Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet
for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Vedrører AB 92 § 35, stk.2
Ved klageskrift modtaget den 21. februar 1996 har klageren
indklaget indklagede i anledning af en tvist, der udspringer af, at klageren
har forestået opførelsen af en produktionshal for
indklagede.
Ifølge klagerens endelige påstand tilpligtes
indklagede at betale 1.417.710 kr. med tillæg af en forrentning
på 2% pr. måned til betaling sker, af 625.000 kr. fra den
12.december 1995, af 625.000 kr. fra den 10. februar 1996, ag 131.250 kr. fra
den 28. april 1996 og af 5.625 kr. fra den 8. august 1996, subsidiært
med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg.
Klageren har subsidiært påstået
indklagede tilpligtet til at betale et mindre beløb efter
voldgiftsrettens skøn med samme forrentning.
Klageren har opgjort sin principale påstand
således :
Entreprisesum incl. moms
6.998.750 kr.
Indbetalt af indklagede
5.748.750 kr.
Fradrag for vandskade
69.081 kr.
Inkassoomkostninger af 1.998.750 kr.
31.286 kr.
Tillægsarbejde iflg. faktura af 29.3.1996
144.875 kr.
Fradrag i ovennævnte fakturabeløb
13.625 kr.
Læs alt
Faktura af 9.7.1996 vedr. påkørselsskade
5.625 kr.
Morarente af 3.750.000 kr. 15.9 til 19.9.1995
10.000 kr.
Morarente af 1.998.750 kr. 15.9 til 31.10.1995
58.630 kr.
I alt
1.417.710
kr.
Indklagede har oprindeligt påstået
frifindelse, subsidiært frifindelse for tiden og mere subsidiært
frifindelse mod betaling af et mindre beløb end klagerens
påstand. Efter bevisførelsens afslutning nedlagde indklagede
endelig påstand om frifindelse mod betaling af 358.732,75 kr. med
procesrente fra den 28.4.1998.
Dette beløb specificeres således :
Klagerens påstand
1.417.710 kr.
Inkassoomkostninger anerkendes ikke
31.286 kr.
Ikke anerkendt faktura vedr. påkørsel
5.625 kr.
Morarenter anerkendes ikke
68.630 kr.
1.312.169
kr.
Indklagedes modkrav :
Udbedring af betongulv
60.000 kr.
Erklæring fra DTI
2.819 kr.
Teknisk bistand fra ingeniør
9.430 kr.
Udbedring af epoxylag
70.000 kr.
Udbedring af glasfacade
18.000 kr.
Udbedring af revne i facade
2.500 kr.
Mistet husleje
600.000 kr.
762.749 kr.
Moms heraf
190.687,25 kr.
953.436,25 kr.
Klagers krav fratrukket
953.436,25 kr.
358.732,75 kr.
AB 92 er gældende mellem parterne.
Der er herefter nedsat en voldgiftsret i henhold til
"Regler for behandling af sager ved Voldgiftsretten for Bygge- og
Anlægsvirksomhed" bestående af akademiingeniør Mogens
Høgsted, civilingeniør Jens Wichmand Jørgensen og
landsdommer Ole Nicolaisen med sidstnævnte som retsformand.
Ved et før sagens anlæg gennemført syn
og skøn, var udmeldt skønsmand, der vedrørende revner i
betongulv og betonfacadeelement har afgivet skønserklæring af
7.3.1996, tillæg nr. 1 af 6.6.1996 og tillæg nr. 2 af 5.11.1996
til skønserklæringen. Af disse erklæringer fremgår
bl.a., at der er fundet revner i betongulvet. Revner på tværs af
de smalle kantbaner beror på for stor afstand mellem revnefrembringere
i kombination med svind som følge af udtørring og
afkøling. Revner ved siden af revnefrembringere skønnes at bero
på, at der ikke er sket opskæring i tilstrækkelig dybde.
Det forhold, at produktionshallen har været uopvarmet har haft
betydning for opståen af de konstaterede revner. Det skønnes
imidlertid, at restsvind som følge af udtørring og
hærdning også har haft betydning. Restudtørringssvind og
svind som følge af afkøling har ca. samme
størrelsesorden og dermed skønsmæssigt samme indflydelse
på revnernes opståen. Omkostningerne ved udførelse af 700
lbm fuge skønnes at udgøre 60.000 kr. ekskl. moms for
opskæring og fugning og 70.000 kr. ekskl. moms for reparation af
epoxybelægning. Udbedring af epoxybelægning over epoxyfuger er
næppe nødvendigt, medmindre der under skæring af fuger
sker slip af belægning langs fuger, eller der ønskes ensartet
belægning gennemgående.
En revne i betonelement i bygningsfacade er udbedret ved
fyldning, men med et materiale, der afviger i farve fra betonelementet.
Under voldgiftssagens forberedelse er desuden som
skønsmand vedrørende bygningens glasparti udmeldt en
ingeniør, der har afgivet skønserklæring af 21.4.1997
samt tillægserklæringer af 14.4.1998 og 22.4.1998.
Af disse erklæringer fremgår bl.a., at glasset
i indgangsportalen er af typen Solarbel SS20, og at der med god ret kan siges
at være identitet mellem SS20, SS14 og SS8 og bygningsbeskrivelsens
omtale af Supersilver, Supersilvergrå og Solarbelblå. Da
bygherren tilsyneladende ikke har påvist hvilken sølveffekt, der
er tale om, kan alle glassene opfylde kravet om sølveffekt. Men ingen
af glassene har en "sølveffekt svarende till
højglanspoleret rustfrit stål", men har absolut, hvad der i
glasbranchen svarer til en sølveffekt. Udgiften til udskiftning af
glas i indgangsportalen med glas, hvor vinduer og brystninger har samme
udseende (look-alike effekt) kan foretages for 18.000 kr. + moms.
I en rapport af 15.8.1995 udarbejdet af klageren
anføres bl.a. :
"Dags dato er der afholdt afleveringsforretning
på ovennævnte projekt.
Bygningen blev gennemgået og afleveret i.h.t.
ordrebekræftelsen og bygherre overtager pr. 15.08.95 det fulde ansvar
for bygningen.
..
Samlet ordrebeløb kr. 5.599.000
..
Betaling : 5.099.000 kr. ekskl. moms betales d. 15.09.95
forudsat at glas i ALU-partier og elementforplader er monteret. Hvis dette
ikke er monteret, tilbageholdes 500.000 kr. heraf til betaling netto kontant
ved endt montage.
500.000 kr. ekskl. moms betales 30 dage netto efter
aflevering af glas i ALU-facader."
Under den mundtlige forhandling den 28.4.1998 blev der
afgivet forklaringer af afdelingsleder hos klager, administrerende
direktør af lejer af indklagedes hal, direktør hos indklagede
samt projektlederen. Endvidere besvarede skønsmændene
spørgsmål vedrørende deres erklæringer.
Afdelingsleder hos klageren
har forklaret, at han
er uddannet bygningskonstruktør. Det var
gulvbelægningsentreprenøren, der skulle lave fugningen i
betongulvet. Tegningen, bilag B er en produktionstegning til brug for
gulvbelægningsentreprenøren, som efter en nøje gennemgang
godkendte klagerens gulvopbygning uden forbehold. Han anslår, at
klagerens kostpris for udbedring i form af ny opskæring og fugning vil
andrage 20-25.000 kr.
Det var indklagede, der fandt på, at glas i
indgangsportalen skulle se ud som højglanspoleret rustfrit stål.
Dette udtryk blev først nævnt, efter at de første glas i
portalen var blevet monteret.
Administrerende direktør hos lejer af hallen
har forklaret, at han er administrerende direktør for en
produktionsvirksomhed. Indklagede der er 100% ejet af direktøren for
indklagede beskæftiger sig bl.a. med at opføre
produktionsanlæg, der videresælges. Da produktionshallen var
opført, kunne den ikke tages i brug pga. manglerne ved betongulvet.
Ibrugtagning skete derfor først, da manglerne var udbedret, idet det
ville have været kostbart og besværligt at flytte maskiner ind og
ud flere gange for at anvende hallen midlertidigt inden udbedring. Lejer har
lejet hallen af indklagede for 800.000 kr. pr. år.
Direktør for indklagede
har forklaret, at
ideen om, at glasset i indgangsportalen skulle have sølveffekt kom fra
afdelingsleder hos klageren. Vidnet har hørt, at der blev omtalt en
sammenligning med rustfrit stål.
Projektlederen
har forklaret, at han er
projektleder hos en underentreprenør for klageren ved nævnte
byggeri og bl.a. udførte betongulvet i produktionshallen. Gulvet
skulle afleveres med revneafvisere, men uden fugning, der skulle
udføres af det firma, som foretog gulvbelægningen.
Skønsmanden har under afhjemlingen oplyst, at
revnen i facadeelementet skal fyldes med cementmørtel i en farve
svarende til betonelementet. Udgiften hertil vil andrage 2.000 til 2.500 kr.
+ moms.
En fuldstændig sagsfremstilling samt
fuldstændig gengivelse af de afgivne forklaringer er udeladt i denne
kendelse.
Klageren
har til støtte for sin
påstand anført følgende:
Vedrørende betongulvet gøres det
gældende, at indklagedes mangelsindsigelse må afvises. Klageren
skulle til gulvbelægningsentreprenøren, som var antaget af
indklagede, aflevere et råt betongulv med opskårne knasfuger, men
uden nogen form for fugning. Gulvbelægningsentreprenøren har da
også uden indsigelser overtaget betongulvet fra klageren. Årsagen
til de konstaterede revner i gulvet må herefter i det væsentlige
henføres til gulvbelægningsentreprenørens forhold samt
til indklagedes manglende opvarmning af produktionshallen. For den del af
manglerne, som ifølge skønsmanden kan henføres til
klageren, kan indklagede ikke kræve erstatning, idet indklagede har
nægtet klageren udbedringsret. Subsidiært gøres det
gældende, at indklagede i denne situation kun kan kræve klagerens
kostpris til udbedringen, og kun halvdelen af denne, da skaden ifølge
skønsmanden for ca. 50 % vedkommende kan henføres til manglende
opvarmning. Denne kostpris andrager efter administrerende direktør hos
klagers forklaring ca. 25.000 kr. Det bestrides, at udbedring af
epoxybelægningen over fugerne er påkrævet.
Vedrørende glaspartiet gøres det
gældende, at indklagede har valgt det glas, der er opsat i
indgangsportalen, og at klageren i overensstemmelse hermed har leveret den
ydelse, der er aftalt i bygningsbeskrivelsen. Det blev senere mellem parterne
aftalt, at glas i indgangsportal skulle udskiftes til samme farve som i de
øvrige facader. De nødvendige glas beror hos klageren, der har
tilbudt denne udskiftning.
Revnen i betonfacaden har klageren udbedret efter DTI´s
anvisning. Det bestrides, at revnen herefter skulle være synlig, og
hvis det måtte være tilfældet, er der tale om et
bagatelagtigt kosmetisk problem.
Indklagedes udgifter til bistand fra rådgivende
ingeniør er ikke nærmere dokumenteret og kan ikke kræves
godtgjort af klageren. Erklæringen fra DTI er indhentet ensidigt af
indklagede og skal ikke refunderes af klageren.
Et eventuelt huslejetab er et indirekte tab, som
indklagede ifølge AB 92 § 35, stk. 2 ikke kan kræve erstattet
hos entreprenøren.
Der er mellem parterne aftalt en rente ved forsinket
betaling på 2 % pr. måned. Det bestrides, at denne rente skulle
være fraveget ved betalingsaftalen af 15.8.1995, der alene angår
den forsinkede glasleverance, hvor det må lægges til grund, at
det sidste glas blev monteret den 12.12.1995, og at entreprisen
vedrørende glasarbejdet blev afleveret den 10.1.1996. Indklagede har
ikke været berettiget til at nægte at modtage denne aflevering,
selvom voldgiftsretten måtte finde, at klageren skulle være
pligtig at betale 18.000 kr. + moms for montering af andet glas, idet dette
forhold ikke kan betegnes som en væsentlig mangel, jf. AB 92 § 28, stk.
2. Klagerens rentepåstand vedrørende glasleverancen er
således i overensstemmelse med bestemmelserne om forfaldstider og pligt
til rentebetaling ifølge nævnte betalingsaftale.
Indklagede betalte 1.998.750 kr., efter at beløbet
var taget til inkasso og må derfor være pligtig til at betale
inkassoomkostninger heraf.
Indklagede
har til støtte for sin
påstand gjort følgende gældende :
Det gøres gældende, at fugning af betongulvet
ikke skal udføres af gulvbelægningsentreprenøren, men af
klageren. Det er uklart, hvad der skal forstås ved et råt
betongulv, og da klageren som totalentreprenør har forestået
udførelsen af betongulvet på nær dettes
overfladebehandling, må det være klagerens bevisbyrde at
godtgøre, at fugning ikke skulle udføres af klageren. Dette
bevis er ikke ført, idet tegningen, bilag B, der er modtaget af
indklagede og må betragtes som en del af parternes aftalegrundlag,
tværtimod må opfattes som en arbejdsbeskrivelse til klagerens
egen underentreprenør. På tegningen findes en note, der bl.a.
beskriver fugning. Ifølge skønserklæringen er der desuden
mangler ved det arbejde ved gulvet, der ubestridt skulle forestås af
klageren. Det er endvidere klagerens ansvar, at indklagede, der ikke havde
egen teknisk rådgiver under byggeriet, ikke er blevet instrueret om
opvarmning af hallen for at undgå revnedannelser i betongulvet.
Klageren tilbød først at udbedre mangler ved gulvet, efter at
indklagede havde igangsat udbedring.
Det målægges til grund, at det ikke er
indklagede, men klageren, der har foretaget valget af glas i
indgangsportalen. Da klageren begyndte at montere dette glas, aftaltes et
udseende med en sølveffekt svarende til højglanspoleret
rustfrit stål. En sådan effekt er efter skønsmandens
erklæringer ikke tilvejebragt. Som følge heraf skal klageren
erstatte indklagede 18.000 kr. + moms til montering af andre glas. Der var
således ikke den 12.12.1995 monteret korrekte glas og heller ikke den
10.1.1996 sket aflevering af kontraktmæssig glasleverance. Derfor var
indklagede berettiget til at undlade at betale 500.000 kr. + moms de to
nævnte datoer, og forfaldstiden for betaling af 1 mio. kr. + moms skal
først regnes fra dagen for den mundtlige forhandling den 28.4.1998,
hvor indklagede er blevet bekendt med udbedringsbeløbet på
18.000 kr. + moms.
Revnen i betonfacaden skæmmer den store facade og
må udbedres for klagerens regning.
Indklagede har været uden egen teknisk
rådgiver og må derfor være berettiget til at få
godtgjort afholdte udgifter vedrørende revner i betongulv til den
indhentede erklæring fra DTI samt bistand fra en rådgivende
ingeniør, da revnerne blev opdaget.
Det må efter bevisførelsen lægges til
grund, at indklagede har lidt et tab på 600.000 kr., svarende til ¾
års udleje af produktionshallen som følge af forsinket
ibrugtagning. Dette tab må erstattes af klageren uanset bestemmelsen i
AB 92 § 35, stk. 2, idet klageren har udvist grov uagtsomhed i forbindelse
med arbejdet med betongulvet.
Den oprindelige aftale om 2 % rente pr. måned ved
forsinket betaling må anses at være fraveget ved den nye
betalingsaftale anført i rapporten af 15.8.1995. Herefter skal det
beløb, som indklagede erkender at skylde alene forrentes med
sædvanlig procesrente, jf. AB 92 § 22, stk. 11 fra den 28.4.1998.
Hvis der måtte tilkomme klageren inkassoomkostninger
af det betalte beløb på 1.998.750 kr., må disse
indgå i voldgiftsrettens fastsættelse af sagsomkostninger.
Voldgiftsrettens bemærkninger :
Vedrørende betongulvet.
Voldgiftsretten finder, at gulvet med rette er leveret
af klageren uden fugning. Tegningen, bilag B med en note om bl.a. gulvets
fugning, er ikke en del af parternes aftalegrundlag, idet
ordrebekræftelsen ikke henviser til denne tegning.
Bygningsbeskrivelsens angivelse, hvorefter gulv afsluttes som råt
betongulv må forstås sålede, at gulvet af klageren skal
leveres med betonlag inkl. skårne revner (eller dilatationsfuger) klar
til fugning. Denne skulle udføres efterfølgende afpasset efter
gulvets overfladebehandling af den af indklagede antagne
gulvbelægningsentreprenør, som godkendte den gulvopbygning, som
klageren afleverede. Ifølge skønserklæringen har klageren
afleveret gulvet med mangler. Udbedringen heraf andrager 60.000 kr. + moms,
heri iberegnet det fugearbejde, der er en afledt følgeomkostning ved
fornyet opskæring. I det omfang det har haft betydning for revnernes
udvikling, at lagerhallen har været uopvarmet, må ansvaret herfor
imidlertid også lægges på klageren, der har forsømt
at underrette indklagede, som ikke havde egen teknisk rådgiver, om
betydningen heraf, at hallen ikke måtte henstå uopvarmet i en
periode, efter betongulvet var støbt. Herefter tages indklagedes
modkrav vedrørende mangler ved selve betongulvet til følge med
60.000 kr. + moms.
Udbedring af epoxybelægningen over fuger findes ikke
påkrævet generelt. En sådan udbedring har kun funktionel
betydning i det omfang, der skal foretages nødvendige
følgearbejder ved opskæring for at sikre, at fugerne er intakte
(udbedring af slip af epoxybelægningen langs fuger). Udgiften til
sådan begrænset udbedring kan anslås til 15.000 kr. + moms,
som klageren skal betale.
Vedrørende glaspartiet.
Ifølge bygningsbeskrivelsen skulle indklagede
foretage valg mellem 3 typer glas til indgangsportalen. Det må efter
bevisførelsen lægges til grund, at valget i stedet blev
foretaget af klageren, og at indklagede under henvisning til manglende
sølveffekt gjorde ophævelser, da glasset blev monteret. Efter
skønserklæringen må det imidlertid lægges til grund,
at det leverede glas svarer til beskrivelsen i bygningsbeskrivelsen, der
foreskriver glas af typen Supersilver, Supersilvergrå eller
Solarbelblå, hvorved bemærkes, at der ikke findes grundlag for at
fastslå, at det af indklagede omtalte udseende med sølveffekt
som højglanspoleret rustfrit stål har været aftalt.
Indklagedes modkrav vedrørende montering af andet glasmateriel kan
derfor ikke tages til følge. Dette indebærer tillige, at
indklagede ikke har kunnet nægte at modtage det udførte
glasarbejde ved afleveringen den 10.1.1996. Det må herefter
lægges til grund, at 500.000 kr. + moms forfaldt til betaling ved
afslutning af glasmontering den 12.12.1995 og yderligere 500.000 kr. + moms
ved afleveringen den 10.1.1996.
Vedrørende revnen i betonfacade.
Det lægges efter skønserklæringen
til grund, at der har været en mangel i form af farveafvigelse ved den
udbedring af denne revne, som klageren forestod. Indklagedes krav om
godtgørelse af udgifter til udbedring af denne mangel tages herefter i
overensstemmelse med skønsmandens prissætning til følge
med 2.500 kr. + moms.
Vedrørende indklagedes udgifter til teknisk
bistand.
Indklagede, som ikke havde egen fast teknisk
rådgiver i forbindelse med entreprisen, findes med rette at have
antaget rådgivende ingeniør til at yde teknisk bistand i
forbindelse med de mangler ved betongulvet, som klageren bærer ansvaret
for. Indklagedes krav i denne anledning tages herefter til følge
udover de 60.000 kr. + moms for de håndværksmæssige
udgifter med de krævede 9.430 kr. + moms. Derimod kan indklagedes
udgift til den indhentede erklæring fra DTI ikke forlanges refunderet
af klageren, idet det er en erklæring, som indklagede har indhentet
ensidigt.
Vedrørende huslejetab.
Dette erstatningskrav vedrører et indirekte
tab, som entreprenøren ikke hæfter for ifølge AB 92 § 35,
stk. 2. Herefter og idet det ikke findes godtgjort, at klageren i forbindelse
med arbejdet med betongulvet skulle have udvist grov uagtsomhed, kan dette
krav ikke tages til følge.
Som følge af det anførte tilkommer der
indklagede følgende modkrav :
Vedr. betongulv, i alt 75.000 kr. + moms
93.750,00 kr.
Vedr. facaderevne 2.500 kr. + moms
3.750,00 kr.
Vedr. teknisk bistand 9.430 kr. + moms
11.787,50 kr.
I alt
109.287,50 kr.
Klagerens tilgodehavende opgøres efter
påstanden, idet det tiltrædes, at der kan kræves
inkassoomkostninger af det beløb på 1.998.750 kr., der blev
betalt, efter at det var taget til inkasso, og idet indklagede i sin duplik
har anerkendt, at den pågældende påkørselsskade skal
betales af indklagede. Endvidere findes klageren at have krav på
morarente som påstået vedrørende for sene indbetalinger af
entreprisesummen i overensstemmelse med den forrentning for forfaldne
beløb på 2 % pr. måned, som parterne har aftalt i
ordrebekræftelsen.
Herefter tilkommer der klageren:
1.417.710,00 kr.
fratrukket 109.287,50 kr.
1.308.422,50
kr.
Den mellemparterne aftalte rente på 2 % pr.
måned, findes ikke at være fraveget ved erklæringen den
15.8.1995, hvorefter der alene aftales senere betaling f.s.v. angår den
forsinkede udførelse af glasarbejdet, og hvorefter den øvrige
del af bygningen blev afleveret denne dag. Herefter tages klagerens rentekrav
til følge som nærmere nedenfor anført.
THI BESTEMMES :
Indklagede skal til klageren betale 1.308.422,50 kr. med
tillæg af en rente på 2 % pr. måned til betaling sker, af
625.000,00 kr. fra den 12.12.1995,af 625.000,00 kr. fra den 10.2.1996 og af
58.422,50 kr. fra den 28.4.1996 til betaling sker.
Indklagede skal endvidere til klageren betale 45.000,00
kr. i sagsomkostninger, hvorved der er taget hensyn til, at klageren skal
udrede 12.000,00 kr. af skønsomkostningerne på 19.000,00 kr.
vedrørende betonarbejderne. Disse 12.000,00 kr. er fratrukket i det
beløb, der tilkommer klageren som proceduresalær.
De omkostninger, der er forbundet med voldgiftsrettens
behandling af sagen, skal i det hele betales af indklagede.
Kendelsen skal opfyldes inden 14 dage efter dens
modtagelse.
Lignende dokumenter
- Spørgsmål om udsættelse af klagesag vedrørende udbetaling af garanti for entreprenørs forpligtelser på udfaldet af voldgiftssag. Det finansielle ankenævn · 15. september 2000
- Sag om, hvorvidt en kendelse, der er afsagt af Voldgiftsnævnet for bygge-og anlægsvirksomhed, kan tilsidesættes efter voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 1 litra d, fordi der er anvendt en ikke-juridisk enevoldgiftsdommer til at afgøre juridiske spørgsmål, eller efter stk. 2, nr. 2 litra b, fordi voldgiftssagen ikke er afgjort efter gældende ret og derfor er i strid med ordre public. Domsdatabasen · 1. juli 2013
- Indsigelse mod nedskrivning af entreprenørgaranti. Rækkevidde af forlig for voldgiftsnævn — Spar Nord Bank Det finansielle ankenævn · 21. marts 2012
- Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. Retsinformation · 14. februar 2000
- Sag om, hvorvidt den afsagte voldgiftskendelse i relation til betaling af procesrente kan tilsidesættes, idet voldgiftskendelsen i relation til tidspunktet for forrentning er uforenelig med landets retsorden og dermed ugyldig Domsdatabasen · 29. januar 2026