til teknisk

bistand.

Indklagede, som ikke havde egen fast teknisk

rådgiver i forbindelse med entreprisen, findes med rette at have

antaget rådgivende ingeniør til at yde teknisk bistand i

forbindelse med de mangler ved betongulvet, som klageren bærer ansvaret

for. Indklagedes krav i denne anledning tages herefter til følge

udover de 60.000 kr. + moms for de håndværksmæssige

udgifter med de krævede 9.430 kr. + moms. Derimod kan indklagedes

udgift til den indhentede erklæring fra DTI ikke forlanges refunderet

af klageren, idet det er en erklæring, som indklagede har indhentet

ensidigt.

Vedrørende huslejetab.

Dette erstatningskrav vedrører et indirekte

tab, som entreprenøren ikke hæfter for ifølge AB 92 § 35,

stk. 2. Herefter og idet det ikke findes godtgjort, at klageren i forbindelse

med arbejdet med betongulvet skulle have udvist grov uagtsomhed, kan dette

krav ikke tages til følge.

Som følge af det anførte tilkommer der

indklagede følgende modkrav :

Vedr. betongulv, i alt 75.000 kr. + moms

93.750,00 kr.

Vedr. facaderevne 2.500 kr. + moms

3.750,00 kr.

Vedr. teknisk bistand 9.430 kr. + moms

11.787,50 kr.

I alt

109.287,50 kr.

Klagerens tilgodehavende opgøres efter

påstanden, idet det tiltrædes, at der kan kræves

inkassoomkostninger af det beløb på 1.998.750 kr., der blev

betalt, efter at det var taget til inkasso, og idet indklagede i sin duplik

har anerkendt, at den pågældende påkørselsskade skal

betales af indklagede. Endvidere findes klageren at have krav på

morarente som påstået vedrørende for sene indbetalinger af

entreprisesummen i overensstemmelse med den forrentning for forfaldne

beløb på 2 % pr. måned, som parterne har aftalt i

ordrebekræftelsen.

Herefter tilkommer der klageren:

1.417.710,00 kr.

fratrukket 109.287,50 kr.

1.308.422,50

kr.

Den mellemparterne aftalte rente på 2 % pr.

måned, findes ikke at være fraveget ved erklæringen den

15.8.1995, hvorefter der alene aftales senere betaling f.s.v. angår den

forsinkede udførelse af glasarbejdet, og hvorefter den øvrige

del af bygningen blev afleveret denne dag. Herefter tages klagerens rentekrav

til følge som nærmere nedenfor anført.

THI BESTEMMES :

Indklagede skal til klageren betale 1.308.422,50 kr. med

tillæg af en rente på 2 % pr. måned til betaling sker, af

625.000,00 kr. fra den 12.12.1995,af 625.000,00 kr. fra den 10.2.1996 og af

58.422,50 kr. fra den 28.4.1996 til betaling sker.

Indklagede skal endvidere til klageren betale 45.000,00

kr. i sagsomkostninger, hvorved der er taget hensyn til, at klageren skal

udrede 12.000,00 kr. af skønsomkostningerne på 19.000,00 kr.

vedrørende betonarbejderne. Disse 12.000,00 kr. er fratrukket i det

beløb, der tilkommer klageren som proceduresalær.

De omkostninger, der er forbundet med voldgiftsrettens

behandling af sagen, skal i det hele betales af indklagede.

Kendelsen skal opfyldes inden 14 dage efter dens

modtagelse.

Lignende dokumenter