Spring til indhold

Retsinformation

Kommentar til SM-afgørelse - Fibromyalgi og bilstøtte - om forståelsen af SM O-121-95 (* 1)

KOM nr 19182 af 31/07/1996KommentarSocial- og Boligministeriet15. oktober 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kommentar til SM-afgørelse - Fibromyalgi og

bilstøtte - om forståelsen af SM O-121-95 (* 1)

På regionsmødet den 22. januar 1996 med sekretariatsmedarbejdere i

revaliderings- og pensionsnævnene øst for Storebælt blev der rejst spørgsmål

om afgørelsen i sag nr. 3 i SM O-121-95.

SM O-121-95 vedrører 3 afgørelser, hvor Ankestyrelsen tog stilling til, om

der kunne bevilges støtte til bil efter bistandslovens § 58 til ansøgere, der

lider af fibromyalgi.

Det fremgår af nævnte SM, at ansøgere med fibromyalgi - i lighed med

ansøgere med andre lidelser - kan få støtte til bil, hvis de opfylder

betingelserne i Socialministeriets bilbekendtgørelse. Dette forudsætter, at

de har et betydeligt kørselsbehov, og at deres funktionsevne er nedsat i et

sådant omfang, at kørselsbehovet ikke kan løses på andre måder end ved brug

af egen bil.

Afgørelsen af om betingelserne for tilkendelse af bilstøtte er opfyldt

beror på en konkret vurdering af ansøgerens funktionsevne og kørselsbehov.

Diagnosen i sig selv er ikke afgørende.

Det var alene sag nr. 3 i SM O-121-95 (Ankestyrelsens j.nr. 30329-95), der

blev drøftet på mødet.

Sagen drejede sig om en 49-årig kvinde, som et revaliderings- og

pensionsnævn i september 1987 tilkendte forhøjet almindelig førtidspension på

grundlag af en neurose kombineret med en lav smertetærskel. Nævnet forhøjede

pensionen i 1993 til mellemste førtidspension. Ansøger fik i 1992 stillet

diagnosen fibromyalgi, men havde på dette tidspunkt lidt af universelle

muskel- og ledsmerter i ca. 17 år. Ansøger led desuden af lettere slidgigt i

rygsøjlen og lettere astma.

Ankestyrelsen fandt - i lighed med nævnet - ikke, at ansøger opfyldte

betingelserne for bilstøtte.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på oplysninger om ansøgers

gangdistance og på, at ansøger kunne benytte offentlige transportmidler.

Læs alt

Herudover lagde Ankestyrelsen vægt på, at diagnosen fibromyalgi først var

stillet i 1992, og at fibromyalgilidelsen endnu ikke med sikkerhed kunne

anses for at bevirke en varig nedsættelse af funk-tionsevnen.

Et statsamt rejste på mødet spørgsmål om, hvordan Ankestyrelsens

begrundelse harmonerede med det forhold, at der allerede var tilkendt

mellemste førtidspension på baggrund af fibromyalgilidelsen, hvor statsamtet

forudsatte, at de af Ankestyrelsen fastsatte principper for tilkendelse af

pension har været opfyldt.

Indledningsvis skal det slås fast, at Ankestyrelsen ikke med afgørelsen er

gået ind i spørgsmålet om pension, men har lagt til grund, at ansøgeren havde

en varig lidelse - uden at Ankestyrelsen ved behandlingen af bilsagen havde

anledning til og behov for at vægte graden af ansøgerens forskellige

lidelser, herunder fibromyalgi. Det kan i øvrigt oplyses, at Ankestyrelsen

ikke på noget tidspunkt har taget stilling til ansøgerens pensionsforhold.

Ankestyrelsens udgangspunkt i den konkrete sag var derfor, at ansøgeren

havde en varig lidelse, som et revaliderings- og pensionsnævn havde fundet

berettigede til pension.

Pensionstilkendelse i sig selv udløser imidlertid ikke ret til bilstøtte.

Forudsætningen for at få tilkendt støtte til bil efter bistandslovens § 58

er, som ovenfor nævnt, at der i den konkrete situation er konstateret en

nedsættelse af funktionsevnen, som set i forhold til et konstateret

kørselsbehov gør, at kørselsbehovet kun kan løses ved brug af egen bil.

Der kan således udmærket være tale om, at en ansøger har en varig lidelse,

som udløser førtidspension, men at denne lidelse - set i relation til

betingelserne i bilbekendtgørelsen - ikke påvirker funktionsniveauet,

herunder evnen til at færdes, i et sådant omfang, at ansøgeren opfylder

betingelserne i bilbekendtgørelsen.

Lignende dokumenter